Danske lov

Ophavsret ikke krænket - Vola - Damixa

Resumé

Armaturet Osier fra Damixa A/S og armaturet blanco Finess fra Andersen & Nielsen A/S var ikke en krænkelse af Vola A/S´s ophavsret til armaturet VOLA KV1.

Dom i sagen V-130-10

Vola A/S
(advokat Christian L. Bardenfleth )

mod

1) Damixa A/S
(advokat Christina Wiesner)

og

2) Andersen & Nielsen A/S
(advokat Mads Roikjer)

Indledning

Sagen drejer sig om, hvorvidt armaturet OSIER nr. 18087/18082 (herefter OSIER), der produceres og sælges af Damixa A/S (herefter Damixa) og armaturet BLANCO Finess (herefter BLANCO), der importeres og sælges af Andersen & Nielsen A/S (herefter Andersen & Nielsen), krænker Vola A/S' (herefter Vola) ophavsret til armaturet Vola KV1 (herefter KV1).

Parterne er enige om, at KV1 nyder ophavsretlig beskyttelse som brugskunst.

Påstande

Vola har nedlagt påstande om, at

1)   Damixa dømmes til at anerkende at være uberettiget til, herunder forbydes at producere, sælge, markedsføre, importere og eksportere køkkenarmaturer benævnt OSIER som vist i bilag 14 og 14A.

2)   Andersen & Nielsen dømmes til at anerkende at være uberettiget til, herunder forbydes at sælge, markedsføre, importere og eksportere køkkenarmatur benævnt BLANCO som vist i bilag 15.

Damixa har påstået frifindelse.

Andersen & Nielsen har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 27. december 2010.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en krænkelse af Volas ophavsrettigheder er udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk.1.

Oplysningerne i sagen

Vola har siden 1968 produceret, solgt og markedsført en armaturserie under varemærket KV1, der er designet af Arne Jacobsen. Armaturserien indeholder flere forskellige køkken- og badeværelsesarmaturer, hvoraf flere er kendetegnet ved at have et-håndsbetjent greb.

Køkkenarmaturet KV1, er en del af denne armaturserie, og armaturet har vundet flere danske og internationale designpriser, ligesom KV1 er permanent udstillet i Dansk Design Centers samling. KV1, der er blevet forevist under hovedforhandlingen i sagen, ses nedenfor i den nu solgte udgave.

KV1 i lukket stand

KV1 i lukket stand

 

KV1 i aaben stand

KV1 i åben stand

 

Naerbillede af KV1

Nærbillede af KV1

 

KV1 i monteret stand

KV1 i monteret stand

 

Damixa blev grundlagt i 1932 og producerer og markedsfører køkken- og badeværelsesarmaturer. Damixa har siden 22. juni 2009 produceret og markedsført to ét-håndsbetjente køkkenarmaturer, OSIER nr. 18087 og OSIER nr. 18082. De er ens af udseende men adskiller sig fra hinanden, ved at nr. 18087 indeholder en exchange-enhed, som gør det muligt for kunden selv at skifte fra et Damixa armatur til et andet. Betjeningsgrebet på OSIER er monteret på et kuglehoved, hvilket ses ved brug.

OSIER-armaturerne kan kun monteres med betjeningsgrebet vendt mod højre set fra brugerens vinkel på grund af rørføringen i armaturerne. Nedenfor ses en gengivelse af OSIER.

Bilag 14

OSIER 18087 - bilag 14

 

Bilag 14 a

OSIER 18082 - bilag 14A

Andersen & Nielsen blev stiftet i 1921 og beskæftiger sig med handel med blandt andet køkkenudstyr. Andersen & Nielsen er distributør af Blanco armaturerne, der importeres fra det tyske selskab Blanco Gmbh. BLANCO er et armatur i Blanco serien. BLANCO ser således ud:

 

Bilag 15

BLANCO - bilag 15

 

Primo 2010 blev Vola bekendt med, at Damixa og Andersen & Nielsen solgte de ovennævnte armaturer. Ved breve af 10. februar 2012 rettede Vola henvendelse til hhv. Damixa og Andersen & Nielsen om, at der efter Volas opfattelse forelå en krænkelse.

Syn og skøn

Der er inden sagens anlæg blevet foretaget indenretligt syn og skøn ved industriel designer MDD Christian Hvidt. Af skønsraporten vedrørende Volas og Damixas armaturer fremgår blandt andet følgende:

"…

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, om VOLA KV1 køkkenarmatur, jf. bilag 1 (forside, side 1 til 13 og side 100) og bilag 2 er et udtryk for en selvstændig skabende åndsindsats præget af ophavsmandens individualitet. Det kan oplyses at produktet er designet af professor Arne Jacobsen i 1968. Såfremt skønsmandens besvarer spørgsmål 1 bekræftende, bedes skønsmanden beskrive, hvilke karakteristika ved VOLA KV1 der betinger denne vurdering.

Svar:

