Dom afsagt 20. juni 2012 ved Klagenævnet for Udbud
Statens Serum Instituts beslutning af 6. oktober 2011 om at
indgå kontrakt med Hamilton Robotics ApS annulleres.
Dom afsagt 15. juni 2012 ved Sø- og Handelsretten
Et europæisk patent på anvendelse af proteinet HNL/NGAL
som diagnostisk markør for humane sygdomme var delvist ugyldigt som
følge af manglende opfindelseshøjde. Et diagnostisk kitsæt, som
anvendte proteinet til at diagnosticere akut nyreskade, krænkede
ikke patentet i den udstrækning, som det blev
opretholdt.
Dom afsagt 12. juni 2012 ved Sø- og Handelsretten
Det var ikke dokumenteret, at en spinningcykel produceret
af Body Bike i sig selv nød ophavsretlig beskyttelse eller
beskyttelse som varemærke, og Dansk Supermarkeds anvendelse af et
billede af cyklen i en reklame for spinning og motionstøj fandtes
ikke at krænke Body Bikes rettigheder.
Dom afsagt 15. juni 2012 ved Sø- og Handelsretten
Mikkelsen Media ApS havde produceret internetannoncering
for Homeenter ABs chokoladeklub, hvor der skete brug af
henvisninger til Restaurant Noma. Brugen var en krænkelse af Nomas
rettigheder efter markedsføringsloven og varemærkeloven.
Dom afsagt 25. maj 2012 ved Sø- og Handelsretten
Salgsagent i en flyhandel var for tiden ikke berettiget
til at modtage yderligere betaling, da det endnu ikke var afklaret
mellem køber og sælger, om sælger var berettiget til at beholde et
depositum, der var betalt af køber
Dom afsagt 15. maj 2012 ved Sø- og Handelsretten
Beregning af købesum for aktier i forbindelse med
afståelse på grund af bortvisning fra ansættelse som adm. direktør
i den pågældende koncern.
Dom afsagt 16. maj 2012 ved Sø- og Handelsretten
I forbindelse med salg af anparter i et selskab var
aftalt, at sælgeren skulle have udbetalt løn, idet sælgeren dog i
stedet kunne vælge at fremsende faktura. Det lagdes til grund, at
der ikke var nogen realitet i udtrykket "løn" og anvendelsen af
ansættelsesretlig terminologi som "ansat" og "fritstillet", idet
der ikke var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, men
vederlag for anparterne. Idet anpartshavere i et anpartsselskab
eller aktionærer i et aktieselskab heller ikke i øvrigt kan anses
for at have noget "tjeneste- eller samarbejdsforhold" til deres
selskaber, fandt reglen i markedsføringslovens § 19 om
erhvervshemmeligheder ikke anvendelse.
Dom afsagt 3. april 2012 ved Sø- og Handelsretten
Spørgsmål om, hvorvidt en ansat ejendomsmægler havde
handlet illoyalt overfor sin arbejdsgiver forud for og i
forbindelse med den pågældendes opsgielse af sin stilling og
opstart af egen ejendomsmæglervirksomhed, herunder om der var sket
uberettiget brug af arbejdsgiverens varemærke.
Dom afsagt 8. maj 2012 ved Sø- og Handelsretten
Montanas benyttelse af kendetegnet TIVOLI, alene og som
sammensat mærke, for nogle stole, designet af Verner Panton, var en
krænkelse af Tivolis eneret til varemærket TIVOLI.
Dom afsagt 27. april 2012 ved Sø- og Handelsretten
Overdragelse af en fast ejendom i forbindelse med en
udstationering til et selskab, kort forinden dette blev taget under
konkursbehandling, ikke anset for omstødelig efter konkurslovens
§64 og § 74.
Dom afsagt 3. maj 2012 ved Sø- og Handelsretten
Samtidig køb og import af 5 varemærkeforfalskede
armbåndsure mrk. HUBLOT fra kinesisk internetbutik skabte en stærk
formodning for, at indførslen var sket med henblik på
erhvervsmæssig brug, og denne formodning fandtes ikke afsvækket af
de sagsøgtes forklaringer for retten. Vederlag fastsat til 500 kr.
pr. ur og erstatning for udgifter til destruktion mv. ligeledes 500
kr. pr. ur. SKATs suspension af frigivelsen af urene blev
stadfæstet. De sagsøgte blev pålagt at afstå urene til statskassen
til destruktion og fik forbud mod at importere, sælge eller
markedsføre produkter, som bærer et eller flere af HUBLOTs
registrerede varemærker.
