kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Samarbejde om transporter

Resumé

Om West Frakt AS har et tilgodehavende hos DFDS Transport A/S i forbindelse med parternes samarbejde om transporter mellem Danmark og Norge, herunder om kravet er forældet, eller om DFDS Transport har anerkendt at skylde West Frakt beløbet

Dom i sagen H-65-03 

West Frakt AS
(Advokat Martin Hektor ved advokatfuldmægtig Cathrine Helding)
mod
DFDS Transport A/S
(Advokat Zygmunt S. Auster ved advokat Anders Zoëga Hansen)

Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om West Frakt AS har et tilgodehavende hos DFDS Transport A/S i forbindelse med parternes samarbejde om transportydelser mellem Danmark og Norge, herunder om kravet er forældet. Endvidere er det et spørgsmål om DFDS Transport A/S har anerkendt at skylde West Frakt AS beløbet.

West Frakt AS har nedlagt påstand om at DFDS Transport A/S skal betale modværdien af NOK 147.428,89 i DKK med tillæg af procesrente fra den 2. august 2002.

DFDS Transport A/S (DFDS) har nedlagt påstand om frifindelse.


- 2 -

Sagen er anlagt ved retten i Brøndbyerne og er ved rettens beslutning af 11. juni
2003 oversendt til Sø- og Handelsretten under henvisning til retsplejelovens § 9,
stk. 5.

Sagens omstændigheder
West Frakt og DFDS, der begge er transportvirksomheder, indgik i 1999 en sam-
arbejdsaftale om udveksling af transportydelser i forbindelse med parternes
transporter mellem Danmark og Norge. Målsætningen for samarbejdet var at
tjene penge ved at være blandt de trafikførende mellem Bergen og Danmark og
at have daglige afgange inden år 2000. Om reklamation og forsikring er anført:

"...
REKLAMATIONER
Al reklamationsbehandling vedrørende gods kørt i DFDS regi behandles af
DFDS's centrale reklamationsafdelinger og følger DFDS's rutiner for reklamati-
onsbehandling.

FORSIKRING
Begge parter skal tegne fragtførerforsikring samt forsikring, som dækker gods
omfattet af CMR-loven. Transporterne er omfattet af CMR-loven, også i de tilfæl-
de, hvor en transport udføres inden for eget lands område, når godset dog er
bestemt til at skulle befordre fra et land til et andet.
..."

Indtægter og udgifter i forbindelse med transporterne skulle reguleres gennem
en a meta-opgørelse som var beskrevet i et a meta-oplæg dateret den 8. sep-
tember 1998 hvoraf fremgår:

"...
INDTÆGTER, DER INDSÆTTES I AMETAEN:
Alle indtægter; dog er udlæg af MVA undtaget.

UDGIFTER, DER INDSÆTTES I AMETAEN:
Vognmand/Trucking : Belastes med faktiske nettoomkostninger ...
Færge : Nettorater inkl. ...
Trailerleje/Drop.
: Nettoudgifter incl. forsikring.
Indhentning/Levering : De gensidige accepterede rater. ...
Terminal : Nettoudgifter.
...
Fortoldning :Hvis vi selv udfærdiger fortoldningerne, indsættes


- 3 -

omkostningerne ikke i ametaen.
Transit : Nettoaftaler. Der indsættes ikke transitgebyr.
Co-loads :Omkostningerne fordeles i.h.t. forbrugt plads på bilerne.

ARBEJDSGANG:
Ametaskema fremsendes af DTH til WF umiddelbart efter transporternes afslut-
ning. WF indfører indtægter og udgifter i Norge og skemaerne returneres til
DFDS Løbende og senest den 10. i efterfølgende måned. DFDS færdiggør ame-
taerne og fremsender opgørelse til WF senest den 20.
..."

Samarbejdet mellem parterne var præget af modregninger vedrørende de gen-
nemførte transporter, og samarbejdet ophørte efter West Frakts opsigelse den 1.
oktober 1999.

Ved telefax den 13. april 1999 sendte West Frakt en liste over forfaldne poster i
West Frakts favør til DFDS ved Peder Henriksen. Posterne var opgjort til 603.382
NOK. Der blev henvist til det vedlagte for så vidt angik faktura nr. 609544 og nr.
610871.

