advokat_TW_ka_2_ude_470_250
advokat_tw_KA_4_ude_470_250
møde_470_250

Tegning af medarbejderaktier

Resumé

Sagsøger, der havde opsagt sin stilling, inden bestyrelsens accept af hans tegning af medarbejderaktier forelå, opfyldte ikke længere vilkårene. Forudsætninger. 

Dom i sagen F-12-01 


Finansforbundet som mandatar for
FF
(Advokat Annette B. Elmer
v/fm. Jakob Karlsen)
mod
Amagerbanken A/S
(Advokat Steen Jensen)


Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt tegningstids-
punktet var det tidspunkt, hvor medarbejderen underskrev
tegningsblanketten for køb af medarbejderaktier, eller om
tegningen først skete ved bestyrelsens accept af den øn-
skede tegning. Medarbejderen opfyldte tegningsbetingel-
serne på underskriftstidspunktet, men han opfyldte dem
ikke på tidspunktet for bestyrelsens accept.


- 2 -


Påstande

Sagsøger, Finansforbundet som mandatar for FF, har
nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes mod sagsø-
gerens samtidige betaling af kr. 13.650 kr. at overdrage
til sagsøgeren 130 stk. aktier à kr. 100,00 i det sag-
søgte selskab på vilkår som fastsat for tegning af medar-
bejderaktier i februar/marts 2001.

Sagsøgte, Amagerbanken A/S, har nedlagt påstand om fri-
findelse, subsidiært overdragelse til sagsøger af 130 ak-
tier a kr. 100 mod sagsøgers samtidige betaling af kr.
105 pr. aktie til sagsøgte, således at aktierne båndlæg-
ges i overensstemmelse med det i tegningsvilkårene an-
førte.

Sagsfremstilling

Sagsøgte udsendte den 7. februar 2001 en fondsbørsmed-
delelse vedrørende årsregnskabsmeddelelsen for 2000. Af
meddelelsen fremgik blandt andet, at "Bestyrelsen har
samtidig ­ på baggrund af årets gode resultat ­ besluttet
at tilbyde medarbejderne at tegne aktier for maksimalt
nominelt 4,7 mio. kr. til kurs 105."

Bestyrelsen havde hjemmel i § 5 i sagsøgtes vedtægter til
udstedelse af medarbejderaktier. Af bestemmelsen fremgår
blandt andet:

"Nye aktier, som udstedes i henhold til denne be-
myndigelse, kan omfatte:
... Nye aktier udbudt til kurs 105 til medarbej-
derne i banken eller dens datterselskaber, dog
maximalt kr. 5.300.000 (53.000 stk.), efter nær-
mere af bestyrelsen fastsatte regler, og således
at aktierne skal være omfattet af de af skatte-
og afgiftsministeren fastsatte regler for medar-
bejderaktier..."


- 3 -


Ved skrivelse af 26. februar 2001 fik de ansatte, herun-
der sagsøger, tilbud om at tegne medarbejderaktier. Af
skrivelsen fremgår blandt andet:

"... Alle koncernens medarbejdere, som var ansat
den 31. december 2000, og som den 7. februar 2001
og på tegningstidspunktet fortsat er ansat i uop-
sagt stilling med en arbejdstid på mindst 15 ti-
mer ugentligt eller 65 timer månedligt, tilbydes
medarbejderaktier. ...

Du tilbydes på den baggrund at tegne:
130 stk. aktier á 100 kr. i Amagerbanken til kurs
105
svarende til en købspris på 13.650 kr. Med det
nuværende kursniveau har aktierne en værdi på ca.
47.450 kr.

Du bedes venligst udfylde vedlagte tegningsblan-
ket og indsende den til Personaleafdelingen sna-
rest muligt og senest den 6. marts 2001.

Såfremt de tilbudte 47.000 stk. aktier á 100 kr.
ikke tegnes fuldt ud, vil der blive mulighed for
yderligere forholdsmæssig tegning, og vi beder
dig derfor også markere, om du i givet fald er
interesseret heri. For god ordens skyld henvises
til vilkårene om minimumstegning, overtegning og
yderligere tegning, som fremgår af tegningsvilkå-
rene, der kan ses i sin helhed på intranettet.
..."

