Advokater-Troels

Forpligtelse i K/S

Resumé

Deltager D4 i investeringsprojekt, finansieret af pengeinstituttet A, var i henhold til sin hæftelse forpligtet til at betale til tre øvrige deltagere, D1-3, som havde indfriet A´s tilgodehavende og ifølge aftale med A var subrogeret i A´s krav mod D.

Dom i sagen H-147-99

Henrik Stilov 
Jean Becker 
Søren Knudsen 
(Advokat Tommy Paulsen)

mod

Jan Sørensen 
(Advokat Georg Dedichen)

Indledning

DOM

Sagens parter, sagsøgerne Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen (herefter sagsøgerne), og sagsøgte Jan Sørensen (herefter Jan Sørensen), var sammen med andre parter som kommanditister i henholdsvis K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega deltagere i et investe- ringsprojekt, som var finansieret af Amtssparekassen Fyn A/S (senere Fionia Bank A/S). Pro- jektet blev nødlidende i 1999, og sagen angår de nævnte parters indbyrdes økonomiske op- gør, efter at sagsøgerne i henhold til en forligsaftale af 13. juni 2007 havde indfriet Amtsspa- rekassen og var subrogeret i Amtssparekassens krav mod Jan Sørensen. På aftaletidspunktet havde Amtssparekassen allerede opnået delvis dækning af sit tilgodehavende i projektet ved som 1. prioritets panthaver i de to skibe M/S Colmar Sirius og M/S Colmar Vega at have modtaget et provenu i forbindelse med skibenes salg på tvangsauktion i Holland den 30. september 1999.

Sagsresumé

Den 23. december 1999 udtog Amtssparekassen (advokat Peter Ringsted) stævning mod kommanditselskaberne K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega, komplementarselskabet Si- rius & Vega ApS og kommanditisterne Henrik Stilov, Jean Becker, Søren Knudsen, Jan Sørensen og Kingsley Investments Ltd. (Gibraltar). Amtssparekassen nedlagde en række betalingspåstande og for så vidt angår Jan Sørensen endvidere to anerkendelsespåstande, som i det væsentlige var identiske med sagsøgernes påstande 2 og 3, jf. nedenfor.

De sagsøgte 4, 5 og 6 i det oprindelige sagsanlæg, nu sagsøgerne Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen, afgav (advokat Søren Johansen) et fælles svarskrift af 3. maj 2000 med på- stand om frifindelse og opfordrede i svarskriftet bl.a. Amtssparekassen til at fremkomme med en endelig opgørelse over auktionsprovenuet i forbindelse med salget af skibene M/S Colmar Sirius og M/S Colmar Vega Vega. Også sagsøgte Jan Sørensen påstod frifindelse (ad- vokat Hans Henrik Gamborg) i et svarskrift af 6. juni 2000 og opfordrede Amtssparekassen til at oplyse, hvad skibene faktisk havde indbragt ved tvangsauktionen.

Den 11. oktober 2000 afsagde Sø- og Handelsretten udeblivelsesdom i overensstemmelse med Amtssparekassens påstande (bortset fra et rentespørgsmål) i forhold til sagsøgte 8, Kingsley Investments Ltd.

Sagens forberedelse fortsatte mod de øvrige 7 sagsøgte med udveksling af processkrifter, uden at det var muligt for Amtsspare-kassen at opgøre sit krav endeligt. Om dette spørgsmål fremgik det af processkrift II af 30. september 2003 fra advokat Niels Fisch-Thomsen, der var indtrådt som advokat for Amtssparekassen, bl.a.:

"Denne sag har siden min indtræden < været udsat på, at retten i Middelburg i Hol- land skulle afsige dom om fordeling af auktionsprovenuet for de to i sagen omhand- lede skibe < efter den for næsten 4 år siden < i Holland gennemførte tvangsauktion.

Fordelingen af tvangsauktionsprovenuet er afgørende for sagsøgerens endelige på- stande.

Uvist af hvilken årsag har den hollandske domstol gang på gang udsat domsafsigelsen, hvilket < har stået i vejen for en færdig-gørelse og afslutning af skriftvekslingen i den- ne sag <".

I Amtssparekassens omfattende processkrift III af 24. maj 2004 med fremlæggelse af den hol- landske dom af 10. september 2003 blandt en række nye bilag oplyste advokat Niels Fisch- Thomsen, at dommen var oplyst at være anket til Appelretten i Haag den 9. december 2003, men at han havde en ubekræftet oplysning om, at anken skulle være opgivet. Det anførtes yder-ligere, at "når dette måtte foreligge bekræftet for undertegnede, vil sagsøgeren endeligt kunne opgøre sin påstand <". Det var i processkriftet yderligere oplyst, at de to komman- ditselskaber (sagsøgte 1 og 2) samt komplementarselskabet Sirius & Vega (sagsøgte 3) skulle være slettet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsopløste.

Ved adcitationsstævning af 15. januar 2004 adciterede de sagsøgte 4 - 6, nu sagsøgerne Hen- rik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen, Focus Advokater I/S v/advokat Peter Ringsted med påstand om bl.a. friholdelse for ethvert krav, som de som sagsøgte måtte blive tilpligtet at betale til Amtssparekassen.

I processkrift IV af 8. oktober 2004 oplyste Amtssparekassen, nu navneændret til Fionia Bank A/S, at man havde igangsat arbejdet med at tilrette sine påstande, efter at anke af den hol- landske dom "angiveligt skulle være opgivet, således at den hollandske dom skulle have retskraft".

I Processkrift V af 18. februar 2005 nedlagde og redegjorde Amtssparekassen, Fionia Bank A/S, for sine påstande mod de 7 sagsøgte parter, idet det bemærkedes, at den hollandske dom nu kunne betragtes som endelig og retskraftig, og at dommen var blevet opfyldt.

Under et retsmøde den 14. december 2005, hvor de sagsøgte 4, 5 og 6 nu var repræsenteret af advokat Lars Overby, blev sagens berammelse til domsforhandling drøftet på grundlag af Fionia Bank A/S' tidsplan. Der var enighed om, at domsforhandlingen ville vare 5 retsdage. Retten tilbød berammelse i maj 2006, men "grundet sagsøgerens forhold" blev sagen be- rammet til domsforhandling 5 dage i februar/marts 2007. Sagen blev herefter bl.a. udsat på parternes enighed om spørgetema til hollandske vidner. Domsforhandlingen blev ikke gen- nemført de berammede dage, og ny domsforhandling blev berammet til 4 retsdage i oktober 2007.

Den 13. juni 2007 indgik Amtssparekassen (Fionia Bank A/S) imidlertid en forligsaftale, hvorom det fremgår af retsbogen den 26. juli 2007:

"< Der fremlagdes skrivelse af 17. juli 2007 fra advokat Tommy Paulsen vedlagt forligsaf- tale af 13. juni 2007, hvorefter der i sagen er indgået sålydende forlig mellem sagsøge- ren, Fionia Bank A/S, de sagsøgte (samt adcitanter i adcitationssagen) Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen samt adcitatus, advokat Peter Ringsted:

"De sagsøgte 4, Henrik Stilov, 5, Jean Becker og 6, Søren Knudsen betaler - én for alle og alle for én - til fuld og endelig afgørelse incl. renter og sagsomkostninger til sagsøgeren Fiona Bank A/S 3.100.000 kr. - skriver tre millioner et hundrede tusinde kroner - senest den 1. juli 2007.

Beløbet indbefatter således rentekrav til den 1. juli 2007, men såfremt forligsbeløbet - mod for- ventning - ikke bliver betalt pr. 1. juli 2007 forrentes forligsbeløbet med procesrente fra den 1. juli 2007 og indtil betaling sker.

Ingen af parterne Fionia Bank A/S, Henrik Stilov, Jean Becker, Søren Knudsen og advokat Peter Ringsted betaler sagsomkostninger til nogen anden part.

Sagsøgeren Fionia Bank A/S hæver den mod de sagsøgte 4, Henrik Stilov, 5, Jean Becker, og 6, Søren Knudsen anlagte sag og hæver tillige sagen mod de tvangsopløste sagsøgte 1, K/S Colmar Sirius, 2, K/S Colmar Vega og 3, Sirius & Vega Aps.

For så vidt angår sagsøgeren Fionia Bank A/S' sag mod sagsøgte 7, Jan Sørensen, indtræder sagsøgte 4, Henrik Stilov, sagsøgte 5, Jean Becker og sagsøgte 6, Søren Knudsen ved subroga- tion i sagsøgeren Fionia Bank A/S' krav mod sagsøgte 7, Jan Sørensen, og de ovennævnte sag- søgte 4, Henrik Stilov, 5, Jean Becker og 6, Søren Knudsen fortsætter således sagen H-0147-99 som sagsøgere mod sagsøgte 7, Jan Sørensen som sagsøgt.

I forholdet mellem sagsøgeren Fionia Bank A/S og sagsøgte 7, Jan Sørensen, overtager sagsøgte 4, Henrik Stilov, sagsøgte 5, Jean Becker, og sagsøgte 6, Søren Knudsen eventuelt ansvar for sagsomkostninger.

Adcitanterne Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen hæver adcitationssagen mod advokat Peter Ringsted. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til hinanden.

Processuelle meddelelser i sagen bedes herefter for Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen, der nu vil stå som sagsøgere, rettet til advokat Tommy Paulsen, Esplanaden 26, 1263 Køben- havn K, og for sagsøgte (hidtil sagsøgte 7) Jan Sørensen til advokat Georg Dedichen, Store Kon- gensgade 69, 1264 København K.

Teksten i nærværende brev bedes venligst tilført retsbogen som udtryk for det retsforlig, der slutter retssagen mellem sagsøgeren, de sagsøgte 4, Henrik Stilov, sagsøgte 5, Jean Becker og sagsøgte 6, Søren Knudsen og advokat Peter Ringsted."

Retten bemærkede, at sagen efter det indgåede forlig fortsætter med Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen (alle ved advokat Tommy Paulsen) som sagsøgere, og Jan Sø- rensen (ved advokat Georg Dedicken) som eneste sagsøgte. For alle øvrige parter < er sagen sluttet."

Efter det indgåede forlig fortsatte sagens forberedelse med de tre tidligere sagsøgte 4 - 6, Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen, som sagsøgere og Jan Sørensen som eneste sagsøgte.

I sagsøgernes processkrift VI af 12. september 2007 opgjorde sagsøgerne deres betalingspå- stand mod Jan Sørensen til 1.110.419 kr. Det var oplyst, at forligsbeløbet på 3.100.000 kr. be- stod af hovedstol på 1.816.421,50 kr., mens resten var renter (procesrente beregnet fra den 21. december 1999 til 1. juli 2007). Overfor sagsøgernes påstand påstod Jan Sørensen - i proces- skrift IV af 19. oktober 2007 - frifindelse og fremsatte samtidig en række processuelle opfor- dringer, herunder om fremlæggelse af "dokumentation for, at Amtssparekassen Dublin Ltd. er blevet indfriet, herunder dokumentation for datoen for indfrielsen." Denne opfordring be- svarede sagsøgerne ved med processkrift VII af 14. marts 2008 at fremlægge bilag 85 med underbilag I-VII om låneoptagelse hos Amtssparekassen Dublin Ltd., Amtssparekassen Fyns

Garanti overfor Amtssparekassen Dublin Ltd., nota om lånets udbetaling, notaer vedr. ned- bringelse og senere indfrielse af lån, som nu figurerede hos et selskab Valutalån Fyn A/S, som blev oplyst at være et 100 % ejet datterselskab af Amtssparekassen Fyn A/S. Tilsvarende var det oplyst, at Amtssparekassen Dublin var etableret som et fuldstændigt ejet dattersel- skab af Amtssparekassen Fyn A/S. Under sagens videre forberedelse har der været fremsat gensidige processuelle opfordringer, afholdt retsmøder med henblik på sagens tilskæring og ført forligsforhandlinger mellem parterne.

Påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

1. Jan Sørensen tilpligtes til sagsøgerne at betale 1.099.425,80 kr. med procesrente fra den 21. december 1999,

2. Jan Sørensen tilpligtes at anerkende, at Fionia Bank A/S har været berettiget til at realisere og at lade sig godskrive til nedskrivning af Jan Sørensens gæld til Fionia Bank A/S det før re- alisationen hos denne beroende depotnr. 26612004 samt indlånskontonr. 0777-824-56-35339.

3. Jan Sørensen tilpligtes at anerkende, at den af Retten i Middelburg, Holland, den 30. sep- tember 1999 iværksatte arrestforretning mod auktionsprovenu fra de samme dag ved på- gældende domstol gennemførte tvangsauktioner over KML M/V Sirius og KML M/V Vega har været ubeføjet.

Jan Sørensen har med hensyn til sagsøgernes påstand 1 nedlagt påstand om frifindelse, sub- sidiært mod betaling af 564.715,24 kr. med procesrente fra den 19. november 2001, mere sub- sidiært mod betaling af et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb end det påstævnte med procesrente fra den 19. november 2001.

Med hensyn til sagsøgernes påstande 2 og 3 har Jan Sørensen efter sin endelige påstand taget bekræftende til genmæle.

Sagsøgernes betalingspåstand er opgjort på grundlag af saldoen på kommanditselskabernes kassekreditkonto hos Amtsspare-kassen på tidspunktet for sagens anlæg, 236.907,03 kr., med tillæg af en række senere påløbne udgiftsposter, herunder til restindfrielse af kommanditsel- skabernes udlandslån, og med indtægtsførsel, dvs. med fradrag af et restprovenu fra tvangs- auktionen over de to skibe, således at Amtssparekassens hovedstol i henhold til sagens bilag 78 androg 2.482.673,36 kr. Af dette beløb hæfter Jan Sørensen for 31 %, eller 769.628 kr., hvortil skal lægges Jan Sørensens andel (44,29 %) af kommandi-tisten Kingsley Investments Ltd.'s andel på 30 %, 329.797,88 kr., eller i alt det påstævnte beløb på 1.099.425,88 kr. Beløbet er i beregningsmæssig henseende uomtvistet.

Jan Sørensens subsidiære påstand er beregnet på grundlag af den hovedstol, som sagsøgerne i henhold til forligsaftalen af 13. juni 2007 med Fionia Bank A/S betalte til Fionia Bank A/S, hvilket svarer til 73,16 % af sagsøgernes påstand. Jan Sørensens andel heraf er 31 %, eller 563.090,67 kr. Herudover skal Jan Sørensen betale 44,29 % af kommanditisten Kingsley Investments Ltd.'s andel på 30 %, eller 241.324,57 kr. Summen af de to beløb andrager 804.415,24 kr., hvorfra skal trækkes værdien af det realiserede depot, som Jan Sørensen stil- lede som sikkerhed overfor Amtssparekassen, 239.200 kr., hvorefter Jan Sørensens hæftelse udgør 564.715,24 kr. Sagsøgerne har ikke bestridt opgørelsen af Jan Sørensens subsidiære på- stand i beregnings-mæssig henseende.

Sagsfremstilling

1997: Prospekt. Stiftelse af selskaber. Køb af skibe I henhold til prospektmateriale for K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega tilbød Colcodan ApS (direktør Hans Andersen) den 15. december 1997 tegning af 150 andele a 74.000 kr. i kommanditsel-skaberne, som omtaltes som et investeringsprojekt. Ifølge revisorerklæringen i prospektet (statsaut. revisor H. E. Frederiksen) omhandlede projektet kommanditselskaber- nes "investering i og drift af stykgodsskibene m/s Colmar Sirius og m/s Colmar Vega, drevet på baggrund af indgåede timecharteraftaler." I prospektet er det beskrevet, at de to kom- manditselskaber "har til formål at eje, udchartre og administrere" de to nævnte skibe, som forventedes overtaget pr. 31. december 1997 for 1.515.000 USD, svarende til 11.100.000 kr. inkl. formidlings- og handelsomkostninger på 850.000 kr. "Kommerciel management" og "teknisk management" skulle i henhold til særskilte aftaler forestås af henholdsvis African Services A/S og F. H. Bertling Rederei Gmbh, mens selskaberne skulle administreres af Col- codan ApS som manager.