Der blev den 20. september 2000 holdt et telefonmøde mellem parterne for at
afklare deres mellemværende. Der er uenighed mellem parterne om indholdet af
og resultatet af dette telefonmøde.

West Frakt sendte en telefax dateret den 6. februar 2001 til DFDS ved Mogens
Ellerbæk:

"...
Vi sender som avtalt utskrifter som spesifiserer saldo i vår favør ­ NOK
147.149,31.

Vi refererer til telefonmøte i september 2000 der vi gikk igjennom de forskjellige
postene og kom til enighet om beløpene.

Ovennevnte saldo fremkommer etter våre korrigeringer, vi har ikke hørt noe
siden.

Saldo bes avstemt snarest slik at vi endelig kan få saken ut av verden.
..."


- 4 -

Da parterne ikke har kunnet blive enige om hvorvidt West Frakt har et tilgode-
havende og i givet fald hvilket beløb, sendte West Frakt rentepåkrav dateret den
2. juli 2002. Selskabet indgav stævning den 30. august 2002.

DFDS har fremlagt bilag over modregningskrav opgjort til 133.265,93 DKK. Kra-
vet omfatter to fakturaer nr. CG 609544 og nr. CG 610871 dateret henholdsvis
15. februar 1999 og 16. februar 1999.

Faktura nr. CG nr. 609544 der omfattede transport af klipfisk, vedrører toldud-
læg, sikkerhedsstillelse og provision for i alt 111.444,09 DKK.

Faktura nr. CG 610871 der omfattede transport af frossen torsk, vedrører sik-
kerhedsstillelse og provision for i alt 21.821,84 DKK. Modregningskravet gøres
gældende til kompensation såfremt det af West Frakt påståede tilgodehavende
ikke er forældet.

West Frakt bestred at skylde beløbene. West Frakt afviste ved brev af 18. febru-
ar 1999 faktura nr. CG 609544 som blev returneret til DFDS. Det fremgår blandt
andet af brevet at

" Bilen KF-58653 som De viser til seilte helt korrekt med fergen fra Oslo til Kø-
benhavn med gjennemgang Rødby pr 27.02.98.

Det ble også som vanlig advisert til fortolling/ankommst v/København.

Eneste henvendelse vi fikk fra Dem i sakens anledning var fax pr. 28.05.98.
Der ble det etterlyst faktura som ble ønsket sendt til Dem pr. fax.

Denne ble sendt Dem pr fax fra oss 29.05.98 klokken 09.56. 1 Stk. faktura fra
Jangaard Export A/S med faktnr 980141.

Vi har etter dette aldri mottatt noen forespørgsler fra Dem.
Dette må i såfall være rettet direkte til vår kunde Jangaard Export AS, i Ålesund.

Vi ber Dem derfor ... rette eventuelt Deres krav/henvendelse direkte til Jangaard
Export ..."

West Frakt afviste også faktura nr. CG 610871 ved påtegning af fakturaen "Sist
vi lastet for Scanfood var 525 cll frossen ørret 14/8-98" underskrevet af Sindre
Larsen.


- 5 -


Parterne er enige om at retten skal tage stilling til om West Frakts krav henhører
under CMR-loven, og om kravene i givet fald er forældet. Retten skal endvidere
tage stilling om DFDS' modkrav kan gøres gældende til kompensation hvis West
Frakts krav ikke er forældet, jf. retsplejelovens § 253. Retten tager i denne dom
således ikke stilling til opgørelsen af West Frakts krav som fremgår af en større
mængde bilag, herunder støttebilag.

Forklaringer
Sindre Larsen har forklaret at han siden 1991 har været daglig leder af West
Frakt. Samarbejdet med DFDS går flere år tilbage. Efter a meta-aftalen skulle
der ske afregning i henhold til a meta-opgørelse med deling af indtægter og ud-
gifter, men det skete ikke. Når transporterne var gennemført, blev skemaerne
udfyldt og sendt til DFDS. Herefter gik der 4-5 måneder før DFDS sendte en en-
delig opgørelse vedrørende hver opgave. West Frakts kontaktperson hos DFDS
var Jan Jensen.

Samarbejdet med DFDS ophørte da det uden ordentlig styring var uoverskueligt.
Endvidere tabte West Frakt penge på samarbejdet. West Frakt opsagde aftalen
den 1. april 1999 med virkning fra den 1. oktober 1999.

