kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Intel Denmark betaler erstatning for aktieoptioner

Resumé

Tidligere funktionær der under sin ansættelse løbende havde fået tidelt aktieoptioner, og som uberettiget var frataget rådigheden over disse, kunne med bindende virkning afgive fiktiv meddelelse om udnyttelse. Ikke passivitet. 

Dom i sagen F4106 

Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for F 
(Advokat Mads Bendix Knudsen) 
mod 
Intel Denmark ApS 
(Advokat Jette H. Ronøe) 

Sagens første spørgsmål er om F (F) som var ansat i Intel Denmark A/S (Intel) indtil den 31. marts 2002, og som som led i ansættelses-forholdet havde fået tildelt en række optioner der gav ret til køb af aktier i Intel Corporation Inc., afgav en for Intel bindende meddelelse om udnyttelse af optioner den 19. december 2003. Det andet spørgsmål er om F der efter Højesterets dom af 23. november 2004 (U 2005.671H) i juni 2005 blev genindsat i aktieoptionsprogrammet, herunder med hensyn til de optioner hvorom han havde afgivet udnyttelseserklæring, har afskåret sig fra at gøre sit krav gældende, fordi han først den 17. januar 2006 over for Intel gjorde gældende at han ønskede optionerne indfriet efter den meddelelse han afgav den 19. december 2003. 

Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for F (IDA) har nedlagt påstand om at Intel til F skal betale 511.700 DKK med procesrente principalt fra den 8. januar 2004, subsidiært fra den 17. februar 2006, mod at F anerkender at Intel er berettiget til at slette de aktieoptioner tilhørende F som F gav meddelelse om udnyttelse af den 19. december 2003 omfattende 5.060 stk. aktieoptioner vedrørende Grant Number 160846 samt 305 stk. aktieoptioner vedrørende Grant Number 554121. 
Påstanden er opgjort som den fortjeneste F ville have haft ved udnyttelsen den 19. december såfremt F på det tidspunkt ikke var blevet frataget rådigheden over optionerne som følge af at han efter afskedigelse ikke længere opfyldte Intels betingelser for at råde over optionerne. De nævnte optioner nåede deres "limit price" den 26. december 2003, 29. december 2003 og 7. januar 2004 som ville være købsdatoen efter optionsprogrammet og samtidig salgsdatoen for aktierne. F har gjort sit rentekrav gældende fra dagen efter den sidste dato. 

Intel der ikke har indvendinger mod den beløbsmæssige opgørelse af påstanden, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb og fra en senere dato. 

Sagsfremstilling 
F blev ansat den 1. februar 1990 i Dataco A/S som ændrede navn til Intel Denmark ApS efter at Intel Corporation Inc. havde købt selskabet. F fik som led i ansættelsesforhol det tildelt aktieoptioner i Intel Corporation Inc. Det var bl.a. et vilkår i aktieoptionsprogrammet at en fratrådt medarbejder inden 90 dage efter fratrædelsen skulle udnytte modnede aktieoptioner, ellers ville optionerne bortfalde. F kunne som andre medarbejdere ved personlig henvendelse eller gennem netadgang hos Intels optionsadministrator UBS afgive købs og salgsordrer med henblik på udnyttelse af de tildelte aktieoptioner. Den 20. august 2001 blev F afskediget med fratræden den 31. marts 2002. For F betød det i henhold til det nævnte vilkår at han senest den 28. juni 2002 skulle udnytte sine aktieoptioner. Der var uenighed mellem HK og IDA på den ene side og Intel på den anden side om Intels adgang til at udelukke afskedigede medarbejdere fra at deltage i optionsprogrammet. HK anlagde sag for to medlemmer. Sø og Handelsretten afsagde dom i sagen den 22. august 2003. Højesteret afsagde dom den 23. november 2004 (UfR 2005.671H, Intelsagen), jf. nedenfor. 

Mens sagen verserede ved Sø & Handelsretten, drøftede IDA og Intels advokat Jette Ronøe forskellige problemer vedrørende godt 100 tidligere ansatte fra Intel der alle var medlemmer af IDA. I juli 2002 anlagde IDA 3 prøvesager ved Sø og Handelsretten om en række spørgsmål i forbindelse med at de ansattes udnyttelse af optioner. Sø og Handelsretten afsagde dom den 20. juni 2006. Dommen blev anket til Højesteret. 

