Sygdom ikke arbejdsbetinget-F-0022-00
Resumé
Kommunalt ansat funktionærs sygdom var ikke arbejdsbetinget, og opsigelse på grund af sygefravær var derfor ikke uberettiget.
UDSKRIFT
AF
SØ- OG HANDELSRETTENS DOMBOG
Den 1. marts 2002 blev af retten i sagen
F-0022-00
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
som mandatar for
FF
(Advokat Peter Breum)
mod
Køge Kommune
(Advokat Jørgen Vinding)
afsagt sålydende
D
O
M:
Sagen vedrører spørgsmålet, om en funktionærs sygdom var ar-
bejdsbetinget, og om arbejdsgiveren, Køge Kommune, derfor var
uberettiget til at afskedige funktionæren på grund af sygdom, og om der
i givet fald skal betales erstatning enten efter de forvaltningsretlige
- 2 -
regler om usaglig afskedigelse, efter bestemmelsen om tort i er-
statningsansvarslovens § 26, eller efter funktionærlovens § 2b for ube-
rettiget afskedigelse.
Påstande
Sagsøgeren, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som
mandatar for FF, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Køge
Kommune, tilpligtes at betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra
sagens anlæg, subsidiært, at Køge Kommune tilpligtes at betale et efter
rettens skøn fastsat beløb med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte, Køge Kommune, har principalt påstået frifindelse, subsidiært
betaling af et mindre beløb end af sagsøger påstået.
Sagen blev anlagt den 19. april 2000 ved retten i Køge og i medfør af
retsplejelovens § 226, stk. 3, henvist til Sø- og Handelsretten.
Sagens omstændigheder
FF er født i 1947 og blev i 1993 ansat i Køge Kommune som
langtidsledig. FF blev herefter ansat som assistent i et
barselsvikariat i Løn- og Personaleafdelingen. Vikariatet blev senere
forlænget. Hendes arbejdsfunktioner i Løn- og Personaleafdelingen var
bl.a. udfærdigelse af dagsordener, referater, oprettelse af kurser,
udlejning af feriehuse og forskellige andre sekretærfunktioner som
f.eks. telefonpasning, tekstbehandling og fordeling af post.
FF blev den 1. januar 1996 fastansat som assistent i en ledig stilling
som sekretær i Social- og Sundhedsforvaltningens Erhvervssektion. Hun
arbejdede med administrative funktioner og behandlede delpensionssager.
I februar 1997 aftalte FF med afdelingens daværende leder, Morten
Larsen, at hun skulle oplæres til en stilling som sagsbehandler. Hun
overtog herefter ca. 100 sager, som hun skulle behandle under Morten
- 3 -
Larsens oplæring af hende. Morten Larsen fratrådte imidlertid sin
stilling allerede samme måned.
Af en arbejdspladsundersøgelse, som FF udfyldte 8. april 1997, fremgår
det, at hun fandt, at der var store problemer med
arbejdspladsbelysningen, arbejdspladsens indretning, temperaturfor-
holdene og det personlige velbefindelse. Det fremgår videre, at hun of-
te led af hovedpine og smerter i skulder, ryg eller arm, at hun ofte
følte sig udkørt og træt efter arbejdet, og at arbejdstilrettelæggelsen
og/eller tempoet ikke var passende. I en kommentar hertil anføres; "Alt
for stort antal sager".
Der blev udarbejdet et samleskema for Erhvervssektionens medarbejdere,
hvoraf det fremgår, at 8 af 13 medarbejdere fandt, at arbejdets
tilrettelæggelse var et mindre problem, medens 4 fandt, at der ikke var
problemer hermed. 1 medarbejder svarede ikke.
5 medarbejdere fandt, at der var store problemer med personligt
velbefindende på arbejdspladsen, medens 4 mente, det var et mindre
problem. 3 mente ikke, der var problemer hermed. 1 medarbejder svarede
ikke.
8 medarbejdere følte sig ofte udkørte og trætte efter arbejde, medens 3
svarede nej hertil. 2 medarbejdere svarede både ja og nej.
3 medarbejdere i sektionen mente, at arbejdstilrettelæggelsen og/eller
tempoet var passende, medens 8 svarede nej hertil. 2 medarbejdere
svarede både ja og nej. Kommentarerne hertil var følgende:
"For lidt ress./ for meget arb."
"For lidt tid / mange forsk. opgaver."
"Nyansat."
"For meget arbejde"
"For meget arbejde"
"Res. mangel ift. arb. opgaver."
"Almen træthed efter arb.dag."
"Til tider stressende"
- 4 -
Som supplerende kommentarer - dog ingen fra FF - til
arbejdspladsvurderingen er anført følgende:
"Psyk. terror, manglende ledelsesopbakn. i klagesager"
"Voldsrisiko/psykisk terror."
"Manglende flugtvej + alarm."
"Manglende opbakning fra ledelse i klagesager/svært at være
koordinator ml. klient/samarb. partnere."
"Psykisk terror"
"Chikane fra klient (aktuelt problem) daglige opr. Psykopatisk
adfærd"
"Alarmknap mangler v/skranken"
Da forudsætningerne for FFs overtagelse af delpensionssagerne var
ændret, fik hun orlov til at deltage i et 4 ugers kursus inden for
social- og sundhedsområdet. Dette kursus blev afholdt i forsommeren
1997. Da FF kom tilbage efter orloven, var Merete Wilke tiltrådt som ny
leder for Erhvervssektionen den 1. juli 1997. FF havde kort efter en
samtale med Merete Wilke, idet FF havde problemer med at behandle sine
sager. Af referat af personalemøde i Erhvervssektionen den 10. juli
1997 fremgår:
"1. Ændret opgavefordeling
........
FF overgår til adm. opgaver. Michael Hansen, ....., indgår det
næste år i fordelingen af cpr.nr. på dagpengeområdet med 20 T.
.....
Ordningen træder i kraft straks- og kører 1 år frem.
......
FF fungerer fast som sekretær for Ivonne 1 dag ugentlig.
Den resterende tid bruges som sekretær for afdelingens øvrige
medarbejdere.
......
2......
3. Prioritering af opgaver, der "trænger" sig på.
Ad 3. Mange opgaver trænger til at blive løst. Både nye og gamle.
For at inddrage hele afdelingen fremkom Merete Wilke med et
konkret forslag, som alle tilsluttede sig. Den enkelte
medarbejdere afleverer til Merete Wilke et papir med 3 punkter,
herunder et positivt punkt om det at arbejde i Erhvervssektionen
samt 2 punkter med opgaver, der ønskes løst. Den ene opgave er af
"arbejdsmiljø" karakter. Den anden af faglig karakter."
- 5 -
De efterspurgte punkter fra medarbejderne blev samlet i følgende liste:
Positive
Negative
Psykisk
arbejdsmiljø:
-
gode
kolleger
- godt kollegialt
samarbejde i gruppen
- personligt og fagligt
udviklende
arbejde/selv
stændighed,
metodefrihed,
gruppekompetence.
Faglighed:
- god overordnet struktur.
- totalarbejdspladstanken
god
- formentlig mere struktur
fremover?
Fysiske
forhold:
-
lyst
kontor
- for lidt "vi-oplevelser"
- dårligt kollegialt klima/
gruppeopdeling
- splid i gruppen
-
dårlig
ledelse
telefon
- mangel på eksakt viden på konkrete
områder.
- manglende overordnede retnings-
linier/instruks/ledelse.
- manglende ressourcer/mange
forskelligartede opgaver.
-
uklare
snitflader.
- % regler for visitation fra DP-
afd.
- % ensartethed i grupperne.
- utilstrækkelige kursusmidler.
-gruppekompetence/ansvarsforflygti-
gelse.
-
samråd
-
lokaler
-
indretning/oprydning
-
inventar
mangler
telefon
- 6 -
Arbejdspladsvurderingen blev drøftet på et møde i Socialforvaltningens
Lokalsamarbejdsudvalg den 22. august 1997. Det fremgår heraf, at alle
sektioner havde afleveret arbejdspladsvurderinger, og at der for hvert
enkelt sektion skulle afleveres en redegørelse, opdelt i følgende
kategorier: 1) problemer, den enkelte sektion selv kan klare, 2)
problemer, der skal klares af Rådhusforvaltningen og 3)
inventarproblemer. På et møde i Socialforvaltningens Lo-
kalsamarbejdsudvalg af 8. oktober 1997 blev der truffet følgende be-
slutninger:
".....
1. 100.000 kr. afsættes til udvidelse af EDB-hard
ware.
2. 80.000 kr afsættes til printere/kontorinventar
og diverse. Der nedsættes en gruppe der skal
foretage en overordnet prioritering.....
3. Der afsættes 50.000 kr. til indretning af ny
fællesekspedition."
På møder den 10. og 19. december 1997 i Socialforvaltningens
Lokalsamarbejdsudvalg blev arbejdspladsvurderingen taget op på ny, idet
bl.a. et notat om "Forsøg på løsning af støj- og stressproblemer" blev
drøftet.
Den 14. januar 1998 kom FF ud for en arbejdsskade, idet en svingdør
slog tilbage og gav hende stærke smerter i venstre skulder. Det blev i
4 efterfølgende erklæringer om sygdom i foråret anført, at fravær
skyldtes arbejdsskaden. Det samlede fravær, der fordeler sig over
perioden 29. januar til 22. april med 4 fraværsperioder, er registreret
med 6 dage begrundet i arbejdsskade, men var ifølge lægeerklæringerne 9
dage.
I referat af Socialforvaltningens Lokalsamarbejdsudvalgs møde den 24.
juni 1998 er anført bl.a.:
".....
4. Status vedr. arbejdspladsvurderinger.
Ebbe Holm [Socialdirektøren i Køge Kommune] meddelte desuden at
- 7 -
psykiske arbejdsmiljøproblemer skulle søges løst i
sektionerne/grupperne, idet de typisk vedrørte forhold som
- arbejdets organisering
- arbejdsstedets kultur
- samspillet mellem leder og medarbejdere og
- samspillet mellem kollegaer indbyrdes,
der må søges løst lokalt.
Det psykiske arbejdsmiljø kan dog også være undergivet forhold,
som det ikke er muligt for grupper/ sektioner selv at påvirke,
som f.eks.
- telefontid
- åbningstid
I den forbindelse kan det oplyses, at der for tiden arbejdes med
et forslag til administrationspolitik, hvor der foreslås følgende
nye telefon- og åbningstider for personlige henvendelser.
........"
Den 1. september 1998 skulle en sagsbehandler i Erhvervssektionen,
Lotte Rindom, påbegynde uddannelse til socialformidler med et halvt års
skolegang. FF søgte og fik vikariatet i Lotte Rindoms stilling. Der er
uenighed om antallet af de sager, som FF fik overgivet fra Lotte
Rindom. Den 10. september 1998 afholdtes møde mellem Merete Wilke, FF
og sagsbehandlerne Inge Friis og Bente Mørup. Merete Wilke udfærdigede
følgende referat af mødet:
"Formålet med mødet er at aftale en metode til "oplæring" af FF i
forbindelse med vikariatet i Lottes stilling.
Ref. redegjorde for forløbet inden ansættelse af FF. FF havde
forud for sin ansættelse ytret ønske om at afgive
delpensionsområdet. Samtidig gav FF udtryk for bekymring for
sagsmængden. FF går på skole 1 dag ugentlig. Ref. har afvist at
afgive delpension på nuværende tidspunkt, men tilkendegav
samtidig, at der snarest skulle ske noget på området - evt. i
forbindelse med ændring i organisationen. Endvidere er det alt
for sårbart, at der kun er 1 person på området.
Baggrunden for at jeg var af den opfattelse, at FF burde ha'
mulighed for at arbejdstilrettelægge på en måde, der gjorde
opgaven mulig (selvfølgelig med faglig støtte fra såvel øvrige
sagsbeh. i gruppen som fra sektionsleder) var at der pr. 2/7 98
var ca. 45 sager på Lottes plads fra såvel øvrige sagsbeh. i
gruppen som fra sektion.
Iflg. FF er der allerede nu en tilgang af sager, og det
- 8 -
forekommer vanskeligere end forventet at arbejdstilrettelægge
hensigtsmæssigt. Der aftaltes derfor følgende:
a. Bente og Inge arbejder fra mandag den 14/9 på
fuld tid (til senere afspadsering)
b. 2 dage ugentligt fra 8.15 - 9.15 - foreløbig
aftalt til tirsdag og fredag ydes kollegial
støtte/supervision i FFs sager - efter
FFs behov. Det forudsættes, at FF i
det omfang det er muligt, sætter sig ind i rele-
vant lovstof i.f.t. konkrete sager.
c. Opgaver af administrativ karakter dvs. konte-
ring, afregning af A-skat m.v. i.f.m. delpension
overgår til Hanne indtil 28/2-98.
d. FF fritages for fordeling af akutsager
under Britt's fravær.
e. Evaluering efter 3 mdr."
I november 1998 kontaktede FF tillidsrepræsentanten Jette Petersen, som
i december havde en samtale med socialdirektør Ebbe Holm om FFs si-
tuation.
Den 17. december 1998 afholdtes møde i Erhvervssektionen, og følgende
oplæg af 15. december 1998 fra Merete Wilke drøftedes:
"Oplæg i forbindelse med opdeling af Erhvervssektionen.
Sagsbehandlerne tager sig hver især af sagsbehandling indenfor
samtlige af erhvervssektionens områder, jfr. vedlagte notat
......
Fra 1. januar 1999 foretages en mindre "specialisering". Der
opdeles i 2 grupper/teams med følgende specialisering.
I Borgere, hvis forsørgelsesgrundlag er kon-
kontant hjælp
II Borgere, hvis forsørgelsesgrundlag er syge-
dagpenge eller løn.
Dette team skal samtidig administrere området
delpension.
Ad. I Sagsbehandleren varetager fortsat samtlige
opgaver vedrørende denne målgruppe.
Det vil være iværksættelse af forrevali-
dering/revalideringsforanstaltninger m.v. En
evt. pensionssag færdigbehandles her.
ad.II Her varetages ligeledes samtlige de foran-
- 9 -
staltninger, der iværksættes i forlængelse af
en sygemelding. Det vil bl.a. udover opfølg-
ning være iværksættelse af evt. revaforan-
staltninger, etablering af flexjob, rejsning
af pensionsansøgninger.
