Bogreol
Danske_Lov
Danske_Lov_Moerk
Danske_Lov_Moerk_Rav
Danske_Lov_Rav
Norske_Lov
Retssager_Reol

Patent

Resumé

Transportør af stykgods til lastrum i fly betegnet Ramp Snake krænkede ikke et dansk patent, der indehaves af Power Stow A/S

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Dom afsagt den 21. maj 2010

T-5-08

Power Stow A/S
(Advokat Jakob Plesner Mathiasen)

mod

RASN A/S
(Advokat Peter-Ulrik Plesner)
og
John Bean Technology Corporation (adciteret 1)
(Advokat Peter-Ulrik Plesner)
og
SAS Denmark-Norway-Sweden (adciteret 2)
(Advokat Peter-Ulrik Plesner)


Indledning
Sagen drejer sig om, hvorvidt RASN A/S, der har udviklet et bånd til transport af stykgods betegnet Ramp Snake, John Bean Technology Corporation, der producerer båndet og SAS, som er bruger af båndet, krænker Power Stows patentrettigheder.

Påstande

Power Stow A/S har overfor sagsøgte, RASN A/S, nedlagt påstand om 1.  principalt at RASN A/S tilpligtes at anerkende at RASN A/S' udbud af stykgodstransportører som afbildet i bilag 1, udgør en krænkelse af dansk patent nr. 170863 B1, og subsidiært, at RASN A/S tilpligtes at anerkende, at sagsøgte medvirker til krænkelse af dansk patent nr. 170863 B1.

2. principalt, at det forbydes RASN A/S at udbyde stykgodstransportører som afbildet i bilag 1, så længe dansk patent nr. 170863 B1 er i kraft, og subsidiært, at RASN A/S forbydes at medvirke til krænkelse af dansk patent nr. 170863 B1, så længe dansk patent nr. 170863 B1 er i kraft i Danmark.

RASN A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Power Stow A/S har overfor adciterede 1, John Bean Technology Corporation, nedlagt påstand om

1. John Bean Technology Corporation tilpligtes at anerkende, at John Bean Technology Corporation' udbud markedsføring og salg i Danmark af stykgodstransportører som afbildet i bilag 1, udgør en krænkelse af dansk patent nr. 170863 B1,

2. Det forbydes John Bean Technology Corporation at udbyde, markedsføre og sælge stykgodstransportører som afbildet i bilag 1, i Danmark, så længe dansk patent nr. 170863 B1 er i kraft.

John Bean Technology Corporation har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært frifindelse.

Power Stow A/S har overfor adciterede 2, Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden (herefter: SAS) nedlagt påstand om

1. SAS tilpligtes at anerkende at SAS' besiddelse, anvendelse, oplagring og brug i Danmark af stykgodstransportører som afbildet i bilag 1, udgør en krænkelse af dansk patent nr. 170863 B1,
2. Det forbydes SAS at besidde, anvende, oplagre og bruge stykgodstransportører, som afbildet i bilag 1, i Danmark, så længe dansk patent nr. 170863 B1 er i kraft. 

SAS har nedlagt påstand om frifindelse samt overfor påstand 2 subsidiært, at SAS meddeles ret til at besidde, anvende, oplagre og bruge stykgodstransportører som afbildet i bilag 1, der på tidspunktet for adcitationsstævningens indlevering til Sø- og Hand-elsretten allerede er leveret til SAS i Danmark, og mere subsidiært at SAS meddeles tvangslicens til dansk patent nr. 170863 B1.

Power Stow A/S har overfor sagsøgte RASN A/S, adciterede 1, John Bean Technology Corporation, og adciterede 2, SAS, nedlagt påstand om, at de principalt solidarisk, subsidiært alene eller sammen til Power Stow A/S tilpligtes at betale principalt 20.000.000 kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra de respektive sagers anlæg.

John Bean Technology Corporation har principalt påstået afvisning, og i øvrigt sammen med RASN A/S og SAS nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af USD 298.680, mere subsidiært frifindelse mod betaling af USD 467.080, og mest subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Den stykgodstransportør, der omtales i ovennævnte påstande fra bilag 1, er i bilaget afbilledet således:

Oplysningerne i sagen
Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden i Danmark (herefter: SAS) bruger en løsning til lastning af fly, der hedderRamp Snake. Det er en transportørenhed, der køres frem til flylugen. Fra enheden skydes et fleksibelt bånd ind i flyets lastrum, som derefter fører de enkelte stykker bagage ind i lastrummet. Ramp Snake blev i sin tid udviklet af RASN A/S, der er et selskab i SAS-koncernen. Ramp Snake produceres i dag af John Bean Technology Corporation (herefter: John Bean). Sagsøgeren, Power Stow A/S, (herefter: Power Stow), overtog i 2006 patentrettighederne til et transportbånd til fly fra opfinderen Per Voldby. Det er Power Stows opfattelse i sagen, at Ramp Snake krænker dette patent.

Forløbet frem til patentets registrering
Den 16. marts 1993 ansøgte opfinderen Per Voldby gennem Internationalt Patent-Bureau om at få patent på en stykgodstrans-portør. Patentansøgningen kunne ikke godkendes i dens oprindelige form, således som det fremgår af Patentdirektoratet 1. behandlingsskrivelse, idet det meste af det i kravene beskrevne var kendt teknik. Patentdirektoratet henviste i den forbindelse til en transportør patenteret i USA under patentskrift nr. 2.494.302. Patentdirektoratet angav dog, at det ikke kunne udelukkes, at der var patenterbare dele i opfindelsen, men det var ikke tilstrækkeligt beskrevet i ansøgningen. Patentdirektoratet gav som eksempel på sådanne elementer, der tilsyneladende ikke var allerede kendt teknik:

"...
- at drivorganet ligger an mod underlaget, og understøtter transportøren, - at drivorganet udgøres af en kurvegående bane
- at rulle aksel enhederne udgøres af et U-formet profil "

Internationalt Patent-Bureau sendte en besvarelse på Patentdirektoratets behandlingsskrivelse den 13. maj 1994. Af denne fremgår det, at ansøgningen var omarbejdet under hensyn til det amerikanske patent. Ansøger gjorde opmærksom på, at man opfattede det som en væsentlig forskel, at det amerikanske patent har en låsemekanisme, der skal fiksere båndet i den drejning, som man ønsker, hvorimod Voldbys frembringelse er kurvegående i en stabil bane uden en sådan låsemekanisme.

Patentdirektoratet meddelte i sin 2. behandlingsskrivelse 27. februar 1995, at opfindelsen fortsat ikke kunne patenteres. Direktoratet anførte i forhold til det amerikanske patent, at den rammekonstruktion, som det amerikanske patent beskriver, er analog til den bæreprofil, som ansøgningen indeholdt. Direktoratet anførte endvidere, at ansøgningen skulle ændres sådan, at det selvstændige krav blev afgrænset i forhold til kendt teknik, herunder det amerikanske skrift. Beskrivelsens almindelige del skulle endvidere tilpasses ændringer i patentkravet. Det skulle også angives, hvad der opnås med de konstruktive elementer i den kendetegnende del af det selvstændige krav.

Den 25. august 1995 sendte Internationalt Patent-Bureau en ny beskrivelse med et nyt kravsæt til Patentdirektoratet. Ansøger oplyste, at man havde forsøgt at tage yderligere højde for kritikken i forhold til det amerikanske patent. Det anførtes blandt andet:

"Det første træk i krav 1's kendetegnende del har fået følgende ordlyd: "at hver enhed i hovedsagen består af et torsionsstift i det væsentligste U-formet profil og en med profilet parallel aksel for stykgods-bærerullerne" Det andet træk i krav 1's kendetegnende del har fået følgende ordlyd:
"at transportørbærerullerne er lejret om aksler, der under hvert bæreprofil er beliggende i umiddelbar nærhed af bæreprofilet, og som strækker sig parallelt med bæreprofilet " . Samtidigt henviste man til, at Internationalt Patent-Bureau havde indgivet en tilsvarende, international patentansøgning til den europæiske patentmyndighed i München som international prøvningsmyndig-hed den 9. marts 1994. Den blev besvaret med en positiv kap II-prøvningsrapport den 7. marts 1995. Patentdirektoratet godkendte herefter patentansøgningen og anmodede ansøger om atindsende en samlet beskrivelse med henblik på godkendelse til patentmeddelelse.


Stridspatentet
Herefter blev patent DK 170863 meddelt den 19. februar 1996:
"...
P A T E N T K R A V
(18) Transportør til transport af stykgods, såsom pakker, kasser, kufferter, og af den art, der består af et antal indbyrdes ved transportørens centerlinie ledforbundne enheder (2, 3, 4, ....), der hver især strækker sig i transportørens bredderetning, og hver på oversiden har et antal stykgods-bæreruller (21, 22, 23), der bæres af tilhørende, på tværs af transportørens
25 centerlinie gående aksler, og som danner bæreflade for det stykgods, der skal transporteres, og på undersiden har et antal bæreruller (30, 31), der er indrettede til at bære transporteren på et underlag (6), k e n d e t e g n e t ved, at hver enhed (2, 3, 4...) i hovedsagen består af et torsionsstift, i det væsentligste U-formet profil (10) og af en med profilet parallel aksel (15) for stykgods-bærerullerne (21, 22, 23), at transportørbærerullerne (30, 31) er lejret om aksler (11b), der under hvert bæreprofil (10) er beliggende i umiddelbarnærhed af bæreprofilet, og som strækker sig parallelt med bæreprofilet, og at transportørens rulle/aksel-enheder (2, 3, 4,...) i hovedsagen ved transportørens centerlinie er kædet sammen ved hjælp af et i transportørens centerlinieretning længdestift, bøjeligt drivorgan, der er fastgjort til undersiden af hver enheds bæreprofil (10) og holder disse enheder sammenkædet i indbyrdes ens afstand og som sammen med profilbærerullerne (30, 31) ligger an mod underlaget (6) og understøtter transportørens rulle/aksel-enheder (2, 3, 4, ...).
2. Transportør ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at drivorganet udgøres af en kurvegående kæde eller en kardankæde, og at transportørens rulle/aksel-enheder (2, 3, 4, ...) har fast forbindelse med hver sit kædeled (5).
3. Transportør ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at drivorganet udgøres af et rør, og at der på dette rør i nævnte indbyrdes afstand er monteret bærebøjler, indrettede til fast forbindelse med undersiden af hver sin rulle/aksel-enhed (2, 3, 4...)
4. Transportør ifølge ethvert af de foregående krav, k e n d e t e g n e t v e d, at rulle/akselenhederne (2, 3, 4..) vekslende er forsat for hinanden i deres længderetning, i forhold til drivorganet.
5.Transportør ifølge krav 1, k e n d e t e g ­n e t v e d, at hver rulle/aksel-enheds (2, 3, 4...)U-formede bæreprofil er åbent foroven, og at profilbærerullernes (30, 31) drejeakseplacering er såledesvalgt i relation til drivorganets højde, målt fra underlaget (6), at stykgods-bærerullernes (21, 22, 23...) øvre frembringere tilsammen danner en plan 1 bæreflade for det pågældende stykgods, hvilken bæreflade er parallel med underlaget (6).

Parterne har i enighed fremlagt følgende gennemskrivning af patentkravet med en opdeling i træk 1-13:
"Patentkrav
Transportør til transport af stykgods, såsom pakker, kasser, kufferter
1. Hvilken transportør består af et antal indbyrdes ved transportørens centerlinje ledforbundne enheder
2. Hvor enhederne hver især strækker sig i transportørens bredde retning
3. Hvor enhederne hver på oversiden har et antal stykgods-bæreruller
4. Hvor stykgods-bærerullerne bæres af tilhørende, på tværs af transportørens centerlinje gående aksler
5. Hvor stykgods-bærerullerne danner bæreflade for det stykgods, der skal transporteres
6. Hvor undersiden af enhederne har et antal bæreruller der er indrettede til at bære transportøren på et underlag
7. Hvor hver enhed i hovedsagen består af et torsionsstift i det væsentlige U-formet profil
8. Hvor der er en med profilet parallel aksel for stykgods-bærerullerne
9. Hvor transportørbærerullerne (hjulene) er lejret om aksler
10. Hvilke aksler under hvert bæreprofil er beliggende i umiddelbar nærhed af bæreprofilet og strækker sig parallelt med bæreprofilet
11. Hvor transportørens rulle/aksel-enheder i hovedsagen ved transportørens centerlinje er kædet sammen ved hjælp af et i transportørens centerlinjeretning længdestift, bøjeligt drivorgan
12. Hvor det længdestive, bøjelige drivorgan er fastgjort til undersiden af hver enhedsbæreprofil og holder disse enheder sammenkædet i indbyrdes ens afstand
13. Hvor det længdestive, bøjelige drivorgan sammen med profilbærerullerne (hjulene) ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/aksel-enheder "

Det fremgår af patentets beskrivelse blandt andet, at opfindelsen angår en transportør til transport af stykgods, såsom pakker, kasser, kufferter. Manuel håndtering af sådan stykgods, er et besværligt og krævende arbejde, der hyppigt fører til arbejdsskader. Dette er særligt akut ved lastning af f.eks. kufferter i fly, hvor en medarbejder må tage hver enkelt kuffert og
manuelt sørge for at placere den korrekt i det trange lastrum. Opfindelsen angår en transportør, som er kurvegående og kan bringe kufferterne frem til enderne af lastrummene og dermed mindske belastningen på personalet. Det fremgår af den endelige beskrivelse:
"Det skal forstås sådan at når transportøren er anbragt på et plant underlag.. f.eks. et gulv, hviler kædeleddet .. og de to yderste, nedre ruller .. på bæreunderlaget.. Dette betyder altså, at placeringen af disse bærerullers.. akse i forhold til profilet .. er betinget af den valgte kædetype nærmere betegnet højden af kædeleddet "

Det fremgår endvidere:
"Den forudgående beskrivelse går ud fra at man til profilerne har anvendt U-profiler, men det er klart, at andre profilformer kan anvendes, for så vidt det valgte profil er tilstrækkeligt torsionsstift "Sammenlignes disse to dele af beskrivelsen med beskrivelserne indsendt dels i den oprindelige ansøgning, dels i ansøgningen til den fornyede behandling 13. maj 1994 fremgår det, at de - sammen med andre dele af beskrivelsen - ikke er blevet ændret eller justeret undervejs i ansøgningsprocessen.