Under forhandlingerne i 2002 i forbindelse med parternes drøftelser af udvælgelsen af prøvesagerne diskuterede man et spørgsmål om hvordan de ansatte kunne sikre sig bevis for på hvilket tidspunkt de ville have udnyttet optionerne hvis de fik medhold i at Intels begrænsninger var ugyldige. 

Ved brev af 30. april 2002 fra IDA´s advokat Tine Vuust til Intels advokat Jette Ronøe anmodede IDA om at Intel gav afkald på at gøre forældelses og passivitetsindsigelse gældende vedrørende de krav der vedrørte aktieoptionsaftalerne for et antal medlemmer af IDA, heriblandt F. Det fremgik videre af brevet: 

"... 

I henhold til de meddelte opsigelser er langt de fleste af de tidligere medarbejdere på nuværende tidspunkt afskåret fra at udnytte flere af de tildelte optioner. Med henblik på opgørelse af et eventuelt senere erstatningskrav i anledning heraf, påtænker jeg at opfordre dem til på trods heraf at meddele Dem, såfremt der inden optionernes ordinære udløb måtte indtræde et tidspunkt, hvor den pågældende ville have udnyttet optionerne og eventuelt solgt de herved erhvervede aktier, såfremt man havde haft mulighed herfor. 

Jeg går ikke ud fra, at De har indvendinger mod en sådan fremgangsmåde, men hører gerne, om De har forslag til den praktiske gennemførelse heraf, fx således at meddelelserne ikke tilgår Dem personligt, men eventuelt en person hos Intel eller en bestemt mailadresse. 
..." 

Brevet blev ikke skriftligt besvaret, men parterne havde løbende telefonisk kontakt med drøftelse af en suspensionsaftale og bevissikringsspørgsmålet mv. I brev af 25. juni 2002 til advokat Jette Ronøe rykkede advokat Tine Vuust for svar på sit forslag af 30. april 2002. 

Den 28. oktober 2002 sendte advokat Tine Vuust følgende email til IDA's sagsbehandler Asger Tue Pedersen: 

"... 
Det slår mig lige, at jeg måske ikke fik videregivet oplysningerne fra Jette Ronøe om hendes svar på vores "ageren som om":"Intel vil ikke administrere en sådan ordning ­ det har de ingen forpligtelse til!" Hertil svarede jeg, at jeg sådan set var ligeglad med administrationen ­ jeg skulle bare have en mailadresse, som klienterne kunne sende deres mails til, og hvis hun ikke gav mig nogen, var jeg nødsaget til at oplyse hendes mailadresse. Det havde hun ingen bemærkninger til, så det må blive sådan! 

Jeg er ved at brygge på en standardskrivelse i forbindelse med udsendelse af suspensionsaftaler ­ heri synes jeg det er naturligt at omtale "ageren som om" ­ fremgangsmåden. ..." 

Asger Tue Pedersen svarede ved email af 29. oktober 2002 bl.a.: 

"... 
Som du nok allerede ved, synes jeg i øvrigt vi skal sende en bekræftelse til Ronøe på hendes afvisning af at bidrage positivt til et fornuftigt system, der kan sikre en nem måde at opgøre krav på, og meddele hende hvilken nødløsning vi så må vælge. 
..." 

Den 31. oktober 2002 sendte advokat Tine Vuust brev til advokat Jette Ronøe i forlængelse af en telefonsamtale af 23. oktober 2002 der især drejede sig om indholdet af suspensionsaftalerne i forhold til de allerede anlagte prøvesager i juli 2002. Det fremgår blandt andet af brevet: 

"... 
I relation til fastsættelsen af størrelsen af et eventuelt erstatningskrav som mine klienter måtte have mod Intel Denmark ApS, har De over for mig tilkendegivet, at Intel Denmark ApS ikke ønsker at medvirke til et system, der kan sikre en smidig måde at opgøre kravet på. I konsekvens heraf kan jeg til Deres orientering oplyse, at jeg har opfordret mine klienter til ­ i det omfang mine klienter vil agere som om, de havde haft mulighed for at udnytte allerede tildelte optioner ­ at afgive meddelelse direkte til Dem om udnyttelsestidspunkt og markedskurs for de pågældende optioner. ...". 

