kontrakt_470_250

CMR-lovens § 37

Resumé

E.R.T. Malchin kunne som undertransportør sagsøges her i landet i medfør af CMR-lovens § 39. Malchin var ansvarlig for transportskaden, der ansås forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. CMR-lovens § 37.

Dom i sagen H5304


The British & Foreign Marine
Insurance Company
(Advokat Thomas Garder Bryde Hansen)
mod
E.R.T. Malchin
(Advokat Holger FabianJessing)

Indledning og påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt E.R.T. Malchin som undertransportør kan sagsøges her i landet i medfør af CMRlovens § 39, og i givet fald om E.R.T. Malchin er ansvarlig for en skade, der opstod på et parti brugte kopimaskiner og printere under en landevejstransport fra Belgien til Danmark.

The British & Foreign Marine Insurance Company har nedlagt påstand om:
Ad formaliteten:
Sagen skal nyde fremme ved Sø og Handelsretten.


- 2 -


Ad realiteten:
Principalt betaling af 427.555 kr. med tillæg af 5 % i rente fra den 20. maj 2003, subsidiært
betaling af modværdien i danske kroner af 10.162,60 SDR på betalingsdagen tillagt 27.555,00
kr. med tillæg af 5 % i rente fra den 20. maj 2003, mere subsidiært betaling af et efter retten
skøn fastsat mindre beløb end det påståede.

E.R.T Malchin har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært
frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået.

Sagsfremstilling:
The British & Foreign Marine Insurance Company (herefter British & Foreign) er et større
internationalt forsikringsselskab, der blandt andet beskæftiger sig med vareforsikring.
E.R.T. Malchin (herefter E.R.T.) er et mindre tysk transportfirma, der som
undertransportør for DFDS Transport A/S (herefter DFDS) har udført en transport af
kopimaskiner og printere fra Aubange, Belgien, til Brøndby.
I februar 2003 tilbagekøbte Netkoncept Systemcenter A/S (herefter Netkoncept) et
større parti brugte kopimaskiner og printere fra Nordea Bank i Luxembourg.
Netkoncept rettede derefter henvendelse i maj 2003 til DFDS med henblik på at få
transporteret maskinerne fra Luxembourg til Albertslund. For transporten tegnede
Netkoncept gennem DFDS en vareforsikring hos British & Foreign, der har udbetalt
erstatning til Netkoncept og er indtrådt i kravet mof transportøren.

DFDS indgik aftale dels med Streff om transporten fra Luxembourg til Streff Security
Storage, Aubange og dels med E.R.T. om transporten fra Aubange til Brøndby.
Streff har i sin faktura af 15. maj 2003 til DFDS angivet sin ydelse til to mand og en
truck til at laste computerudstyr og transport til Streff Security Storage, Aubange, i alt 6
timer. Betalingen herfor udgjorde 552,28 EUR.
Dietmar Kühn, som var chauffør hos E.R.T., bekræftede på et internationalt fragtbrev
den 13. maj 2003 at have modtaget godset til transport. Fragtbrevet er af Dietmar Kühn
påført en bemærkning om, at lastningen er foretaget under forbehold, idet der ikke var
behørig sikring af godset. Afsender har ikke påtegnet fragtbrevet.