På telefonmødet i september 2000, hvori deltog Laila Winsjansen, Jan Jensen,
Steen Hermansen og Lis Bregendahl, skulle de have den afsluttende saldo på
plads. Samarbejdet var ophørt for et år siden, og Jan Jensen skulle tiltræde en
ny stilling hos DFDS. Jan Jensen sagde at man måtte give og tage, og West
Frakt afskrev omkring 30.000 NOK således at saldoen i deres favør blev ned-
skrevet til ca. 147.000 NOK.

Alle var enige om resultatet, og at mellemværendet hermed kunne afsluttes.
West Frakt rykkede senere for betaling, men da var Jan Jensen og øvrige centra-
le personer hos DFDS flyttet hvorfor en afslutning ikke lod sig gøre.

DFDS sendte mange fakturaer der var forkerte eller ikke vedrørte samarbejdet.
Påtegningen på faktura nr. 610871 der blev returneret til DFDS, er udtryk for
West Frakts indsigelse mod fakturaen. Den sidste transport for Scanfood fandt
sted i august 1999. Man kan ikke komme med en faktura vedrørende et toldud-
læg et halvt år efter. Faktura nr. 609544 der blev returneret til DFDS, vedrører
toldudlæg i forbindelse med transport af fisk. Norge er ikke medlem af EU, men
da der ikke er told på klipfisk, skal der ikke betales toldudlæg ved disse trans-
porter. DFDS stod for fortoldningen.


- 6 -


Peder Henriksen var fragtchef for København og havde intet med DFDS i Horsens
at gøre. West Fragt aftalte aldrig fragt eller transport med DFDS i København.
Peder Henriksen foretog kun fortoldning af transporter efter aftale og ikke som
led i samarbejdsaftalen.

West Frakt opkrævede ikke sit tilgodehavende med det samme efter telefonmø-
det fordi de skulle korrigere beløbet og sende en endelig opgørelse til DFDS i
Horsens. Men West Frakt hørte ikke noget.

Vidnet mødte i påsken 2003 tilfældigt Jan Jensen og talte med ham om sagen.
Jan Jensen sagde at 90% af det som West Frakt gjorde gældende, var rigtigt.

Laila Winsjansen har forklaret at hun har været ansat i West Frakt siden 1993
med ansvar for regnskab.

Når hun modtog en faktura som skulle afvises, tog hun en kopi og returnerede
originalfakturaen til DFDS. DFDS gjorde ikke indsigelser mod afvisningerne af de
to omhandlede fakturaer, men DFDS har reklameret over andre fakturaer som
West Frakt har afvist.

Hun deltog i telefonmødet i september 2000 hvor man gennemgik alle poster på
leverandør- og kundekontoen. Man lavede den endelige opgørelse som parterne
var enige om. Vidnet har ikke drøftet mellemværende med DFDS på et andet
tidspunkt end under telefonmødet.

Hun sendte telefaxen med bilag dateret den 6. februar 2001. At " Saldo bes
avstemt" var en henvisning til at DFDS nu skulle afslutte samarbejdet i forhold til
den aftalt korrigerede opgørelse, og at DFDS skulle overføre det skyldige beløb
til West Fragt. DFDS har ikke reklameret over opgørelsen. Korrektionerne var
foretaget efter parternes aftale, men hun kunne jo have lavet en fejl hvorfor hun
ville fremprovokere en betaling fra DFDS.

West Frakts månedsopgørelser blev sendt til DFDS, men der kom ingen tilbage-
melding fra DFDS.

Jan Jensen har forklaret at han har været ansat i DFDS i 22 år. Han er nu ansat
hos DFDS i Norge.


- 7 -

DFDS i Horsens havde ansvaret for trafikken på Norge og en del andre transpor-
ter. Stabsfunktionerne lå dog i København. I perioden 1995 ­ 1999 havde vidnet
ansvaret for Norge og var ansat i DFDS i Horsens.