Det amerikanske patent
Det amerikanske patent, som Patent- og Varemærkestyrelsen prøvede Voldbys opfindelse op imod, blev registreret 10. januar 1950. Patentet (betegnet bilag N i sagen) angår en transportør med et led forbundet til et bånd med hjul under. Det fremgår blandt af patentbeskrivelsen:
"at conveyor section or unit which is designed to be connected in articulated relation to like sections, or units, to form an articulated conveyor of any desired length, and arranged on either a curved line or a straight line, as desired. The conveyor section 10 comprises a frame construction 11 , which may be of solid plate material... The base of each unit is provided with a male connecting member and a female connecting member for connecting the units in articulated relation by means of at pin 27 or the like. An adjustable end bracing member28 ... The brace 28 is adjustable in length and may be arranged in any desired pair of the holes 32 to properly brace the connected units.

Efter patentets registrering
Per Voldby overdrog den 6. august 2006 patentet til Power Stow. Patrade blev samtidig ny patentagent i stedet for Internationalt Patent-Bureau. Det er Power Stows opfattelse, at deres nuværende rullebåndsprodukt er en videreudvikling af patent DK 170 863 (stridspatentet), hvilket Power Stow gør gældende i forbindelse med opgørelsen af erstatningskravet.

Konstruktionen Ramp Snake
En Ramp Snake består af følgende elementer:

Transportbåndets frembærervogn er her fotograferet indefra:

Ramp Snake er baseret på en konstruktion til lastning og losning af fly, der indgår i et apparat, der er brugsmodelregistreret den 10. marts 2006 under DK 2005 00245 U4 med RASN A/S som brugsmodelindehaver. Brugsmodellen angår et apparat, som omfatter en vipbar, højdeindstillelig første transportør, som er indrettet til at transportere gods mellem et område uden for lastrummet og en anden transportør, der fører stykgodset ind og ud af selve lastrummet. Der verserer andre sager mellem parterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt brugsmodelregistreringen skal ophæves som følge af stridspatentets beskyttelsesomfang.
Parterne er imidlertid enige om, at det er den faktiske måde, som Ramp Snake er udformet på i praksis, der er relevant for vurderingen af krænkelse i nærværende sag.

Syn og skønserklæringer
Der er indhentet syn og skøn i sagen. Skønsmand civilingeniør, europæisk patentagent Claus Elmeros har besvaret parternes spørgsmål i to erklæringer efter at der var skønsforretning den 5. maj 2009.

Af skønserklæring dateret 22. maj 2009 fremgår:
"...
Sagsøgers spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Kan skønsmanden indledningsvist bekræfte at dansk patent DK 170863

a)
oprindeligt er indleveret med ansøgningsnummer PA 0297/93?
Svar 1a:
Ja, det kan bekræftes, at ansøgningsnummeret er PA 0297/93, jf. forsiden af bilag 3.

b)
har indleveringsdag, og dermed prioritet fra 16. marts 1993?
Svar 1b:
Ja, det kan bekræftes, at indleveringsdagen for ansøgningen er 16. marts 1993, og da der ikke er krævet prioritet, er denne dato også prioritetsdatoen, jf. forsiden af bilag 3.

c)
er bekendtgjort i Dansk Patenttidende den 19. februar 1996?
Svar 1c:
Ja, af forsiden af bilag 3 fremgår det, at patentet er bekendtgjort i Dansk Patenttidende den 19. februar 1996.

d)
er i kraft?

Skønsmandens opmærksomhed henledes på bilag 17.
Svar 1d:
Ja, ifølge bilag 17 er årsgebyr for 17. gebyrår betalt den 27/03/2009.

e)
Under sagsbehandlingen, der førte frem til dansk og international patentudstedelse, såvel i Europa og USA, blev vurderet i forhold til følgende skrifter fremdraget i US 2494302 (bilag N), US 5096050 (bilag 11), US 3170553 (bilag 12), US 1906288 (bilag 13), US 4164338 (bilag 14), US 5040655 (bilag 15) og US 1906288 (bilag 16)?
Svar 1e:
Indledningsvist er det bemærket, at bilag 13 og bilag 16 henviser til samme US-patentskrift. Ved sagsbehandlingen, der førte til udstedelse af Dansk patent nr. 170863 blev patentansøgningen vurderet iforhold til US 2,494,302 (Bilag N).

Det fremgår ikke af sagens bilag, at de øvrige nævnte patentskrifter US 5096050 (bilag 11), US 3170553 (bilag 12), US 1906288 (bilag 13), US 4164338 (bilag 14) og US 5040655 (bilag 15) har indgået i behandlingen. Ifølge bilag L er PCT/DK94/00102 i den præliminære prøvningsrapport (bilag L) vurderet i forhold til bilag N.

Ved et opslag på espacenet-databasen hos European Patent Office fremgår det, at ud over patentskriftet i bilag N har også patentskrifterne i bilagene 11-15 været inddraget i den amerikanske sagsbehandling og at skrifterne i bilagene N, bilag 11, bilag 12 og bilag 13 var citeret i den internationale nyhedsundersøgelsesrapport.

Spørgsmål 2:
Kan skønsmanden endvidere bekræfte at billederne i henholdsvis bilag 5, 6, 7, 9 og 9A gengiver detaljer af RampSnake-konstruktionen, og at billederne helt eller delvist viser en RampSnake-enhed?
Svar 2:
Ja, det kan bekræftes at billederne i 5, 6, 7, 9 og 9A gengiver detaljer af RampSnake-konstruktionen og viser RampSnake-enheden. Til afbildningen i bilag 7 skal det bemærkes, at understøtningsskinnen for understøtning af hjulene alene findes i udløbsområdet for transportørens kassetter, dvs. overgangsområdet mellem frembringerbåndet (underlagsbåndet) og det plane underlag, som transportøren udskydes på eller trækkes tilbage fra. Det bemærkes yderligere, at hjulene på en kassette på den besigtigede RampSnake-konstruktion kunne rotere frit og således ikke havde kontakt med understøtningsskinnen
så længe kassetten havde kontakt med frembringerbåndet.

Spørgsmål 3:
Under forudsætning af, at spørgsmål 2 besvares bekræftende anmodes skønsmanden om at besvare,

a)
hvorvidt besigtigelsen den 5. maj 2009 viste et køretøj, hvorpå er monteret en båndtransportør, hvilken båndtransportør kan bringes til at ændre hældning i forhold til køretøjets støtteflade (jorden).
Svar 3a:
Det kan bekræftes, at besigtigelsen den 5. maj 2009 viste et køretøj, hvorpå der var monteret en båndtransportør, som kunne bringes til en ønsket hældning i forhold til køretøjets støtteflade.

b)
om båndtransportørens hældning kan bringe den forreste del af transportøren i niveau med en dør/lasteluge på et fly.
Svar 3b:
Det kan bekræftes, at båndtransportørens forreste del ved sin hældning kunne bringes i niveau med en åbning til et lastrum på et fly.

c)
om der udskudt fra båndtransportøren er en yderligere transportør, bestående af et antal stykgodsbæreruller.
Svar 3c:
Det kan bekræftes, at der fra båndtransportøren var en yderligere transportør, der kunne udskydes ogat denne yderligere transportør bestod af et antal stykgodsbærekassetter.

d)
om der var tale om en RampSnake-enhed.
Svar 3d:
Det kan bekræftes, at der var tale om en RampSnake-enhed.

Spørgsmål 4:
Skønsmanden anmodes om at tage stilling til, om den i henholdsvis bilag 5, 6, 7, 9 og 9A viste RampSnake-enhed svarer til frembringelsen, defineret og illustreret i BR 2005 00245 (bilag 8).
Svar 4:
Transportørenhederne, der er beskrevet og illustreret i bilag 8, omfatter i lighed med transportørenheden vist i bilag 5, 6, 7 og 9 og 9A to støttehjul i hver side af transportøren og med et endeløst bånd monteret mellem ruller på oversiden af enheden. I bilagene 5, 6 og 7 er dette bånd udspændt mellem toruller, hvorimod det illustrerede udførelseseksempel i bilag 8 (se fig. 15) viser tre ruller. Rullerne er ibegge tilfælde lejret i en ramme. Desuden er transportørenhederne i bilag 8 ligesom i bilagene 5, 6, 7, 9 og 9A ledforbundne med hinanden, således at to naboenheder indbyrdes kan drejes i forhold til hinanden i vandret og lodret retning.

Sammenfattende vurderes den i bilagene 5, 6, 7, 9 og 9A viste RampSnake-enhed at svare til frembringelsen, der er defineret i bilag 8.

Spørgsmål 5:
Skønsmanden anmodes om at besvare, hvorvidt den besigtigede RampSnake-enhed, som også er vist i bilag 8 og i henholdsvis bilag 5, 6, 7, 9 og 9A angår:
a) en transportør til transport af stykgods, såsom pakker, kasser, kufferter?
Svar 5a:
Det kan bekræftes, at den i bilag 8, henholdsvis bilag 5, 6, 7, 9 og 9A viste RampSnake-enhed angår en sådan transportør.

I.
hvilken transportør består af et antal indbyrdes ved transportørens centerlinie ledforbundne enheder?
Svar 5a I:
Spørgsmål 5a I kan besvares bekræftende.

II.
hvor enhederne hver især strækker sig i transportørens bredde retning?
Svar 5a II:
Spørgsmål 5a II kan besvares bekræftende.

III. hvor enhederne hver på oversiden har et antal stykgods-bæreruller (se bilag 9 og 9A)?
Svar 5a III:
Spørgsmål 5a III kan besvares bekræftende, idet det dog bemærkes, at de to stykgodsbærerullerne i hveraf RampSnake-enhederne er forsynet med et omsluttende transportbånd, hvorpå stykgodset transporteres.

IV. hvor stykgods-bærerullerne bæres af tilhørende, på tværs af transportørens centerlinie gående aksler?

Svar 5a IV:
Spørgsmål 5a IV kan besvares bekræftende.

V.
hvor stykgods-bærerullerne danner bæreflade for det stykgods (eksempelvis ski, som vist i bilag 9 og 9A) der skal transporteres?
Svar 5a V:
Spørgsmål 5a V kan besvares bekræftende, idet det dog bemærkes, at selve bærefladen, hvorpå stykgodset transporteres, udgøres af det omkring de to stykgodsbæreruller omsluttende transportbånd i RampSnake-enhederne.

VI. hvor undersiden af enhederne har et antal bæreruller der er indrettede til at bære transportøren på et underlag?
Svar 5a VI:
Spørgsmål 5a VI kan besvares bekræftende.

VII. hvor hver enhed i hovedsagen består af et torsionsstift U-profil?
(se støbt alu-ramme sammensat med bærevægge for rulle aksler i bilag 5)
Svar 5a VII:
Med U-formet profil forstås et profil med et tværsnit, der er i det væsentlige U-formet, dvs. med en central portion med to opstående sideflader i det væsentlige vinkelret på den centrale portion.

Hver enhed i RampSnake-enheden udviser en rektangulært konfigureret støbt aluminiumramme med to tværgående rammestykker, som er forbundne i hver side med to langsgående bærevægge, hvorpå to rulleaksler er monteret på hver af dem. Denne ramme kan optage torsionskræfter, men anses ikke at være et U-formet profil, og spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

VIII. hvor der er en med profilet (identificeret i spørgsmål VII) parallel aksel for stykgodsbærerullerne?
Svar 5a VIII:
Rammen der er omtalt ved besvarelsen af spørgsmål VII er ikke anset for at være et U-formet profil, men spørgsmål 5a VIII kan besvares bekræftende, idet det lægges til grund, at der i RampSnake-enheden er to tværgående aksler for stykgodsbærerullerne som begge er parallelle med de to tværgående rammestykker i rammen.

IX. hvor transportørbærerullerne (hjulene) er lejret om aksler?
Svar 5a IX:
Spørgsmål 5a IX kan besvares bekræftende.

X.
hvilke aksler (identificeret i spørgsmål IX) under hvert bæreprofil er beliggende i umiddelbar nærhed af bæreprofilet og strækker sig parallelt med bæreprofilet?
Svar 5a X:
Akslerne for transportørbærerullerne er beliggende umiddelbar ovenfor underkantfladen af bærerammen/bæreprofilet, dvs. det plan som bunden af profilet danner. Akslerne er orienteret i tværgående retning parallelt med de to tværgående rammestykker. Akslerne er således ikke beliggende under hvert bæreprofil/bæreramme og spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

XI. hvor transportørens rulle/aksel-enheder i hovedsagen ved transportørens centerlinie er kædet sammen ved hjælp af et i transportørens centerlinieretning længdestift, bøjeligt drivorgan?
Svar 5a XI:
Enhederne i RampSnake-transportøren er ledforbundne med hinanden ved bøjelige led-elementer, der overfører fremføringskræfterne fra den ene enhed til den næste. Drivorganet kan betragtes som at være dannet af skiftevis disse bøjelige led-elementer og bærerammerne/bæreprofilerne for de enkelte enheder.
Spørgsmålet kan med den betragtning besvares bekræftende.

