advokat_KA_2_inde_470_250
advokat_tw_KA_4_ude_470_250
kontrakt-maskine_470_250

Stop for salg af fire barnevognsmodeller

Resumé

Om gyldigheden af Sikkerhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2004 om at standse salget af fire barnevognsmodeller

Dom i sagen Sag N-1-04

Sikkerhedsstyrelsen
(Advokat Malene Øvlisen)

mod

ENG Denmark A/S
og
Jysk A/S
(Advokat Jesper Rasmussen)


Sagen angår spørgsmålet om gyldigheden af nogle påbud af 30. januar 2004 fra Sikkerhedsstyrelsen til ENG Denmark A/S og Jysk A/S (i det følgende ENG, henholdsvis Jysk) om at standse salget af 4 barnevogne.

Testen og påbudene

Forbrugerstyrelsen fik i november 2003 foretaget en test af 12 klap-, kombi- og barnevogne
på det nordiske marked på Forbrugerinformations testlaboratorium. Testen angik bl.a. Carena
X-Line, Carena Malu, Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie. Carena X-Line og Jysk Amalie


- 2 -

blev købt i Danmark, mens Simo Kombi Supreme og Carena Malu blev sendt fra henholdsvis
Norge og Finland.
Den 5. december 2003 sendte Forbrugerinformations testlaboratorium testresultaterne
vedrørende Carena X-Line, Carena Malu og Jysk Amalie til ENG henholdsvis Jysk og vedrø-
rende Simo Kombi Supreme til ENG Norway A/S, som er ENG's søsterselskab i Norge. Af
fremsendelsesbrevene fremgår bl.a.:

"Resultaterne publiceres i Tænk+Test februar 2004 og i tidsskrifter i øvrige nordiske
lande, hvori vognene sælges.
...
Evt. kommentarer til rapporten skal være os i hænde senest den 17. december
2003. Gerne pr. mail eller telefonisk i første omgang.
Testrapporten er ligeledes sendt til Forbrugerstyrelsens Produktsikkerhedskontor
med henblik på en sikkerhedsmæssig vurdering af testresultaterne.
Generelt kan det oplyses, at der fra Produktsikkerhedskontorets side kan blive ta-
le om en påtale af eventuelle sikkerhedsrisici, og såfremt produktet indebærer væ-
sentlige sikkerhedsrisici, kan der påbydes salgsstop."

I en e-mail af 23. december 2003 fra ENG til Forbrugerinformations testlaboratorium svarede
ENG, at Carena Malu og Carena X-Line ville blive taget af de nordiske markeder, og at frem-
tidige modeller ville komme til at opfylde kravene. Jysk besvarede ikke henvendelsen fra
Forbrugerinformations testlaboratorium.
Den 30. januar 2004 meddelte Sikkerhedsstyrelsen under henvisning til produktsikker-
hedslovens § 12, stk. 1, nr. 3, ENG og Jysk påbud om straks at standse salget af Carena X-
Line, Carena Malu, Simo Kombi Supreme, henholdsvis Jysk Amalie, herunder at tilbagekalde
disse barnevogne fra forhandlerne. Det anførtes i afgørelserne, at Sikkerhedsstyrelsen havde
modtaget resultatet af Forbrugerinformations testlaboratoriums test, og at Forbrugerinforma-
tions testlaboratorium den 5. december 2003 havde sendt testrapporten til ENG og Jysk. I
skrivelserne anførtes herudover bl.a. følgende:

"Testen er foretaget i henhold til DS/EN 1888:2003: Børneomsorgsprodukter - Bør-
nebefordringsmidler på hjul (fx barnevogne) ­ Sikkerhedskrav og prøvningsmeto-
der. [i det følgende: Standarden]
...

Carena X-Line:

Testen viser, at vognen ikke består Standardens krav vedrørende:

· Bevægelige dele
· Åbninger (barnevogn: O, klapvogn: 6)
· Fastgørelse af tekstiler


- 3 -

Endelig er brugsanvisningen ikke i overensstemmelse med Standardens krav, herun-
der at brugsanvisningen ikke er på dansk.
...

Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at ... den konstaterede mangel i forhold til
Standardens krav til fastgørelse af tekstiler ... udgør en alvorlig sikkerhedsmæssig
risiko.
...

