advokat_TW_1_ude_470_250

Tilbagesalg af aktier

Resumé

Klausul hvorefter funktionær i forbindelse med sin fratræden skulle tilbagesælge aktier til selskabet til samme pris, som han havde købt dem for, ikke tilsidesat efter aftalelovens § 36. Aktierne ikke omfattet af funktionærlovens § 17a.

Dom i sagen F-25-04

FF
(advokat Søren Narv Pedersen)
mod
SimCorp Danmark A/S
og
SimCorp A/S
(begge advokat Claus Juel Hansen)


Indledning og påstande
Sagen drejer sig om rimeligheden af en tilbagekøbsklausul hvorefter FF efter
anmodning skulle afstå aktier i SimCorp A/S (SimCorp) i forbindelse med fratræ-
den fra SimCorp Danmark A/S (SimCorp Danmark) til den kurs han havde købt
dem for, jf. aftalelovens § 36. Endvidere er der spørgsmål om aktierne er omfat-
tet af funktionærlovens § 17a.

FF har nedlagt endelig påstand om at SimCorp og SimCorp Danmark skal aner-
kende at han mod betaling af 150.000 kr. er ejer af 8.000 stk. aktier i SimCorp a
nominelt kr. 10, subsidiært et mindre antal aktier.


- 2 -

SimCorp og SimCorp Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært
frifindelse mod SimCorps betaling af et beløb efter rettens skøn.

Sagen er henvist til Sø- og Handelsretten ved Københavns Byrets kendelse af 2.
november 2004.

Sagens omstændigheder
SimCorp og SimCorp Danmark indgår i en koncern som moder- og datterselskab.
Koncernen leverede bl.a. et edb-system, Tracts, til internationale virksomheder
til økonomi- og risikostyring. SimCorp har i Danmark bl.a. leveret Tracts til
Carlsberg.

Med tiltrædelse den 1. november 1996 blev FF ansat i SimCorp Danmark som
konsulent. Hans løn udgjorde 32.500 kr. om måneden. Han arbejdede med for-
skellige kunder, herunder Carlsberg. Den 18. december 1997 opsagde han sin
stilling til fratrædelse senest ultimo januar 1998.

Den 12. marts 1998 indgik FF en ny ansættelseskontrakt med SimCorp Dan-
mark, denne gang med tiltrædelse den 1. april 1998. Aftalen indebar at han fik
en lønforhøjelse til 37.800 kr. månedligt, ligesom det i et tillæg af samme dato
blev bestemt at der ved opgørelse af hans anciennitet skulle tillægges ancienni-
tet fra den tidligere ansættelsesperiode. I forbindelse med den fornyede ansæt-
telse blev det aftalt mellem FF og den administrerende direktør Flemming
Tamstorf at han kunne anvende halvdelen af sin arbejdstid på udviklingsrelate-
rede opgaver. FF fortsatte endvidere som konsulent vedrørende Carlsberg der
løbende havde problemer med Tracts-systemet.

Den 5. februar 1999 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i Sim-
Corp. På generalforsamlingen blev det vedtaget at ændre en aktionæroverens-
komst med henblik på at gennemføre enten en børsnotering eller et salg af virk-
somheden. Det blev endvidere vedtaget at tilbyde aktier til medarbejdere i Sim-
Corp Danmark, dels under en såkaldt overgangsordning, dels under en sædvan-
lig medarbejderaktieordning.

Nærværende sag vedrører aktier købt af FF under overgangsordningen. Ifølge
ordningen kunne medarbejdere der var ansat i selskabet før 1. februar 1997,
købe et antal aktier til 150 kr. pr. aktie a 10 kr., svarende til kurs 1.500. Erhver-
velsen skulle ske på bl.a. følgende vilkår:


- 3 -

"Såfremt en medarbejder, der har erhvervet aktier i henhold til nærværende ...
ordning, fratræder sin stilling i selskabet før 1/7-2001 uanset af hvilken årsag,
skal aktier købt i henhold til nærværende bestemmelse tilbydes Selskabet [dvs.
SimCorp] til kurs 1.500...".

Der kunne samlet maksimalt nyudstedes aktier til en værdi af nominelt 300.000
kr. under overgangsordningen. Medarbejderne tegnede nye aktier under ordnin-
gen for 299.760 kr.

Medarbejderaktieordningen var en ordning godkendt af skattemyndighederne
efter ligningslovens § 7A. Under ordningen blev alle medarbejdere tilbudt aktier
til 80,00 kr. stykket, svarende til SimCorps indre værdi pr. 31. december 1998,
93,50 kr. pr. aktie med fradrag af 15 %. Der kunne maksimalt udstedes aktier til
en værdi af nominelt 300.000 kr. under medarbejderaktieordningen. Medarbej-
derne tegnede aktier under ordningen for 211.300 kr.

Ved ændringen af aktionæroverenskomsten blev direktionen endvidere bemyn-
diget til at lade selskabet købe aktier fra aktionærer som måtte ønske at afhæn-
de disse. Overdragelsen skulle ske til indre værdi, medmindre salget skete min-
dre end 2 år efter at den overdragende aktionær havde erhvervet aktierne. I
sidstnævnte tilfælde anvendtes maksimalt samme kurs som den pågældende
havde købt aktierne for.

I februar 1999 udarbejdede Nordea Bank v/Aros Securities og Danske Bank op-
læg om børsnotering for SimCorp. Aros Securities værdiansatte selskabet i ni-
veauet 575-650 mio. kr. ved en notering i første halvår 2000, mens Danske
Bank vurderede at SimCorp havde et værdipotentiale på 1,3 mia. kr. Danske
Bank anbefalede notering i efteråret 2000. Begge ansættelser var givet under
forudsætning af at virksomheden opfyldte visse mål inden børsnoteringen.

Pr. 1. marts 1999 blev FFs løn reguleret op med 2.000 kr. om måneden, ligesom
han den 1. april 2000 ville få udbetalt en bonus på 100.000 kr. Udbetaling af
bonus var betinget af hans fortsatte ansættelse. Endvidere blev det bestemt at
han ikke længere skulle have udviklingsopgaver, men frem til 1. april 2000 skul-
le anvende sin fulde arbejdstid som kundekonsulent. Herunder fortsatte han som
konsulent i relation til Carlsberg. Formelt blev FF tilknyttet SimCorp Internatio-
nal.

På den ordinære generalforsamling i SimCorp den 29. april 1999 blev selskabets
vedtægter ændret bl.a. som følge af aktieordningerne.