Brevet blev ikke skriftligt besvaret. Parterne forhandlede videre om indgåelse af suspensionsaftaler. I januar 2003 nåede parterne til enighed om indholdet af disse aftaler. For så vidt angår F, blev suspensionsaftalen underskrevet mellem ham og Intel henholdsvis den 3. og 10. januar 2003. 

Suspensionsaftalen mellem F og Intel har følgende indhold: 

"... 
1. Nærværende aftale er indgået i relation til det af F fremsatte krav mod Intel Denmark ApS på aktieoptioner samt heraf afledte krav i form af erstatning, feriegodtgørelse m.v., jf. nedenfor pkt. 3. 

2. Formålet med nærværende aftale er at suspendere fristen for et eventuelt sagsanlæg af F mod Intel Denmark ApS indtil der foreligger endelig dom eller forlig i følgende sager: 

IDA som mandatar for A mod Intel Denmark ApS (F002102) 
IDA som mandatar for B mod Intel Denmark ApS (F002202) 
IDA som mandatar for C mod Intel Denmark ApS (F002302) 

3. Intel Denmark ApS frafalder i relation til spørgsmålet om retten til aktieoptioner og ethvert afledet krav, herunder blandt andet feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse, pensionsbidrag og renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser, samt i relation til eventuel deltagelse i SPPordning, enhver indsigelse om forældelse, passivitet eller fristoverskridelse, i det omfang disse ikke allerede måtte være indtrådt. 

4. Efter at der er faldet dom/indgået forlig i samtlige de under pkt. 2 nævnte sager, har F en frist på 3 måneder til at udtage en eventuel stævning mod Intel Denmark ApS. 
..." 

Den 21. oktober 2003 sendte Carsten Haubjerg, der er en tidligere medarbejder hos Intel i samme situation som F, en email til advokat Jette Ronøe angående "ageren som om" i relation til sine aktieoptioner. Den lød således: 

" Som tidligere medarbejder i Intel Denmark ApS er jeg ­ på grund af usikkerheden om status på mine resterende Intel aktieoptioner ­ blevet opfordret til at agere under antagelsen af, at jeg har fuld råderet over disse, med henblik på at sikre rene linjer når en afklaring har fundet sted. 

..." 

Advokat Jette Ronøe besvarede mailen samme dag: 

"... 
Jeg skal for en god ordens skyld bemærke, at jeg hverken kan eller vil registrere flere hundrede medarbejderes ønske om at udnytte eventuelle aktieoptioner og heller ikke har noget mandat hertil. Dette er tidligere meddelt IDA og IDA´s advokat. Jeg skal derfor bede Dem om at rette henvendelse til IDA. 
..." 

Advokat Jette Ronøes svar blev sendt videre til IDA´s advokat, Bo Lauritzen, der den 31. oktober 2003 skrev til Jette Ronøe: 

"... 
Når Ingeniørforeningen i Danmark har instrueret medlemmerne om at give meddelelse til Dem, skyldes det alene hensynet til, at den efterfølgende tvist om tabsopgørelsen herved undgås. 

Min klient vil naturligvis bestræbe sig på, at den valgte fremgangsmåde ikke er til gene for Dem eller Deres klient. De er derfor velkommen til at angive en særlig emailadresse, eventuelt hos Deres klient, hvortil meddelelser om udnyttelse kan sendes, blot De er indforstået med, at en meddelelse til denne adresse fikserer udnyttelsestidspunktet. 

Såfremt De ikke mener Dem i stand til at håndtere dette, vil Ingeniørforeningen i Danmark være indstillet på at instruere medlemmerne om, at de fremover blot skal sende disse meddelelser om udnyttelsestidspunkter til Ingeniørforeningen, men dette forudsætter naturligvis, at De indvilliger i ikke efterfølgende at bestride udnyttelsestidspunkterne, som Ingeniørforeningen i Danmark på grundlag af de modtagne email ligger til grund for tabsopgørelsen. 
..." 

