Advokater-Troels

Varemærkers lighed - Pradaxa - Ipraxa

Resumé

Ordmærket PRADAXA var ikke til hinder for registrering af ordmærket IPRAXA. Begge ordmærker var registreret for farmaceutiske produkter. Sagen angår sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærkers (Ankenævnet), afgørelse af 16. oktober 2008, der stadfæstede Patent‐ og Varemærkestyrelsens registrering af ordmærket IPRAXA. Sagsøgeren, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (Boehringer), har som indehaver af ordmærket PRADAXA rejst indsigelse mod afgørelsen.

Dom i sagen V12108


Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG
(advokat Christian Akhøj)

mod

Ankenævnet for Patenter og Varemærker
(Kammeradvokaten ved advokat Tomas Ilsøe Andersen)

Indledning
Sagen angår sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærkers (Ankenævnet), afgørelse af 16. oktober 2008, der stadfæstede Patent og Varemærkestyrelsens registrering af ordmærket IPRAXA. Sagsøgeren, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (Boehringer), har som indehaver af ordmærket PRADAXA rejst indsigelse mod afgørelsen.

Påstande

Boehringer har nedlagt endelig påstand om, at Ankenævnet afgørelse af 16. oktober 2008 omgøres, således at MP 885476 slettes af det danske varemærkeregister i sin helhed.

Ankenævnet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling
Boehringer er indehaver af EUvaremærket PRADAXA (ordmærke), registreret for klasse 5, "Pharmaceutical products". Ansøgningsdatoen var den 8. juli 2003 og registreringsdatoen den 1. marts 2005. Den 29. juni 2006 notificerede World Intellectual Property Organization (WIPO) Patent og Varemærkestyrelsen om, at Norton Healthcare Limited, Storbritannien, som indehaver af den internationale registrering MP 885476 havde designeret Danmark den 22. februar 2006 for varemærket IPRAXA i klasse 5 og klasse 10. Registreringen af varemærket blev offentliggjort i Dansk Varemærketidende den 27. december 2006.
På vegne af Boehringer rejste Internationalt PatentBureau A/S den 22. februar 2007 i medfør af varemærkelovens § 23 indsigelse mod designeringen med henvisning til, at mærket IPRAXA var forveksleligt med Boehringers ældre mærke PRADAXA.
Den 31. juli 2007 traf Patent og Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen. Boehringers indsigelse blev ikke taget til følge, og designeringen blev opretholdt med følgende begrundelse:

...
3. Vurdering og konklusion

Indehavers mærke: MP 885476, ordmærket

IPRAXA

Registreret for:
Klasse 5:

Pharmaceutical, medicinal, medical, veterinary and sanitary preparations and substances; pharmaceutical preparations and substances for use in the prevention or treatment of respiratory conditions, illnesses or respiratory disorders including asthma, bronchitis, emphysema and COPD;

pharmaceutical preparations and substances for use in respiratory inhaler devices; solutions for oral inhalation after nebulisation; preparations and substances for oral inhalation for nebulisation;
suspensions for oral inhalation for nebulisation.

Klasse 10:
Surgical, medical, dental, veterinary and diagnostic apparatus, devices and instruments; inhalation devices, inhalers, metered dose inhalers, dry powder inhalers, aerosol inhalers and aqueous inhalers, all for the treatment of respiratory conditions or ailments; nebulisers; parts, components and fittings for the aforesaid goods.

Indsigers mærke: CTM3249182, ordmærket

PRADAXA

Registreret i klasse 5 for: Farmaceutiske produkter.

Der er i begge tilfælde tale om mærker uden nogen kendt betydning.

Indehavers mærke består af 6 bogstaver, og indsigers mærke består af 7 bogstaver. Den naturlige opdeling af ordene er hhv.:

IPRAXA og
PRADAXA

Ved bedømmelsen af mærkeligheden mellem to varemærker sker der en helhedsvurdering, hvor
der bl.a. tages hensyn til den synsmæssige og lydlige lighed mellem mærkerne.

Indehavers varemærke indledes med vokalen I, der både synsmæssigt, p.g.a. at der er tale om den
indledende stavelse og lydmæssigt, fordi der er tale om en klar og tydelig udtale, fremstår som
distinkt stavelse i mærket. Mærkerne har desuden kun den sidste stavelse, et enkelt A til fælles.

