Oestre Landsret 718 250
møde-2_470_250
advokat_TW_1_ude_470_250

Frifundet for overtrædelse af markedsføringsloven

Resumé

Sagsøgte frifundet for overtrædelse af markedsføringsloven, da det ikke var godtgjort, at hun havde solgt apparater udviklet af sagsøger eller kopier efter ophør af parternes samarbejdsaftale. 

 Dom i sagen V-101-00 


John Wetling
(Advokat H. H. Hertz)
mod
Tina Brandt Jensen
(Advokat Henrik Uhrenholdt)


Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, Ti-
na Brandt Jensen, har handlet i strid med markedsførings-
lovens regler i forhold til sagsøger, John Wetlings, salg
af apparaterne Ion 2000, EWAB 4040, EWAB 4040F og EWAB
4040TF samt væske under navnet CellForce.

Påstande

Sagsøger, John Wetling, har nedlagt følgende påstande:


- 2 -

4. Det forbydes sagsøgte at handle med følgende appa-
rater baseret på ion-teknik; Ion 2000, EWAB 4040,
EWAB 4040F og EWAB 4040TF.

5. Sagsøgte tilpligtes at betale en erstatning på
100.001 kr. med procesrente fra den 8. september
2000.

Sagsøgers påstande 1-3 er forligt under domsforhandlin-
gen.

Sagsøgers erstatningskrav er opgjort til 10.000 kr. pr.
solgt apparat. Beløbet støttes på den fremlagte royalty
faktura af marts 1998 fra Bernt Ekholm til sagsøger samt
faktura af 29. september 2000 til sagsøgers senere samar-
bejdspartner Jørgensen Virksomhedsudvikling.

Sagsøgte, Tina Brandt Jensen, har nedlagt påstand om fri-
findelse.

Sagsfremstilling

Sagsøger, John Wetling, er oprindeligt uddannet arkitekt
og har efterfølgende uddannet sig til akupunktør og zone-
terapeut. Siden 1970 har han beskæftiget sig med iontek-
nik, og i 1994 indledte han i samarbejde med docent Niels
Jonassen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Samme
år indledte han ligeledes et samarbejde med maskiningeni-
ør Bernt Ekholm, og sammen oprettede de et svensk sel-
skab, i hvilket de begyndte at producere ionapparater i
Sverige under navnet EWAB. Apparaterne blev primært solgt
til alternative behandlere til brug for en behandling,
som John Wetling markedsførte under navnet 3A-terapi.
John Wetlings danske selskab EWAB A/S gik konkurs i år
2000.


- 3 -

Sagsøgte, Tina Brandt Jensen, er uddannet cellebiolog.
Hun skrev på en ph.d. afhandling med titlen CO2/HCO3-
buffersystemets effekt på iontransport, cytoplasmatisk pH
og histamin udskillelse i peritoneale mastceller fra rot-
ter, da hun den 13. juni 1997 købte et EWAB apparat til
eget brug. Hun handlede allerede på det tidspunkt med na-
turmedicin fra sin privatadresse. Hun importerede blandt
andet produkter fra det indiske firma Himalaya Drug Co.

Parternes samarbejde

På et tidspunkt efter juni 1997 kom Tina Brandt Jensen og
John Wetling i forbindelse med hinanden, og der blev ind-
gået et samarbejde, hvorefter Tina Brandt Jensen skulle
foretage forsøg til undersøgelse af den bakteriehæmmende
virkning ved behandling med ionteknikken. I forbindelse
med undersøgelserne indhentede Tina Brandt Jensen med
John Wetlings accept case stories fra de alternative be-
handlere, som anvendte John Wetlings apparater. I et brev
fra John Wetling med et følgebrev fra Tina Brandt Jensen
blev behandlerne opfordret til at indsende historierne.
Det blev angivet, at disse skulle anvendes til undersø-
gelse af 3A-terapi. Tina Brandt Jensen samlede historier-
ne i et hæfte, der hed 3A-terapi. I forordet skrev hun
blandt andet, at rapporten ville give et indtryk af mu-
lighederne ved 3A-terapi, der var udviklet af John Wet-
ling. På et tidspunkt begyndte John Wetling at sælge ion-
beriget væske under navnet Cell Force. Der er uenighed
mellem parterne om, hvem der fik idéen til fremstilling
af væsken og idéen til navnet samt om, hvorvidt John Wet-
ling solgte produktet, allerede inden deres samarbejde
begyndte.

Den 1. september 1998 indgav John Wetling en patentansøg-
ning, hvori begge er anført som opfindere. Opfindelsens
benævnelse er angivet som "Elektrisk behandlet sammensæt-


- 4 -

ning og anvendelse deraf i en terapeutisk behandling".
Endvidere havde parterne nogle drøftelser med Statens Ve-
terinære Serumlaboratorium, men disse ophørte i januar
1999.

