Oestre Landsret 718 250
møde-2_470_250
advokat_TW_1_ude_470_250

Fejlagtigt ansættelsesbevis

Resumé

OBS Danmark A/S havde, ved i sagsøgers ansættelsesbevis fejlagtigt at angive en løn der ikke svarede til overenskomsten, tilsidesat sin oplysningspligt og blev herfor idømt en godtgørelse på 10.000 kr., jf. ansættelseslovens § 2, stk. 2, nr. 8.

Dom i sagen F-21-01 


Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for
AT
(Advokat Jacob Goldschmidt)
mod
OBS Danmark A/S
(Advokat Morten Langer)


Sagens spørgsmål er om OBS Danmark A/S skal betale godtgørelse til AT som følge af at hendes ansættelsesbevis fejlagtigt angav en løn der ikke svarede til den hun var berettiget til efter overenskomsten mellem FDB, nu COOP Danmark, og HK Handel.


Påstande


- 2 -


HK som mandatar for AT har nedlagt påstand om at OBS skal betale ikke over
10.000 kr. med procesrente fra den 19. maj 2001.

OBS har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et min-
dre beløb.

Sagsfremstilling

AT tiltrådte den 1. januar 2000 en stilling som servicemedarbejder hos OBS. Der
blev udarbejdet et ansættelsesbevis der er dateret den 12. januar 2000. Arbejdstiden
var 10,25 timer pr. uge. Lønnen var angivet til 1.792 kr. svarende til 6.400 kr. ved
fuldtidsbeskæftigelse for unge under 18 år. Stillingen var omfattet af overenskomsten
mellem FDB og HK Handel. Efter denne overenskomst udgjorde minimallønssatsen
for unge under 18 år pr. 1. marts 1999 6.400 kr. for ikke fagligt arbejde og 8.050 kr.
for fagligt arbejde. AT skulle udføre ikke fagligt arbejde, og den i ansættelsesbeviset
angivne løn var således i overensstemmelse med overenskomsten.

Den 25. januar 2000 blev udarbejdet et tillæg til ansættelsesbeviset hvorefter ATs
arbejdstid med virkning fra den 1. februar 2000 ændredes til 37 timer ugentligt. Hun
blev samtidig overflyttet til en anden afdeling. Det fremgår af tillægget til ansættel-
sesbeviset at hendes løn var uændret, dog således at den blev reguleret i forhold til
den aftalte arbejdstid. Tillægget henviste vedrørende øvrige vilkår til overenskom-
sten.

AT udførte fra den 1. februar 2000 fagligt arbejde. Hun skulle derfor efter overens-
komsten aflønnes med 8.050 kr. om måneden og ikke som hidtil med 6.400 kr. pr.
måned.

AT modtog i perioden 1. februar 2000 til sin fratræden den 31. maj 2000 6.400 kr. i
løn hver måned. Hun fik i denne periode i alt 4.020 kr. for lidt i løn. Hun var ikke
klar over dette. Den fejlagtige lønafregning blev opdaget af HK der i efteråret 2000
rettede henvendelse til OBS hvorefter AT fik udbetalt differencen på 4.020 kr.

Forklaring


- 3 -


Claus Eefsen har forklaret at han er forhandlingschef i COOP Danmark, tidligere
FDB, hvor der er ca. 15.000 ansatte. Koncernen har udstedt en generel instruks om
anvendelse af ansættelsesbevisloven. Der findes på koncernens elektroniske system
forskellige paradigmaer på ansættelsesbeviser. Når der skal udarbejdes et ansættel-
sesbevis, skal man således blot finde det arbejdsområde inden for hvilket den pågæl-
dende skal ansættes, og herefter udfylde paradigmaet med de relevante oplysninger.
ATs ansættelsesbevis er udfærdiget på et sådant paradigma. Da hun begyndte i OBS,
arbejdede hun i kolonialafdelingen hvor hun satte varer på hylderne. Dette arbejde er
kategoriseret som ikke fagligt arbejde. Hendes ansættelsesbevis blev udarbejdet i
overensstemmelse hermed. Hun ønskede kort tid efter ansættelsen at blive fuldtids-
ansat. Det kunne hun blive i afdelingen Sund og Smuk der sælger kosmetik mv. Ar-
bejdet i Sund og Smuk var på grund af kundekontakten og kunderådgivningen fagligt
arbejde. AT skulle derfor stige i løn som følge af afdelingsskiftet. Det er en fejl at det
i tillægget er anført at hendes løn er uændret. Årsagen til fejlen er at tillægget blev
skrevet i et forkert paradigma. Afgrænsningen mellem fagligt og ikke fagligt arbejde
har givet anledning til en del tvister. Afgrænsningen er ophævet i den nugældende
overenskomst mellem FDB og HK der trådte i kraft den 1. marts 2000.