Uanset, at der er bogstavrækkefølge til fælles for begge mærker, PRA og XA, er det styrelsens opfattelse, at mærkerne ikke ligner hinanden.

Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på den forskellige indledning af mærkerne, der er med til at give en væsentligt forskellig opbygning og et væsentligt forskelligt lydbillede samt den omstændighed, at mærkerne kun har én stavelse til fælles.

Der er sammenfald af varer i klasse 5.

Indsiger har under sagen gjort gældende, at beskyttelsen for indsigers mærke bør udstrækkes til også at omfatte varer i klasse 10. Da mærkerne som nævnt oven for ikke ligner hinanden, har styrelsen ikke under sagen fundet anledning til at tage stilling til denne påstand.

Konklusion

Der er sammenfald af varer f.s.v.a. klasse 5, men da mærkerne ikke ligner hinanden, er mærkerne ikke forvekslelige, og der vil ikke kunne antages en forbindelse mellem dem.

Indsigelsen tages derfor ikke til følge, og indehavers varemærke opretholdes i fuldt omfang. Afgørelsen er truffet efter vare-mærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.

Internationalt PatentBureau A/S indbragte på vegne af Boehringer afgørelsen for Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Af en udtalelse fra Patent og Varemærkestyrelsen til brug for sagens behandling i Ankenævnet fremgik bl.a.:

"...
Vi skal ... fastholde, at særligt den forskellige indledning af mærkerne bevirker en væsentligt forskellig opbygning af mærkerne og et væsentligt forskelligt lydbillede.

Klager har som nyt argument henvist til, at der ved lighedsbedømmelsen bør tages særligt hensyn til risikoen for fejlmedicinering og de alvorlige konsekvenser, dette kan få.

Vi er imidlertid uenige med klager i, at et sådant forhold kan være afgørende for vurderingen af ligheden mellem to varemærker efter varemærkelovens § 15, stk. 1. Sådanne forhold varetages af Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelser for lægemidler, idet det af lægemiddellovens § 58 bl.a. fremgår, at navnet på et lægemiddel skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, og at det ikke må kunne forveksles med andre lægemidler. Det er i den forbindelse netop Lægemiddelstyrelsens opgave at varetage de almene sundhedsmæssige hensyn, herunder at sikre, at lægemidlernes navne ikke kan give anledning til fejlmedicinering.

Denne opgave tilkommer hverken styrelsen eller ankenævnet.

Det er derimod vores opfattelse, at varemærker, der vedrører lægemidler, skal vurderes efter de samme principper som alle andre varemærker, og at der ikke gælder særlige regler for varemærker, der vedrører varer i klasse 5.

I den forbindelse skal bemærkes, at der i forbindelse med vurderingen af ligheden mellem mærker for lægemidler efter vores opfattelse kan tages hensyn til, om de pågældende lægemidler alene anvendes af sygehuslæger, eller om lægemidlet også forhandles gennem apoteker eller kan købes i håndkøb. Der er nemlig i disse situationer tale om, at aftagergruppen kan have forskellig sammensætning, hvilket kan have indflydelse på, hvorledes mærket og dets bestanddele vil blive opfattet af aftagergruppen. Således må læger og apotekere antages at have et stort kendskab til latin og medicinske betegnelser, hvorimod den almindelige patient sædvanligvis har et ringe kendskab hertil. Hvad der måtte anses for at være et svagt eller beskrivende mærke set fra en læges eller apotekers perspektiv, kan således meget vel være særdeles stærkt og særpræget, når
mærket ses fra patientens perspektiv.

I nærværende sag ses de omhandlede mærker ikke at have noget begrebsmæssigt indhold, ligesom det ikke er oplyst, om de omhandlede varer har en særlig aftagergruppe. Det må derfor antages, at den begrebsmæssige opfattelse af mærkerne er ens hos alle de potentielle aftagere, nemlig læger, sygehuspersonale, apotekere og patienter, og at denne opfattelse ikke bidrager til at gøre mærkerne svage.

Som anført ovenfor er det imidlertid vores opfattelse, at selvom mærkerne må anses for at være stærkt særpræget, så indeholder de tilstrækkelige forskelle til, at der ikke består en risiko for forveksling mellem mærkerne, dette også selvom de anvendes for identiske varer.
..."