Ved en opdeling på forsørgelsesgrundlag forventer jeg, at det er
muligt at opnå større rutine i arbejdet med de forskellige
målgrupper. Den enkelte sagsbehandler får færre lovområder at
administrere, færre samarbejdsrelationer og derved forhåbentlig
flere ressourcer til at arbejde med direkte borger kontakt.
Endelig vil en opdeling sikre, at gruppen af borgere på
kontanthjælp prioriteres på lige fod med gruppen af sygemeldte.
Samtidig har vi bedre mulighed for at få overblik over vores
"kunder". At få tegnet en profil.
..... "
Pr. 1. januar 1999 afgav sagsøger pensionssagerne og fik
kontanthjælpssagerne.
Den 25. februar 1999 holdt FF, tillidsrepræsentant Jytte Petersen,
Merete Wilke og Ebbe Holm et møde om FFs arbejdsforhold. Ebbe Holms
referat af mødet er sålydende:
"Anledningen til mødet var, at drøfte FFs ansættelsesforhold som
"sagsbehandlerelev" i forbindelse med Lotte Rindoms uddannelse
som socialformidler på orlovsvilkår.
FF oplyste, at de første 3 måneders introduktion i
rotationsstillingen som sagsbehandler havde været god, ligesom
modellen med kollegial supervision fra to erfarne kolleger havde
været god.
FF understregede, at hendes mål fortsat var at blive
sagsbehandler, men at hun efterhånden havde fået for mange sager,
som det kneb med at få overblik over, ligesom hun ikke syntes, at
det var hensigtsmæssigt at gå på Kommunom fagdel og have del-
pensionsområdet samtidig med uddannelsesjobbet som sagsbehandler.
Det aftaltes derfor, at
fritage FF fra delpensionsområdet,
FF i perioden 1/3-99 - 1/9-99 arbejder sammen med Lotte Rindom
som "føl",
FF fra 1/9-99 - 1/3-00 fungerer som vikar i Lotte Rindoms
-
10
-
stilling under dennes afsluttende forløb på
Forvaltningshøjskolen."
FF blev den 8. april 1999 sygemeldt for 3-4 uger.
Den 11. maj 1999 blev der afholdt tjenstlig samtale med FF. I samtalen
deltog afdelingsleder Jørgen Poulsen, Merete Wilke, tillidsrepræsentant
Jytte Petersen og FF.
I referatet af samtalen anføres det bl.a.:
".....
Fravær:
Af Løn- og Personalekontorets fraværsoplysninger fremgår det
objektivt, at FF - i perioden 1. januar 1995 og til dato - har
været fraværende p.g.a. sygdom i 212 dage, fordelt på 57 fra-
værsperioder.
Inden for de seneste 12 måneder har FF været sygemeldt i 70 dage,
fordelt på 17 fraværsperioder.
Det er ledelsens opfattelse, at FFs fravær er af et sådant
omfang, at det går ud over afdelingens almindelige "drift",
hvilket bl.a. medfører en væsentlig merbelastning for afdelingens
øvrige medarbejdere.
Såfremt FFs fravær ikke stærk minimeres, vil man fra ledelsens
side - uden yderligere varsel - indstille, at FFs ansættelses-
forhold bringes til ophør.
FF pålægges ved samtalen fremover at afgive lægeerklæring fra 1.
fraværsdag. FF vil blive tilskrevet særskilt herom (med et brev,
som skal forevises lægen i forbindelse med attestudskrivningen).
Arbejdsmæssige forhold:
Ledelsen finder ikke, at FF arbejdsmæssigt lever op til ledelsens
forventninger.
Det har bl.a. i forbindelse med flere forudgående lønforhand-
linger været forudsat, at FF varetog sagsbehandlerfunktioner.
Senest ved lønforhandlinger i oktober måned 1998 fremgår det af
stillingsbeskrivelsen, at FF fungerer (eller skal fungere -) som
sagsbehandler i erhvervssektionen.
-
11
-
Der har således gennem en længere periode været ydet FF løn på
sagsbehandlerniveau - dog uden at hun fungerede som
sagsbehandler.
Ledelsen oplyser, at FF tidligere givet tilsagn om at ville træde
ind i en sagsbehandlerstilling. Dette har tidligere været aftalt
med den forrige leder af afdelingen og senest i forbindelse med
et rotationsprojekt, hvor FF søgte - og fik -
sagsbehandlerstillingen i forbindelse med Lotte Rindoms fravær på
grund af uddannelse. I den forbindelse blev det besluttet at FF
skulle være "føl" hos Lotte Rindom i perioden fra 1. marts 1999
til 1. september 1999. I denne perioden skulle sagerne overtages
gradvist. Er hvervssektionen har disponeret sine ressourcer udfra
denne aftale. Denne aftale er blevet bekræftet flere gange, bl.a.
ved et møde den 25. februar 1999, hvor Ebbe Holm og
tillidsrepræsentant Jytte Petersen deltog, samt ved møde 18.
marts 1999 mellem Merete Wilke, Lotte Rindom og FF. Der blev
endvidere aftalt et evalueringsmøde den 1. juni 1999. Den 26.
april 1999 har FF meddelt, at hun alligevel ikke vil være
sagsbehandler.
Som tidligere nævnt har sektionen disponeret ud fra, at FF - som
aftalt - gik ind i sagsbehandlerfunktionen. Der er ikke
ressourcer til, at der kan ansættes en anden i sagsbehandler-
funktionen og der er ingen muligheder for at FF kan omplaceres.
Det må derfor forventes, at FF opfylder den oprindelige aftale.
Såfremt FF ikke kan - eller ikke vil - overtage
sagsbehandlerstillingen, som tidligere forudsat/aftalt, finder
ledelsen at måtte tage skridt til, at FFs ansættelsesforhold
bringes til ophør.
Samarbejdsrelationer:
Det er ledelsens opfattelse, at der er konstaterbare samar-
bejdsvanskeligheder i forholdet mellem FF og ledelsen.
Ledelsen gjorde det endvidere klart, at man finder det fuld-
stændigt uacceptabelt og meget mistillidsskabende, at FF - uden
forudgående aftale med ledelsen herom - har deltaget i kur-
ser/"skolegang" i april 1999 samtidigt med, at hun var sygemeldt
fra sin sædvanlige tjeneste.
Ledelsen pålægger FF positivt at medvirke til, at
samarbejdsrelationerne - og den gensidige tillid - kan bedres
væsentligt."
Referatet er underskrevet af mødedeltagerne.
I lægeerklæring af 31. maj 1999 om uarbejdsdygtighed er felterne
"sygdom" og "arbejdsskade" begge afkrydset som begrundelse for, hvorfor
-
12
-
FF fra den 28. maj 1999 har været uarbejdsdygtig. Ud for felterne er
anført: "kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt". Perioden for
uarbejdsdygtigheden er angivet som: "Usikkert - 4 måneder?".
I skrivelse af 2. juni 1999 anmodede HK Østsjælland Køge Kommune, idet
det var HK's opfattelse, at "Køge Kommune er medvirkende årsag til
sygdomsforløbet", om en forhandling om FFs arbejdsvilkår.
Samme dato indstilledes FF til afskedigelse på grund af sygdom. Ved
skrivelse af 3. juni 1999 blev FF hørt om den påtænkte afsked, men
afgav ikke udtalelse herom.
Den 14. juni 1999 afholdt HK Østsjælland og Køge Kommune møde om FFs
ansættelse, arbejdsvilkår og påtænkt afskedigelse. Det fremgår, at
parterne ikke kunne nå til enighed.
FF blev herefter opsagt den 25. juni 1999 til fratræden den 30.
november 1999. Hendes fravær på grund af sygdom var da 233 dage siden
1. juni 1995. Beslutningen herom blev truffet på et møde i kommunens
økonomiudvalg. Det fremgår af indstilling af 22. juni 1999 til
økonomiudvalget, at HK Østsjælland mente, at FF ikke havde fået den
fornødne støtte i en 4-5 måneder lang periode under oplæring til
sagsbehandler, og at FF derfor havde været udsat for en urimelig
psykisk belastning.
FF foretog den 5. juli 1999 en anmeldelse af formodet eller konstateret
arbejdsbetinget lidelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadesstyrelsen.
I feltet "Påvirkninger, der har forårsaget lidelsen", er anført
"September 98 ændrede arbejdsområder - ledelsesform". Sygdomsdiagnosen
er angivet som "Traumatisk krise". Arbejdsskadestyrelsen afviste
anmeldelsen den 30. juli 1999. Afgørelsen er påklaget til Den Sociale
Ankestyrelse.
I attest vedrørende socialmedicinsk opfølgning af 22. september 1999
anføres det, at FF har en traumatisk krise, altså er udbrændt, og
-
13
-
forventes at være uarbejdsdygtig 2-3 måneder. Den uddybende helbreds-
mæssige begrundelse er:
"Tiltagende udbrændthed og fysisk udtrætning over flere år. Der
er således et kronisk moment. Til gengæld er der en absolut
arbejdsevne - men måske ikke til fuld tid. Gør fremskridt og bør
sygemeldes endnu nogle måneder."
Psykolog Jørgen Carlsen har den 5. november 1999 afgivet en redegørelse
om FFs symptomer. Det hedder i redegørelsens sammenfatning:
"Min vurdering er - på baggrund af samtaleforløbet med FF - at
der har været tale om et uhensigtsmæssigt psykisk arbejdsmiljø.
FF har ikke kunnet hamle op med de ledelsesmæssigt skabte
arbejdsvilkår med de aspekter af uklarhed, de har rummet - i
forhold til relationen, arbejdsopgaver og omfanget heraf.
Vilkårene skønnes at have haft en direkte negativ indflydelse på
klientens muligheder for at fastholde sin arbejdspersonligheds
effektivitet - med alvorlige psykiske konsekvenser til følge."
En anden sagsbehandler i Erhvervsafdelingen, Anne-Lene Christensen,
opsagde den 27. september 2001 sin stilling. Opsigelse var sålydende:
"Det er med beklagelse, at jeg efter 19 år i Køge Kommune opsiger
min stilling som socialrådgiver i Erhvervssektionen.
Jeg har behov for at uddybe min opsigelse.
Jeg har altid været glad for at arbejde i Køge Kommune, som på
mange måder har været en behagelig kommune at arbejde i. Mine
overordnede har været mange, men med gode faglige- og personlige
egenskaber.
Imidlertid har Erhvervssektionen i de sidste 4 år ikke kunnet
leve op til de nævnte kvaliteter. Der er kommet en anden kultur
ind i afdelingen, hvilket jeg ikke forbinder med en god
arbejdsplads og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Jeg oplever: At der ikke gives den fornødne opbakning i svære
situationer og sager. At der ikke gives feed back og konstruktiv
kritik. At der ikke er åbenhed - at kritik hober sig op og ikke
kommer videre til mig som person. At der ikke vises respekt og
omsorg for det arbejde, jeg udfører. At der ikke er respekt for
forskelligheder og der forskelsbehandles. At jeg føler mig
mobbet, nedladende og dårligt behandlet og at det gør mig utryg.
Jeg fratræder min stilling med sidste arbejdsdag den 31. oktober
2001. ....."
-
14
-
Forklaringer
FF har forklaret, at hun tidligere har været ansat i Ishøj Kommune i
Skatteforvaltningen, men holdt op, inden hun havde fuldført
kommunaluddannelsen.
Hun kom til Køge Kommune og arbejdede først i informationen som
langtidsledig. Arbejdsopgaverne var omstilling, poståbning og
modtagelse af personer, som henvendte sig til kommunen. Hun ville gerne
have en bedre stilling og søgte på interne opslag, da hun var glad for
at arbejde i Køge Kommune. Hun fik en stilling i Løn- og Personale-
afdelingen, hvor arbejdet bestod i lidt af hvert, så som fordeling af
post, indtastning af løn og skriveopgaver. Hun var glad for at være i
afdelingen, men søgte en stilling i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Der var tale om arbejdsopgaver omkring delpensionssager og sekre-
tæropgaver, indhentning af lægelige oplysninger og journalskrivning.
Hun mente, at arbejdspresset i denne stilling ville være nogenlunde som
i Løn- og Personaleafdelingen.
Til ansættelsessamtalen blev hun spurgt, om hun senere ville være
sagsbehandler. Det ville hun gerne, da hun ikke mente, det ville blive
så vanskeligt. Hun fik stillingen.
På det tidspunkt var der i afdelingen i social- og sund-
hedsforvaltningen 9 sagsbehandlere og 2 sekretærer. Hun mener, at 2 af
sagsbehandlerne var socialrådgivere, en læste til socialformidler, mens
resten var sagsbehandlere med blandet uddannelsesmæssig baggrund.
Socialrådgivere har en særlig uddannelsesmæssig baggrund, medens
socialformidlere uddanner sig over tre år sideløbende med arbejdet.
Lederen af afdelingen, Morten Larsen, så ikke meget efter, hvad
medarbejderne lavede, da de skulle have deres eget "rum" på
arbejdspladsen, men man kunne søge råd hos ham, hvis der var spørgsmål,
og han var faglig kompetent.
-
15
-
I januar-februar 1997, mens Morten Larsen var chef for afdelingen, blev
det med sagsbehandlernes accept besluttet, at afdelingen skulle være en
"totalarbejdsplads" med et "totalsagsbehandlerkoncept", hvilket betød,
at sekretærfunktionen blev afskaffet, således at hver sagsbehandler
klarede sine egne administrative opgaver. Dette var en følge af, at der
ikke var sekretærbistand nok. Det var derfor tanken, at hun skulle
overgå til sagsbehandling.
På et tidspunkt i januar eller februar 1997 ville Morten Larsen lære
hende op som sagsbehandler. Meningen var, at han skulle tage hendes
delpensionssager, og at hun fik godt 100 sager vedrørende sygedagpenge,
kontanthjælp og pension. Hun kunne spørge Morten Larsen til råds. Ord-
ningen fungerede en måneds tid, inden Morten Larsen forsvandt fra
arbejdspladsen i februar 1997. Efter Morten Larsens fratræden var der
ingen, som hjalp hende med oplæringen, men hun kunne spørge kolle-
gaerne. Alle havde imidlertid travlt, da der var for mange sager i
afdelingen.
