Ved dom af den 8. juni 2022 har Højesteret truffet afgørelse i en noget særpræget sag, som vedrørte en lærer, der var ansat på en kommuneskole i Grønland og som blev bortvist, mens han var sygemeldt, fordi kommunen havde fundet ud af, at han under sit sygefravær havde skiftet folkeregisteradresse til Danmark.
Hvad gik forud?
Den lærer, som sagen handlede om, blev efter godt et års ansættelse på en skole på Grønland sygemeldt den 21. november 2018 på grund af hjerteproblemer og stress. Det fremgik af en lægeerklæring af den 7. december 2018, at han forventedes at være sygemeldt frem til den 3. januar 2019.
Den 3. januar 2019 rejste læreren til Danmark med sine børn. Flybilletterne var enkeltbilletter, som han allerede havde bestilt den 6. november 2018, dvs. forud for sygemeldingen.
Inden afrejsen til Danmark havde læreren den 31. december 2018 flyttet både sin egen og sine børns folkeregisteradresse fra Grønland til Danmark. Børnene blev i forbindelse med flytningen udmeldt af deres skole i Grønland og indskrevet i en folkeskole på Bornholm, hvor læreren ejede et hus. Læreren oplyste, at han tog børnene med til Danmark for at sikre dem pasningsmuligheder, idet hans hustrus arbejde indebar meget rejseaktivitet.
Ved lægeerklæring af den 10. januar 2019, udstedt af en læge på Bornholm, blev varigheden af lærerens fortsatte sygefravær skønnet til 3-4 uger.
Så blev læreren bortvist
Efter at kommunen modtog lægeerklæringen af den 10. januar 2019, blev læreren bortvist, idet kommunen anså flytningen til Danmark som en permanent flytning og dermed som en tilkendegivelse af, at læreren ikke havde nogen hensigt om at vende retur til sit arbejde som lærer på skolen i Grønland.
Kommunen fandt desuden, at en medarbejder, der er sygemeldt, som udgangspunkt har pligt til at opholde sig i en afstand fra sit arbejde, hvor det er praktisk muligt for den pågældende at genoptage sit arbejde ved raskmelding, og at læreren samlet set havde misligholdt sit ansættelsesforhold i en så alvorlig grad, at kommunen var berettiget til at bortvise ham med omgående virkning.
Læreren protesterede imod bortvisningen
Dette var læreren lodret uenig i; læreren havde ikke følt sig tryg ved det grønlandske hospitalsvæsen og hans flytning til Danmark var alene midlertidig og skyldtes, at han ønskede at gøre brug af det danske hospitalsvæsen, hvilket betinger en midlertidig flytning af folkeregisteradresse. Læreren forklarede i øvrigt, at han vurderede, at flytningen maksimalt skulle vare i 3 måneder og ”worst case” indtil sommeren 2019.
Læreren påpegede desuden, at han ikke havde påtaget sig nogen forpligtelse til at have bopæl noget bestemt sted, og at han i forbindelse med raskmelding både ville og kunne møde på sit arbejde igen på skolen i Grønland.
Hvad var afgørende?
Højesteret var enig med læreren i, at han ikke havde påtaget sig en pligt til at have bopæl noget bestemt sted, og at der ikke under hans sygemelding kunne stilles noget krav om, at han skulle opholde sig i Grønland.
Højesteret fandt derfor, at det afgørende for sagen var, om læreren i forbindelse med raskmelding ville og kunne genoptage sine arbejdsmæssige forpligtelser som lærer på kommuneskolen i Grønland.
Meningerne i Højesteret var delte!
Dommerne i Højesteret var ikke enige i, om det skulle lægges til grund, at det måtte antages, at den bortviste lærer ville og kunne møde på arbejde efter endt sygemelding. Det var det forhold, at læreren allerede den 6. november 2018 bestilte flybilletterne til Danmark som enkeltbilletter, dvs. før sygemeldingen, der ”delte vandene”.
Derfor blev afgørelsen truffet ud fra, hvad flertallet af dommerne vurderede.
Flertallet af dommerne lagde vægt på, at læreren ubestridt var sygemeldt på det tidspunkt, hvor han blev bortvist, og man valgte at lægge vægt på lærerens forklaring om, at flytningen alene var midlertidig og begrundet i ønsket om at modtage lægelig behandling i Danmark.
Derfor fandt flertallet af dommerne ikke, at kommunen havde det nødvendige og sikre grundlag for at opfatte lærerens adfærd og flytning af folkeregisteradresse til Danmark som en tilkendegivelse om, at han ikke ville vende tilbage til sit arbejde i Grønland, når han blev rask igen, og det kunne det forhold, at han bestilte flybilletterne inden sygemeldingen ikke ændre på.
Dermed havde kommunen bortvist læreren på et uberettiget grundlag.
Forholdene er ikke altid, som de umiddelbart tager sig ud!
Dommen fra Højesteret understreger vigtigheden af at undersøge baggrunden for et hændelsesforløb, som man overvejer at bortvise en medarbejder på baggrund af grundigt, inden man træffer sin afgørelse. Ofte viser det sig nemlig, at der kan ligge en plausibel forklaring bag et hændelsesforløb, selvom omstændighederne umiddelbart peger i en anden retning.
Hos SelskabsAdvokaterne anbefaler vi, at man altid søger professionel juridisk bistand såvel inden man opsiger som inden man bortviser en medarbejder. En beslutning, truffet på et forkert grundlag kan koste dyrt, ligesom den kan skade virksomhedens renommé såvel internt som eksternt.
Vær i øvrigt opmærksom på, at hvis du har en sygemeldt medarbejder, som under sit sygefravær rejser udenfor EU/EØS, medfører dette som udgangspunkt bortfald af sygedagpenge/refusion af sygedagpenge, hvilket det derfor er vigtigt, at du forholder dig til overfor dine medarbejdere.
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret, og du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen: advokat@selskabsadvokaterne.dk.
Af Tina Raben Skaarup, Advokat Det spørgsmål skulle en faglig voldgift tage stilling til i sin afgørelse ...»
Af Tina Raben Skaarup, Advokat Kunne en kvindelig tobaksmedarbejder med over 10 års anciennitet berettiget ...»
Bortvisning Hvis en medarbejder groft har misligholdt sit ansættelsesforhold, kan dette danne grundlag ...»