advokater med speciale i erhvervsret, selskabsret og kontrakter
Dansk Deutch English

Kurator

Kurator betyder på latin "at drage omsorg for".

I den juridiske verden er en kurator den person der efter et selskabs eller en fysik persons konkurs (ved konkursdekretets afsigelse) indtræder som ledelse i selskabet og træder i bestyrelsens og direktionens sted.

En kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage konkursboets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende.

En af kurators opgaver at undersøge om der er sunde dele af virksomheden som kan rekonstrueres (en rekonstruktion kan dog allerede delvist være sket forud for konkursen i en betalingsstandsning). Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand, herunder eksempelvis til vurdering af aktiver (vurderingsrapport) forud for salg samt til at foretage revisions- og skattemæssige vurderinger.

En kurator udpeget som udgangspunkt af skifteretten, men kreditorerne kan dog kræve afstemning om hvem der skal være kurator i konkursboet.

For at sikre kreditorernes interesser kan der nedsættes et kreditorudvalg.

Finder kurator under sit arbejde, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.

Kurator må ikke være en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, og kan ikke udpeges, hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed.

Kurator skal løbende holde kreditorerne orienterede om forløbets af konkursbehandlingen.

Såfremt du/I har behov for en kurator er I altid velkommen til at kontakte en af vores kyndige advokater på telefon 45 23 00 10 for en uformel drøftelse.



« khuram ahmed « klagenævnet for udbud « kontrakter  kurator  law firms denmark » misligholdelse » objektivt ansvar »
Medlem af advokatsamfundet
Engelsborgvej 29, 2. TH, 2800 Kgs. Lyngby advokat@selskabsadvokaterne.dk
Made by Coniuro ApS