Ved købsaftaler af henholdsvis 29. december og 30. december 1997 købte henholdsvis Vega Shipping Ltd. og Sirius Shipping Ltd., begge selskaber registreret på Bahamas og stiftet den 31. december 1997, skibene M/S Colmar Vega (700.000 USD) og M/S Colmar Sirius (815.000 USD). Sælger af begge skibe var Bahamas-selskabet Afrimar Shipping Ltd., et helejet datter- selskab af projektets kommercielle manager African Services A/S. Skibene blev overtaget af selskaberne den 30. december 1997. Købesummerne svarede til vurderinger, foretaget af An- drea Shipping ApS, dateret den 24. december 1997, "baseret på et salg mellem villig Sælger og Køber < idet vi ved vurderingen har lagt til grund, at *skibene+ opfylder alle krav fra flagstat [Bahamas] og klassifikationsselskab. Det er endvidere forudsat, at [skibene] er i god vedligeholdelsesmæssig stand < og kan leveres charterfrit ret så prompte.",

Den 30. december 1997 afholdtes stiftende generalforsamlinger i de to kommanditselskaber. Bestyrelsen konstitueredes med direktør Hans Andersen (direktør i Colcodan ApS, Vega Shipping Ltd. og Sirius Shipping Ltd.) og direktør Alf Hartmann. Af kommanditselskabernes vedtægter fremgår bl.a., at kommanditselskaberne "ledes af" Colcodan ApS, mens den over- ordnede ledelse er bestyrelsen, valgt på den stiftende generalforsamling. Stamkapitalen (for K/S Colmar Vega 5.180.000 kr.) er opdelt i 70 kommanditistandele a 74.000 kr. "fordelt på maksimalt 10 fysiske/juridiske personer", og ansvarlig deltager er Vega Shipping Ltd., Nas- sau, Bahamas (henholdsvis Sirius Shipping Ltd.), "der som komplementar hæfter ubegræn- set for alle kommanditselskabets forpligtelser. De øvrige deltagere er kommanditister, hvis hæftelse er personlig og solidarisk, men er begrænset til den til enhver tid ikke indbetalte del af kommanditistandelen med tillæg af fremtidigt henlagt overskud." Det fremgår videre, at kommanditselskabets virksomhed finansieres ved optagelse af lån, "for hvilke komplemen- taren er bemyndiget til at give sikkerhed i selskabets aktiver, herunder den ikke kontante indbetalte del af hver kommanditistanpart".

Af et dokument af 31. december 1997, "First Resolutions of The Sole Director", (Hans Ander- sen), fremgår, at aktierne i de to Bahamas-selskaber Vega Shipping Ltd. og Sirius Shipping Ltd., skulle "be issued as bearer shares".

Pr. 31. december 1997 anmeldtes de to kommanditselskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen med Hans Andersen og Alf Hartmann som bestyrelse, Bahamas-selskaberne som kom- plementarer og statsaut. revisor H. E. Frederiksen som revisor.

1998: Lånetilsagn. Låneoptagelse, garantistillelse, sikkerhedsstillelse, fuldmagt. Bankdoku- menter I forbindelse med finansie-ringstilsagn fra Amtssparekassen Fyn udarbejdede Amtssparekas- sen et dokument, "Amtssparekassens Rådgivning af Kom-manditister", der, dateret den 23. marts 1998, er underskrevet af Hans Andersen for komplementarerne Vega Shipping Ltd. og Sirius Shipping Ltd. og af kommanditisterne, herunder Henrik Stilov (30 anparter), Minna Hartvig (45 anparter), Jean Becker (9 anparter), Søren Knudsen (9 anparter) og Jan Sørensen (15 anparter). Af dokumentet fremgår bl.a., at Amtssparekassens deltagelse består i "finan- siering af skibene med et første prioritetslån" i de to skibe, at Amtssparekassens lånetilsagn er meddelt på grundlag af en række forhold, herunder skibsvurderingerne fra Andrea Ship- ping ApS på 700.000 USD og 825.000 USD, og at skibene kommercielt drives af African Ser- vices DK A/S og teknisk af "Bertling i Hamburg", i hvilken forbindelse Amtssparekassen har gennemgået managementaftalerne. Det er oplyst, at African Services DK A/S, betegnet som "sælger", er kunde hos Amtssparekassen, men at skibene "i dag ikke (er) finansieret i Amts- sparekassen". Til sikkerhed for Amtsspare-kassens engagement er bl.a. givet skadesløsbreve på 1.600.000 USD med pant i skibene og "transport i samtlige indbetalinger fra kommanditi- ster." Af dokumentet fremgår yderligere bl.a.:

"Kommanditisterne er alle godkendt ud fra indleverede slut- /årsopgørelser for 1996. Investorernes økonomiske forhold er ikke alle ens, men antages at kunne opfylde på- tagne forpligtelse. Enkelte investorer har med baggrund i kapitalforhold eller uigen- nemskuelige regnskaber stillet sikkerhed for forpligtelser i forhold til kommanditsel- skaberne.

Den enkelte kommanditist hæfter med kr. 74.000 pr. tegnet anpart proratorisk og soli- darisk. Proratorisk hæftelse indebærer, at den enkelte investor ikke på noget tidspunkt vil kunne hæfte udover kr. 74.000,00 pr. anpart tillagt evt. udlodninger fratrukket evt. indbetalinger.

Det er magtpåliggende for Amtssparekassen, at den budgetterede afviklingsprofil overholdes. Eventuelle afvigelser i driftsomkostninger eller indsejling på skibet i for- hold til det budgetterede medfører, at der kaldes beløb under hæftelsen. <

Prospektmateriale

I forhold til [prospektmaterialet] har Amtssparekassen stillet krav om, at kommanditi- sterne indskyder kr. 200.000 på sikringskonto inden lånets etablering til sikkerhed for dokningsudgifter i år 2000 og skibenes løbende drift i øvrigt. Beløbet opkræves hos kommanditisterne ud over den budgetterede kr. 1.000.000. I løbet af 1998 indbetaler kommanditisterne yderligere kr. 200.000 til sikringskonto, med henholdsvis kr. 100.000 august 1998 og kr. 100.000 december 1998. < Forinden lån kan etableres forudsættes: < Enkelte kommanditister er anmodet om at stille sikkerheder for egne forpligtelser. Sik- kerhedsstillelser skal være på plads inden udbetaling af lån foretages. < Der skal foretages vedtægtsændring for K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega således der sker følgende tilføjelser: <"

Ligeledes den 23. marts 1998 (udfyldt og afkrydset bankformular med fortrykt tekst) anmo- dede de to kommanditselskaber Amtsparekassen om "at fremskaffe et lånetilbud fra Amts- sparekassen Dublin Limited" på USD 1.150.000. I forlængelse af teksten "Såfremt Amtsspa- rekassen Dublin Limited måtte forlange sikkerhed for tilbagebetaling af et eventuelt lån, kan der stilles sikkerhed i følgende effekter" var der afkrydset for "Telexgaranti af Amtsspare- kassen 824-89-16576 for det hele". Det fremgik videre, at låneprovenuet skulle krediteres konto nr. 0725-764-88-47763, "såfremt lånet bevilges", og endvidere, at "det til enhver tid in- destående på kontoen tjener altid til sikkerhed for lånet. < Kontoen tjener sekundært til sik- kerhed for Amtssparekassens tilgodehavende."

Ligeledes den 23. marts 1998 (udfyldt standardblanket) meddelte de to kommanditselskaber (underskrevet af Hans Andersen) tre personer, herunder Elaine Brennan, Dublin, fuldmagt til bl.a. at underskrive gældsbrev og etablere andre sikkerhedsdokumenter i forhold til Amtssparekassen Dublin Ltd. Det er oplyst, at lånedokumenterne skulle underskrives i Dub- lin for at være stempelfri i henhold til de dagældende stempelafgiftsregler.

Den i låneanmodningen af 23. marts 1998 nævnte telexgaranti blev etableret for de to kom- manditselskaber af Amtssparekas-sen Fyn. Af telex-teksten fremgik bl.a., at "we confirm hav- ing received a duly signed guarantee request from the abovemen-tioned client with a com- mitment from him/them to repay the loan."

Fremdeles den 23. marts 1998 meddelte kommanditselskaberne ved de to komplementarer og de syv kommanditisters under-skrifter Amtssparekassen Fyn uigenkaldelig transport i samtlige kommanditselskabernes rettigheder til opkrævning af såvel forfaldne som ufor- faldne kontante indskud i de to kommanditselskaber til sikkerhed for opfyldelsen af "for- pligtelser af enhver art overfor Amtssparekassen Fyn A/S", som kommanditselskaberne måt- te få overfor Amtssparekassen "i henhold til garantirekvisition" vedrørende Amtsspare- kassens garantistillelse for lån til kommanditselskaberne op til USD 1.150.000 "hos et uden- landsk pengeinsitut, herunder Amtssparekassen Dublin Ltd." Det var i dokumentet anført, at Henrik Stilov havde en anpartsstørrelse på 2.200.000 kr., Minna Hartvig 3.300.000 kr., Jean Becker 666.000 kr., Søren Knudsen 666.000 kr. og Jan Sørensen 1.110.000 kr.

Den 25. marts 1998 blev lånedokumentet, gældsbrev på USD 1.150.000 med Amtssparekas- sen Dublin Ltd som kreditor, underskrevet af Elaine Brennan på kommanditselskabernes vegne som debitorer i henhold til fuldmagten af 23. marts 1998. Lånenummeret var 0729 000 0019437. Den eneste sikkerhed, som Amtssparekassen Dublin havde for lånet, var den etab- lerede telexgaranti fra Amtssparekassen Fyn. Lånet skulle udbetales til Amtssparekassens konto nr. 0777-824-88-47763. Om indeståendet på denne konto fremgik det af gældsbrevet:

"The amount on deposit at the time in question will always be regarded as collateral for the loan. The proceeds are placed in the account as security for the loan until the act of security concerning the above collateral has been established.

Secondly the account is regarded as security for Amtssparekassen Fyn A/S, Denmark's outstanding claim on Debtor."

Den 26. marts 1998 underskrev Hans Andersen på vegne af de to kommanditselskaber som debitorer og pantsættere en "Re-garanti". I dokumentet, hvor der var henvist til den omtalte telex-garanti, fremgik det bl.a.:

"We hereby unconditionally and irrevocably guarantee you, as principal debtor, the full and prompt repayment of the said loan plus any interest and additional amounts, upon first demand from you, by authenticated message certifying that such amounts are outstanding. No further formalities shall be required for any reason whatsoever. <

We confirm having received a duly signed guarantee request from the above men- tioned client with a commitment from him/them to repay the loan".

De citerede tekstpassager fandtes tillige i telexgarantien. Af re-garantidokumentet fremgik yderligere bl.a.:

"Undertegnede forpligter sig til at indbetale på anfordring til Amtssparekassen ethvert beløb, som den måtte komme til at udrede som følge af denne garanti. < Sikkerheder deponeret af undertegnede i henhold til håndpantsætningserklæring af 23.03. 1998 det til enhver tid indestående på afregningskonto oprettet i forbindelse med lånet tjener tillige til sikkerhed for nærvær-ende garanti.

Nærværende regaranti omfatter tillige: Amtssparekassens "Almindelige forretnings- og lånebetingelser" <"

Af Amtssparekassens Fyns "Almindelige forretnings- og lånebetingelser" pkt. 31, "Opsigelse af erhvervsengagementer", fremgår bl.a.:

"Såvel kunden som sparekassen kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel. Ved kundeforholdets ophør er sparekassen berettiget til at opsige de for kunden indgåede garanti- og kautionsforpligtelser samt til at frigøre sig fra andre for- pligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta. Endvidere er kunden forpligtet til at frigøre sparekassen for alle forpligtelser indgået på kundens vegne <"

Pr. den 27. marts 1998 indgik følgende parter en aftale, benævnt "Multipartite Agreement": Afrimar Shipping Ltd. (sælger af skibene og 2. prioritetspanthaver), Vega Shipping Ltd. "as general partner of K/S Colmar Vega", Sirius Shipping Ltd. "as general partner of K/S Colmar

Sirius", African Services DK A/S (moderselskab til sælgerselskabet og kommerciel manager) samt Amtssparekassen Fyn. Af aftalen fremgår bl.a.:

"<

1. Surplus Financing

< 1.5 In case of default by Vega and/or Sirius under the Second Loan such default shall at the same time be considered as default under the First Loan and the First Mortgages.

2. Management

2.1 The Vessels shall be operated in the commercial management of African Services. 2.2 The technical management of the Vessels shall be conducted by either F.H. Bertling GmbH, Hamburg, Germany or African Services. <

5. Default procedure.

5.1 If the Bank intends to invoke an event of default in respect of the obligations on the part of any of the other parties to this Multipartite Agreement and thereby decides to claim for immediately repayment of the First Loan (in full or in part) because of such default the Bank shall notify the defaulting parties thereof by telefax and by registered mail or by telex in the option of the Bank. In such case the defaulting party(/ies) shall be granted a respite of four (4) Danish business days from receipt of the registered letter or telex to demonstrate to the satisfaction of the Bank that the cause of the default has been fully remedied. Thereafter the Bank shall be at liberty to demand immediate re- payment of the First Loan and to take all such other steps and remedies being available to the Bank.

7. Authority of the Bank

7.1 Vega, Sirius, Afrimar and African Services recognise that the Bank is authorised to act on behalf of Dublin in all matter related to this Multipartite Agreement and/or the documents or further transactions or acts contemplated thereby including but not limited to the first Mortgage relating to the Vessels and likewise any consent given by the bank in any such matter shall be deemed to include the consent of Dublin. <"

Ligeledes den 27. marts 1998 indgik Vega Shipping Ltd., Amtssparekassen Fyn og Afrimar Shipping Ltd. en "Co-ordination Agreement" (en tilsvarende aftale er indgået for så vidt an- går Sirius Shipping Ltd.), hvoraf bl.a. fremgår:

"<

NOW THEREFORE IN CONDISERATION OF THE FIRST MORTGAGEE'S CONSENT HEREINBEFORE RECITED AND FOR OTHER GOOD AND VALUABLE CONSIDERA- TION IT HAS BEEN AGREED as follows:

- 14 -

1. THE Second Mortgagee undertakes that so long as any monies secured by the First Mortgage have not been paid in full to the First Mortgagee the Second Mortgagee will:

(a) irrespective of its legal rights, not take possession of, appoint any receiver in re- spect of, manage or sell the Vessel with or without judicial proceedings nor take any steps to foreclose the Second Mortgage without having first obtained the written consent thereto of the First Mortgagee;

(b) not take any proceedings in the courts of any country to protest or enforce the se- curity constituted by the Second Mortgage without having first obtained the written consent thereto of the First Mortgagee;

(c) not arrest nor take any action against the Vessel without first having obtained the Written consent thereto of the First Mortgagee;

(d) not take any proceedings to place the Owners into liquidation administration or receivership nor take any steps analogous thereto against the Owners without first having obtained the written consent thereto of the First Mortgagee; and <"

Jan Sørensens tegning af yderligere anparter og underskrivelse af ny pantsætningserklæring Ved brev af 14. maj 1998 rettede Amtssparekassen henvendelse til Jan Sørensen med anmod- ning om, at Jan Sørensen, da det af "systemmæssige årsager havde været nødvendigt at for- syne Deres sikkerhedsdepot med et nyt depotnummer", underskrev en ny håndpantsæt- ningserklæring til afløsning af den, som Jan Sørensen havde underskrevet den 23. marts 1998. Jan Sørensen underskrev herefter den 15. maj 1998 en "pantsætningserklæring", hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser af enhver art overfor *Amtssparekassen], som K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega < nu har eller senere måtte få overfor [Amtssparekassen] i henhold til garantirekvisition vedrørende [Amtssparekassens] ga- rantistillelse for et lån til [kommanditselskaberne] i USD 1.150.000 hos et udenlandsk pengeinstitut, herunder Amtssparekassen Dublin Ltd<., giver *kommanditselska- berne] herved [Amtssparekassen] primær pant i:

De til enhver tid i depot nr. 26612004 beroende effekter, der p.t. er tomt. Det til enhver tid indestående inkl. renter p.t. kr.100.000 på indlånskonto 0777-824-56-35339 i Amts- sparekassen. ...

