Advokat_Koebenhavn_700_220

Tripp Trapp Stolen - ophavsret, varemærkeret og markedsføringsret krænket

Resumé

Tripp Trapp Stolens ophavsret, varemærkeret og markedsføringsret krænket af Lulu Stolen, der var en for nærgående efterligning og brugte samme slogan; "Stolen som vokser med barnet".

Dom i sagen V11308

1) Peter Opsvik
2) Stokke AS
(Advokat Per Håkon Schmidt)

mod

Basson Baby ApS
(Advokat Mads MarstrandJørgensen)


Indledning
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Basson Baby ApS ved salg og markedsføring af stolen Lulu har krænket Peter Opsvik og Stokke AS' rettigheder til Tripp Trappstolen.

Påstande
Peter Opsvik og Stokke AS (herefter Stokke) har i påstandsdokument af 8. september 2009
nedlagt følgende påstande:
1.
Basson Baby ApS (herefter Basson) tilpligtes at anerkende at have krænket Opsviks og
Stokkes rettigheder ved import og markedsføring af stolen som vist på bilag 6 og 6a.


2

2.
Det forbydes Basson at fremstille, importere, udbyde til salg, markedsføre eller oplagre
med henblik derpå, eksportere eller på anden måde erhvervsmæssigt disponere over
barnestole som vist på bilag 6 og 6 a.
3.
De af påstand 1 omfattede barnestole i Bassons besiddelse udleveres for Bassons
regning til Stokke til destruktion.
4.
Basson tilpligtes at anerkende, at Basson har overtrådt varemærkelovens § 4 ved at
anvende betegnelsen "Stolen som vokser med barnet".
5.
Det forbydes Basson at benytte betegnelsen "Stolen som vokser med barnet".
6.
Basson tilpligtes at anerkende, at Basson har overtrådt markedsføringslovens §§ 1, 5 og
18.
7.
I vederlag og erstatning tilpligtes Basson at betale kr. 1.873.746,00 fra sagens anlæg den
23. april 2008.
8.
Basson tilpligtes til Opsvik at betale godtgørelse med kr. 30.000 med renter fra sagens
anlæg den 23. april 2008.
9.
Basson idømmes en bøde på kr. 50.000.
10. Basson tilpligtes for egen regning at offentliggøre dommen i nærværende sag som
nærmere bestemt af retten, såfremt Opsvik og Stokke får medhold i en eller flere af
påstandene 19.

Opsvik og Stokke har ved skrivelse af 18. september 2009 ændret påstand 7 således:

7.
I vederlag og erstatning tilpligtes Basson at betale i alt kr. 1.873.746,00 med renter af
864.298,00 fra den 23. april 2008 og af kr. 836.448,00 fra den 8. september 2009.

Basson har nedlagt påstand om frifindelse, og at Stokke tilpligtes at udslette dansk
varemærkeregistrering VR 2008 01056 fra Varemærkeregistreret.

Basson har protesteret mod ændringen i påstanden og gjort gældende, at Opsvik og Stokke
ikke skal tilkendes renter, da de ikke har påstået sig tilkendt renter før end ved brev af 18.
september 2009, subsidiært at Opsvik og Stokke alene tilkendes renter af 420.000 kr. fra
sagens anlæg, da dette var påstanden i stævningen.


3


Opsvik og Stokke har over for Bassons påstand om udslettelse af varemærket nedlagt
påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 23. april 2008 ved retten i Helsingør og er i medfør af retsplejelovens §
225, stk.3, jf. stk. 2, nr. 3, henvist til Sø og Handelsretten den 11. november 2008.

Oplysningerne i sagen
Tripp Trappstolen
Møbelarkitekt Peter Opsvik er ophavsmand til barnestolen kendt som Tripp Trappstolen.
Tripp Trappstolen blev patentbeskyttet den 25. april 1974, og beskyttelsen er således
udløbet i 1994. Rettighederne til stolen er givet i licens til det norske selskab Stokke.
Tripp Trappstolen:


4

Tripp Trappstolen er oprindeligt markedsført under sloganet "stolen som vokser med
barnet". Dette er sidenhen ændret til "Stolen der vokser med barnet". Siden 1993 har Stokke
selv forhandlet stolen.
Stokke har fremlagt dokumentation for, at Tripp Trappstolen løbende markedsføres
med forskellige annoncer i blade, der henvender sig til forældre. Tripp Trappstolen har
været vist i annoncer i:
Vores Børn; 15 annoncer fra 1993 til 2005.
Vi forældre; en annonce i 2003 og en i 2005.
Forældre og børn ­ MAMA; fire annoncer i alt i 2004, 2005, 2006 og 2007.
Nyt om børn; en gang i marts 2006.
Gravid; en annonce.