- 4 -


Den 18. maj 1999 købte FF 1.000 aktier for 150.000 kr. under overgangsordnin-
gen. Af købsdokumentet fremgik bl.a. følgende:

"Jeg er bekendt med indholdet af selskabets aktionæroverenskomst og vedlagte
aftale, der under visse omstændigheder giver Selskabet købsret til aktier erhver-
vet ved nærværende tegning. Jeg accepterer ved min underskrift på nærværen-
de tegningsliste at være forpligtet til at tiltræde aktionæroverenskomsten og
aftalen om købsret, herunder påtage mig de i indbydelsen nævnte forpligtelser til
at afhænde de erhvervede aktier til en pris på kr. 150 pr. aktie a kr. 10 i visse
nærmere beskrevne situationer."

Samtidig med købsdokumentet underskrev FF en særskilt erklæring hvorefter
han tiltrådte aktionæroverenskomsten af 5. februar 1999. Endvidere fremgik
følgende af erklæringen:

"Jeg påtager mig samtidig hermed følgende forpligtelser:

(i) Såfremt jeg måtte fratræde mit ansættelsesforhold inden for Koncernen inden
den 1. juli 2001, uanset årsagen hertil, forpligter jeg mig til på anfordring af Sel-
skabet at afhænde de af mig i maj/juni 1999 erhvervede aktier i Selskabet til
Selskabet til en kurs på kr. 150 pr. aktie a kr. 10. Ved fratræden forstås det tids-
punkt, hvortil jeg oppebærer løn fra Koncernen."

Tilsvarende betingelse var anført i det tilbudsmateriale der var sendt ud til FF
forud for aktiekøbet.

FF købte også 100 aktier for i alt 8.000 kr. under medarbejderaktieordningen.

I brev af 18. juni 1999 anbefalede Aros Securities og Danske Bank der nu var
antaget som emissionsbanker, at gennemføre en eventuel børsintroduktion i lø-
bet af foråret 2000.

I sommeren 1999 købte SimCorp et edb-system, IT/2, fra Bank of America. Det
var planen at systemet skulle tilbydes SimCorps kunder som erstatning for
Tracts der skulle udfases. Planen der blev annonceret over for medarbejdere i
SimCorp den 4. august 1999, gav anledning til modsætninger mellem FF og hans
foresatte.


- 5 -

Den daværende direktør i SimCorp International, Peter Sørensen, udarbejdede
den 29. september 1999 et internt memo hvoraf bl.a. følgende fremgik:

"Nedenstående har til formål at opsummere FFs adfærd og indsats i SimCorp
International...
...
I løbet af uge 33 stod det klart, at den største koncentration af TRACTS udvik-
lingsressourcer kunne opnås ved at samle disse ressourcer i... London...
Ovenstående beslutning blev meddelt FF på et møde med mig den 20. august.
Stik mod forventning reagerede FF meget negativt på meddelelsen...
FF ytrede stort mishag med løsningen, som han kaldte en katastrofe... Det var
også her, at FF for første gang anmodede om at blive fyret fra SimCorp. Et ønske
jeg blankt afslog...
Mandag den 20. september... [fremsatte] FF... igen... et ønske - eller rettere et
krav - om at blive afskediget, men uden at skulle aflevere de aktier, han ved en
aktionæroverenskomst skal tilbagesælge, hvis han forlader SimCorp, og uden at
tabe sin bonus på kr. 100.000... [Jeg] forklarede..., at FF ikke ville få lov til at
beholde sine aktier ved en fratræden, da han var forpligtet af aktionæroverens-
komsten... [og] at FF ikke havde udsigt til at blive opsagt...
...
Senere samme dag [den 27. september 1999] var der planlagt et møde med
deltagelse af Jesper Gadegaard (delvist), Jens Lund, Michael Kristensen, FF og
jeg... Mod slutningen af mødet forekom... en dramatisk vending... [FF] forelagde,
at hans moral ikke stod model til den løsning, SimCorp har lagt op til på
TRACTS... og han anklagede de tilstedeværende... for at misligholde kundekon-
trakter og bevidst smide kunder ud... Atter blev fyringen bragt på banen af FF.
Betingelserne blev i endnu tydeligere grad fremført: SimCorp skulle afskedige FF
med bonus og uden tilbagelevering af aktier. Jeg fremførte, at aktierne ikke
kunne gå med, hvortil FF replicerede, at han i givet fald ville tage beskæftigelse i
konsulentfirmaet Procoop og derigennem finde så mange fejl og incidents i kun-
dernes TRACTS installationer, at kunderne ville hæve kontrakten med SimCorp
og sagsøge SimCorp med henblik på erstatning... Jeg spurgte derpå, om formålet
med FFs adfærd var at skabe ballade for balladens skyld og dermed blive afske-
diget. Til dette svarede FF: "Ja, klart ja"...
Den 28. september [1999] blev [jeg] ringet op af FF. FF refererede til [en samta-
le] med Michael Kristensen hvor denne skulle have sagt, at i tilfælde af fyring
ville FF hverken få aktier eller bonus med. FF sagde direkte til mig i telefonen:
"Det her, det betyder krig... Og jeg vil råde jer til at sende mig et anbefalet brev i
løbet af de næste to dage". Jeg fremførte atter, at det ikke lå i vores planer at
fyre FF..."


- 6 -


Den 1. oktober 1999 blev FF på grund af den beskrevne adfærd tildelt en skriftlig
advarsel. FF imødegik advarslen ved brev af 2. oktober 1999 som han personligt
afleverede til Flemming Tamstorf på dennes privatadresse.

Herefter indledte parterne forhandlinger der mundede ud i en fratrædelsesaftale
af 25. oktober 1999. Af aftalen fremgik at FF skulle fratræde sin stilling den 30.
november 1999, at han blev fritstillet fra den 27. oktober 1999, og at SimCorp
Danmark betalte en fratrædelsesgodtgørelse på 123.750 kr. i hvilket beløb ind-
gik en forholdsmæssig bonus på 61.500 kr. Endvidere var følgende anført i afta-
len:

"I forbindelse med FFs fratrædelse, meddeler selskabet hermed, at det ønsker at
udnytte sin ret til at købe de af FF købte 1000 stk. aktier i SimCorp til en pris af
kr. 150,- pr. aktie a 10,- kr. svarende til en købesum på kr. 150.000..."

Parterne underskrev den 22. november 1999 en særskilt aftale om overdragelse
af aktierne på de nævnte vilkår.

Den 20. marts 2000 vedtog generalforsamlingen for SimCorp at udvide aktieka-
pitalen ved en fondsaktieemission således at der for hver aktie udstedtes 7
fondsaktier. Det er som følge heraf at påstanden i nærværende sag vedrører
8000 aktier. Samtidig vedtog generalforsamlingen at søge SimCorp børsnoteret.

Børsnoteringen gennemførtes i april 2000. I forbindelse hermed udstedte Sim-
Corp 1 mio. aktier a 10 kr. nominelt, ligesom visse af aktionærerne solgte 1 mio.
aktier a 10 kr. nominelt. Den 13. april 2000 indgik på den ene side Flemming
Tamstorf på vegne af de sælgende aktionærer og på den anden side emissions-
bankerne Aros Securities og Danske Bank en garantiaftale hvorefter bankerne
garanterede aktionærerne en kurs på 375 kr. for de eksisterende aktier. Børsno-
teringen blev gennemført med et provenu på 750 mio. kr., heraf 375 mio. kr. til
de sælgende aktionærer.