VOLA KV1 køkkenarmaturet blev i 1968 frembragt af arkitekt Arne Jacobsen som del en større serie af sanitetsarmaturer til brug indenfor bad, toilet og køkken. Vola - armaturserien fremstod i 1968 som original og nytænkende og som en fornyelse indenfor produktkategorien, med især muligheden for at tænke vandhaner med tilbehør ind i et samlet system som nyskabende. Især for de vægmonterede dele af serien virkede ideen, ved skjult rørføring i væg, at kun lade tud og greb være fremme original. Form-sproget, der var tilpasset den modulære grundide, var enkelt og stramt, med de geometriske grundfigurer, her specielt cylinde-ren, som et gennemgående tema. Formudtrykket var med både henvisninger til Bauhaus perioden og Funktionalismen forenklet indtil det raffinerede. Det er skønsmandens opfattelse at VOLA KV1 køkkenarmaturet, der udgør en del af ovennævnte serie, var for sin tid nyskabende og at opfatte som resultatet af en selvstændigt skabende åndsindsats præget af ophavsmandens indivi-dualitet. Denne vurdering er betinget af, at VOLA KV1 køkkenarmaturet, med især bruddet med de tidligere normalt anvendte krydsgreb til et rent cylindergreb, fremstod afklaret og markant i sit formudtryk, med en dimensionering og detaljering der virk-ede forfinet og i modspil til produktets reelle høje indhold af funktion og teknik. Den markante U-tud var set før, men indgik sammen med den nærmest symmetriske opbygning af underdelens horisontale og vertikale cylinderpart naturligt og på en ny og overbevisende måde i produktet. Ligeså var betjeningsfunktionen, trække og dreje, i den horisontale cylinderpart af en sådan udformning at armaturet, selv under armaturets betjening, ikke ændrede sit formudtryk. Armaturet fremstod under brug således lige harmonisk i sin form med den markante cylinderflade pegende mod brugeren og kun med gribepindens placering som indi-kator for armaturets brugstilstand. VOLA KV1 køkkenarmaturets greb blev af tekniske årsager ændret i 1989 hvorved man for det cylindriske betjeningsgreb gik fra en "træk ud" funktion til en "vippefunktion". Fronten på det cylindriske betjeningsgreb brydes som følge heraf af 2 synlige spor.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes foretage en designmæssig sammenligning, herunder beskrive ligheder og forskelle mellem VOLA KV1 køkkenarmatur over for det af Damixa A/S producerede, solgte og markedsførte køkkenarmatur benævnt OSIER nr. 18087, jf. bilag 3.

Køkkenarmaturerne VOLA KV1 og OSIER nr.18087 tilhører begge gruppen af et-grebs bordmonterede køkkenarmaturer. Arma-turerne, der er forsynet med en U-tud, anvender begge i det overordnede formvalg og formudtryk cylinderformen som et gennemgående tema.

Konklusionen på spørgsmålet er, at både VOLA KV1 køkkenarmatur og OSIER nr.18087 køkkenarmatur tilhører samme armatur-type og begge i deres overordnede design er baseret på samme formsprog og formelementer - anvendelsen af cylinderformede emner.

Armaturerne adskiller sig dog tydeligt i den samlede dimensionering og funktion. OSIER nr.18087 armaturet fremtræder således væsentligt "kraftigere" i sin fremtoning end VOLA KV1 armaturet. Ligeledes er der forskel i kompositionen af og formen på de forskellige cylinderformede emner. Herudover adskiller betjeningsgrebet og dettes designudtryk sig væsentligt på de to armaturer - dette især under brugen af armaturet.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, om køkkenarmatur benævnt OSIER nr. 18087 frembyder en nærliggende mulighed for forveksling med VOLA KV1 køkkenarmatur. Skønsmanden skal ved besvarelsen tage i betragtning, at VOLA KV1 har påtrykt navnet VOLA og DAMIXA OSIER påtrykt navnet DAMIXA, samt at den vejledende pris for VOLA KV1 er ca. kr. 6.100,00 og for DAMIXA OSIER ca. kr. 1.600,00.

Svar:

Det er ikke skønsmandens opfattelse, at OSIER nr. 18087 armaturet frembyder en nærliggende mulighed for forveksling med VOLA KV1 køkkenarmatur, dertil fremstår armaturerne for forskellige både i den overordnede form, formdetaljen, proportionering og funktion - jf. besvarelsen af spørgsmål 2.

Ved en forvekslingssituation må der nødvendigvis være et vist kendskab til begge produkter. Det er skønsmandens opfattelse, at der ved præsentation af denne type produkter altid vil være knyttet en række specifikationer til produktet herunder prisen. Den markante prisforskel, henholdsvis kr. 1.745 for OSIER nr. 18087 og kr. 6.100 for VOLA KV1, vil i sig selv formindske mulig-heden for forveksling. Yderligere markedsfører og gengives VOLA KV1 køkkenarmaturet, jf. bilag 1 og bilag 2, i markedsførings-materiale altid monteret vinkelret på vasken - denne monteringsmulighed er ikke mulig for OSIER nr. 18087 armaturet, der kun kan monteres parallelt med vasken jf. besvarelsen af spørgsmål 2. En forveksling ved udelukkende sammenligning af markedsføringsfotos vil således ej heller være mulig. Endelig vil de påtrykte produktnavne henholdsvis VOLA og DAMIXA / X-CHANGE adskille de to armaturer.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse, om det i bilag 3 gengivne OSIER nr. 18087 køkkenarmatur fremstår

som en efterligning eller en kopi af VOLA KV1 køkkenarmatur. Skønsmanden skal ved sin besvarelse tage højde for tidens trend indenfor armaturer, jf. bilag 4 med eksempler på andre armaturer.

Svar:

Skønsmanden er af den opfattelse, at OSIER nr. 18087 køkkenarmaturet hverken fremstår som en efterligning eller en kopi af VOLA KV1 køkkenarmaturet, dertil fremstår armaturerne for forskellige både i den overordnede form, formdetaljen, proportione-ring og funktion. Det er dog tydeligt at OSIER nr. 18087 har lighedspunkter med VOLA KV1 i sin opbygning og sit formvalg. Et et-grebs betjent bordmonteret køkkenarmatur har en række fastlagte funktioner, der ikke kan afviges meget fra, hvorved ligheds-punkter imellem de enkelte armaturers opbygning let vil fremkomme. Dette især når "armaturkroppen" vælges udført af cylinderformede emner og samme form for cylindrisk tud vælges - i dette tilfælde en U-tud. Anvendelsen og sammenstillingen af cylinderformede emner i opbygningen af køkken/sanitetsarmaturer er udbredt og anvendt gennem en lang årrække, dette også grundet produktionsteknologi hvor det er naturligt, at armaturets indre cylindriske bearbejdning / komponenter afspejles i den ydre form. Valget af cylinderformede emner er derfor ikke i sig selv specielt. Yderligere er der en vis tradition for, at den enkelte armaturproducent i sit sortiment ikke kun arbejder med ét formudtryk, dette både hvad angår armaturkrop og tud, men med flere der tilgodeser tidens udvikling og trends. Dette afspejles tydeligt i de fremlagte eksempler i bilag 4.