Vores Børn har haft et oplag på mellem 14.000 og 24.380, Vi forældre et oplag på mellem
9.000 og 14.000, og Forældre og børn et oplag på mellem 8.000 og 45.000.
Stokke indgav den 19. februar 2007 ansøgning til Patent og Varemærkestyrelsen om
registrering af varemærket "Stolen der vokser med barnet" i klasse 20, som er møbler
herunder stole. Patent og Varemærkestyrelsen anmodede om dokumentation for
indarbejdelse af varemærket den 11. februar 2008. Den 26. marts 2008 blev varemærket
foreløbigt registreret. Den 28. april 2008 har sagsøgte fremsat indsigelser mod registreringen.

Lulustolen
Denne sag vedrørende Lulustolen blev indledt ved Stokkes advokats henvendelse til Basson
den 6. december 2007.
Lulustolen har været udbudt til salg på Bassons hjemmeside til 599 kr. som nedenfor
vist:


5


(bilag 6)

På Bassons hjemmeside fremgår, at de har 92 forhandlere i hele Danmark. En af disse
forhandlere har på sin hjemmeside som beskrivelse anført: "Stolen der vokser med barnet".
På Lulustolens papkasse er nederst trykt en række tegninger af en stol, der ligner
Tripp Trappstolen:


6


(Bilag 6 a)

Parterne har før denne sag korresponderet om Bassons salg af andre børnestole. I 1993
oplyste Basson til sagsøger 1, at Basson påbegyndte salget af en stol ved navn "HAUCK".
Stokke modsatte sig dette salg, da de fandt at stolen var et plagiat af Tripp Trappstolen.
Ligeledes i 1998 ønskede Basson at sælge en børnestol ved navn "Situp", som Stokke
umiddelbart fandt lignede Tripp Trappstolen.

Andres brug af "vokser med barnet" og andre barnestole
På internettet kan findes mange forskellige ting til børn, som bruger variationer af udtrykket
"vokser med barnet", som eksempel herpå er:
Kørestol: Opbygningen af stolen er meget fleksibel og kan vokse med barnet.
Stolen Tamara: Stolen som vokser med barnet.
Barnevogn: ... der kan vokse med barnet.
Trælegetøj: Der vokser med barnet.
Halsedisse: Den "vokser" med barnet.
Seng: Prisbelønnet seng vokser med barnet.
Autostol: En stol der vokser med barnet.


7

Seng: Sengen kan trækkes ud og "vokse" med barnet.
Legesæt: Der vokser med barnet.
Babyslynge: Der vokser med barnet.
Kørepose: En solid 3 i en løsning der vokser med barnet.
Cykel: Cykler, der vokser med barnet.
Legebog: Repertoiret af øvelser vokser med barnet.
Hat: Hatten "vokser med barnet".

Alle udsagnene og annoncerne fra internettet er printet i 2008.

Under hovedforhandlingen har der været forevist barnestole med indstilleligt sæde og
fodstøtte, og i sagen er fremlagt markedsføringsmateriale vedrørende sådanne stole.

Syn og skøn
Skønsmanden, designer MDD Søren Nissen, har afgivet skønserklæring af 8. juni 2009,
hvoraf fremgår:

"...
Sagsøgers og Stokkes spørgsmål.

1)
Skønsmanden bedes i hovedtræk beskrive ligheder og forskelle mellem de to stole:

De to stole er noget forskellige i fremtræden til trods for, at de stort set er identiske i størrelse,
form og funktion.

Ligheder:
Ensartet dimensionering i både materialer og størrelse l x h x b.
Ensartede skråt bagudrettede sidevanger, hvorimellem der spændes sæder og fodplader.
Ensartet støttekonstruktion i form af sprodser og metal rundstol med gevind og skruer til
sammenspænding og fastgørelse ved samling af stolene.
Ensartet konstruktion af stolens ryg og frontbøjle, der ikke kan justeres i højden idet ryggene er
fikserede med langhuller og/eller skruer.
Stolens hovedform, vinkler og hovedmål er nærmest identiske. Det kan illustreres ved, at der
kun er en breddeforskel på ½ cm.
Desuden er sikkerhedsstroppen mellem bøjle og siddeplade udformet identisk.