- 3 -

I et udateret notat (sagens bilag A) har chauffør Dietmar Kühn redegjort for læsningen
af vognen og den efterfølgende kørsel. Han anfører heri, at lagerforvalteren hos Streff
forestod læsningen af godset, og at han selv alene fungerede som medhjælper. Sikringen af
godset blev foretaget ved, at en medarbejder fra Streff pressede papkasser fyldt med
styropor ned mellem maskinerne. På lagerforvalterens opfordring placerede Kühn en
tværbom bag godset. Efter at være kørt ca. 100 km konstaterede Kühn, at de store
kopimaskiner havde forskubbet sig i forhold til hinanden, og han kontaktede på den
baggrund DFDS' kontor i Helsingborg. Han tog på dette tidspunkt af transporten en række
billeder af godset. Disse er fremlagt som sagens bilag 8 og viser, at opstillingen af
maskinerne er sammenskredet, kasser med styropor er knust, og at der var placeret en
tværbom bag maskinerne.
Ved godsets ankomst til Brøndby kunne der konstateres ydre skader på godset, og der
blev ligeledes taget en række fotos, der er fremlagt som sagens bilag 9.
DFDS meddelte i brev af 14. maj 2003 E.R.T. v/ Erhard Rix, at der var sket skade på
godset under E.R.T.'s transport, og at et eventuelt erstatningskrav fra godsets ejer skulle
betales af E.R.T.
Som svar på forespørgsel fra DFDS oplyste Streff den 20. maj 2003, at E.R.T.'s chauffør
havde forestået læsningen til den videre kørsel fra Aubange alene, idet lagerforvalteren dog
havde hjulpet med at flytte et par tunge enheder.
I en telefax af 20. maj 2003, afsendt kl. 14.04, meddelte DFDS til ERT v/ Erhard Rix, at
Netkoncept havde rejst et erstatningskrav på 600.000 kr., da de anså godset for totalskadet,
og opfordrede E.R.T. til at deltage i en besigtigelse den 21. maj 2003 kl. 10.00 i Netkoncepts
lokaler i Albertslund. to repræsentanter for Netkoncept, Isabella Ryborg fra DFDS og
surveyor Finn Eriksen fra Baltic Survey deltog i besigtigelsen den 21. maj 2003, men ikke
E.R.T.
Da de indre skader på maskinerne ikke kunne vurderes, blev maskinerne transporteret
til BMI Technology A/S, Karlslunde (herefter BMI), hvor der blev foretaget en ny besigtigelse
den 2. juni 2003 med deltagelse af Finn Eriksen og Benny Millard fra BMI. De vurderede, at
maskinerne var i en sådan stand, at de måtte anses for totalskadede og uden værdi. I
samarbejde med en repræsentant fra Canon Danmark blev maskinerne inden skaderne
vurderet til ca. 400.000 kr.


- 4 -

Den 26. juni 2003 blev der foretaget endnu en besigtigelse hos BMI, hvor Finn Eriksen,
Benny Millard og Ralf BludauBuresch fra Battermann & Tillery deltog. Sidstnævnte
repræsenterede E.R.T.s forsikringsselskab.
Besigtigelsesrapporten af 21. juli 2003 fra Baltic Survey Copenhagen ApS
konkluderede, at skaden på maskinerne var forårsaget af, at de ikke var blevet sikret under
transporten, selvom de var monteret på hjul. Maskinerne var blevet beskadiget, da de under
kørselen slog mod hinanden og mod vognens vægge med stor kraft. Det blev vurderet, at
skaden på maskinerne ikke havde været mindre, hvis de havde været bedre emballeret i
blisterfolie. Maskinerne blev vurderet til ca. 400.000 kr.
Battermann & Tilley GmbH afgav på anmodning fra E.R.T. en rapport af 18. juli 2003,
hvori det vurderedes, at emballagen af blisterfolie på grund af maskiners følsomhed overfor
mekaniske belastninger var utilstrækkelig for forsendelsen og i øvrigt i strid med sædvane.
Det kunne heller ikke anses som en passende foranstaltning eller fagligt korrekt at foretage
ladningssikring ved at presse papkartonner fyldt med Styropor ned mellem godset og
derefter anbringe en tværbom bagved ladningen. Alle maskiner udviste svære beskadigelser.
Dele af metalkasser var trykket ind, bulede/bøjede eller vredet skæve. Delene af kunststof
var ridsede og revnede eller manglede helt. Glasplader var knust, og displays var ødelagt.
En kopimaskine lå på en palle på siden. Det blev vurderet, at maskinerne var totalskadede,
og på baggrund af Benny Millards oplysninger om brugtværdien blev maskinernes værdi
uden skader sat til 400.000 kr. Som skadesårsag angives de normale belastninger ved
landevejstransport, hvor ladningen påvirkes ved accelleration og bremsning samt sving, og
skadens indtræden blev understøttet af den ikke korrekte emballering af maskinerne med
henblik på transport samt den utilstrækkelige og ikke formålstjenlige ladningssikring.