I august 2000 indgik SimCorp forlig med Carlsberg vedrørende Tracts. Ifølge
forliget betalte SimCorp en kompensation på 250.000 kr. til Carlsberg. Endvidere
betalte SimCorp yderligere 200.000 kr. til Carlsberg med fradrag for leverede
ydelser.

Fire år senere rettede FF telefonisk henvendelse til SimCorp hvor han kom til at
tale med Niels Beck. Han anførte at SimCorps tilbagekøb af aktier var ulovlig. I


- 7 -

en intern email af 24. juni 2004 orienterede Niels Beck en medarbejder om hen-
vendelsen. Han skrev bl.a. at der ville komme et brev fra FF eller dennes advo-
kat, og at medarbejderen i givet fald skulle besvare henvendelsen med at man
på grund af sommerferie ikke kunne besvare henvendelsen før til august.

FF henvendte sig herefter skriftligt til SimCorp. Brevet er dateret den 24. maj
2004, men er rettelig sendt den 24. juni 2004. Under den følgende korrespon-
dance bestred SimCorp at aftalen om tilbagekøb skulle være ulovlig, ligesom det
blev anført at FF havde udvist passivitet.

Egenkapital for SimCorp i tkr.


1997 1998 1999 2000

14.514 39.927 56.767 436.735

Oversigt over aktieoverdragelser i SimCorp i perioden 5. februar 1999 til 14.
april 2000

Dato
Sælger
Køber
Nom. antal aktier
Kurs
22. marts 1999
Bent Kramer
Niels-Henrik Jensen-Gaard
1.500
150
2. juni 1999
SimCorp
Medarbejdere iht medar-
211.300 80
bejderaktieordningen
2. juni 1999
SimCorp
Medarbejdere iht over-
340.150 150
gangsordningen
30. juni 1999
Steen G. Larsen
SimCorp
10.000
150
22. nov. 1999
FF
SimCorp
1.000
150
25. januar 2000
Henrik Schrøter
SimCorp
74.000
700
31. januar 2000
SimCorp
SimCorps bestyrelsesfor-
1.000 150
mand Steen Rasborg
31. januar 2000
SimCorp
SimCorps bestyrelsesmed-
500 150
lem Torben Sørensen

Hertil kommer at 2M Invest A/S den 31. december 1999 købte 50 % af kapital-
formidlingsselskabet DAT-ING A/S hvis eneste formål er at eje aktier i SimCorp.
Købet skete til kurs 388.


Kursudvikling for SimCorp-aktien fra børsintroduktionen og frem til den 21. ja-
nuar 2005


- 8 -




På grund af fondsaktieemissionen svarer tilbagekøbsprisen på 150 kr. pr. aktie til
kurs 18,75 på ovenstående graf.

Forklaringer
FF har forklaret at han i en årrække har arbejdet som børsmægler. Hans ar-
bejdsopgaver i SimCorp bestod i at varetage kontakten med kunderne i forbin-
delse med supportering af SimCorp-produkter.

TMS2000 og Tracts var SimCorps to hovedprodukter hvoraf TMS2000 var det
vigtigste. Tracts var et "treasure-program" til brug for store virksomheders in-
house-bank. Systemet kunne foretage forskellige beregninger vedrørende afkast
og likviditet og foretage simuleringer på selskabets børsrisici. Carlsberg havde
behov for at placere overskudslikviditet på bedst mulig måde og havde fået in-
stalleret et tillægsmodul, så systemet kunne foretage risiko-management. Sy-
stemet virkede imidlertid ikke efter sin hensigt.

Han fratrådte i januar 1998 fordi SimCorp ikke stillede de ressourcer til rådighed
som han mente var blevet lovet kunderne. Han accepterede imidlertid at komme
tilbage da han af Flemming Tamstorf blev lovet at der ville komme styr på
Tracts, og at han (FF) ville kunne bruge tid på at udvikle produktet. Han havde i
øvrigt altid været glad for at arbejde i SimCorp og for kollegerne.

Arbejdspres gjorde dog at der ikke blev mulighed for at udvikle produktet, og
han kunne ikke komme igennem med forslag over for udviklingsafdelingen. Situ-
ationen hos Carlsberg var den samme som før, og han måtte selv udarbejde til-
lægsprogrammer for at få Tracts til at virke. Af Peter Theil fik han at vide at det
man havde lovet Carlsberg, ikke kunne blive opfyldt. På den baggrund følte FF at
han var på vej til samme situation som havde medført at han fratrådte første


- 9 -

gang. Han valgte imidlertid at blive hos SimCorp da han fik en lønforhøjelse og
udsigt til en bonus.

I februar eller marts 1999 hørte han om de planlagte aktieordninger ved et mø-
de i kantinen. Han syntes det var en god idé. Han opfattede overgangsordningen
som en belønning for udført arbejde.

Han vidste fra sin erfaring som aktiehandler at aktierne blev tilbudt til en rigtig
god pris der ikke afspejlede den reelle værdi. Han har deltaget i flere børsintro-
duktioner, og det endda med virksomheder der var mindre værd end SimCorp.
Flemming Tamstorf gav da også på mødet udtryk for at prisen klart var under
det man ville kunne få på børsen. På den baggrund valgte FF at købe det mak-
simale antal aktier under såvel overgangsordningen som medarbejderaktieord-
ningen. Han læste tilbagekøbsklausulen inden han skrev under. Han mente ikke
at den ville få betydning fordi han ikke havde til hensigt at forlade SimCorp før
tid.

Forholdene udspandt sig generelt som det er beskrevet i Peter Sørensens memo.
Det var den rigtige beslutning at udfase Tracts, men måden det blev gjort på,
var utilfredsstillende fordi man ikke kunne overholde sine eksisterende forpligtel-
ser vedrørende Tracts. Det var FF der skulle holde kunderne hen. Han kunne
have valgt at læne sig tilbage og lade som ingenting, så ville mange problemer
have været undgået, men han var ikke i stand til at sige noget han ikke kunne
stå inde for. Han ønskede ikke at blive afskediget, men at gøre opmærksom på
situationen. Det er rigtigt at han har givet udtryk for at han ville fyres uden tab
af aktier eller bonus. Det var en vigtig ting for ham at kunne beholde aktierne.
Han var selv aktiv i aktiemarkedet på det tidspunkt og havde en til vished græn-
sende formodning om at aktierne var meget mere værd.

FF havde et meget dårligt forhold til Michael Kristensen. Michael Kristensen sag-
de til FF at han ville blive sparket ud, og at han hverken ville få bonus eller akti-
er. Dét anså han for en krigserklæring og en trussel om fyring.