Samarbejdets ophør

Parternes samarbejde ophørte i februar/marts 1999. Efter
samarbejdets ophør solgte Tina Brandt Jensen på et tids-
punkt tre flasker med ionberiget væske. På flaskerne sat-
te hun etiketter fra Himalaya Drug Co., som hun havde
liggende til sine urtemedicinprodukter. Hun satte navnet
Cell Force på etiketten. Ved skrivelse af 15. marts 1999
påtalte John Wetlings advokat hendes brug af navnet Cell
Force under henvisning til, at varemærket tilkom John
Wetling. Endvidere anmodede han om, at hun returnerede
fremstillingsudstyret, som hun havde lånt af John Wet-
ling. Med skrivelse af 19. marts 1999 returnerede Tina
Brandt Jensen udstyret. Tina Brandt Jensen ændrede efter
samarbejdets ophør rapporten med case stories, således at
hæftets navn blev ændret til Ionterapi, og John Wetlings
navn blev udeladt. Det er ikke bestridt, at ændringen er
sket uden samtykke fra de behandlere, som havde sendt ca-
se stories. Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt
Tina Brandt Jensen efter samarbejdets ophør har solgt io-
napparater af mærket EWAB og Ion 2000. Ved skrivelse af
25. maj 2000 skrev John Wetlings advokat til Tina Brandt
Jensen, at John Wetlings aftale med Bernt Ekholm var op-
hævet, hvilket indebar, at alle rettigheder vedrørende
apparaterne herefter tilkom John Wetling alene, hvorfor
det ikke ville være lovligt for Tina Brandt Jensen at er-
hverve produkterne fra Bernt Ekholm eller dennes selskab.
På en messe i Odense i september 2000, hvor begge parter
deltog, havde Tina Brandt Jensen en stand, hvor der
blandt andet stod et Ion-2000 apparat, og der lå en bro-


- 5 -

chure vedrørende apparatet. Bernt Ekholm stod også ved
hendes stand.

Parternes forhold til Bernt Ekholm.

Tina Brandt Jensen har oplyst, at hun efter parternes
brud har solgt ionapparater under navnet "Medico Air" og
"Medico Ion". Apparaterne har hun købt af Bernt Ekholm,
der på vegne firmaet Ioncare ved erklæring af 3. septem-
ber 2002 har tilkendegivet, at man ikke siden sommeren
2000 har produceret EWAB 4040 apparater. I foråret 2001
udsendte Tina Brandt Jensen en reklame, hvori hun tilbød
at sælge EWAP 4040 TF og EWAP 4040 F. I annoncen oplyste
hun, at hvert apparat qua serienummer kan spores tilbage
til den originale producent, ingeniør Bernt Ekholm. Det
er ikke fastlagt, til hvem reklamen blev sendt ud.

Københavns Byret afsagde den 27. juli 2001 dom i en sag
mellem Bernt Ekholm og John Wetling, hvorefter det blev
Bernt Ekholm forbudt at producere eller sælge de af afta-
len omfattede produkter, herunder apparaterne Ion 2000,
Ion 2000 Auto, Static Controller, IB 8, IB 12, IB 16, MED
2000 og EWAB 4040, at anvende navnene på de nævnte appa-
rater og ordene "3-A Terapi", "3A-Therapy", "Cell Care",
"CellCare3Aterapy" og "CellCare3aTherapy og at anvende
logoet som vist i byretssagens bilag 1.

Forklaringer

John Wetling har forklaret, at han blev uddannet som ar-
kitekt midt i 1960´erne. Han uddannede sig senere til
akupunktør og zoneterapeut i forbindelse med, at hans ko-
ne blev syg i 1970, og det viste sig, at traditionel læ-
gebehandling ikke virkede. På et tidspunkt blev han ansat
som forskningsleder på et sygehusprojekt, der skulle un-
dersøge byggematerialers betydning for indeklimaet. Han


- 6 -

fandt ud af, at det havde stor betydning, hvilke materia-
ler man valgte, idet antallet af luftelektriske partikler
varierede efter det anvendte materiale. Han fandt et gun-
stigt balancepunkt for mængden af luftelektriske partik-
ler i luften. Det var herfra, at han fik idéen til, at de
ladede partikler kunne have en effekt i forbindelse med
akupunktur. Ved et foredrag for nogle kinesere var der
blandt dem en studerende, som kom med den interessante
oplysning, at patienterne i Kina i forbindelse med aku-
punktur sad barfodede. Det gav ham den idé, at det var,
fordi man herved opnåede, at der løb en strøm gennem pa-
tientens krop. Han jordforbandt derfor sin kone i forbin-
delse med behandlingerne, og i løbet af 14 dage var der
sket en væsentlig forbedring af hendes tilstand. Han ud-
viklede en teknik til kunstig fremstilling af disse lade-
de partikler, og han prøvede at udsprede metoden, men ef-
ter noget tid lagde han det i skuffen. I 1985 traf han
imidlertid docent Niels Jonassen fra DTU, der har specia-
le i statisk elektricitet, og han begyndte at komme til
hans undervisning på DTU. I begyndelsen af 1990´erne ud-
viklede han selv en luftrenser, der benyttede strøm. Han
vandt "Ideprisen" herfor. I 1994 udviklede han sammen med
Niels Jonassen et apparat, der neutraliserede høje spæn-
dingsniveauer, og samme år traf han endvidere Bernt Ek-
holm, som kunne producere apparaterne. Teknikken går ud
på, at apparaterne kan samle en større mængde ioner fra
luften og styre dem ned over menneskekroppen. Når ionerne
rammer kroppen, skabes der en strøm, som har effekt på
kroppen. Ionapparater har været kendt i mange år, men at
anvende dem på kroppen er nyt. Han kalder teknikken 3A
terapi, hvilket er fuldstændig det samme som ionterapi.
Sammen med Niels Jonassen konstaterede han, at når man
overførte effekten til væske, fungerede væsken bakterie-
hæmmende, hvilket han så store økonomiske perspektiver i.
Han kaldte væsken Cell Force. Han og Bernt Ekholm opret-
tede et svensk selskab, EWAB. Betegnelserne på EWAB appa-


- 7 -

raterne er forskellige, alt efter det stativ, de er sat
på, hvilket varierer efter det formål, apparatet skal an-
vendes til. Samarbejdet med Bernt Ekholm forløb gnid-
ningsfrit frem til 1998, hvor der opstod uenighed mellem
dem.