Forklaringer
Lone Christiansen har forklaret, at hun arbejder som kørselsdisponent hos DFDS. Efter
henvendelsen fra Netkoncept kontaktede hun Streff og indgik aftale om afhentning af
kopimaskinerne i Luxembourg. Hun bad dem sende en mindre bil og to mand, som de var
sikre på kunne håndtere godset, men hun ved ikke, om de har gjort det. Hun instruerede
ikke Streff om at hjælpe med lastning af maskinerne. Streff skulle sende regningen til Spetra,
der er et DFDSselskab beliggende i Luxembourg. Spetra var ikke involveret herudover.


- 5 -

Den 13. maj 2003 ca. kl. 17 blev hun kontaktet af DFDS' kontor i Helsingborg, der
oplyste, at der var sket skade på godset. Hun kontaktede derefter E.R.T. og meddelte, at
chaufføren ikke måtte køre videre med godset, da der ikke måtte ske yderligere skader. Efter
at have forhørt sig om de lokale forhold bad hun chaufføren om at køre til Victoria spedition.
Selvom hun gav chaufføren denne instruks ved 17tiden, ankom han først til stedet næste
morgen. Billederne i sagens bilag 8 er taget hos Victoria i forbindelse med inspektion af
godset. Efter godset var blevet fastsurret, blev det transporteret til Brøndby og underkastet
intern inspektion, hvorefter det blev kørt til Netkoncepts lokaler. Hun forsøgte gentagne
gange at få fat i E.R.T.'s forsikringsselskab, for at de kunne deltage i besigtigelsen.
Hun ved ikke, om godset var på hjul. Når gods er på hjul, stilles der særlige krav for at
kunne køre det sikkert. E.R.T. transporterede godset i en boxtrailer med glat bund og uden
surringsøjer og spærrebom. Hun blev hverken kontaktet af Streff eller fragtføreren om
problemer med sikring af godset.

Isabella Ryborg har forklaret, at hun var ansat som reklamationschef hos DFDS. Når DFDS
modtog gods i stærkt medtaget stand, skulle hun kontaktes. Hun så ikke godset ved
ankomsten. De fotos, som er gengivet på sagens bilag 9, er taget dels i Tyskland, dels på
DFDS' terminal.
Efter meddelelsen om skaden kontaktede hun på vegne af forsikringen Finn Eriksen,
Baltic Survey, og bad ham foretage besigtigelse. Den fandt sted allerede dagen efter, da
kunden ikke må røre godset, før besigtigelsen er foretaget. Hun anmodede skriftligt Erhard
Rix fra E.R.T. om at deltage i besigtigelsen og bad transportafdelingen om at være
opmærksomme på hans tilbagemelding, men de hørte aldrig fra ham. Hun deltog i
besigtigelsen hos Netkoncepts lokaler. Godset så forfærdeligt ud. Når gods af denne art
lastes i en boxtrailer uden surring, må transporten gå galt.
DFDS formidler vareforsikringen for deres kunder og varetager kontakten mellem
kunden og forsikringsselskabet, ligesom de håndterer mindre transportskader. Aftalen
mellem DFDS og forsikringsselskabet indeholder en bestemmelse om, at der ikke kan gøres
regres mod DFDS.


- 6 -

Finn Eriksen har forklaret, at han er uddannet skibsfører og ejer af Baltic Survey. Firmaet
behandler ca. 300 skader årligt, heraf 200 transportskader. Firmaet har stor ekspertise i
transportskader på elektronik.
Skaderne i denne sag er ikke usædvanlige. Hvis gods på hjul placeres på et lad,
bevirker accelerationspåvirkningen, at godset begynder at køre rundt på ladet, når bilen
drejer. Når ni kopimaskiner er beskadiget på én gang, kan det kun være sket under
transporten. Den skete skade er en typisk transportskade. Når kopimaskinerne får slag som i
dette tilfælde, bliver rammerne skæve, hvilket i sig selv bevirker, at maskinerne bliver
ødelagt.
Ved den anden besigtigelse af maskinerne fik han bistand fra BMI, der har ekspertise i
kopimaskiner. Der var ikke sket yderligere skader ved flytning af godset til BMI.
Ved besigtigelsen den 26. juli 2003 udtrykte Ralf BludauBuresch ingen betænkelighed
ved at anse godset som totalskadet. Godset var i samme stand som ved de tidligere
besigtigelser.
Kopimaskiner kan sikres under transport ved at lægge tæpper over, lægge stropper om
og surre maskinerne fast. Det er helt normalt at pakke dem ind i blisterfolie, da tunge
maskiner kan være svære at emballere. Hvis vognen har glat bund og glatte sider, er det
vanskeligt at foretage sikring, medmindre man har en masse stænger.
Godset blev værdiansat med bistand fra Canon, og værdiansættelsen må anses for
rigtig taget i betragtning af, at der var tale om dyre maskiner.

