advokat_tw_telefon
Danske lov

Svensk kendelse ikke retskraftig i Danmark

Resumé

En dansk voldgiftsret var kompetent, da udlejning af et svensk fartøj til et lettisk datterselskab var omfattet af investeringsaftale mellem landene, og dermed volgiftsaftale om behandling iht. UNCITRAL´s Arbitration Rules. En svensk retsafgørelse om kendelsens eksegibilitet var ikke retskraftig i Danmark.

Dom i sagen S-22-01

Republikken Letland
(Advokat Mads Marstrand-Jørgensen)
mod
SwemBalt AB
(Advokat Jan Erlund)

Indledning og påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om gyldigheden af en voldgiftskendelse i en tvist mellem Republikken Letland og det svenske selskab SwemBalt AB.

Republikken Letland har nedlagt påstand om at SwemBalt AB skal anerkende at en
voldgiftskendelse afsagt i København den 23. oktober 2000 i en tvist mellem sagens
parter er ugyldig.


- 2 -

SwemBalt AB har nedlagt påstand om frifindelse.

Tvisten som var genstand for voldgiftsbehandling, vedrørte SwemBalts krav om er-
statning for tabet af et fartøj SJFW/SwedeBalt der var registreret i Sverige og leaset
til SwemBalts lettiske datterselskab Swede Balt SIA. Fartøjet blev i april 1993 an-
bragt i Rigas havn angivelig med tilladelse fra de pågældende lettiske myndigheder.
Skibet skulle tjene som udstillingsområde og konferencecenter. SwedeBalt oprettede
den 24. marts 1994 en flerårig kontrakt med Kurzemes Regionen i Riga om leje af
kajplads og et landområde. Den 28. marts 1994 fjernede en repræsentant for Rigas
Havn skibet. Der var ingen repræsentanter for ejeren til stede. Skibet blev anbragt på
en ankerplads to sømil fra den lejede kajplads. Der blev gjort talrige indsigelser fra
ejerens og andres side. Den 18. april 1994 meddelte Rigas borgmester SwemBalt at
lejemålet i henhold til en ny lov med tilbagevirkende kraft var blevet ugyldigt. Der
var i 1994 og 1995 talrige forhandlinger m.v. mellem den svenske ambassade i Riga
og forskellige lettiske myndigheder, men disse førte ikke til noget resultat.

Den 3. maj 1996 annoncerede den lettiske søfartsstyrelse at fartøjet skulle sælges ved
offentlig auktion. Fartøjet blev betegnet som et vrag, og søfartsstyrelsen havde be-
stemt at fartøjet på grund af dets anbringelse det sted hvortil det var blevet slæbt af
Rigas Havn, var til fare for sejladsen. Trods indsigelser fra svensk side blev fartøjet
bortsolgt ved auktion i juli 1996 for skrotværdien. Skibet indbragte ca. USD 150.000.

Sagens omstændigheder er nærmere beskrevet i voldgiftskendelsen af 23. oktober
2000.

Voldgiftskendelsen

Kendelsen blev afsagt i henhold til artikel 7 i Investment Agreement between Swe-
den and Latvia der lyder således:

"Disputes between the Investor and a Contracting Party


- 3 -

(1) Any disputes between one of the Contracting Parties and an investor
of the other Contracting Party concerning the interpretation or applica-
tion of this Agreement shall, if possible, be settled amicably.

(2) If the dispute cannot thus be settled within six months following the
date on which the dispute has been raised by either party, it shall at the
request of either party be submitted to arbitration for a definitive set-
tlement. For the arbitration procedure shall be applied the Arbitration
Rules of the United Nations Commission on International Trade Law,
as adopted by the General Assembly on 15 December 1976."

Paragraf (3) giver mulighed for at investoren som alternativ til proceduren efter para-
graf (2) kan indbringe tvisten for ICSID (The International Center for Settlement of
Investment Disputes). I tilslutning hertil bestemmes:

"(4) For the purpose of Paragraph (3) of this article, any legal person
which is constituted in accordance with the legislation of one contract-
ing Party and in which before a dispute arises the majority of shares are
owned by investors of the other Contracting Party shall be treated, in
accordance with Article 25 (2) of the said Washington Convention, as a
legal person of the other Contracting Party ...

(5) The arbitral decision shall be final and binding on both parties to the
dispute. Each Contracting Party shall execute them in accordance with
its laws."

I artikel 1 hedder det om området for overenskomsten:

"For the purpose of this Agreement:
(1)The term "investment" shall mean every kind of asset, invested by
an investor of one Contracting Party in the territory of the other Con-
tracting Party, provided that the investment has been made in accor-
dance with the laws and regulations of the other Contracting Party, and
shall include in particular, though not exclusively:


- 4 -

(a) movable and immovable property as well as any other property
rights, such as mortgage, lien, pledge, usufruct and similar rights;
(b) shares and other kinds of interest in companies;
(c) title to money or any performance having an economic value;
(d) intellectual property rights, technical processes, trade names, know-
how, good-will and other similar rights; and
(e) business concessions conferred by law, administrative decisions or
under contract, including concessions to search for, cultivate, extract or
exploit natural resources.
(2)Goods that under a leasing agreement are placed at the disposal of a
lessee in the territory of one Contracting Party by a lessor being a na-
tional of the other Contracting Party or a legal person having its seat in
the territory of that Contracting Party, shall be treated not less favoura-
bly than an investment.
(3) The term "investor" shall mean:
...
(b) any legal person having its seat in the territory of either Con-
tracting Party, or in a third country with a predominant interest of an
investor of either Contracting Party..."

Af sagen fremgår at SwemBalts advokat Ulf Briede Andersson den 11. september
1996 udfærdigede en anmodning om voldgiftsbehandling (Notice of Arbitration)
med en kort angivelse af konflikten og dens parter samt med anmodning om at kon-
flikten blev henvist til voldgift m.v. Kravet i sagen blev opgjort til USD 5.038.636.