Den 19. december 2003 sendte F en email til advokat Jette Ronøe med følgende indhold: 

"... 
Jeg skal hermed afgive GTC (Goodtocancled [cancelled] ­ indenfor 30 dage) ordre på følgende optioner i forbindelse med Intel Denmark ApS aktieoptionsprogram, jævnfør suspensionsaftalen ("ageren som om"). 

.... 
Jeg beder venligst om kvittering for modtagelsen, samt en tilkendegivelse af, om den anførte måde at "ageren som om" opfylder de krav som måtte forventes ifølge suspensionsaftalen. 
..." 

Advokat Jette Ronøe svarede samme dag: 

"Jeg hverken kan eller vil som advokat modtage købsordrer. Du bedes rette henvendelse til IDA. 
..." 

F sendte endnu en email til Jette Ronøe samme dag. Ordlyden var den samme som den tidligere mail, men med følgende tilføjelse: 

"Som supplement til tidligere fremsendte mail, skal jeg tillige oplyse, at de pågældende optioner ønskes solgt med det samme." 

Advokat Jette Ronøe besvarede denne email således: 

"Ret venligst henvendelse til IDA! Meddelelsen vil ikke blive opbevaret!!!" 

Ved brev af 15. januar 2004 meddelte advokat Jette Ronøe advokat Bo Lauritzen at Intel var af den opfattelse at problemet omkring udnyttelsesmeddelelser ikke var Intels. Hun foreslog at IDA selv antog en uvildig tredjemand til at forestå administrationen. En sådan ordning blev ikke etableret. Den 11. februar 2004 meddelte advokat Bo Lauritzen advokat Jette Ronøe at man ud fra det foreliggende ikke ville ændre instruksen til IDA´s medlemmer. Den 23. november 2004 afsagde Højesteret dom i den sag som HK som mandatar for to medlemmer havde anlagt mod Intel. De to medlemmers påstande om at Intel skulle anerkende at de havde krav på udnyttelse af nærmere angive optioner mv., blev taget til følge. 

I begrundelsen anførte Højesteret bl.a.: 

"Det er ved Højesterets dom af 11. marts 2004 (UfR 2004 s. 1480) fastslået, at aktieoptioner har en økonomisk værdi på tildelingstidspunktet, og at de ved anvendelsen af funktionærlovens § 17 a må anses for erhvervet på tildelingstidspunktet. Dette gælder, uanset om en aktieoption tildeles bagudrettet for en allerede udført præstation eller fremadrettet i personalefastholdelsesøjemed, eller om tildelingen er begrundet i en kombination af disse hensyn. På den baggrund finder Højesteret, at det følger af analogien af funktionærlovens § 17 a, jf. § 21, at Randall Scott Ward og Steen Frost ikke som følge af deres fratræden kan fratages de aktieoptioner, som de havde fået tildelt. De forannævnte betingelser i optionsaftalens pkt. 7 om bortfald af ikke modnede optioner ved fratræden og om udnyttelse af modnede optioner inden 90 kalenderdage må derfor tilsidesættes som ugyldige" 

I fortsættelse af drøftelser imellem parterne om genindsættelse af de tidligere ansatte i deres 
rettigheder med hensyn til optioner skrev advokat Jette Ronøe den 30. marts 2005 til IDA´s 
advokat, nu Søren Narv Pedersen: 

"... 
Jeg kan oplyse, at der i øjeblikket arbejdes på at kunne komme tilbage med, hvorledes en genindsættelse praktisk skal foregå, herunder med hensyn til tildeling af adgangskoder mv. Jeg forventer at kunne vende tilbage hermed indenfor ca. 14 dage. Såfremt Deres klient ønsker at udnytte optioner i henhold til optionsprogrammet inden da, bedes De give meddelelse hertil. 
..." 

Ved brev af 21. april 2005 til Søren Narv Pedersen meddelte advokat Jette Ronøe navnene på et antal tidligere ansatte hos Intel, herunder F, som man ville genindsætte i de aktieoptioner som de pågældende havde fået tildelt. Yderligere fremgik: 

"... 
Jeg kan oplyse, at der i øjeblikket arbejdes på at kunne komme tilbage med hvorledes en genindsættelse i optionerne praktisk skal foregå, herunder med hensyn til tildeling af adgangskoder m.v. Jeg forventer, at kunne vende tilbage herom inden for kort tid. Såfremt de nævnte personer ønsker at udnytte optioner i henhold til optionsprogrammet inden da, bedes De give meddelelse hertil. 
..." 