Morten Larsen var indstillet på at give hende kurser, og hun kom da
også på kurser ved specialist-undervisere, men der var ingen penge til
en socialformidleruddannelse.
Arbejdspladsvurderingen, som er fremlagt i sagen, blev udfyldt på et
tidspunkt efter Morten Larsens fratræden og før Merete Wilkes
tiltræden. Hun svarede i undersøgelsen ja til, at hun ofte havde
hovedpine og smerter i skulder, ryg eller arm. Hun har haft en
skulderskade, og hendes nakkehvirvler kan sætte sig forkert. Hun sva-
rede ja til spørgsmålet om, at hun ofte følte sig udkørt og træt efter
arbejdet. Baggrunden var de mange sager og de lange arbejdsdage. Hun
følte sig magtesløs over for sagsmængden og ikke dygtig nok til at
klare en sagsbestand på over 100 sager.
Der blev ikke efter arbejdspladsvurderingen lavet en plan for
opfølgning i forhold til hende, og hun fik ikke drøftet
-
16
-
arbejdspladsvurderingen med Merete Wilke. Hun erindrer ikke, at der
blev gjort noget for det psykiske arbejdsmiljø. Der blev afholdt et
møde, hvori Jørgen Poulsen deltog. Hun mener ikke, at sagsbehandlerne
følte, at de kunne tale frit om problemerne, da Merete Wilke var til
stede på mødet. Der blev også arbejdet i grupper, men hun kan dårligt
huske, hvad der kom frem om arbejdet, og der var vist ikke direkte
konklusioner.
På et møde sidst på efteråret 1997 drøftedes arbejdsmiljøet i Merete
Wilkes afdeling. Det var svært at tale frit, da et problem var Merete
Wilkes forskellige behandling af de enkelte medarbejdere. Der var ikke
rigtigt nogen konklusion, men hvis noget irriterede én, skulle man frit
sige det til den medarbejder, det vedrørte. Dette udløste fnidder-
fnadder og medførte sårede personer.
Hun kan ikke huske, om en kommentar om "dårlig ledelse", som kom frem
som svar på en forespørgsel den 10. juli 1997, var udtryk for
enkeltpersoners opfattelse eller en fælles opfattelse, men hendes
indtryk var, at sagsbehandlerne følte sig overladt til sig selv.
Hun kan ikke huske, hvornår Merete Wilke tiltrådte, men det kan godt
passe, det var 1. juli 1997. Hun gik hurtigt herefter til Merete Wilke
og fortalte, at hun ikke kunne klare sagerne og havde fået
søvnproblemer som følge heraf. Merete Wilke udtalte, at hun ikke ville
bruge medarbejdere, som ikke var uddannet til at behandle sagerne, og
at det ikke var meningen, at de ansatte skulle bruge medicin for at
klare presset. Merete Wilke foretog derfor den 10. juli 1997 en
fordeling af hendes sager blandt de andre medarbejdere. Af referatet af
mødet den 10. juli 1998 fremgår det, at ordningen skulle fungere et år
frem, men dette hentyder til, at Michael Hansen skulle indgå i
fordelingen på dagpengeområdet i et år, og det lå ikke heri, at hendes
tilbagevenden til administrative opgaver alene skulle vare et år.
Hun fik herefter sine sekretærprægede arbejdsopgaver tilbage. Hun
arbejdede sammen med Ivonne Hansen 2 dage om ugen, og samarbejdet
-
17
-
fungerede så godt, at det gav større resultater end arbejdet fra to
fuldtidssagsbehandlere. Samarbejdet vedrørte nogle førtidspensionssa-
ger, som havde ligget for længe. Da disse sager var færdigbehandlet,
spurgte hun Merete Wilke, hvad hun nu skulle lave, og fik at vide, at
det vidste Merete Wilke virkeligt ikke. Merete Wilke nævnte, at FF
havde knækket halsen på at være sagsbehandler. Hun opfattede det, som
om hun ikke kunne bruges til noget.
Hun tog under ansættelsen kommunomkurset, som er et obligatorisk kursus
og en form for grunduddannelse. Kurset har tre moduler á 20 dages
undervisning. Det første kursus begyndte hun på i februar 1998. Det
andet kursus om metoder og værktøjer begyndte i efteråret 1998, og det
sidste kursus om psykologi begyndte i foråret 1999. Dette betød, at hun
var på skole en dag ugentligt, medens kurserne løb.
Godt et år efter, at hun blev ansat i socialforvaltningen, fik hun løn
som sagsbehandler med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, da hun
havde delpensionssagerne, som var en sagsbehandleropgave. Hun har
herefter været lønnet som sagsbehandler.
På et tidspunkt i juli 1998 fik hun ros af Merete Wilke for at have
leveret et flot stykke arbejde. Kort efter ville Merete Wilke tale med
hende om Lotte Rindoms sager. Lotte Rindom skulle have orlov til at
gennemføre socialformidleruddannelsen, og FF blev opfordret til at søge
vikarstillingen. Et par dage efter sagde Merete Wilke, at hun ikke
skulle være sikker på stillingen, hvis der var andre ansøgere. Hun
ville derfor først ikke søge stillingen for ikke at få nej. Hun var
også glad for at sidde, hvor hun sad. Til sidst bad Merete Wilke hende
søge stillingen, hvilket hun gjorde, og hun fik jobbet. Hun havde ikke
søgt uden opfordringen til det.
Den sekretærfunktion, hun hidtil havde haft, blev derefter udført af en
langtidsledig. Hun tænkte ikke på at tage orlov fra sekretærjobbet, da
vikariatet for Rindom var 6 måneder. Merete Wilke sagde, at den
langtidsledige kun midlertidigt skulle være sekretær, da den langtids-
-
18
-
ledige skulle på skole, og at de ikke behøvede at skrive noget om
sekretærfunktionen, da FF var ansat med socialforvaltningen som
ansættelsesområde.
Hun nåede ikke at arbejde sammen med Lotte Rindom inden dennes orlov.
Rindom havde renset ud i sine sager, så der var ca. 40 sager. Det er
sædvanligt, at man rydder ud i sagerne inden orlov. Det var lidt
kaotisk i begyndelsen, da hun skulle lære sin sagsstamme at kende. Hun
fik hurtigt flere sager og mener, at hun i resten af 1998 havde 60-65
sager ifølge den månedlige statistik. De andre sagsbehandlere havde
flere sager end hende. Det svinger meget, hvor lang tid der skal bruges
på en sag. Der tages ikke højde for svære og lette sager i fordelingen.
Merete Wilke havde sagt, at hun ville få hjælp til sagerne hen ad
vejen. Hun bad Merete Wilke om hjælp i forbindelse med en klient, som
havde fået løn og sygedagpenge samtidig, og som nu ikke kunne klare sig
til næste udbetaling. Merete Wilke ville imidlertid ikke "spilde tid på
socialbedragere", da hun havde travlt med at ordne arkiv. En anden gang
oplyste hun på Merete Wilkes forespørgsel, at hun var ved at drukne i
sager, og Merete Wilke svarede, at hun ville tage en eller to af
sagerne, men da klienterne ikke mødte op, fik FF sagerne retur.
FF fik herefter tilbudt, at hun kunne konsultere Bente Mørup og Inge
Friis en time tirsdag og fredag, hvis hun havde spørgsmål. Ordningen
kom imidlertid ikke helt til at virke, da Bente Mørup selv havde svært
ved at klare sine sager og gerne ville have fuldt referat af alle FFs
sager, før hun kunne hjælpe. Inge Friis havde hun et godt samarbejde
med. Det var sædvanligt, at sagsbehandlerne hjalp hinanden, så der var
ingen særlig favorisering i, at hun fik 2 timers hjælp om ugen. En an-
den konsekvens af mødet 10. september 1998 var, at hun udgik af
fordelingen af akutsager. Imidlertid fik hun akutsager, når der ikke
var andre, som kunne tage dem.
Hun spekulerede meget over sagerne og var bange for at gøre noget
forkert. Hun havde altid en blok liggende på sit natbord, så hun kunne
-
19
-
skrive ned, hvis hun kom i tanke om noget. Hun sov dårligt, var træt og
havde hovedpine. Hun gik til konsultation hos lægen på grund af sine
problemer og fik ordineret medicin. Fra november 1998 tog hun således 2
"nervepiller" om dagen.
Hun gav udtryk for sine problemer over for Merete Wilke under en
medarbejderudviklingssamtale i september 1998 og fik svaret, at hun så
nok ikke egnede sig som sagsbehandler.
Hun vidste ikke, hvad der skulle ske, når Rindom vendte tilbage i marts
1999. I november 1998 kaldte Merete Wilke hende ind og fortalte, at når
Rindom til september 1999 skulle på orlov igen, ville hun få Rindoms
sager på ny. Hun sagde til Merete Wilke, at hun ville tilbage på sin
plads som sekretær, men fik at vide, at vikariatet for Rindom au-
tomatisk var hendes. På et personalemøde et par dage efter oplyste
Merete Wilke, at en tidligere langtidsledig, som sad med
sekretæropgaver, skulle blive i afdelingen. Hun følte, at hun var
blevet fanget i en fælde, fordi hun ikke havde krævet en skriftlig
aftale om, at hun kunne vende tilbage til de administrative opgaver.
I december 1998 blev afdelingen opdelt i kontanthjælps- sager og sager
vedr. sygedagpenge m.v. Hun syntes, opdelingen var en dårlig ide.
Kontanthjælpssagerne er meget belastende sager at have. Det er
personer, der er gledet ud af arbejdsmarkedet, og som kan være
misbrugere eller "skæve individer", og man bliver ked af kun at sidde
med disse sager.
Hun havde fortsat delpensionssagerne samtidig med, at hun havde Rindoms
sager og gik på kursus en dag om ugen. Der blev ikke taget hensyn
hertil i fordelingen af sager. Hun ville gerne have et møde med Ebbe
Holm herom sammen med tillidsrepræsentant Jytte Petersen. Mødet blev
først aftalt til oktober 1998, men blev aflyst på grund af sygdom hos
Merete Wilke. Der blev ikke aftalt et nyt møde før 25. februar 1999,
hvor hele situationen var ændret. Hun har ikke før under sagen fået
kopi af referat af mødet den 25. februar 1999, og det er ikke korrekt,
-
20
-
når det i referatet står, at "de første tre måneders introduktion i
rotationsstillingen som sagsbehandler havde været god, ligesom modellen
med kollegial supervision fra to erfarne kollegaer havde været god".
Hun fortalte derimod, at de første tre måneder i et nyt job generelt
går godt, før man finder ud af, hvor lidt man egentlig ved. Det blev på
mødet aftalt at tage delpensionssagerne fra hende, men dette skete
ikke, inden hun forlod arbejdspladsen.
Den følordning, som blev etableret fra marts 1999, gik ud på, at hun
skulle sidde ved siden af Lotte Rindom under møder med klienter og se,
hvordan Rindom behandlede sagerne. Hendes opgave var at skrive
referater. Fysisk var de to placeret i beskæftigelsessekretariet, som
lå adskilt fra den øvrige afdeling. Hun følte, at ansvaret var taget
fra hende, og det sårede hende. Hun fik den tanke, at det var et forsøg
på at få hende til at sige op.
Hun var ikke meget sammen med Lotte Rindom i marts 1999, og hun selv
var sygemeldt i april 1999, da hun havde det meget dårligt. Hun ringede
til Merete Wilke og fortalte, at baggrunden for sygemeldingen var, at
hun følte sig udbrændt. Hun oplevede, at hun ikke kunne finde vej rundt
på rådhuset, selv om hun kendte det godt og har god stedsans. Hun følte
det, som om nogen "havde slukket på en kontakt på hjernen". Symptomerne
med dårlig søvn og hovedpine forsvandt imidlertid, da hun kom til at
sidde sammen med Lotte Rindom.
En måneds tid senere blev hun indkaldt til tjenestlig samtale, som blev
afholdt den 11. maj 1999. Det blev angivet, at der var konstaterbare
samarbejdsvanskeligheder. Hun svarede, at hun ikke kunne se, hvad disse
vanskeligheder bestod i ud over, at Merete Wilke havde taget hendes job
fra hende. Hun blev også foreholdt sit sygefravær. Da mødet var
færdigt, fik hun kopi af referatet. Hun vil ikke kalde det et referat,
da det var lavet forud for mødet. Hun og Jytte Petersen underskrev
referatet, da Jytte Petersen sagde, at de skulle vente med deres
protest. Hun fik ikke tilbudt anden ansættelse i kommunen. Der opslås
jævnligt stillinger i kommunen, men hun søgte ikke på stillingerne, da
-
21
-
hun ikke følte sig i stand til det.
Hun har bl.a. haft bækkenbetændelse og fik i begyndelsen af 1996 en
rygskade, som i virkeligheden var en arbejdsskade, men som ikke blev
anmeldt. Hun har også haft kold lungebetændelse og bihulebetændelse.
Hun fik lungebetændelse, "hvis en ansat blev forkølet". Nogle af hendes
sygdomsperioder er i sygestatistikken mærket TT, som betyder
tilskadekomst i tjenesten. Disse sygdomsperioder tæller ikke med i op-
gørelsen af fravær.
Hun var til behandling hos psykolog Jørgen Carlsen, som er en meget
dygtig psykolog, som blev brugt af kommunen. Hun havde engang fra en
sagsbehandler fået hans navn og adresse. Hun har haft 9-10 samtaler med
Jørgen Carlsen.
