Højesteret

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Højesteret er Danmarks øverste domstol. Højesteret blev oprettet 14. februar 1661, og indtil år 1849 førte kongen formelt forsædet af Højesteret.

Højesteret udgør sammen med Folketinget og regeringen landets øverste statsorganer.

Højesteret er en appeldomstol, som behandler domme og kendelser, der er afsagt af Østre Landsret, Vestre Landsret eller Sø- og Handelsretten. Der kan således ikke anlægges sager direkte ved Højesteret. Højesteret behandler både civile sager og straffesager. Civile sager er især sager mellem borgerne indbyrdes og sager mellem en borger og forvaltningen. I straffesager kan Højesteret ikke tage stilling til skyldspørgsmålet.

Domsforhandlingen i Højesteret er normalt mundtlig og finder næsten altid sted for åbne døre, således at offentligheden har fri adgang til at overvære domsforhandlingen. I en sag ved Højesteret deltager normalt fem højesteretsdommere, men i sager om vigtige, principielle spørgsmål deltager dog syv eller flere højesteretsdommere. Samlet set afsiger Højesteret cirka 200 domme i civile sager om året samt cirka 50 domme i straffesager om året.

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

21. maj 2012

Tilbagekøb af aktier

Beregning af købesum for aktier i forbindelse med afståelse på grund af bortvisning fra ansættelse som adm. direktør i den pågældende koncern.

»
16. maj 2012

Salg af anparter - H-0063-10

I forbindelse med salg af anparter i et selskab var aftalt, at sælgeren skulle have udbetalt løn, idet sælgeren dog i stedet kunne vælge at fremsende faktura. Det lagdes til grund, at der ikke var nogen realitet i udtrykket "løn" og anvendelsen af ansættelsesretlig terminologi som "ansat" og "fritstillet", idet der ikke var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, men vederlag for anparterne. Idet anpartshavere i et anpartsselskab eller aktionærer i et aktieselskab heller ikke i øvrigt kan anses for at have noget "tjeneste- eller samarbejdsforhold" til deres selskaber, fandt reglen i markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder ikke anvendelse.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»