[Amtssparekassen] har ret til at kræve det fulde indestående på ovennævnte konto overført til dækning af det sikrede tilgodehavende, såfremt [kommanditselskaberne] misligholder den ovenfor nævnte garantirekvisition. Overførsel af værdier i henhold til ovenstående til nedbringelse af gæld kan ske uden erhvervelse af dom eller andet ek- sekutionsfundament.

Sikkerhedsstillelsen gælder kun for opfyldelse af mine forpligtelser som kommanditist, specielt indbetaling af beløb under resthæftelsen.

< Nærværende håndpantsætningserklæring afløser tidligere erklæring af 23.03.1998. <"

Ved tegningsaftale, dateret den 14. maj 1998, tegnede Jan Sørensen 27 anparter i K/S Colmar Sirius. De 27 anparter havde tidligere tilhørt en anden kommanditist, Allan Vig Jensen. Af tegningsaftalen fremgår bl.a., at Jan Sørensen ved sin underskrift giver "Colcodan ApS fuldmagt til, og således med fuldt forpligtende virkning for mig indenfor rammerne af min vedtægtsmæssige hæftelse, at underskrive erhvervelses-, låne-, garanti- og sikkerhedsstillel- sesaftaler mellem kommanditselskabet og sælger/långivere/garantistillere, hvorved kom- manditselskabet, jfr. Vedtægternes § 3, optager lån mod sikkerhed i kommanditselskabets formue."

I et brev af 26. juni 1998 rettede African Services DK A/S som moderselskab for Afrimar Shipping Ltd. henvendelse til Colcodan ApS med oplysning om, at Allan Vig Jensens udtræ- den som kommanditist efter Afrimar Shippings opfattelse forøgede Afrimar Shippings ri- siko, idet Jan Sørensen som køber allerede havde anparter i de to skibe. Afrimar Shipping, der var bekendt med, at Amtssparekassens godkendelse af Jan Sørensen "ikke skyldes den- nes formueforhold, men alene var baseret på en yderligere sikkerhedsstillelse, kontant depo- nering eller lignende", havde på den anførte baggrund derfor besluttet at tiltræde Jan Søren- sens overtagelse af anparterne, "såfremt acceptabel sikkerhedsstillelse på 50 % af den over- dragne andel modtages fra hr. Jan Sørensen."

Efter at have forelagt brevet af 26. juni 1998 for Jan Sørensen besvarede Colcodan ApS brevet i et brev af 10. juli 1998, hvori det var anført, at det var Jan Sørensens opfattelse, at overtagel- sen af de 27 andele skulle behandles på samme måde som den oprindelige tegning, og at Jan Sørensen på forlangende har "stillet supplerende sikkerhed i forbindelse med overtagelsen, en sikkerhedsstillelse overfor hele projektet og dermed også hans evne til at honorere hæftel- sen overfor det af Afrimar ydede lån."

I et brev af 13. juli 1998 fastholdt Afrimar Shipping kravet om supplerende sikkerhed fra Jan Sørensen og henviste til Allan Vig Jensens fortsatte hæftelse overfor Afrimar Shipping, indtil også Afrimars godkendelse af Jan Sørensens overtagelse forelå. Colcodan ApS besvarede brevet i et brev af 14. juli 1998 og anførte, at Colcodan ApS ønskede spørgsmålet drøftet med advokat Peter Ringsted ved dennes hjemkomst fra ferie.

Det er ubestridt, at Jan Sørensen efter erhvervelsen af de 27 anparter var ejer af 28 % af an- delene, og at Jan Sørensen pr. 1. januar 1999 erhvervede yderligere 3 %, således at hans sam- lede ejerandel herefter udgjorde 31 %.

Registreringsproblemer i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Af hensyn til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godkendelse af registreringen af de to kom- manditselskaber viste det sig nødvendigt at foretage nogle vedtægtsændringer i kommandit- selskaberne og at indskyde et dansk anpartsselskab som "primær" komplementar i begge kommanditselskaber.

Likviditet 1. halvår 1998 Det er oplyst, at kommanditselskabernes nettolikviditet efter udløbet af første halvår var ne- gativ som følge af væsentlig lavere indtjening end budgetteret. Amtssparekassen rettede i et brev af 30. juni 1998 henvendelse til kommanditselskaberne v/Colcodan ApS og anførte bl.a. under henvisning til "de dystre udsigter for coaster-markedet henover sommerperioden", at den eneste løsning på den likviditetsmæssige situation er at "foretage opkrævning under kommanditisternes resthæftelse." Opkrævningen måtte efter sparekassens opfattelse an- drage 500.000 kr.

Vedtægter Af K/S Colmar Sirius' vedtægter (K/S Colmar Vegas vedtægter er indholdsmæssigt identi- ske) fremgår bl.a. følgende:

"<

4. Kapitalforhold og finansiering

4.1 Kommanditselskabskapitalen udgør kr. 5.920.000 fordelt på 80 kommanditanparter a kr. 74.000.

4.2 På hver kommanditanpart foretages kontant indbetaling iht. tegningsaftale.

- 17 -

4.3 I det omfang udviklingen nødvendiggør det, kan komplementaren eller selskabets finansieringskilder indkalde yderligere indbetalinger på hver anpart med 14 dages var- sel. Indbetalingerne kan dog aldrig blive større end kommanditisternes vedtægtsmæs- sige hæftelse, jf. vedtægternes § 5 tillagt overskud og fratrukket indbetalinger.

<

5. Hæftelse

5.1 Primær komplementar i kommanditselskabet: Colmar ApS < med en nominel an- partskapital på kr. 125.000 hæfter direkte og ubegrænset for alle kommanditselskabets forpligtelser. Anparterne i komplementarselskabet skal ejes af kommanditisterne efter samme forhold som kommanditselskabet.

5.2 Medkomplementar i kommanditselskabet: Sirius Shipping Ltd., Nassau, Bahamas, hæfter solidarisk for de nævnte forpligtelser sammen med Colmar ApS. Aktierne (dvs. "the shares") i medkomplementaren skal ejes af kommanditisterne efter samme forhold som kommanditselskabet.

5.3 Kommanditisterne hæfter solidarisk og direkte for kommanditselskabets forplig- telse, idet hæftelsen for hver kommanditist er begrænset til de af kommanditisten teg- nede anparter med fradrag af kontante indbetalinger på anparten. Kommanditisterne hæfter dog tillige med en i selskabet opsparet overskudsandel.

<"

1999. Diverse omstændigheder Med årsskiftet 1998/1999 ophørte Colcodan ApS som manager for de to kommanditselska- ber. Jan Sørensen blev udpeget som ny manager. Jan Sørensen overtog samtidig posten som direktør i komplementarselskabet Colmar ApS, som ændrede navn til Sirius & Vega ApS.

Minna Hartvig overdrog sine 45 kommanditanparter til selskabet Kingsley Investments Ltd. (Gibraltar) v/Eytan Haley. Selskabet Kingsley Maritime Ltd. stillede overfor Amtssparekas- sen sikkerhed (kontoindestående) for Kingsley Investment Ltd.'s forpligtelser som komman- ditist.

Den 1. februar 1999 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Sirius & Vega ApS med deltagelse af bl.a. Jan Sørensen (tillige fuldmagt fra Eytan Haley), Jean Becker og Henrik Stilov. Af referatet fremgår bl.a., at Jan Sørensen, der havde indkaldt til mødet, påpegede, at han med det nuværende fragtmarked ikke så anden udvej "end at indkalde betydelige ekstraindbetalinger fra investorerne, eller alternativt at refinansiere skibene, idet renter og afdrag er betydelig tyngende i det pressede marked, som han ikke så forbedre sig i overskuelig fremtid." Jean Becker anførte bl.a., at Jan Sørensen efter gældende retningslinier måtte "indkalde en betaling til at dække 1. kvartals forventede driftsunderskud endnu denne uge <".

Ved breve af 14. juni 1999 indkaldte Jan Sørensen yderligere kapital hos kommanditisterne. Af opkrævningsbrevene fremgår, at den samlede opkrævning andrager 3.115.000 kr., "til dækning af drift samt depositum for juli til september, hvor næste afdrag på 2. prioriteten er forfaldent. Vi må forvente en meget reduceret indtægt i juli og august for skibene." Jan Sø- rensens egen andel til betaling udgjorde 965.650 kr. Beløbene skulle betales senest den 28. ju- ni 1999 til kommanditselskabernes kassekreditkonto i Amtssparekassen (0777-824-56-41150).

I en telefax af 16. juni 1999 til Amtssparekassen og Afrimar Shipping gav Jan Sørensen, Sirius & Vega ApS, en redegørelse vedr. kommanditselskabernes situation. Af redegørelsen frem- gik bl.a., at investorerne på dette tidspunkt havde indbetalt 4,4 mio. kr., inkl. "initial share capital" på 1.950.000 kr. og ekstraordinære indbetalinger i 1998 og 1999 på godt 2 mio. kr. Hvis de i juni 1999 opkrævede 3.115.000 kr. blev indbetalt fuldt ud, ville de samlede indbeta- linger andrage 7.515.000 kr., svarende til 68 % af "the overall price of the project".

Den18. juni 1999 meddelte Jan Sørensen, at han "for personal reasons and upon request of the Board of F. H. Bertling with immediately effect disengage myself privately from any offi- cial relation with the vessels < , and *de to Bahamas-komplementarselskaber] and Sirius & Vega ApS and *de to kommanditselskaber+."

Aktier ("bearer shares") i Sirius Shipping Ltd. og Vega Shipping Ltd. Advokatfirmaet Lobosky & Lobosky (advokat Sarah M. Lobosky), Bahamas, sendte den 22. juni 1999 en telefax til Jan Sørensen. Af telefaxen fremgår bl.a. (vanskelig læsbar):

"< Thank you for your fax today regarding Sirius and Vega Shipping Ltd.

We were originally instructed to incorporate the Companies by Lars Rasmussen of Af- rican Services A/S. He was assisting [?] Mr. Alf Hartmann of Colcodan ApS in arrang- ing incorporation of the Companies.

At that time we were led to believe that Colcodan ApS was the beneficial owner of the bearer shares.

Then in January of this year we were instructed by Mr. Alf Hartmann to prepare the necessary documents to change the director from Mr. Hans Andersen to yourself. Whilst reviewing the files I noted that we had not received the original Resolutions of the Sole Director prepared at the time the Companies were incorporated or the under- taking regarding the bearer shares. I sent copies of those documents to Mr. Hartmann with the resolutions to authorise the change in the director.

It was in reply to my fax that we received the letter from Mr. Hartmann advising us that K/S Colmar Sirius and K/S Colmar Vega were the beneficial owners. We under- stood Mr. Hartmann to be stating [?] that these two partnerships had been the benefi- cial owners from the time of the incorporation.

Apart from the instructions to change the director, we received no other instructions regarding any changes in the ownership of the companies, as was required under the terms of the undertakings regarding the bearer shares.

Strictly speaking, whoever has possession of the bearer share certificates is the owner of the companies. The transfer of ownership is accomplished by handing over the bearer share certificates. Do you have or do you know who has the bearer share certificates?

Please let me know who the present beneficial owner is supposed to be. I will then pre- pare a new undertaking for each company. <"

Samme dag sendte Jan Sørensen på egne vegne og "as trustee for Kingsley Investments Ltd." en fax til Jean Becker med følgende tekst:

"Understand you have taken over the management of this project now.

The Bankers of Kingsley Investments and myself are asking for the original share cer- tificates of our holdings in the m.s. KML SIRIUS and m.s. KML VEGA:

Same are mandatory needed before we can consider any other issues. Please provide soonest possible."

Den 30. juni 1999 sendte advokat Peter Ringsted på foranledning af Amtssparekassen og med henvisning til Lobosky & Loboskys fax af 22. juni 1999 til Jan Sørensen en fax til advo- kat Sarah Lobosky, hvoraf bl.a. fremgik:

"< Apparently there seem to have been some misperception on the part of Mr. Hartmann (an officer of Colcodan ApS) when he wrote to you that K/S Colmar Sirius and K/S Colmar Vega were the beneficial owners of the shares <

Accordingly I kindly ask you immediately to correct the position so that the below- mentioned entity/persons - being the present limited partners of [kommanditsel- skaberne] - are taking identical stake as beneficial owners in each of Sirius Shipping Ltd. and Vega Shipping Ltd. apportioned as follows:

Kingsley Invest Ltd, Gibraltar 30 % Mr. Jan Sørensen 31 % Mr. Henrik Stilov 24 % Mr. Jean R. Becker 9 %

Mr. Søren Knudsen 6 %. < In evidence of the above I attach a photocopy of a receipt of 28 inst. and of the share certificates whereby Mr. Sørensen handed over the two original share certificates to me in custody on behalf of the limited part owners as aforesaid. <"

Af en fax af 2. juli 1999 fra advokat Sarah Lobosky til advokat Peter Ringsted fremgik det bl.a.:

"< When things settle down a bit it might be a good idea to exchange the bearer shares for registered shares seeing we have a number of shareholders with different percentages. <"

Af en fax samme dag fra advokat Sarah Lobosky til Jan Sørensen fremgik det bl.a.:

"< I confirm that the Undertaking is an internal document. However it is not true to state that you are not the owners of your shares in the companies. When you delivered the bearer shares to Mr. Peter Ringsted he gave you a receipt for the certificate and set out on the receipt the names of the beneficial owners of the 5000 shares of both companies. You signed the receipt as well as Mr. Ringsted.

If there is any question about who owns the shares in the companies the receipt would be sufficient evidence to prove your ownership. <"

Vurderinger Andrea Shipping ApS har på foranledning af Amtssparekassen den 30. juni 1999 vurderet M/S Colmar Sirius til 5.500.000 kr. og K/S Colmar Vega til 4.600.000 kr. Det var forudsat, at skibene var i en god vedligeholdelsesmæssig stand, og "at der er en rimelig periode til at finde den rette køber, idet fragtmarkedet for tiden er yderst ringe."

Ligeledes på foranledning af Amtssparekassen har Halsted Shipbrokers den 30. juni 1999 vurderet skibene til henholdsvis USD 650.000 (Sirius) og USD 450.000 (Vega), med følgende bemærkninger:

"Prisen er afgivet på baggrund af certepartifri levering indenfor en 3-4 måneders tids- horisont og salg på lempelige betingelser ("as is" med en dykker klausul). Der ligger ingen fysisk inspektion til grund for denne vurdering, men en forudsætning om en rin- ge klasseposition samt en teknisk vedligeholdelsestilstand, der opfylder nutidige krav fra befragtere, klasse- og forsikringsselskaber samt øvrige kompetente myndigheder <

Vurderingen antages at være korrekt i sit udgangspunkt, men er i øvrigt afgivet uden garanti for sin rigtighed."

Misligholdelse. Arrest. Aftale mellem panthavere om køb på tvangsauktion. Vurderinger Ved brev af 6. juli 1999 til bl.a. kommanditisterne opsagde Amtssparekassen sit udlån til ind- frielse på grund af misligholdelse. Af brevet fremgik det bl.a.:

"K/S Colmar Sirius and K/S Colmar Vega - default notice

We have been informed by messrs. African Services DK A/S that there is a default situation under the loan (for USD 365.000) granted by Afrimar Shipping Ltd. for the fi- nancing of the vessels <

Therefore we draw your attention to the following as basis of this default notice: According to "Multipartite Agreement" dated 27th March 1998 clause 1.5:

In case of default by Vega and/or Sirius under the Second loan such default shall at the same time be considered as default under the First Loan and the First Mortgages. <

Moreover [kommanditselskaberne] have today outstanding trade debts (more of them overdue) of approx. USD 205.000, which they are not able to service (according to statement of 16th June 99).

[Kommanditisterne] did not pay in according to the call made by the General Partner for DKK 3.115.000, due on 28th of July.

Furthermore we have received new valuations on the Vessels indicating an overall value of USD 1.100.000 for both. We consider this to be a substantive decrease in value and hereby demand additional security <

The fact that [kommanditisterne] are not able to (or not willing to) pay in, when called, reduces the value of (resthæftelsen) granted to Amtssparekassen as security for the ful- filment of the loan extended by Amtssparekassen Dublin Ltd. guaranteed by Amtssparekassen Fyn A/S originally amounting to USD 1.150.000 (the First Loan).