Parterne er enige om at F blev genindsat i sine aktieoptioner formentlig i juni 2005 og i hvert fald senest den 12. juli 2005 da F loggede sig ind på UBS´s hjemmeside. F sendte brev dateret den 17. januar 2006 til Jette Ronøe, hvori han bl.a. gjorde krav om betaling af beløb svarende til hvad han ville have fået ved tidligere udnyttelse af optioner og salg af aktier: 

"... 
Jeg skal hermed gøre opmærksom på, at jeg ønsker de pågældende aktieoptioner "indfriet" efter den bindende ordre som blev afgivet den 19. december 2003. Jeg imødeser en endelig afregning, for de pågældende optioner anført i bilag A1, opgjort til en værdi på USD 75.556 som opgjort i bilag D, inden fra 4 uger fra dato. 
..." 

Den 30. januar 2006 afviste Jette Ronøe F´s krav under henvisning til at han havde haft aktieoptionerne siden juni 2005, og at han først reagerede 8 måneder senere. Den 22. marts 2006 fastholdt IDA's advokat det rejste krav og meddelte at manglende betaling medførte pligt til betaling af rente. IDA indgav stævning den 10. juli 2006. 

Procedure 
IDA har gjort gældende at Intel er erstatningsansvarlig for at have undladt at opfylde selskabets forpligtelse til at sælge de aktier som F ville have erhvervet hvis han havde været i stand til at udnytte sine rettigheder. Tabet er ubestridt. Meddelelsen af 19. december 2003 om at F ville udnytte sine optioner og sælge aktierne, er tilstrækkeligt bevis for at F ville have handlet på det pågældende tidspunkt hvis Intel ikke uretmæssigt havde hindret ham deri. Meddelelsen kom frem til advokat Jette Ronøe der repræsenterede Intel under sagen mellem IDA som mandatar for F og Intel. Intel kan ikke med rette gøre gældende at advokaten ikke repræsenterede Intel for så vidt angår udnyttelse af optioner. Intels advokat har under hele sagens forløb været særdeles aktiv i sin rolle som selskabets advokat i forhold til optioner. Advokaten burde enten have videresendt F's mail af 19. december 2003 ­ det ville have været det rigtigste fordi det drejede sig om udnyttelse af optioner med et følgende strakssalg ­ eller hun kunne have sørget for at der blev givet oplysning til F om en emailadresse hos Intel hvortil fiktive udnyttelsesmeddelelser kunne sendes. Intels advokat henviste F til at sende besked til IDA, og dermed skal Intel stilles som om behørig udnyttelses og salgsmeddelelse er afgivet. Kravet bør forrentes fra det tidspunkt meddelelse blev afgivet, da meddelelsen vedrører en indtræden i en optionsret med et følgende strakssalg. Der skal derfor ske forrentning fra den 8. januar 2004, dagen efter den sidste dag hvor salg af aktier skulle have fundet sted hvis Intel ikke uretmæssigt havde afskåret F fra hans rettigheder. Subsidiært skal der ske forrentning fra månedsdagen efter F's påkrav af 17. januar 2006. Med hensyn til passivitet fra F´s side gøres det gældende at passivitetsvirkninger er udelukket, jf. suspensionsaftalen. Suspensionsaftalen er ikke udløbet og må følgelig finde anvendelse på nærværende forhold. Dette har F i hvert fald haft grund til at tro. Af suspen
sionsaftalens pkt. 3 fremgår at den vedrører enhver indsigelse om forældelse, passivitet eller fristoverskridelse, i det omfang disse ikke allerede måtte være indtrådt. Uanset at F kunne have reageret før januar 2006, kan det ikke begrunde at der skulle være indtrådt retsfortabende passivitet. Den tid der skulle begrunde passivitet, er temmelig kort, fra juni/juli 2005 til januar 2006, og bør ikke føre til at F skal stilles som om han havde givet afkald på et formuegode af ganske betydelig størrelse som ellers uomtvisteligt tilkom ham. Genindsættelsen i rettighederne med hensyn til aktieoptionerne retablerede blot F´s rettigheder som de burde have været hele tiden, og F er i hvert fald ikke kommet med tilkendegivelser eller udvist en adfærd der kunne få Intel til at tro at han havde frafaldet sit krav om at blive stillet som om han havde afgivet udnyttelsesmeddelelse den 19. december 2003. 

