Byretssager

Byretssager

Læs mere
Landsretssager

Landsretssager

Læs mere
Voldgift

Voldgift

Læs mere
Forrige
Næste

Byretssag

Hvordan forløber en retssag?

Retssager er en uundgåelig del af vores retssamfund, og de fleste virksomheder vil på et tidspunkt blive inddraget i en retssag. Retssager er dog meget omkostningstunge, og derfor er det sjældent god forretning at føre dem – uanset om man vinder eller ej. Men hvorfor er retssager så dyre? Hvor lang tid tager det? Hvad er alternativerne? Og hvordan forløber en retssag egentligt?

Svar på ovenstående findes bedst ved at forklare en retssags forløb, idet man herved opnår en indsigt i mange af problemstillingerne omkring en retssag.

Stævning

En retssag begynder med en stævning, som er navnet på det dokument, som den sagsøgende part fremsender til domstolene, når sagsøger gør krav på sin ret.

En stævning skal indeholde nogle basale oplysninger, herunder:

  • Parternes navne og adresser, herunder sagsøgers postadresse i Danmark.
  • Navnet på den ret, hvor sagen anlægges.
  • Sagsøgers krav, som kaldes sagsøgers ”påstand”.
  • En beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, som kaldes en ”sagsfremstilling”. En sagsfremstilling skal være neutral og faktuel.
  • En beskrivelse af sagsøgers argumenter for, hvorfor sagsøger skal have medhold i sin påstand. Disse argumenter kaldes ”anbringender”.
  • En liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen.
  • Sagsøgers forslag til sagens behandling, herunder forslag til temaer til drøftelse på det forberedende møde.

Stævningens længde og kompleksitet afhænger naturligvis af sagen. Nogle sager kan have stævninger på 20 sider eller mere, men de fleste stævninger klares med mindre.

Alle bilagene til stævningen markeres med tal, således at sagsøgers bilag efterfølgende hedder bilag 1, bilag 2, bilag 3 og så fremdeles.

Når stævningen med bilagene er udarbejdet, skal stævningen sendes til domstolene. Dette sker gennem domstolenes digitale sagsportal ”www.minretssag.dk”. Det er også på dette tidspunkt, at der skal betales en retsafgift, som er den afgift man skal betale til staten for at starte en retssag. Du kan beregne din retsafgift på domstolenes hjemmeside

Når stævningen er uploadet til domstolene, vil retten gennemgå materialet, og såfremt alle informationer er udfyldt korrekt, vil retten sende sagen til forkyndelse hos sagsøgte via e-Boks.

Forkyndelse af sagen kan tage et par uger, afhængigt af hvor svær sagsøgte er at træffe, og om retten skal sende en stævningsmand ud for personligt at overlevere stævningen til sagsøgte. De fleste sager bliver forkyndt på 2-4 uger.

Svarskrift

Når sagsøgte har modtaget stævningen, får sagsøgte typisk 2 uger til at indlevere et svarskrift.

Svarskrift er sagsøgtes pendant til en stævning og skal indeholde:

  • Sagsøgtes påstand.
  • Angivelse af eventuelle modkrav og disses værdi.
    • Sagsøgte kan rejse et krav mod sagsøger i samme retssag, så parterne ikke behøver at føre to sideløbende retssager mod hinanden.
    • Sagsøgtes sagsfremstilling.
    • En beskrivelse af sagsøgtes argumenter for, hvorfor sagsøgte skal have medhold i sin påstand.
    • Sagsøgtes adresse, hvor sagsøgte efterfølgende kan træffes,
    • Sagsøgtes forslag til sagens behandling, herunder forslag til temaer til drøftelse på det forberedende møde.

Svarskriftet indeholder således i høj grad de samme oplysninger som stævningen, men typisk står sagsøgtes udlægning af sagen i modsætning til sagsøgers.

Såfremt sagsøgte og sagsøger er enige om specifikke faktuelle og juridiske forhold, er det en god idé at gøre opmærksom herpå, så sagen kan blive ”skåret til”.