Forskelle:
Først og fremmest i monteringsmåde af sæde og fodplader. Tripp Trappstolen har vandret
fræsede spor (bilag 12). Herimellem monteres og fastspændes sæde og fodplader, som holdes
sammen af metalrør fra vange til vange. Metalrørene har gevind i hver ende og fastgøres og
sammenspændes med skruer. Vanger spændes derved sammen og fastholder sæde og
fodplader.
På Lulustolen (bilag 12) spændes fod og sideplade hver for sig ved hjælp af skruer gennem en
skruerække i sidevangerne, en noget billigere konstruktion rent produktionsmæssigt. Desuden
har ryggen på Lulustolen en opadgående bue med et hul i, formentlig tænkt som et håndtag.


8

Træsorterne er forskellige på de fremviste stole, henholdsvis lys bøg på Tripp Trapp og en lys
orientalsk træsort på Lulustolen, formodentlig gummitræ. De optræder for det ikke trænede
øje næsten ens.

2)
Er Lulustolen fremstillet uden kendskab til Tripp Trapp?

Det er efter min mening usandsynligt, at Lulustolen er fremstillet uden kendskab til Tripp
Trappstolen. Alle der måtte sætte sig for at fremstille en barnestol af den type (Lulu) vil være
bekendt med Tripp Trappstolen, hvis navn nærmest er et synonym for den type stole. Desuden
understøttes den antagelse af, at der på forpakningen af Lulustolen ses en række gengivelser af
TrippTrapp stolen.

3)
Udgør Lulu højstolen et nyt og selvstændigt værk?

Nej, der kan efter min opfattelse ikke være tale om et selvstændigt værk, selvom man har
forsøgt at fjerne sig især visuelt fra Tripp Trappstolen. Dette forudsætter at Lulustolens
formgiver har kendskab til Tripp Trappstolen.

4)
Fremtræder Lulu højstolen ud fra en helhedsvurdering som en efterligning af Tripp
Trappstolen?

Ja, i de fleste funktionsløsninger er der tale om en efterligning.
Der er dog forskelle, for eks. fastgørelse af sæde og benplade, mens formen på disse nærmest
er identiske. Selv låsekuglen forneden i sikkerhedsstroppen mellem bøjle og sædeplader er
visuelt identiske.

5)
Skønsmanden bedes vurdere om sagsøgtes produkt kan antages at substituere sagsøgers
høje barnestol på markedet?

Ja, til fulde.

Sagsøgtes spørgsmål

A)
Frembyder Lulu højstolen for forbrugere en nærliggende mulighed for forveksling med
den af sagsøger markedsførte Trip Trap stol?

Svar:
Nej det vil den velorienterede og bevidste forbruger næppe gøre. Stolens funktion og
udformning og størrelse er meget lig hinanden. Derfor kan de nok forveksles af den ikke
møbelbevidste forbruger.

B)
Fremtræder den i bilag AI og AH afbildede højstol "Tamara" som en efterligning af Trip
Trap stolen?

Svar:
Ja, på tilsvarende måde som Lulustolen. Se beskrivelse i 1) og 2). Dog er fastgørelsen af
sædeplade og fodplade i Tamarastolen udført fuldstændig som på Trip Trap stolen, nemlig i
fræsede spor i sidevangerne sammenspændt og fastholdt med en metalstang med gevind og
skruer i enderne. En forskel mellem Tamara og Trip Trap/Lulustolene er sikringsstropperne, er


9

udført anderledes på Tamara, idet stroppen går gennem sædet og er fastgjort i en metalsprodse
i mellemrummet mellem sæde og fodplade.

C)
Såfremt spørgsmål 4 er besvaret bekræftende spørges, om Lulu højstolen fremtræder som
en nærmere liggende eller fjernere liggende efterligning af Trip Trap Stolen?

Svar:
Såfremt der med spørgsmålet menes, om Lulustolen er en tættere efterligning af Trip Trap
stolen end Tamara stolen, vil jeg mene, at Tamara er en tættere kopi, selvom der er
gradsforskelle, som beror på måden hvormed sæde og fodplade fastgøres, se B. De er ens i
Tripp Trapp og Tamara.
Konklusion: Begge stole Tamara som Lulu opleves som temmelig tætte kopier af Tripp Trapp.

D)
Adskiller formsproget i Lulu højstolen sig væsentligt fra formsproget i Trip Trap stolen
og i bekræftende fald, på hvilke punkter?