Benny Millard har forklaret, at han har en teknisk uddannelse og på skadestidspunktet ejede
BMI, hvor han var teknisk direktør. Firmaet havde i 2003 bistået med udredning af skader og
genanskaffelse af udstyr i ca. 12 år. Han har ingen forretningsmæssig tilknytning til
Netkoncept.
Maskinerne havde slag og stød stort set overalt. Nogle var slået så kraftigt, at
farvepatronerne i maskinerne var brækket. Der var ingen tvivl om, at der var tale om slag.
Man foretager sikring af maskiner med henblik på transport ved at anvende stropper
og tæpper. Når man henvender sig hos en fragtmand, kan man bestille en bil med stropper.
Der findes også specielt indrettede biler. Det er forskelligt, om kopimaskiner står på paller,
men de transporteres altid fastspændt.


- 7 -

Da maskinerne var Canonmaskiner, henvendte han sig til Canon Danmark, som
deltog i værdiansættelsen. Godset var i samme stand som ved første besigtigelse.
Maskinerne var 35 år gammel. Hvor stor værdiforringelsen er i forhold til nypris, afhænger
af maskinens art. Ralf BludauBuresch gav under besigtigelsen udtryk for, at han var rystet
over skaderne og havde ingen kommentarer til værdiansættelsen.

Ralf BludauBuresch har forklaret, at maskinerne ved besigtigelsen havde store mekaniske
beskadigelser. Plastikdelene var knust eller manglede, og metaldelene var deformerede.
Maskinerne var ikke emballerede i blisterfolie. Han husker ikke, om de stod på hjul.
Placeringen på hjul skyldes, at sådanne maskiner ellers er meget tunge at transportere.
Kopimaskiner er meget følsomme overfor mekanisk påvirkning, og et eller to lag
blisterfolie er ikke tilstrækkeligt til at hindre mekanisk påvirkning. Man kan foretage sikker
emballering ved at lægge maskinen i formstøbt flamingo og sikre med træbunde.
De foreliggende skader havde to uafhængige årsager, dels den mangelfulde
indpakning og dels den mangelfulde sikring. Hvis maskinerne havde været omviklet med et
enkelt lag blisterfolie og havde været fastsurret enkeltvis, havde de kunnet transporteres
sikkert, selvom de var på hjul. Det er usædvanligt at transportere kopimaskiner på hjul uden
fastsurring.
Han foretog ingen selvstændig vurdering af maskinernes værdi i forbindelse med
erklæringen 18. juli 2003. Han har forsøgt at finde oplysning om maskinernes alder, men
dette har ikke været muligt. Efter 34 år er maskiners værdi forringet med ca. 50 %, idet der
hele tiden udvikles nye maskiner. Værdiansættelse af maskinerne til 400.000 kr. forekommer
relativt højt. Hans værdiansættelse af maskinerne hviler på et skøn og bygger ikke på
fabrikantoplysninger eller lignende.

Dietmar Kühn har den 25. juli 2008 afgivet forklaring ved Amtgericht Güstrow: Han har
forklaret følgende:
"(...) Vidnet foreholdes bilag A [Dietmar Kühns udaterede notat]. Han forklarer: Jeg
kan huske, at jeg har skrevet en sådan rapport. Men jeg kan ikke længere huske, hvem
der har bedt mig om det. Det kan være, at også denne anmodning er kommet fra
Danmark. Med vidnet oplæses den udaterede erklæring, som udgør bilag A, og vidnet
forklarer: Sådan var det. Jeg kan ikke huske det i alle detaljer. Men, hvis jeg har skrevet
sådan dengang, så har det også været sådan. (...) Jeg husker nøje, at jeg ikke har læsset