Procedure

Sagsøgeren har anført at ansættelsesbevisloven bygger på et EU-direktiv,
91/533/EØF, om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene
for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Direktivet og ansættelsesbevisloven
indeholder bestemmelser om de formelle krav der skal gælde for ansættelsesforhold.
Formålet hermed er at give arbejdstagerne en bedre beskyttelse mod eventuelle til-
sidesættelser af deres rettigheder og gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt.

Det er arbejdsgiverens ansvar at ansættelsesbeviset udfærdiges korrekt, og at ansæt-
telsesbevislovens krav overholdes. Overholdes lovens oplysningskrav ikke, ifalder
arbejdsgiveren ansvar. Det er i den forbindelse uden betydning om arbejdsgiveren
har forsøgt at snyde lønmodtageren, eller om det skyldes en ekspeditionsfejl fra ar-
bejdsgiverens side at ansættelsesbeviset ikke opfylder lovens krav.


- 4 -

Det fremgår udtrykkeligt af ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8 at den løn der er
gældende for den ansatte, skal oplyses, ligesom en ændring af lønnen skal oplyses
efter lovens § 4. Lønmodtageren skal ved at læse beviset kunne se hvilken løn han
eller hun skal have. Det er ikke tilstrækkeligt alene at henvise til en overenskomst
idet det tillige skal fremgå af ansættelsesbeviset efter hvilket skalatrin den ansatte
aflønnes.

I denne sag angiver tillægget til ansættelsesbeviset urigtigt ATs løn. OBS har herved
tilsidesat sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven. ATs løn som anført i til-
lægget var ugyldig efter overenskomsten mellem FDB og HK, og hun fik for lidt i
løn på grund af den forkerte oplysning i tillægget til ansættelseskontrakten. Fejlen
blev opdaget ved et tilfælde, og der var derfor konkret risiko for at hun aldrig ville få
den løn hun var berettiget til.

AT kan påberåbe sig fejlen. Det er ikke rigtigt at HK må henvises til at påtale OBS'
overenskomstbrud ved arbejdsretten. AT har fået for lidt i løn fordi hun skulle afløn-
nes efter overenskomstens satser for fagligt arbejde. Hun kan derfor påberåbe sig
fejlen i tillægget til ansættelsesbeviset. Ansættelsesbevisloven finder anvendelse i
denne situation idet forholdet ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 3.

OBS har begået en fejl. OBS har ikke udvist den fornødne omhu ved udfærdigelsen
af tillægget til ansættelsesbeviset. OBS har herved tilsidesat sin forpligtigelse som
arbejdsgiver til at give den ansatte korrekte oplysninger om lønnens størrelse.

Med hensyn til udmåling af godtgørelse henvises til U 1997.1702 H.

AT fik i en periode ikke den løn hun var berettiget til. Der var som nævnt konkret
risiko for at hun ville lide tab fordi fejlen måske aldrig var blevet opdaget. Den urig-
tige oplysning i tillægget til ansættelsesbeviset har således haft betydning for hendes
lønforhold. Godtgørelsen skal derfor fastsættes til 10.000 kr.

Der bør ved fastsættelsen af sagsomkostninger henses til at sagen er principiel, og at
OBS indtil for kort tid siden havde et anbringende som påførte sagsøgeren et betyde-
ligt arbejde.


- 5 -

Sagsøgte har anført at OBS i overensstemmelse med ansættelsesbevislovens § 2 ud-
arbejdede et ansættelsesbevis da AT blev ansat. Ansættelsesbeviset opfyldte lovens
krav, og samtlige oplysninger var korrekte. AT blev senere skriftligt orienteret om
ændringen i ansættelsesforholdet i overensstemmelse med lovens § 4.