I forbindelse med rettens fastsættelse af sagsomkostninger må det tillægges betydning, at sagens forberedelse har været langvarig og omstændelig alene grundet sagsøgtes forhold, herunder nødvendigheden af afholdelse af forberedende retsmøde. 

Intel anerkender kravets størrelse og anvendelsen af fiktive meddelelser til bevissikring, men ikke at der er afgivet en tilstrækkelig meddelelse i den foreliggende sag. IDA var klar over at Intels advokat hverken kunne eller ville modtage sådanne 
meddelelser. Det er klienten og advokaten der aftaler omfanget af en advokats fuldmagt, og fuldmagten omfattede i dette tilfælde ikke modtagelse af meddelelser om udnyttelse af optioner, respektive bevissikrende meddelelser. Hverken Intel eller Intels advokat er bekendt med hvad IDA har opfordret deres medlemmer til, og IDA har afslået at medvirke til oplysning om sagen på dette punkt; det må komme IDA til skade. Efter Intels advokats klare afvisning af at ville modtage fiktive meddelelser med "ageren som om", kunne IDA blot have opfordret sine medlemmer til at rette henvendelse til Intel hvor der fortsat var medarbejdere ansat i HRafdelingen, uanset at øvrige aktiviteter i Intel var indstillet. IDA eller F forsøgte end ikke at kontakte Intel efter at Intels advokat havde afvist at ville modtage emails om "ageren som om". Der er fra 
IDA's side ikke foretaget tilstrækkelig bevissikring. 

Der kan tidligst tilkendes rente fra tidspunktet for rentepåkravet, dvs. den 22. marts 2006 med forrentning fra 22. april 2006. 
IDA´s anbringende om suspensionsaftalen kan ikke tages i betragtning da dette først er fremsat i påstandsdokumentet. Men suspensionsaftalen kan selvfølgelig ikke gælde mellem parterne, når der er foretaget naturalopfyldelse. Med hensyn til passivitet anføres at IDA´s hovedkrav altid har været genindsættelse i aktieoptionerne, dvs. naturalopfyldelse. Efter Højesterets dom af 23. november 2004 konstateredes at en genindsættelse i aktieoptionerne var kompliceret. Parterne drøftede en økonomisk kompensation i stedet for en genindsættelse. IDA har ikke taget forbehold for at ville modsætte sig genindsættelse. F blev genindsat i juni 2005, og i hvert fald den 12. juli 2005 var F inde på UBS´ hjemmeside. F har således accepteret opfyldelse ved genindsættelse. Herefter gjorde F intet med hensyn til sin meddelelse af 19. december 2003 i forhold til Intel. Det ses af loggen at F med jævne mellemrum er inde på optionerne på UBS hjemmeside. F og IDA har således ingen indsigelser haft imod at Intel foretog naturalopfyldelse ved genindsættelse. Der gik så herefter ca. 7 måneder fra F konstaterede at han nok ikke ville få så god en kurs som han ville have fået i december 2003 hvor han afgav salgsordre. Det er forklaringen på at han først reagerede på det sene tidspunkt, men en sådan spillen på to heste bør ikke accepteres af retsordenen. 