Af vilkårene for tegning af medarbejderaktier fremgår
blandt andet:

"... Tegningsbeløbet
Aktiekapitalen forhøjes med minimum nominelt
4.000.000 kr. og maksimum nominelt 4.700.000 kr.
svarende til minimum 40.000 stk. aktier og maksi-
mum 47.000 stk. aktier a 100 kr. ved tilbud til
medarbejdere i koncernen om tegning af medarbej-
deraktier efter gældende regler i skattelovgiv-
ningen.

Tegningsberettigede

- Medarbejderen skal have været ansat i koncernen
på funktionærlignende vilkår den 31. december


- 4 -

2000.
- Medarbejderen skal den 7. februar 2001 have ud-
stået sin prøvetid.
- Medarbejderen skal være ansat i uopsagt stil-
ling den 7. februar 2001 og skal tillige være
ansat i uopsagt stilling på tegningstidspunk-
tet.
...

Reduktion ved overtegning

Såfremt der tegnes mere end 47.000 stk. aktier a
100 kr., svarende til nominelt 4.700.000 kr., re-
duceres alle tegningsønsker forholdsmæssigt med
op til 2 stk. aktier a 100 kr. startende med de
medarbejdere, som har tegnet flest aktier.

Ved reduktion af tegningsønskerne kan direktionen
dog fravige en forholdsmæssig fordeling for at
sikre en praktisk gennemførlig løsning.

Yderligere tegning

Hvis maksimumbeløbet på 47.000 stk. aktier a 100
kr., svarende til nominelt 4.700.000 kr., ikke
tegnes kan der gives alle tegningsberettigede mu-
lighed for at tegne yderligere aktier forholds-
mæssigt baseret på antallet af aktier, tegnet ved
den oprindelige tegning. Tilbud om yderligere
tegning kan gentages indtil maksimum beløbet er
tegnet.

Ved sådanne yderligere tegninger kan direktionen
dog fravige en forholdsmæssig fordeling for at
sikre en praktisk gennemførlig løsning.

Der skal tegnes for minimum nominelt 4.000.000
kr. aktier svarende til 40.000 stk. aktier a 100
kr. for at kapitalforhøjelsen gennemføres.
...

Tegningsperiode

Tegning af medarbejderaktier finder sted fra 27.
februar til 6. marts 2001, begge dage incl.

Yderligere reduktion efter tegning

Yderligere tegning eller eventuelt reduktion vil
finde sted hurtigst muligt efter 6. marts 2001 og
inden 13. marts 2001.


Betaling og registrering i Værdipapircentralen


- 5 -


Betaling for de nye aktier erlægges kontant ved
tegningen og sker mod registrering af de nye ak-
tier på aktionærens konto i Værdipapircentralen.
...

Skatteforhold

Medarbejderaktierne tilbydes i henhold til Lig-
ningslovens § 7 A, stk. 1, hvilket bl.a. indebæ-
rer, at værdien af tegningsretten ikke skal med-
regnes i medarbejderens skattepligtige indkomst.
..."

Med tilbudet fulgte en tegningsblanket, der blandet andet
angav mulighed for at afkrydse en rubrik ud for:

"Såfremt der bliver mulighed for yderligere teg-
ning, er jeg interesseret i at tegne flest muligt
yderligere aktier á 100 kr. til kurs 105."

Sagsøger krydsede ikke af i denne rubrik, men alene i ru-
brikken med følgende angivelse:

"Jeg tegner herved 130 stk. medarbejderaktier i
Amagerbanken á 100 kr. til en samlet pris af
13.650 kr."

Efter denne sætning tilføjede sagsøger selv følgende med
skrivemaskine:

"Tegningsbeløb bedes hævet på 5201 350375-3."

Blanketten underskrev han den 27. februar 2001 og sendte
den straks efter til personaleafdelingen.

Sagsøger opsagde sin stilling den 28. februar 2001.

