Stevedoreaftale, søfart-S-0008-00

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

DSABs bestemmelser om ansvarsbegrænsning anset for del af stevedoreaftale indgået mellem rederi og Københavns Havn. 

-




UDSKRIFT
AF

SØ- OG HANDELSRETTENS DOMBOG








Den 9. januar 2002 blev af retten i sagen


S-0008-00

EIMSKIP - The Iceland Steamship Company Ltd.
(Advokat Michael Villadsen)
mod
Københavns Havn
(Advokat Lars Rosenberg Overby)



afsagt sålydende


D
O
M:


Sagen drejer sig om, hvilke ansvarsbegrænsninger der gælder for bortkomst af en container
med spiritus m.v. fra Københavns Havn.

Sagsfremstilling

Eimskip, der er et islandsk rederi, som blandt andet driver liniefart mellem Island og


- 2 -





København, og Københavns Havn, der som led i driften af Københavns Frihavn tillige driver
stevedorevirksomhed, indgik med virkning fra den 1. oktober 1987 aftale om, at Københavns
Havn skulle forestå alle stevedore- og terminalopgaver i forbindelse med anløb af Eimskips
skibe til Københavns Havn. Aftalen er senest fornyet den 19. juni 1998. Aftalen indeholder en
række takster for de opgaver, som Københavns Havn skulle udføre for Eimskip, samt en speci-
fikation af, hvilke ydelser disse takster omfatter, herunder "tally and measuring". Af aftalens
afsluttende bestemmelser fremgår endvidere følgende:

"
............

5.3.
Except as provided for herein, this agreement is subject to the General Conditions 1997 of
Danish Stevedore Association and Ministeriet for Offentlige Arbejders Bekendtgørelse nr. 189 of
6th May 1985...."

Dansk Stevedoreforenings Almindelige Betingelser (i det følgende: DSAB 1997) indeholder i §
26 følgende bestemmelser om beregning af erstatning og om ansvarsbegrænsning:

"§ 26. Erstatning for hel eller delvis bortkomst af godset beregnes efter godsets værdi på det
sted og det tidspunkt, hvor godset efter aftalen skulle ekspederes.Værdien bestemmes efter
børsprisen eller i mangel heraf efter markedsprisen. Findes heller ikke en sådan pris,
bestemmes værdien efter den sædvanlige værdi af gods af samme art og kvalitet.
Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstige 666,67 SDR for hver kollo eller anden enhed af
godset eller 2 SDR for hvert kilogram manglende bruttovægt afhængigt af, hvad der giver det
højeste beløb.
Stk. 3. Anvendes der container, pallet eller anden lignende transportindretning til at samle
godset, skal transportindretningen ved anvendelsen af stk. 2 anses for i sig selv at udgøre et
kollo eller anden enhed for godset, og den samlede vægt af transportindretningen og det deri
samlede gods skal lægges til grund. Ved beregningen bortses der fra antallet af kolli, der er
samlet i en sådan transportindretning, medmindre dette antal fremgår af stevedoreaftalen. Den
samlede erstatning for transportindretningen og det heri samlede gods kan ikke overstige
10.000 SDR.

............"

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 189 af 6. maj 1985 af reglement for driften af


- 3 -





Københavns Frihavn (i det følgende: Reglementet) er udfærdiget i medfør af lov nr. 141 af 31.
marts 1960 om Københavns Frihavn, der i § 2, stk. 3, bestemmer, at driften af Københavns
Frihavn sker i overenstemmelse med de bestemmelser, der udfærdiges herom af ministeren for
offentlige arbejder efter forhandling med finansministeren og Københavns havnebestyrelse.