For each of the reasons stated above the First Loan is in default and Amtssparekassen hereby demand immediate repayment in full of the First Loan together with all interest and charges, including default interest (pr. 30.06.99 USD 927.210,41). <"

Den 14. juli 1999 sendte Jan Sørensen på egne vegne og på vegne Kingsley Investments Ltd. en fax til advokat Peter Ringsted, hvoraf bl.a. fremgik:

"< As the shares have not been issued, we must insist that whoever is now director of the Sirius and Vega Shipping Limited, Nassau, Bahamas, immediately declare the compa- nies insolvent and activate paragraph 137 of the Article of Association for a winding up and dissolve these 2 companies.

As you physically are sitting with the shares, we believe that this decision must be di- rected to you as we have not been informed who the new director of the companies is.

We should also ask you as council to Amtssparekassen to advice us and all managers, who have been appointed liquidator of the venture."

Den 22. juli 1999 indgik de to panthavere i skibene, Amtssparekassen (underskrevet af Jens Knudsen og Morten Mortensen) og Afrimar Shipping Ltd. en "Aftale om køb på tvangsauk- tion", hvoraf bl.a. fremgår:

"<

Skibene er forsejlet til Flushing, Holland, hvor der er foretaget arrest for [Afrimar Ship- pings] fordring. < Det er aftalt, at [Afrimar Shipping] foranlediger tvangsauktion over skibene.

Det er aftalt, at [Amtssparekassen] fra ejerskabernes konti forstrækker skibene med den fornødne likviditet indtil afholdelsen af tvangsauktionerne. [Aftrimar Shipping] og [Amtssparekassen] tager i fællesskab stilling til, hvilke omkostninger der er nødven- dige at honorere.

< I forlængelse heraf er det aftalt:

at undertegnede African Services DK A/S (eller selskab nomineret af denne) vil byde Amtssparekassen Fyn A/S's fordring hjem på tvangsauktion i Flushing, Holland.

at African Services DK A/S holder sparekassen skadefri for eventuelle omkostninger i forbindelse med skibene, der ikke vil kunne indeholdes i budsummen. "

Pr. den 27. juli 1999 vurderede Peter Döhle, Shiffahrtskontor GmbH & Co. KG, skibene til henholdsvis DM 1.000.000 (Sirius) og DM 850.000 (Vega). Af de tekstmæssigt enslydende vurderingsmeddelelser fremgik det bl.a.:

"< based on the assumption that the vessel to be delivered in good and seaworthy condition, with "willing buyer"/"willing seller", payment in cash on normal commer- cial terms on basis of prompt charter free delivery, freely transferable with a clean "Bill of Sale" and also assuming that the vessel is in a fully maintained class, free of recom- mendations, undamaged and fully equipped, holding valid trading certificates < This assessment is based on limited information as made available by your goodselves, but we cannot accept responsibility for their accuracy. This assessment is a statement of opinion and not to be taken as a representation of fact.

<"

I en fax af 25. august 1999 rettede Kingsley Maritime Ltd. henvendelse til Amtssparekassen og anførte med henvisning til den forestående tvangsauktion over de to skibe bl.a.:

"< I may be interested to put a bid on the Vega, which may be suitable for a new, long term contract we negotiating at present.

Perhaps you, as KML bankers, may advice me how should I go about that bid. <"

Amtssparekassen besvarede henvendelsen i en fax af 26. august 1999, hvoraf bl.a. fremgik:

"< We enclose conditions of sale for < Vega. Please notice that the date of the auction has been changed. <

From what we understand the two vessels are sold at the same auction, and as one sale. We do not believe that it will be possible to buy only < Vega. <"

Jens Knudsen, Amtssparekassen udarbejdede den 23. juni 2000 et notat vedr. en besigtigelse af de to skibe kort før tvangsauktionen. Af notatet, der har overskriften "Notat skibsbesigti- gelse 21.09.99 i Vliessingen - Nederland", fremgår det bl.a.:

"På foranledning af Peter Ringsted er nærværende notat skrevet den 15. juni 2000.

Notat er skrevet i forlængelse af advokat Søren Johansen's opfordring til at fremlægge vor aftale af den 22.07.1999. Aftalen forpligter African Services DK A/S (AS) til at byde sparekassen hjem på tvangsauktionen den 30.09.99. <

På besigtigelsesturen deltog Karl Sørensen (medejer af AS), Peder Nielsen (samme sted), Morten Mortensen og undertegnede..

Forinden besigtigelsen af KML Sirius og KML Vega var det oplyst fra den tekniske ma- nager v/Jan Sørensen, at skibene var i en meget fin stand. < Skibene bar tydeligt præg af at have været oplagt i en periode af 3 måneder og at der i den løbende drift af skibene var sparet på vedligehold og indkøb af reservedele. Det må pointeres, at den tekniske manager havde misinformeret om skibenes tekniske stand.

< På vejen hjem drøftede vi skibenes generelle stand, herunder, at det ville blive meget dyrt at gøre skibene sejlklare og få klassifikationsselskabet til at godkende skibene. Det måtte forventes, at begge skibe skulle igennem en dokning. Markedet som skibene skulle sejle ud i var fortsat lige så ringe som det der tog pusten fra det nuværende re- deri. < Der var enighed om, at AS ikke ville blive ene om at byde på auktionen. Kingsley hav- de rekvireret materiale og havde vist interesse for at købe KML Vega. Det var forventet, at øvrige interessenter/kommanditister ville komme og byde, såvel Søren Johansens klienter som Jan Sørensen. Det blev aftalt, at budsummerne skulle starte ved USD 300.000 pr. skib.

Morten Mortensen og Jens Knudsen konkluderede, at sparekassen ikke ville byde når AS startede på dette niveau. Det beløb, der evt. ikke ville blive budt hjem måtte efter- følgende opkræves hos selskabernes investorer og ved de af Kingsley og Sørensen stil- lede depoter. Der var således enighed om, at forudsætningen om, at AS skulle byde sparekassens pant hjem, som følge af skibenes ringe stand, ikke længere var til stede."

I et brev af 7. oktober 1999 afrapporterede advokat Peter van der Velden, Rotterdam, i hen- hold til den hollandske retsplejelov vedrørende tvangsauktionerne, at skibene på auktio- nerne var blevet bortsolgt til køber Navimar Shipping Ltd., Nassau, Bahamas, for henholds- vis USD 275.000 (Sirius) og USD 325.000 (Vega), "both amounts to be increased with the auc- tion expenses." Det er oplyst, at køberselskabet er et søsterselskab til den tidligere sælger, Afrimar Shipping Ltd.

I et anbefalet brev rettede Amtssparekassen samme dag en tekstmæssig enslydende henven- delse til kommanditisterne, hvor Amtssparekassen henviste til den stedfundne tvangsauk- tion og oplyste sit tilgodehavende til estimeret USD 872.000 pr. dags dato, idet Amtsspare- kassen endnu ikke havde fuldt overblik over sagens omkostninger. Som ufyldestgjort pant- haver opkrævede Amtssparekassen "i første omgang" USD 300.000, svarende til DKK 2.079.000. Amtssparekassen opgjorde Jan Sørensens resthæftelse til DKK 2.077.000 med til- læg af "driftsmæssigt underskud for regnskabsårene 1998 og 1999". På den anførte baggrund opkrævede Amtssparekassen hos Jan Sørensen "foreløbigt" DKK 644.490 bl.a. med bemærk- ning, at "Amtssparekassen forbeholder sig ret til at opkræve yderligere beløb under Deres resthæftelse når fordringen kan gøres nærmere op. Yderligere opkrævninger vil skulle dæk- ke sagens omkostninger, og såfremt arrest i salgsprovenu går sparekassen imod, vil vort krav blive tilsvarende større."

Den 8. oktober 1999 sendte Jan Sørensen følgende fax til sin advokat:

"I hereby confirm that on Sept. 30th, 1999 I was informed by Mr. Karl Sørensen of Afri- can Services A/S that he had bought the loan from Amtssparekassen.

Leading up to the auction we were also repeatedly informed by African Services A/S that their bid would be on the level of USD 1.250.000 for the vessels.

I informed African Services A/S on Sept. 29th, 1999 that Kingsley Investments Ltd in- tended to bid USD 975.000 for the vessels, and was consequently advised that in this case there was no chance for Kingsley Investments Ltd.

It is also my understanding that the lawyers in Holland handling the auction has ad- vised the market that the 2nd mortgagee would bid into their own mortgage i.e. more than Amtssparekassen and the lien. Therefore not a single broker turned up on the auc- tion."

I en fax af 11. oktober 1999 til Jan Sørensen og Kingsley Investments Ltd. skrev disses advo- kat Ulla Fabricius, at hun, der var bekendt med Amtssparekassens anbefalede breve af 7. ok- tober 1999, havde skrevet til Amtssparekassen, idet hun ikke var enig i Amtssparekassens udlægning af sagen og i det hele taget stiller sig "uforstående overfor, at Amtssparekassen Fyn skulle være ufyldestgjort panthaver når henses til, at jeg har fået oplyst, at 2. prioritets- haveren havde købt 1. prioritetshaveren < forud for auktionen."

Efter tvangsauktionerne tilbød Jan Sørensen ("outright offer") på vegne af Kingsley Invest- ments Ltd. at købe skibet Vega, hvilket Karl Sørensen på tvangsauktionskøbers vegne afvi- ste. Jan Sørensen informerede Kingsley Investments Ltd. om afvisningen i en fax af 1. no- vember 1999, hvor Jan Sørensen oplyste at have talt med Karl Sørensen, som allerede havde afvist et andet købstilbud på USD 500.000, og som selv opererede med en pris på USD 650.000. Den 10. november 1999 sendte Karl Sørensen en fax til Jan Sørensen, hvor han hen- viste til, at han kunne sælge Vega for USD 600.000, men at han godt ville gå med til USD 575.000 til Kingsley Investments Ltd "< altsaa for usd 575k on the table here kan han faa skibet og saa maa vi tale sammen om hvad andre ting det kan indebaere idet vi hellere maa goere tingene rigtigt denne gang hvis altsaa der er noget at goere <"

Afregninger til bankkonti I et anbefalet brev af 9. september 1999 til Jan Sørensen henviste Amtssparekassen til sin tele- fax af 6. juli 1999 om misligholdelse af låneengagementet og opfordrede Jan Sørensen til in- den 8 dage at bringe misligholdelsen til ophør. I modsat fald ville sparekassen med henvis- ning til Jan Sørensens håndpantsætningserklæring af 15. maj 1998 foranledige de pantsatte obligationer solgt til - sammen med indestående på sikringskonto - nedbringelse af "vort lå- neengagement med K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega". Brevet blev kommenteret af Jan Sørensens advokat Ulla Fabricius i et brev af 14. september 1999, i hvilket der samtidig blev taget forbehold om et større erstatningskrav, såfremt Amtssparekassen realiserede aktiverne.

Ved brev af 24. september 1999 meddelte Amtssparekassen, at sparekassen "hæver på Deres konto 824-56-35339 DKK 239.700 kr.", som efter fratrukket gebyr, 500 kr., og efter omregning til USD 33.706,76 "er indbetalt på lån tilhørende K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega i h.t. vores tidligere skrivelse".

I et brev ligeledes af 24. september 1999 til K/S Colmar Sirius meddelte Amtssparekassen Dublin vedr. "Valutalån nummer: 0729 000 0019437", "Optaget hos: Amtssparekassen Dub- lin Ltd.", at der var debiteret "Deres konto nr. 0777 824 56 41150" DKK 99.478,73 (løbende provision og renter i 90 dage), som er afregnet "Deres udlandslån". Det meddeltes samtidig, at der på lånet bl.a. var indbetalt USD 33.706,76 af Jan Sørensen, og at restgælden pr. 28. sep- tember 1999 herefter androg USD 831.586,97.

Et brev af samme type, dateret den 5. oktober 1999, til K/S Colmar Sirius med samme konto- numre og samme tekst angik DKK 10.570,21 (ligeledes provision og renter). Restgælden var uændret angivet til USD 831.586,97.

I et brev af 24. august 2000 til K/S Colmar Sirius fra Valutalån Fyn A/S henvistes til "Valuta- lån nummer: 0729 000 0019437", "Optaget hos: Valutalån Fyn A/S". Ifølge brevet var der "debiteret Deres konto 0725 764 8847763" USD 533.847,67 (løbende provision, renter samt et "afdrag" på USD 528.078,31), hvorefter der var anført en "restgæld pr. 28.08.2000" på USD 303.508,66. Ifølge Amtssparekassens brev af 22. august 2000 var samme beløb, USD 528.078,31, indgået til Amtssparekassen som panthaver i henhold til meddelelse fra advokat Peter van der Velden om frigivelse af den første del af budsummen. "Begge beløb er videre- givet til K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega som nedskrivning på selskabernes gæld til Amtssparekassen."

I en "Nota udlandslån" fra Amtssparekassen Fyn til K/S Colmar Sirius, dateret den 15. no- vember 2001, "Optaget hos Valutalån Fyn A/S", "Udlandslån nummer 200131", blev det meddelt, at "Vi har ifølge aftale foretaget følgende afregning på Deres udlandslån". Af be- løbsfeltet ses et "afdrag" på USD 303.508,66, omregnet til DKK 2.562.948,53, hvilket beløb sammenlagt med renter og gebyr giver DKK 2.566.008,63, som ifølge notaen er "hævet på 077782445641150". Notaen afsluttes med teksten: "Vi har ifølge aftale foretaget følgende på Deres udlandslån". "Indfriet lånet valør den 19-11-2001". De angivne hævede beløb, i alt DKK 2.566.008,63, genfindes på en kontoudskrift vedr. konto nr. 8245641150, trukket på denne konto den 19. november 2001. Ifølge et bilag med første deloverskrift "Opgørelse af tilgodehavende i K/S Colmar Sirius og K/S Colmar Vega" er "Udlandslån, restgæld iflg. stævning USD 831.586,97", indfriet ved a conto "provenue fra salg af skibene, jf. advoka- topg." USD 528.078,31 den 28. august 2000, samt "Lånet indfries i kr. ved træk på kredit" 303.508,66. Anden deloverskrift "Kassekredit, restgæld iflg. stævning kr. 236.907,03", slutter med en saldo på -2.482.673,36 kr., hvilket beløb indgår i beregningen af sagsøgernes påstand under denne sag. Undervejs i bevægelserne på denne kassekredit ses den 19. november 2001 en post "indfri udlandslån rest 2.562.948,53 kr.".

Videresalg af skibene I et brev af 27. juni 2002 bekræftede Karl Sørensen, African Services DK A/S, at skibet Vega (omdøbt til MV DANDE) "for nylig er blevet solgt til en pris af USD 300.000 brutto", sva- rende til en nettopris på ca. USD 275.000, når salgsomkostninger mv. fratrækkes. Skibet Si- rius (omdøbt til MV CUNENE) "er stadig i vort regi, idet vi ikke har kunnet tiltrække kø- bere. Jeg kan yderligere oplyse, at begge skibe har været sat til salg siden vi overtog dem på en tvangsauktion i Holland. I den forløbne periode har rederiet tabt D.kr. 5 millioner per år på driften af disse skibe." Der foreligger salgsdokumenter, der viser, at Vega blev solgt den 19. marts 2002 for USD 300.000 til en græsk køber.

Årsregnskaber Navimar Shipping Ltd. Af Navimar Shipping Ltd.'s årsregnskab 1999 fremgår, at selskabet havde et underskud på 744.623 kr. og en negativ egenkapital på 685.493 kr.

Af selskabets regnskab for 2001 fremgår det af ledelsesberetningen:

"Navimar Shipping Ltd. blev stiftet i august 1999 og har som formål at drive og eje M/S "Dande" og M/S "Cunene", som blev erhvervet på en tvangsauktion i Holland den 30. september 1999.

Navimar Shipping Ltd. resultat for 2001 udviser et underskud på kr. 4.484.404 mod et underskud i 2000 på kr. 5.916.035. Resultatet må anses for absolut utilfredsstillende.