Svar:
Formsproget på de to stole er forskelligt. Den mest tydelige forskel i forhold til Trip Trap stolen
ses i Lulustolens sidevanger, hvor Trip Trap stolen er formet som et slags L i ét forløb.
Lulustolen har et vandret omvendt Tstykke, som visuelt er anderledes. Der er ved denne
konstruktion en mulig "forbedring" rent stabilitetsmæssigt, selvom Trip Trap stolen aldrig har
haft stabilitetsproblemer.
Der er også den visuelle og tekniske forskel på sæde og fodpladens fastførelse, som beskrevet i
B. Lulustolen er mere afrundet i sine former og bærer ikke indtryk af at være et bevidst design
produkt, men snarer det man i designbranchen kalder "værkførerdesign", et begreb der bruges
om efterligninger uden designmæssig kvalitet.

E)
Er det muligt, såfremt man vil benytte de konstruktionsprincipper, som fremgår af
sagsøgers nu udløbne patenter, at udforme en højstol, der ikke fremtræder som en efterligning
af Trip Trap stolen?

Svar:
Ja, det er det. Man kan undlade at bruge de i patentet beskrevne elementer og konstruktioner.
Det har møbelarkitekten Troels Grum Svendsen tegnet et glimrende eksempel på i sin barnestol
Amalie. Men ellers kan de lade sig gøre ved andre designfilosofier om konstruktion og
materialevalg.

F)
Må det henset til prisforskellen mellem de omtvistede stole antages, at sagsøgtes stol
substituerer sagsøgerens stol i forholdet 1 : 1?

Svar:
Rent brugsmæssigt kan de to stole erstatte hinanden. Der er ingen nævneværdig brugs og
anvendelses forskelle. Der er formentlig en prismæssig forskel på de to stole, hvor Trip Trap
stolen nok vil være den dyreste. Prisforskellene beror blandt andet på forskellige
fabrikationssteder og træpriser.
..."


Opsvik og Stokkes erstatningskrav


10

Erstatningsbeløbet er opgjort på grundlag af Bassons salg af 4.834 Lulu stole ganget med
Stokkes dækningsbidrag på en Tripp Trappstol på 369 kr. Erstatningsbeløbet udgør
hereefter 1.783.746 kr. Godtgørelsesbeløbet i henhold til varemærkelovens § 44 er opgjort til 5
% af 1.783.746 kr. svarende til 90.000 kr. For markedsforstyrrelse påstås 30.000 kr.

Forklaringer
Carsten Larsen har forklaret, at han arbejder hos Stokke som country sales manager for de
nordiske lande og varetager blandt andet markedsføringen. Han har været ansat hos Stokke
siden 1990.
Stolen blev oprindeligt forhandlet af en sammenslutning af danske og norske
møbelforhandlere, men overgik til Stokke, som havde mere fokus på babymarkedet. Stolen
forhandles af babyforretninger og møbelhandlere, i alt 107 forhandlere i Danmark.
Sloganet "Stolen som/der vokser med barnet" har været brugt siden 1972, da stolen
blev lanceret. "Som" og "der" stammer fra henholdsvis den norske og danske variant af
sloganet. Carsten Larsen ved med sikkerhed, at sloganet er blevet brugt siden 1993, hvor han
overtog ansvaret for markedsføringen. Der er ingen forhandlere af stolen, der kan vise stolen
uden at bruge dette slogan. Det er et basalt krav fra Stokkes side, at sloganet for Tripp Trapp
stolen indgår i al annoncering.
Antallet af annoncer varierer fra år til år, men der har altid været flere annoncer fra
Stokke i hvert nummer af baby og børnebladene, men ikke nødvendigvis en annonce for
stolen i hver udgave. Stolen annonceres også på messer og ved displays i butikkerne. 50 % af
Stokkes trykte markedsføring omhandler stolen og samlet omkring 70 % af Stokkes samlede
markedsføring. Stokkes markedsføringsomkostninger er gennemsnitligt ca. 1,7 mio.kr årligt.
Stokke sælger omkring 33.000 Tripp Trapp stole om året. I 1993 var tallet på omkring
20.000. Der fødes mellem 65.000 og 67.000 børn i Danmark om året.
Tripp Trappstolen er af høj kvalitet og er lavet i massivt bøg og med 7 års garanti.
Stolen bliver designmæssigt betragtet som et designikon, og den har vundet mange priser,
blandt andet Bo Bedres designpris i år. Stolen betragtes som et vartegn for skandinavisk
design.
Det skaber altid uro på markedet, når der kommer en efterligning som Lulustolen.
Mest ved at forhandlerne gør opmærksom på, at der nu er en ny stol på markedet, men også


11

ved henvendelser fra slutbrugerne. Når Lulustolen kombinerer sloganet med deres lignende
stol, medfører det endnu større risiko for forveksling hos slutbrugerne. Tegningen på Lulu
stolens kasse bidrager til forvirringen.
Stokke leder ikke på markedet efter eventuelle efterligninger af Tripp Trappstolen,
men reagerer, hvis de støder på produkter, der ligner deres.
Tripp Trappstolen koster 1.299 kr. uden babysæt. Babysættet, der koster 349 kr., skal
købes til stolen, før den er lovlig til børn fra 0 til 3 år, da der er kommet nye regler herfor.
Nettofortjenesten pr. stol er i forbindelse med tidligere retssager opgjort til 369 kr. pr. stol,
men den er højere i dag.
Carsten Larsen kan ikke udtale sig om, hvor mange flere Tripp Trapp stole, der ville
være solgt, hvis Lulustolen aldrig havde været på markedet.

