Af Tina Raben Skaarup, Advokat
Det ligger fast, at hvis man som medarbejder ophæver sit ansættelsesforhold, fordi arbejdsgiver - på trods af påkrav herom og forbehold for ophævelse - har afregnet for lidt i løn, vil man have krav på en erstatning for den løn, man ville have haft krav på i en opsigelsesperiode, hvis ansættelsesforholdet var blevet opsagt af arbejdsgiver.
Men har man i den beskrevne situation som funktionæransat også mulighed for at rejse krav mod arbejdsgiveren om godtgørelse for uberettiget opsigelse efter funktionærlovens regler?
Det spørgsmål har Østre Landsret taget stilling til i sin dom af den 19. marts 2024.
Selve sagen
Medarbejderen, som sagen drejede sig om, blev ansat som sekretær hos arbejdsgiveren den 1. august 2017.
Det følger af funktionærloven, som sekretæren var omfattet af, at hun under lovligt fravær som følge af sygdom, havde krav på løn under sygdom. Det følger samtidig af funktionærloven, at lovens regler ikke kan fraviges til skade for medarbejderen. På trods heraf fremgik det af medarbejderens ansættelseskontrakt, at:
”Medarbejderen modtager dagpenge fra Virksomheden under sygdom i det omfang, sygedagpengeloven forpligter Virksomheden til det og efter de regler, der til enhver tid gælder efter sygedagpengeloven”.
Medarbejderen blev sygemeldt fra sit arbejde med virkning fra den 31. juli 2018 i forbindelse med en kræftdiagnose. Da hun fik sin lønseddel for august måned, kunne hun konstatere, at arbejdsgiveren alene opgjort hendes tilgodehavende løn, svarende til gældende sygedagpengesats og, at arbejdsgiveren i øvrigt havde modregnet 2 beløb på henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 i hendes bruttoløn.
På trods af flere henvendelser fra medarbejderens fagforening fastholdt arbejdsgiveren, at det var korrekt og i overensstemmelse med parternes ansættelsesaftale, at virksomheden alene havde afregnet løn, svarende til sygedagpengesatsen og, at de modregnede beløb dels vedrørte et tantiemebeløb, som 8 måneder tidligere var blevet udbetalt ved en fejl og dels, at der var blevet udbetalt 1.000 kr. for meget til medarbejderen i løn – ligeledes ved en fejl – i perioden fra den 1. marts til den 31. juli 2018.
De 2 beløb, der var blevet modregnet i lønnen, var ifølge medarbejderen ikke blevet udbetalt ved en fejl; de 10.000 kr. var et tantiemebeløb, som virksomheden havde udbetalt som en påskønnelse, og de 5.000 kr. var en lønforhøjelse, som medarbejderen havde fået på 1.000 kr. om måneden med virkning fra den 1. marts 2018.
Efter forudgående påkrav ophævede medarbejderens fagforening ansættelsesforholdet overfor arbejdsgiveren den 14. september 2018 med henvisning til, at arbejdsgiveren fortsat ikke havde betalt medarbejderens korrekte løn for august 2018.
Under den efterfølgende retssag mod arbejdsgiveren rejste medarbejderens fagforening krav om korrekt løn til medarbejderen for august 2028, erstatning for løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og en godtgørelse for usagligt opsigelse ifølge funktionærlovens § 2 b.
Arbejdsgiveren gik efterfølgende konkurs, og medarbejderen fik dækket sit løn- og feriepenge tilgodehavende hos Lønmodtagernes Garantifond (LG), men LG afviste at dække det rejste krav om godtgørelse for usaglig opsigelse. LG anerkendte, at ansættelsesforholdet var ophævet berettiget på grund af arbejdsgiverens misligholdelse, men var af den opfattelse, at der ikke i den opståede situation findes hjemmel i funktionærloven til at rejse krav om godtgørelse.
Hvad ”siger” funktionærloven?
Det følger af funktionærlovens § 2b, at hvis man som arbejdsgiver uden rimelig begrundelse i enten virksomhedens eller medarbejderens forhold opsiger en funktionær efter mindst 1 års uafbrudt ansættelse, har medarbejderen krav på en godtgørelse for usaglig opsigelse. Det følger også af bestemmelsen, at det samme gør sig gældende ved uberettiget bortvisning af medarbejderen.
Loven er således tavs om, hvad der gælder, hvis medarbejderen berettiget ophæver sit ansættelsesforhold som følge af misligholdelse fra arbejdsgiverens side.
Hvad kom Østre Landsret så frem til?
Synspunktet fra lønmodtagersiden i sagen var blandt andet – fuldt ud forståeligt – at det ikke kan have været lovgivers intention, at man som arbejdsgiver skal kunne misligholde sig til en bedre retsstilling end, hvis man usagligt har opsagt en medarbejder eller uberettiget har bortvist denne.
Det synspunkt var Østre Landsret øjensynligt enig i. Men i den konkrete sag fandt landsretten dog ikke, at det var godtgjort, at arbejdsgiverens misligholdelse ud fra en samlet vurdering kunne sidestilles med en uberettiget opsigelse, og landsretten fandt heller ikke grundlag for at antage, at arbejdsgiverens misligholdelse var begrundet i et ønske om, at få medarbejderen til selv at opsige sin stilling.
SelskabsAdvokaterne bemærker
Er vi så blevet klogere på, om der kan findes situationer, hvor man berettiget kan rejse krav om en godtgørelse for usaglig opsigelse i forbindelse med en berettiget ophævelse af et ansættelsesforhold som følge af arbejdsgivers misligholdelse af sin lønforpligtelse overfor en medarbejder?
Som afgørelsen faldt ud, er det SelskabsAdvokaternes vurdering, at dette spørgsmål må besvares bekræftende i hvert fald i en situation, hvor der er grund til at antage, at arbejdsgiverens misligholdelse sker ud fra et motiv om at forsøge at få medarbejderen til selv at opsige ansættelsesforholdet.
Har du behov for juridisk bistand?
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret – herunder i reglerne i funktionærloven. Har du brug for vores rådgivning eller hjælp, er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.
Af Tina Raben Skaarup, Advokat Det ligger fast, at hvis man som medarbejder ophæver sit ansættelsesforhold, ...»
Kan man som ansat i uopsagt stilling tillade sig efterlyse nye jobmuligheder via LinkedIn overfor sit ...»
Deltidsloven i Danmark er en vigtig del af ansættelsesretten, som sikrer rettigheder for lønmodtagere, ...»
Lønvilkår Lønvilkår er en samlet betegnelse for betalingsmæssige vilkår, der bliver indgået aftale om ...»