Advokat-Troels-Wenzel-Ostergaard_700_200
Danske-lov
Advokat-Trolle-Ostergaard

Bliv klar til at opfylde kravene i whistleblowerloven!

Den 25. juni 2021 vedtog Folketinget lov om beskyttelse af whistleblowere.

Loven bygger på et EU-direktiv – whistleblowerdirektivet - som forpligter Danmark til at sikre en beskyttelse af personer, som indberetter overtrædelser på visse områder indenfor EU-retten, herunder fx retsakter om offentlige udbud og forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Direktivet blev vedtaget i EU Parlamentet i 2019 i forlængelse af en række skandaler om svindel og hvidvask og andre brud på EU-lovgivning, som kom for en dag ved hjælp af afsløringer netop via whistleblowere.

Den danske whistleblowerlov går videre, end påkrævet

Den danske whistleblowerlov går dog skridtet videre, idet man i loven har udvidet beskyttelsen til også at omfatte ansatte, som indberetter alvorlige lovovertrædelser i øvrigt eller andre alvorlige forhold på virksomheden som fx strafbare forhold, herunder underslæb, bedrageri og bestikkelse. Også indberetninger, der vedrører seksuel chikane og andre forhold på arbejdspladsen som fx grove personlige krænkelser og arbejdsmiljøsikkerhed er omfattet af regelsættet.

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er en person, som offentliggør eller indberetter ulovlige eller kritisable forhold til en whistleblowerenhed i fx den virksomhed, hvor den pågældende er ansat. Der skal være tale om oplysninger om overtrædelser, som personen har skaffet sig adgang til i en arbejdsrelateret sammenhæng som fx arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, anpartshaver eller underleverandør.

Efter whistleblowerloven er det alene et krav, at whistleblowerordningen skal omfatte en virksomheds egne medarbejdere, men man kan som virksomhed vælge at udvide ordningen således, at også eksterne personer – fx samarbejdspartnere – kan foretage en indberetning.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder ikke anvendelse, hvis en ansat vælger at foretage en orientering direkte til sin ledelse om et forhold, som fx udgør en alvorlig lovovertrædelse. I den forbindelse er whistleblowerordninger et supplement til den direkte og daglige kommunikation på en arbejdsplads. Tilsvarende gælder, at whistleblowerordninger er et supplement til muligheden for at rette henvendelse til fx en virksomheds HR-chef eller en tillidsrepræsentant.

Hvorfor skal der gælde særlige regler om whistleblowere?

Det er vigtigt, at ansatte mv. trygt skal kunne benytte virksomhedens whistleblowerordning, uden at skulle frygte for ansættelsesretlige konsekvenser eller andre former for repressalier. Derfor indeholder Whistleblowerloven mulighed for, at en whistleblower, der har oplevet repressalier i form af fx en opsigelse i forlængelse af, at den pågældende har foretaget en anmeldelse af et kritisabelt forhold, kan tilkendes en godtgørelse, som ifølge bemærkningerne til loven skal fastlægges på niveau med de godtgørelser, der udmåles efter ligebehandlingsloven.

Loven opererer som en ekstra beskyttelse af whistlebloweren med en såkaldt omvendt bevisbyrde således, at hvis whistlebloweren har foretaget en anmeldelse og kan godtgøre at have været udsat for repressalier, skal modparten kunne bevise, at den ulempe, som whistlebloweren har været udsat for, ikke kan anses for at være en repressalie som følge af anmeldelsen.

Den person eller enhed, som virksomheden har udpeget til at modtage anmeldelser fra whistleblowere, har i øvrigt tavshedspligt, og tilsidesættelse af denne tavshedspligt kan efter whistleblowerloven straffes med bøde. Tilsvarende gælder videregivelse af oplysninger om whistleblowerens identitet uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke.

Beskyttelsen efter whistleblowerloven indtræder blandt andet også, hvis en whistleblower vælger at offentliggøre sin viden, efter at whistlebloweren forinden forgæves har forsøgt at anvende virksomhedens whistleblowerordning, uden at modtageren af indberetningen rettidigt har behandlet og fuldt op på indberetningen. Det er derfor særdeles vigtigt, at en whistleblower ikke efterlades i en situation, hvor den pågældende med rette føler at have ”løbet panden mod en mur”.

Hvilke private virksomheder er omfattet af reglerne og fra hvornår?

For private virksomheder, der beskæftiger mere end 249 medarbejdere, træder loven i kraft den 17. december 2021, mens den først træder i kraft for virksomheder med mellem 50 og 249 medarbejdere den 17. december 2023.

Uanset, om din virksomhed ikke er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning allerede senest den 17. december 2021 eller i øvrigt, kan det være et godt signal ikke kun overfor dine medarbejdere, men også overfor omverdenen, at du tager initiativ til at etablere en whistleblowerordning allerede nu og dermed udviser ansvarlighed og sikre trygge rammer for medarbejderne på din virksomhed.