XII. hvor det længdestive, bøjelige drivorgan er fastgjort til undersiden af hver enheds bæreprofil og holder disse enheder sammenkædet i indbyrdes ens afstand?
Svar 5a XII:
Drivorganernes led-elementer er vippeligt monteret på for- og bagsiden af hver af to nabo-enhedernes bæreprofilrammer og sikre at enhederne er sammenkædet i indbyrdes ens afstand langs centerlinien af transportøren. Led-elementerne er imidlertid ikke monteret under enhedernes profilrammer. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

XIII. hvor det længdestive, bøjelige drivorgan sammen med profilbærerullerne (hjulene) ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/aksel enheder?
Svar 5a XIII:
Drivorganet lægger ikke an mod underlaget samtidig med profilbærerullerne/hjulene I "garagen" er undersiden af bærerammerne og led-elementerne i friktionskontakt med frembringerbåndet, hvorimod de enheder i transportøren der er udskudt af "garagen" er undersiden af bærerammerne og ledelementerne løftet over underlaget og understøttes derfor kun af hjulene. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

Spørgsmål 6:
Skønsmanden bedes:
a)
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5a VII bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt det ifølge DK 170863 fremgår, at det torsionsstive U-formede profil skal være et enkelt stykke (f.eks. formet af en plade eller støbt) eller der kan være tale om et profil sammensat af flere stykker (se for eksempel fig. 2, DK 170863), der ved hjælp af samlemetoden til-
sammen danner et torsionsstift U-formet profil.
Svar 6a:
I supplement til svaret på spørgsmål 5a VII bemærkes det, at det af stridspatentet ikke fremgår, at det torsionsstive U-formede profil skal være i et enkelt stykke, og der kan derfor også være tale om et U-formet profil sammensat af flere stykker, der som følge af sin samling samt materialevalg vil kunne danne et torsionsstift U-formet profil.

b)
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5a VII redegøre for, hvorvidt det ifølge DK 170863 fremgår, at det torsionsstive U-formede profil har en veldefineret placering og/eller orientering, eller at der eventuelt underforstået med torsionsstift U-profil skal forstås midler, der sikrer, at der ikke sker en uhensigtsmæssig vridning af hver enhed.
Svar 6b:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5a VII er det bemærket, at det af stridspatentet fremgår, at det torsionsstive U-formede profil er monteret i tværgående retning parallelt med akslerne for stykgods-bærerullerne, dvs. profilet har en orientering i det væsentlige vinkelret på bevægelsesretningen.
Der er ikke specificeret eller vist andre torsionsstive profiler end U-formet, men der er i stridspatentet, side 7, linerne 27-29 angivet, at andre profilformer kan anvendes, for så vidt det valgte profil er tilstrækkeligt torsionsstift.

c)
Redegøre for hvilke kræfter, der kan give anledning til torsion, der påvirker henholdsvis enhederne ifølge DK 170863 og enhederne (kassetterne) på RampSnake-enheden.
Svar 6c:
Kræfterne, der kan give anledning til torsion af det tværgående U-formede profil i enheden ifølge stridspatentet, er trækkraften, der virker ved drivorganet og vægten (dvs. tyngdekraften) af stykgods oven på stykgodsrullerne samt friktion mellem stykgodset og rullerne, når stykgodset transporteres på transportøren. Endvidere vil der være friktion mellem underlaget og henholdsvis drivorganet og hjulene, hvilke friktionskræfter er modsatrettet trækkraften, ligesom en resulterende kraft modsatrettet trækkraften vil være til stede for overførsel af trækkraften til de øvrige enheder.

Kræfterne, der kan give anledning til torsion af bærerammen af enhederne på RampSnake-enheden, er trækkraften, der virker ved drivorganet og vægten (dvs. tyngdekraften) af stykgods oven på stykgods-rullerne samt friktion mellem transportbåndet, der omslutter rullerne og stykgodset, når stykgodset transporteres på transportøren. Endvidere vil der være friktion mellem hjulene og underlaget, der er modsatrettet trækkraften, ligesom en resulterende kraft modsatrettet trækkraften vil være til stede for overførsel af trækkraften til de øvrige enheder.

d)
I det tilfælde, at påvirkningerne fundet i spørgsmål 6c er identiske for de to enheder, redegøre for, om der er identiske eller teknisk tilsvarende midler i de to enheder, altså henholdsvis DK 170863 og RampSnake-enheden, til optagelse af torsionskræfterne.
Svar 6d:
Selvom bærerammen i RampSnake-enheden også kan optage torsionskræfter fra trækkræfter og vægtbelastningen fra stykgodset ovenpå, ligesom det i det væsentlige U-formede profil ifølge DK 170863, bliver torsionskræfterne bliver optaget forskelligt i de to enheder, idet RampSnake-enheden er forsynet med to hjul på hver side af enheden, hvorimod enheden ifølge DK170863 har et enkelt hjul på hver side. Det bevirker, at torsionskræfterne i RampSnake-enhedens bæreramme kan optages ved at der optræder forskellig belastning af de forreste og bagerste hjul på enheden.

Spørgsmål 7:
Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt det støbte aluminiumsprofil samt de bærevægge i hvilke rullernes aksler er monteret på hver RampSnake-kassette (se dels RampSnake-konstruktionen og dels bilag 5) kan sidestilles med det torsionsstive U-formede profil i den forstand det skal forstås ifølge DK170863.
Svar 7:
I det støbte aluminiumsprofil i RampSnake-enheden har bærevæggene også en funktion i forhold til at optage torsionskræfterne. Denne bæreramme et således dannet af aluminiumsprofilet to tværgående portioner og de to bærevægge, og kan optage torsionskræfter fra trækkræfter og vægtbelastningen fra stykgodset ovenpå. Det vurderes imidlertid, at dette aluminiumsprofil ikke kan sidestilles i teknisk henseende med det torsionsstive i det væsentlige U-formede profil ifølge DK170863.

Spørgsmål 8:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5a X bedes skønsmanden redegøre for hvorvidt der ifølge DK 170863 med formuleringen "under hvert bæreprofil" skal forstås

a)
at profilbærerullerne (hjulene) er monteret under profilet og indenfor profilets periferi, eller;

b)
der skal forstås at profilbærerullerne er monteret under profilet forstået således at der er tale om et vertikalt forhold, dvs. profilbærerullerne er monteret under eller delvist under det plan som bunden af profilet danner, eller

c)
at såvel fortolkningen anført under a) og b) er omfattet af formuleringen.

Svar 8:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5a X er det vurderet, at såvel fortolkningen anført under a)og b) er omfattet af formuleringen "under hvert bæreprofil" dvs c)

Spørgsmål 9:

I forlængelse af spørgsmål 8 bedes skønsmanden redegøre for, om det er væsentligt for opfindelsen (og dermed et essentielt træk for opfindelsen defineret i hovedkravet), hvor profilbærerullerne er arrangeret, når formålet med profilbærerullerne tilgodeses.

Skønsmanden bedes ved besvarelsen forudsætte, at formålet med profilbærerullerne er, at tilvejebringe støtte for det U-formede profil mod underlaget, på en sådan måde at transportøren kan forflyttes ved hjælp af profilbærerullerne. Skønsmanden anmodes samtidig om at redegøre for, hvorvidt han er enig i denne forudsætning.
Svar 9:
I forlængelse af spørgsmål 8 er det vurderet, når formålet med profilbærerullerne tilgodeses, at det ikke er essentielt for opfindelsen hvorvidt profilbærerullerne er arrangeret under profilet eller "blot" således at der er tale om et vertikalt forhold, dvs. at profilbærerullerne er monteret under eller delvist under det plan profilet danner.

Skønmanden er enig i forudsætningen, at formålet med profilbærerullerne er at tilvejebringe støtte fordet U-formede profil mod underlaget, på en sådan måde at transportøren kan forflyttes ved hjælp afprofilbærerullerne.

Spørgsmål 10:
Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt hjulene på hver RampSnake-kassette svarer til profilbærerullerne i DK170863, og om de er monteret på en sådan måde, at hjulenes arrangement falder ind under patentkravets definition for denne egenskab.

Egenskaben er i de sidste 3 linier af krav 1 i DK170863 beskrevet således "som sammen med profilbærerullerne ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/akselenheder"
Svar 10:
I supplement til svaret af spørgsmål 5a X, er det vurderingen, at selvom akslerne for profilbærerullerne er beliggende umiddelbar ovenfor underkantfladen af bærerammen/bæreprofilet, dvs. det plan sombunden af profilet danner, er profilbærerullerne på RampSnake-kassetten monteret således egenskaben, at profilbærerullerne ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/akselenheder, når kassetterne er i drift.

Spørgsmål 11:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5a XIII bedes skønsmanden redegøre for hvorvidt der ifølge DK 170863 med formuleringen fra krav 1:

"et i transportørens centerlinie længdestift bøjeligt drivorgan, der er fastgjort til undersiden af hverenheds bæreprofil og holder disse enheder sammenkædet i indbyrdes ens afstand "

skal forstås:

a)
at det længdestive bøjelige drivorgan er ét separat element, der sammenhængende er arrangeret i hele transportørens længde?
Svar 11a:
Det tekniske træk "det længdestive bøjelige drivorgan" i krav 1 af DK170863 forstås således, at der er tale ét separat element, der sammenhængende er arrangeret i hele transportørens længde.

b)
at der mellem to bæreprofiler er fastgjort et bøjeligt organ, således at det længdestive bøjelige drivorgan er sammensat af flere elementer, dvs. det bøjelige element mellem to enheder i forbindelse med enheden selv?
Svar 11b:
En anden teknisk set tilsvarende fortolkning af det tekniske træk "det længdestive bøjelige drivorgan" i krav 1 af DK170863 end den under spørgsmål 11 a) anførte, kan være, at det længdestive bøjelige drivorgan kan være sammensat af flere elementer, dvs. det bøjelige element mellem to enheder i forbindelse med enheden selv.

c)
at "bøjelig" ifølge DK170863 muliggør en sideværts bevægelse mellem to nabo-enheder samt en op/ned drejning relativt mellem to enheder?
Svar 11 c:

Ved begrebet "bøjelig" forstås i denne forbindelse at drivorganerne muliggør en sidevært dvs om en lodret akse drejelig bevægelse, samt en op/ned drejning relativt mellem to naboenheder.

d)
at "længdestive" skal opfattes som at der ikke sker en forkortning henholdsvis forlængelse af transportøren på grund af drivorganet?
Svar 11d:
Ved begrebet "længdestive" forstås at der ikke sker en forkortning henholdsvis forlængelse af transportøren på grund af drivorganet.

Spørgsmål 12:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 5a XI og 5a XII samt spørgsmål 11, bedes skønsmanden redegøre for om forbindelsesleddene mellem to nabokassetter, f.eks. som illustreret i bilag 6, opfylder de for denne egenskab relevante træk (enten direkte eller om de er teknisk set tilsvarende), som er anført i det uafhængige krav 1 ifølge DK 170863.
Svar 12:
Ved besvarelsen forudsættes, at egenskaben, der henvises til, er at drive transportøren. Som bemærket ved besvarelsen af spørgsmål 5a XI og XII samt besvarelsen af spørgsmål 11, anses såvel et separat drivorgan (definitionen ifølge spørgsmål 11 a) som forbindelsesleddene mellem to nabokassetter, hvorved enhederne er ledforbundne med hinanden (definitionen ifølge spørgsmål 11 b), for at udvise i teknisk henseende tilsvarende træk for at opfylde den egenskab at drive transportøren.

Spørgsmål 13:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5 a XIII) bedes skønsmanden redegøre for hvorvidt der ifølge DK 170863 krav 1, med formuleringen "et i transportørens centerlinie længdestift bøjeligt drivorgan, der er fastgjort til undersiden af hver enheds bæreprofil og holder disse enheder sammenkædet i indbyrdes ens afstand, og som sammen med profilbærerullerne (hjulene) ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/akselenheder" skal forstås:

a)
at denne betingelse udelukkende er gældende (skal være opfyldt) i brugstilstanden, dvs. når transportøren er udlagt på et fly-lastrums-gulv og transporterer bagage? Eller

b)
at betingelsen skal være gældende når som helst, dvs. i en hvilken som helst tilstand af transportbåndet, hvad enten det er i brug eller ej? eller

c)
at der med "underlaget" kan forstås en hvilken som helst flade der understøtter henholdsvis det længdestive bøjelige drivorgan og profilbærerullerne? Selv når der er tale om forskellige flader, som for eksempel gulvet i et flys lastrum og understøtningsprofiler i et køretøj, eller understøtningsprofiler samt et frembringerbånd i et køretøj (se for eksempel bilag 7)?

d)
kan "underlaget" ifølge DK170863 defineres til at have en bestemt geometrisk udstrækning eller beskaffenhed?

Svar 13:
Ved besvarelsen af spørgsmål 5a XIII er det i forhold til spørgsmål 13 a) til c) vurderet, at betingelsen, at drivorganet holder enhederne sammenkædet i indbyrdes ens afstand, og som sammen med profilbærerullerne (hjulene) ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/akselenheder ifølge DK170863 krav 1, ikke er begrænset til en bestemt brugstilstand.

I forhold til spørgsmål 13 d) er der ikke en bestemt geometrisk udstrækning eller beskaffenhed af underlaget, der henvises til i DK170863 krav 1. I DK170863 (bilag 3), side 6, linie 7-8 er der nævnt et underlag, der ikke nødvendigvis er plant. I 170863, side 6, linie 29 til side 7, linie 6, er der beskrevet, at der kan være tale om et plant underlag, så stykgodsrullerne vil befinde sig i et plan, der er parallelt med underlaget. Der er også i DK170863, side 10, linie 7 til 10 angivet et formvarierbart underlag, som vist ved overgangen fra lastrummets gulv til båndtransportørstativet i fig. 5 i bilag 3.

Spørgsmål 14:
På baggrund af besvarelsen i spørgsmål 13 bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt understøtningsforholdene af kassetterne på Rampsnake-konstruktionen, opfylder de for denne egenskab relevante træk (enten direkte eller om de er teknisk set tilsvarende), der er anført i det uafhængige krav 1 ifølge DK 170863.