Merete Wilke havde en helt anderledes ledelsesform, end Morten Larsen
havde haft. Hun var ikke særligt socialt engageret over for
medarbejderne, og hun blev let hidsig. Hun brugte et forfærdeligt
sprog. På et tidspunkt blev Merete Wilke hidsig på Lotte Rindom og slog
denne på låret, idet hun sagde, at Lotte Rindom bragte hendes "pis i
kog". Merete Wilke forsøgte også at spille meget frisk og råbte engang;
"FF, jeg tror, det er din førsteelsker i telefonen". Hun syntes, at
Merete Wilke opførte sig på den groveste måde. Merete Wilke kunne komme
med uhyggelige bemærkninger. Hun gav skideballer, når hun mente, at
sagsbehandlerne ikke gjorde arbejdet godt nok, og kunne skifte
temperament fra det sødeste smil, når hun talte med én medarbejder og
derefter vende sig om og slå en anden medarbejder ihjel med øjnene. Me-
rete Wilke behandlede de ansatte forskelligt og sladrede med nogle af
dem, og der var derfor ikke rigtigt nogle, der turde sige noget.
Merete Wilke har forklaret, at hun er afdelingsleder i Køge Kommune, og
at hun inden da havde været ansat i Roskilde Kommune i 14 år inden for
socialområdet, næsten alle årene som leder.
Erhvervssektionen er den afdeling af Køge Kommunes socialforvaltning,
-
22
-
som tager sig af problemer på arbejdsmarkedet, bortset fra
ledighedsområdet. På et tidspunkt fik afdelingen tillige
flygtningeområdet. Der var ved hendes ansættelse beskæftiget 11
sagsbehandlere, en administrativ medarbejder ved navn Vibeke Rovang og
hende selv som faglig leder. Sagsbehandlerne var uddannet som
socialrådgivere, socialformidlere eller var HK'ere med traditionel kon-
torbaggrund. Der var kun én administrativ medarbejder, fordi der i
afdelingen var indført totalarbejdspladser, således at den enkelte
sagsbehandler også skulle klare administrative opgaver. Så vidt hun
ved, var det medarbejderne, der havde besluttet totalarbejdspladserne,
og hun fulgte denne beslutning loyalt.
Hun kom til afdelingen i begyndelsen af juli 1997 og fik umiddelbart
det indtryk, at arbejdspladsen var velfungerende. Hun blev bekendt med
arbejdspladsvurderingen fra foråret 1997, og hun så de enkelte
medarbejderes kommentarer i undersøgelsen. Hun talte ikke med den
enkelte medarbejder om arbejdspladvurderingen og drøftede ikke konkret
baggrunden for, at flere medarbejdere ofte følte sig udkørte og trætte
efter arbejdet. Arbejdspladsvurderingen dannede baggrund for, at hun på
et møde den 10. juli 1997 efterspurgte et papir med tre punkter fra
hver ansat. Opfølgningen bestod herudover af flere initiativer. Nogle
forhold var generelle og vedrørte ventilation og fysiske rammer, og der
blev taget hånd om disse spørgsmål. Andre forhold måtte løses inden for
hvert enkelt område, og det var derfor, hun efterspurgte de tre
punkter, hvoraf et skulle være positivt og to negative.
Hun mener, at baggrunden for, at et af de negative punkter var dårligt
kollegialt klima, var, at afdelingen arbejdede i to grupper, hvor det
var vanskeligt at tale på tværs af grupperne.
Hun spurgte ind til kritikpunkterne for at undersøge, hvilke
forventninger afdelingen havde. Noget af det, der kom frem, måtte hun
tage op på efterfølgende personalemøder, som afholdtes månedsvis.
Opfølgningen var et fast punkt på dagsordenen for personalemødet hver
måned i begyndelsen af hendes ansættelse. Der blev aftalt nogle ret-
-
23
-
ningslinier, og der blev frikøbt en medarbejder til at rydde op i nogle
gamle pensionssager. Nogle gange blev spørgsmål drøftet i
arbejdsgrupper. Der blev ikke efterfølgende lavet en revideret
arbejdspladsvurdering. Punkterne i arbejdspladsvurderingen blev ikke
konkret drøftet i forhold til de enkelte medarbejdere, men er blevet
behandlet på et overordnet plan i forhold til, om der var nogle uklare
retningslinier. Efter hendes opfattelse er uklare retningslinier noget,
som bevirker dårligt arbejdsmiljø, og det var mod de uklare retningsli-
nier, der blev sat ind.
Hun talte umiddelbart efter sin ankomst til afdelingen med FF om dennes
arbejdsmæssige situation. FF gav udtryk for at have svært ved at nå de
sager, hun havde. FF var blevet ansat som administrativ medarbejder,
men gik den 1. april 1997 ind i sagsbehandling på fuld tid, hvad hun
godt kan forstå virkede voldsomt for hende. Hun lavede derfor en
midlertidig stilling til FF, indtil FF var oplært til sagsbehandling.
Hun tilkendegav overfor FF, at det var en midlertidig ordning. Hun
sagde ikke noget om, at hun ikke kunne bruge medarbejdere uden
uddannelse, men gav udtryk for, at det kunne være svært at behandle
sager, når man manglede teoretisk uddannelse.
Den midlertidige administrative arbejdsplads for FF stred egentligt mod
totalarbejdspladsprincippet, men ordningen etableredes for at hjælpe
FF. Hun ville ikke som ny leder lade FF gå ned på, at der ikke var ro
til, at hun kunne opnå erfaring og rutine. Ordningen var midlertidig,
og det nævnte hun også overfor FF, for hun kunne ikke nedlægge en
sagsbehandlerstilling uden at involvere de andre sagsbehandlere.
Ordningen kørte et år frem, som det også fremgår af referatet af
personalemødet den 10. juli 1997.
Perioden herefter gik godt. FF var god til det administrative arbejde,
hun påtog sig, og påbegyndte en efteruddannelse til kommunom.
En anden medarbejder, Lotte Rindom, skulle være på skole et halvt år
fra september 1998, og FF gav udtryk for at ville sagsbehandle igen,
-
24
-
hvilket hun egentligt havde krav på, da hun var ansat som sagsbe-
handler. Det svingede dog lidt, hvad FF ville. Vikariatet for Lotte
Rindom blev opslået internt, og FF søgte og fik stillingen. Hun havde
gjort sig nogle tanker om, hvorvidt FF kunne klare ansvaret, og talte
med FF om det. FF gav udtryk for, at hun havde fået indsigt i sagerne,
så hun følte sig mere kvalificeret. FFs kommunomuddannelse havde også
kvalificeret hende. Hun har talt med FF om, at FF kunne søge
stillingen, men hun har ikke opfordret hende hertil eller lagt pres på
hende. Hun mente, at FF var den mest nærliggende til at søge
stillingen.
FF overtog herefter den 1. september 1998 Lotte Rindoms sager. Der var
44 sager. Det var forskelligt, hvor mange sager sagsbehandlerne havde,
men det var normalt mellem 80 og 107 sager. Sagerne vedrørte alle samme
sagsområder og fordeltes ligeligt efter cpr-numre. FF var i almindelig,
fuld fordeling. Der skulle have været en 14 dages overdragelsesperiode,
men det var der ikke mulighed for, da FF var sygemeldt.
Det forløb ikke uden problemer, da FF begyndte som sagsbehandler igen.
Den 10. september 1998 holdt hun møde med FF og to erfarne sagsbe-
handlere, Bente Mørup og Inge Friis, om en procedure for at støtte FF.
De to gik op i tid for at kunne støtte FF fagligt, og der blev aftalt
faste tidspunkter, hvor FF kunne spørge dem til råds. FF blev lettet
for administrative opgaver, da hun sad med delpensionssager. Der var
tale om 22 sager, som ikke var særligt tidskrævende. FF blev også
fritaget for akutsagerne, som er personlige henvendelser, som modtages
af skranken, hvor det skal vurderes, om de pågældende straks skal have
adgang til at tale med deres sagsbehandler. Det var hendes indtryk, at
aftalen af 10. september 1998 fungerede i en periode.
Under en medarbejdersamtale senere i september 1998 svingede FF mellem
at ville være sagsbehandler og administrativ medarbejder. Der blev talt
om, at der ikke i afdelingen var en administrativ stilling på det
tidspunkt.
-
25
-
Stemningen i sektionen var i øvrigt god. Arbejdsdagen kunne være
turbulent, men der var generelt en god stemning, og alle medarbejdere
var engagerede i arbejdet. Alle de gamle pensionssager var faldet på
plads, og der var kommet klare regler for snitfladeproblemstillinger.
På et tidspunkt i oktober eller november 1998 gik det mindre godt med
FF. FF fortalte hende, at hun ikke havde tillid til hende. Hun svarede,
at hvis der ikke var mulighed for at genskabe tilliden, kunne FF
overveje, om det ikke var en idé at søge en stilling i en anden
afdeling. De talte også om, hvor vanskelig kommunikation kan være. De
forpligtede sig begge to til at gøre noget ved det. Efter hendes op-
fattelse var det, der var gået galt, nogle banale ting. FF følte sig
måske ikke så godt tilpas i gruppen, og der var nogle misforståelser.
FF sagde, at hun ikke havde tillid til, hvad Merete Wilke sagde, men
Merete Wilke mente, at hun sagde det samme til FF som til de andre i
gruppen.
Hun kan ikke udelukke, at hun har brugt bandeord i samtale med
sagsbehandlere, men hun mener ikke, at det er noget, som hun eller
andre har tillagt særlig stor betydning. Hun har i en situation sagt
til FF, at FF manipulerede med ordene, men herved forstod hun blot, at
FF i situationen tillagde ordene en anden betydning.
Hun talte ikke så meget med FF om arbejdet i forhold til de enkelte
sager. Hun hørte fra de to sagsbehandlere, der skulle hjælpe FF, at FF
ikke kom til de aftalte tidspunkter. Hun mente ikke, at dette gjorde så
meget, da ordningen var et tilbud. Hun håbede, at FF ville henvende
sig, hvis der var problemer med sagerne.
FF fik kontanthjælpssager ved omstruktureringen ved årsskiftet 1998-
1999. Kontanthjælpssagerne kan være tungere end de andre sager, men er
det ikke nødvendigvis. Der er hyppigere narkomaner og andre misbrugere
blandt klienterne i disse sager. Køge Kommune har ikke en generel
uddannelse for, hvordan sådanne klienter behandles.
-
26
-
Hun fik en henvendelse fra socialdirektør Ebbe Holm om, at
tillidsrepræsentanten Jytte Petersen havde bedt om et møde om FFs
arbejdsmæssige situation. Mødet blev afholdt den 25. februar 1999 og
tog en times tid. Mødets konklusion var, at det fortsat var vanskeligt
for FF at klare opgaven trods de initiativer, der blev taget den 10.
september 1998. FF mente, at der var mange flere sager end forudsat. På
mødet lyttede hun og Ebbe Holm til FF og spurgte ind til, om det
stadigvæk var FFs ønske at være sagsbehandler, hvilket FF bekræftede,
men sagde, at vilkårene ikke var optimale. Det kan godt være, at FF
græd under mødet, mens problemerne blev afdækket. FF fortalte, at hun
fandt det vanskeligt at få afsluttet sagerne, og at tilgangen af nye
sager fik sagerne til at hobe sig op. FF var god til at tale med
klienterne, men havde svært ved at træffe en beslutning.
Det blev besluttet at fritage FF for delpensionsområdet, men der var
problemer med at føre beslutningen ud i livet, da ingen meldte sig til
at overtage området. Beslutningen blev derfor først gennemført, da FF
blev langtidssygemeldt.
Derudover blev det besluttet, at FF skulle være "føl" hos Lotte Rindom,
som kom tilbage den 1. marts 1999 og overtog sin sagstildeling fra FF.
FF skulle så successivt overtage sager, når hun følte sig parat hertil.
Tanken med ordningen var omgående aflastning af FF og en opkvalifice-
ring af hende til sagsbehandling, da hun fra efteråret 1999 igen skulle
virke som selvstændig sagsbehandler. Det var hendes indtryk, at FF og
tillidsmand Jytte Petersen var positive over for forslaget.
Lotte Rindom var indforstået med den nye ordning, og Lotte Rindom og FF
flyttede lokaler, da der fysisk ikke var lokaler, som kunne bruges til
dem i afdelingen. De nye lokaler var pæne og lå nogle få hundrede meter
fra resten af afdelingen.
Efter den 25. februar 1999 var FF meget sygemeldt. Hun fik ikke årsagen
hertil at vide og spurgte heller ikke FF herom. Arbejdsgiver har ikke
-
27
-
krav på at få dette at vide. På et tidspunkt omkring april 1999 havde
hun en samtale med FF og Jytte Petersen, hvorunder FF sagde, at hun
ville være sekretær. Hun var uforstående over for FFs ønske, som kom en
måned efter, at FF var blevet "frikøbt" et halvt år, mens andre var sat
på fuld tid for "at få det til at hænge sammen". Det var endvidere
vanskeligt at se, hvordan FFs ønske om at blive administrativ
medarbejder kunne imødekommes, og hun mener, at hun meddelte FF, at hun
ikke kunne blive administrativ medarbejder.
De administrative stillinger, der var i afdelingen, var besat af
tidligere langtidsledige som led i en jobrotation og var særskilt
oprettet hertil uden for normeringen.
Umiddelbart efter, at FF havde raskmeldt sig, blev der den 11. maj 1999
afholdt en tjenstlig samtale hos Jørgen Poulsen. På mødet drøftedes, at
FF ikke havde tillid til, hvad Merete Wilke sagde, og der blev talt om,
at tilliden skulle genopbygges. Det kan godt være, at rammen for
referatet af den tjenstlige samtale var udarbejdet forud for mødet, men
referatet blev i øvrigt skrevet, mens mødet blev afholdt, og ind holdet
blev rettet til. Hun kan ikke huske, om FF og Jytte Petersen kun ville
skrive under på at have modtaget referatet.
Efter mødet blev FF sygemeldt igen, men hun mener, at FF gennemførte
kommunomuddannelsen. Kommunen handlede derefter som varslet på mødet
den 11. maj 1999 og tog skridt til afskedigelse af FF.
Det psykiske arbejdsmiljø er ikke blevet nævnt på noget tidspunkt i
forbindelse med FFs arbejdsforhold. Hun havde ingen anelse om, at der
skulle være sammenhæng mellem FFs sygdom og forhold på arbejdspladsen.
Hun troede, at det måske var på grund af personlige problemer, at FF
var så meget syg, men hun vidste det ikke.