Spørgsmål 4A:

Skønsmanden bedes oplyse, om det er sædvanligt for armaturbranchen at hente inspiration fra

allerede eksisterende armaturer.

Svar:

Det er efter skønsmandens opfattelse ikke usædvanligt indenfor armaturbranchen, at konkurrerende virksomheder henter inspi-ration fra hinanden, og at produkter hermed kan få en vis indbyrdes lighed. Armaturer til køkkener og armaturer generelt er underlagt en række teknologiske og brugsmæssige krav og funktioner, hvilket i almindelighed er med til at sætte grænser for, hvor forskelligt armaturdesignet kan udføres. Ligeledes opfattes armaturer ofte som en integreret del af hele indretningen det være sig på toilettet, i badeværelset eller i køkkenet. Disse områder er ligesom andre dele af boligens/bygningens indretning underlagt tidens strømninger og trends, hvorfor større eller mindre inspiration fra og sammenfald mellem de enkelte producen-ters produkter, dette hvad angår udformning, materialevalg og overflader, ofte finder sted.

Spørgsmål 4B:

Findes der efter skønsmandens opfattelse ubegrænsede måder at udforme et ét-grebs, bordmonteret armatur på. Såfremt spørgsmålet besvares benægtende bedes skønsmanden oplyse hvilke begrænsninger, herunder funktionsmæssige begrænsninger, der er i udformningen af et sådant armatur.

Svar:

Det må med rimelighed siges, at der ikke findes ubegrænsede måder at udforme et ét-grebs bordmonteret armatur på. I en normalsituation og til normalt køkkenbrug kan der dog opstilles klare krav til udformningen af et ét-grebs bordmonteret armatur. Armaturet skal overordnet være af en størrelse, så det kan placeres bag vasken på et køkkenbord, være forsynet med en tud der rækker tilstrækkeligt langt ind over vasken og være udstyret med en åbne- lukkefunktion, der er tilgængelig og nem at betjene. Armaturet skal være fremstillet i egnede materialer og med overfladebehandling, der kan modstå dagligt brug, og eventuelt tillige i sit formudtryk være samstemmende med husets andre lignende produkter. Selve armaturets dimensionering skal tilgodese det tekniske indhold og tilslutningsfaciliteterne og i øvrigt være i en målestok, der gør det håndterbart for perso-ner i et bredt aldersspektrum. Begrænsninger ligger således i indenfor disse rammer at kunne samordne teknik, funktionalitet, dimensionering, overflade og formudtryk til et anvendeligt produkt.

Spørgsmål 4C:

Skønsmanden bedes oplyse, om det efter hans opfattelse er almindeligt at bruge greb med en opadgående pind på håndtaget og en U-tud, som på VOLA KV1 og DAMIXA OSIER nr. 18087.

Svar:

Som beskrevet under spørgsmål 4B er det væsentligt, at betjeningsgrebet på et vandarmatur er let tilgængeligt og håndterbart fra flere vinkler. Som erstatning for det ældre krydsgreb er ofte set anvendelsen af en gribepind på betjeningsgrebet - dette ikke kun indenfor køkkenarmaturer, men også for toilet- og badearmaturer. Den cylinderformede gribepinds fortrin er en god ergo-nomisk form, og at den er let tilgængelig, uanset vinklen man betjener den fra. Ved kuglehoved greb, hvor betjeningen foregår "ovenfra, ned og rundt", er det almindeligt at benytte en i forhold til grebet opadgående gribepind. U-tuden tilhører en af flere typer indenfor sanitetsområdet, hvor U-, C-, L- og skrå-tuden er de mest udbredte. U-tuden er ikke af ny oprindelse og set før fremkomsten af VOLA KV1 armaturet. U-tuden har gennem lang tid og i mange størrelsesmæssige varianter været brugt i køk-ken og bryggers herunder tillige i institutionskøkkener, institutionsbadeværelser og laboratorier. U-tuden er således almindelig brugt, og har gennem tiden fremstået i mange varianter.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes oplyse, om det i bilag 3 gengivne OSIER nr. 18087 køkkenarmaturfrembyder en sådan ydre lighed, at det må anses for en nærliggende mulighed, at det købende publikum forveksler produkterne samlet eller hver for sig, specielt når de ikke udbydes til salg samtidig og ved siden af hinanden. Skønsmanden skal ved besvarelsen tage i betragtning, at VOLA KV1 har påtrykt navnet VOLA og Damixa OSIER navnet Damixa samt at den vejledende pris for VOLA KV1 er ca. kr. 6.100 og for Damixa OSIER ca. kr. 1.600.

Svar:

Det er ikke skønsmandens opfattelse at OSIER nr. 18087 armaturet frembyder en nærliggende mulighed for forveksling med VOLA KV1 køkkenarmatur. Den professionelle forbruger vil indledningsvist have undersøgt markedet for mulige produkter til løs-ning af en ønsket opgave. Herefter vil den professionelle forbruger typisk tage stilling til mulige produkter via en detaljeret produktbeskrivelse og / eller et produkteksemplar, hvor produktet i sit hele kan vurderes og testes. Uanset om begge produkter forefindes samtidigt vil, efter skønsmandens opfattelse, en forveksling af de to produkter ikke finde sted, dertil er produkterne for forskellige jf. besvarelsen af spørgsmål 2. Den markante prisforskel mellem de to produkter (kr. 1.745 inkl. moms ctr. kr. 6.100 inkl. moms) vil tillige resultere i en detaljeret granskning af produkterne og dermed produkternes forskelligheder. Den almindelige forbruger vil enten opsøge produktet via en internet-side, en vvs/køkkenbutik eller et byggemarked. En forveksling kræver nødvendigvis at der forefindes et vist kendskab til begge produkterne. En forbruger vil oftest vurdere et sådant produkt ud fra kriterierne funktionalitet, design og pris. Selv ved et planlagt internet-køb må funktionaliteten nødvendigvis afprøves på et eksemplar af produktet. Ved udstilling af denne type produkter er der grundet den store mængde af udbudte produkter normalt hæftet producent/produktnavn, pris og ofte VVS-nummer til produktet. Selv når produkterne ikke forefindes samtidigt og selv ved et udvisket erindringsbillede vil, efter skønsmandens opfattelse, kunden studse over forskellene i funktion, form, pris og "påtrykte" produktnavne, henholdsvis VOLA og DAMIXA / X-CHANGE, og hermed næppe forveksle de to armaturer.