Svar 14:
Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 5a XIII, er det konstateret ved besigtigelsen, at drivorganet lægger ikke an mod underlaget samtidig med profilbærerullerne/hjulene I "garagen" er undersiden af bærerammerne og led-elementerne af enhederne i friktionskontakt med frembringerbåndet, hvorimod de enheder i transportøren, der er udskudt af "garagen" er undersiden af bærerammerne og ledelementerne løftet over underlaget og det er derfor kun hjulene, der har kontakt med underlaget, hvad enten underlaget er flylastrummet eller den i det væsentlige plane udløbsflade af garagen, som er anbragt i niveau med flylastrummet. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

Spørgsmål 15:
Skønsmanden bedes herefter samlet redegøre for, hvorvidt RampSnake-konstruktionen ifølge skønsmandens vurdering på baggrund af de besvarede spørgsmål ovenfor, samlet set indeholder alle eller hovedparten (i givet fald hvilke) af de træk, der er anført i dansk patent DK 170863, herunder hvorvidt konstruktionen teknisk set tilsvarer dansk patent DK 170863.
Svar 15:
Samlet set vurderes følgende træk af de 13 tekniske træk, som krav 1 er inddelt i ved spørgsmål 5 og bilag O, at være indeholdt i RampSnake-konstruktionen:
De tekniske træk nr. 1-6, jf. besvarelsen af spørgsmålene 5a I til 5a VI
Angående de tekniske træk nr. 8 og nr. 11 anses disse for i hovedsagen at være indeholdt iRampSnake-konstruktionen med de forbehold, der er angivet ved besvarelsen af spørgsmålene 5a VIII og 5a XI.

Spørgsmål 16:
Supplerende spørgsmål til sagsøgtes spørgsmål (B) Skønsmanden bedes oplyse om
a) patentdirektoratet i 2. behandlingsskrivelse dateret 27. februar 1995 foreslår konkrete formuleringer, der kan adskille opfindelsen fra den kendte teknik kendt fra US 2494302 (bilag N).

Svar 16a:

I 2. behandlingsskrivelse fra Patentdirektoratet dateret 27. februar 1995 (bilag H) er der ikke foreslået konkrete formuleringer, på hvordan krav 1 kan formuleres for at adskille opfindelsen fra den kendte teknik fra US 2,494,302 (bilag N).

b) de ændringer, der er indført i specielt krav 1 eller argumentationen (se herunder specielt besvarelsen side 1 nederste afsnit) for patenterbarheden af disse ændringer utvetydigt anerkender at egenskaben "bæreprofilet" er omfattet af begrebet "rammekonstruktion" ifølge US 2494302 (bilag N)

Svar 16b:
2. behandlingen (bilag H) fra Patentdirektoratet blev besvaret ved besvarelsen af 24. august 1995 (bilag I) med tilhørende nyt kravsæt og afpassede beskrivelse (bilag H). Selvom der udtrykkes en uenighed med fortolkningen af udtrykket "frame construction" /"rammekonstruktion" ifølge US 2 494 302 (bilag N) anerkendes udtrykket "bæreprofil" for at være omfattet af begrebet "frame contruction" ifølge US 2,494,302 (bilag N).


Spørgsmål 17:
Supplerende spørgsmål til sagsøgtes spørgsmål (C)
Skønsmanden bedes oplyse om de træk, der henvises til i spørgsmål C er indført i forbindelse med Kap. II rapporten fra PCT myndigheden, idet det er intentionen at videreføre ansøgningen som EP-ansøgning med designering af bl.a. Danmark (se for eksempel besvarelsen dateret 25. august 1995 2. og 3. afsnit).
Svar 17:
Af bilag I fremgår det, at de træk, der henvises til, er indført efter modtagelsen af Kap. II rapporten fra PCT-myndigheden, jf. bilag I, 2. afsnit. Endvidere fremgår det af 3. afsnit, at det er intentionen at videreføre PCT-ansøgningen som EP-ansøgning.

Sagsøgtes spørgsmål:
I det følgende henvises til den opdeling af kravet i dansk patent nr. 170.863, der fremgår af bilag O, hvilken opdeling svarer til den, der er foretaget i sagsøgers spørgsmål 5 a.

Spørgsmål A:
Kan skønsmanden tiltræde, at træk 1-6 in krav 1 i dansk patent nr. 170.863 fremgår af US patent nr. 2,494,302, bilag N, jf. stridspatentet side 1, l. 11-12?
Svar A:
Det kan bekræftes, at træk 1-6 fremgår af US patent nr. 2, 494,302 (bilag N).

Spørgsmål B:
Skønsmanden bedes oplyse, om træk 7 blev indført i kravet på baggrund af det af Patentdirektoratet i 2. betænkning, bilag H, anførte, hvorefter udtrykket "bæreprofilet" var omfattet af den i US patentskriftet bilag N, spalte 2, l. 10-13, nævnte rammekonstruktion?
Svar B:
Af bilag I og bilag K fremgår det, at træk 7 er indført i krav 1 på baggrund af det af Patentdirektoratet i 2 betænkning (bilag H) og at udtrykket "bæreprofil" således også omfatter rammekonstruktionen vist i bilag N.

Spørgsmål C:
Skønsmanden bedes oplyse, om ansøger 25. august 1995, bilag I, på baggrund af 2. betænkning fra Patentdirektoratet indfører træk 7/8 og 9/10 i den endelige formulering af krav 1 for at foretage en afgrænsning over for US patentskriftet bilag N.
Svar C:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende, jf. bilag I, side 2.

Spørgsmål D:
Skønsmanden bedes oplyse, om US patentskriftet bilag N omfatter en række ens formede transportørenheder, der hver for sig er forbundet med et led i form af en hundel og en handel, der passer ind i hinanden og er samlet med en lodret aksel, jf. bilag N spalte 2, l. 28-32?
Svar D:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål E:

Skønsmanden bedes oplyse, om den i det foregående spørgsmål nævnte samling mellem de enkelte transportørenheder i US patentskriftet, bilag N, muliggør, at de enkelte transportørenheder kan drejes i forhold til hinanden, jf. PCT prøvningsrapporten bilag L?
Svar E:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål F:
Skønsmanden bedes oplyse, om der i beskrivelsen i stridspatentet er anden forklaring på, hvad der forstås ved "i det væsentlige U-formede profil" som anvendt i krav 1, træk 7, end hvad der er vist på figur 3?
Svar F:
I stridspatentet er der på side 7, linie 26-29 ikke angivet andre specifikke tværsnitsformer af profilet, men der er dog angivet, at den foregående beskrivelse går ud fra, at man til profilerne har anvendt U-profiler, men at det er klart, at andre profilformer kan anvendes, for så vidt det valgte profil er tilstrækkeligt torsionsstift.

Spørgsmål G:
Skønsmanden bedes oplyse, om udtrykket "i det væsentlige U-formet profil" som anvendt i krav 1, træk 7 må forstås således, at det er et krav, at der på de enkelte transportørenheder forefindes en U-formet profil, der skal have en bund og to opadgående sider?
Svar G:
Med udtrykket "i det væsentlige U-formet profil" forstås et U-formet profil, der skal have en bund og to opadgående sider, så spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål H:
Skønsmanden bedes oplyse, om den i det væsentlige U-formede profil ifølge træk 8 skal være orienteret parallelt med akselen for stykgodsbæreruller?
Svar H:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål I:

Skønsmanden bedes oplyse, om der i relation til krav 1, træk 10 er vist andre udførselsformer i beskrivelsen end den, der svarer til det i trækket angivne?
Svar I:
Der er i beskrivelsen i stridspatentet ikke vist andre udførelsesformer end den i krav 1, træk 10 angivne, og spørgsmålet kan derfor besvares benægtende.

Spørgsmål J:
Skønsmanden bedes oplyse, om det i krav 1, træk 11 nævnte "længdestift, bøjeligt drivorgan" i beskrivelsen side 6, l. 5 - side 7, l. 15, og figur 1 og 2 er vist som en egentlig selvstændig apparatdel?
Svar J:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål K:
Skønsmanden bedes oplyse, om det af beskrivelsen i DK patent nr. 170 863 side 3, linie 19-26 fremgår, at det længdestive drivorgan skal være sidebøjeligt?
Svar K:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål L:
Skønsmanden bedes oplyse, om der på figur 2 er vist en udformning, der svarer til krav 1, træk 12, hvorefter drivorganet er anbragt på undersiden af hver enkelt bæreprofil?
Svar L:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende, idet det dog bemærkes, at figur 2 viser en rulle/aksel-enhed set i transportørens akseretning, og derfor kun viser drivorganet er anbragt på undersiden af hvert enkelt bæreprofil og ikke viser det deltræk i træk 12, at drivorganet holder enhederne sammenkædet i indbyrdes ens afstand.

Spørgsmål M:
Skønsmanden bedes oplyse, om krav 1, træk 13 svarer til den udformning, der er beskrevet i stridspatentet side 6, l-29-32?

Svar M:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål N:
Skønsmanden bedes oplyse, om krav 1, træk 13 på baggrund af beskrivelsen side 7, l. 30 til side 8 l. 2 må forstås sådan, at der skal være kontakt mellem drivorganet og underlaget under transportørens brug?
Svar N:
Beskrivelsen side 7 linie 30 til side 8 linie 2 henviser indledningsvist til "den beskrevne udførelsesform" (side 7 line 30) og skal derfor læses i den tidligere beskrevne kontekst hvoraf det fremgår at kædeleddet og de to yderste, nedre ruller hviler på bæreunderlaget (se stridspatentet, bilag 3, side 6, linie 30-32). Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål O:
Skønsmanden bedes oplyse om der i stridspatentets fig. 3 er vist en transportørenhed udformet med træk 3, 4, 9 og 10 i krav 1.
Svar O:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Spørgsmål P:
Skønsmanden bedes oplyse om det "i det væsentlige U-formede profil" som nævnt i krav 1, træk 7, som følge af placeringen af rullerne med en momentarm over og under profilet (dvs. en afstand mellem rulleakslerne og profilaksen), jvf. træk 3 og 10, vil være særligt udsat for vridningspåvirkninger.
Svar P:
Med en afstand mellem rulleakslerne og profilet med rullerne henholdsvis over og under profilet er der frembragt en konstruktion, hvor der vil være vridpåvirkninger af profilet, som følge af at en afstand vil etablere en momentarm mellem rullerne (både øvre og nedre) og profilet, hvorfor kraftpåvirkninger af rullerne vil resultere i en momentbelastning af profilet.

Spørgsmål Q:
Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det for transportøren i krav 1's drift er nødvendigt, at de U-formede profiler i krav 1 er torsionsstive, jvf. træk 7, for optagelse af de i spørgsmål P nævnte vridningspåvirkninger.
Svar Q:
Det skønnes nødvendigt, at de U-formede profiler i enhederne i krav 1 i stridspatentet er torsionsstive for optagelse af vridpåvirkninger under drift.

Spørgsmål R:
Skønsmanden bedes oplyse, om der er den forskel mellem US patentskriftet, bilag N, og DK patent nr. 170 863, at DK-patentet foreskriver, at der under hver enhed skal være en central understøttelse, hvilket ikke er tilfældet i US-skriftet?
Svar R:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende, idet den centrale understøttelse tilvejebringes at drivorganerne under hver enhed, hvilket ikke er kendt fra US-patentskriftet (bilag N), jf. bilag L.

Spørgsmål S:
Skønsmanden bedes oplyse, om den formstøbte ramme som vist på bilag C, som anvendes på de enkelte transportørenheder på Rampsnake® transportøren, i teknisk henseende svarer til bæreprofilet i US patentskriftet, bilag N, spalte 2, l. 10-13, jf. udtrykket "frame construction"?
Svar S:
Det vurderes, at den formstøbte ramme vist i bilag C i teknisk henseende svarer til bæreprofilet i US-patentskriftet (bilag N), og spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål T:
Skønsmanden bedes oplyse, om de endevægge i rammerne på Rampsnake® på hvilke aksler til transportørbærerullerne hviler, danner den U-formede profil, jf. træk 8 og spørgsmål G, eller om de er placeret vinkelret på den orientering den U-formede profil skal have?
Svar T:
Endevæggene i rammerne på hvilke akslerne til transportørbærerullerne hviler, er orienteret i transportørens længderetning og således vinkelret på den tværgående retning, som U-profilet i stridspatentets krav 1 er angivet at have. Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål U:
Skønsmanden bedes oplyse, om det hængselselement, der forbinder to transportørenheder på Rampsnake®, jf. bilag B, er udformet med en lodret omdrejningstap som angivet i beskrivelsen i US patentskriftet, bilag N, spalte 2, l. 28-31?
Svar U:
Hængselselementet vist i bilag B udviser en lodret omdrejningstap som også angivet i US-patentskriftet (bilag N). Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål V:
Skønsmanden bedes oplyse, om akslerne for transportørbærerullerne på de enkelte transportørenheder på Rampsnake® transportøren er anbragt på siden af de støbte rammer, jf. bilag C.
Svar V:
Akslerne for transportørbærerullerne er beliggende på siden af de enkelte transportørenheder på RampSnake-transportøren, jf. bilag C. Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål W:
Skønsmanden bedes oplyse, om der på Rampsnake® transportøren forefindes et selvstændigt længdestift, bøjeligt drivorgan som en egentlig apparatdel?
Svar W:
Enhederne i RampSnake-transportøren indgår i en indretning, der holder enhederne sammenkædet for dannelse af en kæde, der virker som drivorgan. RampSnake-transportøren indeholder således ikke et selvstændigt længdestift, bøjeligt drivorgan. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

Spørgsmål X:
Skønsmanden bedes oplyse, om der på Rampsnake® transportøren findes et længdestift, bøjeligt drivorgan fastgjort til undersiden af de forstøbte rammer, de enkelte transportørenheder består af?
Svar X:
Enhederne i RampSnake-transportøren er nabovist ledforbundne til hinanden med hængselselementer, der er op/ned-drejeligt monteret på henholdsvis for- og bagsiderne af enhederne. Der er således ikke fastgjort et drivorgan til undersiden af de formstøbte rammer, og spørgsmålet må derfor besvares benægtende.

Spørgsmål Y:
Skønsmanden bedes oplyse, om andre apparatdele end transportørbærerullerne på Rampsnake® transportøren har kontakt med gulvet i flyet under transportørens brug til bagagetransport?
Svar Y:
Spørgsmålet må besvares benægtende, idet der ikke er andre apparatdele, der har kontakt med gulvet/underlaget, når transportøren er i brug og dermed belastet med stykgods/baggage på transportøren.

