Advokat_Koebenhavn_700_220

Transport, afgørelse om værneting

Resumé

En fuldt ud viderekontraheret transport var ikke omfattet af ordlyden i CMR-lovens § 43, hvorfor værneting skulle afgøres efter den almindelige værnetingsbestemmelse i CMR-lovens § 39, og ikke CMR-lovens § 47, stk. 2, jf. § 46.

KENDELSE i sag H4708


Alpi Danmark A/S
(advokat Jacob Rosing)

mod

De JongTransport op­en overslag V.O.F.
(advokat Jakob Kristensen)


Indledning og påstande
Denne kendelse afgør, hvorvidt værneting for regreskrav mellem to fragtførere skal fastlægges efter CMRlovens § 47, stk. 2, når der er tale om en fuldt ud viderekontraheret transport.

Alpi Danmark A/S har påstået sagen fremmet ved Sø og Handelsretten.


- 2 -

De Jong Transport, open overslag V.O.F har påstået sagen afvist.

Sagfremstilling
I juni 2008 fik Alpi International Forwarders BV i opdrag at forestå transport af en ladning
tekstilvarer fra Holland til Danmark. Opdraget blev viderekontraheret til det danske
datterselskab Alpi Danmark A/S (herefter Alpi), der igen viderekontraherede til De Jong
Transport, open overslag V.O.F. (herefter De Jong). Chaufføren fra De Jong overtog
ladningen i Zaandam, Holland, og kørte den til Frederikshavn, hvor ladningen blev
udleveret til modtageren, Tøjland Import/Export.
Alpi gør gældende, at De Jong ikke burde have udleveret ladningen til modtageren,
idet der var givet instruks om, at ladningen ikke måtte udleveres, forinden Alpi International
Forwarders B.V. havde givet tilladelse hertil. De Jong gør gældende, at der ikke blev afgivet
instruks herom.
Alpi International Forwarders BVs opdragsgiver, Yagua Trading, har i skrivelse af 30.
juni 2008 overfor Alpi International Forwarders B.V. rejst krav om betaling af 86.007,72 EUR
på grund af manglende overholdelse af instruktionen. I mail af 4. juli 2008 har Alpi
International Forwarders BV holdt Alpi fuldt ansvarlig for kravet. Der foreligger ikke
oplysninger om, hvilke skridt der er taget for at få kravet fastslået.
Alpi har den 8. juli 2008 anlagt sag med påstand om, at De Jong skal friholde Alpi for
det tab, som Alpi måtte blive pålagt som følge af den påståede tilsidesættelse af
afleveringsinstruksen.
De Jong har påstået frifindelse.
Der er mellem parterne enighed om, at sagen skal afvises fra Sø og Handelsretten,
såfremt værnetinget skal afgøres efter CMRlovens § 47, stk. 2.

Parternes argumenter
De Jong har gjort gældende, at værnetinget i denne sag skal afgøres på grundlag af CMR
lovens § 47, stk. 2, jf. § 46, uanset om CMRlovens § 43 finder anvendelse eller ej. Efter § 47,
stk. 2, jf. § 46 er der ikke værneting ved Sø og Handelsretten i Danmark, hvorfor sagen må
afvises.


- 3 -

CMRkonventionen blev inkorporeret i Danmark ved CMRloven. Det var ikke
tilsigtet, at der med CMRloven skulle ske realitetsændringer i forhold til CMR
konventionen, jf. U 1987.481 H.
Ved fortolkningen af CMRloven må der lægges afgørende vægt på den autentiske
engelske konventions tekst. Formålet med CMRkonventionen er at sikre ensartede regler i
alle konventionslande. Konventionen bør fortolkes udvidende for at beskytte svage parter.
Ved fortolkningen af CMRloven lægger Højesteret betydelig vægt på udenlandske domme,
jf. U 1987.481 H.
CMRlovens § 46 omhandler regreskrav mellem fragtførere og finder anvendelse,
uanset om betingelserne for anvendelsen af § 43 er opfyldt. Denne fortolkning er i
overensstemmelse med retspraksis i andre konventionslande, jf. afgørelsen i sagen Ulster
Swift Ltd. v. Taunton Meat Haulage Ltd., hvor Court of Appeal udtrykkeligt har taget
stilling til spørgsmålet.
CMRlovens § 47, stk. 2, henviser direkte til § 46, der ikke stiller krav om, at
betingelserne i § 43 er opfyldt. Af ordlyden i artikel 37, der ligger til grund for CMRlovens §
46, fremgår klart, at det ikke er et krav for anvendelsen af artikel 37, at artikel 34 (CMR
lovens § 43) er opfyldt. Den eneste betingelse for at anvende § 46 er, at fragtføreren ønsker at
videreføre et erstatningskrav. Der kan ikke stilles krav om, at der nedlægges påstand om
erstatning. Artikel 37 henviser hverken til kapitel VI eller artikel 34. Formålet med § 46 er at
fastlægge den indbyrdes ansvarsfordeling mellem flere fragtførere. Der er således ingen
grund til at stille krav om, at betingelserne i § 43 er opfyldt.
CMRlovens § 43 vedrører flere fragtføreres solidariske ansvar. Bestemmelsen er en
særbestemmelse om et potentielt byrdefuldt solidarisk ansvar, og betingelserne for, at et
sådant ansvar kan gøres gældende, kan ikke overføres på de øvrige bestemmelser i CMR
lovens kapitel VI. Hverken efter sin ordlyd eller efter sit formål forsøger § 43 at definere,
hvilke transporter der er omfattet af kapitel VI. Det er derfor ubegrundet at lade § 43 være
bestemmende for, hvornår kapitel VI finder anvendelse.
Det er ubestridt, at begge parter er fragtførere i CMRlovens og CMRkonventionens
forstand. Det er også ubestridt, at det rejste regreskrav er et krav mellem to fragtførere. Alpis
regreskrav over for De Jong er derfor omfattet af CMRlovens § 46, og værnetinget skal
fastlægges efter § 47, stk. 2.