I mellemtiden var han selv blevet kendt for akupunktur
uden nåle. Han har i 1995/96 bl.a. behandlet kendte per-
soner med godt resultat. I 1996 var det første gang, at
den bakteriedræbende effekt blev påvist i forbindelse med
direkte overførsel til kroppen. Kort tid efter blev han
kontaktet af Tina Brandt Jensen. Hun fortalte, at hun var
cellebiolog og i færd med at afslutte en ph.d., og at hun
var ansat på et stipendiat. Hun købte en EWAB 4040, og
kort efter vendte hun begejstret tilbage og fortalte, at
hun havde en lille forretning med naturprodukter, og fo-
reslog et samarbejde. Hun fortalte også om sine personli-
ge problemer blandt andet, at hun var ved at opgive at
færdiggøre sin ph.d., og at hun arbejdede med mastceller,
der er vigtige for astmaforskningen. Han foreslog hende
at udføre nogle forsøg med sine produkter. Det indvilli-
gede hun i, og hun blev i øvrigt forhandler af hans appa-
rater og solgte 11 stk. i løbet af deres samarbejde. Hun
sagde, at der ikke var mulighed for bakteriologiske for-
søg på den afdeling, som hun var tilknyttet, hvorfor han
accepterede at betale for laboratorietid på en anden af-
deling. Han lavede en opstilling sammen med Niels Jonas-
sen, så Tina Brandt Jensen selv kunne foretage forsøg.
Hun udarbejdede en abstract på baggrund af forsøgene. De
aftalte, at han kunne bruge den i en bog, som han var ved
at skrive. I bogen er der et afsnit om mastceller med an-
givelse af, at det er Tina Brandt Jensen, der har udar-
bejdet afsnittet. Til gengæld fik Tina Brandt Jensen lov
til at skrive bogen "3A-terapi". Han havde en liste over
sine kunder, og han gav Tina Brandt Jensen lov til at
indhente deres erfaringer. Der var 22 behandlere, som


- 8 -

svarede. Det er den enkelte terapeut, som har rettighe-
derne til historierne i bogen. Tina Brandt Jensen fort-
satte også efter deres samarbejdes ophør med at udgive
sin bog, og han så i februar i år et ændret eksemplar af
den. Hun har endvidere kopieret hans kurser. Det var Tina
Brandt Jensen, der indhentede historierne med hans tilla-
delse. Erklæringerne fra terapeuterne mod Tina Brandt
Jensens anvendelse af historierne i hæftet "Ion-terapi"
har han udfærdiget sammen med sin advokat og sendt til
underskrift hos terapeuterne. Alle de terapeuter, som
svarede, har tiltrådt erklæringen. Tina Brandt Jensen har
over for flere terapeuter kaldt ham en svindler, en psy-
kopat og udtalt, at han er gået konkurs 4 gange. Han har
hørt tilsvarende Margit Tarbys forklaring om hendes ople-
velser med Tina Brandt Jensen fra mange andre behandlere.

Han havde i 1997 en konference for 90 alternative behand-
lere, og i 1998 havde han en tilsvarende konference, hvor
Tina Brandt Jensen var med i panelet. Der kom mange kun-
der på konferencerne, og de havde bekendte med. Herudover
markedsførte han sine produkter gennem sine kontakter til
alternative behandlere. På et tidspunkt i 1998 ringede
Tina Brandt Jensen til ham og spurgte, om han så fjern-
syn, idet fødevareministeren var på vedrørende salmonel-
laproblemer. Hun foreslog ham at tage kontakt til fødeva-
reministeren og ad omveje lykkedes det. 7-8 dage senere
blev han ringet op af Fødevareministeriet, som henviste
ham til at aftale et møde med direktøren for Strukturdi-
rektoratet. Det mundede ud i et mindre forsøg på Statens
Veterinære Serumlaboratorium, hvor han selv, Niels Jonas-
sen og Tina Brandt Jensen deltog. Den 12. september 1998
fremsendte han resultatet af forsøget, som viste, at der
var mulighed for at slå salmonellabakterierne ned med
hans ionteknik. Fødevareministeriet kontaktede ham igen,
og det blev besluttet at sætte et projekt i gang. I den
forbindelse blev der på et tidspunkt afholdt et møde,


