Værneting i varemærkesag-V-0177-05
Resumé
Værneting ved Sø- og Handelsretten i varemærkesag vedrørende forsendelse af muligt varemærkeforfalskede varer, hvor alene 1 ud af 3 påstande fortsat var omtvistede, og hvor sagsøgtes varslede frifindelsespåstand støttedes på det formentlige hovedanbringende, at han ikke havde noget med forsendelsen at gøre.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 11. oktober 2006 blev af retten i sagen
V-177-05
Metro Sportswear Ltd.
(Advokat Hanne Weywardt)
mod
Claus Blom
(Advokat Flemming Wahrén)
afsagt sålydende
K E N D E L S E:
Ved denne kendelse afgøres det, om der er værneting for sagen ved Sø-
og Handelsretten.
Sagsøgeren, Metro Sportswear Ltd.(Metro), har nedlagt påstand om, at
sagsøgte, Claus Blom (Claus Blom), tilpligtes at anerkende, at Sø og
Handelsretten er rette værneting.
Claus Blom har påstået sagen henvist til Retten i Roskilde, som er hans
hjemting.
- 2 -
Sagen blev anlagt ved Sø og Handelsretten den 9. december 2005. Me-
tro, der producerer beklædning af mærket Canada Goose, og som er in-
dehaver af registrerede varemærker, jf. sagens bilag 1, herunder Canada
Goose som figurmærke i klasse 25 (beklædningsgenstande mv.), har i
stævningen nedlagt sålydende påstande:
1. Den af ToldSkat København den 13. december 2004 trufne beslutning
om suspension af frigivelse af produkter i sag nr. 02/04-267-01234
stadfæstes som lovlig gjort og forfulgt.
2. Sagsøgte forbydes at producere, importere, sælge, markedsføre
og/eller på anden måde overdrage eller disponere over produkter,
som bærer et eller flere af de af sagsøger registrerede varemærker jf.
bilag 1, uden at hidrøre fra sagsøger, og/eller bærer varemærker, som
er forvekslelige med de af sagsøger registrerede varemærker eller i
øvrigt anvende de af sagsøger registrerede varemærker.
3. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger kr. 50.000 i erstatning med tillæg
af sædvanlig procesrente fra stævningens indgivelse frem til betaling
sker.
Claus Blom har i en skrivelse af 17. februar 2006 anført, at han vil påstå
frifindelse med hensyn til Metros påstand 3, og - idet han "intet har med
de omhandlede varer at gøre" - at han ikke "har indvendinger imod på-
standene 1 og 2".
Claus Blom, der endnu ikke har indgivet svarskrift til sagen, har under et
retsmøde den 7. september 2006 til retsbogen taget bekræftende til
genmæle med hensyn til Metros påstande 1 og 2.
Sagsfremstilling
Efter anmodning fra Metro besluttede ToldSkat den 17. december 2004
med henvisning til Rådets Forordning (EF) 1383/2003 af 22. juli 2003,
art. 13, at suspendere frigivelsen af en forsendelse fra Kina med 10 jak-
ker af mrk. Canada Goose, der formodedes at være varemærkeforfal-
skede. Forsendelsen var iflg. ToldSkats skrivelse af 17. december 2004
stilet til Claus Blom med adresse: Mølleengvej 65, 4040 Jyllinge. Ved
- 3 -
skrivelse af den 22. december rettede Metros advokat henvendelse til
Claus Blom med bl.a. et forligstilbud. Claus Blom, der i følge den trykte
tekst på det af ham benyttede brevpapir har adresse Mølleengen 65,
4040 Jyllinge, besvarede advokatens henvendelse i en skrivelse af 24.
december 2004, hvoraf bl.a. fremgik:
"...
Jeg vil gerne her gøre det helt klart, at jeg absolut intet har med denne sag at
gøre og kan derfor naturligvis ikke anerkende den erklæring som De har frem-
sendt.
Hvorfor mit navn er anvendt som modtager har jeg ingen anelse om. Jeg er
hverken forhandler eller importør af nogen form for tekstiler og har aldrig været
det.
For mit vedkommende anser jeg derfor denne sag som afsluttet og forventer
ikke at høre mere til den.