Den svenske ambassade viderebragte anmodningen ved note af 24. oktober 1996.
Den 8. november 1996 besvarede Letland henvendelsen. Letland bestred at sagen
skulle behandles ved voldgift:


"...
The first reason for objection is reference to the Article 7, Paragraph 2
of the said agreement to void lease agreement Between SWEDE BALT


- 5 -

Ltd. and Chairman of the Kurzeme district local government. Second,
since the nature of the claim has never been specified by the Investor,
the failure to comply with the procedure stipulated by the Article 7,
Paragraph 1 of the Agreement is completely unfounded, while initiating
arbitration proceedings. Hence, the issue on application and interpreta-
tion of the Agreement on Promotion and Reciprocal Protection of In-
vestments is subject to further consideration between the Government
of the Republic of Latvia and the Investor.
..."

Den svenske ambassade i Riga fastholdt ved aide-memoire af 19. december 1996 at
tvisten henhørte under voldgift, og meddelte at videre korrespondance i sagen skulle
rettes til SwemBalts advokat.

Sagen var både før og efter SwemBalts anmodning om voldgiftsbehandling genstand
for forhandlinger mellem SwemBalt, bistået af det det svenske udenrigsministerium,
og det lettiske udenrigsministerium. Forhandlinger fandt sted i november 1995, den
7. august 1996 og den 17. april 1997. Forhandlingerne førte ikke til noget resultat.

SwemBalts advokat udfærdigede en ny anmodning om voldgift den 24. marts 1999. I
anmodningen henvistes til UNCITRAL's voldgiftsregler (1976) og til artikel 7, stk. 2
i investeringsoverenskomsten. Baggrunden for sagen blev nærmere beskrevet, og
kravet blev gjort op til USD 6.892.085 med tillæg af rente 10% p.a. I anmodningen
henvistes til at der havde fundet forhandlinger sted siden 1994. SwemBalt udpegede
som voldgiftsmand advokat Kaj Hobér, Stockholm, og opfordrede Letland til at ud-
pege en voldgiftsmand. SwemBalt tilkendegav at man i henhold til artikel 7 i UN-
CITRAL's voldgiftsregler ville anmode den faste voldgiftsret i Haag om at pege på
et organ der kunne udpege den anden voldgiftmand, såfremt Letland ikke gjorde
dette inden 30 dage. Ifølge brev af 13. april 1999 fra den svenske ambassade i Riga
til SwemBalts advokat blev den pågældende meddelelse om voldgift sendt til indkla-
gede den 9. april 1999.

Letland udpegede ikke en voldgiftsmand. SwemBalt anmodede derfor den 20. maj
1999 generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret i Haag om at udpege et organ der
kunne udpege en voldgiftsmand. Generalsekretæren anmodede den 13. august 1999


- 6 -

Stockholms Handelskammers voldgiftsinstitut om at udpege en voldgiftsmand. Den
21. september 1999 udpegede instituttet højesteretsdommer Gustaf Möller, Finland,
som voldgiftsmand.

Den 21. oktober 1999 udpegede de to voldgiftsmænd advokat, dr. jur. Allan Philip,
København, som formand for voldgiftsretten der fastsatte at voldgiftsrettens sæde
skulle være København, og at rettens sprog skulle være engelsk. Voldgiftsrettens
korrespondance med parterne blev foruden til SwemBalt sendt til Letland (det vil her
og i det følgende sige det lettiske udenrigsministerium) som fax og anbefalet brev,
ligesom Letland fik kopier af alle breve og indlæg som SwemBalt sendte til vold-
giftsretten. Af liste, der er bilag til kendelsen, fremgår de breve som voldgiftsrettens
formand sendte til Letland ved det lettiske udenrigsministerium. Letland reagerede
ikke før den mundtlige høring i sagen.

Voldgiftsretten afholdt mundtlig høring i København den 10. August 2000. Begge
parter var anmodet om at komme til stede, men Letland gav ikke møde. SwemBalt
forelagde sagen, fremlagde yderligere dokumenter som efter forhandlingen blev
sendt til Letland, og to vidner blev afhørt. SwemBalt procederede for sit standpunkt,
der i hovedsagen gik ud på betaling af ca. fem mio. USD med nærmere angiven
rente, og besvarede nogle spørgsmål fra voldgiftsretten. Referat af forhandlingen
m.v. blev sendt til Letland der den 20. september 2000 sendte et indlæg med fem
bilag. Dette indlæg blev taget i betragtning af voldgiftsretten ved sagens afgørelse.


I voldgiftsrettens begrundelse for sit resultat hedder om kompetencespørgsmålet:


"26. As mentioned above, until after the final hearing, the Respondent has
not in any way participated in the proceedings, and after the hearing only in
a limited way. The Arbitrators, nonetheless, are of the view that, in the cir-
cumstances, they have an obligation to form their own view of the facts and
of the law and, even after having received and considered the Respondent's
brief of September 20, 2000, cannot rely indiscriminately on the contentions
and allegations of SwemBalt. On the other hand, the Arbitrators, who have
been practically without the assistance of the Respondent, have had only


- 7 -

very limited possibility of obtaining any information about what actually
happened and about the legal basis thereof other than that provided by
SwemBalt. All they can do is to try in the best possible way and taking the
Respondent's said brief into consideration, to form an opinion of the reli-
ability of the evidence proffered by SwemBalt and the acceptability of its
legal arguments. This is what the Arbitrators have attempted to do in the ab-
sence of other than a very limited contribution by the Respondent at a very
late stage.

27. The first question is whether the Tribunal has jurisdiction to decide the
claims raised by SwemBalt. Article 7 (1) of the Investment Agreement talks
about any dispute between one of the Contracting Parties (Sweden or Lat-
via) and an investor of the other Contracting party. There is no doubt that a
dispute exists between SwemBalt and the Respondent, since SwemBalt has
made a claim for compensation against the Respondent, to which the latter
at first did not react and at a later stage has objected. The Respondent is a
Contracting Party to the Investment Agreement. The Tribunal is satisfied
that SwemBalt is an investor in the sense of Article 1 (3) (b) of the Invest-
ment Agreement, being a legal person having its seat in Sweden. It is true
that the Respondent has argued that an investment to qualify must be made
in accordance with its laws and that that is not the case. This, however, is
not relevant in relation to the definition of investor in Article 1 (3) (b).
SwemBalt is also an investor of the other Contracting Party under Article 7
(1), i.e. an investor of a Contracting Party other than the Respondent, viz. of
Sweden. It has also requested, as required under Article 7 (2), the initiation
of arbitration proceedings. Prima facie, therefore, we have jurisdiction in
this case.

