Dom afsagt 16. februar 2011 ved Sø- og Handelsretten
DBE Lyngholms anvendelse af Lyngholm som del af sit selskabsnavn
og forretningskendetegn og brug af farverne gul, rød og sort på
sine biler og markedsføringsmateriale udgjorde ikke en krænkelse af
Lyngholm Kloakservice, Lyngholm Kloak-Renovering eller Lyngholm
TV-Inspektions varemærkeret eller forretningskendetegn.
Dom afsagt 22. februar 2011 ved Sø- og Handelsretten
Ansat i konkursramt selskab havde krav på
løntillæg for arbejde udført som pladsformand. Kravet forfaldt
tidligere end 6 måneder før fristdagen og fandtes ikke gennemført
uden ugrundet ophold, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5.
Dom afsagt 3. januar 2011 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgeren var ikke berettiget til at anmelde de af hende
afholdte udgifter på de to ejendomme, som hun ejede i sameje med
Steen Bryde, nu under konkurs, som massekrav i medfør af
konkurslovens § 93, stk. 3. Sagsøgeren havde ved afholdelsen af
udgifterne opnået et regreskrav, men kunne alene anmelde den del af
regreskravet som hidrørte fra forpligtigelser opstået forud for
konkursdekretets afsigelse i medfør af konkurslovens § 97.
Dom afsagt 17. november 2010 ved Sø- og Handelsretten
Sag anlagt af Novo Nordisk mod If
Skadeförsäkring og dettes danske filial vedrørende størrelsen af
sagsomkostninger, der var afholdt i USA, henvist til retten i
Glostrup, da fagkundskab til internationale erhvervsforhold ikke
fandtes at være af væsentlig betydning.
Dom afsagt 17. november 2010 ved Sø- og Handelsretten
Varemærket "Nü" blev ikke krænket af, at
en modebutik kalder sig "nué" og driver internetbutik under
domænenavnet "nuecph".
Dom afsagt 17. november 2010 ved Sø- og Handelsretten
Rettighederne til varemærket
Billedbutikken krænket ved at anvende mærket som søgeord på
søgetjenesten Google.
Dom afsagt 15. november 2010 ved Sø- og Handelsretten
Afvisning i medfør af Bruxelles
l-fordrningens artikel 27 om litispendens på grund af tidligere
anlagt og verserende sag ved de estiske domstole mellem de af samme
parter om samme spørgsmål.
Dom afsagt 12. november 2010 ved Sø- og Handelsretten
Personlig hæftelse for
leverencer.
Dom afsagt 29. oktober 2010 ved Sø- og Handelsretten
Kreditor havde efter overdragelse af
fakturaer til sin bank til sikkerhed fortsat søgsmålskompetence mod
debitor. Deldommen kunne uanset debitors påståede modkrav
tvangsfuldbyrdes i sin helhed uden sikkerhedsstillelse.
Dom afsagt 28. september 2010 ved Sø- og Handelsretten
Påstand om forhøjelse af sikkerhed fastsat af fogedretten under
forbudssag afvist af Sø- og Handelsretten
Dom afsagt 13. september 2010 ved Sø- og Handelsretten
Salg af indkøbskurve mv. importeret fra Kina stred mod et tysk
selskabs registrerede design og varemærkerettigheder og var i strid
med markedsføringsloven. En uvarslet fogedforretning efter
retsplejelovens § 653 til bevissikring af oplysninger i sagen blev
stadfæstet.
Dom afsagt 16. september 2010 ved Sø- og Handelsretten
En konsulent, der var blevet opsat, havde krav på honorar for
udført arbejde, selvom det var tilsigtet, at konsulenten skulle
indgå i et partnerskab, som var under etablering, og det var
tilsigtet, at en del af partnernes arbejde skulle honoreres med
ejerandele i partnerskabet.
Dom afsagt 27. august 2010 ved Sø- og Handelsretten
Betingelserne for beskyttelse af et møbelgreb efter ophavsrets-,
design- og markedsføringsloven mod efterligning var ikke opfyldt.
En henvendelse til aftagerne af modpartens greb vedrørende den
påståede krænkelse var ikke utilbørlig.
