Danske_Lov

Vildledende markedsføring - Stalosan

Resumé

Sagen vedrører, om Staldren er forveksleligt med Stalosan, og om markedsføringen af Staldren var i strid med markedsføringslovens bestemmelser om god markedsføringsskik, om vildledende angivelser og om at drage utilbørlig fordel af en konkurrents anseelse. Sagsøgte blev delvist frifundet.

Dom i sagen  V-91-01

Stormøllen A/S 
(Advokat Jan Schøtt-Petersen) 

mod 

J.N. Jorenku v/ Johnni Pedersen 
(Advokat Allan Steen Lynge)


Indledning og påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet, om sagsøgte, J.N.Jorenku v/ Johnni Pedersen producerer og markedsfører tørdesinfektionsmidlet/tørhygiejnemidlet Staldren i strid med sagsøger, Stormøllen A/S', rettigheder til Stalosan og i øvrigt i strid med mar-
kedsføringslovens regler.

Stormøllen A/S har nedlagt endelig påstand om, at J.N.Jorenku v/ Johnni Pedersen 

1. tilpligtes at ophøre med under navnet Staldren at producere og markedsføre tørdesinfektionsmiddel til brug i stalde, og 
2. tilpligtes at anerkende, at Johnni Pedersens anprisninger af produktet Staldrens egenskaber som 100 % bakteriedræbende og/eller effektivt bakteriedræbende ved normal dosering overfor vira og bakterier og som virksom overfor fluelarver ikke er videnskabeligt bevist eller dokumenteret. 

J.N.Jorenku v/ Johnni Pedersen har nedlagt påstand om frifindelse. 

Sagen er anlagt den 27. juli 2001. 

Sagens omstændigheder

Staldren og Stalosan

Stormøllen A/S og Johnni Pedersen producerer og markedsfører begge et pulver under henholdsvis mærket Stalosan F og Staldren, som er beregnet til at drysse i stalde m.v. for at bekæmpe bakterievækst og lignende. Der er tale om "tørre" produkter, som betegnes henholdsvis som et desinfektionsmiddel og et hygiejnemiddel. Pulverne sælges typisk i papirsække á 25 kg. 

Stalosan blev patenteret i 1960'erne, og navnet blev den 10. februar 1967 registreret som ordmærke i varemærkeklasse 5, hvilket senest er fornyet til udløb den 10. februar 2007. 

Produktionen og markedsføringen af Staldren begyndte omkring 1990-1991 af Jorenku a.m.b.a., og efter 1994 fortsatte Johnni Pedersen produktionen i den personligt drevne virksomhed, Jorenku. 

Udseende af produkternes emballage og markedsføring af Staldren

Sækken med Staldren er påført en bondegård med en mølle i baggrunden og symbolerne for 4 dyr. Med fremtrædende skrift står der "STALDREN". 

Sækken med Stalosan var tidligere påført lignende symboler for samme 4 dyr, og med fremtrædende skrift stod der "Stalosan", men sækken har under denne sag ændret udseende til at være en farvet sæk uden dyresymboler og kun med skriften "Stalosan F". Der er således i dag væsentlig forskel på de to sække, bortset fra en eventuel forvekslelighed mellem ordmærkerne. 

Parterne er enige om, at følgende er et korrekt referat af deklarationen på en sæk Staldren fra 2001: 

"Anvendelse: Bør anvendes til alle dyr i stalde og bure ­ for at skabe et ideelt staldmiljø for dyr og mennesker. 

Ikke giftigt for dyr og mennesker ­ testet på anerkendt laboratorium. 
Et rent dansk produkt. 
Staldren giver en tør og sygdomsfri staldbund. 
Staldren binder amoniak og giver behageligt klima i stalden. 
Staldren dræber effektivt de hyppigste forekommende bakterier i stalden. 

Dosering ca. 50-100 g/m2, en håndfuld om ugen." 

J.N. Jorenku var den 18. juni 2003 registreret hos Krak.dk som et firma, der sælger produkter indenfor gruppen af desinfektionsmidler. 

Ved søgning den 12. november 2002 på Internettet ved hjælp af søgemaskinen Google på ordet "stalosan" fremkom blandt andet et link med overskriften 

"...Stalosan (Staldren 25 kg.)". 

Dette link fører til en varefortegnelse, hvoraf fremgår 

"Staldren 25 kg. (samme virkning som Stalosan)." 

Ifølge print af 7 forskellige forhandleres og Jorenkus hjemmeside den 13. marts 2005 anføres det blandt andet om Staldren, at der er tale om et tørdesinfektionsmiddel, som har en dokumenteret virkning mod bakterier og svampesporer, som reducerer 
livsbetingelserne for fluelarver, og som effektivt dræber de hyppigst forekommende bakterier i stalde.

Jorenku oplyser i sit nyeste markedsføringsmateriale blandt andet, at Staldren er et dansk produkt, som er gennemtestet på anerkendt laboratorium, at der er tale om et tørhygiejnemiddel, som er effektivt bakteriedræbende, som dræber svampesporer, og som reducerer livsbetingelserne for fluelarver, og at det er ikke nødvendigt at tømme stier for at desinficere. Lignende informationer fremgik af Jorenkus tidligere markedsføringsmateriale, hvoraf det fremgik, at Staldren desinficerer og renser og effektivt fjerner livsgrundlaget for fluelarver. 

Af en rød brochure (sagens bilag 5), som Johnni Pedersen hævder stammer fra ca. 1991, fremgik blandt andet: 

"... 
Bakteriologi
Laboratorieforsøg beviser 100 % bakteriedræbende effekt ved normal dosering over for * Salmonella Dublin, VAK 1377 
20.09.1991 * Salmonella typhi murium 1361 m. Krogh 20.09.1991. 
..." 

Produkternes virkning og testmetoder

Steins Laboratorium A/S undersøgte i 1983 Stalosan for baktericid virkning ved hjælp af agar-plader, som blev inficeret med forskellige bakterier. Johnni Pedersen har under domsforhandlingen erkendt, at denne undersøgelse, som er dateret den 18. 
april 1983, blev uretmæssig gengivet i markedsføringsmateriale for Staldren (sagens bilag 5) som dokumentation for dette produkts virkning. Undersøgelsens resultater blev gengivet med den forskel, at datoen for testen var ændret fra 1983 til 1991. 

Statens Tekniske Prøvenævn gennemførte i maj 1991 en akut oral toksicitetsundersøgelse af Staldren på rotter. Konklusionen var, at alle rotter overlevede behandlingen. 

Steins Laboratorium A/S udarbejdede den 8. august 2000 flere prøvningsrapporter efter test af Staldren. Følgende fremgår af rapporterne: 

"... 
Metode: Der laves en opslemning af 4 g produkt og 5 ml saltvand. Der tilsættes 1 ml af en kultur af E. coli, type O149, og indholdet af denne bestemmes efter 1 time og efter 2 døgn. 
...

RESULTAT AF PRØVNING: 

Tid 
E. coli, type O149, cfu/ml 
Start 1,2 
107 
1 time 
>1 
2 døgn 
>1 

..." 

"... 
Metode: Der laves en opslemning af 4 g produkt og 5 ml saltvand. Der tilsættes 1 ml af en kultur af Salmonella typhimurium DT104, og indholdet af denne bestemmes efter 1 time og efter 2 døgn. 
... 
RESULTAT AF PRØVNING: 

Tid 
S. typhimurium DT104 cfu/ml 
Start 1,2 
107 
1 time 
>1 
2 døgn 
>1 

..." 

Stormøllen A/S forespurgte den 7. december 2000 Bioteknologisk Institut om den i de ovennævnte to tests anførte analysemetode til at bedømme pulverets effektivitet, hvis det anvendes som desinfektionsmiddel i en stald, når pulveret strøs ud i staldbunden med 50-100 g/m². 

Ved brev af 8. december 2000 besvarede Bioteknologisk Institut henvendelsen fra Stormøllen A/S: 

"... 
Enhver testmetode er et forsøg på at simulere effekten af produktet i praksis. Dette kan være vanskeligt, dels fordi omgivelserne / betingelserne kan variere, dels fordi praksisanvendelsen kan være svær at eftergøre i laboratoriet. Men det er altid vigtigt at gøre sig klart, hvilke betingelser, der vil gælde i praksis. 
... 
Den beskrevne test er nem og muligvis reproducerbar. Den siger naturligvis noget om indholdet af kimdræbende stoffer. Hvis praksisanvendelsen er på meget fugtig bund, vil den beskrevne test ikke være helt forkert. 

Men jeg opfatter det således, at der normalt er ret tørt, og så kommer der en række faktorer ind, som ikke er dækket: 

Virker desinfektionsstofferne i tør tilstand? Kan de diffundere hen til den kontaminerede overflade? Da nogle produkter virker bedst tørt, andre bedst fugtigt, vil testen ikke kunne anvendes til at rangordne produkter til stalddesinfektion. 

Derudover er E. coli en ret følsom organisme, og hvis den anvendes i en frisk kultur, er den også ret let at slå ihjel. Så jeg vil vurdere, at metoden overvurderer virkningen i praksis. 
..." 

Den 26. juli 2001 sendte Steins Laboratorium A/S en prøvningsrapport (sagens bilag B) til Jorenku med resultaterne efter test af henholdsvis Staph. aureus, Streptococcusuberis og Aspergillus niger efter samme metode som testene fra august 2000. Konklusionen var atter en drastisk reduktion af koncentrationen af bakterierne. 

Den 21. oktober 2002 sendte Steins Laboratorium A/S følgende prøvningsrapport til J.N. Jorenku: 

"... 
Metode: Der laves en opslemning af 4 g produkt og 5 ml prestonbouillon. Der tilsættes 1 ml af en kultur af Campylobacter jejuni. Derudover laves en kontrolprøve bestående af 5 ml prestonbouillon tilsat 1 ml af samme kultur. Indholdet af Campylobacter jejuni i disse 2 prøver bestemmes efter 1 time og efter 2 døgn. 

RESULTAT AF PRØVNING: 

Campylobacter 
jejuni 
cfu/ml 
Staldren Kontrol 
Start 700.0
1
00 
.
2
0
0
.
0
0


3.000 1
time 
.
4
0
0
.
0
0


> 10 
7
døgn 
.
0
0
0
.
0
0


..." 
Under forberedelsen af denne sag rettede parterne henvendelse til Danmarks Veterinærinstitut, der ved brev af 8. november 2002 skrev følgende: 

"... 
Der findes ingen officielle krav ­ danske eller internationale, til hvorledes effektiviteten af et desinfektionsmiddel skal evalueres. I regi af Dansk Standard findes beskrevne metoder, der har til formål at give en sådan evaluering (DS/EN 1656:2000, Forslag til DS 49174). 

Evalueringen gennemført af Steins Laboratorium A/S lever ikke op til metoderne beskrevet af Dansk Standard og det vurderes ikke, at gennemførte analyser giver grundlag for en tilstrækkelig dokumentation af desinfektionsmidlets effektivitet. 

Evaluering af desinfektionsmidler falder ikke ind under Danmarks Veterinærinstituts arbejdsområder og instituttet kan ikke gennemføre en evaluering af midlet. Instituttet kan med hensyn til gennemførsel af en sådan evaluering henvise til f.eks. Bioteknisk Institut..."

Tarifering af Staldren

Den 4. september 2002 afgjorde ToldSkat Sydsjælland, at Staldren skulle tariferes under pos. 3808.40.20.90 på baggrund af en anmodning af 29. juli 2002. Varebeskrivelsen var følgende: 

"Et hygiejnemiddel med desinficerende virkning i form at et lyserødt pulver, der strøs på stald-
gulve. 
... 
Varen forekommer i papirsække á 10 og 25 kg." 

Som begrundelse for afgørelsen var anført: 
"Tariferingen er sket med den begrundelse, at varen i tarifmæssig forstand betragtes som et desinfektionsmiddel, som tariferes under HS-kode 3808.40. Endvidere, at varen, jævnfør ovenstående ikke er på basis af kvarternære ammoniumsalte, hvorfor varen ikke som anført af virksomheden kan tariferes under pos. 3808.40.10." 

Virksomheden havde til ToldSkat i sin begrundelse anført, "at varen i forhold til landbrugets lovgivning ikke betragtes som et desinfektionsmiddel, men som hygiejnemiddel". 

Ansøgning om registrering af figurvaremærket Staldren

I 2003 ansøgte Johnni Pedersen om registrering af et figurmærke indeholdende ordet Staldren. Ved brev af 28. marts 2003 svarede Patent- og Varemærkestyrelsen, at der efter foretagen undersøgelse ikke var fundet varemærker eller virksomheder, der var identiske eller forvekslelige med det ansøgte mærke, og at det var muligt at opnå eneret til mærket. Varemærket var søgt registret i bl.a. klasse 5: Desinfektionsmidler til stalde. 

Sverige

Den 25. september 2000 indgik Stormøllen A/S et forlig med svenske Willab AB vedrørende Willab ABs oplysninger til det svenske marked om forholdet mellem Stalosan og Staldren. Der er under sagen fremlagt fakturaer, hvoraf fremgår, at Wil-
lab AB i 2002 købte Staldren af J.N. Jorenku. 

I det svenske blad Gris nr. 2/2001 var der en artikel om Staldren, som blandt andet gengav testresultater for produktet, og hvor der blandt andet stod følgende: 

"Staldren är ett törrdesinfektionsmedel som kan användas för att förbättra hygienen och därmed förebygga sjukdomar. Det är också verksamt mot flugor. 
... 
Staldren är ett törrdesinfektionsmedel som kan användas till alla sorters djur. Medlet är enligt uppgift ofarligt för människor och djur. (Vid svinkongressen i Danmark i oktober i fjor rekommenderades att handskar ska användas vid utströning af Stalosan). 
..." 

Korrespondancen mellem parterne

Et brev dateret den 23. september 1991 fra advokat Ole Hjelt til Jorenku viser, at der i denne periode var en korrespondance mellem Stormøllen A/S og Jorenku. Spørgsmålet var, om Staldren var et plagiat af Stalosan eller ej. Ved brev af 1. oktober 1991 gjorde Stormøllen A/S opmærksom på, at Jorenkus medejer, Kurt Hjelm Hansen, havde fremsat vildledende og usande udtalelser om Stormøllen A/S, som derfor bad om, at udtalelserne blev trukket tilbage. Kurt Hjelm Hansen afgik senere ved døden.

I skrivelse af 29. august 2000 rettede Stormøllens advokat henvendelse til Johnni Pedersen, da man havde fundet markedsføringsmateriale fra Jorenku (sagens bilag 5) indeholdende Stormøllens test fra 1983. I skrivelsen anmodedes om, der blev fremsendt dokumentation for rigtigheden af oplysningerne om produktets bakteriedræbende effekt, og der henvistes til markedsføringslovens regler om urigtige og vildledende oplysninger. Uden svar på gentagne henvendelser meddelte Stormøllens advokat den 13. oktober 2000, at de nødvendige retsskridt mod J.N. Jorenku a.m.b.a. ville blive iværksat. 

Forklaringer

Niels Van Wyhe har forklaret, at han er arbejdende bestyrelsesformand og eneejer af Stormøllen A/S. Virksomheden fremstiller og markedsfører vitaminblandinger og tørdesinfektionsmidler. 

Stalosan er et produkt, som har været produceret i 6 "generationer" - nu generation F. En dansk dyrlæge opfandt det enestående produkt ved en simpel blanding af nogle midler. Produktet kom første gang på markedet i 1966. I 1983 overtog han produktet sammen med en tilhørende virksomhed og har siden for betydelige midler videreudviklet produktet til at være førende i hele verden. Han har personligt forsket i produktet og fundet ud af, hvordan produktet blev effektivt overfor svampe, vira og parasitæg, hvilket er helt unikt for det nuværende produkt. 

Stalosan F er blandt andet virksomt mod bakterier, svampe, vira, parasitæg og begrænser amoniakudledning. Flydende desinfektionsmidler virker kun i 10-15 minutter, hvorimod Stalosan virker meget længere. Virkningen er undersøgt og dokumen-
teret blandt andet af det svenske landbrugsuniversitet. Undersøgelsen har kostet ca. 3,2 mio. kr. Der er således ikke længere tale om en simpel blanding, men om et produkt baseret på proceskemi, og fremstillingsprocessen er meget bekostelig. 

Opskriften til Stalosan er offentligt tilgængelig for så vidt angår den oprindelige generation A fra 1966, for hvilken patentet er udløbet. Både produktionsmetoden og indholdet af den nuværende generation Stalosan er hemmeligt. Det er alene fabriks-
chefen Anders Krogen og ham selv, der kender recepten. Stalosan indeholder blandt andet fosfat. 

Der er problemer med konkurrenter rundt omkring, men dog ikke alvorlige tilfælde af kopiprodukter fra større virksomheder. Andre producenter kan nemlig ikke få midlet til at virke, og sagerne har derfor kunnet løses forligsmæssigt. Det er kun Johnni 
Pedersen, der direkte kopierer Stormøllen A/S' produkt, markedsføring m.v. 

Johnni Pedersen blev ansat for mange år siden som produktionsmedarbejder og foretog blandt andet vedligeholdelse af fabrikken syd for Køge. Johnni Pedersen var også chauffør og blev uddannet som sælger efter eget ønske. Johnni Pedersen solgte vitaminer og Stalosan, og det gik godt. Sammen med Kurt Hjelm Hansen havde Johnni Pedersen ansvaret for salget i Danmark. 

Johnni Pedersen og Kurt Hjelm Hansen blev afskediget i 1990 på grund af virksomhedens svære økonomiske problemer. Stormøllen A/S havde en økologisk forretning på havnen i Køge, som med kundekreds og maskineri blev udlejet ud til Johnni Pedersen og den tidligere salgschef i Stormøllen Ole Olsen på favorable kreditvilkår fra Stormøllen A/S. Johnni Pedersen og Ole Olsen stiftede i den forbindelse Køgemøllen I/S. Denne forretning havde intet med desinfektionsmidler at gøre. 

Den 9. september 1991 kom en af Stormøllen A/S' chauffører hjem fra en kunde med en tom sæk af mærket Staldren. Chaufføren fortalte, at kunden havde sagt, at Kurt Hjelm Hansen havde oplyst, at det var muligt at købe et kopiprodukt af Stalosan fra en af Stormøllen A/S' tidligere medarbejdere. Han ringede derfor til Jorenku på det telefonnummer, som var angivet på sækken, og der blev svaret "Køgemøllen". Han fik bekræftet fra flere sider, at Jorenku oplyste til kunderne, at Staldren var en tro kopi af Stalosan, og at Jorenku fortalte, at Stormøllen A/S var lukket. Han gik ud fra, at recepten til den daværende generation af Stalosan var kommet til Johnni Pedersens kundskab, for det ville have været let for Johnni Pedersen at tilegne sig oplysningerne, da han var ansat hos Stormøllen A/S. Hans første reaktion var at lade de store kreditter til Køgemøllen I/S forfalde, hvorefter Køgemøllen I/S og interessenterne gik konkurs. Johnni Pedersens anpart i Jorenku a.m.b.a. var imidlertid blevet overdraget til Johnni Pedersens samlever inden konkursen, hvorfor det ikke lykkedes at overtage denne anpart. 

I dag er der ingen produktidentitet mellem Stalosan og Staldren. De har intet til fælles, og mens Stalosan har udviklet sig meget, er Staldren et dårligere produkt end det, som Jorenku begyndte med. Han har løbende vurderet indholdet og virkningen af de konkurrerende produkter. 

Han har ikke kendskab til et retsmøde i Køge mellem parterne om Staldren. 

Stormøllen A/S har løbende påtalt krænkelserne overfor Johnni Pedersen, men på den anden side måtte Jorenku gerne være på markedet, så længe de ikke "trådte Stormøllen A/S over tæerne". Situationen ændrede sig imidlertid, da han i sidste halvdel af 1990'ene opdagede, at Jorenku havde kopieret Stormøllen A/S' videnskabelige data. Jorenku anvendte en brochure - sagens bilag 5 - hvori samtlige resultater fra Stormøllen A/S' analyserapport fra 1983 - baseret på en tidligere generation af Stalosan - var gengivet alene med den forskel, at årstallet for testen var ændret fra 1983 til 1991. I 1983 testede man blandt andet for en salmonellatype ved navn Krogh, men der fandtes kun den ene forekomst heraf, og det er 100 % sikkert, at denne salmonella blev brændt af og ikke har eksisteret siden, hvorfor Jorenku umuligt kunne teste for denne salmonellatype 9 år senere. Han gik til advokat på grund af brochuren, som med jævne mellemrum blev fundet mange steder hos forbrugerne i Danmark fra omkring midten af 1990'erne. Det er ikke mere end et par år siden, at brochuren sidst blev set, men det kan have været gamle brochurer. 

Der opstod også problemer med Willab AB i Sverige, som førte sig frem med, at Staldren var nøjagtig det samme som Stalosan. Willab AB var Jorenkus importør i Sverige. Willab AB afstod øjeblikkeligt fra denne markedsføring, da de blev klar 
over, at de var blevet ført bag lyset. 

De test, som udføres af Steins Laboratorium A/S, viser ikke noget som helst, fordi testmetoden består i at bruge et tørdesinfektionsmiddel i en vandig opløsning med 40 % af produktet. Metoden er forkert, da et tørt produkt skal testes i tørre omgivelser. 

Det er hele den måde, hvorpå Jorenku markedsfører Staldren, som er generende: Sækkens farve, de anvendte dyr, tilføjelsen af møllen - som i øvrigt er Stormøllen A/S' firmalogo - og brugen af postboksadressen i Køge til trods for, at Jorenku er flyttet til Sorø. Stormøllen A/S ændrede udseendet af sin sæk efter anlæggelsen af denne sag for at undgå at blive kopieret, og i stedet for en postboksadresse tog Stormøllen A/S en gadeadresse. Det er svært at vurdere omfanget af Jorenkus skadevirk-
ning, for Jorenku har fortalt, at de ejede halvdelen af Stormøllen A/S, og at de havde ansat en kemiingeniør fra Stormøllen A/S. Halvdelen af markedet spørger, om Stormøllen A/S har solgt halvdelen af virksomheden. Kunderne klager til Stormøllen 
A/S, enten over at Staldren ikke virker, eller at Stalosan ikke virker, fordi indholdet af de to produkter opfattes som værende det samme. Stormøllen A/S har oplevet, at kunderne sender Staldren retur til Stormøllen A/S. 

Årsagen til forvekslingen mellem Stalosan og Staldren er, at Jorenku fortæller landmændene, at der er tale om det samme produkt. Denne påstand møder han ekstremt sjældent i detailhandelen. Slutbrugerne omfatter alt fra en enkelt hesteejer, hvoraf der er 40.000 i landet, til en svineavler, hvoraf der er 4.000. 

Stormøllen A/S' markedsandel i Danmark vedrørende Stalosan var 100% i 1983 og er i dag ca. 80-90%. Der har dog ikke været tale om omsætningsnedgang, idet markedet er vokset. Omsætningen har stået stille i ca. 3 år, men efter at have ændret taktik overfor Jorenku, herunder ved at gå direkte til slutbrugerne, har der været en pæn fremgang. Stalosan har en høj markedsandel i hele verden og eksporteres til 52 lande. 

Stormøllen bestod af 4 forskellige selskaber, og efter en konkurs i 1989 blev aktiviteterne ført videre i et af de andre selskaber. Rettighederne til Stalosan tilhørte vidnet personligt indtil for ca. 3 år siden, hvor Stormøllen A/S købte disse, men Stormøllen A/S har dog haft udnyttelsesadgang i alle år. 

Løvens Kemiske Fabrik A/S har et produkt ved navn Stiren, hvilket er en reminiscens af, at Løvens fik lov til at sælge dette produkt mod at nedtrappe salget. En anden virksomhed i Vejle sælger en kopi af en gammel generation Stalosan, men på-
gældende virksomhed er samtidig storkunde hos Stormøllen A/S og siger ikke, at produkterne er ens. 

Johnni Pedersen har forklaret, at han blev ansat som mekaniker i Stormøllen A/S i 1984, hvor han reparerede biler, maskiner og kørte lastbil. Han ville gerne læse til ingeniør, men Niels Van Wyhe tilbød ham at blive sælger sammen med Kurt Hjelm 
Hansen. Ole Olsen blev senere ansat som salgs- og marketingschef og blev opsagt i 1989, hvorefter han startede en dyrefoderforretning. Han blev selv opsagt i 1990, men tog imod et tilbud om at leje en forretning med maskiner m.v. i Køge Havn 
sammen med Ole Olsen, der dog også fortsatte dyrefoderforretningen. Ole Olsen og han solgte økologisk mel og gryn. Da en konkurrent tog deres vigtigste kunde, gik de konkurs i foråret 1991. 

Samarbejdet med Kurt Hjelm Hansen begyndte, da Kurt Hjelm Hansen fortalte, at Stormøllen A/S ville gå konkurs. Sammen planlagde de at udfylde tomrummet efter Stormøllen A/S ved at sælge et lignende produkt, og efter rådgivning af en revisor 
stiftede de i april 1991 Jorenku a.m.b.a. Navnet var sammensat af JOhnni, staldREN og KUrt. De købte maskiner og lejede lokaler, og han samlede et produktionsanlæg. I sommeren 1991 blev de begge indstævnet i en sag ved retten i Køge. De mødte op og forklarede, at Staldren ikke var en kopi af Stalosan, og dommeren sagde, at da der ikke var noget patent, måtte Niels Van Wyhe tåle konkurrence. Der fandtes en del andre produkter på markedet, for eksempel BS70, Stiren, Staldfix m.fl., og Jorenku lavede et miks af produkterne under anvendelse af savsmuld, citrusaffaldsprodukter, fosfat m.v. De havde kendskab til, at der var problemer med, at Stalosan klumpede.

Han kopierede ikke fremstillingsmetoden af Stalosan, og han har ikke sagt, at han havde kopieret Stormøllen A/S' produkt. 

Han kunne ikke undgå at få kendskab til produktionsprocessen af Stalosan under sin ansættelse hos Stormøllen A/S, og han kendte opskriften på en af de tidligere Stalosan-generationer, dog ikke i gram og kilo. 

I 1993 stod han igen foran konkurs, og hans andel blev i november 1993 overdraget til hans samlever. Han fik arbejde hos Kløvermælk, men havde også andre mindre jobs. Kurt Hjelm Hansen talte ultimo 1993 om, at han ønskede at lukke Jorenku. Han ville gerne fortsætte med produktet, og i januar 1994 overtog han gennem et personligt firma aktiviteterne, gælden, kunderne, varelageret m.v. 

Han ville forbedre Staldren ved at give det en fugtabsorberende effekt. Den første halvdel af året blev der ikke produceret noget, og han talte med en kemiingeniør hos en kunde om problemerne. Ingeniøren hjalp ham og foreslog at tilsætte kalk, hvilket viste sig at være velfungerende. Han fortsatte produktudviklingen og benyttede Steins Laboratorium A/S til at teste produktet. Produkterne har i dag intet til fælles. 

Jorenku er i dag en omfattende virksomhed med 11 medarbejdere, heraf 3 sælgere, og har en god omsætning. Staldren eksporteres til 40 lande. Markedsandelen i Danmark er dog relativ lille. En stor del sælges under privat label. Sanosan er et produkt, som en meget stor polsk-tysk koncern - Sano - sælger, men det er produceret af Jorenku. Sanperfekt er på tilsvarende måde et produkt, som sælges under kundens navn. De store koncerner tester selv Jorenkus produkt. 

Jorenku havde ikke planer om noget logo, men han gik til et reklamebureau, som fik kunstnerisk frihed. Bureauet foreslog et logo med blandt andet en gård og en mølle. Møllen var en tilfældighed. De dyr, som er afbildet på sækken, er symboler for de 
dyregrupper, som produktet henvender sig til. Navnet Staldren kom umiddelbart af at sige "stald" og "rent". Dengang tænkte han ikke på eksport. 

Han gør meget ud af at differentiere sig fra andre produkter på markedet og fortælle om sit eget produkts kvaliteter. Kundernes tilbagemeldinger er positive, og produktet adskiller sig især ved at være PH-neutralt. Jorenku har produktionsvirksomhed og kontor i Sorø. Postboksadressen i Køge er fortsat virksomhedens adresse, fordi han bor i Køge, og det er hensigtsmæssigt for ham at tømme postboksen på vej til og fra arbejde. 

Han kan ikke genkende, at nogen fra Jorenku skulle have sagt, at Staldren er en kopi af Stalosan. Jorenku har ingen indflydelse på sine forhandleres hjemmesider, men han har kontaktet en af forhandlerne og sagt, at han ikke var så glad for deres beskrivelse. Jorenku kontrollerer ikke, hvad forhandlerne rundt omkring i verden skriver om Jorenkus produkter, men han forsøger at påvirke forhandlerne til at skrive det, der er korrekt. Det, Willab AB skrev i sin brochure, stod helt for deres regning, hvilket Willab AB var enig i. Han kunne aldrig finde på at nævne konkurrentens navn i markedsføringsøjemed. Han havde intet at gøre med forliget mellem Stormøllen A/S og Willab AB.

Jorenkus markedsføringsmateriale distribueres til det meste af verden. Der er for nylig blevet produceret en hel mappe med omfattende dokumentation for produktet. Mappen udleveres til kunderne. Det er ikke hans oplevelse, at professionelle aftagere af produkterne forveksler disse. 

Han henvendte sig til Steins Laboratorium A/S som det mest kendte for at få foretaget test for colibakterier og salmonella. Testen fra den 8. august 2000 er baggrunden for, at Jorenku skrev, at produktet var effektivt bakteriedræbende. Han drøftede ikke udførelsen af testene med Steins Laboratorium A/S. Steins Laboratorium A/S blev informeret om, at der var tale om et produkt til at drysse i stalde. Han kan ikke huske de præcise oplysninger, som Steins Laboratorium A/S fik, herunder om dosering, anvendelse m.v. Landbruget benytter selv Steins Laboratorium A/S, hvorfor det må være det bedste sted at teste bakterier i landbruget. Staldren bliver løbende testet, og senest i 2004 har et andet laboratorium opsumeret testene med tilsvarende resultater. Der er også ældre analyser, den første fra 1998. Før dette tidspunkt forelå der ikke egentlige test, og produktets virkning var baseret på, at de indeholdte aktivstoffer selv angav at være bakteriedræbende ved en given mængde, hvilket således var testet af andre. Testen fra Scantox var foranlediget af, at supermarkederne forlangte en sådan test, før de ville sælge produktet til brug i kattebakker. Denne test skal som den eneste ikke ses i sammenhæng med udtalelserne om bakterier.

Han havde ikke noget med brochuren ­ sagens bilag 5 - at gøre. Den lå i virksomheden, da han overtog den. Han ændrede telefonnummeret og lavede 40-50 kopier af brochuren, som kom ud på markedet. Stormøllen A/S kontaktede ham om brochuren, og han takkede for at været blevet gjort opmærksom på problemerne med brochuren, hvorefter han med det samme tog brochurerne tilbage og destruerede dem. Det var fusk at rette datoen på Steins Laboratorium A/S' analyse fra 1983, og brochuren er ikke anvendt siden 1994. 

I dag anvender Jorenku en brochure fra 2002, sagens bilag F. Afsnittet med fluelarver kan fortolkes forkert og er blevet ændret efter en henvendelse fra miljømyndighederne. Andre virksomheder har måttet gøre det samme. Bilag 4 er den brochure, 
som Jorenku anvendte i perioden 1994/1995 til 2002. 

Artiklen fra bladet Gris blev skrevet af bladets redaktør efter et interview af en af Jorenkus medarbejdere under en landbrugsmesse, hvor journalisten fik laboratorietestene udleveret. Jorenku betalte ikke noget for artiklen. 

Tariferingen hos de danske skattemyndigheder af Staldren kan bruges hos udenlandske myndigheder. 

Marianne Steele, der er direktionssekretær hos Stormøllen A/S, har forklaret, at hun tiltrådte i juni 1999 og fratræder den 1. april 2005. Hun varetager blandt andet koordineringen af eksport og er direktørens "højre hånd". Hun har forestået sagsbehandlingen, herunder indsamling af markedsføringsmateriale. Under et middagsselskab fortalte bordherren hende, at han var kunde hos Stormøllen A/S, men at han havde skiftet til et billigere produkt, som var nøjagtig det samme som Stalosan. Han var helt overbevist om, at nye produkt også var fra Stormøllen A/S. 

Hun er ikke meget ude af huset, men hun lyttede til sælgerne og fik markedsføringsmateriale af dem. Hun så nogle brochurer svarende til sagens bilag 5 i 1999 på et ridecenter i Vallø. En dansk sælger kom også med en af dem til hende. 

Jan Storgaard har forklaret, at han er uddannet biokemiingeniør, og at han var ansat som teknisk chef på Stormøllen A/S i perioden 1. april 2203 til 31. december 2004. Han beskæftigede sig en hel del med virkningen af Stalosan og Staldren og foretog en række test af produkterne på et laboratorium, som han selv byggede op. Han havde været i medicinalbranchen og testet produkter, men han havde ikke beskæftiget sig med landbruget før. Testene hos Stormøllen A/S var til intern brug for at finde ud af, hvor konkurrenterne stod. Testene havde ikke tilknytning til selve produktionen. 

Han foretog test "fra bunden" af Stalosan og konkurrenternes produkter. Den test, som han foretog, svarede meget godt til forholdene i en stald, og det er også den metode, som anbefales af Steins Laboratorium A/S. Han foretog altid kontrolanalyser, og det var den samme metode, som blev anvendt for alle produkter. Konklusionen vedrørende Stalosan var, at produktet virkede godt på midterarealet; det var altid i orden. Han så derimod aldrig nogen effekt af Staldren; der kom aldrig færre bakterier end forventet. 

Anders Krogen har forklaret, at han er produktchef i Stormøllen A/S. Han begyndte som chauffør i virksomheden og blev produktchef den 4. april 1987. Han fulgte med over i det nye selskab efter konkursen i 1990. Stalosan produceres efter en hemmelig opskrift, som kun Niels Van Wyhe og han selv kender. 

Staldren kom på markedet igen kort efter konkursen i 1990. Da han udleverede Stalosan til nogle gamle kunder, blev han spurgt, om han også var fulgt med over i det nye selskab Jorenku. En sælger fra Jorenku havde sagt til kunden, at Jorenku havde købt rettighederne til Stalosan af konkursboet. 

Chaufførerne kom af og til hjem og sagde, at de var stødt på Staldren. Kunderne mente, at der ikke længere var nogen grund til at købe Stalosan, for Staldren var billigere og virkede ligeså godt. Han har ikke oplevet forveksling mellem produkterne 
på det seneste; det var kun i begyndelsen. 

Stalosan bliver løbende udviklet. Efter 1995 er der blevet investeret 20-25 mio. kr. i produktionsudstyr. Han sender prøver til Steins Laboratorium A/S for at teste for forskellige ting. Steins Laboratorium A/S foretager analyserne efter aftale med Stor-
møllen A/S' kemiingeniør. 

Niels Olin Andersen har forklaret, at han er Johnni Pedersens revisor. Johnni Pedersen rettede henvendelse til ham i april/maj 2001. Han gennemgik virksomhedens tal.

Der var få ansatte, en beskeden omsætning og et beskedent resultat. Problemet bestod i manglende økonomisk råderum efter afvikling af Køgemøllen I/S. De fleste kreditorer var dog afviklet. Han virkede som sparringspartner for Johnni Pedersen med hensyn til styrkelse af virksomheden, og virksomheden er siden 2001 vokset til det femdoblte. Over halvdelen af produktionen er til eksport. Jorenku har flere varianter af Staldren, men sælger udelukkende af dette produkt. 

Han har set Jorenkus produktionsanlæg og mener, at Johnni Pedersens baggrund som mekaniker har haft betydning herfor. Anlægget er ikke voldsomt kompliceret. 

Henrik Jarltoft har forklaret, at han var økonomichef i Stormøllen A/S fra 1989/1990 til 1994/1995. Han kom fra Jyske Bank, hvor Stormøllen A/S var kunde. 

Stormøllen A/S var trængt økonomisk i 1989/1990, og hans funktioner vedrørte både økonomi og markedsføring, og han var delvis ansvarlig for salgsfunktionen, som skulle reorganiseres. Der var konkurrence på markedet, men Stormøllen A/S satsede på, at Stalosan kunne redde virksomheden. Han lavede brochurer og forberedte kampagner. Tidligere havde produktet solgt sig selv, men der var opstået en ny situation, fordi det var rygtedes på markedet, at Stormøllen A/S var i knæ. Alle kastede sig derfor over produktet og lavede kopier, herunder Løvens Kemiske Fabrik A/S. Inden ansættelsen havde han mødt Stormøllen A/S' medarbejdere i banken, og nogle af dem var frustrerede over situationen, og han hørte, at der var nogle, der overvejede at starte egen virksomhed, hvis Stormøllen A/S lukkede. Under ansættelsen i Stormøllen A/S dukkede Staldren op i 1990. De faste kunder sagde, at de havde fået tilbudt et billigere produkt magen til Stalosan. Niels Van Wyhe reagerede ved at tage hårdt fat om problemet og undersøgte, hvad der foregik. Konkurrentens markedsføringsmateriale havde de samme stavefejl som Stormøllen A/S', og det tydede på, at nogen havde kopieret Stormøllen A/S' produkt og markedsføring. Han talte ikke med Johnni Pedersen om det. Stormøllen A/S gik efter Køgemøllen I/S på grund af huslejerestancer, og der blev indgivet konkursbegæring mod begge interessenter. I konkursboet blev der fundet brochurer og kundelister tilhørende Stormøllen A/S. Han ved, at der var brevveksling med Jorenku, men det nåede vist ikke til retslige skridt, hvilket dog var udenfor hans ansvarsområde.

Sigrid Rita Andersen har forklaret, at hun er seniorforsker i Danmarks Fødevareforskning, som er en fusion mellem Danmarks Veterinærinstitut og Institut for Fødevarer og Ernæring. 