Ved mail af 12. marts 2001 meddelte Kirsten Håkan fra
Personaleafdelingen sagsøger følgende:

"I forbindelse med din bestilling af medarbejder-
aktier, må jeg desværre meddele dig, at ordren
ikke vil blive effektueret, idet det fremgår i
vilkårene for tegning af medarbejderaktier, at:


- 6 -

- Medarbejderen skal være ansat i uopsagt stilling
den 7. februar 2001 og skal tillige være ansat i
uopsagt stilling på tegningstidspunktet."

Under sagen er der fremlagt en endelig fordelingsliste,
hvoraf fremgår, hvorledes de 47.000 medarbejderaktier
blev fordelt.

Forklaringer

FF har forklaret, at han arbejdede i Amagerbanken i 18 år
hovedsageligt med långivning, inden han blev ansat i et
tysk pengeinstitut.

To gange tidligere har han tegnet medarbejderaktier. En
gang i 80´erne og en gang omkring 1996/97. Den sidste af
de to gange skete det efter samme princip som denne gang.

Da han tegnede medarbejderaktierne i 2001, var han klar
over, at han ville sige op næste dag. Han havde ingen be-
tænkeligheder herved, da aktierne var belønning for et
godt årsresultat i 2000, og han opfyldte i øvrigt betin-
gelserne i tilbuddet. Han så således ikke begunstigelsen
af fortsat ansatte medarbejdere som det afgørende ele-
ment. Det var et godt tilbud, uanset hvad de skattemæssi-
ge konsekvenser måtte blive, da aktien lå over kurs 300
på dette tidspunkt. Han valgte ikke at skrive sig op til
tegning af flere aktier, da han var tilfreds med 130. Det
var ikke en risikoafvejning. Da han læste vilkårene i
tilbuddet, forstod han det sådan, at tegningstidspunktet
var, når han skrev under. Han ved ikke præcis, hvor han
fik det indtryk fra. Han mente, at der skete kontant be-
taling fra hans side, når han henviste til betaling fra
en konto, der stod penge på ved tegningen. Han sendte ku-
verten retur med intern post til personaleafdelingen. Han
ved ikke, om posten kom frem samme dag, da han ikke sad i
samme hus som personaleafdelingen. Han var godt klar


- 7 -

over, at han ikke fik aktierne den 27. februar, da der
var en tegningsperiode, som skulle forløbe.

Han afleverede sin opsigelse den 28. februar til sin
chef. Han sagde op, da han havde fået tilbudt bedre vil-
kår i et tysk pengeinstitut. Han havde været til jobsam-
tale den 7. februar efter, at han en uge tidligere var
blevet opfordret til at søge. Han fik den 26. februar at
vide, at han havde fået stillingen.

Han har talt med Bente Skjødt om tilbuddet. Hun var den
eneste, han kendte, der var i samme situation som han.
Hendes køb af medarbejderaktier blev også afvist.

Susanne Kure har forklaret, at hun er koncernøkonomichef
hos sagsøgte. Hun havde en tilsvarende stilling i foråret
2001. Hendes ansvarsområder er økonomi og fondsbørsmed-
delelser samt ad hoc opgaver for direktionen.

Administrerende direktør Knud Christensen bad hende i
forbindelse med årsregnskabet om at lave et oplæg til
tegning af medarbejderaktier til et møde i februar 2001.
På mødet drøftedes hun fordelingen, hvorefter de, der var
i banken og i fremtiden løftede mest, skulle have mest.
Efter mødet rettede hun notatet til i overensstemmelse
med det, man havde drøftet på mødet. Hun sendte oplægget
til deres skatterådgiver, KPMG, og fik bekræftet, at
skattemyndighederne ville godkende ordningen som med-
arbejderaktier.

Der var en del medarbejdere, som rettede henvendelse ef-
ter årsregnskabsmeddelelsen, og de sendte derfor yder-
ligere oplysninger ud om fordelingsnøglen. Medarbejderne
fik oplysningerne omkring den 26./27. februar. Materialet
blev sendt fra personaleafdelingen, der også skulle mod-


- 8 -

tage svar. Det var vigtigt, at man også fik svar fra dem,
der ikke ønskede at tegne medarbejderaktier.