Dom afsagt 16. marts 2012 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgeren påstod sit krav tillagt status som sekundært
massekrav. Da kravet fandtes stiftet før, fallenten var trådt i
betalingsstandsning, var kravet et simpelt krav.
Dom afsagt 6. marts 2012 ved Sø- og Handelsretten
Funktionær kunne ikke foretage "delvis" opsigelse af sin
stilling. Ikke grundlag for godtgørelse efter funktionærlovens §
2b. Bortvisning uberettiget.
Dom afsagt 6. marts 2012 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgte frifundet i sag om, hvorvidt sagsøgte ved at fremstille
og markedsføre reolsystemet ABC Quadrant har krænket Peter Lassens
og Montana Møbler A/S' (herefter Montana) rettigheder i henhold til
ophavsretsloven og markedsføringsloven til MONTANA reolen, og om
ABC-Reoler som følge heraf skal betale erstatning, og vederlag til
Montana og Peter Lassen samt godtgørelse til Peter Lassen.
Dom afsagt 28. februar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Armaturet Osier fra Damixa A/S og armaturet blanco Finess
fra Andersen & Nielsen A/S var ikke en krænkelse af Vola A/S´s
ophavsret til armaturet VOLA KV1.
Dom afsagt 27. februar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgers separatiststilling i forhold til et aktiedepot
og en bankkonto, oprettet i den senere konkursramte skyldner navn.
Sammenblanding af økonomi.
Dom afsagt 21. februar 2012 ved Højesteret
Dagbøder for uberettiget videregivelse af fortrolige
oplysninger
DR sendte den 21. maj 2006 i Magasinet Søndag en kritisk
udsendelse om forholdene på omsorgscentret Fælledgården. I
udsendelsen blev vist optagelser af blandt andet 4 beboere i meget
intime situationer. Optagelserne var foretaget med skjult kamera af
T2 under hendes 2 måneders ansættelse som vikarmedhjælper på
Fælledgården samtidig med, at hun var ansat som
journalistpraktikant hos et filmproduktionsselskab. T1 var
medindehaver af det pågældende produktionsselskab. Optagelserne
blev videregivet til DR med henblik på udsendelsen den 21. maj
2006.
Højesteret bemærkede, at T2 som ansat på Fælledgården var
underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, hun
fik kendskab til i forbindelse med sit arbejde, herunder om
beboernes helbredsforhold. T2 handlede efter forudgående aftale med
og tilskyndelse fra T1, som derfor kunne straffes for medvirken til
overtrædelse af straffelovens § 152 om tavshedspligt begået af T2.
T1 og T2 havde videregivet filmoptagelser i ikke-sløret form til
produktionsselskabet og DR, hvoraf dele i sløret form blev vist i
tv. Filmoptagelserne havde indeholdt fortrolige oplysninger,
herunder om de pågældende beboeres helbredsforhold.
Efter en afvejning af hensynene til de pågældende beboere på
Fælledgården over for hensynet til pressens ytringsfrihed kom
Højesteret frem til, at videregivelsen af de fortrolige oplysninger
ikke var berettiget efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e,
nr. 2, som bestemmelsen må fortolkes i lyset af artikel 10 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Straffen blev fastsat til 10 dagbøder på hver 500 kr. til hver
af de tiltalte.
Landsretten var kommet til samme resultat.
Dom afsagt 21. februar 2012 ved Højesteret
Dom afsagt den 20. februar 2012
Plejeringen v/ Torben Pasgaard
mod
K
Den kvindelige medarbejder, K, blev den 1. marts 2008 ansat hos
Plejeringen som social- og sundhedshjælper med 3 måneders prøvetid.
I begyndelsen af april blev hun afskediget under henvisning til, at
hun havde haft for meget sygefravær. Det kunne lægges til grund, at
der var tale om graviditetsrelateret sygdom, men der var uenighed
mellem parterne om, hvorvidt Plejeringen var klar over dette på
opsigelsestidspunktet.
K påstod sig tilkendt godtgørelse svarende til 6 måneders løn
under henvisning til, at afskedigelsen var sket i strid med
ligebehandlingslovens § 9.