Carena Malu (Kombi):

Testen viser, at vognen ikke består Standardens sikkerhedskrav vedrørende:

· Indvendig højde, kasse (131 mm)
· Bevægelige dele (rejsebeslag)
· Åbninger (barnevogn og klapvogn: 8)
· Grater og skarpe kanter (skarpe kanter på plast)
· Små dele (lille del frigjort, ujævn overflade test)
· Snore, bånd og andre indsnævringsdele (løs lift-
hank).
· Effektivitet og styrke (lift falder ud)
· Håndtag - dynamisk styrke
· Seleringe, antal og placering (ingen seleringe i
klapvogn)
· Holdbarhedstest (popnitte i krydsstel knækket =>
lille del)

Endelig er brugsanvisningen ikke i overensstemmelse med Standardens krav.
...

Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at ... flere af de konstaterede mangler i for-
hold til Standardens krav ... udgør en alvorlig sikkerhedsmæssig risiko.
...

Simo Kombi Supreme:
...

Testen viser, at vognen ikke består Standardens krav vedrørende:

· Åbninger (barnevogn + klapvogn: 23 - plus fod-
støtten)
· Fastgørelse af mekaniske dele (fodstøttebøjle)
· Effektivitet og styrke (lift falder ud)
· Afstand mellem styr og kasse
...

Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at ... den konstaterede mangel - afstand mel-
lem styr og kasse - i forhold til Standardens krav ... udgør en alvorlig
sikkerhedsmæssig risiko..."

"Amalie
...

Testen viser, at vognen ikke består Standardens sikkerhedskrav vedrørende:

· Bevægelige dele (kalecheklem)
· Åbninger (barnevogn: 2).
· Grater og skarpe kanter
· Små dele (gummidele på kasselås)


- 4 -

· Utilsigtet udløsning af lås (F < 50 N)
· Afstand mellem styr og kasse

Endelig er brugsanvisningen ikke i overensstemmelse med Standardens krav.
...

Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at ... flere af de konstaterede mangler i for-
hold til Standardens krav ... udgør en alvorlig sikkerhedsmæssig risiko..."

Standarden er efter det oplyste ikke en europæisk standard, men en standard, der anvendes af
myndigheder i en række europæiske lande. Der er stillet 3 forslag til ændring af Standarden,
som bl.a. angår fastgørelse af tekstiler og afstanden mellem styr og kasse. Forslagene er ikke
vedtaget.

ENG's og Jysks reaktion på påbudene

ENG havde som nævnt ovenfor taget Carena Malu og Carena X-Line ud af markedet allerede
i december 2003, da ENG modtog testresultaterne fra Forbrugerinformations testlaboratori-
um. Efter påbudene har ENG og Jysk ombygget Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie, der i
de ændrede udgaver er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
I brev af 6. februar 2004 tilkendegav ENG's og Jysks advokater bl.a., at man fandt, at
de meddelte påbud var ulovlige, og anmodede om, at sagerne blev indbragt for retten. Samti-
dig bad advokaterne om, at der måtte blive afholdt et møde med henblik på drøftelse af sager-
ne.
Der blev herefter afholdt møder i Sikkerhedsstyrelsen den 9. februar og den 25. februar
2004, hvor ENG's og Jysks advokater deltog. På mødet den 25. februar 2004 meddelte Sik-
kerhedsstyrelsen advokaterne, at styrelsen på et internt møde den 20. februar 2004 havde
drøftet de nedlagte påbud, og at man havde truffet en beslutning om, at påbudene skulle op-
retholdes.

Påstande

Sikkerhedsstyrelsen har under sagen, der er anlagt den 5. marts 2004, nedlagt påstand om, at
ENG og Jysk tilpligtes at anerkende, at Sikkerhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2004 er kor-
rekte og lovlige, og at ENG og Jysk tilpligtes at efterkomme påbudene. Subsidiært påstås sa-
gen hjemvist til fornyet behandling i Sikkerhedsstyrelsen, således at Sikkerhedsstyrelsens
afgørelser af 30. januar 2004 gælder, indtil der er truffet nye afgørelser i de pågældende sager.


- 5 -

ENG og Jysk har over for den principale påstand påstået frifindelse og over for den subsi-
diære afvisning, subsidiært frifindelse.