Spørgsmål Z:
Skønsmanden bedes oplyse, om transportørbærerullerne opbundne med de støbte rammer på Rampsnake® transportøren samtidig har kontakt med et underlag, når de enkelte transportørenheder er indskudt i transportørvognen (garagen)?
Svar Z:
Rammen på RampSnake-transportøren har ikke kontakt med et underlag samtidig med transportørbærerullerne. I transportørvognen, er undersiden af bærerammerne og led-elementerne i friktionskontakt med frembringerbåndet, hvorimod de enheder i transportøren, der er udskudt af transportørvognen, er undersiden af rammerne og hængselselementerne løftet over underlaget og understøttes derfor kun af transportørbærerullerne. Spørgsmålet må derfor besvares benægtende.
..."

Af supplerende erklæring af 23. juli 2009 fremgår:

"...Sagsøger har stillet følgende tillægsspørgsmål:

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 2:
(18) Er det skønsmandens opfattelse, at der på intet tidspunkt i udløbsområdet - specielt i overgangen fra understøtning på frembringerbåndet til understøtning på enten understøtningsskinnerne eller lastrumsgulvet - er en position, hvor RampSnake-kassetten understøttes såvel på midten som på hjulene i siderne?

Skønsmanden bedes beskrive overgangen af kassetten fra frembringerbåndet, der skubber de sammenkoblede kassetter ud fra under den første transportørenhed og over på overgangsskinnerne, og videre ind i f.eks. lastrummet på et fly.

I denne forbindelse bedes skønsmanden tage stilling til, om den geometriske udstrækning af en kassette er sådan, at der i denne overgang vil være en position, hvor en del af en kassette er i kontakt med frembringerbåndet, og en anden del af den samme kassette, f.eks. hjulene, støtter på overgangsskinnerne, således at den aktuelle kassette dels er i kontakt med frem-
bringerbåndet på en midtersektion, og dels understøttes i siderne via hjulene på overgangsskinnerne (understøtningsskinnerne).

Skønsmandens bedes endeligt oplyse, om det på den ved besigtigelsen sete Rampsnake var muligt at rotere hjulene på understøtningsskinnerne, eller indskyde noget mellem undersiden af kassetterne og fremføringsbåndet.

Skønsmandens opmærksomhed henledes til bilag 7.
Svar 18:
I udløbsområdet vil der være en position, hvor understøtningen af kassetten overgår fra frembringer båndet til understøtning ved hjælp af understøtningsskinnerne inden kassetten kommer videre ud på underlaget (f.eks. flylastrummets gulv). Ved denne position vil det forekomme, at kassettens forreste (i forhold til udskydningsretningen) sæt hjul kommer i kontakt med understøtningsskinnerne mens det bagerste (i forhold til udskydningsretningen) af samme kassette fortsat er i kontakt med frembringerbåndet.

Under den videre udskydning og den bagerste del af denne kassette slipper frembringerbåndet, vil det bagerste sæt hjul få kontakt med understøtningsskinnerne. Kassetten vil herefter komme over videre ind på f.eks. flylastrummets gulv.

Ved besigtigelsen var det muligt at rotere hjulene over understøtningsskinnerne i den position, der er afbildet i bilag 7. Det vurderes således muligt at indskyde f.eks. et stykke papir i mellem hjulet og understøtningsskinnen.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a III:
(19) Skønsmanden bedes oplyse, om det faktum, at rullerne er omsluttet af et transportbånd, giver anledning til, at denne konstruktion ifølge skønsmandens vurdering falder udenfor begrebet "stykgods bærerulle" som anvendt i DK 170863 (bilag 3)?
Svar 19:
Rullerne, der er omsluttet af et transportbånd som bærer stykgodset, falder efter skønsmanden vurdering indenfor begrebet stykgodsbæreruller, som er anvendt i DK 170863 (bilag 3).

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a VII:
Skønsmanden bedes forestille sig et lodret tværsnit gennem en Rampsnake-kassette som afbildet i bilag 5, hvor tværsnittet er lagt vinkelret på transportretningen.

(20) Er det skønsmandens vurdering, at den støbte bundramme danner den underste vandrette del af et U, og at de to metal emner, der er på boltet i hver side for lejring af bærerullernes aksler danner de opretstående sider i et U, og at der hermed er vist et U-formet profil?
Svar 20:
Den støbte bundramme udviser to opretstående sider, hvorimellem bærerullerne er monteret og hvorpå rullernes aksler hviler. Hjulene er monteret på ydersiden af disse sider på akslernes frie ender. Bundrammen udviser en i det væsentlige rektangulær form set ovenfra, hvor de to førnævnte sider udgør to modstående indbyrdes parallelle sider. I hver ende af rammen (set i remføringsretningen) er disse rulleunderstøttende sider forbundne af to tværgående indbyrdes parallelle rammestykker. Rammen er åben og der er således ikke noget gennemgående materiale i den støbte bundramme under bærerullerne. Denne åbning er dog i det væsentlige lukket af en plastik-bundplade der er monteret nedefra på bundrammen. Afstanden mellem de to opstående sider er relativ stor i sammenligning med højden af siderne. Sammenfattende på det derfor vurderingen, at der ikke er dannet et U-formet profil, idet der i bundrammen i bilag 5 ikke udvises et tværsnit med et nedre, ubrudt vandret stykke mellem de to opretstående sider.

(21) Er det skønsmandens vurdering, at den støbte bundramme sammen med det påboltede riflede (sorte) plasticprofil på undersiden danner den underste vandrette del af et U, og at de to metalemner, der er påboltet i hver side for lejring af bærerullernes aksler danner de opretstående sider i et U, og at der hermed er vist et U-formet profil?
Svar 21:
Med henvisning til det afgivne svar ovenfor på spørgsmål 20, må nærværende spørgsmål besvares benægtende.

Skønsmanden bedes herefter forestille sig et lodret tværsnit gennem en Rampsnake-kassette som afbildet i bilag 5, hvor tværsnittet er lagt parallelt med transportretningen igennem den støbte aluminiumsramme.

(22) Er det skønsmandens vurdering, at de to opbøjede kanter (for- henholdsvis bagkant på aluminiumsrammen i RampSnake-kassetten) danner de opretstående dele af et U, og at det stort set vandrette forbindelsesstykke langs gavlene danner den vandrette del af U'et der forbinder de to opretstående sider, således at der er vist et U-formet profil?
Svar 22:
Forbindelsesstykkerne ved for- og bagkanterne i bundrammen udviser et tværsnit med en konkav "indre form" som modsvarer bærerullernes form Der er således en væsentlig varierende godstykkelse af forbindelsesstykkerne i forløbet fra top til bund Det er således ikke vurderingen at der er tale om "opbøjede" kanter Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 20 anses der heller ikke i længderetningen at være en ubrudt, nedre vandret profilportion, hvorfor dette spørgsmål må besvarelses benægtende.

Ved besvarelsen af spørgsmålene bedes skønsmanden se bort fra funktionen, men alene vurdere om der kan genkendes et U-formet profil.

Skønsmandens bemærkning:
Der er ved besvarelsen af spørgsmålene 20-22 set bort fra bundrammens funktion, dvs. torsionsstivhed, men alene vurderet om der kan genkendes et U-formet profil.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a X:
Skønsmanden har i sit svar på spørgsmål 5a X understreget ordet "under" Det er derfor vigtigt for sagsøger at få klarlagt præcis hvorledes ordet "under" skal forstås (23) Er skønsmanden af den opfattelse at "under" kan/skal betyde at noget f.eks. akslerne, er anbragt i et plan, der ligger under et andet plan?

Skønsmanden bedes i den forbindelse lægge mærke til den videre passage i DK 170863 (bilag 3) "beliggende i umiddelbar nærhed..."
Svar 23:
Skønsmanden er af den opfattende at "under" skal betyde, at noget, f.eks. akslerne, er anbragt i et plan, der ligger under et andet plan, dvs. i et andet niveau med mindre afstand til underlaget.

(24) Er skønsmanden af den opfattelse at "under" kan/skal betyde at noget f eks akslerne er anbragt inde under, dvs. direkte vertikalt nedenunder?
Svar 24:
Skønsmanden er af den opfattende at "under" ikke angiver nogen specifik vertikal placering af f eks akslerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 23.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a XII:
I Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5aXII hedder det bl a "Led-elementerne er imidlertid ikke monteret under enhedernes profilrammer."

Bemærkningen giver anledning til følgende tillægsspørgsmål, idet skønsmandens opmærksomhed henledes til bilag B-C og bilag 6-7, der i forskellige fotos illustrerer undersiden af forbindelsen mellem to naboled i en Rampsnake-transportør.

(25) Skønsmanden bedes vurdere, hvorvidt to naboled kan svinge op/ned, dvs. drejes om en vandret akse som illustreret i bilag 6 (ses frit i bilag B)?
Svar 25:
To naboled, der tilsammen udgør et led-element, der forbinder to kassetter, kan ikke indbyrdes drejes om en vandret akse, men er hver monteret svingbart ved de viste aksler i de to tilstødende kassetter, således at led-elementet frit kan svinge ned og i begrænset omfang også op i forhold til kassetterne.

(26) Skønsmanden bedes oplyse, om akslen, som vist i 6, er monteret indenfor transportørens rulle/aksel-enheder (kassetteelementets for- henholdsvis bagkant), og på undersiden af kassetten?
Svar 26:
Det er ved besvarelsen af spørgsmålet antaget, at der i spørgsmålet henvises til bilag 6. Akslen monteres indenfor kassetternes for- henholdsvis bagkant i en reces udformet i undersiden af kassetten.

(27) Skønsmanden bedes oplyse, hvorledes begrebet "under" i sætningen "... monteret under enhedernes profilrammer" i denne sammenhæng fortolkes?
Svar 27:
Sætningen der henvises til udgør en del af besvarelsen af spørgsmål 5a XII og lyder "led-elementerne er imidlertid ikke monteret under enhedernes profilrammer" Med den afgivne forklaring skal forstås at akslerne ligger i et niveau umiddelbart over enhedernes profilrammers underside, og således ikke i et niveau under undersiden af kassetterne/enhederne.

(28) Er det skønsmandens vurdering, at de horizontale drejeaksler ikke er anbragt under transportørens rulle/aksel enheder?
Svar 28:

De horisontale/vandrette drejeaksler, som led-elementerne er monteret i kassetterne ved hjælp af, er monteret i et niveau under akslerne af transportørens hjul, men over niveauet hvor hjulene er i kontakt med underlaget.

(29) Skal skønsmandens besvarelse forstås således, at det er skønsmandens opfattelse, at led-elementerne ikke er monteret under enhedernes profilrammer, idet det omdrejningspunkt, der tillader transportørens rulle/aksel enheder at dreje sideværts (om en vertikal akse) ikke ligger "under" transportørens rulle/aksel enheder?
Svar 29:
Nej, den sideværts drejelige bevægelse og den vertikale akse har efter skønsmanden vurdering ikke noget at gøre med forståelsen af begrebet "under" Som redegjort for ved besvarelsen af spørgsmål 27 og 28, er det opfattelsen, at led-elementerne ikke er monteret under enhedernes profilrammer, idet de vandrette aksler befinder sig i et niveau over undersiden af enhederne/kassetterne.

(30) Skønsmanden bedes oplyse, om der henset til bilag 3 (DK 170863), s. 6, l. 5-28 samt transportørens virkemåde med "under" skal forstås at hele "led-elementet" skal ligge inde under transportørens rulle/aksel enheder, dvs. rulle/aksel-elementerne dækker over ledelementerne, så disse ikke er synlige oppe fra?
Svar 30:
I den nævnte passage i bilag 3 er der beskrevet, at hvert led i kæden, dvs. led-elementet, er fastgjort tilhver enkelt af transportørens rulle/akselenheder, hvor leddet fastholdes mellem to vinkelstykker, der er fastgjort til undersiden af profilet Dette er også vist i fig 2 af bilag 3 Derfor forstås "under" i denne sammenhæng som at led-elementet befinder sig i et niveau nedenfor profilet. Hvorvidt rulle/akselelementerne (dvs. profilet) dækker over led-elementer, så de ikke er synlige ovenfra vil afhænge af konstruktionens aktuelle design. Det vil dog være forventeligt, at led-elementerne vil være synlige ovenfra i det mindste ved led-samlingerne mellem to nabo-enheder.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a XIII
(31) Med udgangspunkt i DK 170863, krav 1 sidste afsnit (bilag 3, s. 11, l. 5-13) bedes skønsmanden vurdere, om det af kravets specifikation fremgår, at der for hver rulle/aksel-enhed skal gælde, at såvel profilbærerullerne som drivorganet skal ligge an mod underlaget, eller dette gælder alment for transportøren, dvs. at profilbærerullerne skal ligge an, og at drivorganet skal ligge an, men at det ikke nødvendigvis er gældende for hver rulle/aksel-enhed?
Svar 31:
Med udgangspunkt i ordlyden af krav 1's sidste afsnit og med henvisning til bilag 3 side 6 linie 29-35, hviler kædeleddet, dvs. drivorganet og profilbærerullerne på bæreunderlaget samtidigt. I beskrivelsen i bilag 3 forklares det således, at placeringen af bærerullernes akse i forhold til profilet er betinget af højden af kædeleddet af den valgte kædetype.


Tillægsspørgsmål til spørgsmål 6d:
(32) Er det skønsmandens vurdering, at der i bilag 3 (DK 170863) krav 1, linie 10 med formuleringen "...et antal bæreruller..." er angivet et specifikt antal bæreruller og i givet fald hvor mange?
Svar 32:
Nej med formuleringen "et antal bæreruller" i krav 1 er der ikke angivet et specifikt antal men med formuleringen anses det dog for angivet, at der er mere end én rulle.

