Bogholder dømt til at betale løn tilbage til tidligere arbejdsgiver på grund af tidstyveri

En tidligere ansat bogholder blev ved dom af den 22. maj 2023 fra Østre Landsret dømt til at tilbagebetale en del af den løn, hun havde modtaget fra sin arbejdsgiver under sin ansættelse.

Hvad gik forud?

Bogholderen var ansat i 20 timer om ugen hos arbejdsgiveren. På et tidspunkt drøftede parterne efter ønske fra arbejdsgiveren, om bogholderen kunne gå ned i arbejdstid således, at arbejdstiden ugentligt kun skulle udgøre 10 timer. Dette mente bogholderen imidlertid ikke at hun kunne, idet hun havde meget at se til, hvilket arbejdsgiveren accepterede.

Arbejdsgiveren bemærkede imidlertid efter et stykke tid, at virksomheden begyndte at modtage flere rykkere for manglende betalinger og, at der var papirer på kontoret, som ikke havde noget med virksomheden at gøre. Bogholderen blev konfronteret hermed og med, at hun skulle anvende hele sin effektive arbejdstid på arbejdsgiverens virksomhed.

Jo længere tid der gik, jo dårligere blev kvaliteten af bogholderens arbejde ifølge arbejdsgiveren, hvorfor arbejdsgiveren satte en undersøgelse i værk af den computer, hvorfra bogholderen udførte sit arbejde.

Undersøgelsen viste, at bogholderen i vid udstrækning havde anvendt computeren til mange aktiviteter, der ingen sammenhæng havde med hendes arbejde. Arbejdsgiveren havde på den baggrund endnu en samtale med medarbejderen, hvorunder han meddelte hende, at hun ikke var berettiget til i den af ham betalte arbejdstid at beskæftige sig med opgaver, der ikke angik virksomheden og, at for den kommende måned skulle undlade at udbetale løn til sig selv, hvorefter de kunne ”starte forfra”.

Alligevel udbetalte bogholderen løn til sig selv for den omhandlede måned, hvorefter arbejdsgiveren bortviste hende med henvisning til, at hun havde misligholdt sit ansættelsesforhold ved at arbejde for andre end for arbejdsgiveren i den af arbejdsgiveren betalte arbejdstid.

Så udtog arbejdsgiveren stævning mod bogholderen

Arbejdsgiveren anlagde herefter sag mod bogholderen med krav om, at hun skulle tilbagebetale en del af den løn, hun havde oppebåret under sin ansættelse.

I første instans blev sagen behandlet ved Hillerød byret, hvor arbejdsgiveren alene fik medhold i et mindre tilbagebetalingskrav, der vedrørte, at bogholderen havde bevilget sig selv en lønforhøjelse på 10 kr. i timen, hvilket hun ikke kunne godtgøre at have indgået nogen aftale med arbejdsgiveren om.

Afgørelsen fra Østre Landsret

Østre Landsret lagde derimod til grund, at en meget betydelig mængde dokumenter af overvejende forretningsmæssig karakter om andre virksomheder og personer, der havde relationer til bogholderen, men ikke til arbejdsgiveren, var blevet fundet på den computer, som kun bogholderen anvendte under sin ansættelse.

Det kom også frem under sagen, at bogholderen under sin ansættelse havde været registreret som direktør for flere virksomheder.

På den baggrund anså landsretten det som bevist, at bogholderen i meget betydeligt omfang under sin ansættelse og indenfor sin arbejdstid hos arbejdsgiveren havde beskæftiget sig med forhold, der i relation til hendes ansættelse måtte anses for at have været af privat karakter, og at bogholderen således væsentligt havde misligholdt sit ansættelsesforhold.

Arbejdsgiveren havde derfor krav på at få erstattet sit tab ved at have udbetale løn til bogholderen for arbejdstid, hun havde anvendt på andre forhold.

Arbejdsgiveren kunne ifølge landsretten bevise omfanget af sit tab for perioden fra november 2017 til juni 2018 for hvilken periode, der forelå en minutiøs opgørelse af, hvordan bogholderen havde anvendt sin arbejdstid. For denne periode havde arbejdsgiveren betalt ca. 30.000 for meget i løn, svarende til, at bogholderen kun havde udført arbejde for arbejdsgiveren i ca. 33 % af sin arbejdstid.

For perioden fra bogholderen tiltrådte i juni 2017 til november 2017 var tabet dog alene blevet opgjort skønsmæssigt ud fra samme principper som perioden fra november 2017 til juni 2018 fordi, det ikke i internethistorikken havde været muligt at gå længere tilbage end november 2017.

Selvom arbejdsgiveren således ikke til fulde havde kunnet dokumentere sit tab, fastsatte landsretten, at bogholderen skulle betale en samlet erstatning til sin tidligere arbejdsgiver på skønsmæssigt 50.000 kr. I tillæg hertil blev bogholderen for begge retter pålagt at betale arbejdsgiverens sagsomkostninger med 37.580 kr.

Sagen viser

Som sagen viser, kan man som arbejdsgiver naturligvis kræve af sine medarbejdere, at arbejdstiden holdes effektiv, og sagen understreger, at ”tidstyveri” er et forhold, som man fra domstolenes side ser alvorligt på.

Har du behov for juridisk bistand?

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret. Har du brug for vores hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.