Tyveri af lastvognstrailer-H-0012-02





Resumé
Om en udførende fragtførers ansvar ved tyveri af en lastvognstrailer indeholdende forskelligt stykgods. Traileren var på tyveritidspunktet henstillet på en indhegnet og aflåst plads
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 17. december 2004 blev af retten i sagen
H-12-02
1) Codan Forsikring A/S
(Advokat Henrik Thal Jantzen)
2) A/S Th. Wessel & Vett
(Advokat Henrik Thal Jantzen)
mod
If Skadesforsikring A/S
(Advokat Carsten Mathiesen)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og påstande
Sagens drejer sig om en udførende fragtførers ansvar ved tyveri af en lastvognstrailer
indeholdende forskelligt stykgods. Traileren var på tyveritidspunktet henstillet på en
indhegnet og aflåst plads.
- 2 -
Codan Forsikring A/S (i det følgende Codan) har nedlagt påstand om, at If Skades-
forsikring A/S til Codan skal betale 991.589,72 kr. med procesrente fra den 18. juli
1999.
A/S Th. Wessel & Vett (i det følgende Wessel & Vett) har nedlagt påstand om, at If
Skadesforsikring A/S til Wessel & Vett skal betale 236.280 kr. med procesrente fra
den 18. juli 1999.
If Skadesforsikring A/S (i det følgende If) har nedlagt påstand om frifindelse, subsi-
diært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Et eventuelt krav kan alene tillæg-
ges procesrente fra sagens anlæg.
Sagens omstændigheder
Transporten og tyveriet
System Transport & Spedition A/S påtog sig som kontraherende fragtfører at udføre
en transport af forskelligt stykgods med henblik på levering til detailforretninger i
Københavnsområdet samt af 31 brugte pelse til opbevaring hos Pels Box i Herlev.
Godset blev samlet hos System Transport & Spedition A/S' terminal i Herning, hvor
det blev læsset i en trailer tilhørende Lars Stokholm Transport A/S, der som udfø-
rende fragtfører skulle stå for transporten af godset fra Herning til detailforretnin-
gerne og Pels Box.
Lars Stokholm Transport A/S afhentede godset fredag den 3. juli 1998 i Herning,
hvorefter det blev kørt til DanTransport A/S' plads i Brøndby, hvor det skulle stå i
weekenden den 4.-5. juli 1998. Det var hensigten, at godset skulle køres til de for-
skellige leveringssteder mandag den 6. juli 1998.
Mens traileren var parkeret på terminalen i Brøndby, blev traileren med indhold
stjålet. Tyveriet blev anmeldt til politiet den 5. juli 1998, kl. 21.10, og af kvitteringen
for anmeldelsen fremgår det bl.a., at gerningstidspunktet angives til tidsrummet fra
den 3. juli 1998, kl. 18.00, til den 5. juli 1998, kl. 11.00.
- 3 -
Af en besigtigelsesrapport af 22. juli 1998 fra Simmelkjær Service ApS, der er rekvi-
reret af Codan, hos hvem der var tegnet vareforsikring, fremgår, at traileren indeholdt
diverse stangtøj, konfektion, børnetøj, sko, ure, køkkengrej, pelse til opbevaring
m.m. Rapporten indeholder en opregning af, hvilke varer der blev stjålet. Af rappor-
ten fremgår endvidere:
"Skadens art og omfang. Traileren blev stjålet fra indhegnet og aflåst plads i Brøndby
i tiden mellem 03.07.1998 kl. 18.00 og 05.07.1998 kl. 11.00. Traileren blev senere
fundet i Rødby og herefter trukket til Magasin i Hvidovre og derefter til System
Transport A/S, Brøndby.
[...]
Årsag til skaden. Skaden skyldes tyveri af trailer (og trækker) fra lukket, aflåst plads
hos DanTransport A/S [...]
Der var ikke tegn på indbrud, hverken på parkeringspladsen eller i traileren, hvorfor
det må formodes, at tyveriet er begået af personer, som har nøgle til parkeringsplad-
sen, som vidste hvad der var i traileren, og som vidste, hvor ekstranøglen til trækkeren
befandt sig.
[...]"
