kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Overtrædelse af konkurrenceloven - erstatning til Ekko A/S

Resumé

Om de sagsøgte hvidevareleverandører i strid med konkurrencelovens § 6 har deltaget i en samordnet praksis omkring et omkostningstillæg for fragt og om en overtrædelse kan danne grundlag for et civilretligt erstatningsansvar overfor sagsøger.

Dom i sagerne V-174-02
Ekko A/S
(Advokat Søren Stæhr)
mod
Electrolux Home Products
Denmark A/S
(Advokat Morten Kofmann)

V-175-02
Ekko A/S
(Advokat Søren Stæhr)
mod
Miele A/S
(Advokat Morten Kofmann)

V-176-02
Ekko A/S
(Advokat Søren Stæhr)
mod
BSH Hvidevarer A/S Home Appliance Group
(Advokat Morten Kofmann)
 

Indledning og påstande 


Sagens spørgsmål er om Ekko A/S, der sælger hårde hvidevarer til elinstallatører og reparatører, kan kræve erstatning af de sagsøgte leverandører af hårde hvidevarer som følge af de sagsøgtes samordnede opkrævning af et omkostningstillæg for visse
leveringer af hårde hvidevarer i 1998 og 1999, når denne samordnede praksis var omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1 og 3, og § 6, stk. 2, nr. 3.

Ekko A/S (herefter Ekko) har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, Electrolux Home Products Denmark A/S, tilpligtes til sagsøger at betale
458.605 kr. eksklusiv moms med rente fra den 21. marts 2001 efter rentelovens § 3,
stk. 2, til betaling finder sted.

Sagsøgte, Miele A/S, tilpligtes til sagsøger at betale 40.012 kr. eksklusiv moms med
rente fra den 21. marts 2001 efter rentelovens § 3, stk. 2, til betaling finder sted.

Sagsøgte, BSH Hvidevarer A/S, tilpligtes til sagsøger at betale 81.985 kr. eksklusiv
moms med rente fra den 21. marts 2001 efter rentelovens § 3, stk. 2, til betaling fin-
der sted.

De sagsøgte, Electrolux Home Products Denmark A/S, Miele A/S og BSH Hvi-
devarer A/S Home Appliance Group (herefter kaldet de sagsøgte eller hver for sig
Electrolux, Miele og BSH) har nedlagt påstand om frifindelse.


Sagens omstændigheder

Ekko sælger hårde hvidevarer til elinstallatører og reparatører i Danmark, og funge-
rer som et grossistled i forhold til sine kunder.


- 3 -


De sagsøgte er leverandører af hårde hvidevarer. De er medlemmer af Foreningen af
Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA). Salget af
hårde hvidevarer til forhandlere sker enten direkte til forhandlerne, gennem en ind-
købsforening som Elbodan eller grossister.

Elbodan a.m.b.a. er et andelsselskab hvor andelshaverne er de enkelte virksomheder i
kæder som kæderne Hvidevareland, ServiceRingen, Elkøb, Lysmesteren, IP Detail
samt Elgrodan der er kunder i Elbodan. De detailforretninger som tilhører andelsha-
verne, er hver især knyttet til en af Elbodans kæder og driver detailhandelsvirksom-
hed inden for hvidevare-, el- og/eller belysningsbranchen Det er en forudsætning for
at være andelshaver i Elbodan at den pågældende driver virksomhed med detailsalg
af hårde hvidevarer. Elbodan fungerer som et gennemfaktureringsselskab. Elbodan
har indgået samhandelsaftaler med de sagsøgte, og de sagsøgte har indgået lokalafta-
ler med de større medlemmer af Elbodankæden. Aktiviteterne i Elbodan a.m.b.a.
overgik i 2002 til ELBODAN ApS der i 2003 blev omdannet til Elbodan A/S. Sam-
me år gennemførtes en ændring af Elbodans kæder bl.a. med etablering af nyt kæde-
koncept punkt1 og ophør med Elkøb-konceptet. Elbodans omsætning i 2003 var 1,4
mia. kr.

Ekko havde en samhandelsaftale med Hvidevareland A/S og købte indtil 2000 hårde
hvidevarer af de sagsøgte gennem Hvidevareland A/S der var medlem af Elbodan.
Hvidevareland A/S havde endvidere en lokalaftale med de sagsøgte. De sagsøgte
fakturerede Ekkos køb til Elbodan der viderefakturerede til Hvidevareland A/S der
viderefakturerede til Ekko. Ekko opnåede herved samme fordele som Hvidevareland
A/S i form af rabatter og bonus.

Ekko klagede den 16. marts 1998 til Konkurrencerådet over at virksomheden blev
diskrimineret af FEHA og en række af deres medlemmer, herunder de sagsøgte, ved
en samordnet praksis der indebar at de sagsøgte opkrævede et særligt omkostningstil-
læg på 100 kr. pr. enhed ved levering til anden momsregisteret virksomhed.

Den 27. oktober 1999 traf Konkurrencerådet afgørelse i sagen. Konkurrencerådet
udtalte at konkurrencestyrelsens undersøgelser havde vist at Ekko var blevet for-
skelsbehandlet som følge af en vedtagelse i FEHA og en samordnet praksis mellem


- 4 -

virksomheder der alle var medlem af FEHA. Det fremgår af afgørelsen at den sam-
ordnede praksis udmøntede sig i at medlemmerne af FEHA opkrævede et omkost-
ningstillæg på 100 kr. pr. enhed for transport til anden momsregistreret virksomhed.
Praksis indebar at to elinstallatører beliggende over for hinanden, og hvor den ene
var medlem af en kæde med samhandelsaftale, mens den anden stod uden for kæde-
samarbejde, blev opkrævet forskellige for fragt, således at afsætningskanalen (for-
handlere) uden for kædesamarbejder og samhandelsaftaler blev stillet ringere i kon-
kurrencen ved de indklagede virksomheders anvendelse af ulige vilkår for ydelser af
samme værdi.

Omkostningstillægget der vurderedes at være resultat af en vedtagelse i FEHA og en
samordnet praksis mellem medlemsvirksomhederne, ansås af konkurrencerådet for at
være konkurrencebegrænsende, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 2, nr. 4, og § 6, stk. 3.

Det fremgår af afgørelsen at FEHA var involveret i fastsættelsen af tillægget idet det
blandt andet ses af referat af medlemsmøde den 16. oktober 1997 at:

" ... Det blev indledningsvis understreget, at det til mødet foreliggende oplæg vedr.
fragtgebyr ikke skal forveksles med tillæg, der beregnes ved levering til 3. mand,
d.v.s. levering til anden adresse end de hos leverandørerne registrerede kunders for-
retnings-/faktureringsadresse.

Disse tillæg, som en række medlemmer opererer med, er omtalt i FEHA skrivelse af
30. september 1997 vedr. leveringsbetingelser.

[-] pointerede vigtigheden af, at leverandørerne anvender de omtalte betingelser og
beklagede samtidig, hvis der i en overgangsperiode omkring 1. oktober skulle have
været tilfælde, hvor Bosch/Siemens ikke havde effektueret tillæggene.

... omtalte tillæg for levering til 3. mand påpegede [-], Bosch, vigtigheden af, at der
på denne måde dæmmes op for afsætningsleddets engroshandel, og at leverandører-
ne ikke kompenseres for tillægget via rabat, markedsføringstilskud o. lign.