Dom afsagt 6. september 2010 ved Østre Landsret
Sagsøgeren forhøjede dagen før hovedforhandlingen påstanden fra
500.000 kr. til 4.000.000 kr. ved at indlevere et supplerende
påstandsdokument. De sagsøgte protesterede, og retten tillod ikke
en udvidelse af påstanden, da betingelserne i dagældende
retsplejelovs § 363, stk. 1 ikke var opfyldt. Sagsøgerens
efterfølgende anmodning om tilbagebetaling af retsafgiften på
84.000 kr. blev ikke taget til følge, da der ikke fandtes hjemmel
hertil.
Dom afsagt 6. august 2010 ved Sø- og Handelsretten
Konkursbo var berettiget til at konkursregulere et
opsigelsesvarsel på 9 måneder for en overordnet medarbejder, som
var udstationeret, til funktionærlovens sædvanlige varsel på 3
måneder. En aftalt fratrædelsesgodtgørelse kunne også
konkursreguleres.
Dom afsagt 12. august 2010 ved Sø- og Handelsretten
Bottega VenetasIntercciato fandtes ikke beskyttet efter
varemærkeloven, men et af produkterne Veneta tasken fandtes at have
særpræg. Gussaci fandtes ikke forvekslelig med Gucci. Det af
Gussacci anvendte G og blomstermønster fandtes ikke forvekslelig
med Guccis registrerede G'er og Guccis diamantmønster. Gucci havde
udvist passivitet over for Handelsselskabets benyttelse af
henholdsvis bidsel og grøn-rød-grøn webbing, men ikke over for
kombinationen af disse, hvorfor nogle sko fandtes at være en
krænkelse af markedsføringsloven.
Dom afsagt 17. august 2010 ved Sø- og Handelsretten
Et herresmykke fandtes ikke omfattet af ophavsretsloven, men
fandtes at have særpræg efter markedsføringsloven. Det fandtes ikke
godtgjort, at sagsøger havde markedsført smykket i Danmark.
Dom afsagt 25. juni 2010 ved Sø- og Handelsretten
Medarbejderaktieordning i et pengeinstitut omfattet af
funktionærloven § 17a og ikke af aktieoptionsloven.
Dom afsagt 23. juli 2010 ved Sø- og Handelsretten
Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren kan kræve en række
nærmere opregnede aktiver udleveret fra et konkursbo, jf.
konkurslovens § 82. Skifteretten fandt ikke, at sagsøgeren havde
dokumenteret sit seperatistkrav med den fornødne grad af sikkerhed,
og sagsøgeren kunne derfor ikke kræve aktiverne udleveret.
Dom afsagt 18. juni 2010 ved Sø- og Handelsretten
Manglende oplysninger til pantebrevskøber om vilkårene for en
lejekontrakt i den pantsatte ejendom udgjorde ikke en mangel, som
berettigede køber til at hæve handlen.
Dom afsagt 18. juni 2010 ved Sø- og Handelsretten
Ikke bortvisning som følge af, at arbejdtageren ikke havde
indsendt lægeerklæring med en beskrivelse af sine konkrete
funktionsbegrænsninger.
Dom afsagt 22. juni 2010 ved Sø- og Handelsretten
Opsigelsen af F var usaglig, og F blev tilkendt en godtgørelse
svarende til 1 ½ måneds løn. Opsigelsen fandtes ikke at være i
strid med hverken ligebehandlings- eller ligelønsloven. F blev
desuden tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr. som følge af
manglende indkaldelse til lønsamtale under barselsorlov.
Dom afsagt 18. juni 2010 ved Sø- og Handelsretten
Happydays A/S krænkede ikke DTF travel A/S´læserrejsekoncept,
men havde i et mindre omfang end påstået af DTF handlet illoyalt i
forhold til DTF ved at indgå i et samarbejde med DTF´s
eksisterende/potentielle samarbejdspartnere.
Dom afsagt 26. maj 2010 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.
Dom afsagt 21. maj 2010 ved Sø- og Handelsretten
Transportør af stykgods til lastrum i fly betegnet Ramp Snake
krænkede ikke et dansk patent, der indehaves af Power Stow A/S
Dom afsagt 21. maj 2010 ved Sø- og Handelsretten
En i det konkursramte selskab registreret direktør ansås ikke for lønmodtager, og hendes lønkrav var som følge heraf ikke privilegeret efter konkurslovens § 95
Dom afsagt 12. maj 2010 ved Sø- og Handelsretten
Det velkendte mærke TIVOLI, der er registreret som både ord- og figurmærke, var ikke til hinder for registrering af varemærket THOMAS TIVOLI i klasse 41 for 'forlystelsespark mv'.