Han var med til at indgå samarbejdsaftalen med West Frakt. Aftalen blev indgået
for at få mere struktur på forholdet til West Frakt og for at få opstillet rammer
for udveksling af fragtydelser. Formålet med a meta-aftalen var at lave spillereg-
ler for deling af fortjenesten ved transporterne. Almindelige transportydelser var
en del af samarbejdet. Vognmandsdelen og trækdelen var West Frakts område
(carrier), mens DFDS tog sig af søtransporten og var ofte afsender på kundens
vegne. West Frakts centrale ydelse var at stille biler til rådighed for DFDS. West
Frakt var fragtfører og kørte med fisk fra Norge til Danmark hvorefter DFDS
sendte gods til Norge med bilerne. Samarbejdsaftalen omfattede hele samarbej-
det mellem DFDS og West Frakt, men West Frakt havde en del transporter "på
sidelinjen"

Vidnet deltog i telefonmødet den 20. september 2000. Under mødet anerkendte
han ikke at samarbejdet kunne afsluttes med betaling af ca. 147.000 DKK til
West Frakt. Der blev ikke diskuteret noget saldobeløb. De gennemgik en del
gamle sager, men der var ikke tale om en total clearing af mellemværendet.
Under mødet diskuterede de blandt andet en af West Frakts kunder der var gået
konkurs. Det var DFDS' opfattelse at det var West Frakts risiko. Det var ikke
første gang man havde sådanne drøftelser, man havde tidligere haft rod i sager-
ne. Det var i øvrigt ikke inden for hans beføjelser at opgive et krav på vegne af
DFDS. Ved en senere henvendelse fra Sindre Larsen om sagen henviste vidnet til
sin efterfølger. Han erindrer ikke nærmere om henvendelsen.

DFDS foretog fortoldning for visse kunder. Det var ikke noget DFDS gjorde af sig
selv. DFDS skulle have underretning om at der skulle ske fortoldning. Vedrøren-
de faktura nr. CG 609544 fremgår det at der var tale om fortoldning af fisk. Der
er sket fakturering af West Frakt som fragtfører og som opdragsgiver.

Steen Hermansen har forklaret at han var ansat i DFDS i Horsens fra 1993 til
2004 hvor han havde med trafikafviklingen til Norge at gøre. DFDS i København
tog sig primært af stabsfunktionerne.

Aftalen med West Frakt blev indgået fordi DFDS, Horsens, ikke havde kontor i
Norge, og West Frakt ikke havde kontor i Danmark. Hver part stod for transpor-
terne fra eget område til den andens område.


- 8 -

Samarbejdet var rodet, og det skyldtes begge parter.

Ved telefonmødet den 20. september 2000 kunne man ikke blive enige om en
endelig afslutning af samarbejdet. Man gennemgik forskellige sager hvor der var
problemer. Det var Sindre Larsson og Jan Jensen der talte sammen i telefonen
med medhør, så han og Lis kunne høre med og deltage i gennemgangen af bila-
gene. Det var således ikke et egentligt telefonmøde med flere deltagere.

Han modtog ikke telefaxen fra West Frakt dateret den 6. februar 2001. Det
fremgår af telefaxen at den er sendt til DFDS, attention direktør Mogens Eller-
bæk.

Procedure
West Frakt har anført at grundlaget for parternes samarbejde var a meta-
aftalen. Fragtleverancerne til de respektive kunder var af subsidiær karakter i
det indbyrdes forhold mellem parterne. Forholdet skal som følge heraf ikke be-
dømmes efter reglerne i CMR-loven, og West Frakts krav er derfor ikke forældet.

Hvis de underliggende fragtaftaler findes at være underlagt reglerne i CMR-
loven, gøres det gældende at forældelse blev afbrudt ved DFDS' anerkendelse af
tilgodehavendet. DFDS anerkendte ved telefonmødet i september 2002 West
Frakts tilgodehavende, og det blev senere bekræftet af Jan Jensen at betaling
ville finde sted, jf. Sindre Larssons forklaring herom. DFDS' anerkendelse på te-
lefonmødet afbrød forældelsesfristen i CMR-loven hvorefter tilgodehavendet er
undergivet den almindelige forældelsesregel i 1908-loven.

West Frakts telefax dateret den 6. februar 2001 er en bekræftelse af det der blev
aftalt på telefonmødet. DFDS burde have reklameret over indholdet af telefaxen
hvis man var uenig heri. Det må have stået DFDS klart at West Frakt forventede
tilgodehavendet betalt. DFDS' manglende reklamation gav West Frakt en beret-
tiget forventning om at DFDS ville anerkende gældsforholdet, herunder størrel-
sen af tilgodehavendet.

