En beslutning om kapitalforhøjelse i et selskab, kræver at der gennemføres en generalforsamling.
Kapitalforhøjelsen kan have forskellige årsager, men sker sædvanligvis ved, at der tilføjes et kontant indskud i selskabet.
Når kapitalforhøjelsen besluttes, skal selskabets vedtægter samtidig ændres og kapitalforhøjelsen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Mange ejerledere har sikret virksomheden ved at gøre ejerandelen af virksomheden til ejersæreje i en ægtepagt. En ægtepagt kan sørge for, at ejers virksomhed kan gå økonomisk fri ved en eventuel fællesbodeling, hvis ejers ægteskab måtte ophøre, enten som følge af separation, skilsmisse eller ved en af ægtefællernes død.
Læs mere om fordele og ulemper ved et holdingselskab her
Hvis der er oprettet en ægtepagt, hvor kun en del af en ægtefælles formue – f.eks. virksomheden – er gjort til særeje, og resten af formuen tilhører ægtefællen som delingsformue, skal specifikationskravet for særejet være opfyldt, således at særejet til enhver tid kan identificeres.
Det er derfor et krav, at hvor en virksomhed, der ved særeje skal holdes ude af fællesbodelingen, skal specificeres, og den nominelle værdi / kapitalandelene medtages i ægtepagten.
I ægtepagter er det derfor sædvanligt, at en virksomhed, som særskilt gøres til særeje, er specificeret i ægtepagten ved virksomhedens navn, forretningssted, CVR-nr. og nominelle værdi / kapitalandel.
Gennemføres en kapitalforhøjelse derfor, og er virksomheden særskilt gjort til særeje for ejerægtefællen, bør man lave et tillæg til ægtepagten, hvori den nye nominelle værdi / kapitalandelen i virksomheden opdateres.
Har du brug for rådgivning omkring dine muligheder for at få gjort din virksomhed til særeje og/eller skal du have opdateret din eksisterende ægtepagt efter en kapitalforhøjelse, er du velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne, der er førende inden for selskabsretten med særligt fokus på ejerledere og deres forhold – både inden for selskabsretten og privatretten.
Mette Beck Kofoed
Advokat, Specialist i privatret
45 23 00 10 Skriv til migEn beslutning om kapitalforhøjelse i et selskab, kræver at der gennemføres en generalforsamling. Kapitalforhøjelsen ...»
Ægtepagt Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse ...»
Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår fastlægger med virkning fra den 1. juli 2023 de vilkår, ...»
Det følger af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, at en ...»