Spørgsmål 6:

Må det, henset til en samlet vurdering af de af sagen omhandlede armaturer, herunder også til prisforskellene, antages at DAMIXA OSIER nr. 18087 substituerer VOLA KV1 i markedet.

Svar:

Det virker ikke sandsynligt, at DAMIXA OSIER nr. 18087 substituerer VOLA KV1 i markedet, dertil er armaturerne ud fra en sam-let vurdering for forskellige. Her tages naturligvis højde for at begge armaturerne i deres basisfunktion kan opfylde det basale behov - at styre og regulere vand. Ud fra en helhedsbetragtning vurderes det, at de to armaturer har hver sin kundegruppe.

Kundegruppen for VOLA KV1 er bevidst om produktets kvalitet, status og prisleje, højst sandsynligt tillige vidende om at arma-turet indgår i en større produktfamilie, og træffer deres valg netop på baggrund af denne viden. Kundegruppen til OSIER nr. 18087 søger hvad angår det overordnede udtryk et lignende armatur, men fokuserer udover prisniveauet på et armatur der fremtræder kraftfuldt i sin dimensionering og som tillige tilbyder det formudtryk og den grad af brugs fleksibilitet som kuglegrebet indeholder.

…"

I skønsrapporterne vedrørende Volas og Andersen & Nielsens armaturer er spørgsmål 1 og 4 og svarene herpå de samme som for Vola og Damixa. Af skønsrapporten vedrørende Volas og Andersen & Nielsens armaturer fremgår blandt andet følgende:

"…

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes foretage en designmæssig sammenligning mellem VOLA KV1 køkkenarmatur overfor det af Andersen & Nielsen A/S solgte og markedsførte køkkenarmatur benævnt BLANCO Finess, jf. bilag 3. Skønsmandens besvarelse af dette spørgsmål skal indeholde en detaljeret redegørelse over forskelle og ligheder, herunder tillige vedrørende materialevalg, højde, bredde, rørtykkelse, vinkler m.v.

Konklusionen på spørgsmålet er, at både VOLA KV1 køkkenarmatur og BLANCO Finess køkkenarmatur tilhører samme type armatur og begge er i deres overordnede design baseret på samme formsprog og formelementer - anvendelsen af cylinder-formede emner. Armaturerne adskiller sig dog samtidig ikke kun i de enkelte mål og dimensioneringer herunder form og dimensionering af U-tuden, men især også i kompositionen af de forskellige cylinderformede emner. Herudover adskiller betjeningsgrebet og dettes designudtryk sig væsentligt på de to armaturer - dette især under brugen af armaturet.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, om køkkenarmatur benævnt BLANCO Finess frembyder en nærliggende mulighed for forveksling med VOLA KV1 køkkenarmatur.

Svar:

Det er ikke skønsmandens opfattelse, at BLANCO Finess armaturet frembyder en nærliggende mulighed for forveksling med VOLA KV1 køkkenarmatur, dertil fremstår armaturerne for forskellige både i den overordnede form, formdetalje, proportionering og pris - jf. besvarelsen af spørgsmål 2 og 5.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes oplyse, om det i bilag 3 gengivne BLANCO Finess køkkenarmatur frembyder en sådan ydre lighed, at det må anses for en nærliggende mulighed, at det købende publikum forveksler produkterne samlet eller hver for sig, specielt når de ikke udbydes til salg samtidig og ved siden af hinanden.

Svar:- 11 -

Det er ikke skønsmandens opfattelse BLANCO Finess armaturet frembyder en nærliggende mulighed for forveksling med VOLA KV1 køkkenarmatur. Den professionelle forbruger vil indledningsvis have undersøgt markedet for mulige produkter til løsning af en ønsket opgave. Herefter vil den professionelle forbruger typisk tage stilling til mulige produkter via en detaljeret produkt-beskrivelse og/eller et produkteksemplar, hvor produktet i sit hele kan vurderes og testes. Uanset om begge produkter fore-findes samtidigt vil, efter skønsmandens opfattelse, en forveksling af de to produkter ikke finde sted, dertil er produkterne for forskellige jf. besvarelsen af spørgsmål 2. Den markante prisforskel mellem de to produkter (for BLANCO Finess kr. 2.271 inkl. moms og for VOLA KV1 kr. 6.100 inkl. moms) vil tillige resultere i en detaljeret granskning af produkterne og dermed produkternes forskellighed. Den almindelige forbruger vil enten opsøge produktet via en internet-side, en vvs/køkkenbutik eller et byggemarked. En forveksling kræver nødvendigvis at der forefindes et vist kendskab til begge produkter. En forbruger vil oftest vurdere et sådant produkt ud fra kriterierne funktionalitet, design og pris. Selv ved et planlagt internet-køb må funktionaliteten nødvendigvis afprøves på et eksemplar af produktet. Ved udstilling af denne type produkter er der, grundet den store mængde af udbudte produkter, normalt hæftet producent/produktnavn, pris og ofte VVS-nummer til produktet. Selv når produkterne ikke forefindes samtidigt og selv ved et udvisket erindringsbillede vil, efter skønsmandens opfattelse, kunden studse over forskellene i funktion, form og pris og hermed ikke forveksle de to armaturer.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det er sædvanligt indenfor køkkenarmaturbranchen at producere armaturer og lignende, der har en vis lighed med konkurrenternes produkter.