Hvis sagsøgte har ”formelle” indsigelser til sagen, eksempelvis at sagen skal afvises, fordi sagsøgte ikke er rette sagsøgte, eller at sagen skal føres i en anden domstol eller et helt andet nævn, skal disse indsigelser fremsættes i svarskriftet. Man kan altså ikke gemme på en afvisningspåstand eller på et afgørende bevis for på den måde at chikanere sagsøger.

Ofte vil sagsøgte have brug for mere end 2 uger til at lave et gennemarbejdet svarskrift, særligt hvis sagsøgte først skal ud og finde en advokat, som jo først skal sætte sig ind i sagen, inden vedkommende kan lave et svarskrift. Det er derfor ikke ualmindeligt, at sagsøgte anmoder om fristforlængelse på 2-4 uger, så sagsøgte har god tid til at samle beviser, vidner og anden information, som sagsøgte skal bruge i retssagen.

Når sagsøgte har indleveret sit svarskrift, vil domstolene indkalde til et forberedende retsmøde.  

Forberedende retsmøde

Når begge parter har beskrevet deres umiddelbare opfattelse af sagen for retten, vil retten indkalde til et møde, hvor sagsøger, sagsøgte og en dommer vil drøfte sagen. Typisk er de stridende parter på dette tidspunkt repræsenteret af advokater, hvorfor det naturligvis er advokaterne, der møder for sagsøger og sagsøgte.

Hensigten med mødet er ikke, at parterne skal afgøre sagen, men derimod at finde ud af, hvordan sagen skal skæres til, hvornår der skal afholdes hovedforhandling (den dag man møder i retten), hvilke yderligere informationer retten har brug for samt andre praktiske spørgsmål. Det er også til dette møde, at parterne kan drøfte behovet og temaet for syn og skøn.

Dommeren vil altid spørge parterne om, hvorvidt parterne har forsøgt at forlige sagen, og om en forligsmæssig løsning kan være mulig. Dommeren vil ofte foreslå retsmægling, som er et forligsmøde, domstolene arrangerer.

Møderne foregår typisk i fuld fordragelighed, og det er dommeren, der fører ordet. De forberedende møder afholdes næsten altid telefonisk.

Under det forberedende møde vil parterne således lægge en køreplan for retssagen sammen med dommeren, som efterfølgende fremsender en retsbog fra det forberedende møde, hvori dommeren fastsætter frister for de videre skridt i sagen.

Det forberedende retsmøde afholdes typisk 2-4 uger efter svarskriftet er blevet indleveret. Det er ikke ualmindeligt, at der er 6-8 måneders ventetid på en dato for hovedforhandlingen, hvorfor der ofte er rig mulighed for, at parterne kan gennemarbejde sagen inden hovedforhandlingen.

Syn og skøn

Hvis der er behov for sagkyndige udtalelser om faktuelle forhold i en sag, vil parterne typisk afholde syn og skøn.

Syn og skøn er et bevismiddel, der består i, at en sagkyndig person efter udmeldelse fra retten foretager en undersøgelse af en genstand for objektivt at konstatere genstandens tilstand. Den sagkyndige, der kaldes en skønsmand, vurderer genstanden på baggrund af et af parterne udarbejdet skønstema, der typisk også beder skønsmanden om at vurdere omkostningerne ved udbedring af eventuelle fejl eller mangler ved genstanden. Reglerne for syn og skøn fremgår af retsplejelovens kapitel 19.

Syn og skøn er måde hvorpå, man kan få klarlagt nogle faktuelle forhold ved domstolene, hvor begge parter kan være sikre på, at skønsmanden ikke er inhabil eller på anden vis har en interesse i sagens udfald. Dommerne er sjældent eksperter i byggetekniske forhold, hvorfor det kan være en god støtte for både parterne og dommerne, at en uvildig sagskyndig fremkommer med sin vurdering af sagen. 

Replik og duplik

Efter det forberedende møde vil sagsøger typisk have brug for at komme med nogle supplerende bemærkninger til sagen. Både fordi sagsøgers sagsfremstilling måske skal uddybes, men mest af alt fordi sagsøger vil behandle de påstande og argumenter, som sagsøgte har fremsat i svarskriftet.

En replik har ikke en fast form, men ofte stilles replikken op ligesom en stævning.

Efter indlevering af replikken har sagsøgte mulighed for at besvare indlægget med en duplik.