Det har aldrig været ledelsens intention at drive skibene som en del af koncernens al- mindelige aktivitet, da fragt og t/c markedet for denne type skibe fortsat er meget pres- set. M/S Dande" er solgt i foråret 2002 med et tab i forhold til bogført værdi på ca. kr. 863.000. Tabet i 2001 er reguleret over egenkapitalen. M/S "Cunene" forventes ligeledes solgt i 2002 til en pris omkring bogført værdi. <"

Der fremgår videre af regnskaberne, at skibene afskrives med 5 % p.a. af anskaffelsessum- men svarende til en økonomisk levetid på 20 år.

Bahamas-lovgivning I kapitel 11 i "The International Business Companies Act", som efter det oplyste er gældende på Bahamas, er bl.a. indeholdt følgende bestemmelser om likvidation ("winding up"):

"97. Winding up a company by the Court shall be deemed to commence at the time of the petition for the winding up. < 100. When an order has been made for winding up a company under this Act, or a pro- fessional liquidator has been appointed, no suit, action or other proceedings with or commenced against the company except with the leave of the Court, and subjects to such terms as the Court may impose."

Forklaringer

Morten Mortensen har forklaret, at det var Jens Knudsen, der havde sagen i Amtssparekas- sen, hvor vidnet var Jens Knudsens overordnede. Aftalegrundlaget var på plads, da Amts- sparekassen kom ind i billedet som finansierende pengeinstitut på projektet i februar/marts 1998. Vidnet kom først rigtigt ind i sagen i april eller maj 1999, kort før tingene strammede til.

Konstruktionen med optagelse af udlandslånet i Amtssparekassens afdeling i Dublin skyld- tes, at man efter de dagældende regler på denne måde kunne spare stempelafgift. Det var en betingelse, at lånedokumenterne fysisk blev underskrevet i udlandet. I dokumentet "An- modning om udlandslån", der var udarbejdet af Jens Knudsen, var sikkerheden for ud- landslånet angivet, nemlig en telexgaranti fra Amtssparekassen Fyn. Det var en betingelse for stempelfrihed, at garantien var en telexgaranti. Amtssparekassen fik selv sikkerhed for sin garantistillelse i form af transporter mv. Vidnet husker ikke, hvilke medarbejdere der sad i Dublin, som var et selvstændigt selskab, men som fungerede som en administrativ enhed. Amtsparekassen Fyn og Amtssparekassen Dublin blev vist set som en samlet enhed af alle involverede. Amtssparekssen Fyn fik ikke, som nævnt i garanti-dokumentet, en formaliseret "authenticated message" om indfrielse af lånet til Dublin-afdelingen, men lånet var jo mis- ligholdt.

Det var en del af formålet med "Multipartite Agreement", at Amtssparekassemn fik styring med pantet - også i tilfælde af misligholdelse af 2. prioriteten, som også ville være en mislig- holdelse af 1. prioriteten. Tvangsauktionen over skibene blev da også gennemført med Amtssparekassens accept. Vidnet husker ikke, om der forelå en "written consent" som nævnt i "Co-ordination Agreement" pkt. 1 c. fra Amtssparekassen til 2. prioriteten til at foretage ar- rest. Det var i det hele Amtssparekassen Fyn, der håndterede sagen for Amtssparekassen Dublin.

Vidnet havde ikke kontakt med Jan Sørensen i anledning af dennes tegning af yderligere 27 anparter og kan derfor ikke sige, om der blev indgået en særlig aftale om sikkerhed. Der lig- ger ikke en sådan aftale i bankens arkiver, og han anser det for helt utænkeligt, at en sådan aftale skulle være indgået, allerede fordi det var udelukket, at en sådan forskelsbehandling af investorerne kunne komme på tale. Jan Sørensen har heller aldrig gjort gældende, at han ikke hæftede, men alene at han ikke ville betale, hvilket var årsagen til, at projektet kollap- sede. Vidnet er bekendt med, at der var et kæmpe slagsmål mellem to grupper af investorer, og det var på et tidspunkt på tale, at Jan Sørensen skulle overtage alle anparter, men denne idé blev trukket tilbage.

Da Kingsley Investments indtrådte som kommanditist, blev der foretaget en kreditvurdering på sædvanlig vis. Det er muligt, at Amtssparekassen ikke var dygtig nok, men kreditvurde- ringen blev foretaget, og det var en del af denne, at Kingsley Investments skulle stille et sik- kerhedsdepot for resthæftelsen. Dette krav skyldtes måske, at selskabet ikke havde dansk adresse.

I et tilfælde som det foreliggende gik Amtssparekassens belåningsgrad sædvanligvis op til 70-80 %, idet man kalkulerede med, at skibene værdimæssigt i hvert fald ville dække 60 %. Det er med andre ord et relativt beskedent beløb, som anses for resthæftelse. I opstartsfasen anså Amtssparekassen, at der var dækning for udlånet.

Jan Sørensens anmodning af 14. juli 1999 på egne og Kingsley Investments' vegne om insol- vensbehandling af Bahamas-selskaberne var ikke værd at spilde tid på. Det var fuldstændigt tåbeligt og ikke noget, som Jan Sørensen kunne forlange. Vidnet kan ikke svare på, hvor ak- tierne i de to selskaber fysisk befandt sig.

Første gang, vidnet så skibene, var ved besigtigelsen den 21. september 1999, hvor også Jens Knudsen, den hollandske advokat samt Karl Sørensen og Lars Rasmussen, begge fra African Services, var til stede. Amtssparekassens målsætning var, at der blev fundet en køber, såle- des at Amtssparekassen kunne opnå dækning for sit tilgodehavende. Amtssparekassen var ikke selv interesseret i at købe skibene. Den interne budaftale mellem panthaverne blev ikke kommunikeret ud til nogen. Det blev ved besigtigelsen konstateret, at skibene trængte til en kraftig overhaling. Den tekniske manager, Bertling, havde smidt tøjlerne. Skibene var totalt misrøgtede. Budaftalen blev annulleret i enighed mellem parterne pga. skibenes tilstand.

Amtssparekassen havde ikke selv aktivt forsøgt at sælge skibene i fri handel. Der var stor diskussion i selskaberne, og Amtsspareakssen vurderede et salg som håbløst. Vidnet var til stede under tvangsauktionen. De tog fly hjem, men fulgtes i bil med advokaten til lufthav- nen. Fra bilen ringede Karl Sørensen til Jan Sørensen og fortalte, at han havde købt skibene. Det var en lidt joke-agtig samtale. Han kan ikke huske, om Karl Sørensen nævnte købesum- men.

Valutalån Fyn A/S blev oprettet, da stempelloven blev ændret, hvorefter begrundelsen for Dublin-afdelingens eksistens ikke længere var til stede. Amtssparekassen nedlagde Dublin- afdelingen, og udlånene i denne afdeling blev kørt over i Valutalån Fyn A/S, som vist var et datterselskab til Amtssparekassen Fyn. Jan Sørensen havde foretaget arrest i Holland i en del af auktionssummen, idet han var af den opfattelse, at Amtssparekassen uberettiget havde clearet hans depot. Sagen i Holland tog flere år, men det lykkedes Amtssparekassen at over- tale de hollandske domstole til at frigive et større beløb, som ikke var omfattet af Jan Søren- sens retssag. Dette beløb, USD 538.078,31, blev, som det fremgår af den fremlagte nota, af- regnet udlandslånet, der herefter havde en restsaldo på USD 303.508,66.

Vidnets afdeling var ikke inde over overførslen til Valutalån Fyn A/S, som blev varetaget af Amtssparekassens jurister. Vidnet kan ikke sige, hvornår overførslen skete. Vidnet fik ikke forelagt dokumenter - overførslen var teknisk. Den ene dag forelå der en lånenota fra Dub- lin, den anden dag fra Valutalån Fyn A/S. Lånet var blot flyttet over i en anden enhed. Det må have stået i nogle dokumenter, at sikkerheden for lånet også gik over, men vidnet og hans afdeling så ingen dokumenter. Der må også være blevet sendt breve ud; det må der væ- re. For vidnet og hans afdeling var det bare noget, der skete.

"Nota udlandslån", dateret den 15. november 2001, viser, at Amtssparekassen valgte at ind- fri udlandslånet i danske kroner. Indfrielsesbeløbet på 2.566.008,63 kr. blev trukket på kom- manditselskabernes kassekreditkonto 07778245641150. Normalt drøftes en sådan omveksling med kunden, men da kunden i dette tilfælde ikke var til at tale med, foretog sparekassen en omveksling for at eliminere kursrisikoen.

Jan Sørensen har forklaret, at han har været i shipping siden 1976 hos flere forskellige fir- maer - det første var ØK. Han har siden 1986 haft med teknisk management af skibe at gøre og var i en årrække fra 1996 hos Bertling i Hamburg. Bertling byggede også skibe i egen reg- ning. Bertling varetog teknisk management for African Services.

Han fik kendskab til projektet via Hans Andersen, som han kender personligt fra sin tid i F. L. Smidth, hvor han arbejdede sammen med Hans Andersens ægtefælle. Hans Andersen kom med de to skibe, og Bertling fik en aftale med ham i Colcodans regi om teknisk mana- gement. Hans Andersen mente, at det understregede seriøsiteten, hvis Jan Sørensen selv teg- nede anparter. Bertling overholdt fuldt ud sin del af aftalen om teknisk management.

I forbindelse med tegningen af de første 10 % fremlagde han i starten af 1998 en personlig statusopgørelse, men blev ikke accepteret som kommanditist. Han kunne, da han på det tidspunkt ikke havde boet i Danmark i mange år, ikke honorere Amtssparekassens krav om tre danske årsopgørelser. Det blev derfor aftalt med Colcodan, som videreaftalte med Amts- sparekassen, at han skulle stille kontant garanti på 100.000 kr. for Amtssparekassens overfi- nansiering, som Amtssparekassen skønnede var på ca. 1 mio. kr. Da han købte flere anparter, blev han bedt om at betale ind på denne garanti.

Der var et stort slagsmål i april/maj 1999 mellem ham og Kingsley på den ene side og de an- dre kommanditister på den anden side om, hvorvidt skibene kunne refinansieres. Da Amts- sparekassen gik direkte efter en default, sagde han og Kingsley: "Ud med banken - lad os re- finansiere". De troede fortsat på projektet, men ikke med Amtssparekassen. Jens Knudsen sagde direkte, at de bare kunne lade skibene gå på auktion og så tage det, som de kunne ta- ge.

Det er ham, der som direktør for Kingsley Maritime Ltd. har underskrevet "Pledge of Ac- counts" i anledning af Kingsley Investments Ltd.'s køb af Minna Hartvigs 30 anparter. Kon- tantgarantien blev stillet for alt, hvad Amtssparekassen måtte have eller få af krav. Dette lig- ger i formuleringen "As security for the fulfilment of any and all obligations <". Tilsvarende med hans egen sikkerhedsstillelse, således som det fremgår af den nye pantsætnings- erklæring af 23. marts 1998. Her er den omtalte passus oversat til dansk: "Til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser af enhver art over for Amtssparekassen <". Han aftalte med Hans Andersen, Colcodan, hvad sikkerheden skulle dække.

Den 18. juni 1999 trak han sig fra samtlige ledelsesposter. Den 22. juni 1999 havde han kon- takt til advokat Sarah Lobosky, som var registreringsagenten på Bahamas for de to Bahamas- selskaber med kontakten til myndighederne. Hans Andersen var ikke sikker på, hvor akti- erne befandt sig. Han havde ikke selv i sin vildeste fantasi forestillet sig, at de ikke lå i depot som sikkerhed i banken, ja, han har ikke nogen sinde oplevet noget lignende. Sarah Lobosky sagde, at det var Colcodan, som var aktionær, og at hverken han selv eller for den sags skyld de andre investorer havde aktier i selskaberne. Aktierne viste sig at ligge i en mappe hjemme på hans bopæl i Solrød Strand. Han overleverede aktierne i en konvolut til advokat Peter Ringsted under et bestyrelsesmøde, hvor også de øvrige investorer var til stede. Han sagde til Peter Ringsted, at de ifølge myndighederne på Bahamas ikke var ejere af aktierne, hvilket han måtte få lavet om. I den efterfølgende korrespondance mellem Peter Ringsted og Sarah Lobosky nævnte Sarah Lobosky, at hun ville sende nye "undertakings" til underskrift og så senere få oprettet registrerede aktier, men intet af dette skete. Så end ikke i dag er han aktio- nær.

Ideen var at finde en finansiel løsning på problemerne. En sådan løsning indebar, at Amts- sparekassen måtte lade afdragene fastfryse, mens renterne blev betalt. Dette afslog Amtsspa- rekassen imidlertid, hvorefter mulighederne for en finansiel løsning var udtømte, og selska- berne var insolvente. Han skrev derfor på egne og Kingsley Investments Ltd.'s vegne den 14. juli 1999 til advokat Peter Ringsted, at der måtte iværksættes en insolvensprocedure. En pe- tition herom skulle indgives til myndighederne på Bahamas. Han selv og Kingsley Invest- mets Ltd. havde tilsammen 61 % af anparterne, hvilket fremgik af den liste, som Peter Ring- sted havde. Denne liste blev af Sarah Lobosky betegnet som et internt dokument, som var af betydning mellem parterne, men det var ikke et dokument med gyldighed i forhold til myn- dighederne på Bahamas.

Når Sarah Lobosky ikke foretog sig noget med hensyn til en insolvensprocedure, skyldtes det formentlig, at Peter Ringsted lå inde med aktierne. En likvidationsprocedure ville have indebåret, at den udpegede likvidator ville havde haft til opgave at minimere tabene for alle parter, og skibene var antagelig blevet solgt. Under likvidationsbehandlingen ville selska- berne være beskyttet mod kreditorforfølgning.

Skibene blev købt i sin tid under indtryk af vurderingerne fra Andrea Shipping. I forbindelse med tvangsauktionen ønskede Amtssparekassen lavere vurderinger, og Halsted Shipbrokers og Peter Döhle blev anmodet om at vurdere skibene. Sådanne "desk"vurderinger er vanske- lige at have med at gøre. De bemærkninger om skibenes stand, som fremgår af Jens Knud- sens notat af 23. juni 2000, må betegnes som "pladder". Notatet er udarbejdet af den person fra besigtigelsen, som ved mindst om skibe. Begge skibe var i klasse, forsikret og havde in- gen udeståender. Det var skibe, der på det tidspunkt var 18 og 20 år gamle. Det afgørende for status på sådan et skib er stålet, og dette var absolut i orden og var, da det kom fra Saks- købing Skibsværft, af god kvalitet. Det var uden gennemtæringer, men kan godt have haft rustpletter og set lidt 'shabby' ud, som skibe kan gøre, når de har ligget oppe et stykke tid.

Han havde også den tekniske support af skibene hos Bertling efter auktionerne. Den 7. okto- ber 1999 blev Vega solgt som det første, og den 13. oktober sejlede Sirius, der var kommet i tørdok lige efter auktion. Begge skibe skulle nyklasses. Intet stål skulle udskiftes. Begge ski- ber sejler i dag - under andre navne. Sirius sejler i Caribien, og Vega sejler i det østlige Mid- delhav. Det kan man kun gøre med ca. 30 år gamle skibe, hvis stålet er ok fra dag ét. Vega er fra 1980 og har en Callesen motor. Sirius er fra 1983 med en B&W motor, der er internationalt kendt og dermed lettere at servicere.

Han har ikke set aftalen mellem panthaverne om køb på tvangsauktion. Under et mandags- møde med African Services tilkendegav Karl Sørensen, at han var interesseret i, at Jan Søren- sen skulle dukke op og byde. Jan Sørensen nævnte USD 925.000, hvortil Karl Sørensen sagde, at han ville byde ind i eget pant, hvortil Jan Sørensen sagde, at "det kunne der ikke være tale om". Skibene havde på ingen måde været forsøgt solgt forud for auktionerne. Eytan Haley gav efter auktionerne nogle bud, men når Karl Sørensen sagde nej til USD 600.000 for Vega, ville han også sige nej til USD 750.000 for Siruis, som var en del mere værd.