Reglementets § 14 indeholder følgende bestemmelser om beregning af erstatning og om
ansvarsbegrænsning:

"§ 14. Såfremt KFS (Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab A/S) er erstatningsansvarlig
for tab eller beskadigelse af gods, fastsættes erstatningen med udgangspunkt i værdien af
gods af samme art på den plads og det tidspunkt, hvor godset efter aftalen skulle ekspederes.
Godsets værdi skal fastsættes efter markedsprisen eller i mangel heraf efter den sædvanlige
værdi af gods af samme art og kvalitet.
Stk. 2. Erstatningen kan dog ikke overstige 666,67 SDR for hvert kollo eller anden enhed af
godset eller 2 SDR pr. kilo bruttovægt af det gods, som er bortkommet eller beskadiget,
afhængigt af hvad der giver det højeste beløb. For hvert enkelt skadestilfælde kan den samlede
erstatning ikke overstige 266.666,67 SDR.
Stk. 3. Anvendes der container, pallet, eller anden lignende transportindretning til at samle
godset, anses transportindretningens indhold for at udgøre et kollo eller anden enhed af
godset, og erstatningen kan da ikke overstige 100.000 kr. pr. kollo eller det lavere an-
svarsbegrænsningsbeløb, der måtte følge af bestemmelsen ovenfor i stk. 2, såfremt den
beløbsmæssige ansvarsbegrænsning blev beregnet som summen af de enkelte godsenheder,
der indgår i det enkelte kollo."

Containeren og dens bortkomst.

Den 20. maj 1998 blev der i Københavns Havn modtaget 12 paller med vin og spiritus afsendt
af Trans-Alko og 8 paller med lakrids og chokolade afsendt af Toms Fabrikker. Godset skulle
med Eimskips skib Hanne Sif, der afgik fra Københavns havn den 22. maj 1998. Af de medføl-
gende ladesedler fremgik, at der var tale om i alt 488 kolli vin og spiritus med en vægt på
7.631 kg og 414 kolli lakrids og chokolade med en vægt på 3.692 kg. Ladesedlerne er alle
påført forkortelsen S.T.C.. Godset blev stuvet i container nr. IEAU 441104-5 af ansatte i
Københavns Havn, og containeren blev placeret i en opmarchbane i containerterminalen. Da
containeren skulle indlastes i skibet, var den forsvundet.

Eimskip rejste i den anledning krav om erstatning mod Københavns Havn på 579.930,00 kr.


- 4 -





Tryg-Baltica har som ansvarsassurandør for Københavns Havn efterfølgende udbetalt i alt
229.864,00 kr. i erstatning til Eimskip under henvisning til ansvarsbegrænsningsreglerne i
DSAB 1997 § 26, stk. 2 og 3. Ved betalingen blev erstatningskravet for så vidt angår godset
fra Toms Fabrikker dækket fuldt ud.

Påstande

Eimskip har nedlagt påstand om, at Københavns Havn dømmes til at betale forskellen mellem
det krævede og det betalte beløb eller 350.066,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra
sagens anlæg, til betaling sker, samt sædvanlig procesrente af 54.864,00 kr. fra sagens anlæg
til den 29. marts 2000.

Københavns Havn har taget bekræftende til genmæle over for påstanden om betaling af
sædvanlig procesrente af 54.864,00 kr. fra sagens anlæg til den 29. marts 2000, men har i
øvrigt påstået frifindelse.

Forklaringer

Thomas Lærke Hvilsted-Olsen har forklaret, at han er operationschef i Eimskip Danmark. I
maj 1998 var han sektionsleder i DFDS Liner Agency, hvor han havde ansvaret for agenturet
for Eimskip. DFDS har været agent for Eimskip siden 1968 og har som agent sørget for, at
gods, der skulle med rederiets skibe, kom ud til skibene, når de anløb Københavns Havn. Kun
ca. 1/3 af det gods, som blev lastet, var på forhånd blevet anmeldt overfor DFDS. Resten af
godset, særligt fra de faste leverandører, blev afleveret i Københavns Frihavn af le-
verandørerne uden forudgående anmeldelse. Ofte udfærdigede leverandørerne også selv
ladesedlerne. Havnen beholdt ladesedlerne, indtil godset var stuvet i containere. Derefter fik
DFDS et eksemplar af ladesedlerne til brug for udfærdigelse af konnossement. Forkortelsen
S.T.C. er påført af pakhuset i Københavns Frihavn og står for Said to Contain. Forkortelsen er
et udtryk for, at de ansatte i pakhuset ikke har talt op, om de indleverede paller med gods
indeholdt det på ladesedlen angivne antal kolli. Vidnet kender intet til forhandlingerne om
kontrakten mellem Eimskip og Københavns Havn.