Den 16. oktober 2008 stadfæstede Ankenævnet den påklagede afgørelse med følgende begrundelse:

"Uanset varemærkerne IPRAXA og PRADAXA, som anført af klageren, i et vist omfang fremtræder ens visuelt, tiltræder ankenævnet af de af Patent og Varemærkestyrelsen anførte grunde, herunder navnlig at indehavers varemærke indledes med vokalen I, at varemærkerne ikke er forvekslelige."

Boehringer anlagde herefter den 15. december 2008 denne retssag.

Boehringer har fremlagt et bilag, "Lægemiddelstyrelsens praksis omkring navngivning af lægemidler", hvoraf bl.a. fremgår:

"...
Ved vurdering af mulig forveksling med andre lægemiddelnavne vil følgende forhold bl.a. indgå:
Normalt skal der være mindst tre bogstaver til forskel. Udtalen af navnet og skrivemåden vurderes. Selvom to navne har tre eller flere bogstaver til forskel, kan de alligevel give anledning til forveksling. Omvendt kan en forskel på kun to bogstaver i enkelte tilfælde gøre navnene så forskellige i skrift og tale, at der ikke er risiko for forveksling.
..."

Boehringer har endvidere fremlagt et bilag vedrørende søgning på søgemaskinen SAEGIS vedr. varemærker med endelsen AXA.

Forklaringer
Mikkel Overgaard, Medical Adviser hos Boehringer, har forklaret, at han er uddannet læge og har arbejdet 4 1/2 år på medicinske hospitalsafdelinger. Han har bl.a. arbejdet på Rigshospitalets hjerteafdeling. For godt et år siden blev han ansat hos Boehringer, hvor han primært har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren, der er hyppig i Danmark med om
kring 80.000 tilfælde. Tilstanden er ikke i sig selv farlig, men kan medføre, at blodet bevæger sig langsommere, klumper sig sammen og fører til blodpropper, hyppigt i hjernen. Tidligere var det blodfortyndende præparat Marevan det eneste på markedet til at forebygge blodpropper. PRADAXA er mere effektivt og reducerer bl.a. antallet af blodpropper med 1/3. Det forventes, at PRADAXA introduceres på markedet i januar 2011 til en bredere anvendelse, men produktet har været i brug siden juni 2008 som blodfortyndende middel efter hofte og knæoperationer, hvor PRADAXA væsentligt mindsker risikoen for blodpropper efter operationerne. Der foretages i Danmark ca. 16.000 knæ og hofteoperationer årligt. Mens behandlingen med PRADAXA er livslang ved atrieflimren, er behandlingen efter knæ og hofteoperationer kortvarig. Det er typisk den ældre del af befolkningen, dvs. personer over 80 år, som får disse operationer. Disse patienter er ofte medicinbrugere i forvejen. De får som regel i hvert fald smertestillende medicin og blodtryks og kolesterolsænkende præparater.

Den medicinske behandling af de opererede patienter starter på hospitalet og fortsætter efter udskrivelsen efter recept. PRADAXA anvendes i ca. 14 dage efter udskrivelsen efter en knæoperation og i 2835 dage efter hofteoperation. Det er patienterne selv eller deres pårørende, der henter medicinen på apoteket. Efter en knæoperation er der uden behandling 60 % risiko for en blodprop i benet, der kan flytte sig til f.eks. lungerne, og efter en hofteoperation er der ca. 40 % blodpropsrisiko.
Hvis behandling iværksættes i fuld udstrækning, reduceres blodpropsrisikoen til få procent. PRADAXA er lige så effektivt som hepariner, men PRADAXA har den fordel, at det indtages oralt, mens heparinprodukterne injiceres. Det er en udfordring at introducere nye lægemidler. Der skal arbejdes på at give lægerne og apotekerne et forhold til produktet. PRADAXA er et genkendeligt navn, men apotekerne har problemer med at stave det. Når han taler med læger og sygeplejersker, plejer han at
sige, at produktet hedder PRADA med ­XA bag ved. PRADAXA er et rent fantasinavn.