Højesteret slog fast, at beskyttelsen mod afskedigelse som følge
af graviditetsrelateret fravær efter bestemmelsens formål også
omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren på
afskedigelsestidspunktet hverken var eller burde være bekendt med
graviditeten. En pligt for arbejdsgiveren til at betale godtgørelse
må dog i denne situation være betinget af, at arbejdsgiveren ikke
omgør sin beslutning om afskedigelse efter at være blevet bekendt
med graviditeten. Da Plejeringen ikke havde omgjort beslutningen om
afskedigelse efter at være blevet bekendt med K's graviditet, var
hun berettiget til godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Landsretten var nået til det samme resultat.
Dom afsagt 22. februar 2012 ved Højesteret
Ikke hjemmel til at afvise
aktieoverdragelse
Arbejdernes Landsbank ønskede at overdrage sine aktier i A/S
Roskilde og Omegns Fællesbageri til selskabet Basen Invest A/S.
Fællesbageriet nægtede at godkende overdragelsen, idet man henviste
til, at der jf. selskabets vedtægter ikke blot skulle ske en
notering af overdragelsen, men at selskabets bestyrelse tillige
skulle godkende aktieoverdragelsen. Bestyrelsen nægtede at godkende
overdragelsen, da man ikke anså Basen Invest A/S for at være en
kooperativ virksomhed, hvilket var et krav i henhold til
Fællesbageriets vedtægter.
Arbejdernes Landsbank anlagde herefter sag ved domstolene med
krav om, at Fællesbageriets skulle foretage notering i
aktieprotokollen af overdragelsen. Fællesbageriets påstod
frifindelse.
Under sagen gjorde Fællesbageriet bl.a. gældende, at
bestemmelsen om notering tillige indeholdt en
omsættelighedsbegrænsning, idet bestyrelsen også skulle godkende
aktieoverdragelsen. En sådan godkendelse er ikke afhængig af en
specifik henvisning til en vedtægtsbestemmelse, idet bestemmelsen
giver bestyrelsen mulighed for at skønne over om en overdragelse er
i Fællesbageriets interesse. Arbejdernes Landsbank gjorde bl.a.
gældende, at vedtægtsbestemmelsen alene indeholdt hjemmel til at
notere aktieoverdragelsen i de tilfælde, hvor erhververen i øvrigt
opfyldte vedtægternes krav, om at denne skulle være en kooperativ
virksomhed, og at dette var tilfældet for Basen Invest A/S. Dette
fulgte endvidere af, at Fællesbageriet i 1985 netop havde ophævet
to ordrette bestemmelser om henholdsvis samtykke og udelukkelse af
aktionærer.
For Højesteret var der mellem parterne enighed om, at Basen
Invest A/S opfyldte vedtægternes krav om at være en kooperativ
virksomhed. Højesteret udtalte, at vedtægtens bestemmelse efter sin
ordlyd angår notering af overdragelse i selskabets aktieprotokol,
og at reglen var indsat i 1940 sammen med de to bestemmelser om
samtykke og udelukkelse af aktionærer. Der forelå ikke nærmere
oplysninger om baggrunden eller formålet med vedtægtsændringen i
1985. På denne baggrund og efter vedtægternes indhold i øvrigt var
der ikke grundlag for at forstå bestemmelsen, som en bestemmelse,
hvorefter bestyrelsen har en almindelig kompetence til at afvise en
aktieoverdragelse, f.eks. fordi bestyrelsen finder, at den ikke
stemmer overens med selskabets interesser, men bestemmelsen giver
bestyrelsen adgang til at påse, at erhververen opfylder
vedtægternes krav til selskabsdeltagelse. Hverken oplysninger om
selskabets praksis eller kooperative grundprincipper, kunne føre
til et andet resultat
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Dom afsagt 21. februar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Vederlag og erstatning for brug af kendetegnet HARDSTYLERS
i forbindelse med arrangering af rejser.
Dom afsagt 14. februar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Markedsføring og salg af et opvaskesæt og en sæbedispenser
udgjorde ikke en krænkelse i henhold til markedsføringslovens,
designforordningen eller designlovens. Europæisk registrering af
opvaskesættet kendt ugyldig
Dom afsagt 24. januar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Hverken anvendelse af pyrethroidforbindelser til
patologist behandling af fisk for skadedyrsangreb i form af
fiskelus i umodne stadier eller forebyggende behandling mod
fiskelus i modne stadier var patenterbar.
