Danske lov

Sag om vildledende markedsføring

Resumé

Tiltale for vildledende markedsføring af telefonabonnementer og for vildledende fremgangsmåde ved tegning af telefonabonnementer.

Dom i sagen M-1-05 

Anklagemyndigheden
(Fuldmægtig Christina Holst Riis, Forbrugerombudsmanden)

mod 

Tiltalte 
(Advokat Michael Brandt)

Under denne sag har anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved anklageskrift af 20. januar 2005, som berigtiget under domsforhandlingen den 19. september 2005, rejst tiltale mod tiltalte (i det følgende: tiltalte) for: 

"overtrædelse af markedsføringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 1 og stk. 3, ved i perioden fra marts 2003 til og med juni 2003 at have anvendt en for forbrugerne vildledende fremgangsmåde ved tegning af telefonabonnementer, idet tiltalte formidlede sit salg af telefonabonnementer ved, at provisionslønnede sælgere i offentligt rum,­ herunder på gågader og jernbanestationer ­ henvendte sig til forbipasserende forbrugere, fra hvem de på en blanket indhentede eller forsøgte at indhente en underskrift, der efterfølgende dannede grundlag for tilmelding af en bindende aftale, uanset blanketten i den nævnte periode var udformet således, at det var uklart, om forbrugernes underskrift kunne opfattes som andet og mere end en accept af, at tiltalte til forbrugeren kunne fremsende skriftligt materiale og tilbud vedrørende tiltaltes ydelser."

Tiltalte har nægtet sig skyldig. 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. 

Sagsfremstilling

I marts 2003 indgik tiltalte aftale med Appco Direct ApS (i det følgende: Appco) om, at Appco skulle forestå salg af telefon-abonnementer for tiltalte. Salget skulle foregå ved såkaldt "sampling", idet Appcos salgsmedarbejdere på togstationer og i indkøbscentre og butikker uopfordret skulle rette henvendelse til forbrugere. Salgsmaterialet bestod af en brochure med tilmeldingsblanket, som tiltalte udarbejdede. Den første brochure, der blev uddelt, var i A5-format. Den ene side indeholdt oplysning om tiltalte's priser og det konkrete tilbud, mens den anden side udgjordes af en tilmeldingsblanket med overskriften: "Udfyld og send ind. Så ringer du til halv pris de næste 6 måneder!". Nedenunder var en mindre overskrift med teksten: "Husk at afmelde din Duét eller FavoritAftale inden du indsender din kupon." Hernæst fulgte 2 afkrydsningsfelter. Det første felt var forhåndsafkrydset og havde teksten: "Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes tiltalte Telefon Abonnement til 108 kr. pr. måned". I feltet nedenunder kunne forbrugeren ved at sætte et kryds desuden kunne tilmelde sig tryk-selv service light med vis nummer og viderestilling for 16 kr. Foruden felter med navn og adresse var der felterne "Nuværende telefonselskab" og "Evt. Tele Danmark kontonr.", idet det dog i en stjernenote var angivet, at tiltalte ville ringe til forbrugeren og få denne oplysning, der fremgår af et kontoudtog, hvis feltet ikke var udfyldt. Derefter fulgte en rubrik til forbrugerens underskrift. Under denne stod der til venstre med fed skrift: "Husk at tilmelde dig BetalingsService ­ se hvordan på www.1001.dk", og til højre var der under underskrifts-rubrikken et afkrydsningsfelt og teksten: "Ja tak, tiltalte må gerne kontakte mig med information om produkter samt benytte mine trafikdata for at kunne tilbyde en bedre service". 

Fra den 23. maj 2003 gik tiltalte over til en ny pjece, der var udformet på lignende måde som den første. Overskriften på denne blanket var: "Om kort tid ringer du gratis ­ hver søndag!", og tilmeldingsblanketten indeholdt på lignende måde et forhånds-afkrydset felt med ordlyden: "Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes tiltalte Weekend+ til 116 kr. pr. måned og ringe gratis hver søndag". Blanketten svarede i øvrigt til den første blanket. Den 26. juni 2003 ændredes salgsmaterialet på ny. Blanketten fik nu overskriften: "Tilmelding", og nederst til højre udgik afkrydsningsfeltet, hvor forbrugeren kunne give samtykke til at få tilsendt materiale og til tiltalte's brug af trafikdata. 

Forklaringer

Salgsdirektør hos tiltalte, AA, har forklaret, at tiltalte har outsourcet en række opgaver til eksterne samarbejdspartnere. Appco er stort et internationalt firma, som ikke er koncernforbundet med tiltalte, og som har erfaringer med sampling, bl.a. for Red Barnet og Falck. Appco fik 150 kr. per ny kunde, som blev godkendt af tiltalte. Tiltalte skulle selv betale udgiften til DSB og metroselskabet og til de butikker og indkøbscentre, hvor salget fandt sted. Udgiften hertil varierede meget. Eksempelvis fik Imerco enten to flasker vin eller 45 kr. pr. godkendt kunde, mens DSB samlet skulle have 199.800 kr. for det salg, der fandt sted fra DSB's stationer. Den gennemsnitlige salgsomkostning per kunde var 180 kr. Der blev i den 3 måneders periode, som sagen angår, tegnet ca. 65.000 nye abonnementer. Tiltalte fik så få klager vedrørende salget, at han ikke blev informeret herom. Han fik først kendskab til, at der var klager, da sagen blev omtalt i pressen. Appco aflønnede og stod for den salgsmæssige oplæring af medarbejderne, mens tiltalte stod for oplæringen i tiltalte's produkter. 