Efter tvangsauktionerne ringede Karl Sørensen til ham fra Holland og sagde: "Jan, jeg har købt banken ud og købt skibene for USD 600.000. Og nu skal skibene ud og sejle." Hvordan Karl Sørensen havde clearet det med Amtssparekassen, ved han ikke. Karl Sørensen sagde det samme til advokat Peter Schaumburg-Müller. Det var på denne baggrund, at advokat Ul- la Fabricius fra samme kontor tilkendegav, at hun ikke kunne forstå, at Amtssparekassen havde et krav, når den var blevet købt ud.

Advokat Peter Ringsted har forklaret, at han som advokat i Odense bistod Amtssparekassen, bl.a. i shipping-spørgsmål. Det var formentlig Morten Mortensen, der havde bedt ham om bistand i sagen. Han kendte folkene bag African Services. Da han fik den første kontakt, som efter hans erindring var i januar/februar 1998, var set-up'et stort set på plads. Colcodan hav- de selv foretaget etableringen af kommanditselskaberne og anmeldelsen af disse til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen, og der forelå slutsedler på skibene. Han skulle assistere Amts- sparekassen med projektets finansieringsmæssige side, og han var vist også inde over kom- manditselskabernes vedtægter. De vedtægter, der fremgår af sagen, ligner nogle standarder, han lå inde med. Han var inde over problemstillingen med, at der skulle skydes et dansk an- partsselskab ind som en ekstra komplementar.

Det er ham, der har konciperet 'Multipartite Agreement', som tilgodeså ønsket om at have en rammeaftale/styreaftale, da hele konstruktionen var forholdsvis kompliceret; den var på grund af stempelreglerne bygget op omkring den gamle model med kontragarantier. Aftalen var også en hjælp til at forklare tingenes sammenhæng for advokaten på Bahamas.

Han husker, at han på et tidspunkt blev informeret om, at der var problemer mellem to grupper af kommanditister. Han henviste den ene gruppe - Jean Beckers gruppe - til advokat Søren Johansen og den anden gruppe, Jan Sørensen og Kingsley, til advokat Peter Schaum- burg-Müller.

Han kan ikke huske, hvad han foretog sig i forbindelse med faxen af 14. juli 1999 fra Jan Sø- rensen om likvidation af de to Bahamas-selskaber, som - så vidt han husker - var oprettet af African Services. Han mener ikke, at han foretog sig noget. Der var kun ét aktiebrev pr. sel- skab. Det er rigtigt, at han fik overdraget aktiebrevene af Jan Sørensen. Det er ikke ham, men formentlig Jan Sørensen, som har skrevet erklæringen/kvitteringen af 28. juni 1999 om akti- erne.

Han reagerede i en telefax over oplysningen om, at kommanditselskaberne skulle være ejere af aktierne i Bahamas-selskaberne. Dette stemmer ikke overens med vedtægterne, hvor det ifølge pkt. 5.2 er kommanditisterne, der ejer aktierne.

Han kan ikke huske, om han drøftede likvidationsspørgsmålet med hensyn til Bahamas-sel- skaberne med Amtssparekassen. Det ville være problematisk, idet skibene var ejet af Vega Shipping Ltd. og Sirius Shipping Ltd., hvilket ville give anledning til overvejelser med hen- syn til, hvad man skulle stille op med skibene, når ejerselskaberne ophørte med at eksistere.

En aftale om, at Jan Sørensens hæftelse skulle være begrænset til resthæftelsen, siger ham ik- ke noget. Det interne forhold herunder hæftelsesspørgsmålet mellem de enkelte investorer var noget, som pengeinstituttet selv klarede.

Hans Andersen har forklaret, at han var direktør i Colcodan ApS, som udbød de to kom- manditselskaber på anparter. Fra 1990 og frem til 1999 lavede Colcodan vel ca. 20 projekter, enten som kommanditselskaber eller i enkelte tilfælde som interessentskaber. Efter nærvæ- rende projekt lavede Colcodan et yderligere med African Services, hvor Amtssparekassen også var finansierende pengeinstitut.

Advokat Peter Ringsted kom ind i sagen i foråret 1998. Peter Ringsted mente ikke, at kom- manditselskabernes vedtægter var gode nok, og de blev tilrettet for så vidt angår pkt. 5. Det viste sig bl.a., at Bahamas-selskaberne ikke kunne stå som komplementarer alene - der skulle også være en dansk komplementar.

. Der blev stillet depot til sikkerhed for banken, svarende til 30 % af 1. prioriteten i skibene. Jan Sørensen nævnte i sin tid, og vistnok allerede fra starten, hvor han ikke kunne blive kre- ditgodkendt, at han havde en aftale med Amtssparekassen om, at han kun hæftede for de 30 %. Vidnet har ikke hørt noget om aftalen fra Amtssparekassen, men Amtssparekassen anså de første 70 % for sikre. Jan Sørensen viste vidnet et stykke papir, hvor Kingsley Investments - et 1.000 kr.'s selskab - blev godkendt som investor, mod at Kingsley Investments stillede en kontant depotsikkerhed. Dette opfattede både Jan Sørensen og vidnet selv på den måde, at Kingsley Investments ikke hæftede for mere end depotet. Vidnet var lidt undrende her- over, og han spurgte en skotsk advokat, om det kunne være rigtigt, at selskabet ikke hæftede for mere, hvilket advokaten bekræftede.

Grunden til, at Jan Sørensen ikke kunne kreditgodkendes, var, at han havde været bosid- dende i udlandet og derfor ikke kunne stille med tre årsopgørelser. For at gøre en lang pro- ces kort, lavede man så i stedet ordningen med en sikkerhedsstillelse.

Vidnet fratrådte som administrator for kommanditselskaberne i januar 1999, hvorfor hans kendskab til begivenhederne efter dette tidspunkt er mere sporadisk.

Det var attraktivt at få Jan Sørensen med i projektet, fordi han via Bertling i Hamburg kunne tilbyde teknisk management af skibene til en favorabel pris. Det var i den forbindelse en for- del, at Jan Sørensen selv havde penge i klemme. Bertling er en af de store på markedet, og det tekniske management, som består i at varetage den tekniske drift og vedligeholdelse, for- løb tilfredsstillende. De gjorde det godt. Vidnet har heller ikke hørt andet end godt om Bert- ling. Vidnet hørte ikke noget om, at skibene skulle være i dårlig stand. Amtssparekassen Fyn havde heller ingen problemer med, at Bertling fortsatte det tekniske management for African Services.

Vidnet kendte Jan Sørensen gennem sin ægtefælle, der stiftede bekendtskab med Jan Søren- sen i sin tid, da hun var ansat i Dantransport - et selskab i F. L. Smidth-koncernen. Vidnet og Jan Sørensen ses ikke så meget som tidligere.

Advokat Peter Schaumburg-Müller har forklaret, at han kendte Jan Sørensen og Kingsley In- vestments fra et tidligere køb af tre skibe. Han var derigennem også blevet bekendt med Jens Knudsen fra Amtssparekassen. Han kendte ikke til kommanditselskaberne.

Han er bekendt med, at Amtssparekassen havde forlangt et cash depot af Jan Sørensen. Det var en af de sikkerheder, som Amtssparekassen fik. Da der indtrådte misligholdelse, gjorde Amtssparekassen sin panteret gældende i skibene, der var arresteret i Rotterdam. I den for- bindelse havde han de første drøftelser med Jan Sørensen. Vidnet har ingen erindring om, at det var på tale, at skibene skulle sælges i fri handel. Det normale råd til en købsinteresseret klient i en situation som den foreliggende er at tage ned til auktionen og byde.

Vidnet kendte Karl Sørensen på det personlige plan. Han husker, at Karl Sørensen ringede til ham, mens han var på vej til Rotterdam for at byde på auktionen. Vidnet fik under samtalen at vide, at African Services ville byde ind i sin egen 2. prioritet. Vidnet mener, at han af den hollandske advokat Van der Velden fik en bekræftelse på, at der mellem panthaverne var indgået en struktureret aftale om, hvordan budgivningen skulle ske. Oplysningen om denne aftale holdt andre budgivere væk. Det var utvivlsomt den generelle opfattelse, at skibenes værdi lå i, men ikke over African Services' pant. Så det var klart vidnets indtryk - og det var jo det, som Karl Sørensen sagde - at Amtssparekassen ville blive budt hjem. Jan Sørensens hollandske advokat havde talt med advokat Van der Velden, som var udpeget af advokat Peter Ringsted, og Van der Velden fortalte frit om den indgåede budaftale. Vidnet bekræf- tede selv tilbage til Jan Sørensens hollandske advokat, at han havde forstået på 2. prioritets- panthaveren, at denne ville byde ind i eget pant.

Vidnet fik efterfølgende - fra Karl Sørensen eller Amtssparekassen eller den hollandske ad- vokat - at vide, at der kun var budt halvt ind i Amtssparekassens pant. Han røg op i loftet og syntes, at "det var for groft". Det var hans opfattelse, at det måtte Amtssparekassen have meldt ud. Det var ikke OK, den måde det var foregået på. Dér lærte man så, at banker, der har en sikkerhed, selv kan lægge kortene op. Kommanditselskaberne kunne have fundet en anden løsning. Han forstod det sådan, at African Services kunne sælge skibene for USD 800.000. African Services havde et meget stort engagement hos Amtssparekassen, og da kri- sen havde ramt hele verden, var det spørgsmålet, hvordan African Services kunne nedbringe sit store engagement overfor Amtssparekassen. Det var hans forståelse, at det var disse inte- resser, der blev varetaget.

Lars Rasmussen har forklaret, at han i 1994 blev ansat som økonomichef i African Services, der havde to ejere, Svend Erik Jørgensen og Karl Sørensen. Sidstnævnte er afgået ved døden. Vidnet var ansat frem til 2001.

De ejede de to skibe inden kommanditistselskaberne. De havde brug for likviditet. De havde bl.a. et ubetalt tilgodehavende på USD 16 mio. i Angola, og de valgte at sætte skibene til salg. Salget blev arrangeret af Karl Sørensen og Hans Andersen, mens vidnet blot var "praktisk gris". African Services befragtede skibene i de første 3 måneder. Fragtraterne går op og ned, og skibsbranchen var på dette tidspunkt højst sandsynligt i krise, men vidnet husker det ikke konkret.

Som økonomichef for 2. prioriteten var han interesseret i, at de til brug for driften af deres forretning fik deres renter og afdrag til tiden. Det var vist vidnet, der engagerede den hol- landske advokat til at foretage arrest i skibene.

Hos African Services talte de op til tvangsauktionen om, at de var nødt til at byde på auktio- nen for at sikre deres pant. Vidnet var ikke inde over budaftalen mellem Amtssparekassen og African Services, men han har set aftaledokumentet før auktionen. Aftaledokumentet er, som det foreligger, for vidnet i realiteten et tilsagn om finansiering. Det svarer til, at man som huskøber har et papir med fra banken. African Services havde med aftaledokumentet en kreditramme til rådighed. Ingen forsøgte at holde købere væk.

Han deltog ikke i den senere besigtigelse af skibene, som han først selv så om formiddagen før tvangsauktionen om eftermiddagen. Der havde på intet tidspunkt været seriøse købere på banen. Sådanne ville nok have henvendt sig til Karl Sørensen, men vidnet ville givetvis være blevet underrettet.

Karl Sørensen startede i shipping som 15-årig. Han var befragter og havde på grund af sin erfaring selvsagt teknisk indsigt, men nok ikke som en skibstekniker. Peder Nielsen, som ifølge Jens Knudsens notat af 23. juni 2000 også deltog i besigtigelsen af skibene den 21. september 1999, var også befragter hos African Services. Karl Sørensen og Peder Nielsen repræ- senterede tilsammen betydelig teknisk indsigt.

For at kunne byde på en tvangsauktion som den foreliggende skal en budgiver forlods ind- levere en bankgaranti. Det var African Services de eneste, der gjorde, hvilket overraskede dem. De undrede sig over, at ingen af kommanditisterne var dukket op. Vidnet sagde til Karl Sørensen, at de skulle byde så lavt som muligt og så inddrive et restbeløb hos investorerne, men Karl Sørensen var ikke enig heri.

Driften af skibene efter tvangsauktionen er sikkert gået dårligt. Markedet var faldende. Det er utvivlsomt vidnet, der har stået for årsregnskaberne. Havde man vidst, at markedet ud- viklede sig, som det gjorde, havde man givetvis ladet pantet falde. Det er vidnets opfattelse, at man varetog kommanditisternes interesser ved at byde højere, end man var forpligtet til.

Der gik nok en måned eller to, før skibene var ude at sejle efter tvangsauktionen. Det lyder rigtigt, at det kan have været i starten af eller medio oktober. Vidnet har ingen erindring om, at der skulle have været foretaget nogen større reparationsarbejder.

Det tekniske management lå hos Bertling, der løste opgaven tilfredsstillende. Skibe af den fo- religgende type afskrives nok over 10 år.

Vidnet er ikke bekendt med, at nogen af kommanditisterne skulle have begrænsninger i de- res hæftelse. Havde det været sådan, ville han nok have vidst det.

Vidnet kan ikke forklare, hvorfor Karl Sørensen ikke accepterede købstilbuddene efter aukti- onen. Det er vidnets gæt, at Karl Sørensen, som i høj grad var forretningsmand, forsøgte at presse prisen op. Set med vidnets øjne havde African Services en stor interesse i at sælge skibene.

Jens Knudsen har forklaret, at han indtil august 2000, hvor han forlod Amtssparekassen, var kontorchef i sparekassens finansafdeling, også på projekttidspunktet, og han stod sammen med Erling Lund Hansen for udarbejdelsen af låne- og garantidokumenter mv. Det var også ham, der foretog kreditvurderingen af kommanditisterne, herunder Jan Sørensen. Alle kommanditister er kreditgodkendt. De, der lige knapt kunne opfylde betingelserne, måtte stille supplerende sikkerhed, men der var ingen forskel på, hvordan de hæftede. Han kan ik- ke huske, at der med nogen af kommanditisterne skulle være indgået aftale om begrænset hæftelse, heller ikke i forbindelse med tegning af supplerende anparter. Han kan ikke fore- stille sig, at Jan Sørensens pantsætningserklæring skulle være til fuld og endelig afgørelse, men den var til fuld sikkerhed.

Efter hans hukommelse var der ingen, der bød på skibene før tvangsauktionen. Kingsley Maritime Ltd. henvendte sig på et tidspunkt, og vidnet besvarede henvendelsen ved brevet af 26. august 1999.

De drøftede med African Services, hvordan de skulle forholde sig i anledning af, at driften af skibene ikke kørte, som den skulle, og investorerne ikke betalte. Det var tanken at få nye de- bitorer, der kunne holde skibene sejlende, så Amtssparekassen kunne få sine penge.

Efter besigtigelsen ville African Services på grund af skibenes stand have skibene til en la- vere pris, end det fremgår af budaftalen mellem Amtssparekassen og African Services. Bu- daftalen byggede på vurderinger, men virkeligheden var anderledes. Også markedssituatio- nen var dårligere end på prospekttidspunktet. Men den direkte årsag til den lavere pris end prisen i aftalen var, at skibene ikke var i fantastisk stand. Amtssparekassen havde ingen inte- resse i at skræmme købere væk fra tvangsauktionen - og havde heller ikke evnen hertil.

. Han har ikke kendskab til, hvordan man har indfriet lånet i Dublin-afdelingen. Det skete formentlig i år 2000, måske ultimo 2000, hvor han var på vej væk fra Amtssparekassen. Han kan ikke huske, om den garanti som Amtssparekassen havde stillet overfor Dublin blev overført til Valutalån Fyn.

Han kan ikke forklare, hvorfor Amtssparekassens afregning fra den 24. august 2000 nævner lånenummeret 0729 000 0019437 for udlandslånet, mens "Nota om udlandslån" fra Amtsspa- rekassen den 15. november 2001 har et lånenummer 200131.