Der var fra medlemskredsen stærk tilslutning til dette."


- 5 -

Det er ubestridt at den samordnede praksis om opkrævning af et omkostningstillæg
ved levering til afvigende adresser var i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 2, nr.
4.

Da Ekko ikke havde lager og derfor fik leveret hårde hvidevarer direkte til virksom-
hedens kunder (elinstallatører og reparatører), betalte Ekko omkostningstillægget ved
leveringer i den omhandlede periode.

Ekkos påstande er opgjort som summen af de betalte omkostningstillæg. De sagsøgte
har ikke bestridt at Ekko har betalt de pågældende beløb i omkostningstillæg.

Det er endvidere ubestridt at Ekko ikke overvæltede omkostningstillægget på sine
kunder.

Der er fremlagt samhandelsaftaler mellem de sagsøgte og Elbodan og lokalaftaler
mellem Hvidevareland A/S og de sagsøgte. Af samhandelsaftalerne fremgår blandt
andet rabatter, betalingsbetingelser og bonusaftale. Af lokalaftalerne fremgår blandt
andet salgsmål, rabatter og markedsføringsbidrag.

Der er endvidere fremlagt to fakturaer af 2. august og 12. juli 1999 vedrørende leve-
ring af hårde hvidevarer bestilt af Ekko til en teknisk skole og til Vajsenhuset.

Forklaringer

Der er dokumenteret vidneforklaring afgivet af Kurt Jensen gengivet i Sø- & Han-
delsrettens dom af 3. oktober 2002 i sagerne V 15/01, V16/01 og V17/01 og forkla-
ring afgivet af Tom Hillingsøe i sagen Z 04/03 den 30. september 2003 til brug for
anke af sagen V 15/01.

Kurt Jensen forklaret under domsforhandlingen i V 15/01 at han er administrerende
direktør i Hvidevareland A/S. Hvidevareland A/S sælger hårde hvidevarer i sine de-
tailbutikker. Hvidevareland A/S har været medlem af kæden Elkøb og Elbodan. Hvi-
devareland A/S indgik for ca. 15 år siden et samarbejde med Ekko. Ekko og Hvide-
vareland A/S indgik samarbejdet fordi de i et vist omfang kunne få større rabatter
ved at foretage deres indkøb sammen. Vidnet havde givet Ekkos direktør Ejnar Kri-


- 6 -

stiansen fuldmagt til at indkøbe varer af de sagsøgte på vegne Hvidevareland A/S
således at fakturaerne kunne sendes gennem Elbodan. Ekko var ikke medlem af El-
bodan og kunne derfor ikke i eget navn få sine køb faktureret gennem Elbodan. Hvi-
devareland A/S fik fakturaerne på Ekkos køb hos de sagsøgte gennem Elbodan. Hvi-
devareland A/S viderefakturerede herefter til Ekko. Hvidevareland A/S fakturerede
videre til Ekko til samme pris som Hvidevareland A/S blev faktureret, men Hvideva-
reland A/S opkrævede et mindre administrationsgebyr af Ekko for viderefakturerin-
gen. Vidnet og Ejnar Kristensen førte statistik over hvem der købte hvad. Hvidevare-
land A/S fik bonus af Elbodan af de varer Ekko havde købt gennem Hvidevareland
A/S. Bonussen blev sendt videre til Ekko. De varer Ekko købte af de sagsøgte, blev
leveret direkte til Ekkos kunder da Ekko ikke havde eget centrallager. De varer Hvi-
devareland A/S købte, blev leveret til Hvidevareland A/S's lager. I de ganske få til-
fælde hvor Hvidevareland A/S fik leveret varer direkte fra leverandøren til private
kunder, blev Hvidevareland A/S opkrævet et yderligere beløb for fragt. Prisen på
fragt var i disse tilfælde fra 100 kr. og opefter.

Ekko er et meget lille selskab der har under 2 % af markedet. Ekko kan således på
ingen måde betegnes som markedsledende.

Tom Helligsøe har efter retsbogen i sagen Z 04/03 forklaret at han er direktør i Lo-
gistica Hvidevarer A/S som har specialiseret sig i logistik inden for hårde hvidevarer.
Kunderne er blandt andet Brandt, Miele, Gorenje, Electrolux m.v. Brandts produkter
og andre produkter står på Logisticas lager. Hver dag sidst på dagen laver man en
rute over de produkter der den efterfølgende dag skal køres ud til forskellige hvide-
vareforretninger og andre. Den samme bil kører med hvidevarer for forskellige kon-
kurrerende virksomheder. Den enkelte chauffør leverer så vidt muligt på de samme
adresser hver dag således at han får et indgående kendskab til ruten og de enkelte
leveringssteder.

Chaufføren afleverer typisk 1-2 stk. Brandt produkter pr. gang han læsser produkter
af. Hertil kommer visse produkter fra konkurrerende virksomheder således at den
enkelte chauffør afleverer i alt i gennemsnit 3-6 enheder pr. butik pr. dag. Der leveres
flere enheder til Elbodan-butikker end til andre. Logistica kommer til ca. 800 hvi-
devareforretninger hver dag. Stort set samtlige hvidevareforretninger får således le-


- 7 -

verancer hver dag, men der kan godt være forretninger der ikke får Brandt produkter
hver dag.

Vidnet er ikke klar over om der er flere eller færre afleveringer hos Ekkos kunder
end hos andre, men formentlig er der færre afleveringer.

Distributionsprisen afhænger af hvor meget produktet fylder. Når der skal leveres på
en såkaldt afvigende adresse, skal der faktureres 100 % oveni. Selskabet fakturerer
over for Brandt når det er Brandts produkter vi taler om. En afvigende adresse er
f.eks. en privat forbruger eller en butik/installatør hvor man sjældent kommer. Sel-
skabet er slet ikke interesseret i at levere til afvigende adresser idet det er langt mere
effektivt blot at komme til de samme butikker på samme tidspunkt hver dag.

Kriteriet for hvornår selskabet fakturerer 100 % oveni over for Brandt, er ikke nød-
vendigvis det samme kriterium som Brandt bruger når Brandt fakturerer overfor sine
kunder. Vidnet kender intet til Brandts videre fakturering. Selskabets biler skal bruge
ekstra tid når de skal køre til en afvigende adresse, idet chaufføren så ikke er bekendt
med de lokale trafikale forhold ligesom han eventuelt skal lede efter stedet. Tillægget
på 100 % dækker således slet ikke de reelle omkostninger der er ved at levere til en
afvigende adresse. Det afgørende for hvornår en adresse kan betragtes som en afvi-
gende adresse, er hvor hyppigt man leverer til den pågældende adresse. Der er ikke
nogen skriftlig aftale med Brandt om hvornår en adresse skal betragtes om afvigende.
Det er selskabet der skønner dette, men hvis Brandt protesterer over at der har været
faktureret 100 % oveni, tager man sagen op og drøfter den.

Vidnet blev foreholdt en række adresser fra Ekkos kundeliste og bekræftede at der
efter hans opfattelse er tale om private adresser eller afvigende adresser. Selskabets
rutenet er inddelt efter postnumre.