I stævningen er der givet følgende oplysninger om omstændigheder omkring tyve-
riet:
"Vedrørende de nærmere omstændigheder omkring tyveriet har Lars Stokholm over-
for [Codan] tilkendegivet, at han af en vagtmand, der var på arbejde den 3. juli 1998
om aftenen, har fået oplyst, at denne den pågældende aften havde observeret 2 perso-
ner i en varebil ankomme til DanTransport A/S' terminal, hvor en af personerne åb-
nede gitterporten ved at indtaste koden til den elektroniske alarm.
Vagtmanden har yderligere oplyst over for Lars Stokholm, at en af de to personer her-
efter startede en trækker tilhørende Lars Stokholm Transport A/S, påspændte en trailer
og kørte fra stedet. Varebilen blev efterladt inde på pladsen, men var væk fra stedet
mandag morgen den 6. juli 1998. Denne beskrivelse af hændelsesforløbet er blevet
bekræftet af lagerchef John Sommersø fra DanTransport A/S, som er den pågældende
vagtmands overordnede.
Lars Stokholm har overfor [Codan] oplyst, at vagtmanden ikke fandt anledning til at
råbe de pågældende to personer an, idet han mente, at de måtte have et legalt ærinde
på stedet, da de tilsyneladende havde kendskab til koden til gitterporten. Endvidere har
Lars Stokholm oplyst, at han er af den opfattelse, at mindst en af de to personer, som
kørte traileren væk fra pladsen, har været ansat hos ham.
[...]"
Aftalegrundlaget
- 4 -
Af et fragttilbud af 20. august 1996 fra Lars Stokholm Transport A/S til System
Transport & Spedition A/S vedrørende transport fra Herning til Brøndby på veksel-
lad fremgår, at alle opgaver udføres under NSAB 85.
Der er i sagen fremlagt ét fragtbrev fra System Transport & Spedition A/S vedrø-
rende gods fra firmaet Linea, Herning, til Magasin Du Nord, Hvidovre. I fragtbrevet
er det som standardvilkår anført, at NSAB 85 er gældende for transporten.
Det har efter det oplyste ikke været muligt at fremskaffe fragtbreve eller lignende for
transporten af den del af godset, der vedrører Codans krav i sagen.
Tabet og rentepåstanden
Codan har i henhold til subrogationserklæringer opgjort sit tab vedrørende forsik-
ringsudbetalinger til Hardtop med 278 kr., 47.103,05 kr. til F. Engel, 2.855,52 kr. til
Sunwill K/S og 211.353,15 kr. til Wessel & Vett.
Herudover har Codan udbetalt 710.000 kr. til ejerne af de brugte pelse, som skulle
sendes til opbevaring hos Pels Box i Herlev, men som bortkom ved tyveriet. Forsik-
ringsudbetalingerne vedrørende pelsene bygger på en vurdering af 25. september
1998 fra buntmager Preben Askbo, som på grundlag af oplysninger fra ejerne af pel-
sene om pelsenes anskaffelsesår, fabrikat og anskaffelsespris har vurderet genanskaf-
felsespris og dagsværdi på tyveritidspunktet. Vurderingen er rekvireret af Codan.
Wessel & Vett har opgjort sit tab vedrørende uforsikrede varer til 236.280 kr. Dette
tab vedrører køb af varer hos firmaet Linea, som i henhold til besigtigelsesrapporten
bortkom ved tyveriet.
En eventuel ansvarsbegrænsning i henhold til NSAB er ubestridt opgjort til SDR
26.491,06.
Den 18. juni 1999 afgav Codan og Wessel & Vett' advokat overfor Lars Stokholm
Transport A/S rentepåkrav i henhold til rentelovens § 3, stk. 2.
Sagsanlæg og forældelse
- 5 -
Lars Stokholm Transport A/S' advokat og ansvarsassurandørselskabet Oskar
Schunck KG afgav i flere omgange skriftlige forlængelser af forældelsesfristen, se-
nest den 19. oktober 2000 til 30. oktober 2000.
Codan og Wessel & Vetts advokat udtog den 26. oktober 2000 stævning mod Lars
Stokholm Transport A/S ved retten i Glostrup. Den 8. november 2000 afgav Lars
Stokholm Transport A/S' advokat svarskrift, hvor der blev nedlagt påstand om afvis-
ning, fordi Lars Stokholm Transport A/S var gået konkurs den 11. oktober 1999.
