Kunde- og konkurrenceklausuler

Læs mere

Direktørkontrakt

Læs mere

Forrige

Næste

Arbejdsgiver udarbejdede medarbejders opsigelse – og det blev dyrt!

Af Tina Raben Skaarup, Advokat

Afskedigelsesnævnet har den 25. november 2024 afgjort en sag, hvor en arbejdsgiver udformede en opsigelse af et ansættelsesforhold på vegne af en medarbejder. Medarbejderen underskrev opsigelsen i den tro, at det var tale om en opsigelse af ansættelsesforholdet fra virksomhedens side.

Sagen endte i Afskedigelsesnævnet med påstand om, at det reelt var arbejdsgiveren, som havde opsagt parternes ansættelsesforhold og, at arbejdsgiveren i den anledning skulle betale en godtgørelse for usaglig opsigelse til medarbejderen.

Kort om sagen

Medarbejderen, som sagen drejede sig om, blev ansat i marts 2012 på et vaskeri med stillingsbetegnelsen vaskeriassistent. I august 2018 blev medarbejderen udnævnt til ”2. dame” og i oktober 2019 avancerede medarbejderen til at blive ”1. dame”.  

Den 19. februar 2024 henvendte medarbejderen sig til sin leder for at forhøre sig om mulighederne for igen at blive vaskeriassistent. Dette skyldtes, at hun fandt det for stressende og belastende at skulle leve op til de arbejdsopgaver, der var forbundet med at varetage stillingen som 1. dame.

Den 4. marts 2024 blev medarbejderen under et møde forelagt en opsigelse, som arbejdsgiveren havde udarbejdet. Opsigelsen bar overskriften ”Vedr. opsigelse fra medarbejderside…”

Det fremgik i øvrigt af opsigelsen, at medarbejderen havde opsagt sin stilling allerede den 19. februar 2024, og, at hun var fritstillet i opsigelsesperioden.

Medarbejderen underskrev opsigelsen og deltog senere samme dag i et personalemøde, hvor der blev orienteret om, at hun havde opsagt sin stilling og, at arbejdsgiveren havde udnævnt en ny 1. dame.

Medarbejderens fagforening, 3F, kontaktede den 5. marts 2024 arbejdsgiveren og gjorde indsigelse mod opsigelsen, idet medarbejderen ifølge 3F på intet tidspunkt havde oplyst overfor arbejdsgiveren, at hun ønskede at opsige sin stilling. Ifølge 3F havde medarbejderen set sig nødsaget til at underskrive opsigelsen og at hun, fordi hun var i chok, ikke opdagede, at opsigelsen var formuleret således, at der var hendes egen opsigelse, hun underskrev.

Medarbejderens leder forklarede under sagen, at han havde opfattet det sådan, at medarbejderen mundtligt havde opsagt sin stilling som 1. dame under samtalen den 19. februar 2024 og, at han hurtigt efter mødet den 19. februar 2024 havde besluttet, at han ikke ville ændre medarbejderens arbejdsopgaver til, at hun udelukkende skulle være vaskeriassistens. Dette skyldtes, at det var lederens vurdering, at medarbejderen på grund ”af sit bestemte væsen” ikke ville kunne indordne sig under en ny 1. dame.

Afgørelsen fra Afskedigelsesnævnet

Afskedigelsesnævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at uanset, om medarbejderens leder måtte have opfattet det sådan, at medarbejderen havde opsagt sin stilling som 1. dame den 19. februar 2024, havde lederen selv forfattet opsigelsen og, at medarbejderen ikke havde fået noget forvarsel om, at man ikke ønskede at beskæftige hende udelukkende som vaskeriassistent, hvilket ifølge nævnet var ”en usædvanlig fremgangsmåde”.

Ud fra det beskrevne hændelsesforløb måtte der ifølge Afskedigelsesnævnet påhvile arbejdsgiveren en tung bevisbyrde for, at medarbejderen mundtligt skulle have opsagt sin stilling, og denne bevisbyrde anså Afskedigelsesnævnet ikke var løftet ved, at medarbejderen havde underskrevet en opsigelse i den tro, at der var tale om en opsigelse fra virksomhedens side.

På den baggrund anså Afskedigelsesnævnet ansættelsesforholdet som opsagt fra virksomhedens side.

Ud fra de forklaringer, der blev afgivet under sagen lagde Afskedigelsesnævnet i øvrigt til grund, at medarbejderen i alle de år, hun havde været ansat, havde fungeret i sine stillinger uden problemer af nogen art og, at hun i øvrigt i stillingen som 1. dame havde anvendt mere end halvdelen af sin arbejdstid ”på gulvet” med arbejdsopgaver af samme karakter, som de øvrige vaskeriassistenter.

Hvis man fra virksomhedens side var af den opfattelse, at medarbejderens attitude kunne være en udfordring i forhold til at acceptere hendes ønske om at blive menig vaskeriassistens igen, burde virksomheden have taget dette op overforfor medarbejderen og have fremhævet vigtigheden af at forstå en ny rolle og at indordne sig under en ny 1. dame.

Som følge af ovenstående og efter en samlet vurdering af sagen fandt Afskedigelsesnævnet, at det måtte anses som usagligt, at virksomheden uden videre lod en ikke nærmere underbygget antagelse om medarbejderens attitude være afgørende i forhold til, om hun ville kunne indordne sig under en ny 1. dame.

På den baggrund og henset til medarbejderens lange anciennitet som ansat på virksomheden pålagde Afskedigelsesnævnet herefter virksomgeden at betale en godtgørelse på 150.000 kr.

Selskabsadvokaterne bemærker

Som afgørelsen viser, skal der dels meget til, for at man som arbejdsgiver kan godtgøre, at en medarbejder har opsagt sin stilling mundtligt, og dels skal man som arbejdsgiver kunne bevise, at man har en saglig begrundelse for at opsige en medarbejder, begrundet i medarbejderens forhold. Ellers kan man risikere med rette at blive mødt med et krav om en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Overvejer du som arbejdsgiver at afgive en opsigelse overfor en af dine medarbejdere, bør du altid undersøge din retsstilling på forhånd. Afgives en opsigelse med en begrundelse, som viser sig at være usaglig, kan du - som I sagen ovenfor – risikere, at der bliver rejst en fagretlig sag mod virksomheden, som falder ud til skade for virksomheden.

Har du behov for vores bistand, er du velkommen til at kontakte os tlf.: 45230010 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.