Kreditvurderingen af Kingsley Investments, der var et Ltd.-selskab fra Gibraltar, var van- skelig. Der blev stillet et kontant depot. Han husker ikke, hvorfor det var Kingsley Maritime, som stillede depotet. Han ved ikke, om Amtssparekassen har forfulgt den udeblivelsesdom, der blev afsagt over Kingsley Investments.

Han husker ikke Jan Sørensens fax 14. juli 1999 om likvidationsbehandling af Bahamas-sel- skaberne. Han husker ikke, om brevet blev drøftet i Amtssparekassen.

Jo flere, der byder på en tvangsauktion, des bedre for panthaverne. Således var det også i dette tilfælde. Det var spørgsmålet, hvor stort et tab African Services, der var kunder i Amts- sparekassen, skulle udsætte sig for. Vidnet synes ikke, at der blev tørret noget af på investo- rerne. Det var umådeligt fair af African Services at lægge buddet så højt. De kunne have budt væsentligt lavere. Amtssparekassen havde garantien med for African Services, således at de kunne byde på auktionen. Der var ikke andre, der havde en garanti med.

Det notat, som han lavede efter opfordring af advokat Peter Ringsted, skulle tjene til hjælp til at huske forløbet.

Parternes argumenter

Sagsøgerne, Henrik Stilov, Jean Becker og Søren Knudsen, har anført, at deres krav mod sag- søgte, Jan Sørensen, støttes på dennes position som medhæftende kommanditist med en ejerandel på 31 % i de to kommanditselskaber. Sagsøgernes påstand er i beregningsmæssig henseende ubestridt.

Jan Sørensen tegnede sig oprindeligt for 10 % af anparterne, men øgede senere sin andel til i alt 31 %. Han havde periodevis en særlig position, navnlig ved at være knyttet til skibenes tekniske manager Bertling og ved at have været administrator og endvidere direktør i det danske komplementarselskab. Men da der foretoges opkrævning af ekstra indbetalinger, be- talte Jan Sørensen ikke. Han opgav i stedet sine poster, og kommanditselskaberne kom i be- talingsmisligholdelse. Når der så efterfølgende i denne sag rejses krav om, at han svarer sine forpligtelser i henhold til sin hæftelse, rejser han en vifte af indsigelser i håb om, at en af dis- se holder vand.

Det er sagsøgernes bevisbyrde, at der eksisterer en fordring, som sagsøgerne kan gøre gæl- dende mod ham. Hvis denne bevisbyrde løftes, har Jan Sørensen bevisbyrden for eksistensen af eventuelle konkrete omstændigheder, der kan føre til, at han alligevel ikke er sagsøgerne noget beløb skyldig.

De to gyldigt stiftede og registrerede kommanditselskaber anmodede Amtssparekassen om et udlandslån og en garanti til sikkerhed herfor. Udlandslånet, USD 1.150.000, blev optaget i Amtssparekassen Dublin Ltd., og Amtssparekassen Fyn stillede en telexgaranti for lånet på anfordringsvilkår "prompt payment < upon first demand from you by authenticated mes- sage <". Af re-garantidokumentet fremgik, at kommanditisterne forpligtede sig til at ind- betale til Amtssparekassen ethvert beløb, som Amtssparekassen måtte komme til at udrede som følge af garantien. Det beroede ubestridt på de dagældende stempelafgiftsregler, at lå- net blev optaget i Dublin-afdelingen, som i realiteten blot fungerede som et underskrifts- kontor, mens Amtssparekassen Fyn forestod alle øvrige ekspeditioner, herunder kreditvur- deringer af kommanditisterne. Lånet med lånenr. 0729 000 0019437 blev udbetalt den 26. marts 1998. Til sikkerhed for garantiforpligtelsen havde Amtssparekassen uigenkaldelig transport i samtlige kommanditisternes betalingsforpligtelser i de to kommanditselskaber. Amtssparekassen havde endvidere sikkerhed i form af 1. prioritets panteret i de to skibe.

Ingen af kommanditisterne havde i forløbet kontakt til Dublin-afdelingen, som var et med Amtssparekassen Fyn koncernforbundet selskab. Det var, som det også fremgår af "Multi- partite Agreement" pkt. 7.1, og bekræftet ved Morten Mortensens forklaring, Amtssparekas- sen Fyn, der havde beføjelserne til at handle på Dublin-afdelingens vegne. Det er da også Amtssparekassen Fyn, som Jan Sørensen selv henvendte sig til, bl.a. med sin redegørelse af 16. juni 1999, og det er Amtssparekassen Fyn, der forestod opkrævningerne og gjorde mis- ligholdelse gældende. Virkeligheden svarede således til den ordning, der fremgik af Multi- partite Agreement.

Det gøres gældende, at lånet hos Amtssparekassen Dublin Ltd. er blevet indfriet af Amtsspa- rekassen Fyn i henhold til garantiforpligtelsen. Udlandslånet i Dublin-afdelingen havde et lånenummer 0729 000 0019437, hvilket fremgår af selve lånedokumentet og f.eks. af en se- nere nota af 5. oktober 1999. Samme lånenummer fremgår af en nota af 24. august 2000 fra Valutalån Fyn A/S, som på det tidspunkt havde overtaget lånets resttilgodehavende. Som det fremgik af Morten Mortensens forklaring, var det ikke kun dette lån, men hele Amtsspare- kassen Dublins portefølje, der i forbindelse med nedlæggelse af Dublin-afdelingen overgik til Valutalån Fyn A/S. Der var tale om ren og skær bogføring. I Dublin-afdelingen foregik ikke skyggen af sædvanlig bankdrift. Det er helt uden betydning, hvornår der blev indledt likvi- dationsbehandling med hensyn til Dublin-afdelingen, og det er ligeledes uden betydning, hvornår udlandslånet er blevet indfriet af Amtssparekassen Fyn. Det kan heller ikke tillæg- ges nogen afgørende vægt, at der ikke er blevet afgivet "authenticated message". Det er som at stille krav om, at man skal skrive til sig selv. Det er grundlæggende alene et spørgsmål om teknik. At indfrielsesnotaen af 15. november 2001 fra Amtssparekassen Fyn henviser til et andet kontonummer, 200131, hos Valutalån Fyn A/S end det kontonummer, der figurerede tidligere, 0729 000 0019437, er uden betydning. Kontonummeret er blot blevet ændret. Det kræver en livlig fantasi at forestille sig, at udlandslånet ikke skulle være indfriet af Amtsspa- rekassen Fyn, og det gøres gældende, at dette er sket. Lånet til Amtssparekassen Dublin for- svinder jo ikke bare op i den blå luft.

Overfor Jan Sørensens anbringende i påstandsdokumentet om, at han kun skulle hæfte med de første 10 % af de anparter, som han havde tegnet, med tillæg af det stillede depot, gøres det gældende, at det er helt udokumenteret, at der forelå en sådan aftale. Allerede fra starten, hvilket f.eks. fremgår af Amtssparekassens rådgivningsbrev fra 23. marts 1998, underskrevet af kommanditisterne, var det klart, at kommanditisterne hæftede på lige fod. Der står intet om en begrænsning i hæftelse i Jan Sørensens tegningsaftale vedr. de yderligere 27 anparter den 14. maj 1998. Da banken samme dag sendte ny håndpantsætningserklæring frem til Jan Sørensen, var der intet nævnt om en begrænsning, og selve pantsætningsdokumentet, som Jan Sørensen underskrev den 15. maj 1998, kan heller ikke forstås som en indskrænkning. Det fremgår tværtimod, at sikkerhedsstillelsen kun gælder "for opfyldelse af mine forpligtel- ser som kommanditist, specielt indbetaling af beløb under resthæftelsen". En indskrænkning af hæftelsen fremgår heller ikke af andre dokumenter, og det er da også bemærkelsesvær- digt, at Jan Sørensen ikke protesterede i forhold til Amtssparekassens brev af 7. oktober 1999, hvor Amtssparekassen nærmere redegjorde for Jan Sørensens hæftelse, efter at skibene blev bortsolgt på tvangsauktion den 30. september 1999. Der er, jf. Morten Mortensen forklaring, intet i Amtssparekassens arkiver, der støtter en aftale med det hævdede indhold. Ingen af vidnerne, bortset fra Hans Andersen, havde nogen erindring eller viden om, at en aftale skulle være indgået. Og Hans Andersen, som har sociale relationer til Jan Sørensen, havde sin viden fra Jan Sørensen.

Jan Sørensen gør gældende, at kommanditselskaberne ikke på noget tidspunkt har ejet akti- erne i de to Bahamas-selskaber og ej heller de to skibe. Sagsøgerne bestrider rigtigheden af anbringenderne og gør under alle omstændigheder gældende, at de ikke har betydning for Jan Sørensens betalingsforpligtelse, der hviler på lånedokumenter. Jan Sørensens anbringen- der er rene formaliteter. Ifølge kommanditselskabernes vedtægter skal anparterne i såvel det danske som Bahamas-komplementarselskaberne ejes af kommanditisterne efter samme for- hold som i kommanditselskabet. Selv hvis der skulle foreligge misforståelser med hensyn til ejerforholdene i komplementarselskaberne, fremgår det af advokat Sarah Loboskys telefax af 22. juni 1998, at der uden problemer kan foretages berigtigelser. I øvrigt viser korrespondan- cen mellem advokat Peter Ringsted, advokat Sarah Lobosky og Jan Sørensen, herunder ikke mindst dokumentet af 28. juni 1999, hvor advokat Peter Ringsted bekræftede modtagelsen af "bearer shares" i Bahamas-selskaberne på vegne af kommanditisterne i forhold til deres ejer- andele, at forholdene i virkeligheden svarede til forudsætningerne i vedtægterne.

Selvom Amtssparekassen i brev af 6. juli 1999 med henvisning til misligholdelse rejste krav om omgående betaling af et større beløb, og selvom advokat Sarah Lobosky i telefax af 2. juli 1999 redegjorde for, at kommanditisterne måtte anses som ejere af anparterne/aktierne i Ba- hamas-selskaberne, angik den eneste indsigelse, som Jan Sørensen rejste i sin advokats brev af 14. september 1999, spørgsmålet om lånedokumenter i forhold til Amtssparekassen. Forud for advokatens brev havde der været foretaget to ekstra indbetalinger under projektet. Jan Sørensens yderligere indsigelser er først blevet rejst under retssagen, og der er med hensyn til disse indsigelser derfor indtrådt passivitet. I selskabsretlige forhold er reaktionsfristen meget kort. Der henvises til dommen i UfR 1993.126H.

De mangler, som Jan Sørensen påberåber sig, er ikke væsentlige. Under alle omstændigheder var Amtsspreakssen Dublin i god tro på udlånstidspunktet, hvilket tilsvarende var tilfældet med hensyn til Amtssparekassen Fyn på det tidspunkt, hvor garantien blev stillet. Amtsspa- rekassen havde ikke pligt til at efterkomme Jan Sørensens anmodning om likvidation af de to Bahamas-selskaber. Men selv hvis det måtte antages, at banken har udvist culpøs adfærd, har Jan Sørensen ikke lidt noget tab. De foreliggende "desk"-vurderinger af skibene kan ikke erstatte et syn og skøn. Hertil kommer, at en række oplysninger peger i retning af, at fragt- markedet var nede i en bølgedal.

Tvangsauktionspriserne var ikke usædvanligt lave. De vurderinger, som pegede på en højere værdi af skibene, lå måneder før tvangsauktionen og var "desk"-vurderinger, som ifølge Jan Sørensens forklaring er problematiske. Fragtmarkedet var i krise.

Jan Sørensen havde ikke selv set budaftalen mellem panthaverne, men ønsker nu - med til- bagevirkende kraft - at støtte ret på den. Advokat Peter Schaumburg-Müller opfordrede Jan Sørensen og Kingsley Investments til at give møde på tvangsauktionen. Hvis man sammen- holder oplysningerne om driften af skibene efter auktionen og de efterfølgende videresalgs- priser med de priser, som man overtog skibene for på tvangsauktionen, må det konkluderes, at der ikke er mange, der ville have gjort dette auktionskøb. Men retten har under alle om- stændigheder ingen mulighed for at vurdere skibenes reelle værdi uden et syn og skøn, hvil- ket Jan Sørensen har fravalgt. At købere skulle være blevet afvist, er rygter. Ingen af disse købere har afgivet forklaring for retten.

Retsplejelovens § 578 er uden betydning for sagen. Bestemmelsen angår udelukkende det til- fælde, at en ufyldestgjort panthaver samtidig er auktionskøber. Man kan ikke bare læne sig tilbage og blive væk fra tvangsauktionen og samtidig påberåbe sig de rettigheder, man påbe- råber sig.

Med hensyn til Jan Sørensens subsidiære påstand gøres det gældende, at det indgåede forlig mellem Amtssparekassen og de tre kommanditister ikke giver grundlag for en reduktion i sagsøgernes krav mod Jan Sørensen. De tre optræder nu som sagsøgere og er indtrådt i Amtssparekassens ret til at indkræve resthæftelsen hos Jan Sørensen. Realisationen af Jan Sø- rensens depot skal ikke kun komme Jan Sørensen, men alle kommanditisterne til gode.

Jan Sørensen har anført, at sagsøgernes krav er baseret på kommanditselskabernes krav på Jan Sørensens resthæftelse. Amtssparekassen Fyn stillede en garanti overfor Amtssparekas- sen Dublin Ltd. For at det kan komme på tale at tilkende Amtssparekassen Fyn noget beløb, må Amtssparekassen Fyn have lidt et tab, og for at et tab kan konstateres, må det forudsæt- tes, at Amtssparekassen Fyn har foretaget indfrielse af Amtssparekassen Dublin Ltd.'s udlån på USD 1.150.000 i henhold til garantien.

Det gøres gældende, at Amtssparekassen ikke har dokumenteret et sådant tab til trods for at være opfordret hertil under sagens forberedelse. Den absolut eneste dokumentation, som sagsøgerne har fremlagt, er Amtssparekassens "Nota udlandslån" af 15. november 2001 om indfrielse af udlandslån, men notaen vedrører ikke Amtssparekassen Dublin Ltd. og henvi- ser ikke til det kontonummer, som for så vidt angår udlandslånet har været gennemgående, nemlig 0729 000 0019437, men til et andet kontonummer 200131, som ikke figurerer andre steder i sagen. Bevisbyrden for at have lidt et tab ligger hos sagsøgerne, og det må i den hen- seende konstateres, at hverken Morten Mortensen eller Jens Knudsen i deres respektive for- klaringer kunne bidrage med oplysninger af betydning for spørgsmålet. Jens Knudsen kunne ikke huske noget, og Morten Mortensen henviste til, at de nok havde haft styr på tingene i juridisk afdeling. Valutalån Fyn A/S skal efter det oplyste være indtrådt i 2000, men der er ingen dokumentation for en indfrielse af Amtssparekassen Dublin Ltd's tilgodehavende eller blot for en overflytning af lånet til Valutalån Fyn A/S. Der er således ingen dokumentation for et tab som følge af indfrielse. Hertil kommer, at det udover selve fordringens overdra- gelse til Valutalån Fyn A/S også er en nødvendighed, at Amtssparekassens garanti er ændret til fordel for Valutalån Fyn A/S, og dette kan ikke ses at være tilfældet. Som følge heraf kan der ikke konstateres noget tab under den stillede garanti. Det må yderligere tages i betragt- ning, at Valutalån Fyn A/S ubestridt ikke har fremsat "authenticated message" overfor Amtssparekassen Fyn, således som vilkårene for garantien foreskriver.

Ifølge "Multipartite Agreement" havde Amtssparekassen Fyn mandat fra Amtssparekassen Dublin Ltd. til at disponere, men Amtssparekassen Dublin Ltd. var ikke part i denne aftale. Så meget desto mindre er Valutalån Fyn A/S part i aftalen, og Amtssparekassen Fyn har så- ledes savnet mandat til at kalde garantien.