- 4 -

Ex tuto gøres det gældende, at betingelserne for anvendelse af CMRlovens 43 er
opfyldt. Til støtte herfor anføres, at § 43 både efter sin ordlyd og efter sit formål finder
anvendelse på fuldt ud viderekontraherede transporter. CMRlovens § 43 svarer til CMR
konventionens artikel 34. Ordet "performance" i artikel 34 henviser til en kontraktretlig
forpligtelse og ikke en fysisk udførelse. I U 1986.947 SH var det ikke et krav, at fragtføreren
rent faktisk havde deltaget i transporten. I U 2000.1372 H blev det ubestridt lagt til grund, at
§ 43 fandt anvendelse på en fuldt ud viderekontraheret transport.
Såfremt retten kommer frem til, at der er værneting efter CMRlovens § 47, stk. 2, skal
sagen afvises fra Sø og Handelsretten, idet der ikke er valgfrihed mellem § 47, stk. 2, og § 39.
CMRlovens § 47, stk. 2, må i den forbindelse anses for en særbestemmelse i forhold til § 39.

Alpi har gjort gældende, at betingelserne for anvendelsen af de særlige regler i CMRlovens
kapitel VI ikke er opfyldt, idet den i sagen omhandlede transport ikke er en befordring, der
udføres af flere landevejsfragtførere efter hinanden, jf. CMRlovens § 43. Alpis krav er derfor
ikke omfattet af CMRlovens § 46. Værnetinget skal som følge heraf ikke afgøres efter
reglerne i CMRlovens § 47, stk. 2. Derimod skal værnetinget afgøres efter de almindelige
værnetingsbestemmelser i CMRlovens § 39. Som følge heraf er der værneting ved Sø og
Handelsretten, idet bestemmelsesstedet er beliggende i Danmark.
CMRlovens § 39 er lovens hovedregel, hvilket indikeres i CMRkonventionens artikel
31. CMRlovens § 47, stk. 2, er derimod en særbestemmelse, som alene omhandler successive
transporter udført af flere fragtførere efter hinanden.
Det er en betingelse, for at § 47 kan finde anvendelse, at grundbetingelserne i kapitel VI
er opfyldt. For at kunne anvende kapitel VI, som vedrører befordring, som udføres af flere
fragtførere efter hinanden, skal ordlyden i § 43 være opfyldt. Det er både i dansk og norsk
retspraksis lagt til grund, at § 43 skal være opfyldt, for at § 47, stk. 2, kan anvendes, jf. FED
2003.488 SH og FED 2001.2686 SH. Alene én engelsk Court of Appeal dom støtter De Jongs
synspunkt.
I henhold til ordlyden af § 43 skal to betingelser være opfyldt, for at transporten er
omfattet af bestemmelsen. Transporten skal udføres af flere landevejsfragtførere efter
hinanden og skal ske i henhold til det samme fragtbrev. Der skal være tale om flere
fragtførere, der tager del i den fysiske faktiske transport. Dette er ikke tilfældet i denne sag.


- 5 -

Såfremt § 43 også skal finde anvendelse på fuldt ud viderekontraherede transporter, ville det
være en udvidende fortolkning af bestemmelsen, hvilket der ikke er belæg for. Tværtimod
bør bestemmelserne fortolkes indskrænkende.
Det følger af ordlyden af § 47, at denne alene finder anvendelse på krav efter § 46. Efter
ordlyden af § 46 kræves det, at en sagsøger kræver regres for allerede betalt erstatning. I
denne sag har Alpi alene nedlagt påstand om friholdelse, men ikke om erstatning.
Betingelserne i § 46 er derfor ikke opfyldt, hvorfor § 47, stk. 2, også af denne grund ikke
finder anvendelse.
Sagen bør herefter fremmes ved Sø og Handelsretten efter den generelle
værnetingsbestemmelse i CMRlovens § 39.

Sø og Handelsrettens afgørelse
Der er mellem parterne enighed om, at både Alpi og De Jong skal anses for fragtførere i
CMRlovens forstand. Transporten af godset fra Holland til Danmark skulle i sin helhed
udføres af De Jong. Transporten blev således udført af en fragtfører og ikke af flere fragtfører
efter hinanden med én og samme fragtaftale som grundlag. Transporten er således ikke
omfattet af ordlyden i § 43.
Efter ordlyden i såvel CMRkonventionen og CMRloven omhandler kapitel VI
"befordring, som udføres af flere fragtførere efter hinanden". Retten finder ikke, at ordet
"performed" i konventionsteksten skal oversættes på anden måde end sket i den danske
lovtekst. Heller ikke efter indholdet af bestemmelserne i kapitel VI eller efter almindelige
juridiske fortolkningsprincipper er der grundlag for en udvidende fortolkning af
undtagelsesbestemmelserne i kapitel VI.
Værnetinget skal således afgøres efter den almindelige værnetingsbestemmelse i CMR
lovens § 39. Da bestemmelsesstedet for transporten var i Danmark, er der værneting i
Danmark, hvorfor sagen henhører under Sø og Handelsretten kompetence.

Thi kendes for ret:

Sagen fremmes.


- 6 -

Mette Christensen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
  


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af