Han var ikke overrasket over at modtage en advarsel. Han tog en dialog med
Flemming Tamstorf der sagde at FF nok ikke havde den store fremtid i SimCorp.

FF blev senere forelagt et tilbud om fratrædelse. Han fik at vide at det var et
alternativ til en fyring, men at der reelt var tale om en fyring. Han så fratrædel-
sesaftalen som en bedre løsning end en fyring selv om han ikke var glad ved
situationen. Han ville få en stor del af sin bonus, men ikke aktierne.


- 10 -


FF fik den opfattelse at han ville have aktierne tilbage, en måned efter at han
havde set omtale af Novo-dommen i Jyllands-Posten. Sagen havde mange paral-
leller til hans egen sag. Han vidste ikke før det tidspunkt at tilbagekøbsklausulen
var ugyldig. Han havde været i Sydafrika siden juli 2001 og havde ikke hørt om
Exiqon-sagen. Han talte med Niels Beck i SimCorp om aktierne den 24. juni
2004.

Flemming Tamstorf har forklaret at han er uddannet civilingeniør og blev ansat i
Simcorp den 1. september 1972 som administrerende direktør. Han overtog
SimCorp i 1979 sammen med en kollega. Han ejer fortsat aktier i SimCorp.

Fra 1979 opstod der en finansiel tradition hvorefter man knyttede udvalgte med-
arbejdere til selskabet som ejere. De blev tilbudt at erhverve aktier til indre
værdi. I et unoteret selskab er minoritetsaktier vanskelige at værdisætte. Indre
værdi blev derfor valgt i mangel af bedre. Alle handler skete til indre værdi. Det
var Flemming Tamstorf magtpåliggende at der ikke blev skabt spekulation om-
kring selskabet. Hvis man forlod selskabet, skulle man derfor sælge sine aktier
tilbage til selskabet til den pris man havde købt dem for.

Sidst i 1980'erne opstod en situation hvor tilbagekøb af aktier fra to medarbej-
dere medførte en likviditetsmæssig belastning af selskabet. Løsningen blev etab-
lering af kapitalformidlingsselskabet DAT-ING A/S der stod for finansieringen. I
1993 erhvervede DAT-ING A/S 1/3 af SimCorp for 8 mio. kr. Efter 1993 blev det
tilladt medarbejdere at tage deres aktier med sig når de sagde op.

Efterhånden som selskabet voksede, blev det vanskeligere og vanskeligere at
udpege egnede nye medarbejdere som mulige nye medejere, ligesom de gamle
ejere udviste tilbageholdenhed med at ville optage nye ejere. Man standsede
derfor ordningen med at knytte nye medarbejdere til selskabet som aktionærer.

I perioden op til den mulige børsnotering eller det mulige salg iværksatte man i
stedet en overgangsordning. Der var betydelig modstand mod ordningen blandt
aktionærerne. Man mente at medarbejderaktieordningen var tilstrækkelig. Man
besluttede derfor at udbyde aktierne til ca. 50% over indre værdi pr. 31. decem-
ber 1998, sådan at aktionærerne fik en kompensation for det forventede resultat
for 1999. Man vidste godt at der derudover var en mulighed for salg eller børs-
notering. Endvidere stillede aktionærerne som betingelse at der skulle være en
tilbagesalgsforpligtelse som der havde været det før 1993.


- 11 -

Der var 105 medarbejdere der var omfattet af overgangsordningen. Der var kun
58 der valgte at udnytte muligheden for at tegne aktier. Ud af de 58 var 38 ikke
aktionærer i forvejen. Der var en betydelig usikkerhed blandt medarbejdere med
hensyn til om investeringen var profitabel.

Der var ikke tale om en belønning af medarbejdernes arbejdsindsats. Aktierne
blev tilbudt de medarbejdere som man mente havde kvalifikationerne.

Henrik Schrøters salg af aktier til SimCorp til kurs 700 skyldtes helt særlige for-
hold. Henrik Schrøter havde været ansat i en årrække og havde en del aktier. Da
han tog ansættelse hos SimCorps væsentligste konkurrent, opstod en uholdbar
situation. SimCorp ønskede derfor at købe Henrik Schrøters aktier. Han forlangte
imidlertid kurs 700. Ingen andre aktier havde været handlet til den kurs. Aktio-
nærerne besluttede imidlertid på en ekstraordinær generalforsamling at købe
aktierne til den forlangte kurs. Der var ikke tale om aktier købt under over-
gangsordningen.

Hovedformålet med børsnoteringen var at tilføre selskabet kapital til ekspansion
og produktudvikling og at sikre omsættelighed af selskabets aktier. Først den 13.
april 2000 blev det klart at børsnoteringen overhovedet kunne gennemføres. De
institutionelle investorer ville kun være med til kurs 375, så det blev den kurs
garantiaftalen kom til at lyde på.

Carlsberg fik som alle andre kunder meddelelse om at det fremtidige produkt
hed IT/2, og at systemet ville erstatte Tracts. FF var ikke enig i de beslutninger
som ledelsen traf efter købet af IT/2. Før da var der ikke nogen problemer med
FF.

Den 2. oktober 1999 talte vidnet med FF da denne mødte op på hans private
bopæl. Efter samtalen var vidnet godt klar over at man begyndte at nærme sig
et tidspunkt hvor SimCorps og FFs veje måtte skilles.

Peter Sørensen kom med et udspil til fratrædelsesaftale for FF. SimCorp havde
intet ønske om at skulle af med FF, for der var hårdt brug for ham. Alle var dog
enige i at de nok skulle skilles. Og det var FF i bund og grund også.

FF fik to tilbud. Enten kunne han blive i selskabet i en opsigelsesperiode på 4-5
måneder. Han skulle i perioden oplære nyansatte og ville få sin løn og sin fulde
bonus. Eller også kunne han blive opsagt med en måneds varsel. Han ville få løn


- 12 -

i den pågældende måned og kun en del af bonussen. Til gengæld ville han blive
fritstillet. FF valgte at blive fritstillet.

Niels Andersen har forklaret at han er uddannet datamatiker og kom til SimCorp
den 1. januar 1997. Han fratrådte SimCorp den 31. december 2002.

Carlsberg var ikke tilfreds med Tracts-systemet. De mente ikke at de havde fået
det de var blevet lovet. FF bad derfor Niels Andersen om at hjælpe. Der var tale
om nogle fundamentale problemer i databasen. Problemerne skyldtes at det i
England udviklede system var vanskeligt at tilpasse danske forhold.

