p/s





Et Partnerselskab (P/S) blev tidligere kaldt et kommanditaktieselskab. Selskabsformen "kommanditaktieselskab" har historisk set ikke været særlig benyttet eller kendt. Et Partnerselskab (P/P) består af en komplementar (A/S) og af én eller flere deltagere med begrænset hæftelse (kommanditaktionærer).
Aktieselskabslovens regler finder anvendelse på selskabets forhold.
Der er en relativ nem omdannelsesmulighed fra et P/S til A/S, hvis partnerselskabet på et senere tidspunkt passer bedre til et aktieselskabs forhold. Der findes tilsvarende en nem omdannelsesmulighed fra et A/S til et P/S.
Rent skattemæssigt beskattes ejerne (kommanditaktionærerne) personligt af deres andel af selskabets resultat og kan dermed fratrække et eventuelt tab i anden personlig indkomst.
Et partnerselskab (P/S) skal udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven bestemmelser, og årsrapporten skal offentliggøres efter indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et partnerselskab (P/S) skal anmeldes og registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Partnerselskabet får først retsevne ved registreringen.