Uffe Søndergaard har forklaret, at han og hans hustru indirekte ejer Basson. Han har arbejdet
med en gros salg af babyudstyr i 24 år.
De har solgt forskellige slags højstole. På det skandinaviske marked ønsker
forbrugerne træmøbler, hvor man i mange andre europæiske lande bruger plastik og
stålmøbler. Der findes kun omkring 1520 forskellige højstole i træ på markedet. Derfor har
de korresponderet med Stokke, når de på en messe har set en stol i træ, som de har overvejet
at forhandle. De har i mange år solgt en stol i træ, hvor understellet af stolen kan vippes op
foran stolen og dermed bliver til et bord, men den stol opfylder ikke længere kravene til
åbningsafstand mellem siddeflade og ryglæn. Derfor måtte de finde en ny højstol at
forhandle. De mødte på en messe en forhandler af træmøbler. Denne havde en stol, som de
lavede et par ændringer af, så den opfyldte de danske krav, og en producent i Indonesien
lavede herefter Lulustolen til Basson. Lulustolen koster 600 kr. og kræver ikke ekstra udstyr
for at opfylde lovkravene til højstole til børn under 3 år.
De har tidligere solgt Tamara stolen i omkring 1½ år fra 2004. De modtog ikke
indsigelser fra Tripp Trapp i denne anledning. Han ved ikke, om Tamara stolen fortsat kan
købes på det danske marked. Den dansk producerede Danstol har eksisteret i mange år.
Trykket på Lulustolens papkasse havde han ikke bemærket, førend han under denne
sag blev gjort opmærksom herpå. Han vil tro, at det er en leverandør, der har fået dette tryk
på kassen. Han har aldrig bedt leverandøren trykke billeder af en Tripp Trapp stol på


12

kassen. Når forbrugeren køber en Lulu stol, ser forbrugeren ikke kassen, før end stolen er
købt, hvorfor dette tryk ikke kan have påvirket efterspørgslen. Trykket blev fjernet, så snart
han blev opmærksom herpå.
Annoncen for Lulustolen er udarbejdet af en nu fratrådt medarbejder hos Basson. Uffe
Søndergaard har ikke været opmærksom på, at udtrykket "Stolen som vokser med barnet"
blev anvendt.

Skønsmand Søren Nissen har vedstået skønserklæringen og supplerende forklaret, at den
største forskel på stolene er, at Tripp Trappstolen har vandrette fræsninger og en rundstok
forneden, samt at Lulustolen har et håndtag i ryggen. Dette håndtag er dog unødvendigt, da
stolene kan bæres i selve rygstykket.
Tripp Trappstolen er et stilikon og helt unikt i sit enkle formsprog. Tripp Trappstolen
er blevet et synonym for denne slags stole. Opsvik var blandt de første, der tog
udgangspunkt i, hvordan barnet sad i forhold til bordet.
Udtrykket "værkførerdesign" dækker over, at man vil lave en kopi af et originalt
produkt og så prøver at lave nogle forskelle, uden at man benytter designere hertil, og uden
at man tilføjer produktet forbedringer.
Til uddybning af svaret på spørgsmål 4 forklarede Søren Nissen, at Lulustolen også
formmæssigt ligger så tæt op ad Tripp Trappstolen, at en forbruger vil kunne tro, at der var
tale om en Tripp Trapp stol.
Han finder, at der er stor lighed mellem Lulustolen og Tripp Trappstolen. Stor lighed
er større lighed end betydelig lighed. Producenten af Lulustolen har gjort sig umage for kun
at have stor lighed med Tripp Trappstolen.
Han er ikke bekendt med lovmæssige krav til babyhøjstole. Hvis Lulustolen opfylder
disse krav, som Tripp Trappstolen ikke opfylder, kan dette måske godt beskrives som en
konstruktiv forbedring
Den almindelige forbruger vil ikke kunne se forskel på de to stoles træsorter, men
Lulustolen er produceret af en meget billigere træsort.