- 9 -

hvor Tina Brandt Jensen i alles påhør sagde, at han ikke
skulle udtale sig om noget, som han ikke havde forstand
på. Han kritiserede hende bagefter for dette udfald. Hun
sagde, at sådan var det at arbejde med en forsker. Da Ti-
na Brandt Jensen ikke havde afsluttet sin ph.d., kunne
hun ikke forestå forsøgene vedrørende salmonella, hvorfor
de skulle ledes af nogle professorer, herunder Niels Jo-
nassen. Niels Jonassen fortalte ham, at der skete ting
bag hans ryg, og at det planlagdes at udføre forsøgene
uden hans medvirken. Han fik oplyst, at Tina Brandt Jen-
sen havde skrevet til Statens Veterinære Serumlaboratori-
um, at det var hende, der havde rettighederne til teknik-
ken. Da han endvidere ikke fik resultaterne fra Tina
Brandt Jensens forsøg, som han skulle betale for, afviste
han at betale. I den alternative behandlingsverden ople-
vede han samtidig ofte at blive afvist. Han blev afvist
under henvisning til, at han havde stjålet idéen fra
Bernt Ekholm, og at Tina Brandt Jensen var den eneste,
som havde forstand på teknikken. Bernt Ekholm bestred
over for ham, at han skulle have et samarbejde med Tina
Brandt Jensen. Han blev imidlertid selv kontaktet af fle-
re personer, der havde anskaffet sig maskiner uden om
ham. En iongenerator kan ikke beskyttes i sig selv, men
hans ionapparater er beskyttet, da han har udviklet og
designet dem. I øvrigt er de beskyttet gennem hans aftale
med Bernt Ekholm. Han har ingen aftale med Tina Brandt
Jensen.

Cell Force-varemærket har han benyttet på sine væskebe-
holdere og i sit brochuremateriale siden 1996/97. Der er
ikke andre end ham og Tina Brandt Jensen, der producerer
væsken. Han har beskyttet sin rettighed til navnet ved
ibrugtagning og har påtalt Tina Brandt Jensens brug gen-
nem sin advokat. Tina Brandt Jensen blev selv en flittig
bruger af Cell-Force produktet, og på grund af den per-
sonlige tilknytning lavede han og Niels Jonassen en op-


- 10 -

stilling til fremstilling af produktet til hende, således
at hun selv kunne fremstille det. Han sagde udtrykkeligt
til hende, at hun kun måtte fremstille til sit eget for-
brug og ikke sælge af det. Han sælger selv produktet til
behandlere i portioner på henholdsvis 50 og 100 ml. Han
tager 140 kr. for 100 ml. I foråret 1999 var der et godt
salg af Cell Force. Han noterede sig dog, at der var no-
gen, som holdt op med at købe hos ham. Han spurgte under
et besøg hos en forhandler i Århus, hvorfor hun ikke læn-
gere købte produktet. Hun sagde, at hun havde fået op-
lyst, at han ikke havde rettighederne til produktet, idet
rettighederne i Danmark tilhørte Tine Brandt Jensen, som
importerede det fra et stort firma i Indien. Tina Brandt
Jensen havde sagt, at han ikke måtte tage kontakt til læ-
ge Kaj Winther Hansen, hvilket han imidlertid gjorde på
dette tidspunkt. Kaj Winther Hansen introducerede ham for
den anerkendte mikrobiolog Arsalan Kharazmi på Hvidovre
hospital. Arsalan Kharazmi udførte på hans foranledning
en forsøgsrække med ionteknikken på stafylokokker. Det
viste sig, at over nogle uger var teknikken markant bak-
teriehæmmende. Arsalan Kharazmi har skrevet en rapport om
mulighederne i teknikken. På et møde oplyste Arsalan Kha-
razmi, at han havde fået en mail fra Tina Brandt Jensen,
som svinede ham (sagsøger) til. Forsøgene stoppede, da
Arsalan Kharazmi blev privat ansat og ikke selv havde
økonomiske muligheder for at betale for yderligere forsøg
på Hvidovre Hospital, da det krævede meget forskning, in-
den resultaterne kunne bruges. Det var vigtigt for ham
med kliniske forsøg, da han sammen med Niels Jonassen har
et stærkt ønske om, at teknikken blev anerkendt af hospi-
talerne, hvilket kræver forsøg på patientgrupper. Det er
konstateret ved forsøg på patienter, som har fået kemobe-
handling, at ionteknikken reducerer generne væsentligt.
På Ålborg Sygehus var en læge indstillet på at udføre
forsøg med patientgrupper. Tina Brandt Jensen skrev imid-
lertid til denne læge, at det var uforsvarligt at udføre


- 11 -

forsøg sammen med sagsøger. Resultaterne fra Ålborg Syge-
hus blev offentliggjort på en kongres i Odense i septem-
ber 2000. Tina Brandt Jensen havde en stand på kongres-
sen, hvor hun blandt andet solgte hans apparat Ion 2000
og brugte hans markedsføringsmateriale. Alt dette resul-
terede i, at han og Niels Jonassen besluttede, at det ik-
ke længere var muligt at udføre forskning i Danmark på
grund af Tina Brandt Jensen. De rejste derfor til Østen,
og i Bangkok har de fået igangsat en klinisk test. Den
10. februar i år er forsøgene med 200 cancerpatienter,
der er opdelt i 4 grupper, påbegyndt.

Angrebene fra Tina Brandt Jensen medførte, at hans sel-
skab gik konkurs i 2000. Han indledte et samarbejde med
Jørgensens Virksomhedsudvikling ApS, men også dette Sam-
arbejde er ophørt. Han har nu sit eget selskab, Wetling
ApS.

Det er hans indtryk, at Bernt Ekholm uanset ophævelsen og
Københavns Byrets dom af 27. juli 2001 har fortsat med at
producere hans produkter. Han har henvendt sig til en
svensk advokat med henblik på at få Københavns Byrets dom
eksekveret over for Bernt Ekholm i Sverige.