Forklaringer

Bente Foged har forklaret, at hun er testkonsulent i Forbrugerinformations testlaboratorium,
der udfører tests både for private virksomheder og for staten.
Som led i sin almindelige testvirksomhed for private virksomheder har testlaboratoriet i
sommeren 2003 udført en test af ENG's Simo Kombi Supreme.
Hun var projektleder på testen af de barnevogne, som denne sag handler om. Da der var
tale om en nordisk test, valgte man at teste barnevogne, som blev solgt i alle de nordiske lan-
de.
Der er principielt ikke forskel på den test, som udføres på klap-, barne- og kombivogne,
idet der dog ved klap- og kombivogne tages hensyn til, at barnet er ældre og dermed lidt tun-
gere. Disse vogne skal være mere robuste.
Carena X-Line havde en væsentlig fejl med hensyn til fastgørelsen af tekstiler. Det er
vigtigt, at tekstilerne er fastgjort ordentligt og tæt til vognen, idet der ellers er risiko for, at
barnet kan falde ud. Testen udføres ved, at der anbringes en løs kugle på 5 kg i vognen, hvor-
efter vognen tippes forover 45 grader og hældes tilsvarende til siden. Falder kuglen ud, fore-
ligger der en alvorlig fejl.
Carena Malu blev købt i Finland og sendt til Danmark. Da der ikke medfulgte nogen
brugsanvisning, fik man en fra ENG i Danmark. På baggrund af korrespondancen og den
fremsendte brugsanvisning gik testlaboratoriet ud fra, at testmodellen var identisk med den
model, som ENG solgte i Danmark under samme navn. Carena Malu havde flere væsentlige
fejl. Den indvendige kasse var ikke høj nok, hvilket indebærer risiko for, at barnet kan falde
ud. Rejsebeslagene på vognens side kunne nås af et barn, som sidder i vognen, således at bar-
net kunne få fingre i klemme i beslagene. Liften var forsynet med lange løse snore, hvilket
skaber risiko for kvælning af barnet. Små dele faldt af under testen, hvilket er farligt, da der
opstår risiko for, at et barn vil kunne få fat i og sluge de pågældende løse dele, der kan medfø-
re kvælning. Vognens styr gik i stykker under særlig belastning, hvilket indebærer risiko ved
transport på f.eks. trapper.
Simo Kombi Supreme havde en væsentlig fejl. Afstanden mellem styr og kasse var util-
strækkelig, idet afstandskravet ifølge et dansk ændringsforslag til Standarden ikke var opfyldt.


- 6 -

Utilstrækkelig afstand mellem styr og kasse indebærer alvorlig risiko for, at barnet kan blive
hængt mellem styret og kassen.
Jysk Amalie havde 2 væsentlige fejl. Afstanden mellem styr og kasse var utilstrækkelig
i forhold til ændringsforslaget til Standarden. Jysk Amalie havde endvidere en løs del, som
indebar kvælningsrisiko.
Forbrugerinformations testlaboratorium har færdiggjort en samlet undersøgelse af mar-
kedet. Der findes ifølge denne undersøgelse flere andre barnevogne på markedet, som ikke
opfylder kravene til f.eks. afstand mellem styr og kasse.

Lars Eric Johansson har forklaret, at han er ansat i ENG Sverige, som er ENG's søsterselskab
i Sverige. Han har de seneste 25 år arbejdet med design og produktudvikling af barne- og
klapvogne.
ENG tager de vedtagne standarder meget alvorligt, og selskabet gør alt for at leve op til
vedtagne standarder. ENG ændrer ikke sine produkter på baggrund af forslag til ændringer i
standarder. De 3 ændringsforslag til Standarden er endnu ikke vedtaget, hvorfor selskabet
ikke har foretaget ændringer i sine produkter som følge af forslagene.
De ændringer, som er foretaget på Jysk Amalie og Simo Kombi Supreme efter Sikker-
hedsstyrelsens salgsforbud, var helt ukomplicerede og tog kun ganske få minutter for hver
vogn. Ændringerne var stort set udgiftsfrie.

