advokat_tw_telefon
Danske lov

Ordmærket NICE PRICE

Resumé

NICE PRICE for billigere Cd´er havde ikke fornødent særpræg til at skabe varemærkeret.

Dom i sagen V-0046-00

Sony Music Entertainment Inc.
(Advokat Christian Levin Nielsen)
mod
Patentankenævnet,
nu Ankenævnet for Patenter og Varemærker
(Kammeradvokaten v/ advokat Stig Grønbæk Jensen)
biint. Kick Music A/S
(Advokat Jens Jakob Bugge)

Denne sag vedrører spørgsmålet, om der er erhvervet ordmærkeret til NICE PRICE, og om ordmærket hindrer registrering af et figurmærke, hvori indgår ordene SLICE PRICE COMPACT DISC.

 

Påstande 


Sagsøgeren, Sony Music Entertainment Inc., har nedlagt påstand om, at dansk
varemærkeregistrering VR 1996 03772 SLICE PRICE COMPACT DISC<fig> udslettes af
varemærkeregisteret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Sagsøgte, Patentankenævnet, nu Ankenævnet for Patenter og Varemærker, har påstået
frifindelse.

Sagsfremstilling

Sony Music er en af verdens største udbydere af musik.

Sony Music fik den 15. oktober 1993 registreret varemærket THE NICE PRICE<fig> i
vareklasse 9 for bl.a. audio- og audiovisuelle optagelser, herunder fonografiske plader og
optagne magnetiske bånd, plader og kassetter.

Kick Music A/S, som driver virksomhed med udgivelse og licensering af musik, fik den 21. juni
1996 registreret varemærket SLICE PRICE COMPACT DISC<fig> for vareklasse 9.

De to figurmærker er vist på bilag 1.

Sony Music nedlagde indsigelse mod varemærkeregistreringen af figurmærket SLICE PRICE
COMPACT DISC.

Patentdirektoratet, nu Patent- og Varemærkestyrelsen, afviste den 28. august 1997 Sony
Music's indsigelse. I begrundelsen hed det bl.a.:

"Vedrørende mærkeligheden skal indledningsvist bemærkes, at Direktoratet finder, at
betegnelsen THE NICE PRICE ikke er i besiddelse af det fornødne særpræg, idet THE NICE
PRICE er en generel anprisning, der af forbrugeren kan opfattes som et tilbud om at gøre et
godt køb. THE NICE PRICE er derfor ikke egnet til at adskille indsigers varer fra andre
virksomheders.

Det er endvidere direktoratets opfattelse, at indsigers mærke ikke har opnået særpræg i kraft



- 3 -





af indarbejdelse. Den fremsendte dokumentation for indsigers mærkeanvendelse, som er
dateret før mærkeindehaverens ansøgningsdato, viser alene at betegnelsen THE NICE PRICE er
anvendt i 1992. Hertil kommer, at mærket ikke fremstår som et varemærke, men alene som
en generel anprisning. Det er derfor ikke dokumenteret, at THE NICE PRICE er blevet al
mindeligt kendt i Danmark som et særligt kendetegn for indsigers varer."

Ved kendelse af 18. februar 2000 stadfæstede Ankenævnet for Patenter og Varemærker
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen er sålydende:

"Ankenævnet finder ikke, at der er visuel lighed mellem de to figurmærker. Ankenævnet anser
ordet PRICE for en svag mærkebestandel og finder, at ordene NICE og SLICE er meget
forskellige ord med hvert sit meningsindhold, der formodes kendt af det musikkøbende
publikum. Under henvisning hertil og til den omstændighed, at varemærket "THE NICE PRICE"
ikke er godtgjort at være et indarbejdet slogan, og i øvrigt af de af Patentdirektoratet anførte
grunde stadfæster Ankenævnet den påklagede afgørelse."

Sony Music har fremlagt følgende materiale, som viser, hvordan NICE PRICE har været
anvendt:

Uddrag fra en reklame for FONA, hvor der bl.a. anføres:

"NICE PRICE HOS FONA

Fona gør det igen. Serverer et kæmpe udvalg af CD'er med kunstnere og bands du godt kan li'-
under begrebet "Nice Price". Nice Price er din garanti for en rar pris, originale CD'er indspillet i
topkvalitet og leveret i originale covers.

Se selv de næste 3 sider".

De næste tre sider har overskriften "NICE PRICE HOS FONA", og en lang række CD'ere er
afbildet.

På en CD af Celine Dion fra 1990 er der sat en mærkat med "NICE PRICE FROM SONY MUSIC",



- 4 -





lige som der står "nice price Sony Music" på en mærkat på en CD af Gipsy Kings fra 1992.

I en reklame for TP Musik Marked i Ekstrabladet den 8. maj 1992 er "NICE PRICE FROM SONY
MUSIC" anført i en mørk firkant. Det fremgår af reklamen, at "Tilbudet gælder kun i maj
måned" samt "- Hent gratis SONY NICE PRICE katalog".