Samarbejdet mellem Aksel Madsen fra Carlsberg og FF udviklede sig godt. I for-
året 1999 var man godt på vej til at levere en ny version af Tracts der ville leve
op til det man havde forpligtet sig til over for Carlsberg. Versionen blev imidlertid
aldrig leveret fordi man var i gang med at forhandle om køb af IT/2. Medarbej-
derne var skuffede over at man var blevet foregøglet at det var Tracts man ville
satse på. Navnlig FF var berørt fordi han havde bragt tillidsforholdet mellem
SimCorp og Carlsberg i en bedre position. Carlsberg kunne ikke migrere over til
IT/2 fordi systemet ikke kunne opfylde Carlsbergs behov.

Bo Aksel Tarras Madsen har forklaret at han arbejdede som financial controller
hos Carlsberg i perioden 1996 til 1999. Samarbejdet med FF fra SimCorp var
godt, men der var mange problemer med Tracts der ikke kunne præstere hvad
det skulle. Der blev rettet fejl, men rettede fejl genopstod i nye versioner. Carls-
berg kører i dag med SAP-systemet.

Peter Sørensen har forklaret at han blev ansat i SimCorp i 1999 og indtil 1. janu-
ar 2001 var chef for SimCorp International.

FF blev tilbudt en lønforhøjelse og bonusordning fordi SimCorp ønskede at holde
på ham. Han var på daværende tidspunkt den eneste kundekonsulent med næv-
neværdig erfaring.

Man havde forskellige overvejelser om hvordan man kunne afhjælpe de kvali-
tetsproblemer der var i Tracts. Man fandt ud af at den måde man hurtigst og
mest effektivt kunne hjælpe kunderne på, var at migrere dem over til IT/2. Kun-
derne fik en frist inden for hvilken SimCorp ville migrere dem over på IT/2-
platformen. Kunderne var generelt positive, selv om der var ting som systemet
ikke kunne i forhold til Tracts.


- 13 -

Vidnets memo om FF blev udarbejdet den 29. september 1999. Tingene fandt
sted som beskrevet i memoet. FF bad således ved flere lejligheder om at blive
fyret, ligesom han bad om at beholde aktier og bonus. SimCorp afslog at fyre
ham. Da FF den 28. september 1999 nævnte at der var tale om en krigserklæ-
ring, kunne Peter Sørensen godt se at det kunne ende med en personalesag.

I perioden fra fredag den 1. oktober 1999 til mandag den 4. oktober 1999 blev
det klart at FF ikke kunne fortsætte i SimCorp. Man tilbød ham en fratrædelses-
ordning med en fornuftig godtgørelse og øjeblikkelig fritstilling. Alternativt kunne
man opsige ham efter funktionærlovens regler. De to modeller blev diskuteret
med FF den 5. oktober 1999. FF blev ikke truet med at blive bortvist. Han øn-
skede ikke selv at forblive ansat.

Peter Sørensen var ikke i tvivl om at FF helst ville afskediges med aktierne i be-
hold, men det var ikke det der blev resultatet. Så vidt han erindrer, blev
spørgsmålet om tilbagekøb af aktier ikke drøftet den 25. oktober 1999. Der var
ikke protester fra FF.

Jens Lund har forklaret, at han er chef for SimCorps udviklingsafdeling. Han har
været ansat i SimCorp i næsten 30 år.

Han husker mødet den 27. september 1999. FF sagde til sidst at han ikke ville
være med til planen for Tracts, at SimCorp burde fyre ham, og at han ville be-
holde sine aktier og sin bonus. Ønsket om fyring blev afvist på mødet. Også kra-
vet om at beholde aktier og bonus blev afvist.

Generelt var kunderne positive over for IT/2. Der var både kunder der migrere-
de, og kunder der ikke gjorde. IT/2 var klart det bedste produkt. IT/2 kunne
også foretage risikostyring, og det allerede fra august/september 1999.

Michael Bedsted Larsen har forklaret at han er uddannet cand.merc. og i mange
år har beskæftiget sig med børsnoteringer og køb og salg af virksomheder.

Han var som ansat i Aros Securities med i overvejelserne om børsnotering af
SimCorp. Det man pegede på i oplægget om børsnotering, var at selskabet var
inde i en kraftig indtjenings- og omsætningsudvikling. Ved at gå på børsen sene-
re kunne man fremlægge bedre tal og på den baggrund formentlig opnå en bed-
re pris ved børsnoteringen. Der var et meget positivt marked for software og it i
efteråret 1999.


- 14 -

Når man skal værdiansætte virksomheder, kan man bruge forskellige metoder.
Én metode er at sammenligne med andre selskaber. Til brug for værdiansættel-
sen har Aros Securities formentlig haft SimCorps regnskabstal for 1998 og bud-
gettal for 1999.

Værdiansættelse af et ikke-børsnoteret selskab foretages i princippet på samme
måde som for børsnoterede selskaber. Man ser bl.a. på hvad tilsvarende selska-
ber for nyligt er handlet til. Egenkapitalen vil indgå som et moment i værdian-
sættelsen. Man vil dog primært se på indtjeningen. I SimCorps tilfælde vil egen-
kapitalen have mindre betydning.

Jens Lauritzen har forklaret at han er chef for Nordeas Corporate Finance-
aktiviteter i Danmark.

Værdiansættelsen af SimCorp blev foretaget efter almindeligt anvendte værdian-
sættelsesprincipper. Den blev foretaget under forudsætning af at visse mål blev
nået. Baggrunden for brevet af 18. juni 1999 var at forudsætningerne ikke var
opfyldt endnu. Det ville have en væsentlig betydning for værdien at vente med
børsnoteringen.

Værdiansættelsen fra februar 1999 blev revideret opad i perioden fra februar
1999 til børsnoteringen i takt med markedets udvikling og med realisering af de
forudsatte mål. Senere bliver der udarbejdet en fælles vurdering med Danske
Bank.

Indre værdi er et regnskabsmæssigt begreb og har ikke rigtig nogen betydning
for værdiansættelsen. En værdi er basalt set summen af det fremtidige cashflow
tilbagediskonteret. Aros Securities kan ikke og har ikke forholdt sig til om egen-
kapitalen på ca. 39 mio. kr. udgjorde et rimeligt estimat.

Anders Bønding har forklaret at han er underdirektør i Danske Banks Corporate
Finance-afdeling.
Han var med til Danske Banks værdiansættelse af SimCorp. Prisen fastlægges ud
fra en lang række faktorer, bl.a. hvad sammenlignelige selskaber er handlet til.
Det har endvidere væsentlig betydning at man når de forudsatte resultater og
mål.

Først på mødet den 13. april 2000 blev prisen for en SimCorp-aktie fastsat. Der
var en drøftelse herom fordi bankerne ville have en lidt lavere kurs end selskabet
ville.


- 15 -


Ved vurderingen af værdien af en unoteret aktie ser man på lignende selskaber,
hvordan er de blevet handlet, hvad er deres resultat og forventninger til fremti-
den. Der er tale om en samlet afvejning hvori også egenkapitalen indgår.