Svar:

Det er efter skønsmandens opfattelse ikke usædvanligt indenfor køkkenarmaturbranchen, at konkurrerende produkter indbyrdes har en vis lighed. Vandarmaturer til brug for køkkener er underlagt en række brugsmæssige krav og funktioner, hvilket i almindelighed er med til at sætte grænser for, hvor forskellig armaturdesignet kan udføres. Ligeledes opfattes armaturet oftest som en integreret del af køkkenet og køkkenets hele indretning. Køkkenet og køkkenets design er ligesom mange andre dele af boligens/bygningens indretning underlagt tidens trends, hvorfor større eller mindre sammenfald mellem de enkelte producenters produkter, dette hvad angår udformning, materialevalg og overflader, ofte finder sted.

Spørgsmål 9:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt de i sagen omhandlede køkkenarmaturer efter skønsmandens opfattelse refererer til samme køberskare/publikum, og i benægtende fald, hvorvidt der kan være forskelle i denne køberskare/publikum, der vil have indflydelse på, hvorvidt de omhandlede armaturer kan forveksles med hinanden.

Svar:

Det er ikke skønsmandens opfattelse at de i sagen omhandlede køkkenarmaturer refererer til samme køberskare/publikum. En køberskare kan dog muligvis godt søge begge produkter samtidig. En køber kan således have et VOLA KV1 køkkenarmatur i køkkenet, men til et mere sekundært rum, eksempelvis et bryggers, søges et beslægtet men billigere produkt- valget kan her falde på BLANCO Finess. I et sådant tænkt eksempel er det ikke skønsmandens opfattelse, at en forveksling af produkterne finder sted.

Spørgsmål 11:

Eksisterer der på det danske marked andre køkkenarmaturer end de i sagen omhandlede af samme produkttype og med samme funktion og med en vis lighed i den visuelle fremtoning.

Svar:

Ja - der findes adskillige andre køkkenarmaturer på det danske marked af samme produkttype og med samme funktion og med en vis lighed i den visuelle fremtoning, her tænkes specielt på anvendelsen af cylinderformer og U-tude, som de i sagen omhandlede armaturer. Der er ligeledes en vis tradition for at samme "armaturkrop" forsynes med forskellige tude - som C, L og Utud. …"

Spørgsmål 12:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt der er særlige karakteristika/særlige delelementer på VOLA KV1 køkkenarmatur, som køber typisk hæfter sig ved, herunder, men ikke begrænset til, greb, tud m.v. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, om disse karakteristika findes identisk / i nærliggende eksemplar af BLANCO Finess.

Svar:

Hvad angår VOLA KV1 køkkenarmaturet vil den informerede køber, en køber der har kendskab til produktet og produktserien muligvis tillige produktets historie, typisk hæfte sig ved den enkle og harmoniske formgivning herunder det for hele VOLA serien karakteristiske cylindriske betjeningsgreb. Dette tillige kan skyldes, at køber på kort eller lang sigt søger en serie, der kan tilgodese en sammenhængende løsning af behovet for sanitetsarmaturer til brug køkken, toilet og bad. Den ikke informerede køber vil nok også hæfte sig ved den enkle formgivning, den klejne / kompakte dimensionering og naturligt også til armaturets funktionalitet herunder det cylindriske vippegreb og den for armaturet specielle leddeling af U-tuden.

BLANCO Finess køkkenarmaturet findes ikke at have samme specielle kendetegn.

…"

At tillægserklæringen vedrørende Volas og Andersen & Nielsens armaturer fremgår følgende:

Spørgsmål 13:

Med henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 nærmere bestemt "Denne vurdering etinges af, at VOLA KV1 køkkenarmatur, med især bruddet med de normale anvendte krydsgreb til et rent cylindergreb, fremstod afklaret og markant i sit formudtryk, med en dimensionering og detaljering der virkede forfinet og i modspil til produktets reelle høje indhold af funktion og teknik. Den markante U-tud var set før, men indgik sammen med den nærmest symmetriske opbygning af underdelens horisontale og vertikale cylinderpart naturligt og på en ny og overbevisende måde i produktet", og besvarelsen af spørgsmål 2 vedrørende ligheder (undtagen at armaturerne er forsynet med produkt/producentnavn) bedes skønsmanden oplyse, om besvarelsen af spørgsmål 5 vedrørende den almindelige forbruger ville være den samme, såfremt man ser bort fra mål, pris, funktion og varemærke/producentnavn og således alene tager udgangspunkt i en samlet helhedsvurdering af det design som giver sig til kende i de omhandlede armaturer? Skønsmanden skal ved sin besvarelse af spørgsmål 13 lægge som forudsætning, at den almindelige forbruger alene visuelt betragter produkterne hver for sig og uden nærmere kendskab til eller undersøgelse afSvar:

Formuleringen af svaret i spørgsmål 5, hvad angår den almindelige forbruger, vil ikke havde været den samme, såfremt der ved besvarelsen skulle ses bort fra mål, pris, funktion og varemærke / producentnavn og i besvarelsen kun skulle tages stilling til produktets design, i dette sammenhæng kun forstået som produktets "udseende", idet der i spørgsmålet ses bort fra produktets funktion og dimensionering, elementer der normalt rummes i begrebet design. Konklusionen vil dog efter skønsmandens opfattelse være den samme, at en almindelige forbruger selv uden nærmere kendskab til produkterne ikke vil forveksle de to produkter. Der foreligger selvfølgeligt altid den mulighed, at en sådan "uinformeret forbruger" vil kunne forveksle produkterne med hinanden eller for den sags skyld med et andet produkt indenfor samme produkttype jf. besvarelsen af spørgsmål 11.