En reklame for TP Musik Marked, udgivet 1992, er ligeledes flere steder forsynet med "NICE
PRICE FROM SONY MUSIC" i en mørk firkant. I reklamen skrives bl.a.:

"Alle de gode "gamle", i god lyd, til en god pris. Sammen med verdens største pladeselskab har
vi skabt det bedste CD tilbud nogensinde."

I januar 1997 udsendtes et NICE PRICE KATALOG med CD'ere til Sony Music's forhandlere.
Katalogen blev fremsendt med følgende brev:

"NICE PRICE KAMPAGNE

Kære Forhandler,

Vi starter 1997 med at ønske dig GODT NYTÅR! med endnu en stærk Nice Price kampagne.

Nice Price Katalog: Indeholder alle Nice Price pop/rock titler i alfabetisk orden..... Ialt 438 titler,
heraf 45 nye."

Forklaringer

Mette Ohlsen har forklaret bl.a., at hun er administrationschef i Sony Music.

Sony Music anser NICE PRICE for et varemærke. Sony Music har gjort meget for at
markedsføre NICE PRICE igennem mange år i Danmark. Hun tror også, NICE PRICE anvendes i
andre lande. Der er ikke arkiveret materiale om brugen af NICE PRICE ældre end 9-10 år. NICE
PRICE anvendes til markedsføring både over for forbrugere og over for forhandlere af Sony
Music's produkter. NICE PRICE kører 4-5 gange om året som en kampagnepris, og
omsætningen under mærket er over 5 mio. kr. årligt.



- 5 -





Markedsføringen af NICE PRICE sker i mindre omfang gennem tv, men med en del kampagner i
radioen og ellers primært i tidsskrifter og aviser. Radio- og TV-kampagner er kommet til efter
1996.

Det vil efter hendes opfattelse være svært for forbrugerne at adskille NICE PRICE og THE
SLICE PRICE COMPACT DISC.

Kick Music, der har eksisteret i mange år, må have kendt NICE PRICE ved registreringen af
figurmærket SLICE PRICE COMPACT DISC.

Procedure

Sony Music har anført, at NICE PRICE har tilstrækkeligt særpræg til at kunne udgøre et
ordmærke. NICE PRICE angiver ikke en bestemt vares mængde, værdi, art eller beskaffenhed i
øvrigt og er i stand til at adskille Sony Music's varer fra andre producenters varer.

Endvidere udgør NICE PRICE et slogan, som får særpræg på grund af ordrimet. NICE PRICE
har været anvendt af Sony Music gennem mange år ved siden af figurmærket THE NICE PRICE
og har længe været et kendt mærke inden for musikbranchen, også for Kick Music A/S. Der er
derfor opnået varemærkeret til ordmærket NICE PRICE.

Forveksleligheden mellem NICE PRICE og ordene i figurmærket SLICE PRICE COMPACT DISC
skal bedømmes efter de almindelige regler, som om begge var ordmærker. Sprogrytmen i
mærkerne er præcis den samme, og den auditive lighed forøges ved, at der er tale om
engelske ord. Der skal i nutidens samfund lægges stor vægt på den auditive lighed. Mærkerne
adskiller sig endvidere alene med få bogstaver. Forveksleligheden må bedømmes ud fra, at for-
brugerne har en begrænset opmærksomhed, når de foretager vareindkøb. SLICE PRICE giver
associationer om, at prisen er skåret ned, og Kick Music tager således Sony Music's koncept.
Ud fra en helhedsbedømmelse er SLICE PRICE COMPACT DISC derfor forvekslelig med NICE
PRICE. Da mærkerne anvendes for samme varer, krænker SLICE PRICE COMPACT DISC Sony
Music's varemærke, og registreringen må derfor slettes.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker har anført, at Sony Music ikke har opnået
varemærkeret til ordmærket NICE PRICE. NICE PRICE er en almindelig generel anprisning som
betyder god eller rigtig pris, og som ikke kan forbeholdes en enkelt erhvervsdrivende. Det er



- 6 -





uden betyd ning, at der er tale om engelske ord, når de har en almindelig kendt betydning i
Danmark. Varemærkelovens § 13, stk. 2, udelukker varemærkeretlig beskyttelse af en sådan
almindelig anprisning, der kan tjene til at betegne varens værdi. NICE PRICE opnår ikke
særpræg ved, at ordene rimer, fordi rimet ikke fjerner indtrykket af en helt almindelig
anprisning. NICE PRICE har derfor ikke særpræg som ordmærke, og registreringen af
figurmærket THE NICE PRICE kan ikke tages til indtægt for, at ordene har særpræg, jf.
varemærkelovens § 16, stk. 1.

Det foreliggende materiale dokumenterer langtfra den intensive indarbejdelse, som ville være
nødvendig for, at NICE PRICE kunne opnå særpræg. Sony Music har endvidere selv anvendt
ordene i sammenhæng med andre anprisninger som tilbud, rar pris, god pris, kampagnepris
osv. NICE PRICE er derfor ikke varemærkeretligt beskyttet som ordmærke.