Den 1. marts hørte hun, at der var tre medarbejdere, som
havde sagt op i tegningsperioden. Hun drøftede konsekven-
serne med administrerende direktør Knud Christensen, der
sagde, at de pågældende selvfølgelig ikke var omfattet af
tilbuddet om medarbejderaktier. Det er dog rigtigt, at
aktierne også blev tildelt som følge af et godt regnskab
i 2000.

De modtog svar fra medarbejdere efter den 6. marts. De
sidste svar modtog de den 8. marts. Svarene kom meget
spredt i tegningsperioden. De fleste svar kom de sidste
2-3 dage.

Det er hende, der har udarbejdet oversigten over den en-
delige fordeling af medarbejderaktierne. Ved angivelsen
af "0" i bilaget betyder det, at vedkommende ikke har øn-
sket at tegne medarbejderaktier. Hun var med til bereg-
ningen af fordelingen den 9. marts. De overskydende ak-
tier blev fordelt til dem, der havde fremsat ønske om at
tegne yderligere aktier. Det viste sig, at det var nød-
vendigt at foretage en afrunding. De tre aktier, der her-
efter ikke kunne fordeles, blev tildelt de tre topchefer.
Det var Knud Christensens beslutning efter hendes oplæg.
Beslutningen blev truffet omkring den 12./13. marts. Det
kunne ikke ske før, da det var nødvendigt at have de nøj-
agtige beregninger først.

KPMG stod for anmeldelsen af aktieforhøjelsen til skatte-
myndighederne. KPMG sendte papirerne til skattemyndighe-
derne i efteråret 2001, og svar fra skattemyndighederne
forelå i begyndelsen af 2002. Det var i de indsendte
papirer oplyst fordelingen af aktierne, og i hvilket
båndlagt depot de var indlagt.


- 9 -


Betalingen for aktierne blev taget fra de bankkonti, med-
arbejderne havde henvist til. Det skete den dag, der blev
givet fondsbørsmeddelelse om, at der var sket fuld teg-
ning.

Sagsøgte har formentlig en beholdning af egne aktier, der
kan opfylde sagsøgers krav.

Hun ved, at ingen ansatte aflønnes med aktier.

Procedure

Sagsøger har anført, at sagens tvist alene har aftaleret-
lig karakter, hvorfor det er uden betydning for sagens
afgørelse, hvordan forholdene i øvrigt er reguleret i ak-
tieselskabs- og skattelovgivningen.

Set fra en aftaleretlig synsvinkel var forløbet, at sag-
søgte ved skrivelse af 26. februar 2001 tilbød sagsøger
at købe medarbejderaktier. Tilbudet indeholdt en række
betingelser for, at man kunne tegne medarbejderaktier.
Sagsøger accepterede tilbudet den 27. februar ved sin un-
derskrift på blanketten. På det tidspunkt opfyldte han
alle betingelserne, herunder at man på tegningstidspunk-
tet skulle være ansat i en uopsagt stilling, da tegnings-
tidspunktet må forstås som tidspunktet for sagsøgers un-
derskrift af blanketten. Der var således tale om en over-
ensstemmende accept, og dermed forelå der en endelig
bindende aftale, da accepten kom til sagsøgtes kundskab,
hvilket det må lægges til grund, at den kom samme dag.