Hun fik ikke på noget tidspunkt oplyst, at FFs sygdom skulle skyldes en
arbejdsskade. Det kan være, at hun har troet, at afkrydsningen af
feltet "arbejdsskade" i lægeerklæring af 31. maj 1999 relaterede sig
-
28
-
til den gamle arbejdsskade.
Det er ikke hendes indtryk, at arbejdspladsen var stresset. Der var
mange arbejdsopgaver og et bredt lovområde at administrere for hver
sagsbehandler. Der var også nogle, der mente, at der var for mange
sager. Men det var muligt at tilrettelægge arbejdet anderledes, hvilket
hun tog initiativ til. Arbejdspladsen har ikke haft besøg af
Bedriftssundhedstjenesten eller Arbejdstilsynet. Der har kun været
mindre udskiftning af medarbejderne efter hendes tiltræden. I 1998
rejste en medarbejder og i 1999 to.
Anne-Lene Christensens opsigelse af 27. september 2001 indeholder en
kritik, som Anne-Lene Christensen ikke har givet udtryk for under en
samtale umiddelbart forinden. Der var en tjenstlig samtale på vej mod
Anne-Lene Christensen for forsømmelighed.
Jørgen Carlsen har forklaret, at han er uddannet psykolog og har virket
som sådan i 30 år. Han har samarbejdet med Køge Kommune siden 1987,
idet han har lavet et betragteligt antal psykologiske undersøgelser for
kommunen og tidligere har undervist kommunens personale om vold på
arbejdspladsen. Køge Kommune anvender ham fortsat.
Han har behandlet FF fra 30. juni 1999. Han havde 6-8 konsultationer
med FF, inden han udfærdigede erklæring af 5. november 1999 og muligvis
havde han en enkelt samtale med hende herefter. Behandlingen skete ikke
med henblik på afgivelse af en erklæring, så der har ikke været tale om
en psykologisk undersøgelse. Det var derfor heller ikke en opgave for
ham at afdække, om FFs beskrivelse af forholdene var rigtig.
FF havde det meget dårligt. Hun var i en ulykkelig situation, som havde
ført til, at hun ikke kunne være i arbejde længere. FF havde brug for
at få styr på, hvad hendes problemer handlede om. Samtalerne drejede
sig om, hvad der havde ført til problemerne, og hvad der kunne stilles
op med dem. FF fik en erkendelse af, at en række symptomer, hun havde
konstateret, passede på stress og udbrændthed. Han har ikke konstateret
-
29
-
konkurrerende årsager. FFs situation forbedredes, da der efterhånden
dannede sig optimisme hos hende omkring fremtiden.
Han har ikke foretaget undersøgelse af, om FFs arbejdssituation har
fået varig virkning på hendes arbejdsevne.
Bo Netterstrøm har forklaret, at han er overlæge i arbejdsmedicin.
Stress er fysiologiske reaktioner i os på visse forhold, som ved
langvarig påvirkning kan give sygdomme så f.eks. åreforkalkning,
mavesår, depressioner og udbrændthed. De forhold, som udløser stress,
kaldes stressorer, og velkendte stressorer er manglende kontrol og
indflydelse. Manglende kontrol kan skyldes, at man ikke føler sig
kompetent til det arbejde, man skal udføre. Arten og mængden af
arbejdsopgaver udgør de krav, som man bliver mødt med på arbejdet. Det
gør ikke noget, at der stilles høje krav, når blot medarbejderne føler,
de har høj grad af kontrol over arbejdet. Hvis arbejdet stiller høje
krav, og den ansatte kun har lidt kontrol over arbejdet, er der risiko
for, at medarbejderen bliver stresset. Oplevelsen af, at man har
kontrol over situationen, har både en objektiv og en subjektiv side.
Den objektive side er f.eks., om man kan holde pauser, når man trænger
til det. Det spiller også en rolle for stressen, om man får støtte
gennem opbakning fra chefen og kollegaer.
Det er svært objektivt at måle kravene på et arbejde som det, FF har
udført. Den subjektive opfattelse er også vigtigere. I en undersøgelse
af arbejdspladser har det vist sig, at visse typer arbejde er særligt
belastede. Det kan være ufaglært arbejde, hvor tempoet er styret af
maskiner. Der er også visse former for servicearbejde, som er meget
belastende. Særligt ansatte i den offentlige sektor føler sig belastet
af større og større krav. Gruppen af lavere funktionærer ligger højt
med hensyn til forekomsten af stressrelaterede sygdomme.
Ansatte i socialforvaltningerne er også udsat for store belastninger og
høje krav. Hertil kommer, at de ansatte er tæt på klienterne, og der
-
30
-
opstår en følelsesmæssig relation, som giver en særlig risiko for
udbrændthed.
Søvnproblemer er et velkendt og ret specifikt symptom for stress.
Svedeture og hovedpine kan også være symptomer på stress, men er ikke
specifikke for stress. Det er forskelligt fra person til person, hvor
hurtigt der reageres på stress. Det afhænger af sårbarheden. Det er og-
så forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på stress.
Ebbe Holm har forklaret, at han har været socialdirektør i Køge Kommune
siden 1989.
Den arbejdspladsvurdering, som fandt sted i foråret 1997, blev
foretaget i hele kommunens administration. Det var sikkerhedsorganisa-
tionen, det vil sige nogle valgte repræsentanter for medarbejdere og
ledelse, som var ansvarlig for undersøgelsen.
Arbejdspladsvurderingen blev drøftet i samarbejdsudvalget, som
fungerede som styregruppe, og sikkerhedsorganisationen fik ansvaret for
at følge op på vurderingen. Alle ansatte blev herefter kaldt sammen og
orienteret om undersøgelsen. Der skulle også ske opfølgning på perso-
nalemøder.
Der blev fulgt op på undersøgelsen fra primo 1997 og frem gennem 1998.
Det blev aftalt, at det, der kunne løses lokal, ville blive løst
lokalt. Det, der krævede overordnet handling, skulle kortlægges og
behandles i samarbejdsudvalget. Det, som herefter ikke kunne løses i de
enkelte forvaltninger, måtte drøftes centralt i Rådhusets
sikkerhedsudvalg. Psykisk arbejdsmiljø skulle behandles på samme måde
som andre spørgsmål i arbejdspladsvurderingen, det vil sige lokalt i
det omfang, det kunne lade sig gøre.
Sikkerhedsorganisationen blev bedt om at prioritere fremkomne
indsatsområder, og der blev afsat midler i budgettet til at følge op på
disse. Der foretoges herefter f.eks. undersøgelse af indeklima og
-
31
-
ventilationsanlægget.
Der blev i kommentarerne til arbejdspladsvurderingen henvist til en
undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø. Dette var en undersøgelse, som
Socialrådgiverforeningen stod for, og som især omhandlede det psykiske
arbejdsmiljø. Undersøgelsen kunne inddrages i arbejdspladsvurderingen
under forudsætning af, at lederne også fik adgang til at udfylde
undersøgelsen. Han har ikke set denne undersøgelse.
Der er for så vidt angår lamper m.v. fulgt op over for den enkelte
medarbejders udfyldelse af arbejdspladsvurderingen, og der er også
fulgt op på det dårlige indeklima. Om der er fulgt op over for det
psykiske arbejdsmiljø over for hver enkelt, kan han ikke sige, da det
var den enkelte afdelings ansvar. Han førte ikke selv tilsyn med den
enkelte medarbejder, men har fulgt op på arbejdspladsvurderingen
igennem lederne.
Han har kendskab til, hvordan Merete Wilke greb spørgsmål omkring
arbejdsmiljøet an gennem drøftelser i ledergruppen. Han mener, det var
en god problemløsning at forsøge at "få tingene på bordet", så man
kunne se, hvad medarbejderne var tilfredse med, og hvad der skulle gø-
res noget ved.
Han fik kopi af sammenskrivningen af arbejdspladsvurderingerne fra
erhvervssektionen. Han ved ikke, hvad der specifikt er gjort ved, at 10
ansatte har angivet, at de ofte føler sig udkørte eller trætte efter
arbejdet, eller om dette er behandlet i sikkerhedsorganisationen. Han
fik ikke andre tilbagemeldinger fra erhvervssektionen vedrørende
arbejdsmiljø end det, der fulgte af arbejdspladsvurderingen.
Der er faktisk blevet ansat flere i erhvervssektionen efter
undersøgelsen. En medarbejder blev frikøbt til at behandle
førtidspensionssager ved, at deltidsmedarbejdere gik op i tid, og der
kom vikarbistand.
-
32
-
Der foretages undersøgelser af arbejdsbyrden gennem nøg-
letalsvurderinger med nabokommuner. I denne sammenligning har Køge
Kommune en rimelig høj normering.
Han har ikke selv undersøgt, om der er problemer mellem ledere og
personale, men medarbejderne, sikkerhedsrepræsentanten eller
tillidsmanden kan komme til ham med sådanne spørgsmål.
Omstruktureringen af erhvervssektionen i januar 1999 gav medarbejderne
et snævrere lovgivningsområde at holde sig á jour med, og det var et af
de initiativer, der blev taget til løsning af problemerne i sektionen.
Omstruktureringen skulle også give mulighed for at arbejde mere mål-
rettet.
Om den konkrete sag ved han, at FF fik noget uddannelse og skulle
oplæres til sagsbehandler. Det er muligt at blive sagsbehandler ved at
få sager, som løses med kollegial supervision. Man vil så sideløbende
blive tilbudt uddannelse. FF begyndte i august 1998 kommunomudannelsen.
Denne uddannelse gør imidlertid ikke en sagsbehandler fuldbefaren, for
der kommer løbende ny lovgivning og nye arbejdsmetoder, men kommunomud-
dannelsen er en udmærket start på oplæringen til sagsbehandler. Der var
5 ansatte ud af de 11 i afdelingen, som ikke havde
socialformidleruddannelsen eller socialrådgiveruddannelsen. Socialfor-
midleruddannelsen er en videreuddannelse, som svarer til
socialrådgiveruddannelsen. Køge Kommune vil gerne have sagsbehandlerne
uddannet til socialformidlere og har bl.a. ydet fuld løn til Lotte
Rindom under hendes uddannelse.
I den periode, hvor Lotte Rindom var på skole, gennemførtes et
jobrotationsprojekt, hvor to tidligere langtidsledige kom ind som
overtallige.
Han blev inddraget i FFs ansættelsesforhold en gang i slutningen af
1998, idet tillidsrepræsentant Jytte Petersen kontaktede ham og sagde,
at forudsætningen for FFs arbejde som sagsbehandler ikke holdt. Det
-
33
-
drejede sig i den forbindelse om normeringen og ikke om, hvordan FF
havde det med at gå på arbejde. Han ville undersøge normeringen og
vende tilbage. Han spurgte Merete Wilke, hvor mange sager FF havde.
Merete Wilke oplyste, at FF havde overtaget 44 sager. Han kontaktede
Jytte Petersen herom, og hun svarede, at sagsantallet var 60, og at FF
desuden havde delpensionssager. Det var således elementer i ordningen,
beskrevet i notatet af 10. september 1998, som han blev orienteret om.
Han fik at vide, at der var taget skridt til at lempe på FFs
arbejdsbyrde, men han blev kontaktet igen om, at det ikke fungerede.
Der blev derfor fastsat et møde, som imidlertid faldt bort, hvorfor
mødet først afholdtes i februar 1999.
På mødet den 25. februar 1999 var dagsordenen at drøfte
forudsætningerne for FFs arbejde som sagsbehandler. FF fandt, at nogle
forhold var gået godt og andre mindre godt. FF ville gerne have
modtaget sagerne efter Lotte Rindom successivt frem for samlet. Til
gengæld gav hun udtryk for, at introduktionen til
sagsbehandlerstillingen var gået godt. Han bad om, at det blev klart,
om hun ville være sagsbehandler, hvilket hun bekræftede. Der var
enighed om den aftale, de nåede frem til. Han noterede aftalen ned på
et stykke papir under mødet og gengav den, inden mødet afsluttedes. Den
ordning, som etableredes for FF med fritagelse for sager og
sidemandsoplæring, var bestemt ikke en almindelig ordning, for der var
normalt ikke ressourcer hertil. Det var en forkromet udgave, som for-
holdene gav mulighed for.
Der har ikke været klager over Merete Wilke bortset fra på mødet den
25. februar 1999, hvor FF talte om manglende tillid til Merete Wilke.
Der har ikke været større fratræden i erhvervssektionen.
Han havde kendskab til, at FF blev indkaldt til en tjenstlig samtale.
Han fik ikke kopi af lægeerklæring af 31. maj 1999, men fik nok at
vide, at FF var sygemeldt i 4 måneder. Han kendte til, at FF havde
pådraget sig en arbejdsskade, da en dør sprang tilbage, men han ved
ikke, hvad årsagen var til, at FF blev langtidssygemeldt. Kommunen
-
34
-
kendte ikke til, at FF skulle have andre arbejdsskader.
Der har ikke været spurgt til baggrunden for sygdommen i forbindelse
med den tjenstlige samtale. Tillidsrepræsentant Jytte Petersen måtte
vide at drage baggrunden for sygdom frem, hvis den havde relevans i
forhold til FFs tjenstlige samtale.
Køge Kommune har brugt Jørgen Carlsen som revalideringspsykolog, men
ikke som krisepsykolog, hvilket kommunen på et tidspunkt blev spurgt
om.
I Anne-Lene Christensens opsigelse kritiseres forholdene i
erhvervssektionen, men dette kan være farvet af, at der var en
disciplinær samtale på vej mod Anne-Lene Christensen for en meget
dårligt og overfladisk behandlet sag. Anne-Lene Christensens opsigelse
har ikke givet anledning til at spørge til arbejdsmiljøet hos sagsbe-
handlerne i afdelingen.
Bente Mørup har forklaret, at hun er socialformidler og har været ansat
i Køge Kommune siden 1. februar 1997. Hun kom fra en sagsbehand-
lerstilling i Københavns Kommune.
I arbejdspladsvurderingen i april 1997 gjorde hun opmærksom på nogle
problemer med støj på grund af hendes kontors placering, men ellers
mente hun, at arbejdsmiljøet var godt, og at det gik fornuftigt med
samarbejdet.