Thomas Jensen, farmaceut og produktchef hos Boehringer, har forklaret, at han har været produktansvarlig for PRADAXA i Danmark de sidste 2 år. Tidligere har han arbejdet en del i apotekerbranchen. Arbejdet som produktchef indebærer markeds-føring af præparatet og i de indledende stadier at tage kontakt til opinionsdannere. Boehringer bruger mange ressourcer på varemærket og gør alt for at opretholde det, så længe de har patent på det aktive stof. Vidnet har selv oplevet forveksling mellem lægemidler, f.eks. Corodil og Cardil. Forveksling kan f.eks. ske, når recepter indtelefoneres til apoteket, ligesom det ikke altid er nemt at læse en læges håndskrevne recept. Der er ikke formkrav til recepter, som f.eks. kan være skrevet på en serviet. Apotekerne gør, hvad de kan, for at undgå misforståelser. Det kan være lidt af et detektivarbejde at erkende det receptudskrevne præparat, men hvis farmaceuten er meget i tvivl, vil han nok kontakte lægen. En anden forvekslingsmulighed kan forekomme, hvis der søges på den læselige del af navnet på computeren, f.eks. "AXA" eller "PRA", og computeren kommer med flere forslag. Når recepter fornyes, ringer patienten til lægesekretæren, som taster medicinnavnet ind, hvorefter lægen godkender udskrivningen. Også i denne situation kan der ske forveksling af navne. Hvis apoteket ikke ligger inde med medi-cinen, hvilket jævnligt sker, bestiller apoteket den hos grossisten, der som regel leverer fra dag til dag, og medicinen afhentes herefter måske af en pårørende 34 dage senere. Jo flere led i kæden, jo større risiko for fejl.

Det er lovbestemt, at apoteket skal tilbyde det billigste produkt, og det er alene til dette, der ydes medicintilskud. Det er derfor i dag helt almindeligt, at man som medicinkunde på apoteket får udleveret et andet produkt end det, der står på recepten, og folk er ikke så kritiske med hensyn til, hvad de får udleveret. Mange patienter er ældre og svært medicinerede. Der er ikke noget alternativt produkt til PRADAXA på markedet, men man kan risikere parallelimport med ompakning. Et nyt medicinprodukt skal først indarbejdes, før det er genkendeligt for læger og apoteker. Indarbejdelse kræver mange ressourcer. Han har set mange forskellige stavemåder for PRADAXA fra lægerne, som har svært ved at stave ordet. Dosering og indikationer til patien
ten står typisk på produktet, men det er ikke ualmindeligt, at der står "efter aftale". Han kender ikke andet til IPRAXA, end hvad han er præsenteret for i forbindelse med sagen. Han har hørt, at produktet indeholder ipratropium, som bruges i forbindelse med KOL, astma og rhinit. IPRAXA har ikke noget med blodpropbehandling at gøre.

Parternes argumenter
Boehringer har gjort gældende, at mærket IPRAXA er forveksleligt med Boehringers mærke PRADAXA, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, idet der foreligger såvel mærkelighed som varelighed.
Med hensyn til mærkelighed bemærkes, at varemærkerne er næsten lige lange med 6 henholdsvis 7 bogstaver, at 5 bogstaver er identiske og kommer i samme rækkefølge, og at de 3 afsluttende bogstaver er identiske. Det gøres gældende, at det er de mange ligheder, som må være afgørende. Ankenævnet har øjensynligt tillagt det central vægt, at IPRAXA i modsætning til PRADAXA starter med bogstavet "I". Dette er en fejl. Der er ikke den store forskel mellem bogstaverne "I" og "P". "I" er indeholdt i "P"ets lodrette streg i ryggen af bogstavet. "I", som blot er en lodret streg, er vel det bogstav af alle, der visuelt er mindst karakteristisk. Fonetisk falder "I" nemt ud, idet det ofte udtales skødesløst, for eksempel i sætningen: "Hvad er der