Sagen blev herefter afvist.
Codan og Wessel & Vetts advokat anmeldte den 13. november 2000 kravet i kon-
kursboet og fik ved e-mail af 13. februar 2001 fra kurator meddelelse om, at der ikke
ville ske fordringsprøvelse af den anmeldte fordring, da der ikke var dækning til krav
anmeldt i medfør af konkurslovens § 97.
I et brev af 28. juni 2001 oplyste Ifs advokat, at ledende forsikrer for Lars Stokholm
Transport A/S var Victoria Versicherung AG, og at man ikke var indstillet på at ud-
levere policen.
Codan og Wessel & Vetts advokat udtog stævning i denne sag den 11. februar 2002
mod Victoria Versicherung AG og de øvrige ansvarsassurandører under police nr.
010/071/70147 v/Oskar Schunck AG. Til opfyldelse af en provokation i stævningen
blev med svarskriftet fremlagt den af Lars Stokholm Transport A/S tegnede forsik-
ringspolice med Det Kongelige Octroierede Almindelige Brandassurance-Compagni,
nu If Forsikring A/S. Der er enighed om, at If er rette sagsøgte.
Forklaring
Preben Askbo har forklaret, at han har været i bundtmagerbranchen i 56 år, men at
han er trådt ud for ét år siden i forbindelse med salget af sin forretning, Valby Pels-
hus. Han har i sin egenskab af oldermand for buntmagerlauget tidligere udarbejdet
vurderinger for forskellige forsikringsselskaber mv. Han var oldermand for buntma-
gerlauget, da han udarbejdede vurderingen af de 31 pelse i denne sag. Han kan ved-
stå sin vurdering.
- 6 -
Han kan ikke huske, hvorfra han fik de oplysninger, som han brugte ved vurderin-
gen, idet det er mere end 6 år siden, at denne blev foretaget. Oplysningerne kom mu-
ligt fra Codan. Ved "vurderet genanskaffelsespris" forstås den pris, som en kunde
skal give for en tilsvarende pels på vurderingstidspunktet. Da pelsene var ret nye, er
der ikke nogen særlig stor usikkerhedsmargin på vurderingerne, fordi der sandsyn-
ligvis ikke har været stor slitage mv. på pelsene.
Procedure
Codan og Wessel & Vett har gjort gældende, at ansvaret for Lars Stokholm Trans-
port A/S som udførende transportør for en national landevejstransport er ureguleret,
idet ansvaret for Wessel & Wetts krav i sagen dog muligt må vurderes efter NSAB
85. Ansvaret må under alle omstændigheder vurderes som et varetægtsansvar. Efter
bevisførelsen foreligger der meget få oplysninger om omstændighederne omkring
tyveriet, i realiteten kun politirapporten, og If burde have ført vidner, som kunne
have belyst de nærmere omstændigheder. Det må lægges til grund, at der ikke har
været ført opsyn hen over weekenden, da man ikke har kunnet fastslå tyveritids-
punktet nærmere, ligesom det er antageligt, at tidligere ansatte har medvirket, da der
ikke var tegn på opbrud. Der er ikke tale om højrisikovarer, som man burde have
orienteret Lars Stokholm Transport A/S om, og det er i øvrigt overvejende sandsyn-
ligt, at chauffører har været bekendt med, hvad der var i lastbilen, da der bl.a. var tale
om stangvarer. Der gælder et stærkt præsumptionsansvar, og If har med de ganske
sparsomme oplysninger ikke løftet bevisbyrden for, at Lars Stokholm Transport A/S
er uden ansvar.
Det er ikke godtgjort, at NSAB 85 er vedtaget mellem parterne, og der gælder derfor
ikke nogen forældelsesfrist på 1 år. Såfremt ansvaret over for Wessel & Wetts krav i
sagen skal vurderes efter NSAB 85, er der desuagtet ikke indtrådt forældelse, fordi 1-
års fristen er iagttaget. Efter stævning var udtaget ved retten i Glostrup, oplyste Ifs
advokat, at Lars Stokholm Transport A/S, uagtet fristforlængelse var givet på selska-
bets vegne, var erklæret konkurs, længe før fristforlængelsen var givet. Codan og
Wessel & Vett anmeldte straks herefter kravene i konkursboet, og forældelsen er
afbrudt ved anmeldelsen i boet. Det ville i øvrigt forekomme helt urimeligt og stri-
dende mod almen retsopfattelse, hvis Ifs advokat ved positivt at have bragt Codan og
- 7 -
Wessel & Vett i vildfarelse om selskabets eksistens og ved efterfølgende ikke at ville
oplyse om, hvem der var vareforsikrer for Lars Stokholm Transport A/S, kan opnå
den betydelige berigelse ved, at et krav mod If som følge heraf fortabes. Grunden til,
at stævning i denne sag først blev udtaget den 11. februar 2002, er, at Ifs advokat har
nægtet at udlevere policen, hvorfor det ikke var muligt at identificere vareforsikrer.