Parternes synspunkter


13

Opsvik og Stokke har gjort gældende, at slogan er beskyttet på samme måde som alle andre
varemærker. Opsvik og Stokke har brugt deres slogan siden 1972, først med som senere med
der. Fra 1993, hvor Stokke overtog forhandlingen af Tripp Trappstolen, har stol og slogan
været markedsført i Vores Børn og tilsvarende blade mindst seks gange om året. Denne
markedsføring har omfattet mindst 50.000 forbrugere. Herudover er stol og slogan
markedsført på messer, udstillinger, i butikker og ved salg af 30.000 Tripp Trapp stole om
året. Sloganet er således brugt i 16 år overfor stolens kernebrugere. Det er på denne
baggrund helt ubetænkeligt at lægge til grund, at dette varemærke er tilstrækkeligt
indarbejdet til, at det kan opnå registrering. Herudover er der ingen tvivl om, at sloganet er
taget i brug, og allerede derfor nyder det varemærkeretlig beskyttelse.
Sloganet er indarbejdet for denne indstillelige høje barnestol. Sloganet har derfor
særpræg, hvorfor varemærkeregistreringen er gyldig.
Det materiale, som Basson har fremlagt, vedrører brug af sloganet for andre varer end
barnestole. Der er således ikke sket udvanding af varemærket, hvorfor Stokke skal frifindes
for Bassons påstand om udslettelse.
Tripp Trappstolen har en ganske særlig position på det danske marked. Stolen er
særdeles velindarbejdet og genkendelig. Stolen har været populær i snart en menneskealder
og er et stilikon. Stolen har ophavsretlig beskyttelse og nyder derfor samlet en bred
beskyttelse mod efterligninger.
Opsvik og Stokke har før fået medhold ved domstolene i, at Tripp Trappstolen er
blevet krænket, og "Lulu" stolen er i højere grad en slavisk efterligning end de tidligere stole.
Der er tale om en nærgående efterligning, selv om man fra siden kan se en lille forskel
mellem Tripp Trappstolen og Lulustolen. Lulustolen efterligner grundformerne i Tripp
Trappstolen og krænker derfor Tripp Trappstolens design.
Basson krænker endvidere markedsføringslovens § 1, § 5 og § 18, da Lulu bruger det
slogan, som Tripp Trapp har brugt for den lignende stol i mange år, og da Lulu emballagen
har et billede af Tripp Trappstolen. Det har været hensigten, at Lulustolen skulle afsættes,
som om det var en ægte Tripp Trapp stol. Dette er en grov overtrædelse af god
markedsføringsskik. Markedsføringsloven er således selvstændig krænket.
Erstatningen skal udmåles 1 : 1, hvilket er i overensstemmelse med hidtidig praksis, da
der her ikke er tale om et meget dyrt produkt mod et meget billigt produkt. Der er stor


14

risiko for fuldstændig substitution. Erstatningen må udmåles på grundlag af Stokkes
nettofortjeneste på 369 kr. pr. stol. Ud over erstatning tilkommer der Opsvik og Stokke et
vederlag efter varemærkelovens § 43. Dette bør fastsættes til 5 % af nettofortjenesten.
Endvidere har Opsvik og Stokke krav på erstatning for markedsforstyrrelse.
Opsvik har som ophavsmand til Tripp Trappstolen krav på godtgørelse for Bassons
grove krænkelse af Opsviks rettigheder.
Basson kendte Tripp Trappstolen og har derfor handlet med fortsæt. Det var som
minimum uagtsomt af Basson ikke at være opmærksom på, hvilket slogan Tripp Trapp
stolen markedsførtes under, samt at trykke billeder af Tripp Trappstolen på Lulustolens
æske. På denne baggrund skal Basson idømmes en bøde.
Stokke kunne ved sagens anlæg alene gætte på, hvor mange Lulu stole Basson havde
solgt. Stokke fremsatte provokation til belysning heraf, men da Basson først sent i
sagsforløbet oplyste, hvor mange stole der faktisk var solgt, skal der tilkendes renter som
påstået i den korrigerede påstand 7.
Opsvik og Stokke har haft store omkostninger til førelse af denne sag.
Sagsomkostninger på 150.000 kr. ville på denne baggrund være rimelige.