- 8 -

de store fotokopimaskiner, som jeg dengang har overtaget i Aubange. Det gjorde
medarbejdere hos Spedition Streff, som jeg dog ikke kender ved navn. Jeg har i så
henseende hjulpet til i den forstand, at jeg har anbragt skrueekspansionsstangen bag
godset. (...) Dette køretøj havde i øvrigt ingen remme til fastsurring af godset. Der var
heller ingen kroge i siderne med henblik på isætning af yderligere remme. Der var tale
om et lukket køretøj. (...) Jeg havde ikke indtryk af, at køretøjet var egnet til transport
af det pågældende gods. Men jeg havde heller ikke beslutningskompetence i relation
hertil. Normalt ville det have været sådan, at det var den medarbejder hos Spedition
Streff, der forestod pålæsningen, som skulle erklære, at køretøjet ikke var egnet til
transport af det pågældende gods. (...) Jeg kan huske, at jeg har siddet på kontoret
sammen med lagerchefen hos Spedition Streff, da fragtbrevet blev udfyldt, og at jeg har
diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt transportmidlet var egnet for transporten, med
ham. Resultatet af denne diskussion var, at kartonerne med styroporkugler derefter
blev anbragt mellem de enkelte fotokopimaskiner. Forbeholdet har i øvrigt ikke noget
at gøre med denne diskussion og med den efterfølgende anbringelse af kartoner med
styropor på lastbilens læsseflade. Et sådant forbehold har vi principielt altid påført
fragtbrevet. Efter anvisning fra vor arbejdsgiver har vi påført ethvert fragtbrev dette
forbehold. Fra DFDS har vi ikke fået en sådan anvisning. (...)
De i bilag 8, side 1,2,4 og 5 indeholdte fotos er blevet taget og viser situationen, efter
at jeg havde konstateret, at godset stod hulter til bulter. Side 3 viser dog situationen,
efter at godset i Neuss igen var blevet sikret. Jeg kan svagt huske, at godset blev
sorteret og stuvet om. Skrueekspansionsstangen, som jeg i øvrigt havde anbragt i
Aubange, lå som følge af, at godset var blevet flyttet ...(der synes her at være et
tekstudfald i forlægget, hvorfor der tages forbehold for den danske gengivelse ­ Oa.)
fuldstændigt, nederst. Derfor kunne godset lettere bevæge sig, fordi de store
fotokopimaskiner stod på hjul. Jeg kan som helhed ikke huske, hvornår disse fotos er
taget. De fotos, der er mærket 15.05.2003 er taget på lastbilen. De andre fotos har en
anden dato. De følgende fotos er ikke taget på min lastbil. De har i øvrigt også en
anden dato. Jeg kan ikke huske, hvornår disse fotos blev taget. Men ud fra situationen
kan jeg i det mindste forklare, det har jeg allerede gjort, hvad det er for en tilstand disse
fotos viser. (...)
Efter at jeg endnu engang har hørt protokollatet, må jeg sige følgende:
Dette skriftlige forbehold, som jeg har taget, vedrører sikringen af godset, og dermed er
forbeholdet taget i det her aktuelle (egl. individuelle) tilfælde. Det er ikke det
sædvanlige forbehold, som vi efter anvisning fra vor arbejdsgiver indføjer i ethvert
fragtbrev. Jeg havde principielt betænkeligheder med hensyn til sikringen af godset.
Jeg har taget dette forbehold, dels fordi jeg havde betænkeligheder med hensyn til
sikringen af godset, dels fordi jeg var af den opfattelse, at køretøjet principielt ikke var
egnet for denne transport, Og det har jeg også diskuteret med læssechefen. Det er de to
forbehold, som jeg havde (...)"

Parternes argumenter
British & Foreign har til støtte for påstanden om sagens fremme gjort gældende, at selskabet
har et direkte krav mod E.R.T.. Det er uden betydning, at fragtaftalen er indgået mellem
DFDS og E.R.T. og ikke direkte mellem E.R.T. og Netkoncept.


- 9 -

Godset blev beskadiget under en transport til Danmark, og det følger derfor af CMR
lovens § 39, stk. 1, at der er værneting for sagen i Danmark. Netkoncept havde et direkte
krav mod E.R.T. efter CMRlovens kapitel IV, idet E.R.T. optrådte som udførende
transportør under den del af transporten, hvor skaden skete.
Forsikringsselskabet er indtrådt i Netkoncepts krav. Selskabets krav er derfor omfattet
af CMRloven, og sagsanlæg kan ske i Danmark.