Marianne Philip har forklaret at hun blev advokat for SimCorp i 1998. I 1999
overvejede SimCorp salg til investor eller børsnotering. Da man på sigt havde
brug for yderligere kapital, endte man med at ville børsnotere selskabet.

Hun var involveret i at etablere de forskellige aktieordninger. Overgangsordnin-
gen var en investeringsordning der kun blev tilbudt medarbejdere man havde
kendt i nogen tid. Disse medarbejdere kunne købe aktier til det man betragtede
som markedskurs.

Det var generalforsamlingen der bestemte på hvilke vilkår andre skulle kunne
indtræde som aktionærer i selskabet. Holdningen var at der skulle være en tilba-
gekøbsklausul. Hvis der ikke havde været en sådan klausul, ville generalforsam-
lingen ikke have vedtaget ordningen. Det var 10-15% af den samlede aktiekapi-
tal der blev tilladt anvendt på denne måde.

Det var helt sædvanligt med en tilbagekøbsklausul. Det var en køberet for sel-
skabet, ikke en salgsret for den pågældende aktionær. Formålet var at kunne
købe aktierne tilbage til det de var solgt til. Hun så ikke noget usædvanligt i den
fikserede tilbagekøbsværdi. Man var helt opmærksom på at der kunne være en
forskel mellem den fikserede værdi og aktiens værdi på tilbagekøbstidspunktet.
Derfor var det også kun en begrænset periode tilbagekøbsretten var gældende.

Procedure
FF har til støtte for sin påstand gjort gældende at overgangsordningen er omfat-
tet af funktionærlovens § 17a, og at tilbagekøbsklausulen er urimelig efter afta-
lelovens § 36.

Funktionærlovens § 17a
Aktierne er modtaget under ansættelsen som et lønaccessorium. Prisen for akti-
erne var klart udtryk for en favørkurs idet aktierne havde en signifikant højere
værdi end den indre værdi som de blev handlet til. Der kan bl.a. efter Michael
Bedsted Larsens forklaring ikke herske tvivl om at SimCorps værdi allerede i
foråret 1999 var væsentlig højere end den indre værdi på ca. 50 mio. kr. Ved
børsnoteringen 1 år senere var værdien 1.300 mio. kr.


- 16 -

På grund af den lave kurs var der et favørelement indbygget i overgangsordnin-
gen. Synspunktet om at unoterede selskaber alene er deres indre værdi værd, er
efter de afgivne forklaringer ikke gangbart. Unoterede selskaber handles ikke til
indre værdi. At der ikke er et marked, ændrer ikke ved at der er et favørele-
ment. Når der er et favørelement, er man beskyttet efter § 17a. Dette synspunkt
har fundet støtte i Højesteretspraksis inden for aktieoptionsområdet. Endvidere
har Exiqon-sagen, UfR 2003.1067 S, mange faktuelle lighedspunkter med nær-
værende sag, men i Exiqon-sagen var der ikke ført bevis for tilstedeværelsen af
et favørelement. Det er der imidlertid i nærværende sag: selv på det tidspunkt,
hvor kursen efter børsnoteringen har været lavest, har den været fem gange
højere end tilbagekøbsprisen.

Favørelementet er ikke udtryk for en gave. Medarbejderne skulle have været
ansat i mindst to år. Der er således tale om at belønne medarbejdere for en alle-
rede udført arbejdsindsats.

Da der er beskyttelse efter § 17a, er det uden betydning hvem der sagde op.

Aftalelovens § 36
Det er pligten til at afstå aktierne til en bestemt pris der er urimelig. SimCorp
var klar over at der kunne opstå misforhold mellem tilbagekøbsprisen og selska-
bets værdi. Traditionen i selskabet med tilbagekøbspligt var endvidere ophørt
med DAT-ING's indtræden i 1993. Endelig var tilbagekøbsklausulen ensidigt til
fordel for SimCorp.

Der er som nævnt mange paralleller i nærværende sag til faktum i Exiqon-
sagen. I sagen var der tilsvarende en ret, men ikke en pligt for selskabet til at
købe aktierne tilbage. Tilbagekøbet blev forrentet med 10%, men værdien af
aktierne kunne falde. I nærværende sag skete ingen forrentning, og der var en
fikseret tilbagekøbsværdi. I Exiqon-sagen blev tilbagekøbsbestemmelsen tilside-
sat i medfør af aftalelovens § 36. At der i denne sag er et favørelement taler
yderligere for at tilbagekøbsklausulen er urimelig efter § 36.
I Exiqon-sagen blev medarbejderen, en laborant, opsagt på grund af sygdom. I
nærværende sag indgik FF en fratrædelsesordning. Men det kan ikke være afgø-
rende for rimelighedsbetragtningen om det er selskabet der opsiger medarbejde-
ren, eller om medarbejderen selv siger op. Aktieoptionsloven kan ikke tillægges
nogen afsmittende effekt da den ikke eksisterede i 1999.

Under alle omstændigheder kan det imidlertid lægges til grund at FF ikke selv
sagde op. I hvert fald senest den 4. oktober 1999 havde SimCorp truffet beslut-


- 17 -

ning om at han skulle ud. Det forklarede Peter Sørensen og er i øvrigt erkendt i
svarskriftet af 29. december 2004. FFs handlinger i august/september 1999 må
ses på baggrund af at SimCorp særligt i forhold til Carlsberg havde væsentlige
problemer med at leve op til sine forpligtelser. SimCorp var udmærket klar over
at FFs trusler bare var hans noget klodsede måde at råbe op om problemerne
på. FF ønskede ikke at blive fyret. SimCorp gjorde imidlertid ikke noget for at
løse samarbejdsvanskelighederne eller problemerne med Carlsberg. FF var sat i
en uacceptabel situation. Det endte da også med at SimCorp måtte betale er-
statning til Carlsberg.

Ingen har været i tvivl om at FFs ønske om at blive sagt op var uløseligt knyttet
sammen med at han ønskede at beholde aktierne.

Da der var truffet beslutning om at afskedige ham, kunne han lige så godt skrive
under på fratrædelsesaftalen. Det må imidlertid fastholdes at der reelt forelå en
afskedigelse, og at denne var usaglig. Afskedigelsen kunne ikke have været sag-
lig, for der var lige givet en advarsel, og arbejdsgiveren må vente og se om den
virker.

Det er uden betydning at aktionærerne nok ikke ville have tilbudt aktierne uden
tilbagekøbsklausulen. Aktionærerne i Exiqon-sagen ville nok heller ikke have
tilbudt aktierne hvis der ikke var en sådan klausul. Det er endvidere uden betyd-
ning om tilbagekøbsklausulen er sædvanlig, eller om den er vedtaget. Afgørende
er om den er rimelig.

