Delingsformue og særeje

De forskellige typer af særeje

Når man bliver gift, bliver ægtefællernes respektive formuer som hovedregel delingsformue ved ægteskabet, og formuerne skal derefter deles med den anden ægtefælle i tilfælde af ægteskabets ophør. Mange ægtefolk ønsker imidlertid ikke at dele deres formuer i tilfælde af separation og skilsmisse, hvorfor de opretter ægtepagter.

En ægtepagt kan omhandle hele formuen, et enkelt aktiv, en brøkdel af formuen, pensionen, en sum og gæld mv.

Et særeje skal ikke deles ved separation eller skilsmisse, men hvorvidt særejet skal bestå ved død af den ene eller den anden ægtefælle afhænger af, hvilken type særeje der aftales imellem ægtefællerne.

De forskellige formueordninger kan kort opridses således:

Delingsformue

Ægtefællerne råder over og hæfter hver især for deres egen formue under ægteskabet. Ved ægteskabets ophør, hvad enten der er tale om separation, skilsmisse eller død, deler ægtefællerne deres respektive positive nettoformue med den anden ægtefælle. Ejer-ægtefællen har som udgangspunkt udtagelsesretten – dvs. retten til at udtage aktivet, men halvdelen af værdien af aktivet – typisk handelsværdien – skal tilfalde den anden ægtefælle.

Fuldstændigt særeje

Opretter ægtefællerne en ægtepagt med fuldstændigt særeje, beholder ægtefællerne deres respektive særejer, uanset om ægteskabet ophæves som følge af separation, skilsmisse og død. Har en ejerleder en virksomhed i fuldstændigt særeje, holdes virksomheden uden for ægtefælleskiftet. Dette gælder både, hvis ophøret af ægteskabet skyldes uoverensstemmelser som separation og skilsmisse og ved død, uanset hvilken af ægtefællerne der afgår ved døden først.

Skilsmissesæreje

Ved et skilsmissesæreje beholder ægtefællerne deres respektive værdier i tilfælde af separation eller skilsmisse. Den anden ægtefælle har således ikke ret til halvdelen af værdien af aktivet. Hvis ægteskabet i stedet bliver opløst ved den ene ægtefælles død, bliver særejet til delingsformue, og værdien skal derfor deles med den anden ægtefælle.

Kombinationssæreje

Et kombinationssæreje kombinerer typisk skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje – typisk for den efterlevende ægtefælle - med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den efterlevende. På den måde kan ægtefællerne sikre den efterlevende af dem betydeligt bedre end ved de andre særejeformer. Ved førstafdødes død får efterlevende således både boslod og arv af førstafdødes særeje, hvorimod den efterlevendes særeje ikke berøres af førstafdødes død. Tilsvarende kan der laves kombinationssæreje, der tilgodeser førstafdødes bo.

Brøkdelssæreje

Med brøkdelsæreje kan en brøkdel af formuen gøres til særeje, mens den resterende del af formuen er delingsformue.

Tidsbestemt særeje

Et særeje kan tidsbegrænses til f.eks. at bortfalde efter en nærmere bestemt varighed af ægteskabet.

Sumsæreje

Siden 2018 har det været muligt at lave en ægtepagt om særeje for en aftalt sum, eventuelt af en sum et aktiv. Tilsvarende kan der laves ægtepagt med sumdeling, hvor hele en ægtefælles formue er særeje, bortset fra et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et aktiv, der skal tilhøre ægtefællen som delingsformue.

Særeje om gæld

Endelig er det blevet muligt at oprette særeje om gæld. I de tilfælde, hvor den ene ægtefælle træder ind i ægteskabet med en større gæld, som ægtefællerne ikke ønsker at dele.

oooOooo

Det er vigtigt at huske på, at en ægtepagt sjældent kan stå alene og ofte med fordel kan suppleres med et testamente for at opnå præcis de hensyn og ønsker, ægtefællerne har.

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør oprette en ægtepagt, eller i tvivl om hvilken særejeform, der bedst understøtter dine behov, er du velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse.