advokat_TW_1_ude_470_250

Telia - udnyttelse af aktieoptioner

Resumé

Om en funktionær ved fratrædelse har krav på en udnyttelse af de aktieoptioner, som han fik tildelt under sin ansættelse, i form af differenceafregning i medfør af funktionærlovens § 17 a, stk. 1, jf. § 21, eller aftalelovens § 36, når det i optionsaftalen fremgår, at udnyttelse forudsætter, at medarbejderen fortsat har ansættelse hos arbejdsgiveren.

Dom i sagen F-16-04 

Teknisk Landsforbund som mandatar for sagsøger
(Advokat Arvid Andersen)
mod
Telia Mobile, Filial af TeliaSonera Mobile Networks AB, Sverige
(Advokat Torben Byskov Petersen)


Indledning og påstande
Sagens hovedspørgsmål er om sagsøger efter fratræden hos Mobilix A/S (nu Telia Mobile, Filial af TeliaSonera Mobile Networks AB, Sverige), herefter som procespart betegnet som Telia Mobile, har krav på udnyttelse, i form af differenceafregning, af de aktieoptioner som han fik tildelt under sin ansættelse, i medfør af funktionærlovens § 17 a, jf. § 21, eller aftalelovens § 36, uanset at det er angivet i betingelserne for tildelingen af optioner at udnyttelse forudsætter at medarbejderen fortsat har ansættelse hos Mobilix.

Teknisk Landsforbund som mandatar for sagsøger, herefter sagsøger, har nedlagt følgende påstande: 


1. Telia Mobile tilpligtes at anerkende at følgende klausul i "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S":

Stock Options and/or Phantom Stock Options may (unless otherwise stated in this Clause 9), only be exercised if the employment relationship remains in place at the time when the employee's exercise notification has reached the manage-
ment of Mobilix. Consequently all non-vested Stock Options and/or Phantom Stock Options are cancelled without notice and without compensation at the time of resignation (as defined in Clause 9.2), upon termination of the employment in Mobilix, regardless of the cause of such termination, ref. however, Clauses 9.3 to 9.5. Prospective non-exercised Vested Stock Options or Vested Phantom Stock Options at the time of resignation may, however, be exercised by the employee by written notice to the management of Mobilix in the first Exercise Window arising after the time of resignation, noting that any non-exercised Vested Stock Options and/or Vested Phantom Stock Options are otherwise cancelled without notice and without compensation at the expiry of such Exercise Window.

er ugyldig, når sagsøger, som følge af Telia Mobiles opsigelse, fratræder før tidspunktet for udnyttelsen af tildelte optioner eller fantomaktier.

2. Telia Mobile tilpligtes at betale til sagsøger 60.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. juni 2005 og anerkende, at sagsøger har krav på differenceafregning for 20 stk. aktieoptioner efter den 1. juni 2006 i overensstemmelse med
punkt 7 i "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S".

Subsidiært: Telia Mobile tilpligtes at betale til sagsøger 45.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. juni 2005 og anerkende, at sagsøger har krav på differenceafregning for 20 stk. aktieoptioner efter den 1. juni 2006 i overensstemmelse
med punkt 7 i "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S".

Telia Mobile har overfor sagsøgers påstand 1 påstået afvisning, subsidiært frifindelse og har overfor påstand 2 påstået frifindelse.

France Telecom ejede mere 50 % af aktiekapitalen i Mobilix Holding A/S der ejede Mobilix A/S. Mobilix A/S blev overtaget af Orange A/S. Dette selskab blev den 30. juni 2004 spaltet i to selskaber ­ Orange A/S og Holmbladsgade 139 A/S. Al aktivitet blev placeret i Holmbladsgade 139 A/S. Dette selskab blev den 11. oktober 2004 solgt til Telia Mobile der er indtrådt i en eventuel forpligtelse over for sagsøger. 


Sagsfremstilling
Sagsøger blev ansat i Mobilix A/S den 1. december 1999. Den månedlige løn var fastsat til 30.000 kr. med en bonus på 2,0% af den årlige løn. Bonussen blev under ansættelsesforholdet gradvist forhøjet til 10%. Lønnen udgjorde 33.500 kr. den 1. juli 2001. Bonus udgjorde i 2001 22.444 kr., i 2002 30.150 kr., og i 2003, hvor sagsøgers ansættelsesforhold ophørte ved udgangen af juni 2003, 14.070 kr.

Ved brev dateret den 15. september 2000 tilbød Mobilix sagsøger deltagelse i et aktieoptionsprogram. Hverken ansættelseskontrakt eller tillæg omtaler aktieoptionsprogrammet. Af brevet fremgår blandt andet:

"...
Mobilix A/S hereby has the pleasure of introducing the scheduled Stock Option Programme.

As of now the option programme is an integrated part of our personnel policy and its beneficiaries are our key employees.

Mobilix Management (StratCo) has appointed you one of the beneficiaries of the Stock Option Programme. The number of options is based on an individual assessment. Like your salary information the information is confidential and is not
to be discussed with your colleagues.

Enclosed please find two copies of 4 documents.

The allotment of options (Constitutes an amendment to your hiring contract) A general description of the option program
Determination of Fair Market Value A calculation model
..."

Sagsøger blev ved et andet brev af samme dag tilbudt 40 aktieoptioner hvilket han accepterede. Hver option gav en betinget ret til at købe en B-aktie med nominel værdi på 100 kr. til kurs 1000.

Optionsprogrammet var omfattet af "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S". Det fremgår af indledningen af de generelle betingelser at France Telecom havde overvejelser omkring en børsnotering af Mobilix eller Mobilix Holding. Det fremgår videre af indledningen: 


"...
(iv) The management in Mobilix wishes to grant stock options (...) to certain key employees ... which Stock Options shall only become exercisable in case of the occurrence of either a Mobilix IPO [Initial Public Offering, børsnotering] or a Mobilix Holding IPO before 31 December 2003;

(v) If the first IPO to occur is a Mobilix Holding IPO, the Stock Options will be converted to give a right to purchase shares in Mobilix Holding, instead of shares in Mobilix;

(vi) The Stock Options will be cancelled and be converted wholly or partially to phantom stock options (...) in accordance with the further provisions below, if (x) an IPO as mentioned in recital (iv) and Clause 4.1 has not occurred before 31 December 2003, and/or (y) under certain other conditions as further stated below;

(vii) The Stock Options and Phantom Stock Options will under certain conditions be cancelled wholly or partially, if the employee's employment with Mobilix is terminated;
..."

Af punkt 1 om formål og definitioner (Purpose and Defintions) i de generelle betingelser fremgår blandt andet:

"...
"Exercise Window" shall have the meaning determined in Clause 4.3.
...

"Phantom Stock Options" shall have the meaning determined in the sixth recital.
...

"Vested Phantom Stock Options" shall have the meaning determined in Clause
4.9 ..."

 

Af punkt 4 om udnyttelsesperioden og betingelserne for udnyttelse (The Exercise Period and Conditions of Exercise) fremgår blandt andet: 

"...
Vested Stock Options, ..., may only be exercised within a period of three weeks calculated from the date of public announcement of Mobilix' (or, as the case may be, Mobilix Holding) annual accounts or biannual accounts (each such threeweek period in the following referred to as a "Exercise Window"). Mobilix shall  use its best efforts to procure that a final Exercise Window is established to commence as at 31 July 2005. If it is not possible for Mobilix to establish a final Exercise Window commencing as at 31 July 2005, such final Exercise Window shall be established by Mobilix commencing as soon as reasonably possible thereafter. In such case all references in these General Conditions to "the final Exercise Window, arising as of 31 July 2005" (or variations thereof) shall be con-strued as reference to the actual date of the commencement respectively expira-
tion of such final Exercise Window."
...

The right to exercise the Stock Options for purchase of shares in Mobilix (or, as the case may be, Mobilix Holding) is automatically cancelled without notice and without compensation in each of the cases mentioned in Clauses 4.8.1 to 4.8.3
below, in which cases, however, the Stock Options will be converted wholly or partially to Phantom Stock Options, in accordance with the respective regulations of Clauses 5 ­ 7 below:
...
4.8.3 If an IPO covered by clause 4.1 has not occurred prior to 31 December 2003 ...

4.9 Phantom Stock Options in respect of which a right to exercise has arisen in accordance with the respective further provisions in Clauses 5 to 7 are known as "Vested Phantom Stock Options".
..."

Hvis en børsnotering af hverken Mobilix eller Mobilix Holding fandt sted inden den 31. december 2003, skulle optionerne i henhold til punkt 7 i betingelserne konverteres til fantomaktieoptioner. Hverken Mobilix eller Orange er blevet børsnoteret. Af punkt 7 (Conversion to Phantom Stock Options as a result of nonoccurrence of IPO) fremgår:

"... 

In the case mentioned above in Clause 4.8.3 [non-occurrence of IPO], the Stock Options are cancelled without notice and without compensation, but all Stock Options shall automatically be converted to Phantom Stock Options governed by this Clause 7.

Phantom Stock Options subject to this Clause 7 can by written notice to the management of Mobilix be exercised for difference settlement) ("differenceafregning") in accordance with Clause 7.3 as follows:

Up to 50 per cent of the Phantom Stock Options can be exercised from the opening of the first Exercise Window, which arises on or after 31 July 2004, and up to the remaining 50 per cent (in total 100 per cent) of the Phantom Stock Options can be exercised in connection with the final Exercise Window, arising as of 31. July 2005.

The phantom Stock Options subject to this Clause 7 are granted at an allocation rate (in Danish "tildelingskurs") of 1000, equivalent to a price of DKK 1000 for each Phantom Stock Option of nominal value DKK 100. The Phantom Stock Options cannot be used for actual acquisition of shares in Mobilix, but only for difference settlement ("difference-afregning") at an exchange rate of 4000, equivalent to each Phantom Stock Option of nominal value DKK 1000 entitling the employee to cash payment of DKK 3000, equalling the difference between the exchange rate (4000) and the allocation rate (1000).

Prospective Phantom Stock Options subject to this Clause 7 that have not been exercised by the expiry of the final Exercise Window arising as of 31 July 2005 are cancelled without notice and without compensation."

De generelle betingelser indeholder i punkt 9 en klausul (Termination of Employment etc.) for udnyttelsen af aktieoptionerne eller fantomoptionerne. Bestemmelsens pkt. 9.1 er gengivet i sagsøgers påstand 1.

I pkt. 9.2 hedder det

9.2 If the employment is terminated due to notice from Mobilix, the time of resignation is considered to be the expiry date of the notice period to which the employee in question is entitled, unless the employee resigns prior to this date at his/her own request, in which case the actual time of resignation shall be applied..." 

I efteråret 2002, efter at Mobilix var blevet overtaget af Orange, foretog Orange nedskæringer og afskedigede omkring 400 medarbejdere. Efter forhandling med medarbejderrepræsentanterne blev aftalt en fratrædelsespakke med bl.a. forlængelse af opsigelsesvarslet med 2 måneder og ubegrænset udbetaling af den personlige bonus. Fratrædelsespakken indeholder intet om aktieoptionerne.

Ved brev dateret den 5. december 2002 blev sagsøger opsagt af Orange til fratræden den 30. juni 2003.

Det fremgår af et udateret brev fra Morten Christiansen, "COO of Orange", til en medarbejder at

"...
I am pleased to inform you that the Board of Orange A/S has authorised me to make a discretionary payment to you under the Mobilix Phantom Share Option Scheme in recognition of your loyalty and continuing service towards the Company.

In October 2004, you will receive payment calculated as follows:

Total number of Phantom Share Options:
40

Value per Phantom Share Options:
DKK 3.000,

Total value:
120.000
...

This payment is made as a full and final settlement of any obligations the Company may have to you and any rights you may have toward the Company under the Phantom Stock Option Plan...

Efter at Orange den 20. maj 2005 offentliggjorde årsregnskabet for 2004, fremsatte sagsøger ved brev af 3. juni 2003 krav om betaling af 60.000 kr. for udnyttelsen af de fantomaktier der i henhold til punkt 7.2.1 kunne udnyttes efter den 31. juli 2004. 

Orange og senere Telia Mobile har afvist kravet med henvisning til punkt 9 i betingelserne.

Parterne har indgået en procesaftale vedrørende "exercise window" hvorefter det første vindue anses for at åbne den 1. juni 2005 og det andet den 1. juni 2006.

Telia Mobile har oplyst at have omkring 40 verserende sager vedrørende optioner, hvoraf tre for Sø- og Handelsretten.

Forklaringer
Sagsøger forklarede at han er uddannet datanom og har beskæftiget sig med telefoni i 6 år. Han var ansat i Alm. Brand inden han fik ansættelse i Mobilix den 1. december 1999. Hans stillingsbetegnelse var PBX-ekspert [Privated Branch Exchange, "telefonnetværk"]. Han arbejdede med etablering af Call Center og refererede til en gruppeleder der refererede til en leder med reference til den tekniske direktør.

Han fik brevet af 15. september 2000 vedrørende aktieoptionsprogram på Benny Klausens kontor. Han accepterede tilbuddet og sendte det tilbage i underskrevet stand. Materialet var som anført fortroligt. Han fik ikke yderligere orientering om aktieoptions-programmet.

Han opfattede tildelingen af optioner som en anerkendelse af hans indsats i Call Centeret og af ham som nøglemedarbejder. Anerkendelsen og optionerne betød at han i forbindelse med den første fyringsrunde i 2001 ikke begyndte at søge andet arbejde. Han havde et godt job, gode kollegaer og havde modtaget disse optioner som anerkendelse.

Ved den anden fyringsrunde i 2002 blev alle medarbejdere orienteret om beslutningen og fratrædelsespakken der var forhandlet på plads. Optionerne blev ikke nævnt. Han ved ikke hvor mange medarbejdere der modtog tilbud og tegnede optioner ­ der var jo tavshedspligt i forhold til optionsprogrammet.

Han fik nyt job i marts 2003.

I forbindelse med opsigelsen havde sagsøger en dialog med sin nærmeste leder vedrørende aktieoptionerne, men han blev henvist til personaleafdelingen. Personaleafdelingen oplyste at de ville vende tilbage til spørgsmålet senere. Sagsøger sendte også en mail den 15. december 2002 til personaleafdelingen vedrørende optionerne, men han modtog samme svar, at de ville vende tilbage. Efter at have rykket Orange for et svar, henvendte han sig til Teknisk Landsforbund der indledte forhandlinger med Orange. 

Benny Klausen forklarede at han i 1999 blev ansat som økonomidirektør i Mobilix hvor han var indtil den 1. november 2001. Hans chef var den administrerende direktør Monique Moullé-Zetterström.

Ledelsesgruppen i Mobilix, StratCo, bestod blandt andet af den administrerende direktør, den tekniske direktør, økonomidirek-tøren og vicedirektøren. Peter Maltha Larsen blev medlem af StratCo på et senere tidspunkt efter at aktieoptionsprogrammet blev introduceret.

Baggrunden for at introducere et aktieoptionsprogram var efterspørgslen efter kvalificerede medarbejdere. På daværende tidspunkt var efterspørgslen enorm, og man havde problemer med at fastholde kvalificerede medarbejdere som markedet konkurrerede om at ansætte. Mobilix voksede fra 400 medarbejdere til 1300 medarbejdere mens vidnet var ansat. En del virksomheder var begyndt at tilbyde optionsprogrammer til deres medarbejdere, og Mobilix måtte derfor have et lignende program. Optionsprogrammet gav mulighed for at belønne og fastholde nøglemedarbejdere ved at give dem andel i værdistigningen i virksomheden i en branche der voksede eksplosivt. Lønstigninger ville ikke have haft samme fastholdelseseffekt og kunne have ført til uønskede bivirkninger i form af afsmitning.

De medarbejdere der blev tilbudt programmet, modtog et standardbrev. Målsætningen var at ca. 100 medarbejdere skulle have et tilbud. Omkring 100 medarbejdere blev udpeget af StratCos medlemmer inden for deres respektive ansvarsområder. Optioner skulle tilbydes nøglemedarbejdere, dvs. bl.a. medarbejdere med teknisk indsigt der var svære at få og svære at fastholde. Der var lagt loft over antallet af optioner den enkelte kunne få - på StratCo-niveau højest 200 og på ledelsesniveau højest 100. Det var den pågældende direktørs vurdering hvilke medarbejdere der skulle tilbydes programmet. En tildeling af 40 opti-
oner forekommer at være på et lavt niveau.

Optionstilbuddet henviser til personalepolitikken fordi det var en del af personalepolitikken at tilbyde optionsprogrammet for at tiltrække og fastholde kvalificeret personale. Alle medarbejdere der blev tilbudt optioner, fik tilbuddet den 15. september 2000. Han er ikke bekendt med om der skulle være sket tildelinger efter hans fratræden. 

Mobilix var et driftsselskab der var ejet af et holdingselskab. Det fremgår af programmet at man sigtede på en børsnotering. Datoen den 31. december 2003 blev lagt ind for at sikre at programmet ikke blev udvandet, dvs. mistede sin virkning som incitament.

Hvis der ikke blev gennemført en børsnotering, skulle den pågældende have en fantomaktieoption. Det var for at sikre at medarbejderne fik noget ud af tildelingen, uanset om en børsnotering blev gennemført eller ej. Beregningen var givet
på forhånd.

Vidnet deltog i processen omkring programmet. Han har lavet programmet sammen med Mobilix' eksterne advokat. Peter Larsen og Claus Henriksen deltog i det praktiske arbejde med trykning, udskrivning og uddeling af optioner.

Der var medarbejdere der gav udtryk for utilfredshed med at ansættelse var en betingelse for kunne udnytte optionerne. Til dem sagde Mobilix at formålet jo var at fastholde nøglemedarbejdere.

Peter Maltha Larsen forklarede at han blev ansat den 1. september 1999 i Mobilix som kundeservicechef hvor han havde ansvaret for kundeservicedivisionen. Han blev senere direktør og vice president. Han blev opsagt den 29. november 2002 og var fristillet indtil sin fratræden.

Som vice president blev han medlem af ledelsesteamet StratCo der bestod af 7 medlemmer, herunder den administrerende direktør, økonomidirektøren, den tekniske direktør og salgsdirektøren. StratCo behandlede personaleanliggender, markedsstrategi og produktudvikling. Det var blandt andet et mål at blive 1.800 medarbejdere.

Da vidnet blev ansat, var man allerede i gang med udvikling af optionsprogrammet. Branchen var ekspansiv, og der var brug for at fastholde medarbejderne. Man havde blandt andet derfor flere personalegoder, herunder optionspakken der både havde et ledelsesmæssigt og funktionsmæssigt aspekt. Han var ikke med til at lave kriterierne for tildelingen af optioner.

Medlemmerne af StratCo, direktører og andre ledere fik tildelt optioner på "det organisatoriske plan". Nøglemedarbejdere som man skønnede ikke kunne undværes og som havde en særlig kompetence, fik tildelt optioner på "det funktioelle plan". Forhandlingerne på det organisatoriske plan var individuelle, og der kan have været personer på dette niveau der ikke fik optioner. Det var lederne der skulle identificere og foretage en individuel vurdering af nøglemedarbejdere for at fastlægge hvem der af funktionsmæssige årsager skulle tilbydes optioner. 

I princippet skulle medarbejdere på samme niveau have samme antal optioner, men afvigelser kunne forekomme. Man så på hvilke medarbejdere man ikke kunne undvære, og ud fra det synspunkt kunne man gå ind alle steder i organisationen og tildele optioner.

Det er vidnets fornemmelse at optionsprogrammet havde den tilsigtede effekt ­ fastholdelse - med de tidsrammer der var lagt ind i programmet. Han deltog selv i ordningen med 210 optioner som han fik tildelt på samme tidspunkt som de øvrige medarbejdere.

Brevene med optionstilbuddet blev sendt fra personaleafdelingen. Han havde en håndfuld medarbejdere under sin ledelse som modtog tilbud om optioner. Han talte med dem tilbuddet og forståelsen heraf, og han havde samtale med den enkelte om antallet af optioner og begrundelsen herfor.

Vidnet overvejede ikke at skifte ansættelse, selv om han fik tilbud om andre stillinger. Han var tilfreds med sit job, men optionerne havde også betydning i denne forbindelse - der var tale om et for ham relativt stort beløb.

Han erindrer ikke hvad medarbejderne sagde til kravet om fortsat ansættelse som betingelse for udøvelsen af optionerne.

Claus Henriksen forklarede at han var ansat i Mobilix fra 1999 til 2001. Han blev ansat som personalekonsulent med ansvar for rekrutteringen af medarbejdere.
Senere blev han personaledirektør. Mens vidnet var ansat, steg antallet af medarbejdere fra 500 til 1200.

Ideen til optionsprogrammet kom fra topledelsen. Programmet blev udarbejdet af finansafdelingen. Han så oplægget, men han brugte det ikke i sin rekruttering af nye medarbejdere ­ programmet havde til formål at fastholde medarbejdere, ikke at tiltrække nye.

Tildelingen af optioner skete på ledelsesniveau på grundlag af andre lederes indstillinger. Nøglemedarbejderne fandtes primært i den tekniske afdeling. Vidnet foreslog medarbejdere efter en vurdering af deres værdi for virksomheden.

Medarbejderne skiftede arbejde hovedsagelig på grund af højere løn andre steder. Det er hans opfattelse at Mobilix gav en god løn. Lønnen kunne bestå af en fast løn og bonusordning (præstationsafhængig) opstillet på grundlag af selskabets og medarbejderens personlige målsætninger. Herudover havde Mobilix andre personalegoder for at tage presset lidt væk fra lønnen. 

Han har ikke været ude for kritik af at fortsat ansættelse var en betingelse for at kunne udnytte ordningen.

Procedure
Sagsøger har anført at han i sit ansættelsesforhold og kun i kraft af dette fik tildelt 40 aktieoptioner, og at hans krav på udnyttelse af disse er beskyttet som et lønaccessorium. Det afgørende for hans krav på udnyttelse eller differenceafregning er at tildelingen har fundet sted, og at dette er sket som led i ansættelsesforholdet. Det har ikke betydning om tildeling finder sted i henhold til tidligere aftale, eller om tildelingen som i det foreliggende tilfælde er sket ved en samtidig aftale, aftalen af 15. september 2000.

Da der ikke senest den 31. december 2003 er sket børsnotering af Orange (Mobilix) eller dette selskabs moderselskab, har sagsøger i henhold til aftalen af 15. september 2000 samt punkt 7 i "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S" ret til at kræve differenceafregning. Værdien af de tildelte aktieoptioner i forbindelse med gennemførelse af en differenceafregning er objektivt og præcist angivet i pkt. 7.3 i de generelle betingelser, og sagsøger havde derfor en berettiget forventning om at oppebære denne værdi.

Det har formodningen for sig at optionerne er et tillæg til lønnen og dermed omfattet af funktionærlovens § 17 a i den dagældende formulering fordi de er tildelt som led i sagsøgers ansættelsesforhold. Optionerne er tillæg til lønnen fordi de
er ydelser fra arbejdsgiver til arbejdstager tildelt efter en individuel vurdering af arbejdstageren og med det formål at fastholde arbejdstageren i ansættelsesforholdet.

Grundlaget for ordningen var de generelle betingelser og ansættelseskontrakten med tillæg. Det fremgår endvidere af følgebrevet dateret den 15. september 2000 at optionsordningen var en del af Mobilix' personalepolitik og skulle behandles fortroligt på samme måde som den faste løn og bonussen. Tildelingen af optioner var ikke vilkårlig, men skete som anført på baggrund af en individuel vurdering af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer.

 

I forhold til § 17 a ligger det fast at vederlæggelse "med tantieme, gratiale eller lignende ydelser" også omfatter bonus, provision og aktieoptioner, herunder differenceafregning af fantomaktier. Teknikken bag erhvervelsen er således underordnet. Der henvises til H. G. Carlsen i UfR 1956 B, s. 63, og samme, Dansk Funktionærret, 7. udgave, s. 70. 

Dommen U 1969.117 H hvor Højesteret kom frem til at en funktionær ikke havde krav på loyalitetsbonus efter uberettiget bortvisning, har givet anledning til en vis tvivl. Det fremgår imidlertid af Højesterets voteringsprotokol at grunden til at funktionæren ikke fik medhold i sin betalingspåstand, var at ydelsen ikke var forfalden. Funktionæren ville have fået medhold, hvis der havde været nedlagt en anerkendelsespåstand, eller beløbet havde været forfaldent.

Senere praksis giver klar støtte for at tildelte optioner anses for løndele. Der henvises til UfR 1993.754 H, 2001.1178 Ø, 2004.1480 H (Novo) og 2005.671 H (Intel). I sidstnævnte dom bemærkes om Intels ordning at den omfattede praktisk talt alle ansatte, og at den enkelte medarbejder hvert år opnåede tildeling af nogle optioner og modning af andre. Der bør ikke sluttes modsætningsvist herfra. Også en option som den foreliggende der tildeles én gang, må anses for et lønaccessorium omfattet af funktionærlovens § 17 a. Optionerne blev tildelt som led i personalepolitikken (lønpolitikken), og aftalen af 15. september 2000 må anses for et tillæg til ansættelseskontrakten. Det bør ikke få betydning at tildelingen ikke var varslet over for funktionæren. Aftalen (tildelingen) er uden donatoriske elementer. Tildelingen er af ikke uvæsentlig størrelse.

Sagsøger har et retskrav på optionerne, eller hvad der træder i stedet for dem. Det følger af at der er indgået en aftale om tildeling af et nærmere fastsat antal optioner eller afregning af et kontant beløb, en aftale der kan håndhæves af domstolene.

Sagsøgers ret til at kræve differenceafregning i medfør af punkt 7.3 i betingelserne må derfor anses for en ydelse som er omfattet af funktionærlovens § 17 a (tantieme, gratiale eller lignende ydelse).

Klausulen i punkt 9.1 i betingelserne er derfor i strid med såvel funktionærlovens § 17 a, stk. 1, jf. § 21, som med aftalelovens § 36, og som følge heraf ugyldig. Sagsøger har derfor i overensstemmelse med punkt 7.3 i betingelserne ret til differenceafregning for alle de tildelte aktieoptioner, subsidiært for en forholdsmæssig andel.

Sagsøger har allerede ved tildelingen og på grundlag af parternes aftale erhvervet endelig ret til udnyttelse i form af differenceafregning af samtlige de tildelte optioner. Han gav i forbindelse med sin fratræden ikke afkald på retten til udnyttelse eller differenceafregning af de tildelte aktieoptioner, og han tog i forbindelse med sin fratræden forbehold om at bevare sine rettigheder til de tildelte aktieoptioner. 

Med hensyn til sagsøgers krav på differenceafregning og rentepåstand gøres det gældende at han i henhold til punkt 7.3 har ret til betaling af 3.000 kr. for hver aktieoption a 100 kr. Hans samlede krav på differenceafregning udgør derfor 120.000 kr. Hans krav på afregning for så vidt angår de 20 aktieoptioner der kunne udnyttes efter den 31. juli 2004, forfaldt til betaling den 7. juni 2005, og han afgav den 3. juni 2005 rentepåkrav, jf. rentelovens § 3, stk. 2.

Til støtte for den subsidiære påstand under påstand 2 gøres det gældende at sagsøgers krav på forholdsmæssig udnyttelse skal ske på grundlag af forholdet mellem på den ene side den optjening af rettigheder der skete i perioden fra tildelingen (den 15. september 2000) indtil hans fratræden (30. juni 2003), og på den anden side det tidligste tidspunkt for indtrædelse af hans ret til differenceafregning. På dette grundlag har sagsøger krav på udnyttelse af i alt 27 optioner.

Til støtte for sagsøgers påstand om realitetsbehandling af påstand 1 gøres det gældende at påstanden er såvel konkret som præcis i forhold til parternes tvist, og at tilsidesættelsen af klausulen i pkt. 9.1 er forudsætningen for at sagsøger kan få medhold i kravet på udnyttelse/differenceafregning af de tildelte aktieoptioner hvorfor han har en relevant og retlig interesse i at få pådømt kravet indeholdt i påstand 1.

Telia Mobile har anført at sagsøgers påstand 1 er generel, upræcis og løsrevet fra det konkrete retlige faktum som han påberåber sig, og som foreligger til prøvelse. Påstanden kan derfor ikke tages under påkendelse. Sagsøger har ikke en retlig interesse i generelt at få prøvet om den i påstand 1 citerede bestemmelse der vedrører en række forskellige situationer, i sin helhed skal eller kan tilsidesættes med henvisning til funktionærlovens § 17 a, jf. § 21, og/eller aftalelovens § 36. Rettens pådømmelse af sagsøgers påstand 2 forudsætter ikke en stillingtagen til påstand 1.

Vedrørende sagens realitet anføres:

Telia Mobile har tildelt sagsøger aktieoptioner én gang ­ den 15. september 2000. Sagsøger var ikke på forhånd stillet i udsigt at han ville få tildelt aktieoptioner, og han havde ikke retskrav på at modtage de tildelte aktieoptioner i september 2000. 

Telia Mobile har hverken før eller siden den 15. september 2000 tildelt medarbejdere aktieoptioner. Tildelingen af aktieoptionerne til sagsøger og øvrige medarbejdere skete ikke på baggrund af formaliserede vedtægter, regulativer eller
lignende. Sådanne bestemmelser findes slet ikke hos Telia Mobile. Tildelingen af aktieoptionerne til såvel sagsøger som de øvrige medarbejdere skete på baggrund af et skøn udøvet af direktion og bestyrelse.

Muligheden for at få tildelt aktieoptioner er hverken omtalt i sagsøgers ansættelseskontrakt eller i andre medarbejderes ansættelseskontrakter. Muligheden for at kunne få tildelt aktieoptioner indgik ikke i forhandlingerne forud for sagsøgers
tiltræden den 1. december 1999 og er ikke indgået i sagsøgers senere lønforhandlinger med Telia Mobile.

Tildelingen af aktieoptioner i september 2000 skete uden nogen form for krav om modydelse fra sagsøgers side. Der blev samtidig med tildelingen af aktieoptioner til sagsøger kun tildelt aktieoptioner til yderligere 156 medarbejdere (samt til 8 medarbejdere i tilknyttede selskaber) på et tidspunkt hvor der var ca. 1.100 medarbejdere hos Telia Mobile. Tildelingen omfattede således ikke "praktisk taget alle ansatte", ligesom den ej heller "sigtede mod at den enkelte medarbejder hvert år opnåede tildeling af nogle optioner og modning af andre", jf. Højesterets bemærkninger i U 2005.671. Aktieoptionerne tildelt den 15. september 2000 kan efter retspraksis ikke anses for tildelt sagsøger som en del af hans løn.

Sagsøger modtog under ansættelsesforholdet fuldt vederlag for de af ham præsterede arbejdsydelser i form af en månedlig gage og bonus. Hverken før eller efter den 15. september 2000 var sagsøgers aflønning lav for en person med dennes ansvarsområde, erfaring og kompetencer. Det samme gælder Telia Mobiles aflønning af de øvrige medarbejdere der fik tildelt aktieoptioner i september 2000. Telia Mobiles tildeling af aktieoptionerne til sagsøger og andre medarbejdere har på ingen måde påvirket aflønningen af disse, og har heller ikke været kompensation for tilbageholdenhed med hensyn til løn.

Sagsøger havde ikke et retskrav på at kunne opnå nogen form for provenu af de tildelte aktieoptioner, hverken på tildelingstidspunktet, modningstidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet, endsige krav på efter ansættelsesforholdets ophør

 

ved udgangen af juni 2003 at blive stillet som om han var ansat ved årsskiftet 2003/2004, henholdsvis var ansat på tidspunktet for åbningen af "first and second exercise window" i juni 2005 og juni 2006. Den af sagsøger nu påberåbte værdiansættelse af aktieoptionerne var ikke aktuel på tidspunktet for ophøret af hans ansættelsesforhold i juni 2003. 

Tildelingen og den mulige værdi af aktieoptionerne kan derfor ikke på grundlag af hvad der foreligger i denne sag, betragtes som tantieme, gratiale eller lignende ydelser som er omfattet af funktionærlovens § 17 a. De er ensidigt tildelt visse lønmodtagere i selskaber, herunder sagsøger, under angivelse af bestemte vilkår som modtageren skal respektere.

Der henvises herved til UfR 2004.1475 H, 2004.1480 H og 2005.671 H. Disse domme og de af sagsøger i øvrigt påberåbte domme vedrører i det væsentlige præstations- eller resultatorienterede tildelinger af bonus eller aktieoptioner eller lignende, i klar modsætning til omstændighederne i den foreliggende sag hvor tildelingen skete uden sammenhæng med præstationer eller resultater, men alene for at give arbejdstageren et incitament til at blive i sit ansættelsesforhold.

Vilkårene for aktieoptionerne som er fastsat af Telia Mobile og accepteret af sagsøger er ikke ugyldige og heller ikke i strid med redelig handlemåde. Det har sagsøger da heller ikke tidligere gjort gældende, ej heller i forbindelse med forhandlingerne om fratræden og fristilling den 13. december 2002.

Telia Mobile har i forbindelse med sagsøgers fratræden i øvrigt stillet ham væsentligt bedre end han havde krav på i henhold til ansættelseskontrakten og funktionærloven. Medarbejderrepræsentanterne deltog i forhandlingerne ultimo 2002 i forbindelse med afskedigelserne uden at gøre indsigelse mod de ved tildelingen af aktieoptionerne fastsatte vilkår og tiltrådte forhandlingernes resultat. Sagsøger har draget fordel af disse forhandlinger og har heller ikke selv gjort indsigelse mod vilkårene for aktieoptionerne. Han bør i hvert fald som følge af sin adfærd være afskåret fra senere at kræve de aftalte vilkår tilsidesat under henvisning til aftalelovens § 36. Sagsøger har i øvrigt ikke kunnet påvise konkrete momenter der støtter hans anbringende om at klausulen i pkt. 9.1 i betingelserne skulle være i strid med aftalelovens § 36.

Hverken funktionærlovens § 17 a eller aftalelovens § 36 indeholder således hjemmel til at give sagsøger medhold i de nedlagte betalings- og anerkendelsespåstande i påstand 2.

Hvis sagsøgers anbringender til støtte for påstand 2 følges, bør retten tage hensyn til følgende: sagsøger fik tildelt 40 aktieoptioner (Mobilix-optioner) den 15. september 2000, og ansættelsesforholdet ophørte den 30. juni 2003. Optionerne kunne udnyttes med 50% pr. 1. juni 2005 og 50% pr. 1. juni 2006. Den 1. juni 2005 havde sagsøger været ansat i 33,5 ud af 56,5 måneder, svarende til 59% eller til 11,8 optioner, dvs. 35.400 kr. I forhold til åbningsdagen den 1. juni 2006 vil sagsøger have været ansat i 33,5 ud af 68,5 måneder, svarende til 49% eller til 9,8 stk. optioner, dvs. beløbsmæssigt i 2006 29.400 kr. Endelig bemærkes at der tidligst kan beregnes renter efter renteloven af forfaldne krav 30 dage efter at kravet er rejst. 

Rettens begrundelse og resultat
Således som påstand 1 er formuleret, er den tilstrækkelig klar og præcis til at kunne tages under påkendelse, dog således at påstanden kun bedømmes i forholdet mellem sagsøger og Telia Mobile. Sagsøger har under denne forudsætning
tilstrækkelig interesse i at få pådømt sit krav.

Mobilix indførte aktieoptionsprogrammet for at fastholde medarbejdere i en branche der dengang var præget af efterspørgsel efter medarbejdere med særlige kvalifikationer, bl.a. dem som sagsøger havde. Aktieoptionerne blev tildelt som led i ansættelsesforholdet og som en del af selskabets personalepolitik. Optionerne blev tildelt på grundlag af en vurdering af medarbejderens betydning som nøglemedarbejder ­ en vurdering der blev foretaget af selskabets overordnede ledelse efter indstilling fra medarbejderens daglige leder. Antallet af optioner afhang i princippet af medarbejderens placering i hierarkiet, men ved tildelingen blev der også lagt vægt på hvorvidt medarbejderen kunne remplaceres. Det må også antages at optionsordningen blev valgt frem for fastholdelse gennem lønfastsættelse.

Aktieoptionstildelingen må som følge heraf ses som et led i aflønningen af medarbejderne, og retten finder at tildelingen af aktieoptioner, eventuelt konverteret til fantomaktieoptioner, må være at sidestille med et løntillæg og derfor betegnes som et vederlag af økonomisk værdi efter funktionærlovens § 17 a.

Det er ved Højesterets dom af 11. marts 2004 (UfR 2004.1480 H) fastslået at aktieoptioner har en økonomisk værdi på tildelingstidspunktet, og at de ved anvendelsen af funktionærlovens § 17 a anses for erhvervet på tildelingstidspunktet. Sagsøger har derfor på tidspunktet for tildelingen erhvervet en økonomisk værdi i form af differenceafregning i det tilfælde at Mobilix (Orange) ikke blev børsnoteret inden den 31. december 2003.

 

Bestemmelsen i punkt 9.1. i General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S, hvorefter sagsøger ved fratræden fratages tildelte aktieoptioner, er derfor i strid med funktionærlovens § 17 a som den tidligere var formuleret, jf. § 21, og må tilsidesættes som ugyldig når sagsøger ­ som følge af Telia Mobiles opsigelse ­ fratræder før tidspunktet for udnyttelse af tildelte optioner eller fantomaktieoptioner. 

Retten finder ikke at sagsøger ved at acceptere fratrædelsespakken har afskåret sig fra at kunne kræve klausulen i punkt 9.1 tilsidesat, da spørgsmålet om optioner blev ikke berørt i fratrædelsespakken eller i forhandlingerne om den.

Værdien af de konverterede aktieoptioner, fantomaktieoptioner, er reguleret i punkt 7.3. i "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S. I overensstemmelse hermed og som anført af sagsøger, har han krav på differenceafregning på 120.000 kr. svarende til 3.000 kr. for 40 aktieoptioner. Ved åbning af det første vindue den 1. juni 2005 forfaldt 50% af kravet på differenceafregning svarende til 60.000 kr., og ved åbning af andet vindue den 1. juni 2006 forfalder de resterende 50%, hvorfor sagsøgers principale påstand 2 tages til følge.

Telia Mobile skal betale sagens omkostninger med 28.340 kr., hvoraf proceduresalæret udgør 25.000 kr. og retsafgifter udgør 3.340 kr.

Thi kendes for ret:

Telia Mobile, Filial af TeliaSonera Mobile Networks AB, Sverige, skal i forhold til sagsøger anerkende at følgende klausul i General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S:

Stock Options and/or Phantom Stock Options may (unless otherwise stated in this Clause 9), only be exercised if the employment relationship remains in place at the time when the employee's exercise notification has reached the management of Mobilix. Consequently all non-vested Stock Options and/or Phantom Stock Options are cancelled without notice and without compensation at the time of resignation (as defined in Clause 9.2), upon termination of the employment in Mobilix, regardless of the cause of such termination, ref. however, Clauses 9.3 to 9.5. Prospective non-exercised Vested Stock Options or Vested Phantom Stock Options at the time of resignation may, however, be exercised by the employee bywritten notice to the management of Mobilix in the first Exercise Window arising after the time of resignation, noting that any non-exercised Vested Stock 

Options and/or Vested Phantom Stock Options are otherwise cancelled without notice and without compensation at the expiry of such Exercise Window.

er ugyldig, når sagsøger, som følge af Telia Mobiles opsigelse, fratræder før tidspunktet for udnyttelsen af tildelte optioner eller fantomaktier.

Telia Mobile, Filial af TeliaSonera Mobile Networks AB, Sverige, skal inden 14 dage til Teknisk Landsforbund som mandatar for sagsøger betale 60.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. juni 2005 og skal anerkende at sagsøger har krav på differenceafregning for 20 aktieoptioner efter den 1. juni 2006 i overensstemmelse med punkt 7 i "General Conditions of Stock Options Granted Key Employees of Mobilix A/S".

Telia Mobile, Filial af TeliaSonera Mobile Networks AB, Sverige, skal inden 14 dage til Teknisk Landsforbund som mandatar for sagsøger betale 28.340 kr. i sagsomkostninger.


Lis Bøgh Jens Feilberg Per Skovsted

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Rammeaftale - Cowi

Aftaleparten på sælgerside i eksisterende rammeaftale var i forbindelse med overdragelse af »

Handelsagent berettiget til erstatning

Handelsagent var berettiget til erstatning i opsigelsesperioden og til goodwillgodtgørelse som følge »

Vi er medlemmer af