Det tilbud på 110 kr. pr. levering, uanset hvor i landet levering måtte finde sted og
uanset antallet af enheder som man har fremsat over for Ekko, opfatter vidnet ikke
som et bindende tilbud. Det er noget der i givet fald skulle kigges nærmere på hvor-
efter man kunne udarbejde en kontrakt. Tilbuddet ville ikke kunne laves til den pris
hvis der er for mange kunder med afvigende adresser. Den anførte pris forudsætter
levering til de pågældende adresser hyppigt.


- 8 -


Selskabet har eksisteret siden 1985, og der har siden samme år været et samarbejde
med Brandt. Selskabet har siden 1985 faktureret 100% oveni ved kørsel til en afvi-
gende adresse.

Under domsforhandlingen blev afgivet følgende forklaringer:

Ejner Kristiansen forklarede at han er administrerende direktør i Ekko A/S der har
eksisteret siden 1985. Ekko fungerer som grossist indenfor hårde hvidevarer bran-
chen. Selskabets kunder er elinstallatører og reparatører. Der er omkring 3.000 elin-
stallatører og 600 reparatører i Danmark som ikke er medlem af en kæde. Deres salg
sker i forbindelse med reparationer hos kunderne. Dette salg udgør 20% af markedet.

Ekko solgte ikke til privat kunder, men alene til el-installatører og reparatører. Faktu-
raerne af 2. august 1999 og 12. juli 1999 vedrørte sandsynligvis en restvare eller en
ombytning.

En elinstallatør kan foretage sine køb af hårde hvidevarer direkte hos leverandørerne
hvis volumen er tilstrækkelig stor, gennem et kædesamarbejde hvis installatøren kan
blive medlem, eller hos en grossist. Størrelsen af installatøren afgør hvilke valgmu-
ligheder der reelt er. Ofte har installatøren ikke en detailhandel og køber normalt
ikke til lager.

Vidnet var indtil 1996 ansat hos Elbodan hvilket hindrede Ekko i at være medlem af
Elbodan. Ekko foretog derfor sine indkøb gennem Hvidevareland A/S der var med-
lem af Elbodan. Han bestilte varer direkte hos leverandørerne der fakturerede Elbo-
dan der viderefakturerede Hvidevareland A/S der viderefakturerede Ekko. Denne
praksis var kendt af både Elbodan og leverandørerne fra omkring midten af
1980'erne. Hverken Elbodan eller leverandørerne kom med indsigelser mod den fo-
retagne indkøbspraksis.

Ekko fik sin andel af den i samarbejdsaftalerne og i lokalaftalerne indeholdte bonus.
Ekko fik derimod ikke nogen andel af markedsføringsbidraget. Ekko betalte noget af
bonusen tilbage til Hvidevareland A/S i administrationsgebyr. Han er ikke klar over
om Ekko modtog bonus af omkostningstillægget.


- 9 -


Varerne blev frit leveret til Ekkos kunder idet fragtomkostningerne var inkluderet i
prisen ifølge samarbejdsaftalerne med leverandørerne. I februar 1997 begyndte Elec-
trolux og deres fem salgsselskaber at opkræve 200 kr. pr. leveret enhed, men i juni
1997 krediterede Electrolux alle fragtregninger. Fra september 1997 begyndte alle
leverandørerne at opkræve 100 kr. pr. enhed ved levering til afvigende adresser. Ind-
til 1999 var der ikke anført noget om fragtomkostninger hverken i samarbejdsaftaler-
ne med Elbodan eller i lokalaftalerne. Det var kun Ekko der skulle betale omkost-
ningstillægget. De andre medlemmer fik derved en konkurrencefordel. Baggrunden
for tillægget var rent politisk.

Da omkostningstillægget blev pålagt indhentede vidnet tilbud på levering af hårde
hvidevarer. Logistica A/S (Tom Helligsøe) tilbød levering til butikker for 110 kr. pr.
enhed og til privatpersoner for 210 kr. pr. enhed. V Preben Jensen tilbød levering af
hvidevarer inden for 48 timer til en pris af 85 kr. pr. stk. for de største enheder.

Omkostningstillægget blev pålagt ved levering af enheder til afvigende adresser. Ek-
ko havde på daværende tidspunkt 250 kunder. Et typisk Elbodan-medlem havde om-
kring 1­14 kunder.

Ekko foretog sine indkøb gennem Hvidevareland A/S på grund af indkøbsvolumen.
Små Elbodan-medlemmer havde ikke lokalaftaler med leverandørerne og havde så-
ledes ikke samme vilkår som Hvidevareland A/S. Ekkos indkøbsmønster lignede i
det væsentligste det mønster som de små medlemmer af Elbodan havde ­ dog havde
Ekko også større kunder. Der var således andre medlemmer af Elbodan der købte
varieret ind ligesom der var medlemmer der ikke længere havde en butik.

Ekkos omsætning var stabil indtil 1996, men steg kraftig fra 1996 og frem efter. Med
virkning for 2000 fik Ekko sin egen samarbejdsaftale med leverandørerne, og i for-
året 2004 etablerede Ekko et centralt lager.

Elbodan begyndte en grossistenhed, Elgrodan, i år 2000.


- 10 -

Leverandørerne indførte i 2000 et nyt fragtsystem således at fragtomkostningerne
ikke var en del af prisen. Som følge heraf begyndte Ekko selv at indtaste sine bestil-
linger online hos leverandørerne for at undgå fragttillægget.

Mogens Dalsgaard forklarede at han er administrerende direktør i BSH Hvidevarer
A/S, der blandt andet sælger Bosch og Siemens.

Det var en stor belastning at håndtere det stigende antal bestillinger fra Ekko i 1996 ­
1997. De øgede omkostninger blev finansieret gennem omkostningstillægget. Tidli-
gere havde Ekkos bestillinger ikke været en egentlig belastning. Omkostningstillæg-
get blev indført for at dække det store arbejde i forbindelse med håndteringen af
grossister som Ekko. BSH's aftaler med de eksterne fragtførere tog udgangspunkt i
de gennemsnitlige leveringer året før hvorfor der uundgåeligt ville ske en stigning i
prisen for leveringerne med mindre BSH foretog sig noget for at imødegå en stig-
ning.

Omkostningstillægget fremgik ikke af samarbejdsaftalen med Elbodan for 1998 fordi
tillægget blev aftalt efter indgåelsen af aftalen for 1998. Omkostningstillægget frem-
går derimod af samarbejdsaftalen for 1999.

Elbodan bestod af en række mindre og større butikker, herunder Hvidevareland A/S.
Hvidevareland A/S havde en meget favorabel lokalaftale fordi de afgav store må-
nedsordre, dog suppleret med yderligere leverancer på 2 ­ 5 apparater. Dette ind-
købsmønster kendetegnede de store medlemmer af Elbodan. De små medlemmer der
ikke købte til lager og afgav mindre ordre, havde ingen lokalaftale om markedsfø-
ringsbidrag og bonus. Ideen bag lokalaftalerne er at sikre betaling, markedsføring og
bonusaftaler. Den samlede rabat gennem Elbodan udgjorde 15 ­ 16 %, således at
samarbejdsaftalen højest gav 10 %. Elbodan er den største indkøbskæde i Danmark.

Elsalg, der består af en række små elinstallatører, blev ikke pålagt omkostningstil-
lægget. Elsalg havde betydeligt højere indkøbspriser. Omkostningstillægget var der-
for ikke udtryk for konkurrenceforvridning mellem de forskellige distributionskana-
ler.