Konsulent hos tiltalte, BB, har forklaret, at de nye kunder, når de fik tilsendt bekræftelsen fra tiltalte, blev oplyst om, at de kunne fortryde skiftet af teleselskab inden for en frist på 14 dage. Det viste sig imidlertid, at kunderne allerede inden bekræftelsesbrevet modtog et brev fra TDC om, at de ikke længere var kunder hos TDC. Det gjorde mange kunder forvirrede. Tiltalte valgte derfor den 11. april 2003 at sætte et klistermærke på de første brochurer med oplysning om fortrydelsesretten. De senere brochurer indeholdt oplysning om fortrydelsesretten. Den seneste blanket fik overskriften "Tilmelding", for at kunderne ikke skulle kunne være i tvivl om, at de indgik en bindende aftale med et nyt teleselskab.

Hun underviste sælgerne i tiltalte's produkt, herunder priser, vis nummer-funktion, opsigelse af abonnementet og andre forhold omkring abonnementet. Denne uddannelse af sælgerne blev afsluttet med en eksamen. Derudover opstillede hun retningslinier for salgsmedarbejdernes opførsel over for kunderne og deres påklædning. Appco stod for undervisningen i salgsteknik. Tiltalte førte kontrol med, om salgsmedarbejderne levede op til retningslinierne, bl.a. med "Mystery Shoppers", som udgav sig for at være kunder. Undervejs i forløbet fik salgsmedarbejderne en tiltalte-bluse på, hvor der stod "Ring gratis hver søndag". I starten var der 20 sælgere på landsplan, i slutningen af perioden 80. Klagerne kom først efter, at DR i programmet "Kontant" tog tiltalte's salgsmetode op. Dog havde enkelte i starten af perioden klaget til tiltalte's kundeservice på grund af forvirring omkring fortrydelsesfristen og brevet fra TDC. 

CC har forklaret, at hun er socialrådgiver, og at hun på vej hjem fra arbejde i myldretiden blev kontaktet af en salgsmedarbejder på Jægersborg Station. Han spurgte hende, om hun ville være kunde hos tiltalte. Hun sagde, at det ville hun ikke, men at hun gerne ville have noget informationsmateriale. Hun skriver ikke under på noget, hun ikke har læst igennem, men da salgsmedarbejderen bad hende kvittere for modtagelsen af materialet, satte hun sin underskrift på blanketten uden at læse den igennem. Det var ikke var blankettens tekst, der fik hende til at skrive under, men derimod salgsmedarbejderens udtalelser om, at hun ikke blev bundet til noget. 

DD har forklaret, at hun er civilingeniør og konsulent i Rambøll. Hun blev i Ballerup Centret kontaktet af en salgsmedarbejder, som spurgte, om hun ville kontaktes af tiltalte inden for 14 dage. Det sagde hun ja til. Salgsmedarbejderen gav hende herefter en blanket og bad hende underskrive den. Hun sætter ellers ikke sin underskrift på noget, hun ikke har læst, men da salgs-medarbejderen sagde, at tiltalte kun måtte kontakte hende, hvis hun skrev under, satte hun sin underskrift på blanketten uden at læse den igennem. Det var ikke var blankettens tekst, der fik hende til at skrive under, men derimod salgsmedarbejderens udtalelser om, at hun ikke blev bundet til noget.

EE har forklaret, at hun blev kontaktet af en salgsmedarbejder på Odense Banegård, hvor hun var på vej til bussen. Han præsenterede sig som sælger fra tiltalte og spurgte, om hun ville have information om tiltalte. Det ville hun godt. Hun kan ikke huske, om hun selv udfyldte blanketten, eller om salgsmedarbejderen udfyldte den med hendes oplysninger, men hun skrev blanketten under. Hun spurgte, hvorfor hun skulle skrive under på blanketten, og salgsmedarbejderen svarede, at det var for, at tiltalte kunne sende hende informationsmateriale. Hun læste ikke blanketten igennem, inden hun skrev under. Det var ikke var blankettens tekst, der fik hende til at skrive under, men derimod salgsmedarbejderens udtalelser om, at hun ikke blev bundet til noget. 