28. Before finally expressing our view in this respect, we wish to point out
that resolution of disputes by arbitration generally presupposes the existence
of an arbitration agreement between the parties to the arbitration in connec-
tion with a (usually contractual) relationship between the parties. No such
relationship and no such agreement exists in the present case. However,
nothing can prevent two sovereign states, such as in the present case Latvia
and Sweden, from concluding an agreement according to which they accept


- 8 -

to submit themselves to arbitration of disputes with subjects of the other
party whenever such subjects so request and regardless whether the dispute
is of a contractual or of a non-contractual character. This is what in our
submission Sweden and Latvia have done in Article 7(2) of the Investment
Agreement. As we read that provision, it provides for a unilateral right for
either party to the dispute, the state which is a contracting party to the In-
vestment Agreement and the investor, unilaterally to initiate arbitration pro-
ceedings without the prior existence of a specific agreement between them
to submit to arbitration. We conclude, therefore, that we have jurisdiction to
decide the present dispute.

29. The Respondent contends 1) that SwemBalt does not own the ship, 2)
that no investment has been shown to have been made, and 3) that Swem-
Balt has not complied with Latvian law with respect to foreign investment
in that a) it invested at a time when it had not registered a company in Lat-
via, and b) it had not made valid contracts about the lease of land, the tow-
age of the ship to its berth and about placing it there.

30. With respect to SwemBalt's ownership of the ship, there is no basis for
doubt about SwemBalt's ownership of it. It is correct that its earlier name
was Feeder Chief, and that, on application by SwemBalt, on November 15,
1993, the Swedish Ships' Registry registered a name change to SwedeBalt
and issued a new certificate of nationality. Two days later the Port of Riga
still used the old name of the ship when issuing the pilot's bill relating to the
towing of the ship from the shipyard to the berth at Kipsala. This, in the
opinion of the Arbitrators, does not give rise to doubt about the ownership
of the ship. The later sale in 1996, which became ineffective because of the
auction of the ship in Riga and the subsequent scrapping of the ship, is
without relevance to this case except in relation to the claim for damages.

31. With respect to the Respondent's contention that no investment took
place, it is correct that no written contract about the lease has been submit-
ted. However, it is clear from the evidence that the ship was bought by
SwemBalt for the purpose of a floating trade centre in Riga, that it was
renovated and converted for this purpose, that land was leased in Riga in the


- 9 -

name of the Latvian subsidiary to create a basis for the center and a quay for
the ship, and that space aboard the ship was rented or was about to be rented
to various traders. In these circumstances we find that, subject only to the
question whether the investment was made in accordance with the laws and
regulations of the country concerned, to which we shall now turn, there is an
investment that is covered by Article 1 (1) and/or Article 1 (2).

32. With respect to compliance with Latvian law, the Respondent has re-
ferred to the fact that the ship was towed to Riga for renovation already in
April, 1993, while registration of Swede Balt SIA only took place on Octo-
ber 27, 1993. This according to the Respondent constitutes non compliance
with Article 2 of the Foreign Investment Law, which requires that foreign
investors must establish a Latvian company, if they wish to carry on activity
in Latvia. However, the activity of the Claimant in Latvia only began after
the ship, on November 17, 1993, had been towed to its berth in Kipsala.
Until then, the ship was under renovation at a Latvian shipyard in Riga,
which according to Article 2 of the Foreign Investment Law cannot be re-
garded as an activity undertaken by SwemBalt.

33. The question is still left of the validity of the lease contract and the al-
leged permission to tow the ship to Kipsala on November 17, 1993. In this
respect, the Respondent, apart from the two warning letters and Mr. Teik-
manis' letter of April 18, 1994, has provided little to enlighten us. The
warning letter from the Harbour Master of the Port of Riga of February 1,
1994, just states as a "fact that You are occupied this place for ship's stay
illegali" [sic]. The letter from Mr. Teikmanis, signed by him as chairman of
Riga City Council, reads as follows:

"In response to your telefax of 94-04-08 we inform you that the
initiative of the company concerning the parking of ship "Feeder
Chief" in Kipsala was arbitrary. The towage had not been ap-
proved by the administration or captain of the port, and any con-
crete agreements with corresponding institutions had not been
concluded.

We would like to remind you that a ship cannot be towed in any
port of the world without permission given by the governing body
of the port.

The agreement of March 24, 1994, about the lease of land in Kip-
sala from 01.12.93., concluded between you and Mr. Caune, the


- 10 -

representative of Kurzeme Region Government, is unlawful and
not valid. In accordance with the resolution No. 50 of March 26,
1993, adopted by Riga City Council, the land lease agreements in
Riga City can be concluded only by Riga City Government, in the
territory of Riga Port ­ only by Riga Port administration. Besides,
the decree No. 75-r of 01.03.94., adopted by the Cabinet of Min-
isters, envisages the following: until the law about ports is adopted
by Saeim, all land lease agreements within the territories of the
ports can be concluded only with the approval of National Port
Council.

Therefore we would like to remind you once more: the problem,
concerning the parking of the ship in the territory of Riga Harbour,
has to be solved according to the legislation and normative state-
ments of the Republic of Latvia.

Thereby, since you have transgressed the established order, you
have to assume the responsibility for the sustained losses yourself.
Riga City Government will not admit any claims for the compen-
sation of losses."