I forhold til sagens realitet gøres det gældende, at det må lægges til grund, at maskinerne var
uskadt, da Dietmar Kühn modtog dem, idet han ikke har taget forbehold om godsets stand
hverken i fragtbrevet, ladelisten eller på kvitteringen for godsets modtagelse fra Streff. Kühn
har forklaret, at godset forskubbede sig under transporten. Det fremgår af billederne i sagens
bilag 8, der er taget af Kühn, at maskinerne var væltet under kørselen. Det må derfor lægges
til grund, at skaden er sket under E.R.T.'s transport af godset. Der er ikke holdepunkter for,
at der er sket yderligere beskadigelser efter ankomsten til DFDS.
Godset bestod af følsomt elektronisk udstyr af høj værdi. Maskinernes ydre var af plast
og følsomt over for tryk, desuden indeholdt maskinerne glasplader. Selvom maskinerne stod
på hjul, blev de placeret i vognen uden anden sikring, end at kasser med styropor blev
placeret tilfældigt ind imellem, og en tværstang blev sat for. Tværstangen støttede, men
holdt ikke på opstillingen, og den faldt i øvrigt ned under kørselen. Kørslen skulle foregå
over en strækning på 800 km.

Dietmar Kühn har forklaret, at han lastede vognen. Det fremgår af bevisførelsen, at
Streff hverken var engageret til eller faktisk forestod lastningen. Det er dog ikke lastningen,
men selve beslutningen om at køre med godset under de foreliggende omstændigheder, der
er ansvarspådragende. Kühn har forklaret, at han var betænkelig ved transporten.
Det forbehold, som Kuhn har taget i fragtbrevet, kan ikke tillægges betydning, da det
alene er underskrevet af ham og ikke af afsender, jf. CMRlovens § 10, stk. 3. Desuden havde
det været nærliggende, at Kuhn havde rettet direkte henvendelse til DFDS omkring
problemet.
Skaderne på godset er derfor forvoldt med forsæt, sandsynlighedsforsæt eller dolus
eventualis. Kühn må have vidst, at kørselen med overvejende sandsynlighed ville bevirke
skade på godset, eller han må i hvert fald have accepteret virkningerne af sin handling.


- 10 -

E.R.T. er således ansvarlig for skaden jf. CMRlovens § 37, jf. § 24, stk. 1., og E.R.T. ikke kan
påberåbe sig ansvarsbegrænsningen.
Hvis retten finder, at der hverken foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, er E.R.T.
ansvarlig efter CMRlovens § 24, stk. 1, da det må således lægges til grund, at skaderne på
godset ikke skyldes fejl fra den berettigedes, modtagerens eller afsenderens side eller skyldes
fejl ved emballeringen. Den emballering, som Ralf BludauBuresch omtaler som sædvanlig,
gælder alene nye kopimaskiner. Ved brugte kopimaskiner er det almindeligt, at de svøbes i
blisterfolie med henblik på fastsurring.
Vurderingen af tabet er foretaget af BMI i samarbejde med Canon. E.R.T. var indbudt
til at deltage i den besigtigelse, hvor værdiansættelsen blev foretaget. Værdiansættelsen kan
derfor lægges til grund for rettens afgørelse af sagen.
Omkostningerne til besigtigelsen af godset skal godtgøres sammen med erstatningen,
jf. CMRloven § 29, stk. 3, subsidiært skal omkostningerne medtages under
sagsomkostningerne.

E.R.T. Malchin har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at CMRaftalen er
indgået mellem DFDS og E.R.T., og Netkoncept var ikke part i aftalen. Det følger derfor af
domskonventionens artikel 2, at der ikke er værneting i Danmark, men derimod ved E.R.T.'s
hjemting i Tyskland. Forsikringsselskabet har været afskåret fra at gøre kravet gældende
mod DFDS, da DFDS var formidler af vareforsikringen. Kravet er derfor ikke umiddelbart
fremsat mellem parterne og kan ikke gøres gældende overfor E.R.T. ved springende regres.
CMRloven finder derfor ikke anvendelse, og kravet kan ikke rejses ved Sø og
Handelsretten.