Parternes synspunkter

Sikkerhedsstyrelsens advokat har gjort gældende, at sagen er indbragt "uden unødigt ophold"
efter indsigelsestidspunktet. Der var forhandlinger mellem parterne frem til den 25. februar
2004, hvor det imidlertid stod klart, at der ikke kunne nås et forlig. Sagen er herefter indbragt
inden for 7 arbejdsdage, hvilket er "uden unødigt ophold". Loven beskriver ikke retsvirknin-
gerne af en for sen indbringelse, og finder retten, at sagen er indbragt for sent, kan dette under
alle omstændigheder kun medføre, at sagen hjemvises til fornyet behandling i styrelsen.
Vognenes farlighed skal vurderes efter produktsikkerhedslovens § 7, stk. 3, og der gæl-
der derfor ikke nogen formodning for, at en vogn er sikker, hvis den opfylder en national
standard. Styrelsen er forpligtet og berettiget til at lægge vægt på andre forhold end vedtagne
standarder. Styrelsen har derfor også været forpligtet og berettiget til at lægge vægt på de hen-
syn, som fremgår af de 3 forslag til ændring af Standarden, såfremt en tilsidesættelse af de
foreslåede regler frembyder en væsentlig sikkerhedsrisiko.


- 7 -

Det er ubestridt, at testene er udført korrekt, og det har ikke nogen betydning, om vog-
nene klassificeres som barne- eller klapvogne. Standarden gælder både for barne- og klap-
vogne, og herunder også kombivogne, duovogne mv.
Testen viser, som det også fremhæves i afgørelsen, at alle 4 barnevogne havde en eller
flere væsentlige fejl, som efter Sikkerhedsstyrelsens opfattelse var så alvorlige, at det var
nødvendigt at påbyde, at salget straks blev bragt til ophør. Selv om den afprøvede Carena Ma-
lu var sendt til testlaboratoriet fra Finland, må det lægges til grund, at testvognen var identisk
med den vogn, som ENG da solgte i Danmark.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, jf. produktsikkerhedslovens §
12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, og § 6, stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen er ikke forpligtet til at undersøge samtlige vogne på markedet, men
en samlet undersøgelse af markedet er i øvrigt ved at blive afsluttet. Styrelsen har derfor ikke
tilsidesat lighedsprincippet.
De udstedte påbud er proportionale, fordi sikkerhedsmanglerne medførte en væsentlig
sikkerhedsrisiko. Sikkerhedsstyrelsen fandt, at påbud om afhjælpning ikke ville være tilstræk-
kelig, da det ikke stod klart, om sikkerhedsmanglerne kunne afhjælpes. Styrelsen ville i øvrigt
ikke kunne fastslå, hvad en afhjælpning skulle gå ud på, idet styrelsen ikke besidder den for-
nødne tekniske indsigt.
ENG og Jysk har kendt til Forbrugerinformations testlaboratoriums undersøgelse og
testresultaterne og været fuldt bekendt med sagens faktiske omstændigheder og grundlaget for
påbudene, og de har haft lejlighed til at udtale sig om testresultaterne. Under disse omstæn-
digheder er det er uden betydning, at de ikke særskilt er orienteret om, at der var oprettet en
sag i Sikkerhedsstyrelsen, og at det ikke var Sikkerhedsstyrelsen, der foretog høringen. Det
forhold, at alene ENG Norway A/S modtog testresultaterne for Simo Kombi Supreme, har
ikke nogen betydning, både fordi ENG var bekendt med sikkerhedsmanglerne ved Simo
Kombi Supreme fra testen i august 2003, som var bestilt hos Forbrugerinformations testlabo-
ratorium, og fordi ENG i øvrigt ikke ses at opretholde en sondring mellem de nordiske sel-
skaber.
En eventuel tilsidesættelse af partshøringsreglerne kan i øvrigt ikke medføre, at afgørel-
serne er ugyldige, fordi en tilsidesættelse ikke har haft konkret og væsentlig betydning for
afgørelserne.
En eventuel tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler kan kun føre til, at sagerne
hjemvises til fornyet behandling i Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser
af 30. januar 2004 gælder, indtil der er truffet nye afgørelser.