Hun blev ansat under Morten Larsen, hvor der ikke var så meget styr på
tingene. Merete Wilke skulle herefter samle trådene. Merete Wilke
fungerede fornuftigt som leder og tog de beslutninger, som en chef må
gøre. Hun mener, at det er den generelle opfattelse blandt kollegaerne,
at Merete Wilke er en god leder.
I foråret 1997 hørte hun, at FF skulle behandle sager, men efter
sommerferien hørte hun, at FF ikke længere ville være sagsbehandler. FF
-
35
-
gav udtryk for, at sagsbehandlerjobbet var en for stor mundfuld.
Hun arbejdede i samme afdeling som FF, men ikke i samme gruppe. Hun
havde derfor ikke så meget at gøre med hende før i efteråret 1998, hvor
hun og Inge Friis med Merete Wilke indgik en aftale om, at de skulle
supervisere FF to timer om ugen. Inge Friis og hun gik samtidig op i
tid. På mødet, hvor dette blev aftalt, gav FF udtryk for
betænkeligheder samtidig med, at hun gerne ville være sagsbehandler.
Hun vil mene, at ordningen for FF var skruet fornuftigt sammen. FF
overtog lidt over fyrre sager fra Lotte Rindom, mens hun selv havde et
par og firs. Der er dog typisk mest arbejde med en sag i begyndelsen.
Ordningen skulle fungere på den måde, at hun og Inge Friis var til
rådighed på Inge Friis kontor 2 gange om ugen. FF kom kun nogle få
gange, så de brugte de tiden til at cleare egne sager. De undrede sig
over, at FF ikke kom, men de spurgte hende ikke. Hun opfattede det
sådan, at nu var tilbudet givet til FF, og så måtte hun bruge tilbudet,
som hun ville. Hun vidste ikke, hvordan FF havde det i den periode. Når
FF kom, drøftede de kun sagerne, og FF talte ikke særligt med hende om,
hvordan hun havde det.
Hun hørte fra nogle kollegaer, at FF nogle gange ville være
sagsbehandler, og andre gange ikke.
Den nye struktur, som blev indført ved årsskiftet 1998/ 1999, var
blevet diskuteret i afdelingen, og planerne om at splitte op på
lovområder var allerede lanceret i sommeren 1998. Hun syntes, at
opdelingen var en god ide. Den nye opdeling betød dog ikke, at hun ikke
havde noget med kontanthjælp at gøre. Hvis en af hendes klienter gik
fra sygedagpenge til kontanthjælp, beholdt hun sagen.
Der er den forskel mellem sygedagpengemodtagere og kon-
tanthjælpsmodtagere, at de førstnævnte ikke er så langt fra
arbejdsmarkedet, og at kontanthjælpsmodtagere ofte har flere problemer.
-
36
-
Inge Friis har forklaret, at hun er overassistent og har været ansat i
socialforvaltningen i Køge Kommune i 30 år.
Hun svarede i arbejdspladsvurderingen i 1997, at der var for lidt tid
og for mange forskellige opgaver. Der ligger heri, at der var for mange
sager efter hendes opfattelse. Man skulle absolut passe arbejdet godt
for at kunne få det til at hænge sammen.
Af opfølgningen fra personalemødet den 10. juli 1997 fremgår det som et
punkt, at der var splid i gruppen. Splid opstod bl.a., fordi nogle
kollegaer sladrede om noget, som herefter blev opfattet på en anden
måde og fortalt videre.
Hun mener, at Merete Wilke fungerede godt som leder, og arbejdsmiljøet
blevet bedre efter Merete Wilkes ansættelse, da der kom styr på
tingene. Man behøvede ikke længere diskutere, hvem der skulle gøre
hvad. Merete Wilke samarbejdede med personalet gennem dialog, og på
personalemøderne kunne man få et svar, som man kunne rette sig efter.
Det psykiske arbejdsmiljø i sektionen fungerede fornuftigt i perioden
fra 1997. Hvis man var utilfreds med noget, kunne man gå til Merete
Wilke, og det skete undertiden.
Det blev aftalt på et møde, at FF fra 14. september 1998 skulle have
adgang til supervision fra hende og Bente Mørup, og FF havde på mødet
været indstillet på at skulle være sagsbehandler. Hun gik et par timer
op i timetal pr. uge for at kunne hjælpe FF. FF kom de første par gan-
ge, men mødte derefter sjældent op på de aftalte tidspunkter. Bente
Mørup og hun gik derfor ud fra, at FF kunne klare sagerne selv eller
havde løst dem med hjælp fra andre. Hun mente ellers, at supervisi-
onsordningen ville være et godt redskab for FF. Bente Mørup brugte ikke
FFs tid med at nævne egne sager.
FF fortalte på et tidspunkt, at hun følte, hun ikke var faldet til i
gruppen, men FF holdt sig også til den anden gruppe i afdelingen i kaf-
fepauser m.v.
-
37
-
Senere fik FF sidemandsoplæring, men hun var ikke involveret heri. Hun
hørte, at det gled ud, da FF havde meget sygefravær. Hun har ikke hørt
FF give udtryk for andet, end at hun ville være sagsbehandler.
Hun oplevede opdelingen af afdelingen i kontanthjælpssager og
sygedagpengesager som en lettelse.
FF gav udtryk for at være utilfreds med arbejdsforholdene, måden at
arbejde på og primært de mange sager. Sagsbyrden burde FF have kendt,
da de andre sagsbehandlere også gav udtryk for, at der var meget at
lave. Der var ikke så meget tid til at gå rundt og snakke med
kollegaer, som hun oplevede, FF gjorde. Det er svært at sige, om FF var
glad for eller ked af arbejdet. FF talte mest om personlige private
problemer og gav udtryk for, at hun fejlede meget - ondt i ryggen og
alle muskler. Hun har ikke tænkt nærmere over, hvorfor FF blev
sygemeldt, men med den måde, FF omtalte kolleger og sagsmængden på, var
det nok naturligt, at hun blev syg. FF var meget fraværende p.g.a. syg-
dom, hvorfor de blev irriterede over at skulle tage hendes sager.
Jørgen Poulsen har forklaret, at han er afdelingsleder i Køge Kommune
og chef for bl.a. erhvervsafdelingen med ca. 100 ansatte.
Han tiltrådte først afdelingen den 1. juli 1997, samtidig med Merete
Wilke tiltrådte sin stilling. Han mener afgjort, at Merete Wilke har
fungeret fornuftigt og er gået ind i problemerne i erhvervssektionen.
Der har ikke været klager fra medarbejdere i afdelingen over ledelsen
eller arbejdsmiljøet.
Han husker ikke noget om FFs ansættelse før sidst i forløbet, hvor han
blev inddraget. Det var uholdbart med en medarbejder, som var så meget
fraværende og samtidigt havde problemer med at udfylde den plads, som
var aftalt.
Under den tjenstlige samtale den 11. maj 1997 fremlagde Merete Wilke og
-
38
-
han deres syn på sagen for FF og Jytte Petersen. Antallet af FFs syge-
dage var blevet undersøgt, og det blev foreholdt FF, at der var et
jævnt sygefravær, som var spredt over perioden. Det blev indskærpet, at
hvis fraværet fortsatte, kunne kommunen ikke klare at have FF ansat.
Det blev aftalt, at FF ville passe sin sagsbehandlerstilling. Der blev
endvidere talt om samarbejdsvanskeligheder. FF gav udtryk for, at
Merete Wilke var utroværdig. Han kan huske, at FF og Jytte Petersen
ikke sagde ret meget på mødet. Han havde skrevet på referatet på
forhånd og rettede det til, da samtalen var overstået. Der blev ændret
i referatet i det omfang, samtalen gav anledning til det. FF og Jytte
Petersen gik ud for at se på referatet, og efter en periode kom de
tilbage og skrev under. Hvis FF ikke mente, at hendes synspunkter var
gengivet i referatet, kunne hun have bedt om ændringer i det.
Han var ikke med i afskedigelsessagen. Han ved, at der kom en
sygemelding fra FF. Han husker ikke, at han har set den, og han har
ikke modtaget en arbejdsskadesanmeldelse. Han har heller ikke nærmere
undersøgt baggrunden for sygemeldingen. Han må have drøftet årsagen til
FFs sygefravær med Merete Wilke, men husker ikke nærmere herom.
Det er hans indtryk, at der er mange af de gamle medarbejdere fra 1997
tilbage i erhvervssektionen.
Anne-Lene Christensen holdt for nyligt op. Hun var orienteret om, at
der ville komme en tjenstlig samtale. Der var tale om en alvorlig
forsømmelse.
Lotte Rindom har forklaret, at hun har arbejdet i Køge Kommune siden
1978. Hun har været tilknyttet erhvervssektionen siden 90'erne og har
været igennem et uddannelsesforløb til socialformidler. Om der var et
stressende arbejdsmiljø i sektionen, kom an på, hvem man var. Efter
hendes opfattelse var miljøet i orden.
FF begyndte som sekretær i sektionen i 1997. Lotte Rindom var med til
ansættelsessamtalen, hvor FF gav udtryk for, at hun ønskede at blive
-
39
-
sagsbehandler. Dette var vigtigt for sektionen, idet man var i gang med
at omstrukturere til totalarbejdspladser.
I arbejdspladsvurderingen fra 1997 har hun angivet, at hun ofte er
udkørt og træt efter en arbejdsdag. Det skyldtes, at hun arbejder
virkeligt intenst. Der var ikke nogen, som vendte tilbage over for
hende individuelt med opfølgning på arbejdspladsvurderingen.
Der var altid meget arbejde i sektionen, og man skulle som sagsbe-
handler lære at håndtere arbejdet og have evne for at strukturere og
kontrollere sine sager. Man skulle også have evne til at kunne tale med
misbrugere.
Da FF i september 1998 overtog hendes sager, var der tale om en
velplejet sagsstamme. Da hun kom tilbage i marts 1999, var der tale om
en meget anderledes sagsstamme, idet sektionen var blevet opdelt i
arbejdet med kontanthjælpssagerne og sygedagpengesagerne, og de sager,
der lå på hendes bord, havde mange problemer i sig.
Hun havde ikke ret meget samarbejde med FF før i foråret 1999, hvor hun
blev oplyst om aftalen med FF, som indebar, at FF skulle si-
demandsoplæres af hende. Det var et fantastisk godt tilbud til FF, at
hun kunne blive uddannet på den måde. FF sad og hørte på og skulle suc-
cessivt overtage arbejdet. Det blev imidlertid ikke til så mange dage,
de arbejdede sammen. Fysisk sad de i beskæftigelsessekretariatet i et
rimeligt stort kontor, som gav plads til dem begge. Placeringen i det
kontor skete efter eget ønske. Hun kan ikke huske, om FF sagde, at hun
hellere ville være sekretær, men der var stadig et to-
talarbejdspladskoncept i sektionen.
Hun havde svært ved at vurdere, hvordan FF havde det, for FF var meget
væk på grund af sygdom. FF var usikker og frustreret. Det var hendes
indtryk, at FF havde mange problemstillinger i sit liv. Hun tror, at FF
havde det dårligt på grund af private forhold, men hun har ikke
kendskab hertil.
-
40
-
Der var vist også fysiske årsager til FFs sygdom, da FF havde noget med
leddene og nakken, men hun ved ikke, hvorfor FF blev sygemeldt i april
1999.
Anne-Lene Christensen har forklaret, at hun er uddannet socialrådgiver
og arbejder som erhvervsvejleder. Hun blev ansat i Køge Kommune i
august 1982 og arbejdede i erhvervssektionen.
På tidspunktet for udfærdigelse af arbejdspladsvurderingen var der ikke
som sådan problemer med arbejdsforholdene ud over, at der var mange
klienter, så det var svært at nå arbejdet. Hun følte sig derfor træt og
udkørt efter arbejdet. Der var ikke nogen individuel opfølgning over
for hende på arbejdspladsvurderingen.
Den tidligere leder, Morten Larsen, var en flink, social og afholdt
leder.
Merete Wilke blev introduceret den 1. juli 1997, og forandringerne
begyndte at komme efterhånden. Det begyndte meget godt med det psykiske
arbejdsmiljø under Merete Wilke, men det blev væsentligt dårligere de
næste 4 år. Først var der et kammeratligt miljø, men til sidst var der
næsten ingenting tilbage af det. Socialt samvær var nærmest forbudt.
Man sad på sin stol og arbejdede og arbejdede. Der var flere, som havde
det dårligt med det. Problemet var bl.a. den måde, der blev talt til én
på, og der var konstant kritik af hende og andre. Kritikken blev også
givet, medens andre hørte på. Der blev ikke vist respekt og omsorg. Der
var ikke åbenhed. Nogle gange blev der givet én begrundelse for noget
og andre gange en anden. Kritik hobede sig op og kom ikke videre til
hende. Bl.a. skulle kritikpunkter fra hendes kollegaer havde medført,
at hun ikke fik lønforhøjelse, men hun har ikke fået kritikken oplyst.
Man blev ikke informeret om klagesager. Der foregik en
forskelsbehandling, idet afdelingen var opdelt i 2 lejre. En, hvor man
blev favoriseret, og en, hvor det ikke var godt at være. For-
skelsbehandlingen vedrørte måden, opgaverne blev fordelt på, og der
-
41
-
blev talt på forskellig måde til grupperne. Tingene foregik på en
krænkende måde. Blandt andet fik Lotte Rindom at vide, at hun bragte
Merete Wilkes "pis i kog".
Det er hendes opfattelse, at sagsantallet steg siden omlægningen i
januar 1999 og overvejende i kontanthjælpsgruppen, som havde tungere
sager end i opfølgningsgruppen, hvor klienterne var mere velfungerende.
Hun var løbende på uddannelse, og FF var flyttet væk fra afdelingen med
Lotte Rindom, så hun havde ikke tæt kendskab til FFs arbejde. Hun
mener, at FF med de forudsætninger, hun havde, måtte have det svært med
arbejdet. FF havde overskud, da hun sad med administrativt arbejde, men
fik det dårligt, da hun skulle være sagsbehandler. Det var ikke noget,
der blev snakket om, men det var åbenbart for hende og også for andre.