Det er først i svarskriftet i denne sag, at det oplyses, at If stod som vareforsikrer,
hvorefter sagsøgte i sagen blev berigtiget.
Der er enighed om opgørelsen af tabet bortset fra opgørelsen af kravet vedrørende
pelsene på 710.000 kr. Der er ikke noget grundlag for at bortse fra Preben Askbos
vurdering af pelsene, og de fremkomne indsigelser fra If herom er uden realitetsind-
hold. Da det ikke er godtgjort, at NSAB 85 er vedtaget for transporten, er der ikke
grundlag for ansvarsbegrænsning. I fald det må lægges til grund, at NSAB 85 er
vedtaget for hele transporten, må ansvarsbegrænsningen fastsættes til SDR
26.491,06.
If har gjort gældende, at det må lægges til grund, at traileren blev stjålet fra en ind-
hegnet og aflåst plads, der var beskyttet af elektronisk alarm og havde vagtpersonale.
Under disse omstændigheder er der ikke noget at bebrejde Lars Stokholm Transport
A/S. Der foreligger i øvrigt kun få oplysninger om tyveriet, og der er ingen holde-
punkter for at antage, at ansatte hos Lars Stokholm Transport A/S skulle have været
involveret i tyveriet, eller at der i øvrigt er noget at bebrejde Lars Stokholm Trans-
port A/S. Codan og Wessel & Vett har efter bevisførelsen ikke givet oplysninger om,
at transporten bl.a. indeholdt værdifulde pelse, hvorfor ansvaret også må vurderes i
relation hertil. Da tyveriet skyldes forhold, som Lars Stokholm Transport A/S ikke
kunne undgå, og hvis følger ikke har kunnet afværges, har Lars Stokholm Transport
A/S ikke pådraget sig noget ansvar overfor Codan og Wessel & Vett.
Det må lægges til grund, at det er aftalt, at NSAB 85 er gældende for transporten, og
et eventuelt krav er derfor forældet efter 1-års reglen heri. Tyveriet blev foretaget
mellem den 3. juli og 7. juli 1998, og stævning i denne sag blev udtaget 8. februar
2002. Sagen er først anlagt 1 år og 3 måneder efter, at Codan og Wessel & Vett fik
oplysninger om, at Lars Stokholm Transport A/S var gået konkurs, og dette er under
alle omstændigheder for sent, idet fristen senest må regnes fra det tidspunkt, hvor
Codan og Wessel & Vett fik oplysninger om konkursen.
- 8 -
Der foreligger meget få oplysninger om det gods, som er stjålet, og det er noget usik-
kert, hvad der egentligt er stjålet. Den betydelige usikkerhed omkring tabsopgørelsen
må, i fald der foreligger et ansvarsgrundlag, og der ikke er sket forældelse, enten føre
til frifindelse eller en betydelig nedsættelse af det påstævnte beløb. Da det i øvrigt må
lægges til grund, at NSAB 85 er aftalt som gældende for transporten, skal der under
alle omstændigheder ske ansvarsbegrænsning til et beløb på SDR 26.491,06. Et
eventuelt krav kan ikke kræves forrentet efter rentepåkravsskrivelsen, da der først er
nedlagt påstand herom i forbindelse med domsforhandlingens påbegyndelse, hvorfor
der alene vil kunne kræves procesrente fra sagens anlæg.
Rettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen foreligger der ikke nærmere oplysninger om aftalerne om trans-
porten mellem System Transport & Spedition A/S og vareejerne vedrørende det
stjålne gods for så vidt angår Codans krav, og det er derfor ikke godtgjort, at NSAB
85 er aftalt. Codans mulige krav er derfor omfattet af forældelseslovens 5-årige for-
ældelsesregel, hvorfor der ikke er indtrådt forældelse for denne del af sagen.
