Skal virksomheden deles ved skilsmissen?

Udgangspunktet er, at hvis man i ægteskabet ikke har lavet en ægtepagt om særeje, skal ægtefællerne dele halvdelen af deres positive nettoformue med hinanden - dette gælder også din virksomhed.

Denne realitet kan have store konsekvenser og særligt for virksomhedsejere, hvor den økonomiske byrde i værste tilfælde kan have afgørende betydning for virksomhedens fortsatte eksistens.

Hvis du er virksomhedsejer, skal du derfor overveje, om du ønsker, at din virksomhed skal påvirkes af en eventuel skilsmisse og eller ved dødsfald. Skal halvdelen af virksomhedens værdi deles med din ægtefælle og/eller din ægtfælles dødsbo?

I Danmark er reglerne således, at når man bliver gift, har man automatisk delingsformue, hvilket betyder, at man i tilfælde af ægteskabets ophør skal dele halvdelen af sine værdier med den anden ægtefælle. Ønsker man ikke denne formuedeling - enten helt eller delvist – skal man oprette en ægtepagt om særeje. 

Det er værdien af formuen, der skal deles ved en skiftesituation – og med mindre ægtefællerne selv kan finde frem til en mindelig løsning – medreger samtlige de aktiver og passiver, som ægtefællerne hver især ejer på tidspunktet for formuefælleskabets officielle ophør – dvs. det tidspunkt hvor skilsmisse-/separationsbegæringen indgives. Værdiansættelsen kan også aftales imellem ægtefællerne, men kan de ikke blive enige, er det handelsværdien på tidspunktet for bodelingen afslutning.

Tidspunktet for formuefællesskabets ophør, og til hvilken værdi virksomheden medregnes, har stor betydning. Ægtefæller, der ophæver samlivet, men ikke begærer om separation eller skilsmisse med det samme, står efterfølgende i den situation, hvor nye aktiver eller væsentlige værdistigninger fra perioden under samlivsophævelsen skal komme den anden ægtefælle til gode, hvilket ikke alle ægtefæller er interesserede i.

Værdiansættelsestidspunktet kan således have stor betydning for parterne, hvilket illustreres i følgende eksempler:

Eksempel 1

Efter 12 års ægteskab ønsker den ene ægtefælle skilsmisse. Der er i ægteskabet ikke oprettet ægtepagt, og der er derfor delingsformue for hele formuen. Ægtefællerne har en ejendom i lige sameje. Til mandens bodel hører derudover hans virksomhed og bil, og til hustruens bodel hører en bil og en båd, som ejes i lige sameje med hustruens bror.

 De to ægtefæller bliver i forbindelse med bodelingen enige om, de hver især skal udtage egne ejendele – men at manden tillige skal overtage hustruens andel af huset og dermed overtage hele huset. Manden udtager således huset, virksomheden, sin bil mv. Hustruen udtager båden og sin bil.

På tidspunktet for indsendelsen af skilsmissebegæringen har ægtefællerne boet hver for sig i 9 måneder. Under samlivsophævelsen har manden arbejdet hårdt i virksomheden og har fået omsætningen fordoblet ved at få nogle nye, store ordrer ind. Virksomhedens værdi er derfor blevet øget væsentligt.

Selvom ægtefællerne er enige om, hvilke ejendele de hver i sær skal udtage, er de ikke enige om værdien af virksomheden, og da udgangspunktet er handelsværdien, indhentes tre uvildige vurderinger, og værdien fastsættes derefter ud fra middelværdien.

Virksomheden		6.000.000 kr.
Huset	3.500.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	-1.000.000 kr.	2.500.000 kr.
Mandens bil		100.000 kr.
½ båd		800.000 kr.
Hustruens bil		80.000 kr.

Mandens delingsformue

Virksomheden		6.000.000 kr.
½ hus	1.750.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	- 500.000 kr.	1.250.000 kr.
Mandens bil		100.000 kr.
I alt		7.350.000 kr.

Hustruens delingsformue

½ båd		800.000 kr.
½ hus	1.750.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	- 500.000 kr.	1.250.000 kr.
Bil		80.000 kr.
I alt		2.130.000 kr.

Fællesboet i alt

Mandens formue	7.350.000 kr.
Hustruens formue	2.130.000 kr.
Fællesboet i alt	9.480.000 kr.

Ægtefællerne skal således hver især udtage 4.740.000 kr.

Manden udtager

Virksomheden		6.000.000 kr.
Huset	3.500.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	- 1.000.000 kr.	2.500.000 kr.
Mandens bil		100.000 kr.
I alt		8.600.000 kr.