Da hun opsagde sin stilling, havde hun hørt, at der var en sag, som man
ville tale med hende om. Det blev sagt således, at der var kommet en
sag på Jørgen Petersen bord, som Merete Wilke ville gennemgå, og som
skulle være blevet lukket for tidligt. Hun mener ikke, der var varslet
en disciplinær samtale.
Der har under sagen været foretaget subsidiær afhøring af Jytte
Petersen ved retten i Tønder, som har afgivet følgende forklaring:
"Jytte Petersen forklarede behørigt formanet, at hun blev ansat i
social- og sundhedsforvaltningen hos Køge Kommune den 1. september
1970. Hun blev ansat som familievejleder og havde en HK-uddannelse som
baggrund. Under sin ansættelse gennemførte hun uddannelse med DK1 og
DK2. Vidnet var tillidsrepræsentant for personalet i so-
cialforvaltningen. Der blev på et tidspunkt lavet en ar-
bejdspladsvurdering blandt andet for vidnets arbejdsplads, men
arbejdspladsvurderingen vedrørte kun den fysiske indretning af
arbejdspladsen. Vidnet henviste i sine bemærkninger til
arbejdspladsvurderingen til det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen. Det
er vidnets opfattelse, at det var belastende at være beskæftiget i
-
42
-
afdelingen på grund af forhold til klienterne. Der var endvidere et
stort arbejdspres, for der manglede en medarbejder. Vidnet forsøgte at
få yderligere en medarbejder ansat i afdelingen. Der manglede endvidere
opbakning fra ledelse i forbindelse med behandling af klagesager.
Vidnet drøftede disse problemer i en gruppe bestående af vidnet og et
par medarbejder i afdelingen, men problemerne i afdelingen blev ikke
generelt drøftet. Da arbejdspladsvurderingen blev udarbejdet, var der
ikke særlige problemer på selve arbejdspladsen i forholdet mellem
kollegaerne eller i forhold til ledelsen. Der var dog under vidnets
ansættelse altid problemer i forhold til socialdirektør Ebbe Holm på
grund af den adfærd, som han havde i forhold til det øvrige personale.
Det blev drøftet i samarbejdsudvalget, at der skulle ydes vejledning og
støtte til de ansatte i socialforvaltningen i forhold til voldelige
klienter, men der blev ellers ikke i øvrigt drøftet eller fulgt op på
arbejdspladsvurderingen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Vidnet
husker ikke, om der var en sikkerhedsrepræsentant i forbindelse med
mødet den 15. april 1998, og at der var problemer i socialforvaltningen
med at finde en sikkerhedsrepræsentant, fordi der altid var et
belastede forhold i forhold til socialdirektør Ebbe Holm, og dette var
årsagen til, at ingen af de ansatte vil påtage sig arbejdet som
sikkerhedsrepræsentant. Mens Morten Larsen var sektionsleder, var der
et godt forhold blandt personalet i forhold til ham, og han stolede på
medarbejderne i afdelingen, og det var altid muligt at tale med ham om
eventuelle begåede fejl eller øvrige forhold vedrørende arbejdet. Da
Merete Wilke startede som sektionsleder, opstod der usikkerhed blandt
medarbejderne, og der var ingen opbakning i forhold til behandling af
klagesager. Der blev ofte holdt møder mellem ledelsen og den pågældende
klager, uden at sagsbehandleren blev involveret i behandlingen af
klagesagen, og sagsbehandleren fik ikke direkte afgørelsen om
resultatet ved behandlingen af en klagesag. Merete Wilke sagde til
vidnet, at "hun ikke brød sig om, at hun havde åbne døre" til sit
kontor, og vidnet gik ud fra, at dette betød, at hun ikke måtte tale
med de øvrige kollegaer om sager eller om andre forhold vedrørende
arbejdspladsen. I sommeren 1998 havde vidnet "fået nok af afdelingen",
og hun søgte derfor over i en anden afdeling. Vidnet blev beskæftiget i
-
43
-
visitationsafdelingen, og den direkte årsag til, at hun søgte over i
den anden afdeling, var den adfærd, som Merete Wilke udviste overfor
medarbejderne. Mens vidnet var beskæftiget i visitationsafdelingen, var
hun fortsat tillidsrepræsentant for personalet i socialforvaltningen.
Vidnet fik i efteråret 1998 en henvendelse fra FF, og vidnet kunne se,
at FF fungerede dårligt på arbejdspladsen. Dette hang sammen med, at
hun ikke havde den fornødne ekspertise til at udføre arbejdet som
sagsbehandler. Vidnet kontaktede socialdirektør Ebbe Holm flere gange
og kritiserede, at der ikke var sørget for, at FF havde den fornødne
støtte til at udføre arbejdet som sagsbehandler. Ebbe Holm gav udtryk
for, at hun havde fået den fornødne støtte i forbindelse med opstarten
af arbejdet som sagsbehandler. Der blev holdt et møde den 25. februar
1999, hvor vidnet deltog sammen med FF, Merete Wilke og Ebbe Holm.
Vidnet mener ikke, at FF under mødet gav udtryk for, at hun havde haft
en god introduktionsperiode, og at hendes opstart som sagsbehandler
havde været veltilrettelagt. Vidnet har i øvrigt ikke en klar erindring
om indholdet af selve mødet. Det var krævende at være tillidsmand på
grund af de holdninger, som Ebbe Holm og Merete Wilke havde i forhold
til tillidsmanden, og der skulle hele tiden udøves et pres for at opnå
resultater. Under mødet lå der en skjult trussel i forhold til deres
tilkendegivelse af, at FF skulle fortsætte som vikar i afdelingen, da
hun var startet som sagsbehandler. Hun blev fritaget for området med
delpensionssager, og det er vidnets opfattelse, at dette sagsområde ved
siden af fuld sagstildeling ville være alt for stor en arbejdsbyrde.
Det er sædvanligt, at en sagsbehandler rydder op og gennemgår samtlige
sager, før orlov påbegyndes, og vidnet var bekendt med, at Lotte Rindom
ligeledes havde "ryddet op" i sine sager, før hun gik på orlov. Dette
vil medføre, at der efter nogen tid vil komme et betydeligt antal
besvarelser/lægelige oplysninger m.v. tilbage, således at der skal
foretages sagsskridt i de sager, som Lotte Rindom tidligere havde
behandlet. Det var vidnets opfattelse, at Lotte Rindom havde været
utrolig hurtig til at afslutte sager, og dette medførte, at nogle af de
afsluttede sager af og til igen måtte tages frem med henblik på
yderligere sagsskridt. FF blev sygemeldt, men vidnet husker ikke, om
hun blev orienteret om sygemeldingen, men vidnet husker, at hun deltog
-
44
-
i et møde den 11. maj 1999. Vidnet husker ikke, hvornår hun blev
indkaldt til det pågældende møde, eller præcis hvad der blev sagt under
mødet. Vidnet husker heller ikke, hvordan FF havde det under mødet.
Såvidt vidnet husker blev der formentlig under mødet talt om årsagen
til FFs fravær, men vidnet husker ikke, hvad der blev oplyst fra FF,
eller i øvrigt hvordan samtalen forløb. Vidnet har ikke personligt
ringet til FF under hendes sygemelding. Der har aldrig tidligere været
stor udskiftning i den afdeling, hvor vidnet oprindeligt var
beskæftiget, før Merete Wilke tiltrådte, men efter at vidnet fratrådte
den 31. oktober 1999, har vidnet hørt, at yderligere 9 medarbejdere har
forladt afdelingen. Vidnet er bekendt med, at Morten Larsen ophørte med
at være afdelingsleder på grund af alkoholproblemer. Vidnet er ikke
klar over, om han var egentlig alkoholiker. I begyndelsen var Merete
Wilke positiv overfor afdelingen, men det viste sig hurtigt, at hun
favoriserede nogle af kollegaerne, og at hele personalegruppen egentlig
blev splittet på grund af Merete Wilkes ledelsesstil i afdelingen.
Vidnet har flere gange overfor socialdirektør Ebbe Holm nævnt, at der
var problemer med Merete Wilke i afdelingen, men det var vanskeligt at
gennemføre en samtale med Ebbe Holm, fordi han var både nedladende og
ydmygende overfor vidnet, og vidnet måtte "have det godt med sig selv",
når hun indledte en samtale med socialdirektøren. Der har ikke været
gennemført et egentligt møde, hvor vidnet decideret har bedt om et møde
for at klage over Merete Wilke. På et tidspunkt forsøgte vidnet sammen
med "klubben" at kontakte bedriftssundhedstjenesten, men fordi kommunen
ikke var tilmeldt denne ordning, ville bedriftssundhedstjenesten ikke
foretage sig noget i forhold til den pågældende arbejdsplads, og vidnet
kontaktede endvidere HK, som heller ikke ville kunne yde bistand
vedrørende det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejds-
pladsen."
Procedure
Handels- og Kontorfunktionærernes forbund som mandatar for FF har
anført, at bevisførelsen har godtgjort, at FF blev syg på grund af
arbejdet.
-
45
-
FF klarede arbejdet i Køge Kommune udmærket, indtil hun blev pålagt at
udføre arbejde, som hun ikke var uddannet til. Det blev i 1997 klart,
at FF ikke kunne sagsbehandle uden oplæring, og Merete Wilke fritog FF
for sagsbehandling i erkendelse af, at FF ikke var uddannelsesmæssigt
klædt på hertil.
Da FF skulle behandle Lotte Rindoms sager under dennes orlov, fik FF
imidlertid fuld sagstildeling samtidig med, at hun skulle passe delpen-
sionssagerne. Hun gik i den periode på kursus en dag ugentligt.
Forsøget med at lade FF sagsbehandle uden en ordentlig uddannelse var
dømt til at mislykkes på forhånd. Hun blev alene hjulpet med en sparsom
sidemandsoplæring. Der var endvidere så omfattende lovændringer på
området, at man talte om en socialreform. Hertil kommer, at FF fik et
nyt arbejdsområde i form af kontanthjælpssagerne i januar 1999.
Kontanthjælpssagerne var af mere belastende karakter end de øvrige
sager. Arbejdet med at være i kontakt med kontanthjælpsmodtagerne var
et særligt stressende og risikofyldt arbejde, hvilket Køge Kommune var
bekendt med.
FFs problemer med at sove var et ganske særligt symptom for stress, og
de øvrige symptomer stemte også med, at FF var stresset. Der var ikke
andre forhold, som kunne være årsag til FFs stress, end forholdene på
arbejdspladsen. At FF blev udbrændt, er belyst af lægeerklæringer og
erklæringen fra psykolog Jørgen Carlsen, og disse erklæringer må
tillægges særlig bevismæssig betydning. Der er ikke grund til at tro,
at FF er en særlig skrøbelig person.
Det kan bebrejdes Køge Kommune, at arbejdsforholdene gjorde FF syg. Det
fremgår af arbejdsmiljølovgivningen, at det er arbejdsgiverens ansvar,
at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige, også for så vidt angår
psykiske forhold, og arbejdsgiveren skal føre effektivt tilsyn hermed.
Medarbejderen skal endvidere gives en tilstrækkelig og hensigtsmæssig
oplæring. Medarbejderne har ikke et medansvar for disse forhold, da ar-
-
46
-
bejdstilrettelæggelsen henhører under arbejdsgiveren. Køge Kommune har
derfor ansvaret for FFs arbejdsforhold, og kommunen har svigtet dette
ansvar.
Kommunen vidste fra arbejdspladsvurderingen, at FF og flere af hendes
kollegaer mente, at der var for mange sager, og at der var problemer
med arbejdstilrettelæggelsen. I opfølgningen på arbejdspladsvurderingen
blev problemerne omkring det psykiske arbejdsmiljø overladt til hver
enkelt gruppe. Det psykiske arbejdsmiljø blev reelt ikke fulgt til
dørs, og der blev ikke fulgt op over for hvert enkelt medarbejder.
Merete Wilke kunne ikke løse problemet med det psykiske arbejdsmiljø,
da hun var en del af det.
Køge Kommune førte ikke tilsyn og greb ikke ind, da man fik præsenteret
problemer med FFs arbejdsforhold i november 1998, hvor ledelsen blev
anmodet om et møde. Det var først den 25. februar 1999, der blev
afholdt et møde herom, og på det tidspunkt var FF så nedslidt, at det
var for sent at sætte igang med oplæring.
Arbejdsgiveren skal dokumentere, at der er gjort tilstrækkeligt for at
skabe fuldt forsvarlige arbejdsforhold, og denne dokumentation er ikke
fremkommet.
Da FFs sygefravær var arbejdsbetinget, måtte et længere sygefravær være
accepteret, og omplaceringsmulighederne skulle have været undersøgt,
før der kunne afskediges.
Køge Kommune har kendt grunden til FFs sygdom. Hvis ikke understreger
dette blot det manglende tilsyn, kommunen har udført. Jytte Petersen
har fortalt Ebbe Holm, at FFs problem skyldtes arbejde, og det fremgik
også af den sidste lægeerklæring, at der forelå en arbejdsskade.
Da FF blev syg på grund af arbejdsforholdene, og da Køge Kommune kan
bebrejdes dette, har opsigelsen været usaglig. Køge Kommune skulle
endvidere have undersøgt mulighederne for omplacering af FF.
-
47
-
Da en offentlig myndigheds afskedigelse er en forvaltningsakt, og da
forvaltningsakter skal være sagligt begrundede, foreligger der en
ugyldig forvaltningsakt. Da der er tale om en materiel fejl - en fejl
ved indholdet af forvaltningsakten - må fejlen berettige til en kom-
pensation på 100.000 kr. Domstolene har fuld prøvelsesadgang over for
lovligheden og sagligheden af kommunens beslutning.
Subsidiært bør der ydes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens §
26. Der er tale om en uretmæssig handling, og det var krænkende for FF,
at Køge Kommune ikke greb ind over for hendes arbejdsforhold.
Såfremt forholdet skal bedømmes efter funktionærlovens § 2b, vil der
kunne ydes en godtgørelse på maksimalt 62.500 kr.