Efter fragtbrevet vedrørende godset fra Linea til Wessel & Vett sammenholdt med
fragttilbuddet må det lægges til grund, at NSAB 85 er vedtaget for Wessel & Vetts
krav i sagen. Når der henses til sagsforløbet omkring fristforlængelserne, Codan og
Wessel & Vetts anmeldelse af kravet i Lars Stokholm Transport A/S' konkursbo, det
oplyste om den manglende dækning i boet, og Ifs advokats vægring ved at give op-
lysninger om, hvem som stod som ansvarsforsikrer for godset sammenholdt med
tidspunktet for udtagelsen af stævningen i denne sag, er der heller ikke grundlag for
at anse Wessel & Vetts mulige krav for forældet efter 1-års reglen i NSAB 85.
Efter det ovenfor anførte påhviler det herefter If at godtgøre, at tyveriet vedrørende
Codans krav ikke skyldes fejl eller forsømmelse udvist af Lars Stokholm Transport
A/S, jf. herved f.eks. U1999.52H, og med hensyn til Wessel & Vetts krav, at bort-
komsten skyldes forhold, som Lars Stokholm Transport A/S ikke kunne undgå, og
hvis følger Lars Stokholm Transport A/S ikke kunne afværge, jf. NSAB 85, § 16, stk.
1, litra g.
- 9 -
Efter besigtigelsesrapporten fra Simmelkjær Service ApS sammenholdt med kvitte-
ringen for politianmeldelsen må det lægges til grund, at traileren blev stjålet fra
DanTransport A/S' indhegnede og aflåste plads i Brøndby i tiden mellem den 3. juli
1998, kl. 18.00, og til den 5. juli 1999, kl. 11.00.
Det er ikke en usædvanlig fremgangsmåde, at en udførende fragtfører ved samle-
godsforsendelser henstiller en trailer med stykgods på indhegnede og aflåste pladser,
som er behørigt sikrede, med henblik på en senere videretransport af godset. Det
findes godtgjort, at sikkerhedsforholdene på pladsen og pladsens indretning ikke var
anderledes, end hvad der var normalt i forbindelse med transport af almindeligt styk-
gods på tidspunktet for tyveriet i 1998.
Traileren indeholdt stykgods i form af stangtøj, konfektion, børnetøj, sko, ure, køk-
kengrej, brugte pelse til opbevaring m.m. Der foreligger ikke oplyste omstændighe-
der, som indikerer, at der er givet oplysninger til Lars Stokholm Transport A/S om, at
transportkunderne fandt, at godset var tyveriattraktivt og værdifuldt, således at der
skulle træffes særlige foranstaltninger fra transportørens side.
Selv om der ikke var tegn på indbrud, hverken på parkeringspladsen eller i traileren,
er der ikke oplysninger, som giver fuldt tilstrækkeligt grundlag for en antagelse om,
at tidligere ansatte eller ansatte i Lars Stokholm Transport A/S har medvirket ved
tyveriet.
Under disse omstændigheder finder retten, at If har godtgjort, at tyveriet ikke skyldes
fejl eller forsømmelse udvist af Lars Stokholm Transport A/S, eller at bortkomsten
skyldes forhold, som speditøren ikke kunne undgå, og hvis følger speditøren ikke
kunne afværge. If frifindes derfor for såvel Codans påstand som Wessel & Vetts på-
stand.
Thi kendes for ret
IF Skadesforsikring A/S frifindes.
Codan Forsikring A/S betaler inden 14 dage til IF Skadesforsikring A/S 50.000 kr. i
sagsomkostninger.
- 10 -
A/S Th. Wessel & Vett betaler inden 14 dage til IF Skadesforsikring A/S 20.000 kr. i
sagsomkostninger.
Mette Christensen
Henrik Dam
Kaj Schou
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
pedition A/S og vareejerne vedrørende det
stjålne gods for så vidt angår Codans krav, og det er derfor ikke godtgjort, at NSAB
85 er aftalt. Codans mulige krav er derfor omfattet af forældelseslovens 5-årige for-
ældelsesregel, hvorfor der ikke er indtrådt for