- 11 -

Ekko fungerede som et lille medlem, men var dog ikke grossist i deres terminologi.
Ekko var nærmere et administrationskontor der løbende bestilte enheder med angi-
velse af kunde og leveringsadresse. Denne procedure øgede risikoen for fejllevering
som følge af eventuelle forkerte adresseoplysninger.

Der var andre medlemmer der blev pålagt omkostningstillægget, men Ejner Kristian-
sen var og er fortsat den største i denne del af markedet.

Vidnet havde hørt rygter om at Ekko snød med leveringer som angivelig var til an-
den momsregistreret virksomhed, hvorfor BSH gennemgik en måneds fakturaer,
hvoraf en del leveringer viste sig at vedrøre leveringer til private adresser, som ikke
ville falde ind under levering til anden momsregistreret virksomhed.

BSH og FEHA var ikke utilfredse med at Ekko optrådte som grossist. Det ville have
været dyrt for leverandørerne selv at betjene dette segment. Men Ekko skulle optræ-
de som en rigtig grossist og ikke som et mellemled og administrationskontor.

Omkring 1997 overvejede flere leverandører et omkostningstillæg fordi der var sket
en kraftig stigning af små ordrer fra grossister som Ekko. Spørgsmålet blev behandlet
i en arbejdsgruppen under FEHA. Arbejdsgruppen beskæftiger sig løbende med for-
skellige spørgsmål og er altså ikke nedsat alene med det formål at overveje spørgs-
målet om et omkostningstillæg.

BSH deltog i overvejelserne vedrørende omkostningstillægget. Ekko var en uægte
grossist der udnyttede systemet og ikke ville betale for ydelserne. BSH's repræsen-
tant havde ikke mandat til udtalelsen gengivet i referatet fra medlemsmødet den 16.
oktober 1997 i FEHA.

I perioden 1998­1999 afgav Ekko flere gange dagligt telefoniske ordrer under Hvi-
devareland A/S' kundenummer. Telefonekspeditionen registrerede ordrerne, kunder-
ne og leveringsadresserne. Hvis der havde været tale om et almindeligt medlem af
Elbodan, ville telefonekspeditionen, allerede når de modtog ordren og kundenumme-
ret, have alle oplysninger vedrørende kunden og leveringsadressen. Det var således
tungere at håndtere ordrer fra Ekko end fra andre.


- 12 -

BSH var bekendt med at Ekko siden slutningen af 1980'erne havde foretaget sine
indkøb gennem Hvidevareland A/S ved direkte henvendelse til BSH. BSH har ikke
gjort indsigelser hverken over for Elbodan eller Hvidevareland A/S.

En elinstallatør kunne enten købe direkte hos vidnet hvilket normalt forudsatte en vis
volumen, eller gennem en indkøbskæde som Elbodan hvor et medlemskab var betin-
get af en butik, eller gennem Elsalg. De indgåede aftaler og dermed priserne tog ud-
gangspunkt i de konkrete indkøbsmønstre, og der blev derfor ikke nødvendigt at på-
lægge et omkostningstillæg ved kunders direkte køb eller indkøb gennem Elsalg.

Ekkos indkøbsmønster betød en stigning i de administrative omkostninger. En bestil-
ling fra Ekko tog dobbelt så lang tid som en normal ekspedition der tog omkring 2
minutter.

Selve transporten hen til kunden var den samme, uanset hvordan varen var blevet
bestilt, men det var aftalt at der skulle betales ekstra fragt for levering til tredjemand
eller private kunder. Det lå i aftalen at der skulle betales tillæg ved levering til ikke
registrerede kunder. Transportaftalen var indgået af BSH's holdingselskab der havde
lager i Taulov. Fakturaerne for 1998 og 1999 vil være pålagt det ekstra tillæg angivet
som særydelse, hvis der var tale om levering til 3. mand eller en ikke registret kunde.
Vidnet ved ikke hvorfor fakturaerne ikke er fremlagt.

Anders Rudbæk forklarede at han siden 1996 har været administrerende direktør i
Miele A/S hvor han blev ansat i 1993. Det danske selskab er et datterselskab ejet af
Miele i Tyskland. Datterselskabet køber varer af moderselskabet og distribuerer va-
rerne i Danmark.

Baggrund for omkostningstillægget var en stigning i omkostningerne ved samhand-
len med Ekko der foretog sine indkøb gennem Hvidevareland A/S der var medlem af
Elbodan. Omkostningerne steg fordi Ekko gennem 1990'erne havde en stigende om-
sætning i kraft af et større antal enkeltkunder.

Samarbejdsaftalen mellem Miele og Elbodan fastlagde priser, grundrabat, leverings-
betingelser og bonus. Der blev indtil 1998 leveret frit til medlemmets adresse eller
lager. Grundrabatten udgjorde omkring 25 %. Endvidere havde Miele A/S indgået


- 13 -

lokalaftaler med 25 ­ 30 % af medlemmerne om yderligere bonus og markedsfø-
ringsbidrag. Lokalaftalerne tog udgangspunkt i medlemmernes volumen, lagerstør-
relse og omfanget af mindre leveringer.

Ekko kunne have indgået deres egen samarbejdsaftale, men Ekko havde set en åben-
bar fordel ved at købe ind gennem Hvidevareland A/S der var medlem af Elbodan,
og som havde en favorabel lokalaftale med Miele.

Vidnet blev først bekendt med samhandelsformen op gennem 1990'erne, men han
kan ikke afvise at samhandlen mellem Ekko og Miele gennem Hvidevareland A/S er
foregået siden 1980'erne.

Når Ekko foretog en bestilling, kunne registrering ikke ske på baggrund af oplysnin-
gerne i kundedatabasen, således som det var tilfældet med andre kunder, idet Ekko
skulle have varerne leveret til deres kunder der hovedsagelig var elinstallatører.
Kundens navn og adresse måtte derfor registreres manuelt.

Vidnet var direktør i Miele da der blev holdt medlemsmøde i FEHA i oktober 1997,
og han deltog sandsynligvis i mødet. Problemstillingen var at visse grossistvirksom-
heder lod leverandørerne dække omkostninger som grossisterne selv skulle have af-
holdt. Det var stigningen i denne samhandelsform der gjorde at problemet havde fået
betydning. Han vil ikke tages til indtægt for indholdet af referatet fra medlemsmøde,
men han skønnede at 100 kr. dækkede meromkostningerne ved den samhandelsform,
som Ekko anvendte. Der blev ikke foretaget mere præcise beregninger.

Ved Ekkos bestillinger skulle der laves særskilt ordreseddel, fragtbrev og faktura og
fakturaudligning overfor Logistica Hvidevare A/S. Aftalerne for 1998 og 1999 med
Logistica tog udgangspunkt i en stykpris pr. enhed på henholdsvis 125 kr. og 128 kr.
der var faldende ved levering af flere enheder. Det fremgår endvidere af aftalen for
1998 at der var tillæg for diverse ekstra ydelser blandt andet privatleveringer til virk-
somheder. Han ved ikke om disse yderligere tillæg reelt blev pålagt idet han ikke har
set fakturaerne fra Logistica.

En afvigende adresse er efter vidnets opfattelse et sted man ikke kommer ofte. Ekko
købte ofte enkelte styk, men det gjorde andre medlemmer naturligvis også.