Det er en fejl at OBS i ansættelsesbevisets tillæg angav at ATs løn var uændret. Op-
lysningen herom afspejlede imidlertid de faktiske forhold mellem OBS og AT idet
hun i hele ansættelsesperioden blev aflønnet i overensstemmelse med tillægget. Op-
lysningspligten er derfor ikke tilsidesat. Tillægget til ansættelseskontrakten og den
deri anførte løn var gyldig mellem parterne, uanset at lønnen var i strid med overens-
komsten. OBS har derfor ikke overtrådt ansættelsesbevisloven. AT var fuldt ud in-
formeret om lønnen. Noget andet er at hun efter overenskomsten skulle have haft
mere end angivet i tillægget til ansættelsesbeviset, men det tilkommer HK og ikke
AT at påtale overenskomstbrud, og sådanne skal påtales ved en arbejdsretlig sag. Det
var ikke hensigten med ansættelsesbevisloven at overenskomstbrud skulle sanktione-
res efter § 6. Formålet med direktivet 91/533/EØF og ansættelsesbevisloven var at
skabe klarhed over det enkelte ansættelsesforhold og sikre dokumentation for det
aftalte. I denne sag er der ingen uklarhed over forholdene, og OBS har opfyldt oplys-
ningspligten.

AT kunne af ansættelsesbeviset og tillægget hertil se størrelsen af lønnen, og hun
kunne hermed dokumentere at hun ikke blev aflønnet i overensstemmelse med over-
enskomsten. Da vilkårene for ansættelsen var gyldigt aftalt mellem parterne, og da
OBS har overholdt lovens oplysningspligt, er ansættelsesbevisloven ikke overtrådt,
og AT skal derfor ikke have godtgørelse.

Hertil kommer at OBS slet ikke havde behøvet at angive lønnen som et beløb i an-
sættelsesbeviset. Det er tilstrækkeligt at henvise til overenskomsten hvilket såvel
ansættelsesbeviset som tillægget gør. Også af denne grund har OBS overholdt ansæt-
telsesbevislovens oplysningskrav.

I det tilfælde at retten måtte komme til at OBS har tilsidesat bestemmelsen om en
arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om lønforholdene, må det tillæg-
ges afgørende vægt at OBS' fejl er ubevidst og undskyldelig. En sådan fejl kan eller
skal ikke sanktioneres efter ansættelsesbevislovens § 6. OBS har ikke forsøgt at sny-


- 6 -

de. Da OBS blev gjort opmærksom på fejlen, blev det manglende straks betalt til AT.
Hun har derfor ikke lidt noget tab.

Den mangelfulde oplysning i tillægget er således uden reel betydning, og der er der-
for ikke grundlag for at tilkende AT erstatning herfor. Det er fakultativt at udmåle
godtgørelse, og ikke enhver fejl fører til at der udmåles godtgørelse.

Ved rettens fastsættelse af sagsomkostninger er det uden betydning at sagsøgte har
frafaldet et anbringende idet sagsøgeren aldrig har kommenteret dette eller svaret
herpå.

Rettens afgørelse

Efter ansættelsesbevisloven skal en arbejdsgiver skriftligt oplyse lønmodtageren om
den gældende eller aftalte løn som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforhol-
dets påbegyndelse, ligesom lønmodtageren skriftligt skal oplyses om en ændring af
lønnen.

Parterne er enige om at AT fra den 1. februar 2000 efter overenskomsten mellem
FDB og HK Handel havde ret til en månedlig løn på 8.050 kr., og at den løn som
blev angivet i tillægget til hendes ansættelsesbevis ved en fejl ikke var overens-
komstmæssig. Det var ikke OBS' hensigt at aflønne AT med den lavere løn, og OBS
efterbetalte da også den manglende lønsum da fejlen blev konstateret. Oplysningen
om ATs løn i tillægget til ansættelsesbeviset var således ikke i overensstemmelse
med det der efter parternes opfattelse skulle være gældende i retsforholdet mellem
dem.