Spørgsmål 14:

Med henvisning til skønsmanden besvarelse a spørgsmål 9, bedes skønsmanden oplyse følgende:

1) Giver det design som kommer til udtryk i BLANCO Finess køkkenarmatur samme eller i det væsentlige samme helhedsindtryk som VOLA KV1 køkkenarmatur ud fra en helhedsvurdering for den almindelige forbruger, når der ses bort fra mål, funktion, pris og varemærke/producentnavn? 2) Kan BLANCO Finess køkkenarmatur, når der henses til det design, der giver sig til kende i dette produkt ud fra en helhedsvirkning, substituere VOLA KV1 køkkenarmatur for den almindelige forbruger, når der ses bort fra mål, funktion, pris og varemærke/producentnavn?

Svar:

1) Nej!

I en tænkt situation hvor den almindelige forbruger kun forholder sig til produkternes design, i

denne sammenhæng alene forstået som produktets "udseende", idet der i spørgsmålet ses bort fra produktets funktion og dimensionering, er det skønsmandens opfattelse, at BLANCO Finess ud fra en helhedsvurdering ikke fremstår med samme helhedsudtryk som VOLA KV1 køkkenarmatur, hertil fremtræder produkterne for forskelligt jf. fotogengivelserne i sagens bilagt., 2. og 3. og fotogengivelserne i besvarelsen af spørgsmål 2.

2) Nej!

34- 14 -

I en sådan hypotetisk situation, hvor der ses bort fra produktets funktion og dimensionering og der alene forholdes sig til produktets "udseende", er det skønsmandens opfattelse at BLANCO Finess ikke kan substituere VOLA KV 1. Dertil fremtræder de for forskelligt i deres helhedsvirkning jf. fotogengivelserne i sagens bilag og fotogengivelserne i besvarelsen af spørgsmål 2.

Forklaringer

Klaus Rosager Nielsen har forklaret, at han er udviklingschef i Damixa. Selskabet har en porteføljestrategi for deres produkter, der gør, at de kan se, om de mangler et produkt i deres sortiment. Hvis de mangler et produkt for eksempel et køkkenarmatur, lader de en ekstern eller intern designer skabe produktet. De sikrer i den proces, at det, de får designet, ikke er en krænkelse af andres produkter, ved at lade en komité undersøge, om der er noget på markedet, der ligner. Hvis de er i tvivl, spørger de deres immaterialretsafdeling. Vedrørende OSIER var de ikke i tvivl om, at der ikke forelå en krænkelse.

OSIER blev udviklet med udgangspunkt i et to-grebsarmatur, som de allerede producerede. De ville omdanne dette til et armatur med ét greb. De beholdt selve T-kroppen fra det tidligere armatur. Alle deres håndtag ser ud som det pågældende med buen i enden af cylinderen. De valgte en U-tud, som de også har haft tilbage i 80'erne, til armaturet. Armaturet blev således skabt ved at sammensætte kendte elementer. De mente ikke, at armaturet krænkede nogen, også fordi de kun brugte deres egne kendte grundelementer. Der er et exchange system i rørføringen i armaturernes base, så kunden selv kan skifte armatur, uden at der skal tilkaldes en vvs-mand. Produktet sælges både med og uden exchange-basen, så kunden kan genbruge den base, de har i forvejen. Det betyder dog teknisk, at man ikke kan dreje basen frem mod brugeren, som KV 1 kan. Forskellene mellem deres og Volas armatur er efter hans mening, at Volas tud sidder meget længere fra kroppen. Damixas armatur bruger et system for åbning af hanen, der kører over en kugle, hvilket Vola ikke gør. Damixa anvendte som de første kuglemekanismen i armaturets greb. Damixa hanen kan kun monteres, således at drejebevægelsen ved åbning af hanen sker fremad, hvorfor grebet ikke kan sidde i venstre side, da det så ville dreje ind mod væggen. De tekniske europæiske standarder og krav til afstanden fra armatur til bagvæggen gør også, at det ikke ville give mening at sætte grebet, så det drejer ind mod væggen. Deres armatur adskiller sig desuden fra KV1 ved, at der er symmetri i selve kroppen, og der er bløde kurver på enden af den horisontale cylinderkrop. De har også vinklet tudens retning med 5-10 grader fra den vertikale retning, så vandet bedre rammer i vasken. Marianna Blicher har forklaret, at hun er direktør i og ejer 50 % af Andersen & Nielsen. Hun har arbejdet i virksomheden i 20 år. Selskabet er importør af og agent for Blancos produkter og har været det i 45 år. De begyndte for 15 år siden at sælge køkkenarmaturer. I dag markedsfører de mellem 40 og 45 armaturer for Blanco.

BLANCO blev lanceret for 10-12 år siden, og det var et af de første armaturer, de fik i deres sortiment. BLANCO har altid set ud, som det gør nu, og har i de år, de har forhandlet det, ikke undergået nogle ændringer. Andersen & Nielsen har intet haft med formgivningen eller design af armaturet at gøre.

Mange af elementerne går igen i de forskellige Blanco armaturer. De har kun 2 armaturer med to greb i sortimentet. Alle andre armaturer er cylindriske og ligner hinanden med ethåndsgreb. BLANCOs udformning af tuden findes også i ét andet armatur fra Blanco.

BLANCO markedsføres og vises kun med grebet til højre og ikke med grebet fremadrettet. Det er begrundet i reglerne om afstanden fra armaturet til væggen og i, at det er upraktisk at have grebet under tuden.

Blanco armaturet bliver produceret i Italien så vidt hun ved af New Form. Armaturet bliver også solgt af andre virksomheder i Europa. Der har været solgt et identisk armatur under et andet navn i Danmark, som også blev produceret hos New Form. Skønsmanden, industriel designer MDD Christian Hvidt, har vedstået sine erklæringer og forklaret supplerende, at det var løse armaturer, han fik til gennemgang. Han samlede armaturerne i forbindelse med skønsforretningen.KV1 blev skabt for omkring 40 år siden som en del af en større sammenhængende armaturserie. Designbranchen oplevede serien som banebrydende. Serien havde klarhed ved de markante cylindreformer, især den vandrette del og den plane cirkulære afslutning i grebet, der altid var vendt mod brugeren. I det materiale, han modtog i sagen, og når Vola serien i øvrigt præsenteres, er cylinderens plane flade altid præsenteret således, at den vender ud mod brugeren. Det var et af de banebrydende elementer, at den markante cylinderform var vendt mod brugeren. Den anvendte U-tud var som sådan ikke ny. Det er den mest klassiske måde at udforme en tud på.