Dom afsagt 20. januar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgte ansås for erstatningsansvarlig for tab lidt af de
sagsøgte som følge af fejl og mangler ved prospekt for et 10
mands-kommanditselskab udformet af sagsøger. Sagsøger ansås
forpligtet til at erstatte sagsøgernes indskudte anpartspaital
såvel som at friholde sagsøgerne for eventuelle
resthæftelser.
Dom afsagt 8. december 2009 ved Klagenævnet for Udbud
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2009/S 38-055690 af 23. februar 2009
udbød Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S som
offentligt udbud efter direktiv 2004/18/EF om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter
og offentlige bygge- og anlægskontrakter (Udbudsdirektivet) en
rammeaftale omfattende levering af printere, kopimaskiner og
multifunktionsmaskiner med tilhørende services.
Rammeaftalen var opdelt i 6 delaftaler, herunder delaftale 1
vedrørende miljøvenlige printere og
multifunktionsmaskiner. Denne sag vedrører delaftale 1. Det
fremgik af udbudsbetingelserne, at Statens og Kommunernes Indkøbs
Service A/S ville vælge 4 - 8 leverandører inden for
delaftalen.
Dom afsagt 19. januar 2009 ved Klagenævnet for Udbud
Den anvendte pointmodel var uegnet til at blive anvendt ved
vurderingen af tilbuddene i relation til underkriteriet
"tilbudspris".
Dom afsagt 21. april 2009 ved Klagenævnet for Udbud
En pointmodel kunne under ekstreme forudsætninger føre til
uhensigtsmæssige resultater, men havde ikke gjort det i det
konkrete tilfælde, hvorfor den ikke var egnet til at identificere
det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Dom afsagt 10. juli 2008 ved
Udtalt at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed var
overtrådt ved anvendelse af en pointmodel, der bevirkede, at
forskelle i tilbudspriser havde vilkårlige konsekvenser.
Dom afsagt 19. juli 2007 ved Klagenævnet for Udbud
Ikke taget stilling til principielt spørgsmål om, hvorvidt en
evalueringsmodel, som kunne føre til forkerte resultater, generelt
var i strid med udbudsreglerne.
Dom afsagt 6. januar 2006 ved Klagenævnet for Udbud
Særligt om rammeaftaler (art. 32) Udtalt at udbyderen skal
sammenligne tilbudspriserne for hver enkelt af de udbudte ydelser
på grundlag af en saglig forhåndsvurdering af den forventede mængde
anskaffelse af hver ydelse, og at udbyderen herefter skal foretage
en egentlig beregning af, hvilket tilbud, der har den lavest
samlede tilbudspris. Udbyders vurdering af et underkriterium om
pris skal således ske ved en eksakt beregning i det omfang, det er
muligt, og må ikke ske ved et rent skøn.
Dom afsagt 5. januar 2006 ved Klagenævnet for Udbud
Klager klagede over, at udbyder havde
overtrådt gennemsigtighedsprincippet ved at undlade i
udbudsbetingelserne at angive, hvorledes alternative tilbud ville
blive sammenlignet med ordinære tilbud. Ikke taget til følge, da
klagenævnet fandt, at dette var angivet i udbudsbetingelserne. Det
skal med andre ord fremgå.
Dom afsagt 13. marts 2006 ved Klagenævnet for Udbud
Om bevisbyrde: udtalt at udbyder ikke havde godtgjort, at
tilbudsvurderingen var saglig
Dom afsagt 16. januar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Sagsøgte, der blev anset for at være kontraherende fragtfører,
ansås at have udvist grov uagtsomhed ved gennemførelsen af en
transport til Rusland, der fandtes at være omfattet af CMR-loven.
Sagsøgte blev pålagt at betale erstatning for erstatningstransport
og følgeskader
Dom afsagt 2. marts 2005 ved Klagenævnet for Udbud
Udtalt at udbyderen havde vurderet
tilbud på en måde, der var uigennemskuelig for tilbudsgiverne, at
den anvendte beregningsmodel førte til, at selv meget store
forskelle i tilbudspriserne blev opvejet af ret små forskelle med
hensyn til øvrige underkriterier, og at tilbudsgiverne ikke med
rimelighed kunne forudse, at tilbuddene ville blive vurderet efter
en beregningsmodel med disse egenskaber.