Formålet med replik og duplik er ikke at gentage sine argumenter eller påstande, men alene at fremlægge de beviser og argumenter, som parterne ikke havde med i deres første processkrifter.

Parterne har typisk en frist på 2-4 uger fra det forberedende retsmøde til at indlevere replik og duplik. Såfremt en part anmoder om fristforlængelse, rykkes fristen for begge processkrift ofte samtidigt, så begge parter har lige lang tid til at forberede deres skriftindlæg.  

Yderligere processkrifter

I visse sager, vil der være brug for yderligere processkrifter, eksempelvis efter der er afholdt syn og skøn, eller såfremt der er fremkommet yderligere oplysninger til sagen, som parterne har behov for at fremlægge.

Retten kan også havde bedt parterne om at forholde sig til særlige problemstillinger, som er dukket op under sagens behandling.

Ret beset kan en part fremkomme med nye beviser og påstande helt frem til forberedelsens afslutning, som grundlæggende er 4 uger før hovedforhandlingen. Der er således ingen grænser for, hvor meget nyt materiale en part kan fremlægge i sine yderligere processkrifter, men domstolene ser helst, at parterne fremlægger alt relevant materiale i sagen så tidligt som muligt.

Når først sagens forberedelse er afsluttet, må parterne ikke fremlægge nye beviser, argumenter eller påstande. Gør en af parterne det alligevel, skal retten som udgangspunkt se bort fra det fremlagte, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Påstandsdokumenter

Når alt materiale er fremlagt i sagen, og parterne ikke har yderligere informationer at bidrage med, skal parterne indlevere deres påstandsdokumenter. Dette sker typisk 2-4 uger før hovedforhandlingen.

Påstandsdokumentet skal indeholde parternes påstande og anbringender og en angivelse af de dokumenter, som parterne vil påberåbe sig, og de beviser, som parterne vil føre under hovedforhandlingen.

Det er ikke ualmindeligt, at Retten også opfordrer parterne til at indlevere et sammenfattende processkrift, så parterne samler alle deres argumenter og beviser i et samlet processkrift. Dette gør det lettere for dommerne at overskue sagen.

Som det fremgår af ovenstående, er der en del skridt i en retssag, som ofte er sammenhængende med lange frister.

Af samme årsag er retssager ofte dyre, idet der skal anvendes et ikke ubetydeligt antal ressourcer alene i forberedelsen af en retssag. Forberedelsen af en retssag koster ofte mellem DKK 50.000 – 100.000 i advokathonorar, selvom sagen er relativt simpel.

Med de nuværende ventetider på hovedforhandlinger (2020-niveau), vil forberedelsen til en simpel byretssag ofte vare mellem 12-18 måneder fra indlevering af stævningen.

Derfor forliges mange sager også, idet sagerne skal have en vis størrelse og betydning, før det giver mening af fuldføre dem. Omvendt bliver forligsviljen hos en modvillig modpart ofte noget større, når først vedkommende har modtaget en stævning. Det er ikke unormalt, at parterne først opnår forlig, efter sagen er blevet indbragt for domstolene.

Det er en rigtig god ide at have en advokat, da en retssag typisk er ret kompliceret, og da der er mange processuelle regler, man skal overholde, kan man hurtigt ødelægge en god sag, hvis ikke man er opmærksom på de særlige ”spilleregler” i retten.

SelskabsAdvokaterne bistår meget gerne med at føre sagen ved byretten og udarbejder de nødvendige processkrifter, så du kommer godt igennem din retssag. Vil du vide mere om retssager, eller har du spørgsmål til en sag, du overvejer at anlægge ved domstolene, er du velkommen til at kontakte os på 45 23 00 10 for en uforpligtende drøftelse af din sag.  


Hvordan forløber en fogedsag?

Lejekontrakten er ophævet/opsagt, men lejer nægter at flytte – hvordan forløber en fogedsag? Hvis du ...»

Byretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Afgiftsberegning

Afgiftberegning Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som ...»

Østre Landsret

Østre Landsret Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data ...»

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Højesteretsdom - Retten til parkering i lejeforhold

Lejer havde ikke ved udlejers stiltiende accept opnået ret til vederlagsfri parkering i ejendommens »

Vi er medlemmer af