34. We have not been provided with the text of the legal instruments re-
ferred to in the letter. We find it surprising that SwemBalt has not been in-
formed at an earlier stage, when during the autumn of 1993 it negotiated
with Mr. Teikmanis and other city, regional and port authorities about the
project, about the illegality thereof. It is also surprising that the harbour
master of the Port of Riga on November 17, 1993, as it appears from the
Pilot's bill, should have taken part with a pilot and two tow boats in towing
the ship to Kipsala, if the mooring of the ship there was illegal. Finally, it is
surprising that the authorities waited for more than four months before tak-
ing any measures in that respect, if really the whole enterprise was illegal.

35. In these circumstances we find that SwemBalt has shown, that in all
likelihood it has complied with Latvian law, that the Respondent has not
shown that the investment was not made in accordance with the laws and
regulations of Latvia, and that in any event the actions of the Respondent
were out of proportion with any non-compliance that may have existed. We
conclude, therefore, that SwemBalt has made an investment in Latvia,
which fulfils the requirements made by the Investment Agreement for being
protected by that agreement.

36. The obligations of the parties to the Investment Agreement are obliga-
tions of the Contracting Parties, i.e. the Governments of Sweden and Latvia.
From the evidence before us it is not clear, to which extent the decisions re-


- 11 -

sulting in the loss of the ship and other losses of SwemBalt, directly or indi-
rectly, have been taken by governmental or municipal authorities, or both,
or whether the Port Authority, which seems to have played a certain role in
the events, is a municipal or governmental authority, although the latter is
alleged by SwemBalt.

37. Under Article 7 of the Investment Agreement any dispute between a
Contracting party and an investor may be subject to arbitration. It cannot be
excluded that the circumstances of a dispute may be such that it is of im-
portance, whether the party to which the investor is opposed is the govern-
ment, or a part of it, or rather a municipal or other non-governmental au-
thority. That may depend e.g. on the character of the dispute or the law ap-
plicable to it. Be that as it may, in the present case, we are faced with a dis-
pute in which it is alleged that the duties and obligations of the Respondent
under general international law and under the Investment Agreement itself
have been breached. In such a case, the subdivisions of the state and the way
in which each state chooses to divide the work between such subdivisions is
without relevance. If the state delegates certain work to lower levels of gov-
ernment, be they federal, regional or municipal, it must be an obligation of
the state under international law to ensure that its obligations under interna-
tional law, whether general or treaty law, are fulfilled by such subdivisions.
We, therefore, conclude that the question, which public institution in fact
acted to deprive SwemBalt of its rights, is not relevant in this case, regard-
less of the status of the authority directly involved.

38. It follows from the above that the Republic of Latvia, by taking the ship
away, preventing SwemBalt from using it and, finally, by auctioning it away
and permitting that it be scrapped without any compensation to SwemBalt,
has breached its obligations under the Investment Agreement and general
international law. SwemBalt has made claims for compensation for the
losses resulting from that breach. The Investment Agreement itself contains
no provisions directly regulating the right to compensation. However, indi-
rectly such right may be based upon the provision contained in Article 4 (1)
(c) providing as one of the conditions for lawful expropriation that prompt,
adequate and effective compensation is paid. In addition, the right to com-


- 12 -

pensation for breaches of international law follows from general principles
of international law as supplemented by general principles of law recog-
nised by civilised nations, cf. Article 38 of the Statute of the International
Court of Justice. It seems clear that when Article 7 of the Investment
Agreement refers disputes concerning the interpretation or application of the
Agreement to arbitration, the intention has been to permit the arbitral tribu-
nal to decide not only the existence or not of a breach of the Agreement, but
also any consequences of such breach. We shall, therefore, now consider the
claims for compensation made by SwemBalt.
..."

Voldgiftsrettens afgørelse gik ud på at Letland til SwemBalt skulle betale erstatning
for SwemBalts tab med USD 2.506.258 med tillæg af 10% rente p.a. fra den 9. april
1999 samt nærmere angivne beløb i sagsomkostninger.

Den 27. november 2000 besvarede voldgiftsretten i henhold til artikel 35 i UN-
CITRAL's Rules for Interpretation of Arbitration Award nogle spørgsmål fra Let-
land.

Heri hedder det bl.a.:


" 3. Question: Concerning jurisdiction of arbitrators in the present case - is
any dispute between one Contracting Party and legal entity of the other Con-
tracting Party to be considered a dispute under Article 7 of the Agreement
between the Government of the Republic of Latvia and the Government of the
Kingdom of Sweden on the promotion and Reciprocal Protection of Invest-
ments?

4. Answer: This question is not one of interpretation of the Award, but of
the treaty. The answer as far as this dispute is concerned is given in
paragraph 27 of the Award. It is yes.

5. Question: Which legal entity is to be considered as an investor ­ company
SwemBalt with the seat in Sweden or SIA Swembalt established in Latvia? As
stated by the arbitrators in paragraph 32 of the Award , Claimant, i.e. com-


- 13 -

pany SwemBalt with the seat in Sweden, until November 17, 1993, has not
performed any activities. Since that day, in order to comply with the legisla-
tion of Latvia, only SIA SwemBalt had the right to act as investor.

6. Answer: On October 27, 1993, SwemBalt established an SIA in Latvia in
accordance with Article 2 of the Foreign Investment Law, cf. paragraph
32 of the Award. Its activity took place within that company. On Novem-
ber 17, 1993, SwemBalt put the ship at the disposal of the company as in
investment in it. By investing in the SIA, it became a foreign investor in
the sense of the treaty. Since it made its investment through an SIA, it
acted, according to the information given to us, in accordance with Lat-
vian law, cf. paragraph 35 of the Award.

7. Question: Paragraph 30 of the Award states that events related to the ship
after 1996 are without relevance to this case. We would like request the rea-
soning of such conclusion.

8. Answer: The case relates to events taking their beginning in 1993 to
1994. That is why the ownership at that time is relevant. Even if a later
effective sale had taken place, for which no evidence exists, any claim for
damages would belong to the owner at the time when the ship was taken
by the authorities, failing any assignment of that claim.