..."
Procedure
Metro har anført, at sagen udspringer af det forhold, at ToldSkat beslut-
tede at suspendere frigivelsen af de ti Canada Goose-jakker. Denne af-
gørelse blev truffet i medfør af lovbek. nr. 1047 af 20. oktober 2005
vedr. toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at
krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. Rådets Forordning
(EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003. Af lovens § 4 fremgår, at de almin-
delige domstole er kompetente, og til dem hører Sø- og Handelsretten, jf.
retsplejelovens § 1.
Retsplejelovens udgangspunkt, sagens anlæg ved sagsøgtes hjemting, jf.
§ 235, gælder alene, hvor ikke andet er bestemt ved lov. I det forelig-
gende tilfælde indebærer alle Metros påstande varemærkeretlige vurde-
ringer, hvorfor Sø- og Handelsretten er kompetent til at behandle sagen,
jf. varemærkelovens § 43, stk. 4 (nu § 43, stk. 5). Påstand 1 forudsætter
en retlig stillingtagen til, om der foreligger en varemærkekrænkelse. På-
stand 2 om forbud nødvendiggør en vurdering efter varemærkelovens §
4. Påstand 3 om erstatning og vederlag forudsætter en vurdering efter
varemærkelovens § 43 og den dertil udviklede retspraksis. Bevisvurde-
ringen og udmålingen af en given erstatning forudsætter indsigt i vare-
- 4 -
mærkeretten, og sagkundskab er af betydning for sagens behandling.
Også af hensyn til ensartethed i sagernes behandling bør sagen behand-
les af Sø- og Handelsretten med tiltræden af sagkyndige dommere.
Det er uden betydning for spørgsmålet, at Claus Blom efter sagens anlæg
har erklæret ikke at have indvendinger mod påstandene 1 og 2. Det er
forholdene på tidspunktet for sagens anlæg, der er afgørende for vurde-
ringen af, om sagen er anlagt ved rette domstol.
Hvis sagen blev henvist til Retten i Roskilde med henblik på behandling af
Claus Bloms anbringende om, at han intet har med forsendelsen at gøre,
og hvis Claus Blom ikke fik medhold i sit standpunkt, så skulle sagen,
hvis værnetingsreglerne skulle følges, efterfølgende færdigbehandles ved
Sø- og Handelsretten med hensyn til de tilbageværende varemærkeret-
lige omstændigheder. Dette ville være uacceptabelt.
Også efter retsplejelovens § 249, stk. 1, kan sagen anlægges ved Sø- og
Handelsretten. Dette kræver, at Sø- og Handelsretten er værneting for
blot ét af Metros krav, og Sø- og Handelsretten er i denne sag værneting
for alle kravene.
Metro kan tilslutte sig, at reglen i retsplejelovens § 235, stk. 1, er udtryk
for et ønske om generelt at tage hensyn til den sagsøgte, som evt. ube-
rettiget er blevet stævnet. Værnetingsreglen i varemærkeloven varetager
hensynet til sagens rette behandling, hvilket også vejer tungt. Retspleje-
lovens § 249 er et andet eksempel på varetagelse af andre hensyn end
hensynet til den sagsøgte.
Sø og Handelsretten har behandlet en række lignende sager og må i
den forbindelse af egen drift have påset sin kompetence, jf. retsplejelo-
vens § 232, stk. 1.
Sagsøgte har til støtte for påstanden om henvisning gjort gældende, at
hovedreglen om, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting jf. rets-
plejeloven § 235, hviler på en betragtning om, at sagsøger må tage be-
sværet, når det er usikkert, om der er grundlag for sagen. Når sagen som
i det foreliggende tilfælde alene vedrører spørgsmålet om erstatning, må
- 5 -
der stilles spørgsmålstegn ved, om der efter varemærkelovens § 43 er
tilstrækkeligt grundlag for sagens behandling ved Sø- og Handelsretten.
Der er økonomiske hensyn at tage til sagsøgte. Ved Sø- og Handelsretten
kræves møderet for landsret af den mødende advokat, og i tilfælde af
anke skal sagen behandles af Højesteret, der er tynget af en stor ar-
bejdsbyrde. Det vil være mere rationelt at lade sagen behandle ved byret
med Landsretten som ankeinstans.