Hvilke krav gælder for administrationen af en whistleblowerordning?

Som arbejdsgiver pålægges man i whistleblowerloven en pligt til overfor medarbejderne i en lettilgængelig form via en whistleblowerpolitik at informere medarbejderne om, hvordan der kan ske indberetning via virksomhedens whistleblowerordning - herunder hvordan indberetning kan ske anonymt.

Samtidig er man også forpligtet til at opbevare skriftlig dokumentation for etableringen af og procedurerne for whistleblowerordningen. Endelig skal whistleblowerordningen også indeholde en sikker indberetningskanal, der overholder gældende krav til sikkerhed – herunder i forhold til GDPR.

Loven opererer i øvrigt med 2 måder, som administrationen af en whistleblowerordning kan administreres indenfor:

1. En intern whistleblowerordning

Ordningen forudsættes i whistleblowerloven at blive etableret således, at arbejdsgiver internt udpeger en upartisk person eller afdeling, som får til opgave at modtage indberetninger fra og have kontakten med whistlebloweren, følge op på indberetninger og at give feedback tilbage til whistlebloweren.

Whistleblowerloven åbner også op for, at en whistleblowerenhed kan etableres af en arbejdsgiver i et koncernforbundet selskab. Der er dog tvivl om muligheden for at etablere en whistleblowerordning i et koncernfællesskab er i overensstemmelse med det bagvedliggende whistleblowerdirektiv. På trods heraf har man i whistleblowerloven valgt at lade denne mulighed indgå i de valgmuligheder, der er dog således, at loven indeholder en mulighed for, at hvis det klarlægges, at dette ikke er i overensstemmelse med direktivet, er justitsministeren bemyndiget til at sætte denne del af loven ud af kraft.

En intern whistleblowerordning skal i øvrigt give mulighed for, at der kan ske skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele. Er der mulighed for mundtlig indberetning, skal indberetning, hvis whistlebloweren ønsker dette, være mulig via et fysisk møde indenfor en rimelig frist.

Det er et krav, at ordningen skal etableres og drives således, at der sikres fortrolighed om identiteten på whistlebloweren, den person, der whistleblowes om og andre, som er nævnt i indberetningen fra whistlebloweren.  

Det er desuden et krav, at whistlebloweren skal modtage en bekræftelse på modtagelsen af indberetningen indenfor 7 dage fra modtagelsen, at der omhyggeligt følges op på indberetninger, og at whistlebloweren skal have feedback på sin indberetning hurtigst muligt og senest 3 måneder fra bekræftelsen af modtagelsen af indberetningen. 

2. En ekstern whistleblowerordning

Det er også muligt at outsource virksomhedens whistleblowerordning således, at den varetages helt eller delvist af en ekstern leverandør – fx en advokat. I så fald skal der sikres mulighed for såvel skriftlig som mundtlig indberetning, og hvis whistlebloweren ønsker at få et fysisk møde med den eksterne leverandør, skal dette holdes indenfor en rimelig frist.

I øvrigt skal en ekstern leverandør af en whistleblowerordning leve op til hovedsageligt de samme forpligtelser, som hvis ordningen havde været intern.

Har du brug for hjælp?

Har du behov for rådgivning om whistleblowerreglerne og dine forpligtelser som arbejdsgiver, eller overvejer du at etablere din whistleblowerordning ekstern hos en advokat, er du velkommen til at kontakte Selskabsadvokaterne for en uforpligtende drøftelse på tlf.: 45 23 00 10 eller via mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk  

 

Tina Raben Skaarup

Advokat, Specialist i ansættelsesret

45 23 00 10
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Få styr på din whistleblowerordning inden den 17. december 2021

Vi nærmer os fristen for, hvornår du senest skal have etableret en whistleblowerordning på din virksomhed, ...»

Bliv klar til at opfylde kravene i whistleblowerloven!

Den 25. juni 2021 vedtog Folketinget lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven bygger på et EU-direktiv ...»

Whistleblower

I følge lov om beskyttelse af whistleblowere er en whistleblower en person, som offentliggør eller indberetter ...»

Højesterets dom afsagt 29. september 2021 - Udlejer var afskåret fra at gøre erstatningskrav gældende

Ny Højesteret dom fra d. 29 september 2021 fastslår at en udlejer der først havde gjort sit erstatningskrav ...»

Udlejers krav vedrørende skjult mangel ikke fremsat uden ugrundet ophold

Sag BS-5817/2021-HJR (2. afdeling) K/S Hjortholm Bolig (advokat Sverri Dahl) mod L1 og L2 (advokat Stig ...»

Vi er medlemmer af