Det er helt nødvendigt, at de juridiske personer holdes adskilt. Amtssparekassen Dublin Ltd. var et selskab med egen ledelse og egne tegningsregler, ganske som det var tilfældet med så- vel Amtssparekassen Fyn A/S og Valutalån Fyn A/S. Hvis man forestillede sig, at der var tale om fysiske personer og ikke selskaber i bankverdenen, ville man næppe være i tvivl om kra- vene til dokumentation. Det gøres gældende, at der må stilles tilsvarende krav i det forelig- gende tilfælde, hvor det også er selvstændige juridiske personer, der handler. Det må yderli- gere tages i betragtning, at Amtssparekassen Dublin Ltd. blev likvideret i 2002/2003. Det er også en mulighed, at Amtssparekassen Dublin Ltd.'s krav mod kommanditisterne er blevet afskrevet i den forbindelse. At kravet eksisterer, er sagsøgernes bevisbyrde.

Det er ubestrideligt, at de to skibe var ejet af de to Bahamas-selskaber. Efter sin udtræden som direktør i ejerselskaberne den 18. juni 1999 efterspurgte Jan Sørensen i et brev til advo- kat Sarah Lobosky ejerskabet til aktierne i Bahamas-selskaberne, og Sarah Lobosky svarede den 22. juni 1999, at hun oprindeligt troede, at Colcodan ApS havde det formelle ejerskab, men at hun havde fået at vide af Colcodan ApS, at det var kommanditselskaberne, som var formel ejer. Hun sluttede sit svarbrev med at anføre "Please let me know who is the benefi- cial owner is supposed to be. I will then prepare a new undertaking for each Company". Men der blev aldrig udarbejdet nogen ny "undertaking" for nogen af selskaberne. Jan Søren- sen overbragte herefter aktierne til advokat Peter Ringstred med henblik på, at denne skulle få styr på ejerskabet, og Peter Ringsted skrev da også herom til Sarah Lobosky, men der kom aldrig styr på ejerforholdet. Ganske vist skrev Sarah Lobosky den 2. juli 1999 til Jan Sørensen, at kommanditisterne i henhold til den udarbejdede liste var ejere af aktierne, At dette næppe kan være rigtigt, er illustreret ved, at ingen reagerede på Jan Sørensens anmodning om at iværksætte likvidationsbehandling af selskaberne. Det er i hvert fald et indicium på, at ejer- skabet til aktierne ikke er soleklart. Det formelle ejerskab til aktierne ligger selvfølgelig et el- ler andet sted, men der er ingen orden i tingene. Og når det formelle ejerskab ikke lade sig fastslå, brister forudsætningerne for at deltage i projektet. Hvis Jan Sørensen havde vidst, at kommanditselskaberne ikke ejer skibene, havde han ikke påtaget sig en medhæftelse for et lån på USD 1.150.000. Det gøres gældende, at kommanditselskaberne ikke har grundlag for at indkræve resthæftelsen, når selskaberne ikke ejer skibene. Følgelig har Amtssparekassen, hvis ret er afledt af kommanditselskabernes ret, heller ikke grundlag for at kræve resthæftel- sen indbetalt. Jan Sørensens indsigelse kan opretholdes i forhold til Amtssparekassen, der ikke kan hævde at have været i god tro.

Det gøres gældende, at Amtssparekassen har handlet ansvarspådragende ved at modsætte sig den insolvensbehandling af de to Bahamas-selskaber, som Jan Sørensen på egne og Kingsley Investments vegne, svarende til 61 % af anparterne i kommanditselskaberne, an- modede om i telefax af 14. juli 1999. Det fremgik af Morten Mortensens forklaring, at Amts- sparekassen modsatte sig - obstruerede - en insolvensbehandling, som eliminerede mulighe- den for et salg af skibene i fri handel. Denne obstruktion førte til et tab for Amtssparekassen selv, og dette tab førte Amtssparekassen videre til dem, der hæftede for sparekassens tilgo- dehavende.

Det er en kendt sag, at salg på tvangsauktion ikke er en optimal måde at sælge på. Det var det heller ikke i dette tilfælde, hvor begge skibe blev solgt for et samlet beløb på USD 600.000. Dette beløb skal holdes op imod de foreliggende vurderinger, som alle, både de, der var to år gamle, og de, der lå kort tid før tvangsauktionen (30. juni 1999: DKK 10.100.000 og USD 1.100.000 og 28. juli 1999: DM 1.850.000, svarende til lidt over 1 mio. USD), lå betydeligt højere end salgsprisen på auktionen. Det fremgik da også af brevet af 26. juni 1999 fra Afri- can Services DK A/S, moderselskabet til den senere auktionskøber, at der under normale omstændigheder kalkuleres med, at et tvangssalg indbringer 65 % af skibenes vurderinger. Det fremgik af Peter Schaumburg-Müllers forklaring, at det var almindeligt antaget, at værdien af de to skibe lå lige over beløbet i henhold til 1. prioriteten, dvs. USD 1.150.000. Efter tvangsauktionen afslog tvangsauktionskøber et tilbud på køb af skibet Vega på USD 500.000, idet man mente at kunne sælge skibet for USD 600.000. Der kan ikke være tvivl om, at ski- bene i fri handel kunne være solgt for et beløb, som havde medført, at Amtssparekassen ikke havde haft en restfordring.

Det er ikke godtgjort, at skibene var i dårlig stand. Det fremgår tværtimod af sagens oplys- ninger, at det tekniske management fra Bertling havde været tilfredsstillende. Der kan ikke lægges vægt på Jens Knudsens notat, som er udarbejdet til brug for sagen på opfordring fra advokat Peter Ringsted. Jens Knudsen er bankmand uden forstand på skibe. Efter tvangs- auktionen var begge skibe ude at sejle efter meget kort tid, og begge skibe sejler den dag i dag.

Sammenfattende gøres det gældende, at skibene kunne være solgt for et væsentligt højere beløb under en likvidationsprocedure, som imidlertid blev obstrueret af Amtssparekassen. Det tab, som opstod i den anledning, bør rimeligvis ikke kunne væltes over på kommanditi- sterne. Det er ikke i dag muligt at foretage syn og skøn.

Det gøres gældende, at budsummen stod i åbenbart misforhold til skibenes værdi. Retsple- jelovens § 578 finder ikke direkte anvendelse, men må kunne anvendes analogt. Det må læg- ges til grund, at begge panthavere havde en interesse i et lavt bud. Denne interesse blev bl.a. varetaget ved, at den hollandske advokat, Van der Velden, der var antaget af Amtssparekas- sen, åbent fortalte om den forventede budgivning fra 2. prioriteten. Hvis fordringen ned- sættes efter retsplejelovens § 578, således at den reguleres i forhold til skibenes værdi, er der ingen resthæftelse af føre videre mod kommanditisterne.

Det gøres yderligere gældende, at budaftalen mellem de to panthavere, hvorefter 2. priori- teten ville byde 1. prioriteten hjem, må anses som et uigenkaldeligt tredjemandsløfte, som Jan Sørensen kan støtte ret på. Det må lægges til grund, at advokat Van der Velden meldte aftalens indhold ud i en bredere kreds, og Jan Sørensen handlede i tillid til denne aftale. Un- der disse omstændigheder må Jan Sørensen kunne støtte ret på aftalen.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøgerne i henhold til det med Fionia Bank indgåede forlig til fuld og endelig afgørelse af Fionia Banks tilgodehavende har betalt 1.816.421,50 kr. og dermed subrogeret i bankens tilgodehavende hos Jan Sørensen. Fionia Bank er på denne måde med andre ord blevet fuldt indfriet. Det krav, som de tre sag- søgere kan føre videre mod Jan Sørensen, er således et regreskrav. Som regres skal de tre sagsøgere naturligvis ikke have ca. 1,1 mio. kr., som påstået. Kommanditisterne hæfter soli- darisk, og det ville være i strid med de helt grundlæggende principper for hele projektet, hvis nogle af kommanditisterne kunne opnå en berigelse på en andens bekostning. Ved op- gørelsen af den subsidiære påstand skal Jan Sørensen endvidere godskrives de 239.700 kr., som han via sit depot allerede har betalt.

Rettens bemærkninger

Indfrielse af udlandslån Det er ubestridt, at der lå stempelmæssige overvejelser til grund for etableringen af kom- manditselskabernes udlandslån i 1998 på USD 1.150.000 hos Amtssparekassen Dublin Ltd. Det er endvidere ubestridt, at Amtssparekassen Dublin Ltd.'s virksomhed lukkede ned om- kring år 2000 som en følge af en ændring af stempelafgiftsreglerne, og at selskabet efterføl- gende blev afviklet i 2002/2003. Der er efter Morten Mortensens forklaring ingen grund til at betvivle, at der i forbindelse med lukningen af aktiviteterne skete en generel overførsel af selskabets udlån til det koncernforbundne, danske selskab Valutalån Fyn A/S. Der foreligger ikke bilag i form af f.eks. en overførselsnota eller udskrift af kontobevægelser, der kunne do- kumentere en overførsel af kommanditselskabernes udlandslån til Valutalån Fyn A/S, men når det ovenfor anførte sammenholdes med, at valutalånenummeret (0729 000 0019437) hos Amtssparekassen Dublin Ltd. fra etableringstidspunktet og frem og valutalånenummeret hos Valutalån Fyn A/S i den fremlagte afregningsnota af 24. august 2000 er det samme, og at der ikke ses at være beløbsmæssige uoverensstemmelser eller foreligge andre unøjagtighe- der, kan det lægges til grund, at kommanditselskabernes udlandslån blev overført fra Amts- sparekassen Dublin Ltd. til Valutalån Fyn A/S.

Restgælden på udlandslånet hos Valutalån Fyn A/S androg ifølge afregningsnotaen af 24. august 2000 USD 303.508,66, efter at en første afregning fra tvangsauktionen i Holland var godskrevet lånet. Dette beløb, som i størrelsesmæssig henseende er uomtvistet, blev - om- vekslet til danske kroner - ifølge Amtssparekassen Fyns "Nota udlandslån" af 15. november 2001 med valørdato den 19. november 2001 trukket på kommmanditselskabernes konto hos Amtssparekassen Fyn og overført til Valutalån Fyn med henvisning til "Deres udlandslån", som herefter angaves at være "indfriet".

Under hensyn til det anførte og idet de af Jan Sørensen påberåbte omstændigheder, herun- der det forhold at der i Amtssparekassen Fyns indfrielsesmeddelelse af 15. november 2001,"Nota udlandslån", ikke er henvist til Valutalån Fyns valutalånenummer (0729 000 0019437), ikke på afgørende måde findes at kunne ændre vurderingen, lægges det ved sa- gens afgørelse til grund, at Amtssparekassen Fyn i henhold til sin garantiforpligtelse har ind- friet restgælden på kommanditselskabernes udlandslån, og at det overførte beløb er trukket på kommanditselskabernes konto hos Amtssparekassen Fyn.

Jan Sørensens øvrige anbringender under hovedforhandlingen Aktierne i de to Bahamas-selskaber, Sirius Shipping Ltd. og Vega Shipping Ltd., var udstedt som "bearer shares" (ihændehaveraktier). Aktierne blev pr. 28. juni 1999 af Jan Sørensen, der på dette tidspunkt havde aktierne i hænde på sin private bopæl, overgivet til advokat Peter Ringsted, som herefter opbevarede dem på kommanditisternes vegne i forhold til disses an- dele af tegnede anparter, for Jan Sørensen vedkommende 31 %. Dette modsvarede komman- ditselskabernes vedtægter, pkt. 5.2, hvorefter aktierne "skal ejes af kommanditisterne efter samme forhold som kommanditselskabet". Den uklarhed om ejerskabet til aktierne, som der efter den fremlagte korrespondance med advokat Sarah Lobosky på Bahamas måtte have været, blev korrigeret ved advokat Peter Ringsted korrespondance med advokat Sarah Lo- bosky i telefaxer af henholdsvis 30. juni og 2. juli 1999. At omstændighederne omkring ejer- skabet til aktierne i de to Bahamas-selskaber, som ejede de to skibe, skulle kunne anses for en bristende forudsætning for Jan Sørensens deltagelse i projektet, og at kommanditselskaberne skulle savne grundlag for at indkræve kommanditisternes resthæftelse, er på denne bag- grund ikke godtgjort.

Tilsvarende har Jan Sørensen ikke godtgjort rigtigheden af sit anbringende, hvorefter Amtsparekassen Fyn skulle have handlet ansvarspådragende ved at have modsat sig en in- solvensbehandling af de to Bahamas-selskaber.

Jan Sørensen har endvidere ikke med henvisning til tvangsauktionssalget af de to skibe godtgjort noget grundlag for, at kravet mod ham skal bortfalde, hvilket tilsvarende gør sig gældende med hensyn til henvisningen til panthavernes budaftale, som Jan Sørensen, der ikke var part i og ikke havde set aftalen, efter det foreliggende ikke kan støtte ret på. Det be- mærkes, at retsplejelovens § 578 ikke finder hverken direkte eller analog anvendelse i det fo- religgende tilfælde, hvor Amtssparekassen som ufyldestgjort panthaver ikke var højestby- dende på tvangsauktion. Uanset at det herefter ikke for resultatet er nødvendigt, at retten vurderer, om salgspriserne, som hævdet af Jan Sørensen, på tvangsauktionen stod i misfor- hold til skibenes værdi på auktionstidspunktet, finder retten dog ex tuto anledning til at be- mærke, at et sådant misforhold ikke på det foreliggende grundlag kan anses for dokumente- ret.

Da retten under hensyn til det ovenfor anførte ikke har kunnet tiltræde nogen af de anbrin- gender, som Jan Sørensen har gjort gældende til støtte for sin principale påstand om frifin- delse, tages denne påstand ikke til følge.

Jan Sørensens subsidiære påstand Under hensyn til sagsøgernes forligsaftale af 13. juni 2007 med Fionia Bank A/S sammen- holdt med det indbyrdes hæftelsesforhold mellem kommanditisterne og realisationen af det af Jan Sørensens stillede depot, svarende til en kontantværdi på 239.200 kr., tages Jan Søren- sens subsidiære påstand, som i beregningsmæssig henseende er ubestridt, til følge. Sagsø- gerne har herefter krav på betaling af 564.715,24 kr., der efter det foreliggende forrentes fra den 19. november 2001, hvor Amtssparekassen Fyn i henhold til sin garantiforpligtelse fore- tog indfrielse af kommanditselskabernes udlandslån.

Sagsøgernes påstande 2 og 3

Jan Sørensen har taget bekræftende til genmæle med hensyn til sagsøgernes påstande 2 og 3, og der gives derfor dom i overensstemmelse med disse.

Sagsomkostninger I henhold til forligsaftalen med Fionia Bank A/S skulle sagsøgerne ikke betale sagsomkost- ninger til Fionia Bank A/S, og sagsøgerne overtog i forhold til Jan Sørensen "eventuelt ansvar for sagsomkostninger". Herefter samt når henses til sagens øvrige omstændigheder, herun- der karakteren af dokumentationen for udlandslånets indfrielse under Amtssparekassen Fyns garantiforpligtelse, finder retten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Jan Sørensen betaler inden 14 dage til sagsøgerne Henrik Stilov, Jean Becker og Sø- ren Knudsen 564.715,24 kr. med procesrente fra den 19. november 2001.

Jan Sørensen tilpligtes at anerkende, at Fionia Bank A/S har været berettiget til at realisere og at lade sig godskrive til nedskrivning af Jan Sørensens gæld til Fionia Bank A/S det før reali- sationen hos denne beroende depotnr. 26612004 samt indlånskontonr. 0777-824-56-35339.

Jan Sørensen tilpligtes at anerkende, at den af Retten i Middelburg, Holland, den 30. septem- ber 1999 iværksatte arrestforretning mod auktionsprovenu fra de samme dag ved pågæl- dende domstol gennemførte tvangsauktioner over KML M/V Sirius og KML M/V Vega har været ubeføjet.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til nogen anden part.

Aksel Gybel Claus Forum Petersen John Tyrrestrup

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt europæisk selskabsregister

EU landene er gået sammen om at lancere et nyt europæisk selskabsregister, der gør det muligt at søge ...»

Nu skal din virksomhed også registrere sine reelle ejere

Lovændring Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven, der medfører at virksomheder ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Annullering af Warrants

HØJESTERETSDOM – ANNULLERING AF WARRANTS Resumé Ikke krav på erstatning som følge af annullering af ...»

privilegeret krav på provision i konkursboet.

Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat »

Vi er medlemmer af