I forhold til sagens realitet gøres det gældende, at E.R.T. ikke er ansvarlig for den skete
skade. Det må således lægges til grund, at Streff stod for lastningen af godset. Det fremgår
således også af oplysningerne i stævningen, at Streff var antaget til at sikre godset med
henblik på transporten til Danmark. I overensstemmelse hermed har Kühn forklaret, at han
ikke forestod lastningen, men alene satte en tværbom på. Det må i øvrigt anses for det
sædvanlige, at chaufføren ikke står for at laste vognen.


- 11 -

DFDS har kontraheret med Streff, som er en specialiseret virksomhed, og man må
antage, at Streffs sagkundskab oversteg Kühns i forhold til lastning. Streff kendte til godsets
karakter og burde have rettet henvendelse til DFDS.
E.R.T. var som fragtfører ikke forpligtet til mere end at sikre, at godset var lastet
færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Kühn havde en dialog med lagerchefen om sikring af godset og tog forbehold i
fragtbrevet og må dermed anses for at have gjort, hvad han kunne. E.R.T. har derfor ikke
optrådt uagtsomt eller forsætligt.

British & Foreign har ikke bevist, at der under transporten er sket en skade af det
angivne omfang. Man har ikke sikret sig bevis for skaden ved at foretage en sagkyndig
besigtigelse på stedet, men flyttede derimod godset.
Erklæringen af 18. juli 2003 fra BMI er en ensidigt indhentet erklæring, som ikke kan
tillægges bevismæssig vægt under sagen.
Såfremt retten finder, at E.R.T. er erstatningsansvarlig, må det ud fra de foreliggende
omstændigheder lægges til grund, at der er handlet med egen skyld fra afsenders side. Der
bør derfor ske en skønsmæssig nedsættelse af erstatningen, jf. CMRlovens § 26.
Der foreligger ikke bevis for erstatningskravets størrelse. Værdien afhænger af
maskinernes driftsstand og alder. E.R.T. har opfordret British & Foreign til at fremlægge
yderligere oplysninger om maskinernes stand, alder m.v., hvilket ikke er sket.
Omkostningerne til havaribesigtigelsen kan højest medtages som en del af sagens
omkostninger.
Erstatningen kan under alle omstændigheder ikke overstige ansvarsbegrænsningen
8,33 SDR multipliceret med bruttovægten af det beskadigede gods 1.220 kg svarende til den
subsidiære påstand.

Sø og Handelsrettens afgørelse
Forholdet mellem The British & Foreign Marine Insurance Company og DFDS A/S ville
skulle bedømmes efter reglerne i CMRloven, ligesom et regreskrav fra DFDS A/S mod
E.R.T. Malchin skulle bedømmes efter samme regelsæt, idet der foreligger en transportaftale
mellem de respektive parter.


- 12 -

Mellem vareejer og E.R.T. Malchin er der ikke indgået nogen transportaftale.
Spørgsmålet er derfor om kravet må anses for et krav udenfor kontrakt, således at
værnetinget skulle afgøres efter Domskonventionen, eller der må anses for at være et
kontraktlignende forhold baseret på CMRloven, således at også værnetingsbestemmelsen i §
39 finder anvendelse. Transportløftet blev givet overfor DFDS, men blev tillige afgivet til
fordel for vareejer. Efter de almindelige regler for tredjemandsløfter må British & Foreign
kunne støtte ret på transportløftet og anse sig som kontraktpart for dets opfyldelse. Da
denne aftale er undergivet reglerne i CMRloven, finder reglerne om værneting heri også
anvendelse, hvorfor sagen kan anlægges i det land, hvor bestemmelsesstedet er beliggende,
jf. CMRlovens § 39. Sagen er derfor anlagt ved rette værneting.