Armaturet fremstod harmonisk, lidt forfinet og klejn - men velafbalanceret. Oprindeligt skulle man trække en del af cylinderen ud for at åbne for vandet, og pinden indikerede kun temperatur. Cylinderformen blev således bevaret ved brug.

Noget af det elegante ved armaturet forsvandt, da man indførte vippepinden. Det ændrede ikke på armaturets design, når det ikke var i brug, men ved brug brød man med cylinderen i grebets ende.

Damixas og Volas armaturerne hører til samme gruppe af armaturer, men forskellene er kompositionen af formelementerne. De har begge et lodret cylinderstykke, der løfter armaturets arm over bordet, men det dominerende vandrette stykke er væsentligt forskelligt på de to armaturer. Man har skabt balance i KV1 ved at sætte tuden i den ene ende og pinden i den anden ende i forhold til midten. Ved OSIER er den dominerende tud placeret i

midten af monteringslinjen. Pinden er placeret i den ene side. Den store forskel mellem armaturerne er også, at hele betjeningsgrebet, som for KV1 er et pindgreb, for OSIER er et kuglegreb. Herved "knækkes" OSIERs greb, når det bruges.

Hvis armaturerne ikke er i brug, skiller OSIER sig ud ved en afskæring i bunden af cylinderen, der viser, at der kan ske noget med armaturet. Der er også store dimensioneringsforskelle i bredde af cylinder, tudhøjde, montering af tud mv.

OSIER blev skabt på et tidspunkt, hvor der var et meget stort udbud af armaturer og sanitetsudstyr. Branchen var blevet meget dyrket og i vid udstrækning med cylinderformen som udgangspunkt. Formen var nok begrundet i det tekniske og armaturets indre. Han vil betragte OSIER og BLANCO som en variation over mange lignende armaturer.

Selvom man ser armaturerne på forskellige tidspunkter, er det, man fæstner sig ved den karakteristiske U-tud. Det er det, som gør, at indtrykket kan falde sammen. Det er Utuden, forbrugeren i første omgang hæfter sig ved modsat en C- eller L-tud.

Han oplever dog, at kompositionen i bunden af tuden er forskellig. Det er ikke hans oplevelse, at forbrugeren vil forveksle armaturerne, men han kan ikke udelukke, at det kan ske for en forbruger. I forhold til tudens placering er armaturerne dog også forskellige fra hinandenHvis man kender KV1, vil man ikke forveksle den med OSIER. Men hvis forbrugeren ser et lille utydeligt billede, kan han ikke sige, om en forbruger vil kunne forveksle KV1 med OSIER.

Som besvaret i skønsrapporten er OSIER og BLANCO efter hans opfattelse ikke efterligninger af KV1. Lighederne mellem armaturerne opstår ved, at de begge anvender en Utud, hvilken en lang række andre armaturer også gør. Ligheden er også, at de er bygget op over cylindre. Der er funktionelle ligheder, herunder den cylinderformede pind, som også er udbredt inden for branchen især i den del af branchen, der som OSIER og BLANCO bruger kuglehovedet som bevægelsesdel. Disse ligheder kendetegner en meget stor gruppe armaturer, som findes i Danmark og i udlandet. Lighederne skyldes, at da de har valgt et bestemt formudtryk inden for branchen.

Det er cylinderen, grebspinden og U-tud, som gør KV1 unik, og at cylinderen vender frem mod brugeren og bliver afsluttet i gribepinden med en lodret flade ud mod brugeren. Det er også unikt, at cylinderen ikke bliver brudt i sin længde ved brug. Når OSIER og BLANCO er i brug, knækker cylinderen, og man får man et helt andet og mere uharmonisk formudtryk. På trods af de ligheder, der er mellem armaturerne, må det konkluderes, at OSIER og BLANCO ikke er efterligninger.

For så vidt angår BLANCO har han besvaret spørgsmål 9 efter bedste evne, da spørgsmålet var lidt pudsigt.  Han mener, at forbrugeren er bekendt med udvalget af armaturer inden for området. Forbrugeren kan godt vælge inden for samme genre, at der skal være det fine og dyre armatur til køkkenet, men det mindre fine til husets sekundære rum, herunder bryggerset. Det er et bevidst valg af forbrugeren, når man vælger inden for varegruppen. Han anvender ordet "muligvis" i sin besvarelse, da han ikke kan udelukke, at en køber vil stille et meget fint armatur i køkkenet og et mindre fint i et andet rum. Han kan ikke forestille sig den omvendte situation, da forbrugeren er meget bevidst om de forskellige produkter og om, at KV1 er finere. Han vil ikke udtrykke det sådan, at man vælger en kopi frem for den rigtige. Det er et udtryk for, at man bevidst kan ønske sig forskellige kvaliteter.

Han fastholder sin vurdering af BLANCO, når han under hovedforhandlingen ser den monteret på en flade. Lighederne mellem BLANCO og KV1 må være fremkommet som følge af, at armaturerne har valgt at tage udgangspunkt i det samme formsprog. KV1 er formstøbt fra bund til cylinder, hvor der i BLANCO er en skarp overgang uden en runding.

Han tror, at OSIER og BLANCO er lavet med kendskab til KV1, men også med kendskab til resten af branchen, der anvender de samme elementer. Da han i forbindelse med sagen nærmere undersøgte markedet, fremgik det tydeligt, at der findes et meget stort udbud af armaturer, der baserer sig på de samme principper som sagens tre armaturer.