 

Manden har således udtaget 3.860.000 kr. for meget, som han skal godtgøre hustruen. Dette økonomiske tilsvar til hustruen belaster ikke blot privatøkonomien, men ligeledes likviditeten i virksomheden.

 

Det sker, at ejer-ægtefællen vil forsøge at få virksomhedens handelsværdi sænket så meget som muligt – nogle gange ved at køre virksomhedens værdi og produktion helt ned og i værste fald at lade virksomheden lukke helt. Dette påvirker virksomhedens handelsværdi, hvilket kan have den for ejer-ægtefællen ønskede effekt. Men er virksomheden ejet af flere parter i fællesskab, kan de andre virksomhedsejere komme til at lide et stort tab på grund af den ene virksomhedsejers private forhold.

På den måde kan virksomhedens ejerkreds hermed stå med modsatrettede interesser – ejer-ægtefællen ønsker, at virksomhedens handelsværdi bliver så lav som muligt, og de øvrige virksomhedsejere har en interesse i at beskytte og sikre virksomhedens værdi bedst muligt.

Derudover kan ejer-ægtefællens likviditetsbehov over for den anden ægtefælle have den konsekvens, at ejer-ægtefællen ønsker at optage lån i virksomheden – noget de færreste långivere eller den øvrige ejerkreds sædvanligvis er særligt positive overfor. Realiteten kan herefter blive, at ejer-ægtefællen må forsøge at sælge sin ejerandel, og den øvrige ejerkreds derefter står overfor enten selv at skulle købe ejer-ægtefællen ud eller forholde sig til en ny medejer, eller at den anden ægtefælle får sin økonomiske kompensation ved at blive en del af virksomhedens ejerkreds. Sidste mulighed kan i visse virksomhedstyper og/eller ejeraftaler ikke lade sig gøre.

En virksomhed med flere ejere bør derfor overveje og drøfte muligheden for i ejeraftalen at betinge sig, at de enkelte virksomhedsejere forpligter sig til at oprette ægtepagter om særeje for virksomheden. På den måde kan virksomheden fortsætte uændret og påvirkes ikke af ejernes private forhold som f.eks. skilsmisse mv.

Eksempel 2

Til illustration for den samme situation, hvor ægtefællerne dog har indgået en ægtepagt om kombinationssæreje for mandens virksomhed, samt at parrets øvrige formue er delingsformue.

Mandens særeje

Virksomheden

6.000.000 kr.

Mandens delingsformue

½ hus	1.750.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	- 500.000 kr.	1.250.000 kr.
Mandens bil		100.000 kr.
I alt		1.350.000 kr.

Hustruens delingsformue

½ båd		800.000 kr.
½ hus	1.750.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	- 500.000 kr.	1.250.000 kr.
Bil		80.000 kr.
I alt		2.130.000 kr.

 Fællesboet i alt

Mandens delingsformue	1.350.000 kr.
Hustruens formue	2.130.000 kr.
Fællesboet i alt	3.480.000 kr.

Ægtefællerne skal således hver i sær udtage 1.740.000 kr.

Manden udtager – ud over virksomheden

Huset	3.500.000 kr.
Realkredit lån, restgæld	- 1.000.000 kr.	2.500.000 kr.
Mandens bil		100.000 kr.
I alt		2.600.000 kr.

Manden har således udtaget 860.000 kr. for meget, som han skal godtgøre hustruen. Virksomheden er ligeledes udtaget af manden, men som dennes særeje.

  

Mandens delingsformue består herefter af bilen og halvdelen af huset, i alt 1.350.000 kr. Virksomheden tilhører mandens i særeje og holdes uden for ægtefælleskiftet.

Mandens likvide behov er med ægtepagten om kombinationssæreje reduceret fra 3.860.000 kr. til 860.000 kr.

 

Ægtefæller - og særligt ægtefæller hvor den ene eller begge ejer en virksomhed helt eller delvist - bør altid overveje, hvordan de ønsker en fremtidig bodeling skal gennemføres.

Det er ikke kun i tilfælde af separation og skilsmisse, at et ægteskab ophører, og overvejelserne skal derfor også inkludere bodeling i tilfælde af død. Da det i denne situation også kan have store økonomiske konsekvenser for både virksomheden og den efterlevende ægtefælle.

Du kan læse mere om de forskellige særeje typer her.

oooOooo

Hos SelskabsAdvokaterne har vi speciale i at rådgive især virksomhedsejere om konsekvenserne og mulighederne – både i forhold til ejeraftaler, ægtefællernes formueforhold og de arveretlige aspekter, så vores klienters ønsker og behov bliver afdækket og realiseret.

Har du behov for bistand, er du velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse af din situation.

­­­­­­­­­­