Såfremt der skulle foreligge en varemærkeretlig beskyttelse af NICE PRICE som ordmærke, må
beskyttelsen være ganske snæver. Ved forvekslelighedsbedømmelsen med SLICE PRICE
COMPACT DISC må det visuelle indtryk tillægges størst vægt. SLICE PRICE COMPACT DISC er
et figurmærke, som indeholder betydelige figurlige elementer, og SLICE og NICE er forskellige i
de første bogstaver, som adskiller ordene mest. Ved bedømmelsen af den lydmæssige lighed af
ordene skal det tages i betragtning, at ordene har almindeligt kendt betydning for det
musikkøbende publikum. Slice er det engelske ord for skive, som er almindelig kendt slang for
en plade, og udtrykket anvendes også for CD'er. NICE PRICE og SLICE PRICE COMPACT DISC
er derfor ikke forvekslelige.

Kick Music A/S har anført, at NICE PRICE alene har særpræg som figurmærke, da NICE PRICE
er en værdiangivelse og dermed deskriptiv. Det bestrides, at NICE PRICE er indarbejdet
gennem en lang årrække. Der er ikke ved indarbejdelse opnået adskillelsesevne. Derimod har
den beskedne praksis for brugen af NICE PRICE understreget ordenes deskriptive karakter.
Såfremt NICE PRICE skulle være et ordmærke, er der ikke forvekslelighed med figur mærket
SLICE PRICE COMPACT DISC, som er særdeles karakteristisk. Der er også auditiv forskel
mellem nice og slice. En forbruger vil få forskellige associationer ved mærkerne og vil ikke
opfatte dem som identiske. Der er derfor ikke grundlag for at udslette figurmærket SLICE
PRICE COMPACT DISC af varemærkeregisteret.

Rettens afgørelse:



- 7 -





Det er ubestridt, at der ikke er forvekslelighed mellem figurmærket THE NICE PRICE tilhørende
Sony Music og figurmærket THE SLICE PRICE COMPACT DISC tilhørende Kick Music A/S.

Sony Music vil alene kunne kræve figurmærket SLICE PRICE COMPACT DISC udslettet af
varemærkeregisteret hos Patent- og Varemærkestyrelsen, såfremt Sony Music på tidspunktet
for registrering af dette figurmærke den 21. juni 1996 havde erhvervet varemærkeret i form af
ordmærkeret til (THE) NICE PRICE, og såfremt der mellem ordmærket og figurmærket
foreligger forvekslelighed.

NICE PRICE blev taget i brug af Sony Music forud for 21. juni 1996. Spørgsmålet er derfor, om
NICE PRICE har fornødent særpræg til at skabe varemærkeret ved ibrugtagning, jf. Varemær-
kelovens § 3, stk. 3.

Selv om der i NICE PRICE er indbygget et ordspil, vil anvendelsen af NICE PRICE ved
markedsføring af CD'ere af den kreds, som markedsføringen henvender sig til, blive forstået
som en favorabel pris for de CD'ere, som sælges under denne markedsføring. NICE PRICE er
da også i den fremlagte markedsføring anvendt i en sammenhæng, hvor det særligt
fremhæves, at der er tale om en tilbudspris. NICE PRICE adskiller sig derfor kun i uvæsentlig
grad fra udelukkende at betegne varens værdi, hvorfor NICE PRICE ikke har fornødent
særpræg til, at der er skabt varemærkeret ved ibrugtagningen, jf. varemærkelovens § 13, stk.
2, nr. 1.

Det er ikke dokumenteret, at der forud for registreringen af figurmærket SLICE PRICE
COMPACT DISC er opnået særpræg gennem indarbejdelse af NICE PRICE. Der er kun
dokumenteret en meget begrænset brug af NICE PRICE. I det tilfælde, hvor brugen af NICE
PRICE skete i forbindelse med Fonas annoncering, fremgår det af sammenhængen, at NICE
PRICE er anvendt i den betydning, at visse af Fonas varer kunne erhverves til en favorabel
pris. I de to tilfælde, hvor brugen af NICE PRICE skete i forbindelse med TP Musik Markeds
annoncering fremgår det af sammenhængen, at der er tale om en tilbudspris for en begrænset
periode. Det fremgår endvidere af sagen, at NICE PRICE er blevet brugt som en kampagnepris
nogle gange årligt. Den begrænsede og i vidt omfang deskriptive brug af NICE PRICE kan ikke
bevirke indarbejdelse af NICE PRICE som ordmærke.

Da retten således må lægge til grund, at Sony Music ikke har erhvervet ret til ordmærket NICE
PRICE forud for registrering af figurmærket SLICE PRICE COMPACT DISC, kan Sony Music's



- 8 -





påstand om udslettet af figurmærket SLICE PRICE COMPACT DISC fra varemærkeregisteret hos
Patent- og Varemærkestyrelsen ikke tages til følge, hvorfor Ankenævnet for Patenter og
Varemærker frifindes.


Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærker, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, Sony Music Entertainment Inc., i sagsomkostninger betale
sagsøgte kr. 20.000 og biintervenienten, Kick Music A/S, kr. 10.000.



Mette Christensen
Per Scheel-Larsen
Torben Svanberg
(sign.)

Udskriftens rigtighed bekræftes
p. j. v. Sø- og Handelsretten, den

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af