Sagsøgte har under henvisning til aktieselskabsloven an-
ført, at tegningstidspunktet først var ved bestyrelsens
accept af sagsøgers tegningstilbud. Det ville være rig-
tigt, hvis tilbuddet var udformet som et prospekt eller


- 10 -

på anden måde fremstod som en opfordring til at gøre til-
bud. Da det udtrykkeligt fremgår af vilkårene, at der ik-
ke er udarbejdet et prospekt, er det afgørende for vurde-
ringen heraf, hvorvidt sagsøgers skrivelse af 26. februar
2001 til sagsøgte, kan opfattes som et tilbud eller en
opfordring til at give tilbud. I øvrigt er "tegning" ikke
defineret præcist i lovgivningen. Det bemærkes, at det må
lægges til grund, at sagsøger ikke arbejdede med aktier
til daglig, hvorfor han ikke skal vurderes som professio-
nel i denne sammenhæng. Fortolkningen af skrivelsen af
26. februar 2001 må ske efter de sædvanlige fortolknings-
principper. Skrivelsen anvender ordene tilbud og tilbyde,
mens intet i teksten indikerer, at den skulle være en
opfordring til at gøre tilbud. Hvis der alene var tale om
en opfordring til at gøre tilbud, er det almindeligt an-
taget i relation til aftalelovens § 9, at det skal fremgå
klart. Efter en ordlydsfortolkning er skrivelsen at op-
fatte som et tilbud. Da skrivelsen er udfærdiget af sag-
søgte, må eventuel tvivl om fortolkningen komme banken
til skade. At der er taget forbehold vedrørende den ende-
lige fordeling, er uden betydning for denne fortolkning.

Såfremt skrivelsen af 26. februar 2001 alene er en opfor-
dring til at gøre tilbud, må sagsøgte ved at fremsende
tilbudet have givet en forhånds-accept af et tilbud fra
sagsøger.

At de skatteretlige forhold er til hinder for, at der kan
gives sagsøger medhold i den nedlagte påstand, er ukor-
rekt, idet sagsøgers skatteligning for 2001 kan genopta-
ges. Desuden ligger sagsøgte inde med egne aktier, der
kan opfylde påstanden. Endelig kan bestyrelsen tegne ak-
tier helt op til 5,3 millioner kr. efter vedtægterne. Der
foreligger således ikke umulighed for opfyldelse af sag-
søgers påstand.


- 11 -

I øvrigt havde alle selskabs- og skatteretlige regler væ-
ret opfyldt, såfremt sagsøgte havde tildelt sagsøgte ak-
tier ved fordelingen. Sagsøgtes bemærkninger om, at be-
styrelsen var pligtig at afvise sagsøgers tegning, er
derfor ukorrekt.

Det gøres endvidere gældende, at da det af årsregnskabs-
meddelelsen blandt andet fremgår, at tilbuddet om aktie-
tegning var en anerkendelse for allerede udført arbejde,
har de tilbudte medarbejderaktier karakter af et lønac-
cessorium. Efter princippet i funktionærlovens § 17 a kan
man ikke fratage en medarbejder et lønaccessorium som
følge af, at denne opsiger sin stilling.

Overfor sagsøgtes anbringende om bristende forudsætnin-
ger, gøres gældende, at sagsøgte burde have taget stil-
ling til den situation, at en ansat opsiger sin stilling
i tegningsperioden, og have angivet konsekvensen heraf.
Da situationen var forudseelig, kan forudsætningslæren
ikke anvendes til at frigøre sagsøgte fra sit tilbud. Der
er heller ikke i tilbuddet fra sagsøgte taget forbehold
om, at man skulle kunne annullere en tegning. At sagsøger
vidste, at han ville opsige sin stilling, kan heller ikke
sidestilles med uoverensstemmende accept.

Sagsøgte har anført, at der ved sagens vurdering må ses
på de aktieselskabsretlige, de aftaleretlige og de skat-
teretlige forhold samt, om der er konkrete forhold, som
medfører ugyldighed af en eventuel aftale og endelig,
hvorvidt der foreligger umulighed for opfyldelse af
sagsøgers påstand, såfremt han skulle få medhold.