IPRAXA (Hvad er der i IPRAXA)?"
Boehringers søgning via den anerkendte søgemaskine SAEGIS illustrerer, at endelsen AXA er meget sjælden. Søgningen gav 22 hits, men når der renses for gengangere mv., var der otte varemærker tilbage med denne endelse i vareklasserne 5 og 10, som er vareklasser med rigtig mange registreringer. Det må yderligere tages i betragtning, at "X" er et usædvanligt
bogstav i Danmark. Som Mikkel Overgaard forklarede, er PRADAXA et fantasinavn, der ikke er let at gå til og ofte må staves. PRADAXA er således et særpræget og stærkt varemærke, der har krav på stor beskyttelse. Indledningsbogstavet "I" kan således ikke være afgørende; der må i stedet foretages en helhedsvurdering og lægges vægt på de mange fælles elementer. Der foreligger endvidere varelighed. Der er vareidentitet i klasse 5. Også med hensyn til registreringen af IPRAXA i vareklasse 10 er der tale om varelighed. Det giver ingen mening at tale om inhalatorer uden medicin. Varerne handles og anvendes sammen og skal på et hospital hentes samme sted, når den syge skal behandles. Farmaceutiske produkter udgør en særlig produktgruppe. Hvis sagen var blevet vurderet af Lægemiddelstyrelsen, hvis praksis også bygger på almindelige forvekslelighedsprincipper, var tilladelse blevet nægtet, fordi der i mærkerne kun er to bogstaver til forskel. Den risiko for "damage", der ligger bag denne praksis, må også gælde varemærkeretligt. I den helhedsvurdering, som skal foretages, må også indgå de alvorlige helbredsmæssige risici, som patienterne udsættes for i tilfælde af forveksling. Og der kan nemt ske forvekslinger, når lægen taler med andre i systemet, f.eks. indtelefonerer en recept eller udskriver en ulæselig recept, hvor det overlades til apoteket ved hjælp af computersøgning at opklare, hvad lægen har udskrevet. I den forbindelse kan "I"et nemt komme til at ligne et "1"tal. Og hvis PRADAXA og IPRAXA samtidig findes i patientens hjem, kan patienten nemt tage fejl. Det må tages i betragtning, at de patienter, der bruger PRADAXA, oftest er ældre, svækkede mennesker. De nævnte omstændigheder er en del af forvekslelighedsrisikoen. Det forhold, at man som medicinbruger ofte får udleveret et andet produkt på apoteket end det, der står på recepten, er med til at svække bevågenheden og øge risikoen for forveksling. Og hvis brugeren fejlagtigt får udleveret en inhalator, tænker vedkommende, at det måske er den måde, hans medicin skal indtages på. Det skal i det hele tages i betragtning, at der er tale om svære ord.

Afgørelsen skal i overensstemmelse med sædvanlig praksis træffes på grundlag af en helhedsvurdering af alle de nævnte relevante faktorer.

Ankenævnet har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse af 16. oktober 2008, som er lovlig og gyldig, idet ordmærket IPRAXA ikke er forveksleligt med ordmærket PRADAXA. Der foreligger ikke mærkelighed mellem de to mærker, der synsmæssigt og lydmæssigt er forskellige. Ved vurderingen af spørgsmålet må der lægges vægt på, at IPRAXA i modsætning til PRADAXA indledes med vokalen I. Der er intet grundlag for at hævde, at "I" er et svagt bogstav eller en svag stavelse, tværtimod. "I"et er en distinkt stavelse og giver IPRAXA en særlig distinkt indledning, der adskiller mærket fra PRADAXA. IPRAXA har 6 bogstaver og består af stavelserne IPRAXA, mens PRADAXA har 7 bogstaver med stavelserne PRADAXA. Disse forskelle markerer en forskellig opbygning af mærkerne og giver et væsentligt forskelligt lydbillede. Ikke mindst rytmen er forskellig, når mærkernes udtales. Det er kun den sidste stavelse A, som er fælles for mærkerne. Ved indtastning starter man selvfølgelig med første bogstav, som er forskelligt i de to mærker. Der er tale om overlap mht. vareklasse 5, men præparaterne er helt forskellige. PRADAXA er et lægemiddel, der indtages som pille og modvirker blodpropper, og som anvendes efter ortopædiske operationer, mens IPRAXA efter det oplyste et en astmamedicin. Præparaterne er receptpligtige og ikke i konkurrence med hinanden. Den varemærkeretlige vurdering, som skal foretages, er ganske sædvanlig og hverken særlig "hård" eller "svag". Omsætningskredsen er læger og apoteker. Der er intet grundlag for generelt at antage vareidentitet mellem
vareklasse 5 og 10. PRADAXA er kun registreret i vareklasse 5, og at forbyde IPRAXA registre ring i klasse 10 må derfor kræve, at PRADAXA er velkendt, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, hvilket ikke er godtgjort. Det bestrides, at det har betydning for den varemærkeretlige forvekslelighedsvurdering, at der er tale om lægemidler, og at der ifølge Boehringer kan være risiko for fejlmedicinering. Medicinske problemstillinger ligger helt uden for en vurdering efter varemærkeloven.