Tina Brandt Jensen har forklaret, at hun er uddannet cel-
lebiolog. Efter uddannelsen tog hun en ph.d. i mikrobio-
logi vedrørende mastceller og iontransport. I 1996 var
hun et halvt år i Indien, hvor hun forskede i naturmedi-
cin. Under opholdet fik hun en aftale om salg af natur-
produkter fra The Himalaya Drug Co. Hun importerer om-
kring 20 forskellige præparater fra dem. Hun anvender
samme fortrykte etiket til alle præparaterne og udfylder
etiketternes blanke felter på computer.

Hun ville afdække alternativ behandling videnskabeligt og
stiftede i den forbindelse i sommeren 1997 bekendtskab


- 12 -

med ionteknologi. Hun hørte om John Wetling og henvendte
sig til ham for at købe et apparat til lindring af sine
egne smerter. Hun fortalte ham ikke, at hun var forsker.
Efter købet fik hun et brev om et seminar i Odense i ef-
teråret 1997 ligesom alle andre købere af apparatet. På
seminaret talte hun ikke med John Wetling. Den 29. decem-
ber 1997 blev hun ringet op af John Wetling, der sagde,
at han havde hørt, at hun var cellebiolog, og spurgte, om
hun ville undersøge ionteknikken nærmere. Hun vidste fra
sin forskning, at der var en eller anden effekt, og hun
ville gerne undersøge, om teknikken havde effekt på cel-
ler, hvilket ville kunne afklares ved gennemførelse af
forsøg på en opstilling, som hun allerede havde. Hendes
ph.d. afhandling havde ikke noget med ionteknologi at gø-
re. Iontransport er noget helt andet. John Wetling spurg-
te hende, om hun ville bruge en måned på at under-søge
ionteknologiens virkninger. Det indvilligede hun i. Hun
har ikke efter forsøgene publiceret noget om emnet, da
det kun var præliminære forsøg til brug for patentansøg-
ningen. Hun ville inden undersøgelserne indhente case
stories for at afklare, hvad teknikken kunne virke på, og
hvilke forsøg der skulle foretages. Hun sendte derfor et
brev ud til behandlerne, hvor hun bad om case stories
mod, at de fik en kopi af rapporten. Det viste sig ved
forsøgene, at cellerne døde ved direkte behandling fra
apparatet, hvilket hun blev chokeret over, da det kunne
betyde, at der var skadelige virkninger ved behandling af
mennesker. Hun undersøgte det nærmere i litteraturen og
fandt blandt andet ud af, at det ikke var John Wetlings
opfindelse. Hun fandt forskning om det helt tilbage til
1950´erne. Hun begyndte at overveje, om det var væsken i
kroppen og ikke cellerne, der blev påvirket ved behand-
ling. Hun drøftede derfor med John Wetling at fremstille
en væske med ioner. Resultatet heraf blev Cell Force væ-
sken. Det var John Wetlings ide at komme væsken på fla-
sker, der kunne sprøjte væsken ud. Da hun brød med John


- 13 -

Wetling, havde hun ikke overvejet en kommerciel udnyttel-
se af produktet. Hun blev mere og mere klar over, at det
ikke var John Wetlings opfindelse, og hun syntes ikke, at
det var forsvarligt at fortsætte samarbejdet med ham. Hun
brød derfor deres samarbejde efter omkring et år. En af
årsagerne til hendes konklusion om, at John Wetling ikke
var ophavsmand til teknikken, var, at hun i sommeren 1998
fandt ud af, at det var en svensk ingeniør, Bernt Ekholm,
som fremstillede apparaterne. Det fremgik, da der var
spørgsmål vedrørende teknikken, som John Wetling ikke
kunne besvare. Hun har fortalt forhandlerne, at det ikke
er John Wetling, der har opfundet teknikken, og hun har
givet dem litteraturlister, hvor de kunne læse mere om
teknikken. At teknikken har en bakteriehæmmende effekt,
er gammelkendt viden. Der var mange behandlere, som rin-
gede til hende for at høre, hvorfor behandlingen virkede.
Der var også en forhandler, som ringede til hende og
spurgte, om hun solgte ionvæsken, da vedkommende var klar
over, at hun havde arbejdet med teknikken. Hun solgte be-
handleren tre flasker under navnet Cell Force. Flaskerne
havde hun fra Bilka. Da flaskerne efter reglerne skal ha-
ve etiketter på, satte hun uden nærmere eftertanke eti-
ketter på fra Himalaya Drug Co. Da sagsøgers advokat hen-
vendte sig vedrørende hendes salg af væsken under beteg-
nelsen Cell Force, besluttede hun sig for ikke at anvende
navnet, uanset at hun og John Wetling i fællesskab havde
fundet på navnet. Hun har ikke anvendt navnet Cell Force
i forbindelse med andre salg end disse tre flasker. Hun
har efterfølgende solgt ionvæsken under navnet bioelek-
trisk flydende vand. Hun solgte sidste år omkring 30 li-
ter. Hun tager 70 kr. for en liter. Efter advokatens hen-
vendelse ændrede hun omkring 6 måneder efter første udgi-
velse af hæftet med de indhentede case stories hæftets
titel fra "3A-terapi" til "Ion-terapi" for, at John Wet-
ling ikke skulle blive sur, ligesom han var blevet sur
over hendes anvendelse af navnet Cell Force. Ionterapi og


- 14 -

3A-terapi er det samme. John Wetlings navn blev taget ud
i forbindelse med titelændringen, da hun var kommet frem
til, at han ikke var opfinderen af teknologien. Prisen
for hæftet "Ion-terapi" var fremstillingsprisen mellem 30
og 100 kr.

