Kunde- og konkurrenceklausuler

Læs mere

Direktørkontrakt

Læs mere

Forrige

Næste

Afskedigelsesnævnet: Varsling af lønnedsættelse var saglig

Af Tina Raben Skaarup, Advokat

En medarbejder blev efter næsten 10 års ansættelse opsagt med henvisning til, at han havde afvist at acceptere en lønforringelse, som hans arbejdsgiver havde varslet overfor ham.

Arbejdsgiveren oplyste samtidig i opsigelsen, at den ”er begrundet i virksomhedens forhold og sker som følge af, at vi ikke finder det driftsmæssigt forsvarligt at opretholde din nuværende løn, som på ingen måde afspejler det lønniveau, som tilsvarende medarbejdere får for samme type arbejde i vores virksomhed”.  Arbejdsgiveren oplyste samtidig, at baggrunden for varslingen også var, at medarbejderen ikke længere havde nogen arbejdsopgaver af ledelsesmæssig karakter.

Medarbejderen var af den opfattelse, at årsagen til virksomhedens opsigelse af ham var usaglig, hvorfor han i Afskedigelsesnævnet rejste krav om, at arbejdsgiveren skulle betale ham en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Hvad gik forud?

Medarbejderen var ansat som produktionsmedarbejder, og han modtog gennem hele sin ansættelse pæne lønstigninger. En del af forklaringen på disse lønstigninger var ifølge arbejdsgiveren, at medarbejderen i en periode havde visse særlige opgaver i forbindelse med, at en daværende fabrikschef ikke talte dansk.

Fra marts til august 2022 steg medarbejderens løn med 80 kr. i timen til 300 kr. pr. time, svarende til en månedsløn på godt 48.000. Det skete i forbindelse med, at medarbejderen i en midlertidig periode varetog stillingen som fabrikschef hos arbejdsgiveren.

Derefter blev medarbejderens løn efter aftale sat ned igen til et niveau, der lå lidt over, hvad han havde tjent pr. time, inden han i den midlertidige periode arbejdede som fabrikschef. I marts 2023 og 2024 steg medarbejderens løn igen med satser, der oversteg den almindelige regulering, baseret på Industriens Overenskomst.

Arbejdsgiveren oplyste under sagens behandling i Afskedigelsesnævnet, at man ikke havde noget ønske om at skille sig af med medarbejderen. Man havde derimod alene en interesse i at finde et passende lønniveau. Arbejdsgiveren oplyste også, at virksomheden ikke befandt sig i en økonomisk presset situation, men at det netop var for at undgå noget sådant, at man så på omkostningerne.

Den timeløn på 176,25 kr., man havde tilbudt medarbejderen, svarede til, hvad man gav de bedst lønnede produktionsmedarbejdere i løn pr. time. På et mæglingsmøde, der havde været afholdt i sagen, havde man tilbudt medarbejderen en timeløn på 190 kr. i timen, hvilket medarbejderen også havde nægtet at acceptere.

Afgørelsen fra Afskedigelsesnævnet

I sin afgørelse af sagen slår Afskedigelsesnævnet indledningsvis fast, at lønnedsættelse til et niveau, som ligger over, hvad der kan kræves efter den overenskomst, medarbejderen var omfattet af, og som er driftsmæssigt begrundet, må anses for at ligge indenfor arbejdsgiverens almindelige ledelses- og dispositionsret.

Derfor vil ifølge Afskedigelsesnævnet en opsigelse, som er følge af, at en medarbejder ikke vil acceptere en sådan lønnedgang i almindelighed anses som saglig, hvis den vel at mærke er begrundet i virksomhedens økonomiske forhold og ikke er vilkårlig.

Der var ifølge Afskedigelsesnævnet i sagen intet belæg for nogen antagelse om, at baggrunden for de lønforhøjelser, medarbejderen havde modtaget under sin ansættelse hang sammen med, at han skulle være bedre kvalificeret eller mere effektiv end sine kollegaer. Visse af lønstigningerne havde dog, som nævnt ovenfor, haft en sammenhæng med, at medarbejderen havde haft særlige opgaver for den tidligere fabrikschef, som ikke talte dansk og, at medarbejderen i en kortere periode havde fungeret som fabrikschef. Ingen af disse opgaver var dog længere relevante på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren varslede medarbejderen ned i løn.

Uanset, at arbejdsgiveren ikke var økonomisk presset, fandt Afskedigelsesnævnet derfor, at arbejdsgiveren havde været berettiget til at efterse virksomhedens omkostningsniveau, herunder, om der var medarbejdere, som lå for højt i løn, og på den baggrund at varsle medarbejderen i hvert fald til et niveau, der svarede til de højest lønnede blandt de øvrige produktionsmedarbejdere.

Arbejdsgiveren blev således frifundet for det rejste krav om godtgørelse for usaglig opsigelse.

Selskabsadvokaterne bemærker

Som sagen viser, kan det f.eks. som følge af driftsmæssige hensyn ligge indenfor arbejdsgivers ledelsesret at varsle en medarbejders løn ned til et niveau, som kan begrundes sagligt.

Overvejer du konkret at varsle en medarbejder ned i løn, er det dog vigtigt, at du sikrer dig en grundig juridisk vurdering af din retsstilling, inden du træffer din beslutning herom. Varsler du en medarbejder ned i løn på et grundlag, som viser sig at være usagligt, kan du risikere berettiget at blive mødt med et krav om godtgørelse for usaglig opsigelse.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos SelskabsAdvokaterne har vi mange års indgående erfaring med hele det ansættelsesretlige område og du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.