9. Question: It is not clear from the Paragraph 31 of the Award what exactly is
to be considered as an investment ­ the ship or the land lease agreement. If
the ship ­ from which date it is to be considered as an investment? Is it from
the date of the establishment of SIA SwemBalt in Latvia? Or is it from the
date of its placement in Kipsala? If the later ­ we have not found evidences of
permission to do that. If the land lease agreement is to be considered as an
investment, which date is relevant? Is it the date of conclusion of the Agree-
ment, i.e. March 24, 1994, or the date from which the land was to be leased
in accordance with that Agreement, i.e. December 1, 1993?

10. Answer: The investment is the lease of the ship to the SIA, cf. paragraph
6 above.


- 14 -

..."


Svea Hovrätts afgørelse

Svea Hovrätt traf den 29. oktober 2002 afgørelse om at voldgiftskendelsen kunne
fuldbyrdes som en svensk domstols retskraftige dom, medmindre Højesteret efter
anke bestemte andet. I hovrättens afgørelse behandles i det væsentlige de samme
indsigelser mod gyldigheden af voldgiftsrettens kendelse som i den foreliggende sag.


Forklaringer

Professor Hans Smit har forklaret at han har udtalt sig om sagen til den lettiske re-
gering. Han betragter sig ikke som regeringens rådgiver, men som neutral sagkyndig.
Han har virket i Holland og USA (Columbia University) bl.a. som lærer i internatio-
nal voldgift. Han har virket som voldgiftsmand i adskillige internationale voldgifts-
sager og har et omfattende forfatterskab om voldgift bag sig.

Vidnet har fået at vide, at voldgiftsretten i sagen ikke var bekendt med anmodningen
om voldgift fra 1996. Anmodningen om voldgiftsbehandling fra 1999 var et nyt sags-
anlæg i forhold til den sag der var indledt i 1996. Det er derfor hans opfattelse at
voldgiftsretten ikke havde kompetence til at behandle tvisten. Voldgiftsrettens be-
handling af sagen og dens afgørelse er i strid med de almindeligt anerkendte princip-
per om ne bis in idem og litis pendens. Det er vidnets opfattelse at man skulle have
fortsat i henhold til den første anmodning om voldgift. Det havde regeringen forplig-
tet sig til. Det var det råd han gav den lettiske regering for et år eller to siden, og det
råd fulgte regeringen. Det er forklaringen på at Letland ikke deltog i voldgiftssagen i
København. Vidnet er ikke klar over hvad der passerede mellem den første og den
anden anmodning om voldgift. Han formoder at parterne førte forhandlinger.

Efter vidnets opfattelse har investeringsoverenskomsten og dens bestemmelse om
voldgift et snævert anvendelsesområde. Han har i den forbindelse henvist til bestem-
melserne om leasing, artikel 1 (2) og bestemmelserne i artikel 7 (4), jf. artikel 7 (3).


- 15 -

Den sidste bestemmelse var ikke direkte anvendelig i tvisten mellem SwemBalt og
Letland, men den afspejler koncipisternes hensigter.

Vidnet er ikke bekendt med sagen American Manufacturing & Trading, Inc. v Zaire i
sagen ARB/93/1.

Kristina Malinovska har forklaret at hun har arbejdet i det lettiske udenrigsministe-
rium siden 1994. Hun er for tiden ved repræsentationen i Geneve. Hun deltog i be-
handlingen af anmodningerne om voldgift i ministeriet. Man havde i 1996 angivet
ministeriets standpunkt, at tilfældet ikke var omfattet af investeringsoverenskomstens
voldgiftsbestemmelser. Da ministeriet modtog den anden anmodning, var situationen
uændret. Man foretog sig derfor intet.

Sagen har vakt betydelig opsigt i Letland. Ministeriet har foretaget en nærmere un-
dersøgelse af sagsbehandlingen. 15 personer er blevet afhørt, og der er rejst sigtelse
mod 4, herunder vidnet.

Advokat Ulf Andersson, tidligere Briede, har forklaret at han har ført sagen, herun-
der voldgiftssagen, for SwemBalt. Der har siden skibet blev fjernet og bortsolgt, væ-
ret talrige forhandlinger med de lettiske myndigheder, men de førte ikke til noget
resultat. Han udfærdigede den første anmodning om voldgift af 1996 som indeholdt
en begrænset fremstilling af sagen og ikke indeholdt en udpegning af voldgiftsmand
med opfordring til modparten om at gøre det samme. Anmodningen førte til yderli-
gere forhandlinger med de lettiske myndigheder, i hvilken forbindelse han havde
møde med Kristina Malinovska, men der skete fortsat ikke noget i sagen. Under for-
handlingerne var der ikke diskussion om den første anmodning om voldgift. Da der
fortsat ikke skete noget, udfærdigede han den anden og langt mere omfattende an-
modning om voldgift med udpegning af voldgiftsmand. Heller ikke denne medførte
reaktion fra lettisk side. Derfor måtte man bede Den Internationale Voldgiftsret om
bistand med udpegning af voldgiftsmand for Letland.

Niels-Urban Allard har forklaret at han er ansat i det svenske Udenrigsministerium
og siden 1993 har beskæftiget sig med forhandling af bilaterale investeringsaftaler.


- 16 -

Han deltog ikke i forhandling af investeringsaftalen mellem Sverige og Letland, men
har bistået SwemBalt i forhandlingerne med Letland.

Det er hans opfattelse at definitionen i aftalens artikel 1 af begrebet "investment"
skal fortolkes videst muligt. Angivelserne i artikel 1 er alene tænkt som eksempler og
er ikke en udtømmende definition af begrebet. Artikel 1 (2) om leasingaftaler er
tænkt som en tydeliggørelse, ikke som en begrænsning.

Han mener ikke at en leasingtagers nationalitet har betydning for om et forretnings-
forhold er omfattet af investeringsaftalen. For at drive forretningsmæssig virksomhed
i Letland er det et krav ifølge lettisk lovgivning at dette sker gennem et lettisk sel-
skab.