Hun var blevet klogere i løbet af det år, deres samarbej-
de varede, og hun kunne ikke stå inde for ham. Hun har
imidlertid ikke kaldt John Wetling for en charlatan,
svindler eller en psykopat, der tror, at han har opfundet
hele verden. Hun kan ikke genkende Margit Tarbys udlæg-
ning af deres telefonsamtaler. Problemet har været, at
hun er blevet ringet op af mange behandlere, der har købt
udstyr fra John Wetling, men de ved, at hun har forsket i
teknikken, og de føler ikke, at han kan forklare dem or-
dentligt, hvorfor det virker, og hvordan de kan anvende
teknikken på forskellige lidelser. Når de har sagt, at
han kunne være kort for hovedet, har hun bekræftet det og
måske sagt, at han var uprofessionel.

Hun har solgt et Ion 2000 apparat, mens hun arbejdede
sammen med John Wetling og har ikke i øvrigt solgt dette
apparat. På messen i Odense i september 2000, hvor John
Wetling så hende have en stand, havde hun en brochure med
vedrørende apparaterne. Det var en brochure fra Bernt Ek-
holm. Hun havde standen, da Zoneterapeutforeningen havde
opfordret hende til det, fordi de gerne ville have for-
skere med. Hun havde selv betalt for standen. Hun havde
Bernt Ekholm med på messen, da det var ham, som produce-
rede apparaterne og kunne svare på tekniske spørgsmål.
Hun var ikke på det tidspunkt klar over, at der var pro-
blemer mellem Bernt Ekholm og John Wetling. Formålet med
standen var at vise ionteknikken frem. Hun havde Ion 2000
med på messen for at vise, hvordan behandlingen foregik.
Hun mente, at hun var berettiget til at sælge apparatet,
selv om det ikke var tanken, da det stod der til brug for


- 15 -

demonstration. Hendes formål var ikke at sælge, da forsk-
ningen er det primære for hende, og hun ville gerne in-
troducere ionteknikken for zoneterapeuter. Hun kender ik-
ke EWAB 4040, IB 8, IB 12 og IB 16 apparaterne. EWAB
4040F og EWAB 4040TF er to apparater, som adskiller fra
hinanden ved deres stativer. Under hendes samarbejde med
John Wetling skete det, at nogen gerne ville købe et af
disse apparater, og hun foretog det indledende, hvorefter
John Wetling tog over. Når hun videreformidlede bestil-
lingerne af EWAB apparaterne til John Wetling, fik hun
ikke provision. Det var hun indforstået med, da det var
forskningen, som var hendes formål. Hun husker ikke, om
hun solgte nogen apparater i perioden fra deres samarbej-
de ophørte, og indtil hun modtog skrivelse af 25. maj
2000 fra sagsøgers advokat. Hun har opgjort, at hun fra
den 20. maj 2000 til den 9. august 2002 solgte 8 appara-
ter, som hun købte fra Bernt Ekholm. Hun ved ikke, om det
var før eller efter København Byrets dom i sagen mellem
John Wetling og Bernt Ekholm. Bernt Ekholm har udviklet
nye apparater, der hedder "Medico Air" eller "Medico
Ion". Nogle af de solgte apparater er disse. Hun stolede
på, at han solgte dem lovligt. Det er Bernt Ekholm, der
har udviklet teknologien i John Wetlings apparater, og
hvis nogen henvender sig til hende, kan de købe et "Medi-
co Ion" eller "Medico Air" apparat.

Ken Oehlenschläger er en respekteret akupunktør. Hun rin-
gede til ham, da hun var blevet ringet op af John Wet-
ling, som skulle holde et foredrag sammen med Ken Oehlen-
schläger, hvor de skulle præsentere hendes forskning. Ken
Oehlenschläger sagde, at de ikke skulle præsentere hendes
forskning, men derimod forskning udført af John Wetling.
Det viste sig imidlertid, at det var hendes forskning,
der lå til grund, og hun sagde derfor til Ken Oehlen-
schläger, at John Wetling var uprofessionel.


- 16 -

Den fremlagte reklame, hvor hun tilbyder en "EWAP 4040TF
for 12.500 kr. ekskl. moms og en EWAP 4040F for 9.000 kr.
ekskl. moms" er fra tiden inden, hun afsluttede sin
ph.d., hvilket ses af betegnelsen "ind.PHD.". Hun lavede
reklamen, da der var en person, som ønskede prisen på
tryk. Hun sendte den til en eller to personer.

I 2000 efter afslutningen af sin ph.d. har hun begyndt en
biomedicinsk klinik og er konsulent for alternative be-
handlere. Hun hjælper dem med at få godkendt produkter og
rådgiver dem om, hvorvidt der er nogen kendt naturmedicin
mod deres patienters lidelser.

Bernt Ekholm har forklaret, at han er uddannet maskinin-
geniør.