Underdirektør i Københavns Frihavn Mogens Friis Hansen har forklaret, at samarbejdet
mellem Eimskip og Københavns Havn har bestået siden 1987. Forud herfor havde Eimskip en
aftale med DFDS om udførelse af stevedore- og terminalopgaver på Sluseholmen. Den aftale,
parterne indgik i 1987, var baseret på den aftale, som Eimskip havde haft med DFDS, og som


- 5 -





givetvis må have henvist til DSAB, der er det almindelige grundlag for udførelse af
stevedoreopgaver. Henvisningen til Reglementet blev indsat på foranledning af Københavns
Havn, fordi stevedoreopgaverne skulle udføres i Københavns Frihavn. Det var ikke tanken med
henvisningen til Reglementet at ændre ved DSAB's betydning for kontraktsforholdet. Ved
begrebet "Tally and measuring" forstås, at stevedoren skal holde styr på, hvor mange enheder
der modtages og håndteres af stevedoren, f.eks. antallet af paller. Dette dokumenteres ved
pakkelister, som lægges i containeren. Summen af pakkelister udgør beregningsgrundlaget ved
afregning over for Eimskip.

Torben Madsen har forklaret, at han er terminalchef i Københavns Frihavn, hvor han blandt
andet modtager gods og kontrollerer, at godset kommer i de rigtige containere. Han har
kvitteret for modtagelsen af godset på ladesedlerne og påført containernummer samt
forkortelsen S.T.C.. Forkortelsen er udtryk for, at han ikke har kontrolleret antallet af kolli,
fordi godset var pakket på paller, heller ikke i de tilfælde hvor indpakningen var gennemsigtig.
Godset tages ikke af pallerne, men køres direkte i containeren på pallerne.

Leif Thomassen har forklaret, at han har været ansat i Københavns Frihavn siden 1987, hvor
han som formand tager sig af modtagelse og udlevering af gods, samt pakning og udpakning af
containere. Vin og spiritus bliver altid afleveret af afsenderen på paller omgivet af krympefolie.
Det er ikke muligt at tælle antallet af kolli på pallerne, og man tæller derfor kun pallerne og
påfører den modtagne ladeseddel S.T.C.. Man har fulgt samme procedure i hele hans
ansættelsestid. Hvis antallet af paller ikke fremgår af ladesedlen, påfører han dette.

Anbringender

Eimskips advokat har gjort gældende, at ansvarsbegrænsningsreglerne i Reglementet finder
anvendelse. Reglerne i denne bekendtgørelse kan ifølge udtalelser fra Trafikministeriet som
udgangspunkt ikke fraviges ved aftale. Desuden er henvisningen til Reglementet indsat i den
mellem parterne indgåede aftale på foranledning af Københavns Havn, der derfor må bære
enhver risiko for eventuelle uklarheder i aftalen om, hvilken ansvarsbegrænsning, der finder
anvendelse. Københavns Havn har ikke godtgjort, at ansvarsbegrænsningsreglerne i DSAB
1997 skulle finde anvendelse. Retten må derfor anvende det sæt ansvarsbegrænsningsregler,
som giver det for Eimskip gunstigste resultat.

Selvom ansvarsbegrænsningsreglerne i DSAB 1997 måtte finde anvendelse, bestrides det, at
beregningen af ansvarsbegrænsningen skal baseres på godsets vægt. Det gøres således


- 6 -





gældende, at beregningen efter DSAB 1997 § 26, stk. 3 som udgangspunkt skal baseres på
10.000 SDR pr. palle. Subsidiært gøres det gældende, at beregningen skal foretages på
grundlag af det samlede antal kolli, der var pakket på de i Københavns Havn afleverede paller.
Antallet af kolli fremgår af stevedoreaftalen, idet stevedorearbejdet også omfatter "tally and
measuring", hvilket indebærer, at Københavns Havn har pligt til på Eimskips vegne at
kontrollere antallet af kolli på de afleverede paller. Antallet af kolli oplyses af Eimskip i de
udstedte transportdokumenter og lægges til grund for opgørelsen af Eimskips eventuelle
erstatningsansvar i forhold til afsenderne. Der er parallelitet til sølovens regler om an-
svarsbegrænsning, jfr. Sølovens §§ 280- 81. Skulle sagen afgøres efter sølovens regler, ville
man formentlig basere beregningen af ansvarsbegrænsningen på det samlede antal kolli.