- 14 -


Miele tog stikprøver vedrørende leveringsadresserne og faldt over, at de for Ekko
havde leveret hårde hvidevarer til åbenlyse private adresser. Det ville have fremgået
af fakturaen hvis der havde været tale om restlevering eller omlevering.

Søren Bach forklarede at han er administrerende direktør i Elbodan hvor han har
været ansat i omkring 17 ­ 18 år. Elbodan var i perioden 1998­1999 ejet af med-
lemmerne. Foreningens opgave var at sørge for stordriftsfordele til mindre forretnin-
ger for derved at øge indtjeningen hos medlemmerne. Der var omkring 200 med-
lemmer der havde butikker og var lagerførende. 80% af medlemmerne havde en eller
to adresser. Det er anderledes i dag hvor Elbodan selv er lagerførende.

Omkostningstillæggets primære funktion var at sikre konkurrenceevnen. Efter for-
handlinger med leverandørerne hvor der blev fremlagt statistik over omkostningerne
ved levering til afvigende adresser mv., accepterede Elbodan omkostningstillægget.
Elbodan fandt at det var det bedste og mest fornuftige for medlemmerne.

Elbodan indgik samhandelsaftaler med leverandørerne med vilkår om grundpriser,
markedsføring og bonus. Herudover kunne forhandlere af en vis størrelse indgå lo-
kalaftaler med leverandørerne. Hvidevareland A/S var medlem og havde lokalaftaler.
Ekko drev ikke detailhandel og kunne derfor ikke leve op til kravet for et medlem-
skab af Elbodan hvorfor Ekko måtte købe ind via andre, i det foreliggende tilfælde
Hvidevareland A/S.

Den modtagne bonus og markedsføringsydelser tilfaldt medlemmer i forhold til deres
indkøb. En del af beløbet blev betalt direkte til medlemmerne mens den resterende
blev hensat og udbetalt senere. Elbodan brugte 0,7 % af indtægterne til administrati-
on. Hvidevareland A/S var det absolut største medlem. Nogle medlemmer var meget
små, og de købte til ordre. Bonus varierede mellem 0,5 ­ 1,5 % afhængig af størrel-
sen af medlemmets forretning. Herudover havde de større medlemmer lokalaftaler.
Hvidevareland A/S fik både "bagkantydelser" fra Elbodan og fra deres lokalaftaler
med leverandørerne.


- 15 -

Tilbagebetaling af omkostningstillægget vil være i strid med den aftale som Elbodan
har indgået med leverandørerne. Tilbagebetaling vil i det forelæggende tilfælde inde-
bære at Ekko modtager ydelser, men ikke kommer til at betale prisen herfor.

Omkostningstillægget var kun et problem for nogle få der havde forretninger med
engrossalg ligesom Ekko. Tillægget betød at Ekko med det indkøbsmønster forret-
ningen havde, kom til at betale for ydelser i forbindelse med levering til Ekkos kun-
der, som de øvrige forretninger var kommet til at betale for hvis omkostningstillæg-
get ikke forelå. Omkostningstillægget blev pålagt alle relevante leveringer, så vidt
vidnet ved.

Da Elbodan var et gennemfaktureringsselskab, havde Elbodan ikke viden om dag til
dag-leveringerne. Tilrettelæggelsen af leveringsruten skete ud fra kendte adresser
hvor nogle kunne springes over fordi et eller flere medlemmer ikke skulle have leve-
ring den pågældende dag.

Elbodan var bekendt med det grå marked for engroshandel, men det var ikke noget
de havde gjort noget ved. De havde et afslappet forhold til det.

Jesper Hansen forklarede at han er key account manager i Electrolux Home Pro-
ducts Denmark A/S hvor han blev ansat som salgschef i 1994. Electrolux er den stør-
ste leverandør af hårde hvidevarer på det danske marked. Elbodan er Electrolux'
største kunde.

Electrolux' distributionsselskab Distrilux Transport A/S varetog i 1998 ­ 1999 di-
stributionen for Electrolux. Distributionsselskabets aftaler med både større og mindre
vognmænd var indgået på baggrund af Electrolux' samhandelsaftaler. Udgangspunk-
tet ved forhandlingerne var fragttabellen fra 1980'erne. Der blev givet rabat i forhold
til det faste rutenet og faste kørsler.

Electrolux indførte i foråret 1997 et omkostningstillæg på baggrund af udviklingen i
rutenettet som følge af Ekkos indkøb til afvigende adresser. På daværende tidspunkt
var Electrolux på forkant med udviklingen idet tillægget blev indført ud fra en for-
ventning om prisstigning i distributionsleddet. Tillægget udgjorde 200 kr. Vidnet ved
ikke hvorfor tillægget senere blev tilbagebetalt.


- 16 -


Ekkos leveringsadresser var ikke registeret i deres kundesystem hvorfor adresserne
skulle indtastes i forbindelse med Ekkos afgivelser af ordrer.

Han har ikke kendskab til forholdet med Hvidevareland A/S idet selskabet ikke var
hans kunde. Han deltog ikke i medlemsmøderne i FEHA, men der var drøftelser i
Electrolux om levering til afvigende adresser.

Indførelsen af omkostningstillægget skete ud fra en forventning om en forhøjelse af
transportomkostningerne. Ekko havde en stigning i leveringer der gennemsnitlig ud-
gjorde 1,5 enhed pr. lot mod Elbodans gennemsnit på 4,5 pr. pr. lot. Et tillæg på 100
kr. var ikke et udtryk for de præcise omkostninger idet disse ikke kunne beregnes.
Omkostningerne ved modtagelse af ordrer fra Ekko var større end ved andre ordrer.

Udgiften til fragt er blevet taget ud af priserne efter 1999. Endvidere er der blevet
indført gebyr ved afgivelse af telefoniske ordrer. Ekko betaler ikke dette gebyr da de
bestiller online.

Finn Adel forklarede at han er administrerende direktør i Scan Log Transport A/S
der er repræsenteret flere steder i Skandinavien. De har blandt andet lagerfunktionen
for BSH i Taulov. Vidnet blev direktør for Scan Log Transport i 2002.

Selskabet indgår aftaler med kunder ud fra kundetypen og det samlede flow. Al di-
stribution drejer sig om antal af stop, volumen og afstande som er faktorerne ved
fastsættelse af prisen for en transport. Selskabet modtager varer fra Tyskland for
BSH. BSH har en samlet aftale vedrørende deres transporter. Hvis leveringsmønste-
ret ændrede sig ved en stigning af leveringer til afvigende adresser, ville det blive
taget op ved forhandling af aftalen, og det ville få en afsmittende virkning på prisen.

Selskabet kører ikke for andre landsdækkende hvidevareforretninger. De kører alle
leveringer for BSH. Vidnet kender ikke noget nærmere til Elbodan.

Carsten Jul Pedersen forklarede at han er distributionschef i Danmark i Distrilux
Transport A/S. Selskabet har eget budget og regnskab under Electrolux. Siden 1985
er distributionen foregået gennem selvstændige fragtmænd for at undgå de store


- 17 -

fragtcentraler. Hovedlageret ligger i Hedehusene og udgør 15.000 m2. Endvidere er
der et mindre lager til Voss fabrikken.