Rettens begrundelse og resultat 
Det følger af Højesterets dom af 23. november 2004 at Intel ikke var berettiget til som det var sket, at udelukke F fra deltagelse i optionsprogrammet. F har derfor krav på at blive stillet som om han fortsat deltog i programmet og har derfor også krav på at blive stillet således at hans meddelelse af 19. december 2003 får retsvirkning som om han stadig var med 
i programmet. Formålet med meddelelsen af 19. december 2003 var at sikre F et bevis for at han på en for ham og Intel bindende måde havde tilkendegivet sin hensigt til at udøve sine rettigheder i henhold til programmet som om han fortsat deltog i det. Meddelelsen kom frem til Intels advokat. Uanset at denne afviste modtagelsen og henviste F til at IDA måtte sørge for 
at F og de øvrige medlemmer af IDA der var i samme situation, sikrede sig bevis for deres hensigt til at indtræde i deres rettigheder efter optionsprogrammet, må det fastslås at F ved sin meddelelse afgav påkrav om sine rettigheder i henhold til optionsprogrammet og samtidig processuelt afskar sig fra at gøre disse rettigheder gældende på et senere tidspunkt. F skal derfor stilles som om Intel ikke retsstridigt havde udelukket ham fra at gøre sine rettigheder efter optionsprogrammet gældende. Intel skal derfor betale 511.700 DKK til F. Betaling de anførte datoer (den 26. december 2003, 29. december 2003 og 7. januar 2004) må anses for forud fastsat som en følge af at F havde afgivet ordre om salg af aktierne samme dag som optionerne blev udnyttet. Da der ikke foreligger oplysninger om en senere afregningsdag, således som det ville være tilfældet ved salg af værdipapirer i fx Danmark, skal beløbet forrentes med procesrente fra den 8. januar 2004. Efter suspensionsaftalen af 10. januar 2003 mellem Intel og F var formålet med aftalen at suspendere fristen for sagsanlæg fra F side mod Intel indtil nogle nærmere angivne retssager var blevet afgjort ved endelig dom eller forlig. Disse sager er efter det oplyste fortsat ikke endeligt afgjort. Efter aftalen frafaldt Intel i relation til spørgsmålet om retten til aktieoptioner "og ethvert heraf afledet krav, herunder blandt andet feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse, pensionsbidrag og renter ... samt enhver indsigelse om forældelse, passivitet eller fristoverskridelse ...". Det krav som F gør gældende under denne sag, er efter suspensionsaftalen formål og ordlyd omfattet af aftalen. Spørgsmålet er herefter om det forhold at der hengik ca. 6 måneder fra F's genindsættelse i programmet til hans krav om betaling af det beløb han havde til gode i henhold til meddelelsen af 19. december 2003, afskærer ham 
fra at gøre kravet gældende. Retten må i denne forbindelse lægge til grund at der ikke fremkom tilkendegivelser fra Intels side i forbindelse med genindsættelsen, hvilket på baggrund af meddelelsen af 19. december 2003 ellers kunne være velbegrundet. Det må videre lægges til grund at F der i hvert fald fra juli 2005 var bekendt med at Intel havde genindsat ham i programmet, herunder med hensyn til optionerne som han havde givet indtrædelsesmeddelelse om, ikke fremkom med tilkendegivelser vedrørende det krav som F havde i henhold til meddelelsen, der kunne føre Intel til at antage at han havde frafaldet sit krav og akkviesceret ved den af Intel foretagne ensidige genindsættelse. Det kan endelig fastslås at det for Intel er uden videre betydning om F reagerede straks efter genindsættelsen, eller om han gjorde det på et senere tidspunkt. Det anførte tidsforløb kan derfor ikke føre til at F afskæres fra at gøre den ret gældende som han erhvervede efter afgivelsen af meddelelsen af 19. december 2003. 

F skal derfor have medhold i den nedlagte påstand. 

Det af sagsøgeren anførte vedrørende sagens forberedelse kan ikke føre til en fravigelse af de sædvanlige retningslinjer for fastsættelse af sagsomkostninger i sagen der fremtræder som overskuelig, i det væsentlige også i processuel henseende. Sagsomkostningerne fastsættes derfor til 40.000 kr. med moms hvortil kommer godtgørelse for retsafgift 12.600 kr., samt 1.530 kr. i godtgørelse for andre omkostninger. 

Thi kendes for ret: 

Intel Denmark A/S skal inden 14 dage til Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for F betale 511.700 kr. med procesrente fra den 8. januar 2004, mod at F anerkender at Intel Denmark A/S er berettiget til at slette 5.060 stk. aktieoptioner vedrørende Grant Number 160846 samt 305 stk. aktieoptioner vedrørende Grant Number 554121 tilhørende F. 

Intel Denmark A/S skal inden 14 dage til Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for F i sagsomkostninger betale 64.130 kr. Dette beløb forrentes efter rentelovens § 8 a. 

Lars Kristiansen 
Jens Feilberg
Bjarne Fabienke 


(Sign.) 
___ ___ ___ 
Udskriftens rigtighed bekræftes 
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af