Dom afsagt 10. maj 2010 ved Sø- og Handelsretten
UNI-C havde ved ibrugtagning stiftet varemærkeret til ordmærket BørneIntra for et IT-produkt forud for Assemble A/S´ registrering af samme varemærke for et tilsvarende IT-produkt og registrering af domænenavnet www.børneintra.dk . Ordmærket og domænenavnet skulle overdrages til UNI-C.
Dom afsagt 29. april 2010 ved Sø- og Handelsretten
X Kommune overtrådte i forbindelse med opsigelsen af AT forvaltningslovens § 19 om partshøring, men en politianmeldelse, der senere af politiet blev opgivet, medførte ikke krav på tortgodtgørelse. Endvidere havde Kommunen udleveret mangelfuldt ansættelsesbevis. Kommunen fandtes derimod ikke at have overtrådt forvaltningslovens § 24 om urigtig begrundelse for opsigelsen. For manglende partshøring og mangelfuldt ansættelsesbevis blev AT tilkendt godtgørelse og erstatning på 25.000 kr.
Dom afsagt 26. april 2010 ved Sø- og Handelsretten
Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.
Dom afsagt 29. april 2010 ved Sø- og Handelsretten
En royaltybestemmelse i parternes aftale om, at sagsøger skulle
betale royalty til sagsøgte også for glasperler, der ikke var
designet af sagsøgte, fandtes at stride mod konkurrencelovens § 6,
stk. 5, jf. stk. 1, og artikel 101, stk. 2, i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde. Desuden fandtes en klausul om det
tidligere moderselskabs indeståelse for sagsøgers betalinger ikke
længere at kunne gøres gældende af sagsøgte, eftersom det tidligere
moderselskab ikke længere havde bestemmende indflydelse på
sagsøger.
Dom afsagt 26. april 2010 ved Sø- og Handelsretten
Krænkelse af et retsforlig, der ikke indeholdt en erkendelse af overtrædelse af markedsføringsloven, var en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, hvorfor sagsøgte ikke blev pålagt informationspålæg i medfør af retsplejelovens § 306.
Dom afsagt 15. april 2010 ved Sø- og Handelsretten
Bestseller A/S´ salg og markedsføring af skomodellerne JJ Slick og JJ Stan krænkede New Balance Athletic Shoe Inc.´s rettigheder til skomodellerne Grounder Hi og Number 5. Bestseller A/S´ brug af New Balance Athletic Shoe inc.´s varemærke PF Flyers på en hjemmeside og i et magasin var endvidere retsstridig. Vederlag og erstatning i alt 2,5 mio kr.
Dom afsagt 31. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
Sauerland frifindes for International Entertainment ApS krav om erstatning i forlængelse af en kontrakt om et boksestævne, der bl.a. indeholdt bestemmelser om tv-rettighederne. ARD frifindes for et krav om erstatning for ikke at have afbrudt signalet til de danske kabeloperatører.
Dom afsagt 26. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
Udmåling af erstatning og vederlag på 250.000 kr. efter Faktas markedsføring af sko, der var påført en applikation, der krænkede Pumas ’formstrip’.
Dom afsagt 19. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
Ikke en krænkelse af Søstrene Grenes varemærke at markedsføre
marmelade i detailhandlen under navnet ´Frk. Anna´ og med en
silhuet af en pige på etiketten.
Dom afsagt 19. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
De sagsøgtes brug af figurvaremærket ELITE NEW YORK var ikke i strid med sagsøgerens rettigheder til en række varemærker, der alle havde ordet ELITE som en bestanddel af mærkerne.
Dom afsagt 17. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
Loftsarmatur A51-R var en krænkelse af ophavsretten til Arne Jacobsens Munkegård-lampe.
Dom afsagt 17. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
Forsikringsselskab var ikke erstatningspligtig for bortkommet gods, idet forsendelsen af godset var sket "Ex Works", og forsikringstageren dermed ikke havde forsikringsrådigheden over godset på tidspunktet for bortkomsten. Transportør og lageropbevarer var ansvarlig for udlevering af gods i strid med en aftalt udleveringsprocedure.