(33) Er det skønsmandens vurdering, at det ene eksempel, der er beskrevet i den detaljerede del af beskrivelsen i bilag 3 (DK 170863), side 4, l. 23 ­ side 10, l. 16, med visse variationer anført for enkelte egenskaber, er den eneste måde, at udføre opfindelsen på, eller åbner beskyttelsen som defineret i hovedkravet mulighed for andre udførelsesformer, herunder f.eks.
variationer med mere end to hjul pr. rulle/aksel enhed?
Svar 33:
Det er skønsmanden vurdering, at beskyttelsen ikke er begrænset til det ene beskrevne eksempel, men at opfindelsen også kan udføres på andre måder, så længe udførelseseksemplet falder ind under krav 1 i patentet (bilag 3). Det følger af besvarelsen af spørgsmål 32 ovenfor, at der således godt kan forekomme mere end to hjul pr. rulle/aksel enhed.

(34) I det tilfælde, at skønsmanden er af den opfattelse, at hovedkravet rummer flere forskellige udførelsesformer, f.eks. en udførelsesform med mere end to bæreruller, bedes skønmandens oplyse, hvorvidt det er skønsmandens vurdering, at den oprindelige besvarelse af spørgsmål 6d stadig er gældende?
Svar 34:
Besvarelsen af spørgsmål 6d fastholdes. Besvarelsen af spørgsmålene 32 og 33 ovenfor giver ikke anledning ændringer af besvarelsen af spørgsmål 6d.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 7:
(35) Er det under hensyntagen til besvarelsen af ovenstående spørgsmål fortsat skønsmandens vurdering, at konstruktionen beskrevet i spørgsmål 7 ikke danner et U-formet profil?
Svar 35:
Ja.

(36) Er det skønsmandens vurdering, at profilet fra RampSnake-kassetten omtalt i ovenstående spørgsmål er torsionsstift?
Svar 36:
Enhver konstruktion vil udvise en torsionsstivhed i en eller anden grad, og således også RampSnake-kassettens rammekonstruktion, men som redegjort for ved besvarelsen af spørgsmål 6d er RampSnake-kassettens virkemåde ikke betinget af en torsionsstiv rammekonstruktion.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 10:
(37) Skønsmanden bedes uddybe sin besvarelse, herunder oplyse, hvorvidt det er skønsmanden vurdering, at hjulene på hver RampSnake-kassettte svarer til profilbærerullerne i DK 170863 (bilag 3), og om de er monteret på en sådan måde, at hjulenes arrangement falder ind under patentkravets definition for denne egenskab.
Svar 37:
I supplement til besvarelsen af spørgsmål 5a X og spørgsmål 10, vurderes det, at selvom akslerne for profilbærerullerne er beliggende umiddelbar ovenfor underkantfladen af bærerammen/bæreprofilet, dvs. det plan som bunden af profilet danner, er profilbærerullerne på RampSnake-kassetten monteret
således, at profilbærerullerne ligger an mod underlaget og understøtter transportørens rulle/akselenheder, når kassetterne er i drift. Hjulenes arrangement falder således ind under den egenskab, som er defineret i patentets krav 1 for profilbærerullerne.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 12:
(38) Skønsmanden bedes angive, om der i bilag 3 (DK170863), krav 1 angives nogen form for drivmidler?
Svar 38:
Der er i krav 1 kun angivet et drivorgan Begrebet "drivmidler" optræder ikke i krav 1 men forekommer i beskrivelsen, se f.eks. side 10, linie 3, hvor begrebet dog er defineret til kendte former for drivmidler.

(39) Skønsmanden bedes, med udgangspunkt i kravene i DK 170863 (bilag 3), angive hvorledes transportøren drives?
Svar 39:
Der er i bilag 3 angivet, at transportøren drives med skub eller træk af drivorganet, f.eks. kæden, se f.eks. bilag 3, side 8, linie 14-25.

(40) Skønsmanden bedes vurdere om ordet "drivorgan" på det aktuelle tekniske felt implicit eller eksplicit bibringer en fagperson en specifik viden omkring hvorledes transportøren skal drives?
Svar 40:
Der beskrives i bilag 3, at drivorganet udgøres af en kæde, hvorfor det vil være implicit for en fagperson, at transportøren drives ved hjælp af et kædetræk. Der er i den forbindelse også angivet en udførelsesform (se f.eks. i bilag 3, krav 3 og side 10, linie 4-16), hvor drivorganet udgøres at et rør, hvorpå enhederne er monteret og som skubbes frem eller trækkes tilbage.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål E:
(41) Skønsmanden bedes vurdere om den drejning, der tillades ifølge US-skriftet (bilag N) er såvel omkring en lodret som en vandret akse, dvs. om de enkelte enheder kan drejes relativt både op/ned og til siden?
Svar 41:
Den drejning der tillades mellem enhederne i transportøren beskrevet i bilag N synes kun at være sideværts, dvs. omkring en lodret akse.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål X:
(42) Skønsmanden bedes med udgangspunkt i DK170863 (bilag 3) angive hvilke egenskaber "drivorgan" har?
Svar 42:
Drivorganet har til hensigt at drive enhederne i transportøren ud eller ind i lastrummet. Drivorganet har jf. bilag 3, side 11, linie 12-13 også den egenskab, at drivorganet understøtter transportørens rulle/aksel-enheder, og at drivorganet sammen med rullerne medvirker til retningsstabiliteten ifølge bilag 3, side 9, linie 1-4.

(43) Skønsmanden bedes redegøre for hvorledes "drivorganet" fra DK 170863 (bilag 3) adskiller sig fra den måde to rulle/aksel enheder (nabokassetter) er forbundet på Rampsnake enheden?
Svar 43:
For besvarelse af dette spørgsmål henvises til besvarelsen af spørgsmål W. Drivorganet er i bilag 3 defineret i forhold til rulle/aksel-enhederne, og det er derfor vurderet, at der jf. ordlyden af krav 1 i DK170863 (bilag 3) er tale om separate, forskellige apparatdele, og at enhederne derfor ikke indgår som delkomponenter i drivorganet.

(44) I skønsmandens svar på spørgsmål X angives det at der ikke er fastgjort et "drivorgan" til undersiden af de formstøbte rammer Hvorledes opfatter skønsmanden i denne sammenhæng "drivorgan" og "fastgjort til undersiden af hver enheds bæreprofil" (se f eks bilag B-C og bilag 6-7)
Svar 44:
Med "Drivorgan" forstås en selvstændig apparatdel hvis formål er specificeret i besvarelsen af spørgsmål 42 (se ovenfor). Som angivet ved besvarelsen af spørgsmål 43 og spørgsmål W anses RampSnake-transportøren ikke for at besidde et selvstændigt drivorgan, idet kassetternes rammer indgår som "stive led" i drivmekanismen.

Sagsøgte har følgende tillægsspørgsmål:

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a VII

(Æ) Skønsmanden bedes oplyse, om der centralt i RampSnake's aluminiumsramme og til rammens tværgående rammestykker er påskruet et riflet plasticprofil.
Svar Æ:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

(Ø) Skønsmanden bedes oplyse om RampSnake's støbte aluminiumsramme er åben nedadtil, bortset fra ved de i bilag 5 viste særskilte elementer, herunder det riflede plasticprofil.
Svar Ø:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

(Å) Skønsmanden bedes oplyse, om der er en afstand mellem det ovennævnte riflede plasticprofil og henholdsvis de tværgående rammestykker og de langsgående bærevægge.
Svar Å:
Spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a X

(Aa) Skønsmanden bedes oplyse, om akslerne 11b for transportørbærerullerne vist i fig. 3 i bilag 3 ses beliggende et andet sted end under profilet 10.
Svar Aa:
Spørgsmålet kan besvares benægtende.

Tillægsspørgsmål til spørgsmål 5a XIII

(Ab) Ud fra en læsning af beskrivelsen i bilag 3 bedes skønsmanden redegøre for, hvilke af transportørens konstruktionselementer, der understøtter bæreprofilerne, når transportøren er anbragt på flyvemaskinens plane gulv 6. Der henvises i den forbindelse til bilag 3, side 6, linje 29-32, og fig. 1-5.
Svar Ab:
Ifølge forklaringen i bilag 3, side 6 hviler kædeleddet og de to ruller på bæreunderlaget, dvs. flyvemaskinens gulv. Bæreprofilerne understøttes således af såvel drivorganet, dvs. kæden og bærerullerne.

(Ac) Ud fra en læsning af beskrivelsen i bilag 3 bedes skønsmanden oplyse, hvilke elementer der kan indgå i en variant af transportøren for at bære tungt gods.

Der henvises i den forbindelse til bilag 3, side 7, linje 30-34.
Svar Ac:
Den i beskrivelsen nævnte variant for at bære tungt gods omfatter foruden to ydre bæreruller på hver side af den centrale kæde også yderligere nedre bæreruller på hver side af kæden mellem denne kæde og de yderste bæreruller.
..."

Erstatningskravet
SAS bestilte i 2003 80 stk. Ramp Snake enheder hos FMC Technologies, et selskab, som John Bean siden har overtaget rettighederne fra. SAS og FMC Technologies underskrev i den forbindelse et Memorandum of Agreement, hvoraf det fremgår:
"2 Terms of delivery will remain EXW Orlando with the addition of the following language:
... title to the goods and risk of loss to the goods being provided herein will pass from the Seller to the Buyer, outside the territorial boundaries of the country of manufacture "
Der blev siden kun leveret 49 enheder, der blev sendt fra USA i løbet af 2005 og frem til juni 2006.

Power Stows årsresultat 2008/2009 var 2.199.314 kr. efter skat. Power Stow har fremlagt en fremskrivning af selskabets yderligere indtjening, hvis der havde været solgt 49 enheder.
Dette ville have medført et resultat efter skat på 13.737.219 kr. Power Stow har endvidere beregnet, at man ved et gennemsnitligt brug af Power Stow 6 gange dagligt per år opnår en nettobesparelse på 761.000 kr., herunder blandt ved at spare den ansatte, der ellers normalt sidder i lugen.

Forklaringer
Martin Vestergaard har forklaret, at han er ejer af Power Stow. Han er uddannet maskiningeniør fra 1979 og startede i sin fars virksomhed, der lavede udstyr til SAS. De har i mange år været førende inden for afisningssystemer til fly. Under sin gang rundt i lufthavnene observerede han, at lastning af flyene gav tekniske udfordringer. Han startede sit eget firma i 2003, hvor han også begyndte at udvikle transportbånd. De har lavet godt 100 bånd i alt og har på sit højeste produceret 50 om året. Den første blev sat i drift i august 2004.
Han erhvervede rettighederne til Voldbys patent i august 2006. Baggrunden for opfindelsen var, at lastning og losning af fly foregik ved, at 2-3 mand manuelt skulle få bagagen ind og på plads i de 8-10 meter lange, trange lastrum. De ansatte fik nedslidningssymptomer, hvilket Arbejdstilsynet påtalte overfor SAS og handlingsselskabet Novia, der tidligere hed Copenhagen Air Service. Novia begyndte derfor at eksperimentere med flere typer af baner, der lagdes i bunden af flyet, men det fungerede ikke særligt godt. Opfinderen Per Voldby fik derfor i opdrag at finde en løsning, hvorefter han udviklede fleksbåndene. Inden han overtog rettighederne, leverede Per Voldby omkring 10 enheder primært i Skandinavien. Efter hans opfattelse var Voldbys patent et godt skridt på vejen til løse de meget hårde og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Voldbys patent er unikt, fordi båndet er fleksibelt i flere planer, hvorved man kan bringe båndet ind i flyet. Med hans kendskab var det uden tvivl en revolutionerende opfindelse. Voldby fik i 1993 også en præmie for den mest nyskabende opfindelse på en international udstilling om ground service udstyr. Da Voldby i slutningen af 1990'erne blev klar over at SAS havde påbegyndt en egen udvikling valgte han at sælge rettighederne, da han ikke havde muskler til at tage kampen op. SAS startede med deres udvikling i 1998, hvor de lavede en aftale med Lars Thøgersen. Han har fået Ramp Snake forevist blandt andet af Lars Thøgersen.

Det afgørende ved den oprindelige amerikanske frembringelse, som er patenteret som US 2,494,302, er, at den alene kan bevæge sig i det vandrette plan. Både Voldbys frembringelse og Ramp Snake kan bevæge sig både vertikalt og horisontalt. Hertil kommer låsemekanismerne i det amerikanske patent, der er meget uhensigtsmæssige for brugerne. Endelig er der hjulene, hvor et sådant kontorstolshjul vil gøre, at båndet sejler rundt. Han kender ikke til, at der skulle være andre patenter på baner, der kan skydes ind i fly, så de drejer 90 grader.
Det transportbånd, som de producerer i dag, er beskyttet af et selvstændigt patent, men det er udviklet ud fra principperne i Voldbys Patent. Der er tre producenter på verdensplan, dem selv, John Bean og NMC-Wollard. De har mærket konkurrencen fra Ramp Snake og John Bean. Den tredje producent, NMC-Wollard, begyndte først for 1½ år siden at udvikle et tilsvarende bånd, som de endnu ikke markedsfører. I forhold til deres erstatningsopgørelse har de taget udgangspunkt i, hvilken besparel-
se der er ved, at lugemanden ikke er nødvendig. Opgørelsen til brug for sagen er lavet sammen med direktøren for Novia, Stig Thygesen.

Henrik Sørensen har forklaret, at han er værkfører i Københavns Lufthavn hos Novia, der står for alt, der har med fly at gøre, mens de står på jorden. Før fleksbåndene kom, sad der en person i flylugen og skubbede bagagen videre. Det var meget belastende arbejde, hvilket Arbejdstilsynet påpegede. Han eksperimenterede derfor med et bånd, der kunne føre bagagen
videre, men da det ikke virkede, kontaktede de Per Voldby, som løste problemet med at få bagagen helt ned i bunden af lastrummet. Voldbys løsning tog både højde for, at fleksbanen skal gå ind under båndet, som fører bagagen op, samt at båndet ikke må være for højt, da pladsen er meget snæver. Voldbys opfindelse var en nyskabelse, da den kom frem, og han vandt en førstepræmie for nytænkning på en messe i Frankfurt. Med Voldbys opfindelse sparer man lønnen til en mand i lugen.
I slutningen af 1990'erne eller i starten af dette årtusinde havde han besøg af CPH Design, som ville høre, om de ville indgå i et samarbejde om at udvikle Ramp Snake-løsningen.
De viste Voldbys opfindelse til CPH Design.
Transportøren beskrevet i det amerikanske patent er for høj for at kunne bruges i fly og med den måde, som hjulene er monteret på, vil den være mindre stabil. Det er også en ulempe, at man skal fiksere den i den ønskede vinkel. Ramp Snake har også drevne ruller og minder i det hele taget om Voldbys opfindelse.