Værdien af containeren er dokumenteret ved en fremlagt faktura fra leasingfirmaet. Beløbet
kan ikke anses for ubilligt.

Københavns Havns advokat har gjort gældende, at det er ansvarsbegrænsningsreglerne i DSAB
1997, der finder anvendelse. Det fremgår ikke af Reglementet eller af forarbejderne hertil, at
reglerne i bekendtgørelsen er præceptive. Det var tanken, at bekendtgørelsens bestemmelser
af privatretlig karakter skulle afspejle de gældende regler i DSAB og Søloven, men
bekendtgørelsen er ikke blevet ændret i overensstemmelse med disse regler. De dele af
bekendtgørelsen, som ikke har betydning for den offentligretlige regulering, kan derfor fraviges
ved aftale mellem professionelle parter.

Det gøres endvidere gældende, at det klart var parternes hensigt, at DSAB 1997 skulle finde
anvendelse. Mogens Friis Hansen har forklaret, at henvisningen til Reglementet alene blev
indføjet i aftalen for en god ordens skyld. Det var således ikke tilsigtet med henvisningen at
ændre ved, at reglerne i DSAB skulle finde anvendelse. Eimskip har ikke godtgjort, at man
havde en anden opfattelse, og har således ikke haft en berettiget forventning om at blive stillet
efter den mest gunstige bestemmelse.

Efter DSAB 1997 § 26, stk. 3 skal beregningen af ansvarsbegrænsningen som udgangspunkt
baseres på godsets vægt, når godset er pakket på paller. Dog kan erstatningen maksimalt
udgøre 10.000 SDR pr. palle. Det bestrides, at beregningen skal baseres på antallet af kolli
pakket på pallerne. Stevedoren har ikke haft mulighed for at kontrollere antallet af kolli, fordi
godset var pakket på paller, hvilket Eimskip er blevet gjort opmærksom på. Begrebet "Tally
and measuring" skal forstås i overensstemmelse med den opgave, som stevedoren havde, og
som han fik betaling for, hvilket konkret var at håndtere gods pakket på et antal paller. I den


- 7 -





situation påhviler det ikke stevedoren at tælle antallet af kolli på pallerne.

Det bestrides, at den forsvundne container havde en værdi på 14.930 kr..

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Reglementet er udstedt i medfør af lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn.
Efter denne lovs § 2, stk. 3, er der efter rettens opfattelse alene hjemmel til at fastsætte
offentligretlige regler for driften af Københavns Frihavn, hvorimod Trafikministeriet ikke har
hjemmel til at regulere forholdet mellem havnen og private aftaleparter, og da slet ikke
præceptivt. I de tilfælde, hvor havnen ved en aftale med trediemand har fraveget de
privatretlige regler i bekendtgørelsen, gælder således bestemmelserne i aftalen.

Det fremgår af Mogens Friis Hansens forklaring, at man ved indgåelsen af stevedoreaftalen
med Eimskip tilsigtede, at Eimskip fik samme betjening, som rederiet hidtil havde haft hos
DFDS, hvor DSAB fandt anvendelse, og at man ikke ved at indføje en henvisning til
Reglementet ønskede at ændre ved, at regelgrundlaget var DSAB. Det lægges derfor til grund,
at parterne har tilsigtet, at DSAB 1997 skulle finde anvendelse.