Dom afsagt 26. februar 2010 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøger havde krav på tilbagebetaling af købesummen for to partier jeans, idet varerne blev anset for mangelfulde, eftersom de ikke svarede til sagsøgers berettigede forventninger, og idet sagsøgte ikke havde bevist, at anden del af leveringen, var udleveret til sagsøger. Den advokat, der havde modtaget betalingen fra sagsøger pva. sælgerne blev ikke anset for at have modtaget beløbet "in trust". Endvidere blev en betaling vedrørende vareprøver anset for et depositum, som sagsøger var berettiget til at få retur efter vareprøvernes returnering.
Dom afsagt 2. marts 2010 ved Sø- og Handelsretten
Idet sagsøgte solgte alle aktiverne i et anpartsselskab, som sagsøger var medejer af, til et selskab, som sagsøgte få dage efter blev ansat som direktør i, havde sagsøgte handlet ansvarspådragende efter artikel 754 i den schweiziske Code des Obligation, under forudsætning af, at sagsøger senere godtgør, at overdragelsen af aktiverne skete til en pris, som lå under markedsprisen.
Dom afsagt 26. februar 2010 ved Sø- og Handelsretten
Under Merlins betalingsstandsning gav tilsynet samtykke til, at de konsignationsvarer, som Merlin var i besiddelse af, kunne sælges under et afholdt udsalg. Merlin gik efterfølgende konkurs, og som følge af det af tilsynet givne samtykke skulle konkursboet anerkende en konsignationshavers krav på godtgørelse for konkursboets manglende tilbagelevering af usolgte konsignationsvarer som privilegeret krav i medfør af konkurslovens § 94, nr. 2.
Dom afsagt 26. februar 2010 ved Sø- og Handelsretten
El-kontaktserien L-control krænkede ikke ophavsrettighederne eller rettighederne i henhold til markedsføringsloven til elkontaktserien LK FUGA. Rettighederne var heller ikke krænket for så vidt angår de enkelte produktenheder.
Dom afsagt 23. februar 2010 ved Sø- og Handelsretten
PATRAFEE var forveksleligt med PATRADE A/S.
Dom afsagt 17. februar 2010 ved Sø- og Handelsretten
Ordregiveren/fragtbestilleren hæftede for omkostninger i anledning af, at tre kølecontainere blev tilbageholdt af de russiske toldmyndigheder, fordi modtageren ikke afhentede godset
Dom afsagt 29. januar 2010 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgerne tilkendt erstatning for dokumenterede tab som følge af mangler ved et hårfjerningsapparat. Ikke abstrakt prisdifferenceerstatning.
Dom afsagt 26. januar 2010 ved Sø- og Handelsretten
Et investeringsselskab fik ikke medhold i, at en bank skulle indfri et lån ydet som ansvarlig lånekapital ekstraordinært, idet parterne i deres aftale havde vedtaget § 136 i lov om finansiel virksomhed om ansvarligt lånekapital som vilkår.
Dom afsagt 22. januar 2010 ved Sø- og Handelsretten
Mærket "BOX-1.dk" var forveksleligt med mærket "BOXIT" for ligeartede ydelser.
Dom afsagt 19. januar 2010 ved Sø- og Handelsretten
En tidligere ansat og den nye arbejdsgiver dømt for at have
udvist illoyal adfærd ved at bruge blandt andet
erhvervshemmeligheder til at fremsætte tilbud til en af den
tidligere arbejdsgivers vigtigste kunder. Den tidligere ansatte
samtidigt tilkendt bonus, godtgørelse for manglende
ansættelsesbevis og dækning af visse udgifter afholdt i det
tidligere ansættelsesforhold.
Dom afsagt 15. januar 2010 ved Sø- og Handelsretten
East Scandic A/S fandtes at have krænket BMW's design- og
varemærkerettigheder og at have overtrådt markedsføringslovens § 1
om god markedsføringsskik ved markedsføring af efterligninger af
BMW's originale fælge og blev foruden forbud pålagt pligt til
destruktion af sin beholdning af efterligningerne, til at oplyse
navne mv. på producenter, distributører mv. og til at betale
erstatning, vederlag og sagsomkostninger til BMW.