Skønsmand Claus Elmeros har vedstået sine erklæringer og supplerende forklaret, at Ramp Snake konstruktionen var delvist skilt ad under besigtigelsen. Han kan i forhold til parternes gennemskrevne patentkrav bekræfte, at træk 1, 2, 3, 4 og 5 genfindes i Ramp Snake. Træk 6 specificerer alene en flerhed af hjul og genfindes også. Træk 8 og 9 genfindes også. Set i forhold til træk 7 har Ramp Snake en meget kompleks form med afstivende elementer. Der er teknisk set forskellige grader af stivhed i materialer. Han vil tro, at patentet har et krav om, at det skal være torsionsstift for at sikre stabilitet og undgå, at banen hakker, når den kører frem. Der er ikke nødvendigvis forskel på, hvordan en del i ét stykke eller i flere stykker optager torsion. Da der en vis afstand fra hjulene, skal konstruktionen være stiv for at undgå vrid i sideleddet. U-profilet er kendt for at være et torsionsoptagende element. Her strækker U-profilet sig i længderetningen. Man kan godt montere noget nede i profilet. Den måde Ramp Snake er udformet på, giver en lav byggehøjde. Det er skrevet i patentet, at andre profiler kan anvendes, såfremt det er tilstrækkeligt torsionsstift. I forhold til de ændringer, der er sket undervejs under behandlingen af patentansøg-
ningen, er det praksis i Danmark, at der ikke i den tilrettede patentansøgning sker en fuldstændig gennemskrivning af beskrivelsen. Man foretager alene de nødtørftige ændringer.
Ramp Snake er det ikke de tværgående rammestykker i sig selv, der optager torsion, men hjulene. I det U-formede profil er det de to dele, der optager torsion. Han vil ikke betegne Ramp Snake som en konstruktion der har et U-formet profil.
Set i forhold til træk 10 er hjulene placeret på siden, men sådan, at de er på undersiden af enheden. Dette giver en lavere byggehøjde, da akslerne kommer op. I Ramp Snake ligger akslerne over undersiden af profilet, men på grund af den store diameter får man samme egenskab, da hjulene understøtter enheden, så den kan rulle. Efter hans opfattelse skal man med ordet 'under' forstå forskellige højdeplan.

I træk 11 har Ramp Snakes løsning samme funktion som i stridspatentet. Ledelementet i kombination med kassetten kan opbygges på mange måder Ordet 'bøjeligt' i dette træk betyder, at der tillades op-ned og/eller sideværts bevægelser. Træk 11 handler ikke om den enkelte enhed, men om hvordan alle enhederne i transportøren skal fungere. Der skelnes ikke mellem, at der kan være forskellige typer enheder. Han læser patentet sådan, at det både er rullerne og drivorganet, der skal give understøttelse.

I sammenligning med træk 12 har Ramp Snake en kompleks konstruktion med en kompleks geometri med efter hans vurdering to montageskinner, som holder på ledelementet og bliver skruet op i bæreprofilet. I beskrivelsen af stridspatentet står der alene, at det skal være fastgjort til undersiden. Koblingen mellem de forskellige enheder er fastmonteret på undersiden, men bliver på den måde integreret. Han mener ikke, at den sidder under. At man sætter det på nedefra, er irrelevant. Det afgørende er, hvordan den færdige konstruktion ser ud. Med ordet 'underlaget' i træk 13 skal forstås alle slags underlag som konstruktionen måtte hvile på. Det er ikke defineret, at det skal være et plant underlag. Han ville umiddelbart læse ind i det, at det er det underlag, der er i brugssituationen. Dette skyldes, at hvis det er noget andet end hjulene, der skal hvile an mod underlaget, vil det være praktisk, at det er drivorganet. I Ramp Snakes garage sidder der et traktionsbånd, der overføres til enheden. Det er friktionskontakten mellem enhedernes underside og frembringerbåndet, der fører båndet ud. Han vil tro, at der altid vil være et led tilbage, da man ellers vanskeligt kan få det i garagen igen. Han kan ikke svare på, om der altid, når båndet står stille, vil være delelementer, der hviler med hjulene på understøtningsskinnen inde i garagen. Det fremgår af træk 13 efter hans læsning, at det er både drivorganet og hjulene, der hviler an mod underlaget. I forhold til billedet taget indefra Ramp Snake garagen kan han ikke udelukke, at der er kontakt både i midten og ved hjulene. Efter hans opfattelse vil dette også afhænge af garagens hældning videre fremme. Man kan godt forestille sig, at der er en situation, hvor de to forreste hjul i kombination med den bagerste del af undersiden i en overgangsposition hviler an mod underlaget.

Det amerikanske patent er en konstruktion med et antal ruller, der samtidigt forbindes som kædeled. Transportbåndet angives at kunne bruges i lagerhaller mv. Han har ikke set referencer til at man kan bruge det i fly. Led 28 vil han formode skal bruges til at fiksere båndet som en form for låsekrog. Led 27 kan ikke dreje op og ned. Konstruktionen ville ikke kunne bruges i de kendte garagevogne uden en op/ned funktion og med sit krav om at forudindstille drejningen. Båndet forekommer med den konstruktion ikke retningsbestemt, hvis led 28 ikke låser.

Parternes synspunkter

Power Stow har indledningsvis gjort gældende, at Power Stow med rette har inddraget alle tre led, det vil sige, at RASN som indehaver af brugsmodellen, og John Bean som er producent og SAS som bruger i sagen om krænkelse af Voldbys patent.
Opfindelsen er løsningen på væsentlige arbejdsmiljømæssige udfordringer, og stridspatentet må betegnes som et moderpatent. Det følger af patentlovens § 39, at man for at vurdere, om der er sket en krænkelse, skal se på patentkravene. Det gælder også som en del af den patentretlige fortolkning, at en tegning skal forstås som den foretrukne udførelsesmåde.

Det er ikke afgørende i krænkelsesvurdering. Det afgørende er hovedkravet, og underkravene har ingen selvstændig betydning.
Når man herefter skal vurdere, hvad der er de væsentlige krav, skal det afgørende ved patentkravet fastslås. Her følger det af teori og praksis, at dette skal ske ud fra en realistisk helhedsvurdering, ikke ved spidsfindigt og formelt at gennemgå kravene. Det er ved forklaringerne godtgjort, at der her er tale om et bånd, der skal køre ind og ud af fly via en transportvogn. Dette kræver at båndet er fleksibelt, og da arbejdet forekommer i fly, skal båndet være lavt for ikke at tage for meget plads i lastrummet. Og endelig er det afgørende, at det kan gå i en kurvegående bane. Voldbys opfindelse var helt ny, da den kom frem. Det fremgik blandt andet af Henrik Sørensens forklaring. Det amerikanske patent var netop ikke tiltænkt fly, men fabrikker. Det var et højt bånd, der blev fikseret ved kroge. Det kunne ikke bøjes op og ned og kunne under ingen omstændigheder bruges i fly. De karakteristika genfindes ikke i Voldbys patent. Når man derimod ser Ramp Snake i funktion, ser man en vogn og et bøjeligt bånd i fly og dermed præcis det, som stridspatentet angår.

Ved en gennemgang af de enkelte træk er det erkendt af sagsøgte og de adciterede, at træk 1-6 alle er til stede i Ramp Snake. Dette er også bekræftet af skønsmanden. Træk 7 handler først og fremmest om, at der skal være et torsionsstift profil. Skønsmanden har bekræftet, at Ramp Snake også har dette. Skønsmanden har endvidere bekræftet, at det fremgår af paten-
tet, at man kan anvende andre former end det U-formede, blot kravet om torsionsstivhed er opfyldt. En løsning med to gange to hjul også er beskyttet, idet der er blot tale om en anden udførelsesform Når der dermed står 'et i det væsentligste U-formet profil' er Ramp Snake omfattet. Dette følger også af en ækvivalensvurdering. Skønsmanden har forklaret, at man kan have en konstruktion, der er bygget op af flere elementer der falder ind under en 'i det væsentligste et U-formet' profil Hertil kommer at det U-formede profil primært handler om, at man i fly er afhængig af en lav højde. Dette har Ramp Snake også.

Det er ikke rigtigt, som anført af de sagsøgte, at det er en væsentlig egenskab ved patentet, at det skal være U-formet. Det står klart, at man kan have flere udformninger på dette. Og det fremgår af teori og praksis, at patentdokumentet gør endeligt op med ansøgningsforløbet. Man ikke skal inddrage for meget af korrespondancen i sagsbehandlingen ved vurdering af det endelige patent.

De sagsøgte bestrider ikke, at træk 8 er til stede. Trækket indebærer bare, at de rullende enheder ligger på langs efter hinanden. At træk 9 er til stede i Ramp Snake er heller ikke bestridt. Trækket kom ind til sidst og var med til at gøre opfindelsen patenterbar.

I træk 10 er der rent ordlydsmæssigt muligvis ikke en direkte krænkelse, men det afgørende er, at når hjulene kommer på Ramp Snake, opnår man netop det, der er formålet med trækket. Dette er skønsmanden også enig i sine besvarelser, da det efter en almindelig ækvivalensvurdering må sidestilles. Trækket kom ind til sidst og var med til at give patentet opfindelses-højde. For så vidt angår træk 11 gjorde skønsmanden det klart, at ordet bøjeligt skal forstås sådan, at bøjeligt er såvel i op/ned og i sideled. Ifølge skønsmanden er koblingen mellem de enkelte led tilstrækkeligt til at skabe drivelementet.

Koblingselementerne sammen med kassetterne er dermed et drivorgan i patentets forstand. Træk 12 vedrører to betingelser. Dels at drivorganet er fastgjort til undersiden. Her er det klart dokumenteret, at Ramp Snakes led monteres op i rammen. Det er ikke afgørende, om det sidder under. Den anden betingelse er, at de holdes i ens afstand. Ramp Snake krænker også ved dette træk patentets ordlyd. I træk 13 bekræftede skønsmanden, at der i brugssituationen for hver enkelt enhed er en situation, hvor de rammer ned på vej ud af garagen. Man har dermed fra sagsøgtes side valgt at lave en konstruktion, hvor man understøtter alle tre steder. Denne trepunktunderstøttelse er en krænkelse, og man kan ikke komme udenom en patentkrænkelse ved at sige, at man ikke krænker hele tiden. Der står desuden ikke noget i selve kravet, at det skal være for hver enhed. Det er en krænkelse af ordlyden, som Ramp Snake har med den ækvivalente, tekniske løsning.

Samlet set genfindes alt det væsentlige fra patentet i Ramp Snake. Det er i den forbindelse også kuriøst, som det fremgik af Henrik Sørensens forklaring, at de der har udviklet Ramp Snake, udviste stor interesse for Voldbys opfindelse ved deres besøg hos Novia. Da Ramp Snake er baseret på RASN's brugsmodel havde John Bean ikke kunnet producere Ramp Snake uden en licens fra RASN. Forholdet er dermed omfattet af patentloven § 3. Subsidiært gøres det gældende, at RASN har gjort sig skyldig ved medvirken, da licensen er givet velvidende, at der var risiko for krænkelse. Parterne er enige om, at de 49 enheder i sagen er produceret i USA. Ved vurderingen af de krænkende handlinger fra John Bean om udbud og salg er det centrale, at der har været vilje til at sætte produktet i omsætning i Danmark. Det er et helt grundlæggende princip, at man ikke inter partes kan aftale sig ud af en eneret, der tilkommer en tredjemand. Viljen til at bringe det til Danmark har været til stede og den indbyrdes aftale om leveringssted kan ikke tillægges vægt, ligesom dette ikke kan bruges som argument for, hvorfor enhederne ikke skulle være bragt i omsætning. Det er ubestridt, at SAS bruger enhederne i lufthavnen. Dette er dermed også omfattet af patentloven § 3.

Såvel sagsøgte som de adciterede er dermed samlet og hver for sig erstatningsansvarlige.Power Stow har krav på et rimeligt vederlag, hvor man efter fast praksis tager udgangspunkt i en passende licensafgift. Power Stow har endvidere krav på erstatning for den meget store markedsforstyrrelse, som lanceringen af Ramp Snake medførte. Her skal det tages med i betragtning, at der alene er tre aktører på markedet. Power Stow har også haft tabt omsætning, men retten skal ved vederlagets fastlæggelse også lægge vægt på SAS uberettigede fortjeneste, hvis størrelse ikke er bestridt. Beregningen er baseret på en 10-årig periode, hvilket er båndets levetid. Forudsætningen for beregningen er, som det er kommet frem under sagen, at der alene var en yderligere producent, da den tredje producent på markedet ikke udbød et tilsvarende produkt på det tidspunkt. Argumentet om, at der ikke er sket noget tab, da rettigheden først efterfølgende blev overdraget til Power Stow er irrelevant, da der er tale om en kontinuerlig krænkelse ved SAS' brug af Ramp Snake transportørerne.

Det gøres gældende, at John Bean er omfattet af de almindelige regler om deliktsværneting. Krænkelserne er sket i Danmark, og det er det eneste man skal lægge til grund.

RASN, John Bean og SAS har gjort gældende, at man ved anvendelsen af patentloven § 39 skal fortolke patentkravet ud fra opfinderens oplysninger, men der er ikke krav på beskyttelse ud over det teknisk nyskabende. Man skal derimod være tilbageholdende med at inddrage materiale fra ansøgningssagen i det omfang, at dette ikke fremgår af selve patentdokumentet.