Distribution til Elbodans medlemmer foregik ved bestilling hos salgsselskabet såle-
des at bestillinger afgivet inden kl. 15.00 skulle leveres inden for de næste 24 timer.
Ekkos indkøbsmønster medførte mange enkelt styks leveringer. Første produkt skal
bære omkostningerne der er faldende ved større leveringer. Det var derfor markant
dyrere med Ekkos leveringsmønster.

Distrilux har samarbejdet med deres transportører i mange år. Ændring af disse sam-
arbejdsaftaler som har betydning for indtjeningen i Distrilux, vil medføre at selskabet
rejser krav over for BSH.

Leveringer til afvigende adresser er mere omkostningskrævende end andre. Forhol-
dene på stedet kendes ikke i forvejen. Der skal laves et fragtbrev som kunden skal
kvittere på. Hvis kunden ikke er til stede, sådan som det sker på afvigende adresser,
kan det betyde at man må køre to gange.

Der var ikke ændringer af betydning i branchen i årene 1997­1999. Der var ikke
markante prisstigninger.

Parternes procedure

Ekko har gjort gældende at dansk ret giver grundlag for civilretligt erstatningskrav
for overtrædelser af konkurrencereglerne, jf. herved bemærkningerne til konkurren-
celoven, Folketingstidende 1996-97, tillæg A, sp. 3677, og Sø- og Handelsrettens
dom af 3. oktober 2002 i sagerne V 15/01, V16/01 og V17/01 mellem Ekko på den
ene side og Brandt Norden A/S, Asko Vølund A/S og Gram A/S på den anden side.

Ved afgørelsen af om de sagsøgte hver især har handlet retsstridigt ved en samordnet
praksis i strid med konkurrenceloven, må Konkurrencerådets afgørelse lægges uprø-
vet til grund. Afgørelsen er truffet efter en særdeles grundig sagsbehandling med
partshøring og gennemgang af fortroligt materiale. Konkurrencerådet tog ved sin
afgørelse stilling til lovligheden af den samordnede praksis mellem de sagsøgte i
denne sag og de sagsøgte i sagerne V 15/01, V16/01 og V17/01, Brandt Norden A/S,


- 18 -

Asko Vølund A/S og Gram A/S. Rådet tog også stilling til om opkrævningen af
fragttillægget var lovlig, og til spørgsmålet om opkrævning af fragttillægget kunne
begrundes ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt.

Konkurrencerådets afgørelse er ikke indbragt for Konkurrenceankenævnet i henhold
til konkurrencelovens § 20. Efter denne bestemmelse kan Konkurrencerådets afgø-
relse ikke indbringes for domstolene, men skal påklages til Konkurrenceankenævnet
inden otte uger. Hvis klage ikke finder sted, er rådets afgørelse endelig. Efter sagsø-
gerens opfattelse må det følge heraf at domstolene under en senere sag om erstatning
for den pågældende overtrædelse af konkurrenceloven ikke kan foretage en fornyet
prøvelse af forhold som er blevet vurderet af Konkurrencerådet. Det vil i det forelig-
gende tilfælde sige at retten skal lægge til grund at den samordnede praksis var ulov-
lig, at det ikke var lovligt at opkræve fragttillægget, og at opkrævningen af fragttil-
lægget ikke kunne begrundes i omkostningsmæssige hensyn. Dette resultat støttes
tillige på retshåndhævelsesmæssige hensyn

I anden række gøres gældende at Konkurrencerådets afgørelse af de grunde der er
anført ovenfor om kvaliteten af rådets afgørelse mv., må tillægges betydelig vægt
ved rettens afgørelse, således at de sagsøgte med betydelig sikkerhed skal bevise at
opkrævningen af fragttillægget var lovlig, ikke diskriminerende og begrundet i om-
kostningsmæssige hensyn.

Fragttillægget var diskriminerende. Aftagere uden for et kædesamarbejde betalte en
højere pris for samme levering end aftagere inden for et kædesamarbejde. En elin-
stallatør kunne enten købe hårde hvidevarer direkte hos leverandøren, gennem et
kædesamarbejde eller hos en grossist. Uanset at transporten var den samme, blev der
kun pålagt et fragttillæg ved bestilling gennem grossist med levering til et afvigende
forretningssted. Grunden til at leverandørerne indførte tillægget, var at Ekko var
grossist der handlede med Elbodan gennem Hvidevareland med levering til elinstal-
latører og reparatører. Som det fremgår af referatet af medlemsmødet den 16. oktober
2000, var formålet med fragttillægget netop at dæmme op for afsætningsleddets en-
groshandel, dvs. Ekkos virksomhed.

Det bestrides at tillægget blev indført af omkostningsmæssige årsager, dvs. for at
opveje en meromkostning som var knyttet netop til leverancer til Ekko, for tillægget


- 19 -

var ikke knyttet til (dokumenterede) meromkostninger ved leverancer til Ekko, men
fastsat til et rundt beløb der skulle hindre Ekko i at udnytte de rabatter der blev givet
ved leverandørernes handel med Elbodan. Konkurrencerådet fandt da heller ikke at
de sagsøgte leverandører havde dokumenteret det omkostningsmæssige grundlag for
fragttillægget. Heller ikke under retssagen har de sagsøgte fremlagt dokumentation,
hverken aftaler, fakturer eller beregninger, der viser at der var ekstra omkostninger
ved levering til afvigende adresser. Det må derfor lægges til grund at de sagsøgte
ikke havde højere omkostninger ved levering til afvigende adresser, ligesom de sag-
søgte ikke er blevet opkrævet ekstra betaling i forbindelse med levering til Ekkos
kunder. I øvrigt var Ekkos indkøbsmønster og forholdene ved levering til Ekko ikke
væsentlig forskellige fra hvad der var tilfældet for andre medlemmer af Elbodan.

Overtrædelsen af konkurrencereglerne udgør det fornødne ansvarsgrundlag. Hensy-
net til at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne tilsiger at tab forvoldt
ved en adfærd i strid med konkurrencelovgivningen skal erstattes hvis overtrædelsen
er tilstrækkelig kvalificeret. En samordnet praksis om et diskriminerende tillæg i
strid med konkurrencelovens § 6 med det formål som de sagsøgte forfulgte, udgør
utvivlsomt en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse. Det bør ligeledes være utvivl-
somt at Ekko kan gøre krav gældende mod de sagsøgte leverandører, uanset at Ekko
bestilte varerne gennem Hvidevareland. De sagsøgte var bekendt med at Ekko, når
selskabet bestilte varer gennem Hvidevareland, reelt var en selvstændig kunde hos de
sagsøgte.

Parterne i denne sag er enige om at Ekko ikke har overvæltet fragttillægget på sine
kunder. Tabet kan således opgøres i henhold til fakturaerne hvor fragttillægget er
opkrævet. Ekkos opgørelse heraf er reelt ikke imødegået af de sagsøgte. Ekko aner-
kender at der ved opgørelsen af tabet bør tages hensyn til om der er grund til at anta-
ge at Ekko ikke ville have været ringere stillet hvis den ulovlige samordnede praksis
ikke havde fundet sted. Det må imidlertid være de sagsøgte der skal godtgøre at de
hver for sig ville have indført et fragt- eller omkostningstillæg hvis de ikke havde
indført det samordnede fragttillæg. Når baggrunden for tillægget og at der ikke eksi-
sterede et lignende tillæg før 1997 tages i betragtning må bevisbyrden være meget
tung. Denne bevisbyrde har de sagsøgte ikke løftet.