Da OBS i tillægget angav at ATs løn var uændret i forhold til ansættelsesbeviset hvor
lønnen var angivet efter en anden lønsats end den hun skulle aflønnes med fra den 1.
februar 2000, er det uden betydning at ansættelsesbeviset og tillægget hertil henviser
til overenskomsten.

OBS har ved at undlade at oplyse AT om den gældende løn fra den 1. februar 2000
overtrådt ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8. Den urigtige lønangivelse medfør-
te at hun i en periode fik for lidt i løn, og der var som følge af tilsidesættelsen af op-


- 7 -

lysningspligten risiko for at hun varigt gik glip af en del af den løn hun var berettiget
til. OBS skal derfor betale en godtgørelse på 10.000 kr.


Thi kendes for ret:

OBS Danmark A/S skal inden 14 dage betale 10.000 kr. med procesrente fra den 19.
maj 2001 til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar
for AT samt 6.850 kr. i sagsomkostninger.


Jens Feilberg


Aase Weiler Madsen Poul Wenzel


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Sø- & Handelsrettens kontor, den
P.j.v.


orholdene, og OBS har opfyldt oplys-
ningspligten.

AT kunne af ansættelsesbeviset og tillægget hertil se størrelsen af lønnen, og hun
kunne hermed dokumentere at hun ikke blev aflønnet i overensstemmelse med over-
enskomsten. Da vilkårene for ansættelsen var gyldigt aftalt mellem parterne, og da
OBS har overholdt lovens oplysningspligt, er ansættelsesbevisloven ikke overtrådt,
og AT skal derfor ikke have godtgørelse.

Hertil kommer at OBS slet ikke havde behøvet at angive lønnen som et beløb i an-
sættelsesbeviset. Det er tilstrækkeligt at henvise til overenskomsten hvilket såvel
ansættelsesbeviset som tillægget gør. Også af denne grund har OBS overholdt ansæt-
telsesbevislovens oplysningskrav.

I det tilfælde at retten måtte komme til at OBS har tilsidesat bestemmelsen om en
arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om lønforholdene, må det tillæg-
ges afgørende vægt at OBS' fejl er ubevidst og undskyldelig. En sådan fejl kan eller
skal ikke sanktioneres efter ansættelsesbevislovens § 6. OBS har ikke forsøgt at sny-


- 6 -

de. Da OBS blev gjort opmærksom på fejlen, blev det manglende straks betalt til AT.
Hun har derfor ikke lidt noget tab.

Den mangelfulde oplysning i tillægget er således uden reel betydning, og der er der-
for ikke grundlag for at tilkende AT erstatning herfor. Det er fakultativt at udmåle
godtgørelse, og ikke enhver fejl fører til at der udmåles godtgørelse.

Ved rettens fastsættelse af sagsomkostninger er det uden betydning at sagsøgte har
frafaldet et anbringende idet sagsøgeren aldrig har kommenteret dette eller svaret
herpå.

Rettens afgørelse

Efter ansættelsesbevisloven skal en arbejdsgiver skriftligt oplyse lønmodtageren om
den gældende eller aftalte løn som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforhol-
dets påbegyndelse, ligesom lønmodtageren skriftligt skal oplyses om en ændring af
lønnen.

Parterne er enige om at AT fra den 1. februar 2000 efter overenskomsten mellem
FDB og HK Handel havde ret til en månedlig løn på 8.050 kr., og at den løn som
blev angivet i tillægget til hendes ansættelsesbevis ved en fejl ikke var overens-
komstmæssig. Det var ikke OBS' hensigt at aflønne AT med den lavere løn, og OBS
efterbetalte da også den manglende lønsum da fejlen blev konstateret. Oplysningen
om ATs løn i tillægget til ansættelsesbeviset var således ikke i overensstemmelse
med det der efter parternes opfattelse skulle være gældende i retsforholdet mellem
dem.

Da OBS i tillægget angav at ATs løn var uændret i forhold til ansættelsesbeviset hvor
lønnen var angivet efter en anden lønsats end den hun skulle aflønnes med fra den 1.
februar 2000, er det uden betydning at ansættelsesbeviset og tillægget hertil henviser
til overensk


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og Økonomforbund ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af