- 8 -


ENG's og Jysks advokat har gjort gældende, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har indbragt de ned-
lagte påbud rettidigt for domstolene. Ifølge produktsikkerhedslovens § 23, stk. 2, har Sikker-
hedsstyrelsen pligt til at indbringe de nedlagte påbud "uden unødigt ophold" efter at have
modtaget indsigelse. Normalt må der herved forstås et par dage. ENG og Jysk rejste indsigel-
se allerede den 6. februar 2004 og har fastholdt indsigelserne. Der er ikke grundlag for at reg-
ne fristen fra den 25. februar 2004. Selv om fristen regnes fra den 25. februar 2004, er et sags-
anlæg den 5. marts 2004 for sent.
Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har bevisbyrden for, at vognene ikke er sikre. Denne
bevisbyrde er ikke løftet.
Carena X-Line og Carena Malu er klapvogne, og de er derfor testet på et forkert grund-
lag. Var de to vogne korrekt blevet testet som klapvogne, ville der ikke være fundet sikker-
hedsmangler i et omfang, der kunne berettige til nedlæggelse af et salgsforbud. Den model af
Carena Malu, som er testet, er ikke identisk med den model, som er solgt i Danmark, idet den
ikke sælges med lift i Danmark. Afgørelsen er allerede af den grund ugyldig for så vidt angår
Carena Malu.
Sikkerhedsstyrelsens udslagsgivende indsigelse mod Simo Kombi Supreme og Jysk
Amalie var, at afstanden mellem vognenes styr og kasse ikke var tilstrækkelig. Dette krav
fremgår ingen steder af den gældende Standard, men er alene en del af et dansk ændringsfor-
slag hertil. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser tager både højde for den relevante gældende Stan-
dard, men anvender tilsyneladende også de fremsatte ændringsforslag hertil, som end ikke er
vedtaget, og som kan fremsættes af enhver, der deltager i standardiseringsarbejdet. Styrelsen
har derfor på uretmæssigt grundlag inddraget en lang række krav uden nærmere at have re-
flekteret over, om disse imødegik en konkret fare.
Sikkerhedsstyrelsens påbud om salgsstop og tilbagekaldelse fra forhandlerne var under
alle omstændigheder alt for vidtgående. Produktsikkerhedslovens § 12, stk. 1, giver Sikker-
hedsstyrelsen kompetence til at udstede fem typer af påbud, og Sikkerhedsstyrelsen har pligt
til at anvende den mindst indgribende af de tilstrækkelige indgreb. Såfremt det havde været
tilstrækkeligt at påbyde afhjælpning - hvilket efter vidnet Johanssons forklaring må antages -
måtte Sikkerhedsstyrelsen derfor have anvendt denne mindre indgribende beføjelse, og ikke
nedlægge påbud om tilbagekaldelse fra forhandlerne. Dette bekræftes af, at Simo Kombi
Supreme og Jysk Amalie efter de simple ændringer blev godkendt.
Sikkerhedsstyrelsen har ikke overholdt sin pligt til partshøring. At ENG og Jysk havde
modtaget kopi af testrapporterne fra testlaboratoriet i Forbrugernes Hus, der ikke besidder