Parternes synspunkter

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at brochuren og tilmeldingsblanketten var vildledende. Det fremstod som uklart for forbrugeren, om denne underskrev en bindende abonnementsaftale eller blot en anmodning om at få oplysninger, og markedsføringsmaterialet var derfor vildledende, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 1. Den fremgangsmåde, som blev anvendt ved markedsføringen, var ligeledes vildledende, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 3. Det må således efter bevisførelsen lægges til grund, at salgsmedarbejderne har vildledt forbrugerne ved at sige til dem, at de ikke underskrev nogen bindende aftale, men alene en anmodning om informationsmateriale. Der skal ved vurderingen af, om blanketten og sælgernes fremgangsmåde har været vildledende, lægges vægt på, at blanketten blev uddelt på steder, hvor folk sædvanligvis befinder sig en fortravlet situation. Dette skærper kravet til indholdet af blanketten og til sælgernes adfærd. Der er endvidere tale om et usædvanligt og 
kompliceret produkt, som en forbruger ikke kan forventes at kunne tage stilling til på de steder, hvorfra sælgerne tilbød abonnementerne. Tiltalte må anses for rette tiltalte, jf. straffelovens § 27, idet det var tiltalte, som havde udarbejdet det markedsføringsmateriale, som tiltalte lod Appco uddele, ligesom tiltalte havde betydelig indflydelse på, hvordan salget skete. 

Forsvareren har gjort gældende, at markedsføringsmaterialet ikke var vildledende. Det fremgik klart af tilmeldingsblanketten, at der var tale om en "tilmelding" til et telefonabonnement. Der må tages udgangspunkt i den almindeligt veloplyste gennemsnits-forbruger, der ved gennemlæsning af blanketten ikke kan have været i tvivl om, at underskriften i givet fald blev sat på en abonnementsaftale, som i øvrigt ikke var mere bindende, end at forbrugeren kunne fortryde aftalen inden for den frist, som forbrugeraftaleloven sætter herfor. Selv om nogle salgsmedarbejdere muligt gik for vidt i deres udtalelser, må det i hvert fald efter bevisførelsen lægges til grund, at det var disse udtalelser, men derimod ikke brochuren og tilmeldingsblanketten, som var vildledende. Som anklageskriftet er affattet, kan vildledende udtalelser fra salgsmedarbejdernes side imidlertid ikke begrunde domfældelse af tiltalte, idet anklageskriftet angiver, at tilmeldingsblanketten var vildledende, hvilket imidlertid ikke er 
tilfældet. Tiltalte kan endvidere ikke anses for rette tiltalte, idet markedsføringen ikke er sket inden for tiltalte's virksomhed, jf. straffelovens § 27, men derimod foretaget af Appco, med hvem tiltalte ikke kan identificeres. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Markedsføring på togstationer, i indkøbscentre eller i øvrigt i det offentlige rum er ikke forbudt, og der er intet grundlag for at anse markedsføring i det offentlige rum for vildledende i sig selv. 

Retten finder, at det må stå en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger, som læser tilmeldings-blanketten igennem, klart, at forbrugeren ved sin underskrift herpå tegner telefonabonnement hos tiltalte. En sådan forbruger kan efter rettens opfattelse ikke med rimelighed tro, at underskriften på blanketten blot skulle indebære et samtykke til senere at få tilsendt - eller en kvittering for allerede at have modtaget - oplysninger fra tiltalte. Det fremgår således udtrykkeligt af tilmeldingsblanketten, at forbrugeren ønsker at blive tilmeldt tiltalte's telefonabonnement til en angiven pris per måned, og at forbrugeren skal huske at tilmelde sig Betalingsservice. Forbrugeren skal endvidere give visse oplysninger, som kun kan have mening, hvis hensigten med det hele er, at forbrugerens bestående abonnement overføres til tiltalte. At forbrugeren ­ efter at have skrevet under herpå ­ yderligere ved afkrydsning kan give samtykke til at modtage visse oplysninger fra tiltalte og til at tiltalte anvender trafikoplysninger, kan ikke føre til nogen anden forståelse. De forbrugere, som anklagemyndigheden har ført som vidner under sagen, har da også alle samstemmende forklaret, at det ikke var teksten i blanketten ­ som de end ikke læste igennem - der fik dem til at skrive under på tilmeldingsblanketten, men derimod den pågældende salgsmedarbejders udtalelser om, at de ikke blev bundet til noget. 

Tiltalte frifindes for tiltalen for så vidt angår anklageskriftets angivelse af, at tilmeldingsblanketten var udformet således, at det var uklart, om forbrugernes underskrift kunne opfattes som andet og mere end en accept af, at tiltalte til forbrugeren kunne fremsende skriftligt materiale og tilbud vedrørende tiltaltes ydelser, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 1, om vildledende eller mangelfulde angivelser. 
Således som anklageskriftet er udformet, er der ikke rejst tiltale for, at de pågældende sælgere ved deres tilsagn har vildledt forbrugeren, og da tiltalen for overtrædelse af markedsføringslovens § 2, stk. 3, om vildledende fremgangsmåde, således som anklageskriftet er udformet, er nøje knyttet sammen med tiltalen for overtrædelse af § 2, stk. 1, om vildledende eller mangelfulde angivelser, frifinder retten i det hele tiltalte. 

T H I K E N D E S F O R R E T

Tiltalte frifindes. 

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder til den valgte forsvarer, advokat Michael Brandt, et beløb på 30.000 kr. med tillæg af 25 % moms. 


Søren Rathmann
Ole Lundsgaard Andersen 
Michael B. Elmer 
Laura Larsen 
Rut Jørgensen 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Vi er medlemmer af