Basson har gjort gældende, at Stokkes slogan alene beskriver stolens egenskaber. Patent og
Varemærkestyrelsen fandt ligeledes, at sloganet ikke har særpræg. Sloganet anvendes
endvidere i omfattende grad af andre producenter af varer til børn. Stokke vil alene kunne få
dette slogan registreret som varemærke, hvis det kan dokumenteres, at sloganet er
indarbejdet. Dette gælder især, når man vælger at anvende et helt almindeligt ord eller
udtryk som sit slogan. Stokke har alene dokumenteret en ganske sporadisk annoncering i
nogle blade, der henvender sig til et meget begrænset antal personer. Dette er ikke
tilstrækkeligt til at skabe indarbejdelse, særligt når udtrykket ligeledes anvendes af så mange
andre producenter af børneprodukter, herunder børnemøbler inkl. stole. Sloganet bruges
således af mange andre til præcist det samme.
Det bestrides ikke, at Tripp Trappstolen nyder ophavsretlig beskyttelse som
brugskunst. Brugskunst skal ud over at have nogle æstetiske designelementer opfylde nogle
praktiske og funktionsmæssige krav. Disse praktiske og funktionsmæssige dele af det
ophavsretligt beskyttede værk skal andre produkter også kunne benytte. Derfor skal alene


15

den æstetiske del af det ophavsretlige værk beskyttes, idet ophavsmænd ellers vil blive
tildelt monopol.
Ifølge praksis er brugskunst alene ophavsretligt beskyttet mod meget nærgående
efterligninger. Lulustolen er udformet anderledes end Tripp Trappstolen og er derfor ikke
en nærgående efterligning.
Skønsmanden fastslår ikke klart, at Lulustolen krænker Tripp Trappstolen.
Skønsmanden skriver blandt andet, at Lulustolen "har forsøgt at fjerne sig visuelt", og at
formsproget er forskelligt. Endvidere inddrager skønsmanden en målestok i form af den
"møbelbevidste" forbruger, som ikke er en objektiv målestok. Der er i nyere retspraksis i
sager om brugskunst eksempler på tilsidesættelse af skønsmandens erklæring.
Tripp Trappstolen og Lulustolen skal sammenlignes, når Tripp Trappstolen er påsat
det plastikrygstøtte, der skal være påsat, førend Tripp Trappstolen er lovlig til målgruppen.
Erstatningskravet kan ikke opgøres som sket. Der er ikke praksis for at gange antallet
af solgte produkter med dækningsbidraget; tværtimod fastsættes erstatningen
skønsmæssigt. Meget få forbrugere vil forveksle Tripp Trappstolen med Lulustolen, og det
er derfor begrænset, hvilket salg Stokke har mistet. Såfremt Lulustolen ikke eksisterede på
markedet, ville forbrugerne købe en tilsvarende stol i samme prisleje.
Basson skal frifindes for påstanden om bøde, da denne sanktionsmulighed er tiltænkt
de særdeles grove krænkelser. Basson har ikke forsøgt at lave en stol, der krænker Tripp
Trappstolen.
Der foreligger heller ikke en overtrædelse af markedsføringsloven. Tegningerne på
papæsken var en beklagelig fejl og blev fjernet straks.
Opsvik og Stokke kan ikke tilkendes renter som påstået. Principalt skal der ikke
tilkendes renter, da der ikke har nedlagt påstand herom. Først ved en skrivelse i september
måned påstod Opsvik og Stokke sig tilkendt rente. Subsidiært kan der maksimalt tilkendes
renter af 420.000 kr. fra sagens anlæg, da dette var sagsøgers påstand i stævningen.

Sø og Handelsrettens afgørelse
Lulu og Tripp Trappstolen ligner hinanden til forveksling set forfra. Betragtes stolene fra
siden ses den største forskel, idet Lulustolens ben ikke danner et "L" men nærmere et "T".
Til gengæld er selve sæde og fodpladerne fuldstændig identiske, og de fleste af stolenes mål


16

er identiske. Samlet set har stolene samme formsprog. Lulustolen er derfor en nærgående
efterligning af Tripp Trappstolen og krænker dermed ophavsretten til Tripp Trappstolen.
Opsvik og Stokke gives på denne baggrund medhold i påstandene 1 til 3.
Stokke har dokumenteret en kraftig markedsføring af Tripp Trappstolens slogan
igennem en betydelig årrække. Sloganet er grundigt indarbejdet på det danske marked,
særligt hos børnefamilier. Selvom sloganet er beskrivende for en egenskab ved stolen, finder
retten, at det gennem indarbejdelse har opnået særpræg i relation til produktet barnestole.
Det forhold, at andre bruger lignende udtryk for andre produkter, finder retten ikke
medfører udvanding af varemærket. Basson krænker derfor Stokkes varemærkeret ved at
bruge sloganet "Stolen som vokser med barnet" til Lulustolen. Stokke gives derfor medhold
i påstandene 4 og 5.
Ved brug af Stokkes slogan i markedsføringen og ved brug af tegningerne af Tripp
Trappstolen