- 9 -

nogen beslutningskompetence, ændrer ikke herpå. ENG modtog end ikke en kopi af testrap-
porten for Simo Kombi Supreme. At Sikkerhedsstyrelsen ikke havde tilstrækkeligt kendskab
til de testede vogne til at kunne foreslå afhjælpningsmuligheder, understreger, at sagen behø-
vede yderligere oplysning, og at det konkret har gjort en stor forskel, at Sikkerhedsstyrelsen
ikke iagttog sin pligt til at foretage partshøring. Den manglende partshøring er en grov sags-
behandlingsfejl, som medfører ugyldighed af Sikkerhedsstyrelsens påbud.
Hertil kommer, at Sikkerhedsstyrelsen har iværksat en samlet undersøgelse af børne-
transportmidler på det danske marked, som viser, at en række vogne fra andre producenter
ikke opfylder det krav til afstanden mellem styr og kasse, som fremgår af påbudene af den 30.
januar 2004. Sikkerhedsstyrelsen har ikke udstedt påbud vedrørende andre vogne, og påbude-
ne til ENG og Jysk er derfor også i strid med lighedsgrundsætningen.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Sagerne findes indbragt uden ugrundet ophold. Opholdet skyldes hensynet til at efterkomme
ønsker om møder og nye oplysninger, og opholdet er derfor efter omstændighederne ikke
ugrundet. Sagen burde være indbragt straks efter den 25. februar 2004, men bestemmelsen i
produktsikkerhedslovens § 23, stk. 2, kan alene antages at være en forholdsnorm, hvis over-
trædelse ikke bevirker, at de pågældende forvaltningsakter herved bliver ugyldige.
Produktsikkerhedsloven bygger på direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i alminde-
lighed, der i art. 18 fastsætter krav til begrundelse og om partshøring. Disse krav svarer til
forvaltningslovens krav i §§ 19 og 22-24. Da produktsikkerhedsloven gennemfører EF-retlige
regler om harmonisering af produktsikkerhed af hensyn til det indre marked, skal EF-rettens
regler om proportionalitet og om ligelig behandling også iagttages ved lovens anvendelse.
Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling lider af væsentlige mangler i forhold til de nævnte
regler.
Brevet af 5. december 2003 fra Forbrugerinformations testlaboratorium opfylder ikke de
krav, der stilles til en partshøring. Efter formuleringen må læseren opfatte henvendelsen, der
ikke var fra den kompetente myndighed, men fra Forbrugerinformations testlaboratorium,
som en anmodning om kommentarerer til testen med henblik på en artikel i forbrugerbladet
Tænk + Test. Et af brevene blev endog sendt til et norsk selskab, som ikke er part i sagen. Der
er intet grundlag for at antage, at Sikkerhedsstyrelsen havde behov for i denne sag at handle
så hurtigt, at man kunne se bort fra reglerne om partshøring, jf. produktsikkerhedslovens § 20,
stk. 2.


- 10 -

Begrundelserne i Sikkerhedsstyrelsens afgørelser er heller ikke dækkende, idet der hen-
vises til Standarden, uagtet at navnlig kravet om afstand mellem styr og kasse ikke er en del af
Standarden, men alene fremgår af et ikke vedtaget ændringsforslag hertil. Det havde endvide-
re været relevant at henvise til produktsikkerhedslovens § 7, stk. 3, nr. 5, direktivets art. 3, stk.
3, litra e-f, og forsigtighedsprincippet.
Afgørelserne tager ikke stilling til, om mindre indgribende forholdsregler var tilstrække-
lige, jf. produktsikkerhedslovens § 12, stk. 1, og det almindelige fællesskabsretlige proportio-
nalitetsprincip, og navnlig findes Sikkerhedsstyrelsen ikke at have vurderet kravet på bag-
grund af en partshøring og om fornødent i samarbejde med producenten om, hvilke mindre
indgribende forholdsregler der i givet fald kunne have været taget i anvendelse.
Også kravet om ligelig behandling er tilsidesat, idet man har givet ENG og Jysk påbud
vedrørende mangler ved deres barnevogne, samtidig med at Sikkerhedsstyrelsen har ladet
ganske tilsvarende mangler ved andre producenters barnevogne henstå som upåtalte, selv om
Sikkerhedsstyrelsen i længere tid har været bekendt hermed.
Hertil kommer, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har godtgjort, at den Carena Malu, som
ENG sælger i Danmark, svarer til den, som blev afprøvet på Forbrugerinformations testlabo-
ratorium, men som var sendt fra Finland, og som efter det af ENG oplyste har en anden ud-
formning. Sikkerhedsstyrelsens afgørelse lider derfor af en væsentlig mangel som følge af en
faktisk vildfarelse.
Afgørelserne burde have indeholdt vejledning om adgangen til at begære sagen indbragt
for domstolene ved Sikkerhedsstyrelsens foranstaltning.
På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens grove tilsidesættelser af grundlæggende krav til
forvaltningens sagsbehandling må Sikkerhedsstyrelsens afgørelser i denne sag ophæves som
ugyldige.
Imidlertid finder retten det ikke forsvarligt blot at ophæve afgørelserne, uden at noget
andet sættes i stedet, idet der efter bevisførelsen uanset sagsbehandlingsfejlene må antages at
være væsentlige sikkerhedsmæssige mangler ved de pågældende barnevogne.
Retten finder, at dette må føre til, at afgørelserne ophæves som ugyldige, men således at
ophævelsen først får virkning, når Sikkerhedsstyrelsen har truffet ny afgørelse i overens-
stemmelse med de ovenfor anførte regler.
Dette resultat svarer til Sikkerhedsstyrelsens subsidiære påstand, hvis endelige udform-
ning under domsforhandlingen er resultatet af rettens spørgsmål til parterne efter retsplejelo-
vens § 339, stk. 1. Der er derfor ikke grundlag for at afvise påstanden, til hvis udformning og
indhold ENG og Jysk har haft tilstrækkelig lejlighed til at forholde sig.