Klausulen etablerer en ensidig ret for selskabet, ikke en pligt. Bestemmelsen er
udfærdiget for at selskabet kan undgå at betale en højere pris for aktierne på et
senere tidspunkt, jf. således Marianne Philips forklaring. Derfor er bestemmelsen
i strid med aftalelovens § 36. Om man har børserfaring eller erfaring som labo-
rant, har ikke betydning for om man kan gennemskue juraen.

Passivitet
Det er hovedreglen at et krav består indtil det er forældet. Der skal foreligge
særlige omstændigheder for at der kan blive tale om at statuere passivitet. Så-
danne omstændigheder foreligger imidlertid ikke.

For det første kendte FF ikke til kravets eksistens, hvilket i sig selv udelukker
passivitet. FF var i en retlig vildfarelse. Der må endvidere ud fra et retshåndhæ-
velsessynspunkt spille en rolle at kravet i denne sag støttes på præceptive lov-
bestemmelser, herunder aftalelovens § 36.


- 18 -


Exiqon-sagen blev formentlig offentliggjort i sommeren 2003. Afgørelsen kom
imidlertid ikke til FFs kundskab. Derfor må det være Højesterets dom i Novo-
sagen, U 2004.1480 H der må være afgørende. Det var første gang man fik slået
fast at der gjaldt en anden retsstilling på aktieoptionsområdet end man hidtil
havde regnet med. Novo-sagen blev massivt omtalt i medierne da dommen blev
afsagt af Højesteret, men ikke på et tidligere tidspunkt. Novo-dommens afsigelse
er således det tidligste tidspunkt FF kunne forventes at reagere, og det gjorde
han ca. 3 måneder senere. SimCorp har ikke på noget tidspunkt kunnet være i
tvivl om at der ville blive reageret.

For det andet har SimCorp ikke opfattet FFs passivitet sådan at han ikke længere
ville gøre kravet gældende. Niels Becks interne email af 24. juni 2004 giver ikke
indtryk af at SimCorp var overrasket over FFs henvendelse. Det var først den 28.
juli 2004 SimCorp gjorde passivitet gældende. Passivitetsindsigelsen er dermed
fremsat for sent.

Erstatning
FF ønsker at få aktierne tilbage mod betaling af 150.000 kr. FF medgiver dog at
der efter aftalelovens § 36 er mulighed for at fastsætte en erstatning. Erstatnin-
gen skal imidlertid være signifikant højere end de sagsøgte har foreslået. For så
vidt angår dækningskøb, kan FF ikke have haft pligt til at foretage et sådant hvor
kursen var lavest, idet man ikke kunne vide at kursen da var den laveste.

SimCorp og SimCorp Danmark har til støtte for de nedlagte påstande anført føl-
gende:

Aftalelovens § 36
Aftalen om tilbagesalg kan ikke tilsidesættes efter aftalelovens § 36. Vilkåret var
rimeligt i forhold til at man overhovedet tilbød en sådan ordning. Den aftale der
blev indgået, var en investeringsaftale hvor der var en mulighed for gevinst. Hvis
man fratrådte, var der ingen gevinst, men heller intet tab, for aktionæren fik de
investerede penge tilbage.

SimCorps aktionærer ville aldrig have tilbudt aktier hvis der ikke havde været
dette helt sædvanlige vilkår, jf. således Flemming Tamstorfs og Marianne Philips
forklaringer. Tilbagekøbsklausulen må ses som en naturlig hensyntagen til de
øvrige aktionærer.


- 19 -

Aftalelovens § 36 er en undtagelsesregel der skal reserveres til særlige mis-
brugstilfælde. FF var særlig forretningskyndig og var på det pågældende tids-
punkt selv aktiv i markedet. Han vidste udmærket hvad det var for en kontrakt
han indgik. Vilkåret kunne heller ikke have været fremhævet tydeligere. Tilbud-
det blev afgivet frivilligt af SimCorp og frivilligt accepteret af FF. FF valgte at
tage chancen for den maksimale gevinst, men også for at der ikke opstod nogen
gevinst.

105 ansatte fik tilbuddet, kun 58 sagde ja. Det var åbenbart at der var en risiko
ved investeringen, for ellers ville alle have sagt ja.

Da der ikke var nogen anerkendte metoder til at opgøre aktiernes værdi, an-
vendte man indre værdi med tillæg af ca. 50 %. At handel med aktier skulle ske
til indre værdi, var foreskrevet i aktionæroverenskomsten og havde været tradi-
tion siden 1979. I 1999 nåede man imidlertid ikke kurs 150, men kun 121. FF
led derfor ikke noget tab. Hertil kom at FF selv var herre over fratrædelsen. Han
var ikke blevet truet med bortvisning. Han bad ved flere lejligheder om at blive
fyret. Der er således ingen tvivl om at han selv tog initiativet til at bringe ansæt-
telsesforholdet til ophør.

Fratrædelsesaftalen peger også i den retning. Hvis FF var blevet opsagt, ville han
have haft ret til fire måneders opsigelse. I stedet fratrådte han med en måneds
varsel, og han fik et beløb som kompensation for manglende opsigelsesvarsel.

Normalt er det rigtigt at man efter en advarsel ikke kan foretage en opsigelse
lige efter. Men efter advarslen fortsatte FF med at sige at han ikke var interesse-
ret i fortsat ansættelse.

SimCorp havde truffet en forretningsmæssig fornuftig beslutning om at købe
IT/2 fordi Tracts ikke var langtidsholdbar. Hvis FF ikke kunne lide den beslutning,
måtte han sige sin stilling op. Der blev indgået et forlig med Carlsberg, men det
har ikke noget med denne sag at gøre.

For så vidt angår Exiqon-dommen, er det nævnt i præmisserne hvem der sagde
op. Derfor må forholdet have været tillagt betydning. Aktieoptionsloven tillægger
det afgørende vægt om det er lønmodtageren eller arbejdsgiveren der bringer
ansættelsesforholdet til ophør. Dette må have en afsmittende effekt på andre
sager.


- 20 -

Der er i øvrigt betydelige forskelle mellem nærværende sag og Exiqon-sagen. I
Exiqon-sagen var der tale om en lavtlønnet laborant. Aktieordningen var blevet
nævnt under ansættelsessamtalen, og der var ingen andre ordninger. I den fore-
liggende sag er der tale om en højtlønnet konsulent med betydelig investerings-
erfaring. Aktiekøbet på de angivne vilkår var en fuldstændig frivillig ordning, in-
gen reklamerede for investeringen, og en betydelig del af de medarbejdere der
blev tilbudt aktier, sagde nej. I SimCorp var der også en almindelig medarbej-
deraktieordning.

Det kan ikke være rigtigt at aftalen skal bedømmes efter forhold opstået efter
den 22. november 1999. FF var bekendt med muligheden for børsnotering, og
han fik præcis den pris som han måtte forvente inden for rammerne af aktiernes
indre værdi og de foreliggende aftaler. Ved fratrædelsen var der ikke noget mar-
ked eller nogen markedskurs. Når det skal afgøres om kurs 150 er rimelig, må
man også lægge vægt på at aktierne var illikvide.