Det kan vel være, at fejlmedicineringer og fejltagelser med hensyn til medicinske produktnavne er et samfundsmæssigt pro-blem, men dette er ikke et varemærkeretligt problem og henhører ikke under Patent og Varemærkestyrelsens ressortområde, men under Lægemiddelsstyrelsens. Der henvises herom til lægemiddellovens § 58, som administreres af Lægemiddelstyrelsen, og hvori, jf. forarbejderne til lægemiddelloven (Folketingsåret 197475, 2. samling, tillæg A, spalte 823824) også hensynet til forbrugerne varetages. Det gøres gældende, at det vil være at forfølge et ulovligt formål at lade omstændigheder af denne karakter indgå i den varemærkeretlige vurdering, men også meningsløst, da disse hensyn allerede er varetaget af Lægemiddelstyrelsen.

Sø og Handelsrettens bemærkninger
Som anført af Ankenævnet i nævnets kendelse af 16. oktober 2008 fremtræder ordmærkerne IPRAXA og PRADAXA i et vist omfang ens visuelt. Dette beror på omfanget af mærkernes bogstavsammenfald og efter rettens opfattelse navnlig på de tre bogstaver i rækkefølge som mærkernes afslutning, AXA, med det i dansk sprogbrug sjældne og karakteristiske bogstav X.
Mærkerne adskiller sig fra hinanden på flere punkter og navnlig ved, at de ikke indeholder samme antal bogstaver, hvilket sammenholdt med begyndelsesbogstavet, vokalen "I", i forhold til den mere fyldige konsonant "P" samt det fyldige, i midten placerede "D" i PRADAXA i visuel henseende betydeligt begrænser mærkernes ensartede udtryk. Retten tiltræder, at den naturlige opdeling af mærkerne er IPRAXA og PRADAXA. Vokalen "I" udgør således en selvstændig stavelse og er efter rettens opfattelse i fonetisk henseende et distinkt element i mærket, der derfor udgør et væsentligt adskillelseselement i forhold til mærket PRADAXA. Den nævnte forskel med hensyn til indledningen af mærkerne giver, sammenholdt med de øvrige opdelings og bogstavforskelle mærkerne imellem, en forskellig opbygning af mærkerne og i fonetisk henseende et væsentligt forskelligt lydbillede. Om mærkerne, der begge er registreret i klasse 5, bemærkes, at de efter de foreliggende oplysninger vedrører lægemidler, der retter sig mod behandling eller forebyggelse af helt forskellige lidelser, nemlig blodpropper og luftvejssyg-domme, og at den ordinerede medicin af patienten indtages på forskellig måde, nemlig henholdsvis som pille og ved inhalation.
Om spørgsmålet om den relevante aftagerkreds bemærkes, at det er ubestridt, at de lægemidler, som varemærkerne anvendes for, alene udleveres til det medicinbrugende publikum i forbindelse med eventuel hospitalsbehandling eller på grundlag af lægeudskrevet recept til apoteket. Publikum har derfor, når medicinen købes og hentes på apoteket, ikke mulighed for at vælge mellem forskellige produkter og er allerede af den grund i købssituationen ikke i risiko for at forveksle produkterne. I varemærkeretlig henseende findes den relevante omsætningskreds derfor væsentligst at udgøres af de professionelle aktører inden for sundhedsområdet, læger, hospitalspersonale, apoteker mv.

Under hensyn til det ovenfor anførte, og idet retten bemærker, at hensynet til patientsikkerhed varetages af andre regelsæt end det varemærkeretlige, finder retten, at Ankenævnet med rette har anset varemærkerne IPRAXA og PRADAXA for ikke at være forvekslelige. Ankenævnet frifindes derfor.

Boehringer skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Ankenævnet med 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.
Thi kendes for ret:

Ankenævnet for Patenter og Varemærker frifindes.

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Torben Svanberg Claus Forum Petersen


Uffe Thustrup



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Ejeraftale - dødsfald

Hvad sker der når en ejer dør? Når en ejer af en virksomhed afgår ved døden bliver alle den afdødes aktiver ...»

Markedslejeregulering - Hvordan gør man som udlejer

Generelt Er du udlejer af et erhvervslejemål, og synes du, at din lejer betaler for lidt i leje, kan ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af