En eventuel forældelsesfrist er under alle omstændigheder udskudt under hen-
visning til opgørelsesmetoden som fastlagt ved a meta-tillægget. DFDS sendte
ikke opgørelses- og regningsskemaerne rettidigt, og West Frakt havde som følge
heraf ikke mulighed for at forfølge fakturakravene.


- 9 -

Kontoudskrifterne der er fremlagt, er korrigeret i henhold til det ved telefonmø-
det aftalte. DFDS fik allerede den 22. september 2000 de korrigerede udskrifter
som man ikke reklamerede over.

West Frakt bestrider at DFDS har et modkrav. Størstedelen af DFDS' fakturaer er
allerede modregnet i West Frakt tilgodehavende. Kravene i DFDS' fakturaer nr.
609544 og nr. 610871 er fejlagtigt faktureret idet kravene ikke vedrører West
Frakt. Dette har West Frakt meddelt DFDS, og fakturaerne er blevet returneret
til DFDS. DFDS har ikke reageret på afvisningen, og West Frakt har derfor med
rette lagt til grund at der var tale om fejlfakturering.

DFDS har anført at de af West Frakt påberåbte fakturakrav udspringer af aftaler
om vejtransport mellem Norge og Danmark. De påberåbte fakturakrav er derfor
omfattet af CMR-loven, jf. dennes § 1, stk. 1.

Samarbejdsaftalen og det tilhørende a meta-tillæg har ikke den konsekvens at
de påberåbte fakturakrav kommer udenfor CMR-loven. Det fremgår udtrykkeligt
at enhver transport udført af West Frakt er omfattet af CMR-loven. CMR-lovens
bestemmelser er under alle omstændigheder præceptive og kan derfor ikke fra-
viges ved aftale parterne imellem, jf. CMR-lovens § 1, stk. 3.

Det påberåbte tilgodehavende vedrører fakturakrav fra 1999 eller tidligere hvor-
for kravene senest med udgangen af marts måned 2001 var forældet, medmin-
dre West Frakt inden dette tidspunkt enten erhvervede DFDS' erkendelse af kra-
vene eller foretog retslige skridt mod sagsøgte.

Forældelsesfristen er ikke blevet afbrudt eller standset ved West Frakts opnåelse
af DFDS' erkendelse af de af West Frakt påberåbte fakturakrav inden udgangen
af marts måned 2001. Det kan ikke lægges til grund at DFDS på "telefonmødet"
den 20. september 2000 erkendte de af West Frakt påberåbte fakturakrav. Det
kan heller ikke udledes af West Frakts telefax af 6. februar 2001. På mødet den
20. september 2000 erkendte DFDS hverken udtrykkeligt eller stiltiende de af
West Frakt påberåbte fakturakrav. Peder Henriksen deltog ikke i mødet, og man
kunne derfor ikke tage stilling til fakturaer sendt til ham.

Forældelsesfristen er heller ikke afbrudt eller standset ved West Frakts foretagel-
se af retslige skridt mod DFDS inden udgangen af marts måned 2001. De af
West Frakt påberåbte fakturakrav var således forældet ved West Frakts anlæg af
nærværende retssag i august 2002.


- 10 -

West Frakt har bevisbyrden for at forældelsesfristen er afbrudt. Den bevisbyrde
har West Fragt ikke løftet ved de afgivne forklaringer som er modsagt af DFDS'
vidner. For så vidt det er gjort gældende at West Frakts krav er quasi-anerkendt
ved passivitet fra DFDS' side, gør DFDS heroverfor gældende ikke at have ud-
vist passivitet af betydning for sagens spørgsmål og at afbrydelse af forældelses-
frist ikke kan ske ved passivitet.

For det tilfælde at det må lægges til grund at forældelsesfristen blev afbrudt på
telefonmødet den 20. september 2000, gøres det gældende at afbrydelse alene
omfatter krav fra juli måned 1999 eller senere. Fakturakrav fra juni måned 1999
eller tidligere var efter CMR-loven allerede forældet inden afholdelsen af tele-
fonmødet den 20. september 2000. DFDS har ikke accepteret at ville betale for-
ældede fakturakrav.