Dom afsagt 30. november 2004 ved Klagenævnet for Udbud
Udtalt at der manglede gennemsigtighed
om, hvilke objektive grundlag, der ville blive anvendt ved
tildelingen efter laveste pris, og at indklagede intet havde
fastsat herom i udbudsbetingelserne, men blot efterfølgende
ved evaluering af tilbuddene havde truffet beslutning om at
tillægge 5% til den samlede tilbudssum i tilbuddene fra
tilbudsgivere, som enkeltvis var lavestbydende vedrørende
fagentrepriser.
Dom afsagt 13. maj 2004 ved Klagenævnet for Udbud
Inddragelse af fx driftsøkonomiske forhold i vurdering af pris.
Udtalt at et kriterium som tidlig færdiggørelse kan tages i
betragtning, hvis det økonomisk mest fordelagtige tilbud er valgt
som tildelingskriterium forudsat at det pågældende
kriterium indgår som underkriterium hertil.
Dom afsagt 27. februar 2002 ved Klagenævnet for Udbud
Udtalt at underkriteriet delpriser var ulovligt, idet
tilbuddenes angivelse af delpriser alene var en beskrivelse af,
hvorledes den samlede tilbudssum fremkom
Dom afsagt 14. september 1998 ved Klagenævnet for Udbud
Udtalt at et tildelingskriterium er lovligt, hvis det har til
formål og er egnet til at identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud, og at vurderingen heraf skal ske ved at
sammenholde tildelingskriteriet med udbudsbetingelserne, og at
tildelingskriteriet i tilfælde, hvor der er adgang til at afgive
alternative tilbud skal være egnet til at identificere det
økonomisk mest fordelagtige tilbud blandt de tilbud, der opfylder
samtlige udbudsbetingelser og de tilbud, der alene opfylder
minimumsbetingelserne.
Dom afsagt 14. december 2000 ved Klagenævnet for Udbud
Udtalt at klagenævnet ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at den valgte tilbudsgiver ikke havde afgivet det
økonomisk mest fordelagtige tilbud, men fastslog, at den anvendte
evalueringsmodel indebar uigennemsigtighed i bedømmelsen og indebar
risiko for forskelsbehandling af de bydende.
Dom afsagt 27. juni 2000 ved Klagenævnet for Udbud
Udtalt at evalueringsmodel ikke forekommer realistisk, allerede
fordi den under visse forudsætninger kan føre til absurde
resultater. Klagenævnet ej taget yderligere stiling, idet der
annulleres af andre årsager.
Dom afsagt ved Klagenævnet for Udbud
Kendelse af 23. januar 1996 ( Praktiserende Arkitekters Råd mod
Glostrup Kommune.
Dom afsagt 10. januar 2012 ved Sø- og Handelsretten
Principalen var forpligtet til at skadesløsholde det
instruerende pengeinstitut, som i forhold til garanten havde været
forpligtet til at honorere sin kontragaranti, der ligesom
hovedgarantien var en ubetinget anfordringsgaranti.
Dom afsagt 9. januar 2009 ved Sø- og Handelsretten
Figurmærket PUCH, som siden 1940 havde været registreret
for motorcykler, cykler og visse dele og tilbehør hertil, havde i
Danmark aldrig været brugt for cykler og, siden produktionen i
Østrig af køretøjer på to hjul var ophørt i 1987 og restlageret
solgt, heller ikke for knallerter. Små forhandleres videresalg til
brug for reparationer fra gamle lagre af reservedele med
figurmærket påført kunne ikke anses som en normal
markedsføringsmæssig aktivitet fra mærkeindehaverens side og
udgjorde således ikke reel brug af mærket. Brugen af varemærket
havde derfor været ophørt uden afbrydelser i 5 år forud for
begæringen om udslettelse, og figurmærket blev ophævet. At ganske
mange danskere stadig forbinder kendetegnet PUCH med knallerter,
kunne under de foreliggende omstændigheder ikke medføre, at
kendetegnet PUCH ansås som et vitterligt kendt udenlandsk
varemærke, som var til hinder for en dansk supermarkedskædes
registrering og brug af ordmærket PUCH for cykler mv.