Parternes procedure

Republikken Letland har anført at det er en almindelig regel for voldgiftsbehandling
at voldgiftsretten selv træffer afgørelse om sin kompetence. Bestemmelsen i vold-
giftslovens § 7, nr. 3, står imidlertid over denne almindelige regel. Voldgiftskendel-
sen i sagen er derfor ugyldig hvis voldgiftsretten har overskredet sin kompetence.

Det gøres gældende at den tvist som voldgiftsretten afgjorde, ikke er omfattet af in-
vesteringsaftalen mellem Letland og Sverige. Voldgiftsaftalen er en bilateral aftale
med det formål at beskytte investeringer, og det er naturligvis muligt at bestemme i
sådanne aftaler at tvister mellem den ene stats borgere og den anden stat skal afgøres
ved voldgift. En sådan aftale fungerer på samme måde som en direkte voldgiftsaftale
mellem kontraherende parter. En bilateral voldgiftsaftale som den foreliggende skal
imidlertid fortolkes snævert, dels fordi den omfatter ukendte private parter, dels fordi
der er hensyn at tage til Letlands selvstændighed. Genstanden for voldgift er efter
overenskomstens artikel 7 tvister om fortolkning og anvendelse af overenskomsten
mellem de to stater. Den tvist som voldgiftsretten behandlede vedrørte et erstatnings-
krav fra et svensk selskab i anledning af hvad der overgik dets lettiske datterselskab.
Tvisten er derfor ikke omfattet af voldgiftsaftalen.


- 17 -

Der foreligger ikke en investering der er omfattet af aftalen. Denne vedrører, jf. ar-
tikel 1 (2) "Goods that under a leasing agreement are placed at the disposal of a
lessee in the territory of one Contracting Party by a lessor being a national of the
other Contracting Party or a legal person having its seat in the territory of that
Contracting Party ..."

Voldgiftsretten har fastslået i sin fortolkning af kendelsen at den investering der har
dannet grundlag for rettens kompetence, er udlejningen af fartøjet til det lettiske dat-
terselskab, dvs. den påståede leasingaftale. Det er ikke godtgjort at der foreligger en
leasingaftale, og det er afgørende for om der foreligger en investering efter artikel 1
(2). Sagsøgeren har opfordret sagsøgte til fremlæggelse af leasingaftalen mellem
SwemBalt og Swede Balt SIA. Sagsøgte har ikke fremlagt aftalen, og herefter må det
lægges til grund at der ikke foreligger en leasingaftale. Forholdet er herefter det at
sagsøgeren har lejet et havneareal i Letland og sejlet et skib derhen, men det er ikke
en investering omfattet af investeringsaftalen. Hvis det var en investering, ville et-
hvert skib der sejlede til Letland være at anse for en investering, og det er klart ikke
meningen med aftalen.

Efter investeringsaftalens formål bør det ikke antages at den omfatter en transaktion
mellem et svensk selskab og dets helejede lettiske datterselskab. Aftalen skal be-
skytte investorer der kontraherer med en person eller selskab i et andet land. Swede
Balt SIA må anses for et svensk selskab. Til støtte herfor henvises til bestemmelsen i
artikel 7 (4) i investeringsaftalen der er udtryk for det princip vedrørende dattersel-
skaber at ejerskabet er væsentligere end registreringen. Det erkendes at bestemmelsen
refererer til aftalens artikel 7 (3) vedrørende muligheden for at henføre en tvist til
ICSID; bestemmelsen må imidlertid opfattes som udtryk for et almindeligt princip.
Swede Balt SIA må betragtes som en svensk investor. Transaktionen mellem Swem-
Balt og Swede Balt SIA (den angivne, ikke dokumenterede leasingaftale) er derfor
ikke en investering omfattet af investeringsaftalen.

Voldgiftsafgørelsen er i strid med det almindeligt anerkendte princip "ne bis in
idem". Sagsøgerne anlagde voldgiftssag ved Notice of Arbitration af 20. oktober
1996. Det er uholdbart når det er anført at denne meddelelse om voldgift er et udkast


- 18 -

eller har en foreløbig karakter. Sagsøgeren foretog sig ikke yderligere i sagen og må
antages at have opgivet den.

Den følgende Notice of Arbitration af 24. marts 1999 er udtryk for et nyt sagsanlæg
vedrørende samme sagsgenstand, hvorfor voldgiftsrettens kendelse er ugyldig som
stridende mod det nævnte fundamentale retsprincip. Det er muligt at den sag der er
indledt i henhold til den første Notice of Arbitration, ikke er afsluttet, men heraf føl-
ger ikke at det var berettiget at gennemføre den anden sag i henhold til den anden
Notice.

Det bemærkes i den forbindelse at Republikken Letland har bemyndiget sin advokat i
sagen til at afgive bindende erklæring om at republikken i givet fald er villig til at
videreføre voldgiftssagen anlagt ved Notice of Arbitration af 20. oktober 1996. Det
forhold at voldgiftskendelsen erklæres ugyldig medfører derfor ikke i sig selv et
retstab for sagsøgte.

SwemBalt har anført at den foreliggende tvist i første række skal bedømmes efter
den danske voldgiftslov § 7, nr. 3. Sø- og Handelsretten skal ikke tage stilling til det
materielle indhold af voldgiftsafgørelsen, men alene til om voldgiftsretten var kom-
petent i henhold til investeringsaftalen og om der foreligger ugyldighed efter vold-
giftslovens § 7, nr. 4.

Ved Svea Hovrätts afgørelse af 29. oktober 2002 er bestemt at voldgiftsafgørelsen
skal have retskraft. Denne afgørelse har retskraft også i Danmark i henhold til EU-
domskonventionens artikel 26. De anbringender der er gjort gældende under den
foreliggende sag, blev alle gjort gældende under sagen i Svea Hovrätt hvis kompe-
tence ikke kan bestrides, jf. domskonventionens artikel 28, stk. 3. Hvis det ikke anta-
ges at Svea Hovrätts afgørelse har retskraft, bør den i hvert fald anses for en væsent-
lig retskilde. Ved hovrättens afgørelse blev alle indsigelser mod kendelsens gyldig-
hed efterprøvet og forkastet, undtagen de anbringender at SwemBalt vildledte med
hensyn til leasingaftalens eksistens, og at leasingaftalen ikke eksisterer. Voldgifts-
retten lagde imidlertid med rette ikke vægt på om der forelå en leasing-aftale.


