Sygeplejerske bortvist, da arbejdsgiver mente, at sygeplejersken havde brudt sin tavshedspligt, kontaktet en patient under tjenestefritagelse, og fået patienten til at underskrive en erklæring, som sygeplejersken havde udarbejdet uden opfordring fra eller inddragelse af patienten.
Østre Landsret gav- efter en samlet vurdering – arbejdsgiveren medhold i, at sygeplejerskens adfærd udgjorde en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen var berettiget.
Sagen i korte træk
Sygeplejersken skulle under en nattevagt give medicin til den pågældende patient. I stedet for at give patienten medicinen i pille-form, som hun plejede at få, gav sygeplejersken hende en injektion. Da patienten spurgte, hvad sygeplejersken havde givet hende, besvarede sygeplejersken ikke spørgsmålet.
Da patienten havde følt sig utryg ved sygeplejersken, valgte hun at få udarbejdet en erklæring omkring sin oplevelse.
På baggrund af erklæringen fra patienten blev sygeplejersken indkaldt til en tjenstlig samtale og fritaget for tjeneste indtil den tjenstlige samtale kunne blive afholdt.
Inden den tjenstlige samtale havde sygeplejersken – enten selv eller via sin nabo (som også var sygeplejerske) – rettet henvendelse til patienten, og fået patienten til at underskrive en ny erklæring om sin oplevelse. Da arbejdsgiveren blev bekendt hermed, blev sygeplejersken indkaldt til en tjenstlig samtale med henblik på bortvisning. Nogle dage efter den tjenstlige samtale blev sygeplejersken bortvist.
Arbejdsgiveren gav i bortvisningsskrivelsen følgende begrundelser for bortvisningen;
1) At sygeplejersken havde taget kontakt til patienten under tjenestefritagelsen,
2) At sygeplejersken havde brudt sin tavshedspligt ved at involvere sin nabo i sagen,
3) At sygeplejersken påvirkede patienten til at underskrive en erklæring, som var modstridende med patientens oprindelige erklæring om forløbet,
4) Og at den nye redegørelse fra patienten alene var skrevet af sygeplejersken uden opfordring fra eller inddragelse af patienten.
Rettens begrundelse
Sagen blev i første instans behandlet af byretten, og herefter anket til Østre Landsret. Østre Landsret fandt, at bortvisningen var berettiget.
Østre Landsret lagde i sin afgørelse til grund, at sygeplejersken havde begået de handlinger, som var anført i bortvisningsskrivelsen.
På dette grundlag var Østre Landsret enige med arbejdsgiveren i, at sygeplejerskens samlede handlinger udgjorde en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen af sygeplejersken var berettiget.
Konklusion
Bortvisningen af sygeplejersken var i den konkrete sag berettiget, da sygeplejerskens samlede handlinger udgjorde en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Det kan på baggrund af afgørelsen lægges til grund, at der altid bør foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, hvis man ønsker at bortvise en medarbejder.
Du kan læse mere om bortvisning af medarbejdere her.
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret, og du er naturligvis velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller mailadressen: advokat@selskabsadvokaterne.dk for en nærmere uforpligtende drøftelse af dine ønsker og behov, herunder i forbindelse med bortvisning eller af en medarbejder.