Når godset er samlet på paller, følger det af DSAB 1997 § 26, stk. 3, at pallen udgør et kollo
ved beregning af erstatning efter § 26, stk. 2, således at der ses bort fra antallet af kolli, som
findes på den enkelte palle, medmindre antallet fremgår af stevedoreaftalen. I det foreliggende
tilfælde fremgik dette antal ikke af stevedoreaftalen, men alene af de ladesedler, som
afsenderen havde udfærdiget. Disse ladesedler er ikke en del af stevedoreaftalen og vedrører
alene forholdet mellem afsenderen og Eimskip. Erstatningen udgør derfor efter § 26, stk. 2,
enten 12 kolli à 666,67 SDR = 8.000,04 SDR, eller den samlede bruttovægt af pallerne og det
herpå pakkede gods, 7.631 kg x 2 SDR = 15.262 SDR, afhængig af, hvad der giver det højeste
beløb. Beløbet er mindre end den i § 26, stk. 3 angivne begrænsning på 10.000 SDR pr. palle.
Da Eimskip har fået udbetalt erstatning svarende til det anførte beløb, skal der ikke ydes
yderligere erstatning for det bortkomne gods bortset fra rentebeløbet, som der er enighed om.

Eimskip har ikke dokumenteret, at containerens værdi oversteg de 10.000 kr., som er betalt.

Bortset fra spørgsmålet om betaling af renter tager retten herefter Københavns Havns
frifindelsespåstand til følge.



- 8 -





Under hensyn til, at Københavns Havn selv har bidraget til uklarheden om, hvilket sæt regler
der finder anvendelse mellem parterne, finder retten, at hver part bør bære sine egne
omkostninger.


T H I K E N D E S F O R R E T:


Inden 14 dage betaler Københavns Havn til Eimskip sædvanlig procesrente af 54.864,00 kr. fra
den 9. februar 2000 til den 29. marts 2000.

I øvrigt frifindes Københavns Havn.

Hver part bærer sine egne omkostninger.


Jørn Hansen Elmer Ole Gernyx




















(sign.)


Udskriftens rigtighed bekræftes

p. j. v. Sø- og Handelsretten, den



ler. Dog kan erstatningen maksimalt
udgøre 10.000 SDR pr. palle. Det bestrides, at beregningen skal baseres på antallet af kolli
pakket på pallerne. Stevedoren har ikke haft mulighed for at kontrollere antallet af kolli, fordi
godset var pakket på paller, hvilket Eimskip er blevet gjort opmærksom på. Begrebet "Tally
and measuring" skal forstås i overensstemmelse med den opgave, som stevedoren havde, og
som han fik betaling for, hvilket konkret var at håndtere gods pakket på et antal paller. I den


- 7 -





situation påhviler det ikke stevedoren at tælle antallet af kolli på pallerne.

Det bestrides, at den forsvundne container havde en værdi på 14.930 kr..

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Reglementet er udstedt i medfør af lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn.
Efter denne lovs § 2, stk. 3, er der efter rettens opfattelse alene hjemmel til at fastsætte
offentligretlige regler for driften af Københavns Frihavn, hvorimod Trafikministeriet ikke har
hjemmel til at regulere forholdet mellem havnen og private aftaleparter, og da slet ikke
præceptivt. I de tilfælde, hvor havnen ved en aftale med trediemand har fraveget de
privatretlige regler i bekendtgørelsen, gælder således bestemmelserne i aftalen.

Det fremgår af Mogens Friis Hansens forklaring, at man ved indgåelsen af stevedoreaftalen
med Eimskip tilsigtede, at Eimskip fik samme betjening, som rederiet hidtil havde haft hos
DFDS, hvor DSAB fandt anvendelse, og at man ikke ved at indføje en henvisning til
Reglementet ønskede at ændre ved, at regelgrundlaget var DSAB. Det lægges derfor til grund,
at parterne har tilsigtet, at DSAB 1997 skulle finde anvendelse.

Når godset er samlet på paller, følger det af DSAB 1997 § 26, stk. 3, at pallen udgør et kollo
ved beregning af erstatning efter § 26, stk. 2, således at der ses bort fra antallet af kolli, som
findes på den enkelte palle, medmindre antallet fremgår af stevedoreaftalen. I det foreliggende
tilfælde fremgik dette antal ikke af stevedoreaftalen, men alene af de ladesedler, som
afsenderen havde udfærdiget. Disse ladesedler er ikke en del af stevedoreaftalen og vedrører
alene forholdet mellem afsenderen og Eimskip. Erstatningen udgør derfor efter § 26, stk. 2,
enten 12 kolli à 666,67 SDR = 8.000,04 SDR, eller den samlede bruttovægt af

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»