Om brevet fra Danmarks Veterinærinstitut af 8. november 2002 forklarede hun, at der findes officielle krav til godkendelse i bekendtgørelse nr. 1004 af 15. december 1999, hvorefter der foretages en evaluering af desinfektionsmidlets effektivitet, jf. 
Dansk Standard EN 1276 og 1650. Brevet af 8. november 2002 er derfor ikke korrekt på dette punkt. Det er derimod korrekt, at prøvningsrapporterne fra Steins Laboratorium A/S ikke lever op til kravene for evaluering. For eksempel testede Steins Laboratorium A/S i 2000 kun for "svæklinge" bakterier (rapporterne fra den 8. august 2000), som under alle omstændigheder ikke ville klare sig godt. Normalt vil man teste for 4 mere sejlivede typer bakterier. Desuden er koncentrationerne i forhold til 
standarden alt for lave ved kun at tilsætte bakterier i størrelsesordenen 106 eller 107. Det plejer at være 108. 

Efter standarden skal der testes i forskellige opløsninger af produktet, og testene fra Steins Laboratorium A/S er foretaget ved en alt for tyk opløsning. Der fremgår ikke noget om, ved hvilken temperatur testen er foretaget, men efter standarden skal der testes ved tre forskellige temperaturer. Der er således meget galt med testen fra Steins Laboratorium A/S. Laboratorietesten fra 26. juli 2001 omfatter nogle stærkere typer bakterier, men spørgsmålet er, hvilke stammer der er tale om. Koncentrationen er vist høj nok ved den første bakterie, men igen mangler temperaturoplysninger. De næste bakteriestammer er testet ved alt for lave koncentrationer. Med hensyn til testen af svampesporen er koncentrationen vist rigtig. Man kunne lige så godt have testet bakterierne i et glas vand, og de nævnte testmetoder er ikke egnede til at dokumentere produktets evne til som tørhygiejnemiddel. 

Testen af 21. oktober 2002 vedrører en følsom mikroorganisme, som ikke kan klare sig længe. Testen er fuldstændig ubrugelig. At der anvendes bouillon i testen er en forskel fra de andre test, men det afgørende er, at det skal være under iltfri forhold, ellers dør organismerne uanset.

Det er svært at finde et egnet laboratorium i Danmark, som kan gennemføre disse test rigtigt. Der er tale om en meget krævende proces, og der stilles store krav til dokumentation. Typisk gennemføres sådanne analyser ved udenlandske laboratorier. 

Tørhygiejnemidler og desinfektionsmidler hører under den samme bekendtgørelse. Der gøres ikke forskel, fordi den relevante Dansk Standard både omfatter desinfektionsmidler og visse andre rengøringsmidler, der kommer i berøring med fødevarer, 
yvere, fisk m.v. 

Christian Dalsgaard har forklaret, at han er ansat hos Johnni Pedersen med ansvar for eksport, herunder varetagelse af administrative funktioner. Han blev ansat den 1. januar 1997 som sælger på Jorenkus danske marked. Han sælger kun Staldren og giver på ingen måde indtryk af, at det var det samme som Stalosan, eller at der er en forbindelse til Stormøllen A/S. Han har heller ikke kendskab til, at andre gør eller har gjort det. 

Efter samråd med Johnni Pedersen bad han Steins Laboratorium A/S om at udføre test, som kunne påvise effekten ved kontakt med de pågældende bakterier. Bestilling af test og oplysning om produktets anvendelse skete både skriftligt og mundtligt. Steins Laboratorium A/S gennemførte testene efter egne metoder. Johnni Pedersen ønskede en klar tilkendegivelse af produktets effekt over for de helt specifikt angivne bakterier, som var udvalgt på baggrund af kundernes oplysninger om, hvilke bakterier der var problemer med. Testene vises til kunderne, der ofte spørger efter dem. Det er vigtigt for kunderne, at midlet er effektivt bakteriedræbende. 

Med hensyn til tariferingen af Staldren findes der ikke et regelsæt for hygiejnemidler, hvorfor Staldren automatisk hører under gruppen af desinfektionsmidler, dog uden at kunne henføres til et bestemt kemikalie. 

Han gav ikke Willab AB oplysning om, at "Stallren skall jämföras med Stallosan F som har ett cirkapris på 225,-/säcken". Han kender ikke den sælger, der på Google skriver "Stalosan (staldren 25 kg)" 

Lasse Hagen har forklaret, at han er førtidspensionist, og at han var direktionssekretær i Stormøllen A/S indtil den 31. december 1993.

Han kan intet erindre om, hvorvidt Jorenku havde ført forhandlinger med ham. 

Han arbejdede i perioder som konsulent, som omfattede kundebesøg, og han erfarede i den forbindelse, at kunderne købte Staldren i den tro, at det var det samme produkt som Stalosan. Kunderne sagde, at de havde fået at vide, at det havde samme indhold, og at der var tale om et kopiprodukt, altså at der var tale om de samme ingredienser med hvert sit produktnavn. Dette ligger mange år tilbage. 

Procedure

Stormøllen A/S har gjort gældende, at Stalosan/Stalosan F har opnået den tidligste varemærkebeskyttelse ved ibrugtagning og registrering, subsidiært har opnået beskyttelse som forretningskendetegn. Staldren er en krænkelse af disse rettigheder, 
fordi Staldren er forveksleligt med Stalosan, hvilket skal bedømmes under hensyntagen til, at der er tale om varelighed, samme kundekreds og konkurrence mellem mærkerne. Første stavelse i begge ord er det stærkeste led i ordene og har en ensartet stavemåde og udtale. Anden henholdsvis anden og tredje stavelse associerer begge til rengøring, renholdelse og sanitet og har dermed samme reference. 

Det skærper bedømmelsen, at Johnni Pedersens brug af Staldren er en del af en bevidst forretningsidé om at kapre kunder fra Stormøllen A/S. Dette bestyrkes ved, at der på Staldrens sække er en mølle, som også er en fremtrædende del af logoet på 
Stormøllen A/S´ brevpapir. Stormøllen A/S har ikke udvist passivitet i forhold til krænkelserne, og brevet af 23. september 1991 afspejler, at der har været et korrespondanceforløb mellem parterne om blandt andet markedsføring og forvekslelighed. 
Problemstilling blev først for alvor aktuel i 1999/2000, hvor markedsføringsmaterialet, dateret 1991, igen blev opdaget i markedet. 