Efter Københavns Byrets dom af 27. juli 2001 i sagen mel-
lem ham og John Wetling har han ikke solgt eller produce-
ret apparater omfattet af dommen. Tina Brandt Jensen har
efter dommen købt en anden type apparat af ham, hvori der
anvendes en helt anden teknologi, idet selve iongenerato-
ren adskiller sig fra de af dommen omfattede apparater.
Apparatet hedder "Air Medico Ion". På afstand ligner "Air
Medico Ion" formentlig EWAB 4040-apparaterne. Det nye ap-
parat bliver solgt til slutbrugeren for 15.000 kr., frem-
stillingsprisen er 5-6.000 kr., og han sælger dem til
forhandlerne for 9-9.500 kr.

Han havde ingen officiel rolle på zoneterapikongressen i
Odense i september 2000, idet han blot var på besøg. Han
har igennem 3 års tid solgt 3-5 apparater om året til Ti-
na Brandt Jensen.

Margit Tarby har forklaret, at hun er behandler, herunder
3A-behandler og zoneterapeut.


- 17 -

Tina Brandt Jensen skrev til hende i 1998, at hun havde
planer om at samle case stories om anvendelsen af 3A-te-
rapi i en bog, således at alle behandlerne kunne få glæde
af hinandens erfaringer. Hun opfattede det som John Wet-
lings bog, hvor Tina Brandt Jensen skulle stå for skriv-
ningen, idet Tina Brandt Jensens brev kom sammen med et
brev fra John Wetling, hvor han skrev, at han havde sat
Tina Brandt Jensen i gang med at forske i 3A terapi.

Efter konflikten mellem John Wetling og Tina Brandt Jen-
sen er behandlerne nærmest delt i to lejre. Hun har selv
talt med Tina Brandt Jensen to gange efter bruddet. Hun
førte referat under samtalerne, hvilket hun gør med alle
sine samtaler. Hun ringede den 1. april 2000 til Tina
Brandt Jensen, da hun havde hørt, at John Wetlings firma
var ophørt, og at det herefter kun var Tina Brandt Jen-
sen, der kunne levere produkterne. Tina Brandt Jensen
sagde, at apparaterne blev fremstillet af et svensk fir-
ma, der solgte til alle, og hun købte dem også til vide-
resalg fra det svenske firma, men apparaterne var nu med
timer. Tina Brandt Jensens priser var billigere end John
Wetlings, og hun fik en brochure med priser. Hun kunne
se, at brochuren var en kopi af John Wetlings brochure.
Den eneste forskel var, at brochuren havde Tina Brandt
Jensens navn på. Da hun spurgte til John Wetling, sagde
Tina Brandt Jensen, at han var en psykopat, der troede,
at han havde opfundet hele verden, at han var en charla-
tan, og at han ikke var kreditværdig. Hun nævnte, at der
var en mand ved navn Ole Damsgård, som kunne bevise, at
John Wetling var lige så farlig som de svindlere, der
solgte ionsmykker, som folk døde af. Hun spurgte til Cell
Force-væsken, og Tina Brandt Jensen sagde, at det var
hende og ikke John Wetling, som havde opfundet den, og at
hun solgte væsken fra sin klinik. Hun havde igen en tele-
fonsamtale med Tina Brandt Jensen den 26. august 2000. I
den mellemliggende periode havde hun af John Wetling fået


- 18 -

at vide, at han fortsat var i gang. Han havde spurgt, om
hun og hendes mand ville hjælpe ham på en stand på en
messe. Hun ville undersøge, om der var andre med de samme
produkter på messen, og hun ringede derfor til Tina
Brandt Jensen for at høre, om hun skulle have en stand på
messen. Det skulle hun og var klar over, at John Wetling
også skulle deltage på messen. Hun sagde ordret "Den idi-
ot, der er jo ikke nogen, der kan holde ham ud." Hun
spurgte Tina Brandt Jensen til firmaet i Sverige og fik
at vide, at det levede i bedste velgående.

Hun fik af John Wetling tilsendt erklæringen vedrørende
sin protest mod Tina Brandt Jensens anvendelse af hendes
case story i hæftet benævnt "Ion-terapi". Det skete sam-
tidig med messen i Odense.

Procedure

Sagsøger har anført, at sagsøgtes overtrædelse af mar-
kedsføringslovens regler består i, at hun sælger 3A-tera-
piprodukter under navnet ionterapi, selv om det er fuld-
stændig identiske produkter og teknikker, og rettigheder-
ne hertil tilkommer sagsøger. Sagsøgte udarbejdede på
sagsøgers opfordring bogen "3A-terapi" med case stories
med det formål, at den skulle indgå som et led i sagsø-
gers markedsføring af 3A-terapi. Behandlerne har alene
givet sagsøger tilladelse til at anvende historierne. Ved
sin anvendelse af historierne i sin markedsføring af ion-
terapi er sagsøgte uretmæssigt trængt ind på sagsøgers
område og har snyltet på sagsøgers markedsføring. Det gø-
res gældende, at det er illoyal konkurrence, når der har
været et samarbejde, at man som en samarbejdspartner, der
er blevet taget ind i virksomheden, efter samarbejdets
ophør går ind på markedet. Det er endvidere ved Margit
Tarbys forklaring godtgjort, at sagsøgte har bagtalt sag-


- 19 -

søger, hvilken har haft stor betydning for sagsøgers om-
dømme på markedet.