Af aktieselskabslovens § 36 fremgår, at såfremt det fast-
satte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen ikke er tegnet
inden for den i tegningslisten fastsatte frist, er be-
slutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringer,


- 12 -

som forudsætter denne forhøjelse, bortfaldet. Det vil si-
ge, at først ved modtagelse af tilbagemelding om tegning
af 40.000 aktier, vidste sagsøgte, om kapitalforhøjelsen
ville blive gennemført. Derfor kan der umuligt være sket
tegning, før end det var sikkert, at der var tegnet
mindst 40.000 aktier. Det følger dernæst af aktiesel-
skabslovens § 8, at bestyrelsen først kan modtage tilbud-
det om tegning, når tegningsperioden er udløbet, idet det
først på dette tidspunkt er klart, om der skal udøves et
skøn med hensyn til fordelingen. I den foreliggende si-
tuation var det nødvendigt med udøvelsen af et skøn for
at fordele de tre resterende aktier, der ikke kunne for-
deles i henhold til de opstillede principper. Princip-
perne i aktieselskabslovens regler om aktietegning må
derfor finde anvendelse.

Vedrørende den aftaleretlige problemstilling er det afgø-
rende, om sagsøgtes tilbud til de ansatte om at tegne
medarbejderaktier alene kan forstås som en opfordring til
medarbejderne om at gøre tilbud eller, om der er tale om
et tilbud. Af forarbejderne til aktieselskabslovens § 8
fremgår blandt andet, at bestemmelsen "bygger på den op-
fattelse, at fremlæggelsen af en tegningsliste alene er
en opfordring til at gøre tilbud om aktietegning, og at
aktietegneren derfor ikke bliver aktionær i selskabet
alene ved at skrive sig på tegningslisten, men først når
stifterne accepterer hans tegningstilbud." Udgangspunktet
er således, at der alene er tale om opfordring til at gø-
re tilbud. Det bestrides, at der er grundlag for at fra-
vige dette udgangspunkt ved tegning af medarbejderaktier.
Sagsøgtes tilbud til medarbejderne indeholder en udtryk-
kelig henvisning til vilkårene, hvoraf betingelser for
tegning fremgår. Af vilkårene fremgår, at tegning først
sker ved registreringen i værdipapircentralen, som i sa-
gens natur først kan ske efter den endelige fordeling af
aktierne. Dette fremgår også af, at der er en tegnings-


- 13 -

periode, og det er først, når denne er udløbet, at man
kan konstatere, om der er tegnet tilstrækkeligt med akti-
er til gennemførelse af aktieemissionen. Tegningen sker
således først ved bestyrelsens beslutning om fordelingen
af aktierne, og denne beslutning kan først træffes, når
man har modtaget blanketterne retur fra medarbejderne. At
sagsøger ved anførelse af et kontonummer har ønsket at
fremrykke tegningstidspunktet, ændrer ikke ved disse
grundlæggende betragtninger om tegningstidspunktet. Løf-
tegiver kan ikke fremrykke tegningstidspunktet. Sagsøgte
er enig i, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis
der i vilkårene var taget stilling til den foreliggende
situation. Det er dog ikke et krav, at der står, at teg-
ning er betinget af bestyrelsens accept, da det følger af
principperne i de selskabsretlige regler og er en logisk
nødvendighed.

Endvidere indebærer vedtægternes § 5, at de aktier, der
eventuelt tildeles sagsøger, "skal være omfattet af de af
skatte- og afgiftsministeren fastsatte regler for medar-
bejderaktier". At dette er opfyldt, skal bestyrelsen på-
se, jf. aktieselskabslovens § 38 jf. §§ 7, 32, 34 og 35.
Der er således ikke hjemmel til at sælge aktierne til
sagsøger, såfremt de ikke opnår skattemæssig status som
medarbejderaktier. Af ligningslovens § 7 A, stk. 2, frem-
går, at det blandt andet er en betingelse for skattefri-
tagelse efter stk. 1, at den ansatte på erhvervelsestids-
punktet er ansat i uopsagt stilling. Det er ikke sandsyn-
ligt, at medarbejderen over for skattemyndighederne kan
anvende underskrivelsestidspunktet. Det afgørende i rela-
tion til "erhvervelsestidspunktet" må i sagens natur være
det tidspunkt, det bliver registreret, hvor mange aktier
sagsøger har fået adgang til at tegne. Tegningstids-
punktet og erhvervelsestidspunktet må derfor være det
samme tidspunkt. Tildeling af aktier til sagsøger ville
således have været i strid med sagsøgtes vedtægter. Der


- 14 -

er derfor ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i
aktieselskabslovens § 8, og skrivelsen af 26. februar
2001 kan således alene opfattes som en opfordring til at
gøre tilbud.