Johnni Pedersens produktefterligning og markedsføring af Staldren er i strid med god markedsføringsskik og sker under anvendelse af urigtige, vildledende eller urimelige angivelser, som er egnede til at påvirke efterspørgslen. Det gøres gældende, at Staldren anprises som 100 % eller effektivt bakteriedræbende og som virksomt overfor fluelarver, men der er ikke ført bevis for, at disse angivelser om faktiske forhold kan dokumenteres. Johnni Pedersen markedsfører endvidere Staldren som værende gennemtestet, hvilket er urigtigt. Toxititetstesten på rotter er ikke tilstrækkelig til at retfærdiggøre udsagnet, og de øvrige test er ikke adækvate og giver derfor ikke den påkrævede dokumentation for Staldrens effektivitet, hvorunder der især kan henvises til Sigrid Rita Andersens forklaring. Der er ikke tale om anprisninger, men om faktiske oplysninger, idet det er konkrete informationer af stor betydning for køberne. Dette forhold bekræftes blandt andet ved den udbredte brug af testresultater i markedsføringen af Staldren. Johnni Pedersen beskriver Staldrens egenskaber som desinficerende, hvorfor der ikke bare er tale om anprisninger af et hygiejnemiddel. 

Johnni Pedersens markedsføring af Staldren sker samlet set sker på en sådan måde, at der drages utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til Stalosan, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 2, nr. 7. 

Johnni Pedersen har gjort gældende, at Staldren hverken krænker Stormøllen A/S' rettigheder til Stalosan efter varmærkeloven eller efter markedsføringsloven. Produkterne er forskellige, men de henvender sig med ensartet formål til det samme marked. Begge produkter benyttes fortrinsvis i stalde, og ordet "stald" kan der ikke opnås eneret til, hvorfor vurderingen må koncentrere sig om risikoen for forveksling mellem "-ren" og "osan". På trods af et vist sammenfald er mærkerne ikke forvekslelige, og Johnni Pedersen har forsøgt at differentiere sig fra Stalosan ved en anden typografi. Stormøllen A/S har endvidere ved passivitet fortabt retten til at gøre indsigelser gældende. I perioden 1991-2000 hørte Johnni Pedersen således intet om varemærkekrænkelser, hvormed Stormøllen A/S indirekte anerkendte Staldren som produktbetegnelse. 

Stalosan og Staldren er to meget specielle produkter, som ikke passer i de gældende rubriceringer. Staldren lever ikke op til kravene for desinfektionsmidler, og Johnny Pedersen har heller ikke markedsført det som sådan, men markedsfører derimod 
Staldren som et tørhygiejnemiddel. Det er ikke muligt at dokumentere, at Staldren som desinfektionsmiddel er bakteriedræbende. Udsagnet om at være 100 % bakteriedræbende og effektivt fjerne livsgrundlaget for fluelarver er hentet fra tidligere markedsføringsmateriale, som Johnny Pedersen har trukket tilbage. 

I dag markedsføres Staldren som værende et effektivt bakteriedræbende middel, der dræber svampesporer og reducerer livsbetingelserne for fluelarver. Dette er ikke faktiske oplysninger, men anprisninger af løs karakter. At noget er "virksomt" overfor fluelarver er en almindelig anprisning, men dette udtryk anvendes ikke længere på grund af indsigelser fra miljømyndighederne. Staldren har som produkt intet til fælles med Stalosan, og anprisningerne skal vurderes i forhold til Staldren og ikke i forhold til Stalosan. Staldren testes i øvrigt løbende af Steins Laboratorium A/S, og Stormøllen A/S benytter samme laboratorium til at teste virkningerne af sit produkt. 

Retten begrundelse og resultat

Efter de afgivne forklaringer kan det lægges til grund, at der er tale om to forskelligt sammensatte produkter, som henvender sig til samme aftagerkreds og benyttes til samme formål. Ordet "stald" udgør første stavelse i parternes varemærker, og referer til produktets anvendelsesområde. Endelser i varemærkerne er henholdsvis "-ren" og "-osan". De to endelser er såvel visuelt som fonetisk meget forskellige. Retten finder derfor ikke, at de to navne er forvekslelige. Der er da heller ikke for retten godtgjort, at der er sket forveksling. Jorenku har anvendt varemærket og emballagen siden 1990, hvor Stormøllen gjorde indsigelse, men da denne indsigelse ikke har været forfulgt siden 1991, finder retten, at Stormøllen A/S har udvist retsfortabende passivitet. Johnni Pedersen frifindes derfor for Stormøllens påstand 1. 

Johnni Pedersen benytter aktuelt angivelserne "effektivt bakteriedræbende", "virksom overfor fluelarver" og "reducerer livsbetingelserne for fluelarver" i sin markedsføring af Staldren, hvorimod udsagnet om "100 % bakteriedræbende effekt" ikke er 
aktuelt for bedømmelsen. Der er tale om oplysninger, som befinder sig i grænseområdet mellem faktiske oplysninger og anprisninger, idet der er tale om angivelser af væsentlig betydning for køberne, som meddeles samtidig med en generel henvisning til, at produktet er gennemtestet. Derved får anprisningerne karakter af at være angivelser om faktiske forhold. Efter bevisførelsen må det imidlertid anses for særdeles vanskeligt at foretage fuldstændige analyser af produktets egenskaber og effektivitet til dokumentation herfor, men begge parter har i en årrække anvendt Steins Laboratorium A/S, herunder dette laboratoriums testmetoder, til vurdering af sine produkter. Henset hertil, og henset til resultaterne af de foreliggende test af Staldren, finder retten ikke, at Johnni Pedersen har handlet i strid med markedsføringslovens bestemmelser for så vidt angår udsagnet "effektivt bakteriedræbende". Derimod foreligger der ingen oplysninger om produktets virkning mod fluelarver, hvorfor Stormøllen A/S' påstand herom tages til følge. 

Retten finder det i øvrigt ikke godtgjort, at Johnni Pedersen gennem udtalelser til kunder, forhandlere eller i fagblade har markedsført Staldren i strid med markedsføringslovens § 1, § 2 eller § 2a. 

Thi kendes for ret

Johnni Pedersen tilpligtes at anerkende, at angivelserne af produktet Staldrens egenskaber som "virksom overfor fluelarver" ikke er videnskabeligt bevist eller dokumenteret. I øvrigt frifindes Johnni Pedersen fra de af Stormøllen A/S nedlagte på-
stande. 

Stormøllen A/S betaler inden 14 dage 15.000 kr. i sagsomkostninger til Johnni Pedersen. 


Mette Christensen 
Hans Jørgen Nielsen 
Flemming Skouboe 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Monopol - Kastrup Strandpark

Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup »

Reklamemateriale omdelt af Post Danmark

Dommen fastslår,

at "Med Rundt" eller tilsvarende »

Vi er medlemmer af