- 20 -

Selv om det antages at de sagsøgte hver for sig havde ønske om at indføre et fragt-
eller omkostningstillæg, må det tages i betragtning at det ikke var sikkert at det havde
været muligt at gennemføre beslutningen i praksis. Sådanne tillæg ville have været
underlagt den almindelige konkurrence og ville have indgået som en konkurrencepa-
rameter ligesom pris, rabatter, bonus og markedsføringstilskud mv. Det er derfor
tænkeligt at tillægget ikke var blevet ført ud i livet. Det bør i denne forbindelse erin-
dres at det fremgår at der var en vis bekymring på medlemsmødet den 16. oktober
2000 for at det samordnede fragttillæg ikke blev opkrævet af alle; usikkerheden med
hensyn til gennemførligheden af et fragttillæg må være væsentlig større uden en
samordnet praksis.

De sagsøgte har gjort gældende at omkostningerne ved levering til afvigende adresse
fra 2000 har været indarbejdet i salgspriserne og har derved henvist til de fremlagt
oversigter over forskellene mellem Elbodans og Ekkos indkøbspriser i 2000. Det er
for Ekko tilstrækkeligt i denne forbindelse at konstatere at forholdene på en række
punkter ændrede sig i 2000, herunder at Ekko fra 2000 købte direkte ind hos de sag-
søgte, og at Elbodan etablerede eget logistiksystem. Endvidere medførte Konkurren-
cerådets afgørelse en afklaring af visse forhold inden for branchen. Forholdene i
2000 er derfor uden betydning for vurderingen af Ekkos tab som følge af de sagsøg-
tes ulovlige praksis i de to foregående år.

Det er uden betydning for opgørelsen af Ekkos tab at Ekko har valgt den for selska-
bet gunstigste indkøbsform ved at købe ind gennem Hvidevareland/Elbodan. De ska-
devirkninger der fulgte af de sagsøgtes retsstridige og diskriminerende adfærd, bliver
ikke mindre fordi Ekko i øvrigt gjorde en god forretning ved at købe ind som sket.
Ekkos lovlige og legitime valg af indkøbsform, som de sagsøgte var bekendt med og
accepterede, medførte fordele for Ekko, men disse fordele skal ikke modregnes med
Ekkos tab som følge af de sagsøgtes ulovlige opkrævning af fragttillæg. De sagsøgtes
argument, hvorefter en retsstridig og tabforvoldende adfærd skulle være legitim eller
i hvert fald udelukke erstatning hvis de kommercielle forhold imellem parterne i øv-
rigt har været gunstige for den erstatningskrævende, er åbenbart uholdbar.

Ekko har ikke misbrugt sit indkøbsmønster til at foretage indkøb til private adresser.
Fremlæggelse af to fakturaer ud af tusinder kan ikke give belæg for at Ekko har snydt
ved bestilling af varer til sine kunder. Leverance til andre end momsregistrerede


- 21 -

virksomheder kan være sket i ganske enkelte tilfælde og under særlige omstændighe-
der. De to leverancer kan, uanset baggrunden for dem, ikke føre til at Ekkos erstat-
ningsopgørelse forkastes

De sagsøgte har anført at de foreliggende sager er af en anden karakter end de sager
der blev afgjort ved Sø- og Handelsrettens dom af 3. oktober 2002. I de nu forelig-
gende sager er hovedspørgsmålet om fragttillægget er diskriminerende, eller om det
som hævdet af de sagsøgte er omkostningsmæssig afbalanceret i forhold til udgifter-
ne ved levering til afvigende adresse. Endvidere er det spørgsmålet om Ekko har lidt
et tab hvilket Ekko ikke har efter de sagsøgtes opfattelse.

Konkurrencerådets afgørelse kan ikke lægges uprøvet til grund. Ved rådets afgørelse
blev fastslået at samordningen af omkostningstillægget var ulovligt, men det følger
ikke heraf at det i sig selv var ulovligt at opkræve et omkostningstillæg for en ekstra
transportydelse. De sagsøgte har ikke bestridt at konkurrencelovens § 6 var overtrådt,
hvorfor Konkurrencerådets afgørelse ikke blev anket til Konkurrenceankenævnet.
Ved afgørelsen blev det påbudt de sagsøgte at ophæve den samordnede praksis, men
det afskar jo ikke de sagsøgte fra at fortsætte med at kræve dækning for merudgifter
ved levering til Ekkos kunder.

Sø- og Handelsretten skal derfor foretages sin egen prøvelse i henhold til erstatnings-
reglerne der danner grundlag for Ekkos påstand.

Omkostningstillægget er ikke udtryk for diskrimination med skadevirkning for Ekko,
således som Konkurrencerådet fejlagtigt antager. De sagsøgte har ikke krævet ulige
priser for ydelser af samme værdi. Omkostningstillægget var økonomisk begrundet i
at de sagsøgte udførte en ekstra transportydelse i de tilfælde hvor der blev leveret til
afvigende adresse. Det var ikke kun Ekko der måtte betale omkostningstillægget,
andre medlemmer af Elbodan med samme indkøbsmønster skulle også betale om-
kostningstillægget ved levering til afvigende adresser. Omkostningstillægget var vel-
begrundet, for der var forskelle i indkøbsmønstrene for medlemmer af Elbodan og
Ekko. Det var kendetegnende for indkøbsmønsteret i Elbodan at medlemmerne afgav
store ordrer og derefter foretog mindre supplerende indkøb, men med levering til én
adresse. Det var dette mønster der var grundlaget for samarbejdsaftalerne mellem de
sagsøgte og Elbodan. Ekkos indkøbsmønster var et ganske andet end det typiske


- 22 -

medlem af Elbodan. Ekko købte enkelte artikler med levering til mere end 200 for-
skellige adresser. Omkostningstillægget var derfor velbegrundet i de meromkostnin-
ger de sagsøgte havde ved at levere til Ekkos kunder. Ekko fik ydelser der svarede til
tillægget, for Ekko fik leveret en eller to varer pr. gang efter bestilling dagen forin-
den. Til belysning af tillæggets rimelighed kan anføres at Electrolux i en periode før
den samordnede praksis opkrævede et tillæg på 200 kr. I øvrigt kan henvises til de
afgivne forklaringer om omkostningerne ved levering af mindre enheder til mange
forskellige adresser og om de priser der forekom for leveringer af hårde hvidevarer.

Elsalg blev som omtalt af Mogens Dalsgaard ikke pålagt omkostningstillæg. I sam-
arbejdet med Elsalg var der taget højde for dette selskabs indkøbsmønster med leve-
ringer hovedsagelig til afvigende adresser derved at Elsalgs indkøbspriser var højere
end Elbodans. Der var derfor ingen begrundelse for at indføre et omkostningstillæg i
forhold til Elsalg.

Omkostningstillægget ved levering til afvigende adresser blev indført som led i en
almindelig aftale med Elbodan. Det er derfor ikke diskriminerende i forhold til Ekko.

Omkostningstillægget var et aftalt vilkår mellem de sagsøgte og Elbodan, og det var
rimeligt begrundet i de meromkostninger som de sagsøgte havde ved at håndtere
Ekkos ordrer. Ekko valgte at handle gennem Elbodan med kendskab til de vilkår der
var gældende for disse indkøb. Ekko må derfor samlet have set sin fordel i at vælge
at handle på denne måde frem for at etablere en direkte handel med de sagsøgte. Det
vil sige at Ekko ved at handle gennem Elbodan med betaling af omkostningstillægget
samlet er blevet stillet bedre end ved at handle direkte med de sagsøgte. Samhandel
med omkostningstillæg har derfor ikke været tabgivende for Ekko.