Køge Kommune har anført, at baggrunden for at opsige FF var hendes
sygdom og den driftsforstyrrelse, dette påførte kommunen. Som det
fremgår af fraværsstatistikken, har FF frem til den tjenstlige samtale
haft 212 sygedage i løbet af 4½ år fordelt over et større antal
perioder hvert år. De sidste 12 måneder var der 70 sygedage fordelt på
17 perioder. Sygdom på grund af arbejdsskade skal angives på er-
klæringen om sygdom, og dette er kun angivet i fire tilfælde. Der er
derfor tale om et meget stort egentligt sygefravær, som har påvirket
driften i erhvervssektionen og berettiget kommunen til at afskedige FF.
I den tjenstlige samtale blev FF orienteret om, at fraværet var for
omfattende og kunne føre til, at ansættelsesforholdet blev bragt til
ophør. Køge Kommune fik herefter en lægeerklæring om, at FF var uar-
bejdsdygtig i en periode på "usikkert - 4 måneder?". Det var derfor
berettiget at afskedige FF.
FFs svagelighed er ikke arbejdsgiverens problem, og det er uden
betydning, at sygefraværet beror på forhold på arbejdspladsen.
Da der foreligger et afskedigelsesgrundlag, skal FF bevise, at der var
særlige forhold, som gjorde afskedigelse uberettiget.
-
48
-
Den arbejdspladsvurdering, der blev foretaget i foråret 1997, fortæller
om forholdene i erhvervssektionen under og efter Morten Larsen og
oplyser ikke om forholdene under Merete Wilke. Der blev fulgt op på
arbejdspladsvurderingen i sikkerhedsorganisationen, og en del af opga-
verne blev lagt i de lokale samarbejdsudvalg. Arbejdstagerne har efter
arbejdsmiljølovens §§ 27 og 28 også forpligtelser i forhold til
arbejdsmiljøet. Medarbejderne i erhvervssektionen har været inddraget i
arbejdet, og Merete Wilke tog hånd om problemerne. Det psykiske ar-
bejdsmiljø drejer sig om medarbejdernes velbefindende og påvirkes langt
hen ad vejen af forholdet til andre medarbejdere og lederen i
sektionen. Det var derfor rigtigt at få disse spørgsmål drøftet lokalt.
Det psykiske arbejdsmiljø blev særligt behandlet ved den liste, som
blev udarbejdet over emner valgt af medarbejderne i erhvervssektionen,
som der skulle arbejdes prioriteret med. Der er ikke grundlag for at
kritisere Køge Kommune for ikke at have fulgt op på
arbejdspladsvurderingen. Der er ikke pligt til at følge op på ar-
bejdspladsvurderingen i form af en individuel indsats over for den
enkelte ansatte. Derimod kunne hver enkelt medarbejder rejse kritik af
forholdene eller inddrage Arbejdstilsynet, hvilket imidlertid ikke
skete.
Spørgsmålet er herefter om Køge Kommune skulle have handlet anderledes
i forhold til FF på grund af konkrete forhold i hendes
arbejdssituation.
FF var som udgangspunkt ansat som sekretær, men hun behandlede
delpensionssager og var positiv over for totalsagsbehandlerkonceptet. I
1997 sagsbehandlede hun under Morten Larsens supervision. Da FF over
for Merete Wilke gav udtryk for problemer, blev hun omgående fritaget
for sager og overgik midlertidigt til en administrativ stilling. FF fik
stadig løn som sagsbehandler og havde en af sektionens sagsbehand-
lerstillinger. Hun søgte Lotte Rindoms vikariat af egen vilje og fik
stillingen. Det var normalt, at sagsbehandlere havde samme
kontorbaggrund og begyndte på samme måde, som FF gjorde. Hendes
-
49
-
sagsportefølge var ved begyndelsen næsten det halve af det normale. Da
hun i september 1998 anmodede om hjælp, gav ledelsen hende som en
særordning støttemuligheder og aflastede hende.
Da socialdirektøren i november 1998 fik en henvendelse fra
tillidsrepræsentanten om FFs forhold, undersøgte han sagen og
konstaterede, at FFs sagsstamme var beskeden, og at hun havde særlige
støttemuligheder. Der afholdtes møde i februar 1999, hvor FF fik
særdeles favorable muligheder for oplæring. Køge Kommune havde ikke
mulighed for at gøre mere for FF, som helt blev fritaget for ansvaret
for at behandle sagerne, indtil hun kunne overtage dem. Køge Kommune
har således gjort, hvad kommunen kunne for at hjælpe FF, og har ikke
ansvaret for, at FF ikke kunne udfylde stillingen som sagsbehandler.
Arbejdsgiveren har ikke krav på at vide, hvorfor en medarbejder er syg,
så der var ikke grundlag for under den tjenstlige samtale at spørge ind
til, hvorfor FF var syg.
I indstillingen til Økonomiudvalget om afskedigelse af FF nævnes HK's
opfattelse af, at der ikke blev givet FF den fornødne støtte, og at FF
havde været udsat for en urimelig psykisk belastning. Økonomiudvalget
kendte således til indsigelsen, men der blev lagt vægt på, at der ikke
kunne påvises nævneværdig variation i FFs sygefraværsfrekvens.
Psykologerklæringen fra Jørgen Carlsen skal læses i det lys, at Jørgen
Carlsen - som han selv har gjort opmærksom på - ikke har foretaget en
egentlig psykologisk undersøgelse, men har lagt FFs situation ukritisk
til grund og forsøgt at hjælpe hende fra dette udgangspunkt.
FF har påberåbt sig, at der foreligger en forvaltningsmæssig usaglig
afgørelse, da der er inddraget usaglige kriterier i afskedigelsen.
Domstolene er imidlertid forsigtige med at anvende materiel for-
valtningsret, og der er heller ikke grundlag for at finde afskedigelsen
i strid med forvaltningsretten. Såfremt afskedigelsen anses usaglig,
vil dette ikke berettige til en erstatning i størrelsesordenen 100.000
-
50
-
kr.
Tort er også blevet påberåbt, men der skal foreligge helt særlige
omstændigheder for, at tort kommer på tale i et ansættelsesforhold
eller ved afskedigelse.
Såfremt afskedigelsen anses uberettiget, skal der udmåles erstatning
efter funktionærlovens § 2b, men erstatningen bør i så fald være
symbolsk størrelse.
Rettens afgørelse
Køge Kommunes afskedigelse af FF den 25. juni 1999 blev begrundet i de
driftsmæssige forstyrrelser, hendes fravær medførte for
erhvervssektionen, hvor hun arbejdede. FF havde da været fraværende på
grund af sygdom i 233 dage fra den 1. januar 1995. Fraværet var fordelt
på 58 perioder, som igen var fordelt relativt jævnt over de forløbne
år. Fraværet var dog stigende hen imod afskedigelsen. Under den
tjenstlige samtale den 11. maj 1999 blev det meddelt FF, at såfremt
hendes fravær ikke blev stærkt minimeret, ville hendes
ansættelsesforhold blive indstillet til ophør.
I lægeerklæring af 31. maj 1999 anføres grunden til uarbejdsdygtighed
både som sygdom og arbejdsskade, idet det tilføjes "kan ikke afgøres på
nuværende tidspunkt". Da FF var på arbejde frem til denne sygemelding,
finder retten, at berettigelsen af afskedigelsen af FF afhænger af, om
FFs sygdom i denne periode eller i andre betydelige perioder må anses
for at være arbejdsbetinget.
Retten lægger til grund, at FF under samtalen om ansættelse i
erhvervsafdelingen gav udtryk for at ville være sagsbehandler, hvilket
havde betydning i forhold til den totalarbejdsplads, som indførtes i
sektionen. FF er endvidere efter det oplyste blevet aflønnet som
sagsbehandler og søgte en sagsbehandlerstilling i Lotte Rindoms
vikariat fra 1. september 1998 til 1. marts 1999. FF havde en uddan-
-
51
-
nelsesmæssig baggrund, som ikke var usædvanlig i forhold til at få et
ansvar som sagsbehandler, og var på det tidspunkt under uddannelse til
kommunom. Retten finder ikke, at der er oplysninger, som viser, at
arbejdspresset på FF skulle være anderledes end arbejdspresset for de
øvrige sagsbehandlere. Retten finder endvidere ikke, at oplysningerne
om arbejdspresset i sig selv giver grundlag for at antage, at FFs
sygdom var arbejdsbetinget i den sidste sygeperiode eller i andre
betydelige sygeperioder. Den fremlagte psykologerklæring kan heller
ikke tages til indtægt herfor, idet Jørgen Carlsens behandling af FF
ikke havde til formål at afgive en erklæring om, hvorvidt sygdommen var
arbejdsbetinget, men tog udgangspunkt i FFs præmisser. Der er heller
ikke fremlagt en lægeerklæring, som tilstrækkeligt sikkert viser, at
FFs sygdom var arbejdsbetinget.
FF har i flere omgange gjort Køge Kommune opmærksom på, at hun havde
problemer med arbejdsforholdene. Kommunens ledelse reagerede i juli
1997 ved straks at fritage hende for sagsbehandling ud over behandling
af delpensionssager. I september 1998, 10 dage efter FF havde tiltrådt
Lotte Rindoms vikariat, reagerede ledelsen ved at etablere rammer for
supervision og ved at fritage FF for visse opgaver. Den 25. februar
1999 blev FF fritaget for ansvar for sagsbehandling i et halvt år,
medens hun kunne blive sidemandsoplært. Det er rettens opfattelse, at
Køge Kommune tog hensigtsmæssige og fyldestgørende skridt til at
afhjælpe de konkrete problemer med arbejdsbyrden, som FF gjorde
kommunen opmærksom på, var opstået. Retten finder, at mødet den 25. fe-
bruar 1999 med socialdirektør Ebbe Holm om FFs arbejdsforhold, som blev
begæret af tillidsrepræsentant Jytte Petersen omkring november 1998,
kunne have været afholdt før. Det må antages, at et planlagt møde blev
aflyst på grund af sygdom, at Ebbe Holm i november 1998 foretog en
foreløbig undersøgelse af, hvordan FFs arbejdsmængde var, og at FFs
arbejdsmængde var, hvad Ebbe Holm havde fået at vide, at mødet skulle
dreje sig om. Retten finder derfor ikke, at forholdet kan ligestilles
med, at der ikke har været udøvet effektivt tilsyn med arbejdets
forsvarlige tilrettelæggelse.
-
52
-
Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at kritisere Køge Kommunes
opfølgning på arbejdspladsvurderingen fra foråret 1997 eller for at an-
tage, at Merete Wilke ved sin ledelse af Erhvervssektionen har skabt et
psykisk arbejdsmiljø, som kan begrunde, at FFs sygdom anses for at være
arbejdsbetinget.
Som følge heraf findes afskedigelsen af FF hverken usaglig eller
uberettiget, ligesom der ikke findes at foreligge forhold omfattet af
erstatningsansvarslovens § 26.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Køge Kommune, frifindes.
I sagsomkostninger betaler sagsøger, Handels- og Kontorfunktionærernes
forbund som mandatar for FF, inden 14 dage til Køge Kommune kr. 20.000.
Mette
Christensen
Kaj Schou Jens Christian Larsen
(sign.)
Udskriftens
rigtighed
bekræftes
p. j. v. Sø- og Handelsretten, den
perioder må anses
for at være arbejdsbetinget.
Retten lægger til grund, at FF under samtalen om ansættelse i
erhvervsafdelingen gav udtryk for at ville være sagsbehandler, hvilket
havde betydning i forhold til den totalarbejdsplads, som indførtes i
sektionen. FF er endvidere efter det oplyste blevet aflønnet som
sagsbehandler og søgte en sagsbehandlerstilling i Lotte Rindoms
vikariat fra 1. september 1998 til 1. marts 1999. FF havde en uddan-
-
51
-
nelsesmæssig baggrund, som ikke var usædvanlig i forhold til at få et
ansvar som sagsbehandler, og var på det tidspunkt under uddannelse til
kommunom. Retten finder ikke, at der er oplysninger, som viser, at
arbejdspresset på FF skulle være anderledes end arbejdspresset for de
øvrige sagsbehandlere. Retten finder endvidere ikke, at oplysningerne
om arbejdspresset i sig selv giver grundlag for at antage, at FFs
sygdom var arbejdsbetinget i den sidste sygeperiode eller i andre
betydelige sygeperioder. Den fremlagte psykologerklæring kan heller
ikke tages til indtægt herfor, idet Jørgen Carlsens behandling af FF
ikke havde til formål at afgive en erklæring om, hvorvidt sygdommen var
arbejdsbetinget, men tog udgangspunkt i FFs præmisser. Der er heller
ikke fremlagt en lægeerklæring, som tilstrækkeligt sikkert viser, at
FFs sygdom var arbejdsbetinget.
FF har i flere omgange gjort Køge Kommune opmærksom på, at hun havde
problemer med arbejdsforholdene. Kommunens ledelse reagerede i juli
1997 ved straks at fritage hende for sagsbehandling ud over behandling
af delpensionssager. I september 1998, 10 dage efter FF havde tiltrådt
Lotte Rindoms vikariat, reagerede ledelsen ved at etablere rammer for
supervision og ved at fritage FF for visse opgaver. Den 25. februar
1999 blev FF fritaget for ansvar for sagsbehandling i et halvt år,
medens hun kunne blive sidemandsoplært. Det er rettens opfattelse, at
Køge Kommune tog hensigtsmæssige og fyldestgørende skridt til at
afhjælpe de konkrete problemer med arbejdsbyrden, som FF gjorde
kommunen opmærksom på, var opstået. Retten finder, at mødet den 25. fe-
bruar 1999 med socialdirektør Ebbe Holm om FFs arbejdsforhold, som blev
begæret af tillidsrepræsentant Jytte Petersen omkring november 1998,
kunne have været afholdt før. Det må antages, at et planlagt møde blev
aflyst på grund af sygdom, at Ebbe Holm i november 1998 foretog en
foreløbig undersøgelse af, hvordan FFs arbejdsmængde var, og at FFs
arbejdsmængde var, hvad Ebbe Holm havde fået at vide, at mødet skulle
dreje sig om. Retten finder derfor ikke, at forholdet kan ligestilles
med, at der ikke har været udøvet effektivt tilsyn med arbejdets
forsvarlige tilrettelæggelse.
-