I den foreliggende sag, hvor der ikke er tvist om spørgsmålet om, hvor-
vidt de tilbageholdte varer er ægte, er der ikke noget tvingende behov
for sagkyndig bistand til sagens behandling. Som det fremgår af Claus
Bloms skrivelse af 24. december 2004, er det hans standpunkt, at han
intet har med sagen at gøre. Hvorvidt dette er rigtigt, hviler på en sæd-
vanlig bevisvurdering, hvor en byret uden videre kan træffe afgørelsen.
Når hertil kommer, at Claus Blom ikke har indvendinger imod Metros på-
stande 1 og 2, har anvendelsen af varemærkeloven ikke væsentlig be-
tydning for sagens afgørelse, jf. varemærkelovens § 43, stk. 5. Det kan i
øvrigt ikke udelukkes, at sagen alene udspringer af, at der foreligger en
forveksling af adresser. ToldSkat har i hvert fald benyttet en forkert
adresse for Claus Blom.
Der henvises til kendelserne i UfR 1978.218 (V) og 1978.798 (H).
Rettens bemærkninger
Da anvendelse af varemærkeloven på tidspunktet for sagens anlæg, hvor
der ikke forelå nogen tilkendegivet enighed mellem parterne med hensyn
til nogen af Metros 3, alle varemærkeretlige påstande, måtte antages at
ville være af væsentlig betydning for sagens udfald, er sagen med rette
anlagt ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 9, stk. 3, nr. 6, jf.
den dagældende varemærkelovs § 43, stk. 4.
Herefter og idet den omstændighed, at Claus Blom har taget bekræftende
til genmæle med hensyn til påstandene 1 og 2 og tilkendegivet det anta-
geligt principale anbringende til støtte for den varslede frifindelsespå-
stand, at han intet har med den tilbageholdte forsendelse at gøre, ikke
- 6 -
giver grundlag for at henvise sagen, i hvilken der i tilfælde af rettens for-
kastelse af et sådant anbringende til den fortsatte behandling af det om-
tvistede erstatningsspørgsmål må antages at skulle foretages varemær-
keretlige vurderinger, tages Metros påstand til følge.
T h i b e s t e m m e s:
Sagsøgte, Claus Blom, tilpligtes at anerkende, at rette værneting i nær-
værende sag er Sø- og Handelsretten.
Claus Forum Petersen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
Handelsretten er i denne sag værneting
for alle kravene.
Metro kan tilslutte sig, at reglen i retsplejelovens § 235, stk. 1, er udtryk
for et ønske om generelt at tage hensyn til den sagsøgte, som evt. ube-
rettiget er blevet stævnet. Værnetingsreglen i varemærkeloven varetager
hensynet til sagens rette behandling, hvilket også vejer tungt. Retspleje-
lovens § 249 er et andet eksempel på varetagelse af andre hensyn end
hensynet til den sagsøgte.
Sø og Handelsretten har behandlet en række lignende sager og må i
den forbindelse af egen drift have påset sin kompetence, jf. retsplejelo-
vens § 232, stk. 1.
Sagsøgte har til støtte for påstanden om henvisning gjort gældende, at
hovedreglen om, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting jf. rets-
plejeloven § 235, hviler på en betragtning om, at sagsøger må tage be-
sværet, når det er usikkert, om der er grundlag for sagen. Når sagen som
i det foreliggende tilfælde alene vedrører spørgsmålet om erstatning, må
- 5 -
der stilles spørgsmålstegn ved, om der efter varemærkelovens § 43 er
tilstrækkeligt grundlag for sagens behandling ved Sø- og Handelsretten.
Der er økonomiske hensyn at tage til sagsøgte. Ved Sø- og Handelsretten
kræves møderet for landsret af den mødende advokat, og i tilfælde af
anke skal sagen behandles af Højesteret, der er tynget af en stor ar-
bejdsbyrde. Det vil være mere rationelt at lade sagen behandle ved byret
med Landsretten som ankeinstans.
I den foreliggende sag, hvor der ikke er tvist om