- 19 -

Voldgiftsretten var kompetent til at pådømme tvisten. Investeringsaftalen omfatter
investering af enhver art således som det nærmere fremgår af artikel 1 (1).

Bestemmelsen i artikel 1 (2) kan ikke tages til indtægt for en indskrænkende fortolk-
ning af overenskomstens bestemmelser om voldgift. Bestemmelsen fastsætter blot at
genstande for lejeaftaler ikke skal behandles mindre gunstigt end en investering.

Af investeringsaftalens artikel 7 (1) og (2) følger at enhver tvist mellem Letland og
SwemBalt der ikke forliges, skal afgøres ved voldgift. Med hensyn til procedurereg-
lerne henvises til UNCITRAL's Arbitration Rules (1976). Af artikel 21 (1) og (3) i
disse regler fremgår at voldgiftsretten er kompetent til at træffe afgørelse om indsi-
gelser om at retten ikke er kompetent, og at en indsigelse om at voldgiftsretten ikke
er kompetent skal gøres gældende senest i svarskriftet.

Til trods herfor og til trods for at sagsøgeren ubestridt modtog alle indkaldelser til
voldgiftssagen, reagerede sagsøgeren først ved en form for processkrift af 20. sep-
tember 2000 - efter at sagen var optaget til kendelse. Dette processkrift indeholdt i
det væsentlige materielle indsigelser, ikke formelle indsigelser om manglende kom-
petence eller indsigelser om at der forelå tilsidesættelse af princippet om ne bis in
idem.

Voldgiftsretten er med rette kommet til at den er kompetent. Der henvises især til
voldgiftskendelsens pkt. 27 og 28.

Det er ubestrideligt det svenske moderselskab, SwemBalt, der var skibets ejer, og det
er dette selskab der led tab som følge af at skibet blev solgt for skrotprisen. Indsky-
delsen af det lettiske selskab SwedeBalt SIA var en følge af den lettiske lovgivning.
Sagsøgeren kan ikke gøre gældende at tvistens parter rettelig er den lettiske stat og
det lettiske selskab. Et helejet svensk datterselskab er omfattet af investeringsover-
enskomsten, jf. for så vidt angår et tilsvarende forhold omfattet af ICSID-konventio-
nen kendelse af 21. februar 1997 i sagen ARB/93/1, American Manufacturing & Tra-
ding, Inc, v Zaire.


- 20 -

Tabet var en følge af sagsøgerens tilsidesættelse af sine forpligtelser efter investe-
ringsaftalen, først og fremmest dens bestemmelse i artikel 4 (1) om ekspropriation,
men også bestemmelsen i artikel 2 (2) om fair og equitable treatment.

Der foreligger ikke en krænkelse af princippet ne bis in idem. Der er indledt én vold-
giftsbehandling og afsagt én kendelse.

Rettens afgørelse

Vedrørende spørgsmålet om Svea Hovrätts afgørelse har retskraft i Danmark efter
EF-domskonventionens artikel 26, bemærkes at konventionen efter artikel 1 ikke
finder anvendelse på voldgift. EF-domstolen har i dom af 25. juli 1991 (sag C-
190/89, Marc Rich and Co. AG, Saml. I, s. 3894) anført (præmis 18) at de kontrahe-
rende parter i konventionen "havde til hensigt at undtage voldgiftsområdet som hel-
hed, herunder sager indbragt for nationale retter". Overfor den opfattelse at undtagel-
sen i konventionens artikel 1, stk. 2, nr. 4, ikke omfatter tvister eller retsafgørelser
der vedrører spørgsmålet om hvorvidt der foreligger en voldgiftsaftale, eller om
denne er gyldig, anførte domstolen bl.a. (præmis 26): "Ved afgørelsen af, om en sag
er omfattet af konventionens anvendelsesområde, bør der kun tages hensyn til sagens
genstand". Domstolen fastslog derfor i konklusionen: "Konventionens artikel 1, stk.
2, nr. 4, skal fortolkes således, at den heri fastsatte undtagelse omfatter en sag for en
national ret, som vedrører udpegelse af en voldgiftsmand, selv om der under sagen
først skal tages stilling til, om der foreligger en voldgiftsaftale, eller om denne er
gyldig"

I overensstemmelse hermed må det antages at Svea Hovrätts afgørelse ikke har rets-
kraft i Danmark i henhold til EF-domskonventionens artikel 26.

Samme resultat følger i øvrigt af det forhold at Hovrättens afgørelse vedrører
spørgsmålet om voldgiftskendelsens eksigibilitet som "svensk domstols lagakraftä-
gande dom". Det må antages at sådanne afgørelser skal behandles på samme måde
som afgørelser vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i borger-
lige sager i tredjelande. Der henvises her til EF-Domstolens dom af 20. januar 1994 i
sag C-129/92, Owens Bank Ltd, Saml. I, s. 146, hvor domstolen konkluderede at
domskonventionen, navnlig dens artikel 21, 22 og 23, hverken finder anvendelse på


- 21 -

procedurer eller på stridsspørgsmål, der opstår under procedurer, i kontraherende
stater vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i borgerlige sager i
tredjelande, jf. herved præmis 25: "Følgelig må det konkluderes, at konventionen
ikke finder anvendelse på procedurer, der har til formål at få domme afsagt i borger-
lige sager, herunder handelssager, i et tredjeland erklæret eksigible".

Hovrättens afgørelse kan derfor ikke afskære Sø- og Handelsretten fra at tage stilling
til spørgsmålet om voldgiftskendelsens gyldighed i henhold til den danske voldgifts-
lovs § 7.