Såfremt skrivelsen af 26. februar 2001 anses som et til-
bud og ikke en opfordring til at gøre tilbud, gøres det
gældende, at aftalen er bortfaldet som følge af bristende
forudsætninger, idet det har formodningen imod sig, at
sagsøgte havde til hensigt at tilgodese medarbejdere, som
havde opsagt deres stilling, og dette må have været ken-
deligt for sagsøgte. Det bør således tillægges betydning,
at sagsøgte på underskriftstidspunktet var bekendt med,
at han ville sige sin stilling op. På den baggrund ville
det være i strid med den almindelige retsopfattelse og
eventuelt aftalelovens § 33, såfremt sagsøger får med-
hold. Sagsøger må selv have været klar over, at der fore-
lå et problem, idet han ikke ønskede at tegne flere akti-
er, såfremt der skulle være mulighed for det. En eventuel
aftale må derfor tilsidesættes som ugyldig.

Over for sagsøgers anbringende om, at medarbejderaktierne
skulle være et lønaccessorium i funktionærlovens for-
stand, bemærkes det, at der ikke er nogen medarbejder hos
sagsøgte, som aflønnes med aktier. I det konkrete tilfæl-
de var tildelingen bestyrelsens beslutning og kan ikke
efter sin natur karakteriseres som løn.

Endelig gøres det gældende, at det er umuligt for sag-
søgte at opfylde sagsøgers påstand. Påstanden kan ikke
opfyldes ved overdragelse af andre aktier til sagsøger,
idet det som påstanden er formuleret kræves fra sagsøgers
side, at aktierne skal være omfattet af medarbejderord-
ningen i henhold til ligningsloven. Aktierne omfattet af
denne ordning er på nuværende tidspunkt uddelt til andre
og navnenoteret hos disse. Der er således ikke mulighed


- 15 -

for naturalopfyldelse. Det bemærkes endvidere, at såfremt
sagsøgte tilpligtes at give sagsøger aktier, der ikke er
båndlagte, da vil han blive bedre stillet end de øvrige
medarbejdere.

Rettens afgørelse

Af vilkårene for tegning af medarbejderaktier fremgår
blandt andet, at der skulle tegnes aktier for minimum
4.000.000 kr. svarende til 40.000 stk. a 100 kr. for, at
kapitalforhøjelsen kunne gennemføres. Det var således
først efter tegningsperiodens udløb, at bestyrelsen kunne
konstatere, om betingelserne for tegning af aktier var
opfyldt. Endvidere er det anført i vilkårene, at betaling
for de nye aktier erlægges kontant ved tegningen og sker
mod registrering af de nye aktier på aktionærens konto i
Værdipapircentralen. Retten finder, at det heraf fremgår,
at tegningen først ville ske ved bestyrelsens accept af
tegningstilbuddet i overensstemmelse med aktieselskabslo-
vens regler om tegning af aktier. Der er enighed om, at
sagsøger ikke opfyldte betingelserne for aktietegning på
dette tidspunkt, idet han havde opsagt sin stilling. Sag-
søgte har således med rette nægtet at lade sagsøger tegne
medarbejderaktier, og sagsøgte må derfor frifindes.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte frifindes.

Hver part bærer egne omkostninger.

Mette Christensen
Torkild Justesen
Preben Kendal

 

(Sign.) 

___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Nyt europæisk selskabsregister

EU landene er gået sammen om at lancere et nyt europæisk selskabsregister, der gør det muligt at søge ...»

Nu skal din virksomhed også registrere sine reelle ejere

Lovændring Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven, der medfører at virksomheder ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Annullering af Warrants

HØJESTERETSDOM – ANNULLERING AF WARRANTS Resumé Ikke krav på erstatning som følge af annullering af ...»

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Vi er medlemmer af