- 11 -

Sikkerhedsstyrelsens subsidiære påstand tages herefter til følge, således at sagerne
hjemvises til fornyet behandling hos Sikkerhedsstyrelsen, og således at ENG og Jysk skal
anerkende, at Sikkerhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2004 gælder, indtil der er truffet ny
afgørelse i de pågældende sager.

T H I K E N D E S FOR R E T

Sagerne vedrørende Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004 over for ENG Den-
mark A/S og Jysk A/S hjemvises til fornyet behandling hos Sikkerhedsstyrelsen, således at
Sikkerhedsstyrelsens påbud gælder, indtil der er truffet ny afgørelse i de pågældende sager.

Sikkerhedsstyrelsen skal inden 14 dage til ENG Denmark A/S og Jysk A/S betale 25.000 kr. i
sagsomkostninger.



Rut Jørgensen

Johannes Jacobsen
Elmer.

Kirsten Nielsen

Rolf Malling Petersen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


hedslovens § 20,
stk. 2.


- 10 -

Begrundelserne i Sikkerhedsstyrelsens afgørelser er heller ikke dækkende, idet der hen-
vises til Standarden, uagtet at navnlig kravet om afstand mellem styr og kasse ikke er en del af
Standarden, men alene fremgår af et ikke vedtaget ændringsforslag hertil. Det havde endvide-
re været relevant at henvise til produktsikkerhedslovens § 7, stk. 3, nr. 5, direktivets art. 3, stk.
3, litra e-f, og forsigtighedsprincippet.
Afgørelserne tager ikke stilling til, om mindre indgribende forholdsregler var tilstrække-
lige, jf. produktsikkerhedslovens § 12, stk. 1, og det almindelige fællesskabsretlige proportio-
nalitetsprincip, og navnlig findes Sikkerhedsstyrelsen ikke at have vurderet kravet på bag-
grund af en partshøring og om fornødent i samarbejde med producenten om, hvilke mindre
indgribende forholdsregler der i givet fald kunne have været taget i anvendelse.
Også kravet om ligelig behandling er tilsidesat, idet man har givet ENG og Jysk påbud
vedrørende mangler ved deres barnevogne, samtidig med at Sikkerhedsstyrelsen har ladet
ganske tilsvarende mangler ved andre producenters barnevogne henstå som upåtalte, selv om
Sikkerhedsstyrelsen i længere tid har været bekendt hermed.
Hertil kommer, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har godtgjort, at den Carena Malu, som
ENG sælger i Danmark, svarer til den, som blev afprøvet på Forbrugerinformations testlabo-
ratorium, men som var sendt fra Finland, og som efter det af ENG oplyste har en anden ud-
formning. Sikkerhedsstyrelsens afgørelse lider derfor af en væsentlig mangel som følge af en
faktisk vildfarelse.
Afgørelserne burde have indeholdt vejledning om adgangen til at begære sagen indbragt
for domstolene ved Sikkerhedsstyrelsens foranstaltning.
På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens grove tilsidesættelser af grundlæggende krav til
forvaltningens sagsbehandling må Sikkerhedsstyrelsens afgørelser i denne sag ophæves som
ugyldige.
Imidlertid finder retten det ikke forsvarligt blot at ophæve afgørelserne, uden at noget
andet sættes i stedet, idet der efter bevisførelsen uanset sagsbehandlingsfejlene må antages at
være væsentlige sikkerhedsmæssige mangler ved de p


Byretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Landsretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Højesteretsdom - Retten til parkering i lejeforhold

Lejer havde ikke ved udlejers stiltiende accept opnået ret til vederlagsfri parkering i ejendommens »

Vi er medlemmer af