Det er sagsøgte, som har bevisbyrden for, at de nye appa-
rater, der kaldes "Medico Ion", adskiller sig fra EWAB
apparaterne. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.
Funktionen er præcis den samme, og at der skulle være
sket en teknisk forandring er ikke tilstrækkeligt. Sag-
søgtes salg af disse apparater har derfor været erstat-
ningspådragende i forhold til sagsøger. Det er sagsøgtes
risiko, at hun stolede på producentens ord om, at appara-
terne var lovlige i forhold til sagsøger, idet hun var
underrettet om sagsøgers rettigheder til produkterne.
Endvidere finder Københavns Byrets dom i sagen mellem
sagsøger og Bernt Ekholm anvendelse på retsforholdet mel-
lem sagsøger og sagsøgte. Efter den 20. maj 2000, efter
hvilken dato sagsøgte efter sin egen forklaring ikke
skulle have solgt EWAB-apparater, havde sagsøgte i sep-
tember 2000 en stand på messen i Odense, hvor hun havde
et Ion 2000-apparatet stående, hvilket kun kan forstås
som en markedsføring af dette apparat. Bernt Ekholms ud-
sagn om, at apparatet ikke længere produceredes af ham,
må derfor også tilsidesættes. Efter sagsøgtes samarbejde
med sagsøger indebærer hendes handlemåde en overtrædelse
af markedsføringslovens regler. Skaden herved er større
end den nedlagte påstand. Det direkte påviselige tab føl-
ger af sagsøgtes forklaring, hvorefter hun har solgt 8
apparater fra den 20. maj 2000. Der er en avance på om-
kring 10.000 kr. pr. apparat, hvorfor sagsøger har lidt
et tab på 80.000 kr. ved det erkendte salg. Cell Force
væsken har sagsøgte forklaret, at hun kun har solgt i be-
grænset omfang, men det kan ikke udelukkes, at der har
været yderligere salg, og skaden ved hendes salg er stør-
re end det direkte påviselige.


- 20 -

Sagsøgte har anført, at Københavns Byrets dom alene regu-
lerer forholdet mellem Bernt Ekholm og sagsøger, da den
hviler på et aftalegrundlag mellem disse. Dommen har der-
for ingen retsvirkninger i forhold til sagsøgte. Efter
bevisførelsen er det ikke godtgjort, at det er sagsøger,
der har rettighederne. Endvidere er der ikke indgået no-
gen aftale mellem sagsøger og sagsøgte.

Vedrørende sagsøgtes påståede salg af EWAB apparater og
Ion 2000 bemærkes det, at sagsøgers påstand ikke angår
samarbejdsperioden, og fra samarbejdsperiodens ophør og
frem til den 25. maj 2000 solgte sagsøgte ikke disse ap-
parater. De apparater, hun måtte have solgt, var af en
anden type. Fra den 25. maj 2000 og frem har hun solgt 8
apparater, og de er af en anden type, hvilket fremgår af
erklæringen af 3. september 2002 fra Bernt Ekholm. I øv-
rigt gøres det gældende, at sagsøgte ikke er rette sag-
søgte for et sådant krav, idet det må rettes direkte mod
producenten Bernt Ekholm. Medvirken er ikke ansvarspådra-
gende efter markedsføringsloven. Betingelserne for ned-
læggelse af forbud er derfor ikke til stede.

Der må tillige ske frifindelse for erstatningspåstanden
af de vedrørende forbudspåstanden anførte grunde. Endvi-
dere er et eventuelt tab ikke dokumenteret. Regnskabstal-
lene fra Jørgensens Virksomhedsudvikling ApS er ikke an-
vendelige til dokumentation af et tab for sagsøger, hvor-
ved bemærkes, at sagsøger blot var ansat i dette selskab.
Der er ikke nogen dokumentation for, hvad sagsøgers for-
tjeneste var ved selskabets salg.

Retten skal udtale

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at
sagsøgte har solgt Ion 2000 eller EWAB-apparater efter,
at samarbejdet mellem sagens parter ophørte. Der er her-


- 21 -

ved lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at de
apparater, som sagsøgte har erkendt at have solgt efter-
følgende, svarer til disse apparater, og yderligere salg
er ikke bevist. Der kan således ikke gives sagsøger med-
hold i påstand 4.

Det er ikke efter bevisførelsen muligt at fastslå rettig-
hederne til varemærket "Cell Force", og derfor kan det
ikke lægges til grund, at sagsøgtes salg af tre flasker
under dette varemærke er sket i strid med markedsførings-
lovens regler. Efter Margit Tarbys forklaring lægges det
til grund, at sagsøgte har misrekommanderet sagsøger.
Endvidere har sagsøgte uberettiget anvendt case stories
fra hæftet 3A-terapi i hæftet Ion-terapi. Efter rettens
skøn kan der for den ved de to sidstnævnte forhold for-
voldte markedsforstyrrelse fastsættes en erstatning til
sagsøger på 5.000 kr. Der ses ikke i øvrigt at være
grundlag for erstatning.

Henset til sagen som helhed, herunder det under domsfor-
handlingen indgåede forlig, forholdes med sagsomkostnin-
gerne som nedenfor anført.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Tina Brandt Jensen, betaler inden 14 dage til
sagsøger John Wetling, 5.000 kr. med procesrente fra den
8. september 2000.

Sagsøgte frifindes for påstand 4.

Sagsøger, John Wetling, skal inden samme frist betale
10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Tina Brandt
Jensen.

Otto Christensen
Mette Christensen
Allan Suhrke



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Monopol - Kastrup Strandpark

Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup »

Reklamemateriale omdelt af Post Danmark

Dommen fastslår,

at "Med Rundt" eller tilsvarende »

Vi er medlemmer af