Lulustolens
emballage
har
Basson
endvidere
krænket
markedsføringslovens § 1, § 5 og § 18.
Stokke har herefter krav på erstatning for Bassons krænkelser. Fastsættelse af
erstatning må ske på grundlag af et dækningsbidrag på 369 kr. pr. stol. Når henses til
prisforskellen mellem produkterne finder retten, at ikke alle købere af Lulustolen, men dog
en betydelig del af dem, ville have købt en Tripp Trapp stol. Ud over erstatning har Stokke
krav på vederlag efter varemærkelovens § 43. Salget af Lulustolen har endvidere skabt en
vis markedsforstyrrelse. Det Stokke tilkommende beløb i erstatning og vederlag samt i
erstatning for markedsforstyrrelse fastsættes skønsmæssigt til 1.250.000 kr., som Basson skal
betale til Stokke.
Idet retten finder, at der er tale om en åbenlys skrivefejl, at stævningen mangler
ordrerne "med rente" i påstand 7, idet påstanden indeholder "fra sagens anlæg til betaling
sker", forrentes beløbet med renter af 420.000 kr. fra sagens anlæg, og det overskydende
beløb fra nedlæggelse af påstanden. Det forhold, at en sagsøger har vanskeligt ved at opgøre
sin påstand på tidspunktet for sagsanlægget, findes ikke i en sag som den foreliggende at
kunne ændre på udgangspunktet for beregning af renter ved sagsanlæg.
Peter Opsvigs ophavsret er krænket ved Lulustolen, hvorfor han tildeles en
godtgørelse herfor på 30.000 kr., jf. ophavsretslovens § 83, stk. 3.


17

Retten finder, at Basson har handlet forsætligt og ikendes på denne baggrund en bøde
på 20.000 kr., jf. ophavsretslovens § 76.
Retten finder alene, at denne doms resultat skal offentliggøres ved, at Bassons
forhandlere informeres om dommens resultat. Dette skal ske for Bassons regning.
Stokke frifindes for Bassons selvstændige påstand.

Basson skal i sagsomkostninger betale 195.000 kr., hvoraf 74.308 kr. er til dækning af afholdte
udgifter og 31.120 kr. til dækning af retsafgift.

Thi kendes for ret:

Basson Baby ApS tilpligtes at anerkende at have krænket Peter Opsvik og Stokke AS
rettigheder ved import og markedsføring af stolen som vist på bilag 6 og 6a.

Det forbydes Basson Baby ApS at fremstille, importere, udbyde til salg, markedsføre eller
oplagre med henblik derpå, eksportere eller på anden måde erhvervsmæssigt disponere over
barnestole som vist på bilag 6 og 6 a.

De af påstand 1 omfattede barnestole i Basson Baby ApS' besiddelse udleveres for Basson
Baby ApS' regning til Stokke AS til destruktion.

Basson Baby ApS tilpligtes at anerkende, at Basson Baby har overtrådt varemærkelovens § 4
ved at anvende betegnelsen "Stolen som vokser med barnet".

Det forbydes Basson Baby ApS at benytte betegnelsen "Stolen som vokser med barnet".

Basson Baby ApS tilpligtes at anerkende, at Basson Baby ApS har overtrådt
markedsføringslovens §§ 1, 5 og 18.

I vederlag og erstatning tilpligtes Basson Baby ApS at betale 1.250.000 kr. til Stokke AS med
renter af 420.000 kr. fra den 23. april 2008 og 830.000 kr. fra den 8. september 2009.


18



Basson Baby ApS tilpligtes til Stokke AS at betale godtgørelse med 30.000 kr. med renter fra
den 23. april 2008.

Basson Baby ApS idømmes en bøde på 20.000 kr.

Basson Baby ApS tilpligtes for egen regning at give meddelelse om dommens resultat til sine
forhandlere.

Stokke AS frifindes for den af Basson Baby ApS nedlagte selvstændige påstand.

Basson Baby ApS skal betale 195.000 kr. i sagsomkostninger til Peter Opsvik og Stokke AS.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.



Frits Werner Hansen

Mette Christensen

Carsten Vagn Jacobsen




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


af <br


Fortrudt ansættelse af medarbejder før tiltræden

I har endelig fundet den rigtige medarbejder til virksomheden, og glæder jer til vedkommende kan starte ...»

Krav til aktieselskaber er nu kun 400.000 kroner

Billigere at stifte et aktieselskab Den 1. juli 2018 trådte flere ændringer i selskabsloven i kraft, ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af