Godset blev af Streff transporteret fra Nordea Bank, Luxembourg, til Streff Security
Storage. Det kan ikke anses for godtgjort, at det var aftalt, at Streff skulle laste godset for
transporten fra Aubange, eller at firmaet i øvrigt påtog sig denne opgave. Det fremgår
således også af Streffs faktura af 15. maj 2003, at firmaets ydelse bestod i afhentning og
lastning af computerudstyr hos Nordea Bank og efterfølgende transport til Streff Security
Storage. På den baggrund var det E.R.T., der var ansvarlig for lastningen af maskinerne til
transporten fra Aubange og i den forbindelse sørge for, at maskinerne blev behørigt sikret
mod transportskade.
Maskinerne var ved afhentningen hos Streff Security Storage, Aubange, emballeret i
blisterfolie, og de tunge maskiner var monteret på hjul. E.R.T.'s chauffør, Dietmar Kühn,
afhentede maskinerne i en lastbil med glatte sider og gulv og uden remme eller kroge til
fastspænding af gods. Maskinerne blev med henblik på transporten alene sikret ved, at
kasser med styropor blev presset imellem dem, og ved at en tværbom blev anbragt bag
godset.

Når henses til, at der var tale om følsomt elektronisk udstyr, heraf flere tunge maskiner
monteret på hjul, må den beskrevne sikring af godset anses for overordentlig mangelfuld, og
risikoen for beskadigelse ved almindelig kørsel havde en høj grad af sandsynlighed for sig.
Det fremgår af Dietmar Kühns forklaring for Amtsgericht Güstrow, at han var klar over, at
hans køretøj var uegnet til transporten, og at sikringen af godset var åbenlyst utilstrækkelig,
og at han på den baggrund tog forbehold herom i fragtbrev af 13. maj 2005. Fragtbrevet er
ikke underskrevet af afsender, og det er ikke på anden måde godtgjort, at afsender var


- 13 -

bekendt med forbeholdet. Til trods for den manglefulde sikring påbegyndte Dietmar Kühn
transporten, og da han efter ca. 100 km kørsel kontrollerede godset, konstaterede han, at
dette var væltet, og at der var sket skade. Retten finder på den baggrund, at skaden er sket,
mens godset var i ERTs varetægt, og Dietmar Kühn ved at påbegynde transporten som sket
måtte være bekendt med eller have accepteret, at der med stor sandsynlighed ville opstå
skade.
Under de angivne omstændigheder findes skaden at være forvoldt ved grov
uagtsomhed, jf. CMRlovens § 37, hvorfor E.R.T. ikke kan påberåbe sig
ansvarsbegrænsningsreglerne.
Ud fra oplysningerne i besigtigelsesrapporter af 18. juli 2003 fra henholdsvis Baltic
Survey ApS og Batterman & Tillery GmbH sammenholdt med vidneforklaringen fra Benny
Millard må det lægges til grund, at der under transporten skete svær skade på 16 maskiner.
På den baggrund og under hensyn til oplysningerne om maskinernes art findes det
godtgjort, at tabet kan opgøres til 400.000 kr., hvilket beløb E.R.T. skal betale British &
Foreign.
Udgifterne til besigtigelse er pådraget som led i sagens førelse og skal derfor anses som
en del af sagsomkostningerne.
Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten taget hensyn til sagens karakter og
udfald samt hovedforhandlingens varighed. I sagsomkostninger skal ERT betale 93.152,50
kr., hvoraf retsafgiften udgør 10.060 kr., salær 50.000 kr. og omkostningerne til besigtigelse
udgør 27.555 kr. samt udgifter i forbindelse med afhjemlingen 4.537,50 kr.

Thi kendes for ret

E.R.T. Malchin skal inden 14 dage betale The British & Foreign Marine Insurance Company
400.000 kr. med tillæg af 5 % rente fra 14. maj 2004.

I sagsomkostninger betaler E.R.T. Malchin 93.152,50 kr. til The British & Foreign Marine
Insurance Company.


- 14 -

Kaj Flemming Nielsen
Mette Christensen
Ove Andersen


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 10. juni 2009



Beskyttelse af forretningshemmeligheder

Den 9. juni 2018 træder lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven er blevet til på baggrund af et ...»

Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Handelsagentaftale - erstatning ved uberettiget opsigelse

  HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. juni 2018 Sag 238/2017(1. afdeling) Tower-Crane Europe/Schepers ...»

Samarbejde var ikke omfattet af handelsagentloven

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. maj 2018 Sag 39/2017 Telekæden A/S Telia Danmark, filial ...»

Vi er medlemmer af