Voldgiftsafgørelsen er truffet i henhold til den svensk-lettiske overenskomst af 10.
marts 1992 om fremme af og gensidig beskyttelse af investeringer. Det er ikke gjort
gældende at voldgiftsrettens sammensætning eller rettens behandling af sagen ikke
har været betryggende eller ikke været i overensstemmende med de regler der var
gældende for retten. Herefter er der alene spørgsmål om en af ugyldighedsgrundene i
voldgiftslovens § 7, nr. 3 eller 4 foreligger, dvs. om voldgiftsretten har overskredet
sin kompetence, eller om kendelsen strider mod ufravigelige retsgrundsætninger.

Voldgiftsrettens kompetence følger af bestemmelsen i overenskomstens artikel 7 (2).
Efter denne kan en tvist mellem en stat og en investor i en anden stat, såfremt sagen
ikke forliges, på begæring af en part indbringes for voldgiftsret der skal behandle
sagen i henhold til UNCITRAL's Arbitration Rules (1976)

Investeringsoverenskomsten vedrører efter artikel 1 (1) enhver investering i en af de
kontraherende stater foretaget af en investor fra den anden stat. Som det fremgår af
bestemmelsens ikke udtømmende opregning skal begrebet investering forstås vidt, og
der er ikke holdepunkter i overenskomstens ordlyd eller opbygning for at foretage en
indskrænkende fortolkning. Bestemmelsen i artikel 1 (2) kan ikke føre til en begræns-
ning af overenskomstens anvendelsesområde, og en begrænsning kan heller ikke
støttes på bestemmelsen i artikel 7 (4).

I det foreliggende tilfælde bestod investeringen i etablering af et udstillings- og kon-
ferencecenter i Rigas havn. Investeringen blev bekostet af og forestået af det svenske
selskab SwemBalt der til formålet dannede et lettisk datterselskab som kontraherede


- 22 -

med Kurzemes Regionen. Det er uden betydning for spørgsmålet om SwemBalt er
beskyttet af overenskomsten, hvorledes retsforholdet mellem dette selskab og dets
lettiske datterselskab nærmere var udformet. Dette gælder også den lejeaftale der
ifølge sagsøgeren blev indgået mellem SwemBalt AB og datterselskabet hvad enten
denne benævnes leasingaftale, bare boat certeparti eller andet.

Kendelsen strider ikke mod ufravigelige retsgrundsætninger som hævdet af Letland.
Ved Notice of Arbitration af 11. september 1996 fremsatte SwemBalt krav om at
tvisten skulle henføres til voldgift. SwemBalt angav kort tvistens genstand og stillede
bl.a. forslag om at sagen skulle behandles af tre voldgiftsmænd, og at voldgiftsrettens
sæde skulle være Oslo. Henvendelsen blev overgivet til det lettiske udenrigsministe-
rium der afgav svar den 8. november 1996. Henvendelsen førte ikke til at der blev
indledt voldgiftsbehandling, endsige afsagt kendelse. Herefter fremsatte SwemBalt
på ny en Notice of Arbitration dateret den 24. marts 1999 der førte til voldgiftsbe-
handlingen og kendelsen. Anmodningen om voldgift af 24. marts 1999 må anses for
at være en ny anmodning om voldgift i samme sag, ikke en anmodning om indled-
ning af en ny voldgiftssag. Princippet om at en verserende sag er til hinder for sags-
anlæg mellem samme parter om samme sagsgenstand, er derfor ikke tilsidesat. Da
der ikke foreligger en forudgående retskraftig afgørelse, strider voldgiftsbehandlin-
gen heller ikke mod det almindeligt anerkendte retsplejeprincip om at en sag mellem
samme parter om samme sagsgenstand normalt ikke kan behandles to gange. Vold-
giftskendelsen er derfor ikke ugyldig efter voldgiftslovens § 7, nr. 4. Swembalts fri-
findelsespåstand tages herefter til følge.

Thi kendes for ret:

SwemBalt AB frifindes for Republikken Letlands påstand.

Inden den 21. januar 2003 skal Republikken Letland i sagsomkostninger betale
400.000 DKK til SwemBalt AB.

Jens Feilberg

Jens Fehrn-Christensen Jørn Hansen


- 23 -




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


ng af sagen ikke
har været betryggende eller ikke været i overensstemmende med de regler der var
gældende for retten. Herefter er der alene spørgsmål om en af ugyldighedsgrundene i
voldgiftslovens § 7, nr. 3 eller 4 foreligger, dvs. om voldgiftsretten har overskredet
sin kompetence, eller om kendelsen strider mod ufravigelige retsgrundsætninger.

Voldgiftsrettens kompetence følger af bestemmelsen i overenskomstens artikel 7 (2).
Efter denne kan en tvist mellem en stat og en investor i en anden stat, såfremt sagen
ikke forliges, på begæring af en part indbringes for voldgiftsret der skal behandle
sagen i henhold til UNCITRAL's Arbitration Rules (1976)

Investeringsoverenskomsten vedrører efter artikel 1 (1) enhver investering i en af de
kontraherende stater foretaget af en investor fra den anden stat. Som det fremgår af
bestemmelsens ikke udtømmende opregning skal begrebet investering forstås vidt, og
der er ikke holdepunkter i overenskomstens ordlyd eller opbygning for at foretage en
indskrænkende fortolkning. Bestemmelsen i artikel 1 (2) kan ikke føre til en begræns-
ning af overenskomstens anvendelsesområde, og en begrænsning kan heller ikke
støttes på bestemmelsen i artikel 7 (4).

I det foreliggende tilfælde bestod investeringen i etablering af et udstillings- og kon-
ferencecenter i Rigas havn. Investeringen blev bekostet af og forestået af det svenske
selskab SwemBalt der til formålet dannede et lettisk datterselskab som kontraherede


- 22 -

med Kurzemes Regionen. Det er uden betydning for spørgsmålet om SwemBalt er
beskyttet af overenskomsten, hvorledes retsforholdet mellem dette selskab og dets
lettiske datterselskab nærmere var udformet.


Byretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Landsretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Højesteretsdom - Retten til parkering i lejeforhold

Lejer havde ikke ved udlejers stiltiende accept opnået ret til vederlagsfri parkering i ejendommens »

Vi er medlemmer af