I forhold til det amerikanske patent gøres det gældende, at man ved ansøgningen om det danske patent har valgt ikke at begrænse sig til fly. Derfor må man tåle modhold også for opfindelser, der ikke er lavet til fly, hvilket omfatter det amerikanske patent. Ansøger valgte ikke at indbringe det første afslag for Ankenævnet, men at rette ansøgningen til ved at flytte noget op i kravets indledning. Patentmyndighederne fremdrog igen, at opfindelsen var baseret på kendt teknik, herunder det amerikanske patent. I patentets endelige form kom punkterne om det i det væsentlige U-formede profil og aksler under samt punktet om trepunktsunderstøttelse ind. Da de træk netop er indført for at leve op til patentkravet, skal de fortolkes meget bogstaveligt. Man kan derfor ikke længere bruge de dele i beskrivelsen, der ikke er rettet til, til en udvidende fortolkning, da kravet netop er skåret til på dette punkt. Som bekræftet af skønsmanden er der i øvrigt ikke noget usædvanligt i, at man ikke konsekvensretter sin beskrivelse. Resultatet af behandlingen i Patentdirektoratet er et ganske snævert patent, som er skarpt afgrænset i forhold til det amerikanske patent. Dette skal man tage udgangspunkt i ved krænkelsesvurderingen. Ved krænkelsesvurderingen er første skridt at se på, om Ramp Snakes udformning falder ind under kravets ordlyd eller eventuelt under en ækvivalensbetragt-ning. Ækvivalenskriteriet skal forene hensynet til opfindelsens beskyttelse og en rimelig sikkerhed for tredjemand.

Stridspatentet er ikke nogen stor opfindelse, men løsningen på et konkret problem, som også andre har forsøgt at løse. Specificeringen og afgrænsningen i ansøgningsforløbet har givet en kombination af krav om 1) udformningen af profilet, 2) placeringen af aksler og 3) placering af drivorganet. Dette er ikke nogen bred beskrivelse, der er ingen kerne, og der er ikke noget væsentligt træk. Det er under disse vilkår vanskeligt at gøre ækvivalensbetragtninger gældende. Ramp Snake krænker ikke ordlyden af disse træk, og meningen med ækvivalens er at hindre omgåelse, ikke at hindre selvstændig udvikling. Det gøres derfor gældende, at der skal være en nærgående efterligning, før der kan være tale om krænkelse. I denne sag taler skønnet imod. I træk 1-6 er der brugt kendt teknik. I træk 7, 10, 11, 12 og 13 er der ikke en ordlydskrænkelse. For at nå frem til, at der alligevel er en krænkelse, skal alle punkter være krænket. Træk 10 og 11 kan man isoleret set måske nok fortolke ud fra en ækvivalensbetragtning, men for træk 11 er der ikke tale om en selvstændig apparatdel, men et element, der indgår som en del af en mere kompliceret konstruktion. Selvom man skulle komme frem til at der her var en omgåelse, er det ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en krænkelse.

Ved træk 7 har Power Stow forsøgt at få skønsmanden til at anerkende, at en støbt aluminiumsramme er U-formet. Det svarer skønsmanden imidlertid benægtende på. Skønsmanden svarer yderligere, at torsionskrafterne bliver optaget forskelligt. Skønsmandens svar viser også, at Ramp Snake bruger en kendt konstruktion. Udvides stridspatentet til at dække dette, ville patentet ikke have kunnet godkendes. Derfor skal man træde yderst varsomt i denne vurdering. Der foreligger ikke en krænkelse, da der ikke er et U-formet profil. Da akslerne sidder på siden og dermed ikke under, og idet man ikke anvender en kæde, ligger Ramp Snake på dette punkt åbenbart udenfor patentet. Det er dermed ikke mulighed for at gøre ækvivalensbetragt-ninger gældende. Som det andet væsentlige punkt fremhæves træk 12, men her er Ramp Snakes delelementer ikke anbragt med 25-30 cm. mellemrum. Det er den samlede Ramp Snake enhed, der skal vurderes. Her er der ingen tvivl om, at samlingselementet sidder på siden, og at de to dele går ind i konstruktionen og ikke sidder under den.

Træk 13 skal ses i sammenhæng med træk 11 og 12. Den trepunktsunderstøttelse, som Power Stow gør gældende som en del af patentkrænkelsen, er en overgangsfase, der intet har med brugen at gøre. Det er et praktisk spørgsmål om at få båndet ind i garagen. Det vil være i strid med skønsmandens opfattelse og dansk retspraksis, hvis retten således skulle vælge at lægge vægt på, at konstruktionen et splitsekund opfører sig sådan, som Power Stow har anført.

Ved opgørelse af et eventuelt erstatningskrav kan det lægges til grund, at der solgt 49 maskiner til SAS ved en ordre fra 2003 med levering i 2005 og starten af 2006. Power Stow overtog imidlertid først Voldbys patent den 6. august 2006. Derfor er Per Voldby den eneste, der kunne have krav. Han havde imidlertid ikke nogen produktion. Power Stow har derfor ikke haft noget tab og kan ikke opnå en bedre retsstilling end den tidligere kreditor. SAS tog den første transportør i brug i januar 2004 og på det tidspunkt var Voldby ikke på markedet.

Der er derfor ikke nogen markedsfortrængning, og den efterfølgende brug kan ikke medføre, at Power Stow har lidt et tab. Der kan derfor alene lægges vægt på en rimelig licensafgift ved at erhverve rettigheder. En sådan afgift ligger efter retspraksis på ca. 5 %. Power Stows opgørelse af erstatningskravet kan ikke lægges til grund, da det er en opgørelse over et omsætningstab og ikke licensbetaling. Det fremgår i øvrigt ikke klart, hvordan en fordobling af omsætningen kan give en tredobling af resultatet. Man får ikke erstattet en løbende fortjeneste, og en der krænker, har ikke vinding ved, at det ene produkt er billigere end det andet. Den samme besparelse var også opstået, hvis man havde købt produktet hos en anden producent. Der kan aldrig blive tale om, at SAS skal betale mere i erstatning end det lidte tab, ligesom der ikke er dokumentation for, at man ville have fundet Power Stows produkt egnet.

Det gøres subsidiært gældende, at SAS skal have en tvangslicens. Hvis Power Stow får medhold i, at SAS skal indstille brugen straks, vil det medføre uforholdsmæssige tab på grund af aflyste flyafgange mv. Power Stow ville reelt få dækket deres krav dobbelt, hvis SAS på denne måde ville blive tvunget til at købe dem på ny. Med inspiration fra retshåndhævelsesdirektivet må en sådan inddragelse ikke medføre urimelige konsekvenser. SAS har ikke handlet forsætligt. En anden vej til en tvangslicens er via patentloven § 46. Den brugsmodel, som RASN fik registreret den 10. marts 2006, har som noget særligt indført en hjælpeanordning, der løfter kufferterne, når de når enden af båndet. Brugsmodellen er foreløbigt opretholdt og dermed er betingelserne for en tvangslicens opfyldt.

Det gøres gældende, at RASN er ikke rette sagsøgte. RASN har tildelt John Bean en licens på brugsmodellen, men dette er ikke udbud i patentlovens forstand. Det fremgår af brugsmodellen alene, at de enkelte transportørdelelementer skal være koblet sammen. Det er ikke angivet, hvor de skal være placeret eller hvordan fremdriften skal foregå. Det er ingen sammenhæng, der fører til, at denne brugsmodel automatisk krænker stridspatentet. Udbud omfattet af patentloven § 3, der er udtømmende i dansk ret, er udbud af en krænkende genstand. Det følger heraf, at man med en forbudspåstand ikke kan forbyde RASN at gøre noget, som de ikke gør. Og en dansk domstol kan ikke via et forbud mod RASN udstede et forbud, der får virkning mod John Bean. Det er strid med reglerne om territorialitet.

I forhold til John Bean gøres det gældende, at den anlagte sag skal afvises på grund af manglende værneting. John Bean har ikke foretaget handlinger eller markedsføring i Danmark. Udbuddet af Ramp Snake fandt sted i USA og stoppede ved grænsen. Det fremgår af de fremlagte dokumenter om ordren. Man kan ikke, når produkterne er ført ind i Danmark af en importør, ramme en amerikansk producent via en sag i Danmark. Patentretten er national, og det danske patents virkning kan ikke udvides til USA. Ansvaret for en given patentkrænkelse er købers. Det har været omkostningsfyldt for John Bean at blive uretmæssigt inddraget i sagen og dette bør afspejles i rettens omkostningsafgørelse.

Sø- og Handelsrettens afgørelse
Patentkravene i stridspatentet er blevet til efter en længerevarende korrespondance med patentmyndighederne. Kravene er derfor på væsentlige punkter udtryk for en præciseringog afgrænsning af stridspatentet overfor kendt teknik. Retten kan konstatere, at de ændrede dele af kravet ikke på alle punkter er ændret i beskrivelsen. De sagkyndige medlemmer kan til-
slutte sig skønsmandens bemærkning om, at dette er sædvanligt ved længerevarende ansøgningsprocedurer. Retten tager derfor udgangspunkt i patentkravene med denne modifikation.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at patentkravene træk 1-6, (hvilket svarer til patent-kravets indledning linje 18-29 begge inkl.), beskriver i forvejen kendt teknik. Afgørende for om der foreligger en krænkelse af Power Stows patent, er derfor om transportøren Ramp Snake er udformet på en sådan måde, at den krænker resten af patentkravet.

Ved bedømmelse af patentkravets træk 7, der er beskrevet i linje 30-31, må retten tage udgangspunkt i skønsmandens besvarelse i 5a VII og 20, hvis konklusion ikke forrykkes af skønsmandens forklaring i retten. Ramp Snakes konstruktion består i det væsentligste ikke af et U-formet profil, hvorfor konstruktionen ikke falder ind under patentkravets ordlyd. Endvidere optages torsionskræfterne forskelligt i de to konstruktioner, jf. skønsmandens besvarelse i 6d. Retten bemærker i den forbindelse, at de dele af patentkravet, som blev præciseret i forbindelse med ansøgningsprocessen, må fortolkes indskrænkende, idet de under sagsbehandlingen er blevet afgrænset i forhold til allerede kendt teknik.

Træk 8 og 9, der er beskrevet i patentkravet linje 32-33, respektive linje 1 og 2 (til og med "(11b)") er efter skønserklæringen udformet på samme måde i Ramp Snake.

Ved bedømmelse af patentkravets træk 10, der er beskrevet i patentkravet linje 2, 3 og 4, må retten tage udgangspunkt i skønsmandens besvarelse i 5a X og 23, hvis konklusion ikke blev anfægtet af skønsmandens forklaring i retten. Akslerne i Ramp Snake er beliggende i det plan, som bunden af profilet danner og ligger således ikke under bæreprofilet, hvorfor konstruktionen ikke er omfattet af patentkravets ordlyd eller en ækvivalensbetragtning.

Træk 11, der er beskrevet i patentkravet linje 5-8, er efter skønserklæringen udformet på samme måde i Ramp Snake.

Ved bedømmelse af patentkravets træk 12, der er beskrevet i patentkravet linje 8-11, må retten tage udgangspunkt i skønsmandens besvarelse i 5a XII og tillægsbesvarelserne, hvis konklusion ikke blev ændret af skønsmandens forklaring i retten. Ledelementerne i Ramp Snake er ikke monteret under hver enheds bæreprofil, hvorved konstruktionen ikke omfattes af patentet.

For så vidt angår træk 13, linje 11-13, bemærker retten, at når Ramp Snake er i brug, lægger den an mod underlaget med de fire hjul på underfladen, mens den i garagen lægger an med midten mod transportbåndet. Hvorvidt Ramp Snake i et enkelt øjeblik under båndets udskydelse fra garagen skulle være i berøring med underlaget med hjulene såvel som med midten,
findes at være uden betydning for bedømmelsen af krænkelsesspørgsmålet, idet det væsentlige for bedømmelsen må være, hvordan Ramp Snake transportenheden sætter an mod underlaget, når den er i brug til transport af stykgods.

Herefter og idet Ramp Snake ikke indeholder elementer som svarer til de nye træk i stridspatentet i forhold til kendt teknik, findes der ikke at foreligge en krænkelse, hvorfor såvel sagsøgte, RASN A/S, som adciterede 2, SAS, frifindes.

For så vidt angår sagsøgte, RASN, tilføjes det, at det ikke er godtgjort, at RASN som registreret indehaver af brugsmodellen udbyder eller medvirker til udbud, der krænker stridspatentet, idet udnyttelse af brugsmodellen ikke i sig selv nødvendiggør en brug af Ramp Snake.

For så vidt angår adciterede 1, John Bean, fremgår det af det fremkomne, at ejendomsretten for godset er overgået ved afskibning fra USA. Der foreligger ikke bevis for, at adciterede 1, John Bean, har udbudt Ramp Snake eller bragt den i omsætning her i landet og dermed kan have krænket eller medvirket til en krænkelse af stridspatentet. Herefter findes der ikke at
være værneting for søgsmålet mod adciterede 1, hvorefter sagen mod John Bean afvises.

Power Stow skal herefter betale sagens omkostninger til såvel RASN, som John Bean og SAS. Retten har ved udmålingen lagt vægt på sagens karakter, herunder at der indhentet syn og skøn samt sagens omfang og forløb og fastsat et passende beløb til dækning af de sagsøgtes udgift til advokat til de nedenfor anførte beløb. Power Stow afholder endeligt omkostningerne til det afholdte syn og skøn.

Thi kendes for ret:
RASN A/S frifindes.

Skandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden frifindes.

Sagen mod John Bean Technology Corporation afvises.

Power Stow A/S skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 300.000 kr. til sagsøgte, RASN A/S, med 300.000 kr. til adciterede 2, Skandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden og med 100.000 kr. til John Bean Technology Corporation. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter renteloven § 8a.

Leif Nygaard Dircksen
Henrik Rothe
Ulla Callesen Klinge
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 21. maj 2010


Tvist om erhvervslejemål

Generelt Der kan opstå tvister om mange forskellige forhold ved et erhvervslejemål. De typiske tvister ...»

Moms ved erhvervslejemål

Generelt om momsloven og fast ejendom Det er ikke erhvervslejeloven, men derimod momsloven, som regulerer ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Earn-out

Earn-out Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af