Dom afsagt 20. januar 2020 ved Sø- og Handelsretten
Vilkår om placering og om såkaldt minimumspenetration i
distributionsaftaler, som udbyder af betalingskanaler via kabelnet
indgik med antenneforeninger mv., og som i realiteten pålagde disse
at placere kanaludbyderens egne kanaler i den såkaldte
mellem-pakke, fandtes at have til formål at hindre, begrænse eller
fordreje konkurrencen på markedet for engrosdistribution af
betalings-kanaler via kabelnet., jf. TEUF artikel 101 og
konkurrencelovens § 6. Konkurrencerådet frifandtes derfor for
kanaludbyderens på-stande om hel eller delvis ophævelse af Rådets
af Konkurrencenævnet stadfæstede påbud om at ophæve disse
vilkår.
Dom afsagt 30. december 2011 ved Sø- og Handelsretten
En plastemballageproducents udsagn på sin hjemmeside og i
en brochure om de miljømæssige fordele ved plastemballage frem for
metalemballage udgjorde vildledende sammenlignende reklame i strid
med markedsføringsloven.
Dom afsagt 30. november 2011 ved Sø- og Handelsretten
Ikke godtgjort, at sagsøgeren havde været eneforhandler af
sagsøgtes sodavandsprodukt i Spanien. Sagsøgtes adfærd i
forbindelse med ophævelse af samarbejdet samt henvendelse til
sagsøgerens sælger og kunder var ikke i strid med
markedsføringsloven.
Dom afsagt 29. november 2011 ved Sø- og Handelsretten
Ommærkning af parallelimporteret lægemiddel var ikke objektivt
nødvendig og indebar krænkelse af varemærkeindehaverens
rettigheder.
Dom afsagt 29. november 2011 ved Sø- og Handelsretten
Afsenderen hæftede ikke for krav på demurrage opstået som følge
af modtagerens forsinkede tilbagelevering af containere.
Dom afsagt 22. november 2011 ved Sø- og Handelsretten
Sagen vedrører spørgsmålet, om de sagsøgte (herefter: Det
Faglige Hus) har overtrådt varemærkeloven og markedsføringsloven
ved i forbindelse med en kampagne for hvervning af medlemmer
at have indrykket annoncer i dagbladene 24 Timer og
Urban, som indeholdt sagsøger 1, Fagligt Fælles
Forbund (herefter: 3F)'s logo og navn. Sagen vedrører
tillige spørgsmålet, om anvendelsen af et manipuleret billede
af 3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, i samme
annoncer udgør en retsstridig krænkelse
Dom afsagt 11. november 2011 ved Højesteret
Sagen drejede sig om, hvorvidt As ret til ligebehandling var
blevet krænket i forbindelse med besættelsen af en stilling som
frisørassistent og stedfortræder i frisørforretningen Shape
Intercoiffure.
Højesteret bemærkede, at eftersom A var ansat tidsbegrænset som
frisørassistent i et barselsvikariat og var fratrådt efter udløbet
af den tidsbegrænsede ansættelse, skulle forholdet ikke bedømmes
som en afskedigelse efter ligebehandlingslovens § 9 og § 16, stk.
4. Det forhold, at A ikke blev tilbudt fortsat ansættelse, skulle i
stedet bedømmes efter ligebehandlingslovens § 2 og § 16 a.
På baggrund af bevisførelsen fandt Højesteret, at det måtte
lægges til grund, at Lene Hansen havde gjort sig skyldig i en
krænkelse af ligebehandlingslovens § 2, og Lene Hansen skulle
derfor betale godtgørelse til A efter lovens § 14. (dissens)
Under henvisning til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen
2008 s. 957, og idet der ikke
var grundlag for at fravige udgangspunktet givet i dommen,
fastsatte Højesteret godtgørelsens størrelse til 25.000 kr.
Landsretten havde fastsat en højere godtgørelse.
Dom afsagt 11. november 2011 ved Højesteret
Forsikringsselskabet Danica Pension har fået medhold i, at et af
selskabet pålagt omkostningsbidrag kunne modregnes i bonus til
forsikringstagerne.
Forbrugerrådet havde som mandatar for fire forsikringstagere i
Danica Pension anlagt i alt tre sager mod forsikringsselskabet.
Sagerne angik, om og i givet fald i hvilket omfang Danica Pension
fra år 2000 havde været berettiget til at foretage modregning af
omkostningsbidrag i bonus til forsikringstagerne.
Vestre Landsret frifandt Danica Pension. Højesteret har nu
stadfæstet landsrettens dom.
Der henvises til dommen for Højesterets begrundelse.