Endelig gøres det gældende at de af West Frakt påberåbte fakturakrav, i det om-
fang de ikke er forældet, efter de almindelige modregningsregler skal reduceres
med 133.265,93 DKK svarende til summen af fakturaer nr. 609544 og nr.
610871. Fakturaerne vedrører West Frakt og er udstedt i overensstemmelse med
aftaler parterne imellem. De udspringer af deres samarbejdsaftale hvorfor kra-
vene er konnekse og kan modregnes ex tunc. West Frakt har ikke før denne
retssag reklameret over faktura nr. 610871 hvorfor de påståede indsigelser er
fortabt. DFDS har ikke accepteret West Frakts indsigelser mod faktura nr.
609544 hvorfor kravet er opretholdt. West Frakt har ikke løftet bevisbyrden for
at selskabet ikke var rette debitor for kravene. I øvrigt har DFDS opretholdt kra-
vene hvorfor West Frakt ikke kan gøre passivitet gældende.

Rettens bemærkninger
Som anført af DFDS finder retten at fakturakravene vedrører fragtforretninger
der er undergivet CMR-loven. Dette har også været parternes opfattelser således
som det fremgår af deres samarbejdsaftale. Karakteren af a meta-aftalen, her-
under fordelingen af indtægter og udgifter, ændrer ikke herved.

Herefter finder forældelsesreglen i CMR-lovens § 41 anvendelse, og det må læg-
ges til grund som også anført af DFDS at West Frakts fakturakrav var forældet
senest med udgangen af marts måned 2001, medmindre forældelsesfristen for-
inden var afbrudt.

Retten finder ikke at West Frakt ved vidnerne Sindre Larssons og Laila Winsjan-
sens forklaringer om de telefoniske drøftelser den 20. september 2000 og ved
telefaxen af 6. februar 2001 har løftet bevisbyrden for at DFDS har erkendt at


- 11 -

være West Frakt det påståede beløb skyldig således at forældelsesfristen blev
afbrudt. Forklaringerne er imødegået af DFDS, herunder ved Jan Jensens forkla-
ring, og West Frakt har ikke fulgt op på den hævdede enighed før telefaxen af 6.
februar 2001 der blev sendt til Mogens Ellerbæk der ikke deltog i mødet.

Retten finder endvidere ikke at forældelsesfristen er blevet afbrudt som påstået
af West Frakt ved at DFDS ikke skulle have reageret på tilsendte opgørelser,
eller ved at West Frakt på grund af forhold hos DFDS ikke skulle have haft mu-
lighed for at forfølge deres krav.

DFDS skal derfor frifindes for den af West Frakt nedlagte påstand.


Thi kendes for ret:

DFDS Transport A/S frifindes for den af West Frakt A/S nedlagte påstand.

West Frakt A/S betaler til DFDS Transport A/S inden 14 dage 15.000 kr. i sags-
omkostninger.




Benny Jepsen Jens Feilberg Jørgen Gawinetski





(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


r>West Frakt påberåbte fakturakrav var således forældet ved West Frakts anlæg af
nærværende retssag i august 2002.


- 10 -

West Frakt har bevisbyrden for at forældelsesfristen er afbrudt. Den bevisbyrde
har West Fragt ikke løftet ved de afgivne forklaringer som er modsagt af DFDS'
vidner. For så vidt det er gjort gældende at West Frakts krav er quasi-anerkendt
ved passivitet fra DFDS' side, gør DFDS heroverfor gældende ikke at have ud-
vist passivitet af betydning for sagens spørgsmål og at afbrydelse af forældelses-
frist ikke kan ske ved passivitet.

For det tilfælde at det må lægges til grund at forældelsesfristen blev afbrudt på
telefonmødet den 20. september 2000, gøres det gældende at afbrydelse alene
omfatter krav fra juli måned 1999 eller senere. Fakturakrav fra juni måned 1999
eller tidligere var efter CMR-loven allerede forældet inden afholdelsen af tele-
fonmødet den 20. september 2000. DFDS har ikke accepteret at ville betale for-
ældede fakturakrav.

Endelig gøres det gældende at de af West Frakt påberåbte fakturakrav, i det om-
fang de ikke er forældet, efter de almindelige modregningsregler skal reduceres
med 133.265,93 DKK svarende til summen af fakturaer nr. 609544 og nr.
610871. Fakturae


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af