Ekko har bevisbyrden for at der er lidt et tab, men har ikke dokumenteret et tab. Det-
te er ikke gjort ved at gøre gældende at et omkostningstillæg er opkrævet. Ekkos er-
statningspåstand forudsætter at selskabet skulle have ret til levering på samme vilkår
som Elbodan uden at skulle betale noget for levering til sine mange afvigende adres-
ser. Dette er naturligvis ikke rigtigt. De sagsøgte har været berettiget til at kræve
dækning for meromkostninger ved levering til Ekko.


- 23 -

En leverandør kan fastsætte sine tillæg som han vil, så længe der ikke er tale om en
ulovlig praksis. For tillægget på de 100 kr. fik Ekko håndteret sine ordrer og fik leve-
ret hårde hvidevarer til sine 250 kunder. Dette kunne Ekko ikke forvente at få gratis.
Enten måtte Ekko acceptere tillægget ved handel i henhold til den særdeles lukrative
aftale mellem de sagsøgte og Elbodan, eller Ekko måtte indgå en aftale med de sag-
søgte. Vilkårene for en sådan aftale ville blive fastsat efter handelsmønster, leverede
mængder og leveringssteder osv. Det er det der skete i 2000, og oplysningerne om
forskellene i priser ved salg til Elbodan og ved salg til Ekko i 2000 bestyrker den
opfattelse at Ekko i årene før ikke havde tab ved sit køb gennem Elbodan. Erstat-
ningsretten skal sikre genopretning, og den har ikke et pønalt sigte. Derfor skal man
vurdere den samlede aftale, hvor nettoværdien er afgørende, særligt i denne sag, hvor
sagsøgers indkøbsmønster og volumen ikke berettigede til de faktiske fordele sagsø-
ger opnåede. Sagsøger har således ikke lidt noget tab.

Tabsopgørelsen kan ikke danne grundlag for erstatningsudmåling, idet opgørelsen
indeholder fakturaer vedrørende levering til private adresser.


Rettens afgørelse
Ekko var ikke medlem af indkøbskæden Elbodan, men handlede gennem en årrække
med de sagsøgte leverandører af hårde hvidevarer ved at købe varerne som fuldmæg-
tig for Hvidevareland A/S der var medlem af indkøbskæden, hvorved Ekko opnåede
samme priser og rabatter som Hvidevareland A/S. Denne indkøbspraksis var kendt af
både Elbodan og de sagsøgte, og hverken Elbodan eller de sagsøgte gjorde indsigelse
herimod. De sagsøgte har således accepteret den anvendte samhandelsform.

Som det også er antaget af Konkurrencerådet, havde leverandørerne, herunder de
sagsøgte, vedtaget eller samordnet praksis hvorefter der anvendtes et omkostningstil-
læg på 100 kr. ved leverancer til anden momsregistreret virksomhed. Dette tillæg
blev anvendt ved leverandørernes leverancer til Ekko, men der foreligger ikke oplys-
ninger om at det blev anvendt ved leverancer til andre medlemmer af Elbodan med
hvem Ekko må sidestilles


- 24 -

Efter bevisførelsen, herunder referatet af FEHA's medlemsmøde den 16. oktober
1997, lægges det til grund at formålet med vedtagelsen og indførelsen af den sam-
ordnede praksis om omkostningstillægget ved levering til afvigende adresser især var
at begrænse Ekkos virksomhed.

De sagsøgte har ikke fremlagt dokumentation for at andre medlemmer af Elbodan
blev afkrævet omkostningstillægget ved levering af hårde hvidevarer til afvigende
adresser. Ekko må som følge af den foran beskrevne samhandelsform konkurrence-
mæssigt sidestilles med de øvrige medlemmer af Elbodan. Omkostningstillægget
indebærer at Ekko var stillet ringere i konkurrencen end de øvrige medlemmer af
Elbodan. Ekko blev derved diskrimineret gennem anvendelsen af ulige vilkår for
ydelser af samme værdi, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 1, og stk. 2, nr. 4.

Forskelsbehandlingen må antages at have påført Ekko et tab som ubestridt ikke er
overvæltet på selskabets kunder.

Der foreligger ikke oplysninger der kan føre til at det må antages at Ekkos tab er
mindre end 100 kr. pr. leveret vare til afvigende adresse. Retten finder endvidere
ikke at de sagsøgte ved fremlæggelsen af enkelte fakturer har godtgjort at Ekkos or-
drer vedrørte andet end levering af hårde hvidevarer til elinstallatører eller reparatø-
rer.

Der er ikke grundlag for at antage at omkostningerne ved levering til Ekkos kunder
var væsentlig forskellige fra omkostningerne ved levering til fx installatører der fik
leveret gennem en indkøbsforening der var medlem af Elbodan. Det er ikke godtgjort
at de sagsøgte betalte yderligere omkostninger i anledning af Ekkos indkøb gennem
Elbodan, eller at de sagsøgte ville have lidt et tab ved levering af hårde hvidevarer til
afvigende adresser hvis de ikke havde opkrævet omkostningstillægget.

De prissammenligninger for 2000 som er foretaget af de sagsøgte, viser at Elbodan
dette år fik leveret til væsentlig lavere priser end Ekko. Sammenligningen kan imid-
lertid ikke føre til at det kan fastslås at Ekko ikke led et tab svarende til summen af
omkostningstillæg i årene 1998 og 1999, bl.a. fordi Ekko i 2000 handlede direkte
med leverandørerne og på vilkår der var forskellige fra vilkårene i 1998 og 1999 i
hvilke år Ekko som anført retmæssigt købte ind gennem Hvidevareland A/S.


- 25 -


Ved opgørelsen af erstatning finder retten ikke at det kan få betydning at Ekko gen-
nem samhandels- og lokalaftaler m.v. har opnået økonomisk fordele, herunder rabat-
ter og bonus.

Retten kommer derfor til det resultat at de sagsøgte har handlet ansvarspådragende
ved at have opkrævet omkostningstillægget på 100 kr. pr. leveret enhed ved levering
til Ekkos kunder hvorfor de sagsøgte skal erstatte Ekkos tab som følge af de opkræ-
vede tillæg.

Thi kendes for ret:

Electrolux Home Products Denmark A/S skal inden 14 dage betale 458.605 kr. med
tillæg af rente fra den 21. marts 2001 efter rentelovens § 3, stk. 2, til betaling finder
sted, og 40.000 kr. i sagsomkostninger til Ekko A/S.

Miele A/S skal inden 14 dage betale 40.012 kr. med tillæg af rente fra den 21. marts
2001 efter rentelovens § 3, stk. 2, til betaling finder sted, og 9.000 kr. i sagsomkost-
ninger til Ekko A/S.

BSH Hvidevarer A/S Home Appliance Group skal inden 14 dage betale 81.985 kr.
med tillæg af rente fra den 21. marts 2001 efter rentelovens § 3, stk. 2, til betaling
finder sted, og 14.000 kr. i sagsomkostninger til Ekko A/S.



Aksel Gybel Jens Feilberg Claus Jepsen


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af