SimCorp var ikke børsmoden i 1999. Der skulle præsteres nogle resultater før
man kunne komme på børsen. Værdien af en aktie i et unoteret selskab er helt
anderledes end i et noteret selskab. Værdiansættelsen i februar 1999 var ikke
nok. Bankerne skød i øvrigt væsentligt forkert.

Funktionærlovens § 17a
Overgangsordningen er ikke omfattet af funktionærlovens § 17a og er ikke ugyl-
dig efter lovens § 21. FF købte aktierne til en pris der mindst svarede til kursen
på købstidspunktet. Den indre værdi var 93,5. Der var således ikke noget favør-
element i en kurs på 150. Hvis der var et favørelement, ville skattemyndighe-
dernes afgørelse for så vidt angår medarbejderaktieordningen være forkert. Det
kan ikke tillægges betydning om der senere var mulighed for værdistigning.
Børsnoteringen var højst tvivlsom lige til det sidste. Exiqon-dommen støtter
endvidere at ordningen ikke var omfattet af § 17a.

Hvis der havde været tale om en belønning af medarbejderne og uden risiko,
ville alle medarbejdere have taget imod det. Men det gjorde de ikke fordi der var
tale om en investering med en risiko. FF investerede 150.000 kr. Det er klart at
der ikke er tale om ret der nyder beskyttelse efter § 17a.

Fratrædelsesaftalen
Der er gjort op med parternes mellemværende i fratrædelsesaftalen. FF fik et
større beløb. De tidligere fremsatte protester mod tilbagekøbet af aktier blev
ikke fastholdt. Tilbagekøbet er specifikt omtalt i fratrædelsesaftalen.


- 21 -


Det er ikke rigtigt at kun SimCorp havde fordel af aftalen. Set som helhed gav
aftalen også FF nogle fordele. Man kan derfor ikke anskue tilbagekøbsbestem-
melsen for sig selv.

Passivitet
FF underskrev fratrædelsesklausulen uden forbehold. SimCorp havde derfor ikke
anledning til at tro at FF ikke havde opgivet sin ret. FF burde have haft kendskab
til Exiqon-sagen fra februar 2003, men han fremførte ikke noget krav før et år
senere. Novo-sagen angik ikke det samme som denne sag. Novo-sagerne havde
endvidere verseret i mange år. Sø- og Handelsrettens første dom var fra 2001,
og den var der meget offentlighed om. Laboranten i Exiqon-sagen vidste godt at
der var et problem, og det må derfor have formodningen imod sig, at FF, der er
højtuddannet, ikke også vidste det. På trods af disse sagers verseren henvendte
FF sig først i sommeren 2004.

Det er noget vrøvl at fortolke Niels Becks email af 24. juni 1994 som FF gør. Ni-
els Beck skrev emailen på grund af den forestående sommerferie. Der var da
gået mere end 4 år fra FFs fratræden. FF har ikke reageret inden for rimelig tid,
og ingen andre end FF har rejst krav.

Den passivitet FF har udvist, har også relation til aftalelovens § 36.

Erstatning
Hvis tilbagekøbsklausulen strider mod aftalelovens § 36 eller funktionærlovens §
17a, må man helt eller delvist ændre aftalen, så der opnås en rimelig afbalance-
ret løsning på sagen, nemlig at der skal betales et beløb til FF. Tilbagelevering af
8.000 aktier i SimCorp vil nemlig påføre SimCorp et tab som hverken er rimeligt
eller proportionalt. Et erstatningsbeløb må principalt tage udgangspunkt i kursen
på tilbagekøbstidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i den indirekte overdra-
gelse til kurs 388 i DAT-ING A/S, kan tabet opgøres til 238.420 kr. Subsidiært
må den kurs som selskabet købte Henrik Shrøters aktier til, anvendes, nemlig
kurs 700, hvilket giver et krav på 550.000 kr. Mere subsidiært er der den laveste
kurs som SimCorp-aktien senere har været handlet til på børsen. Dette giver et
krav på 650.880 kr.

Rettens begrundelse og resultat
Overgangsordningen havde til formål at knytte udvalgte medarbejdere i koncer-
nen tættere til SimCorp ved at give dem mulighed for medejerskab. Det kan


- 22 -

navnlig efter Flemming Tamstorfs forklaring lægges til grund at ordningens for-
mål ikke var at give vederlag for udført arbejde.

FFs aktiekøb i henhold til overgangsordningen skete til en kurs der tilnærmelses-
vist svarede til en forholdsmæssig andel af selskabets indre værdi med et tillæg
på 50%, og medførte en kontant investering på 150.000 kr. Aktiebesiddelsen
indebar såvel en mulighed for gevinst som en risiko for tab alt efter selskabets
økonomiske udvikling og muligheden for en børsnotering. På købstidspunktet var
børsnotering af SimCorp under overvejelse, og en aktiekøber kunne derfor have
en forventning om at aktiernes værdi væsentligt kunne komme til overstige den
pris de var købt til, men det var ikke sikkert at en børsnotering ville finde sted,
ligesom det var usikkert om der alternativt ville ske en værditilvækst gennem
salg af virksomheden. SimCorps tilbud om aktier til den pågældende pris inde-
holdt derfor ikke i sig selv en økonomisk begunstigelse af FF, og SimCorps salg
af aktier til FF er derfor ikke en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17a eller
dennes analogi.

Fratrædelsesaftalen indebar at FFs ansættelse ophørte pr. 30. november 1999.
Han blev fritstillet pr. 27. oktober 1999 og fik udbetalt et større fratrædelsesbe-
løb. Samtidig meddelte SimCorp at selskabet ønskede at udnytte tilbagekøbsret-
ten. Efter en samlet vurdering af fratrædelsesaftalen og baggrunden for den, og
under hensyn til at det på aftaletidspunktet fortsat ikke var sikkert at en børsno-
tering og dermed en realisering af en selskabets merværdi ville finde sted, finder
retten ikke at fratrædelsesaftalen hvorved bestemmelsen om SimCorps tidsbe-
grænsede køberet blev gjort gældende, kan tilsidesættes som urimelig i medfør
af aftalelovens § 36.

Som følge af det anførte frifindes SimCorp Danmark og SimCorp.

Under hensyn til sagens værdi og den medgåede tid skal FF i sagsomkostninger
betale 200.000 kr. til SimCorp Danmark og SimCorp.

T h i b e s t e m m e s:

SimCorp Danmark A/S og SimCorp A/S frifindes.

Inden 14 dage betaler FF til SimCorp Danmark A/S og SimCorp A/S 200.000 kr. i
sagsomkostninger.


- 23 -


Lis Bøgh Jens Feilberg Per Skovsted.



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af