Når han kun ser på de tre armaturer og udelukkende ser på cylindrene og alene den vandrette del, er der tale om cylindre, der er formmæssigt bearbejdet. Den primære forskeler, at KV1's cylinder forsætter ud i et og ud i en plan flade. KV1 har et tydeligt cirkelslag, mens grebets funktion ved Damixa og Blanco gør, at cylinderen har et knæk, hvilket en forbruger også vil kunne genkende.

Parternes argumentation

Vola har gjort gældende, at KV1 nyder ophavsretlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, og at omfanget af den ophavsretlige beskyttelse er meget vid, da der er tale om et produkt, der har ikonstatus på markedet, et produkt der var banebrydende for sin tid og dermed er et produkt, der ikke kun skal beskyttes mod slaviske efterligninger, men mod tilstræbte efterligninger. KV1 har et unikt design, som også kommer helt eller delvist til udtryk i sagens to øvrige armaturer. Ingen af disse to armaturer er derfor resultatet af en selvstændigt skabende indsats.

Når skønsmanden udtaler, at de to armaturer ikke er efterligninger eller kopier, må retten tilsidesætte denne vurdering, da der er tale om en vildfarelse. Det er tydeligt, at armaturerne har ligheder med KV1, og det er disse ligheder, som er taget fra KV1's unikke design.

Blot der er den mindste risiko for forveksling af armaturerne, er der tale om en krænkelse af KV1, og i denne sag er der en forvekslingsrisiko mellem originalen og kopien. Alle 3 armature har den cylindriske krop med en tud og en gribepind. Selvom tuden er blevet forskudt, så var det KV1 der var først med anvendelse af tuden, og der ligger således ikke en selvstændig skabende proces bag de øvrige armaturer.

Det er uomtvistet, at KV1 har et banebrydende design, og ingen af de andre er skabt ved en selvstændig indsats og med en form, der ikke er funktionelt begrundet.

I forhold til spørgsmålet om den helt almindelige forbruger vil kunne forveksle armaturerne, er det relevant at huske, at retten heller ikke her er bundet af skønserklæringen. Retten må i hvert fald i forhold til vurderingen af, om kunden kan forveksle produkterne tilsidesætte skønsmandens erklæring. Det er direkte forkert, at den almindelige forbruger ikke kan forveksle produkterne, og skønsmanden er desuden ikke helt klar i sin besvarelse af spørgsmål 5. Når han siger næppe, er der åbnet op for, at der er mulighed for forveksling.

Med henvisning til de ligheder der er mellem KV1 og de sagsøgtes armaturer som beskrives i besvarelsen af spørgsmål 2, gøres det gældende, at det unikke design, der gør sig gældende i KV1, også gør sig gældende i de sagsøgtes armaturer. De sagsøgtes armaturer er ikke nye og selvstændige værker og kunne ikke være skabt uden kendskab til KV1. Armaturerne kan blive forvekslet, og det forhold, at der er forskel i proportioner, og at tuden er monteret forskelligt, giver ikke et andet helhedsindtryk. Hvis en forbruger, som har set KV1 og så senere ser et af de sagsøgtes armaturer, tror, at de sagsøgtes armaturer er KV1, er der tale om en krænkelse af KV1.

At BLANCO er en efterligning vises også tydelig, hvis man afkorter grebspinden og tudens led, for da ses det tydeligt, at der er tale om en slavisk efterligning af KV1.

Retten må således efter sin egen besigtigelse af produktet komme til den konklusion, at armaturerne næsten er identiske, og at det eneste, der adskiller dem, er de forskellige proportioner og monteringen af tuden. Retten må derfor konkludere, at der er sket en krænkelse.

Damixa har gjort gældende, at der er enighed om, at KV1 har en beskyttelse som brugskunst, men at retten med hensyn til omfanget af beskyttelsen må tage hensyn til konkurrenter og andre producenters mulighed for at lave produkter inden for samme område.

KV1 har et minimalistisk og enkelt design. Alt det overflødige er skåret væk. Det, der er tilbage, er tre kendte formelementer, der går igen, og som er kendte på markedet. Det er cylinderformen, U-tud og ét-håndsgrebet. Disse tre delelementer er frit tilgængelige, hvorfor Vola ikke har eneret hertil.

Af litteratur og praksis fremgår, at der ikke må gives en ophavsmand eneret til noget, som hindrer andre ophavsmand i adgang til funktionalitet. Brugskunst har derfor et snævert beskyttelsesområde, hvorfor der er kun tale om en krænkelse ved en meget nærgående efterligning. Uden adgang til grundelementerne vil en producent blive udelukket fra det marked, hvor forbrugerne efterspørger et et-håndsbetjent armatur med cylinderform og U-tud. Når disse elementer anvendes, er der ikke så mange måder at gøre det på, hvorfor de forskellige armaturer kommer til at ligne hinanden. Da branchen bruger de samme elementer, er det almindeligt for forbrugeren at se armaturer, der ligner hinanden. En forbruger regner derfor ikke blot med, at et lignende armatur faktisk er armaturet KV1.

Det, som adskiller KV1 fra andre, er det helt perfekte sammenspil mellem elementerne. KV1 er enkelt, elegant og forfinet sammenlignet med andre af markedets armaturer. Det er disse særpræg ved KV1, der gør, at det adskiller sig fra OSIER. Grundelementet i OSIER hidrører fra Damixas to-grebs armatur. Damixa genbrugte T-grundformen og satte så en tud og et ét-håndsgreb på. Disse elementer er almindelige og velkendte og har været det i mange år. Damixa har ikke tilstræbt at efterligne KV1, men de ville lavet et enkelt funktionelt armatur.

Når man så sammenligner OSIER og KV1, er der ingen tvivl om, at særpræget ved KV1 ikke går igen i OSIER. Efter skønmandens besvarelse er det slået fast, at OSIER ikke er en efterligning af KV1. Hvis en anerkendt skønsmand kommer frem til, at der ikke er tale om en efterligning, bør retten ikke komme til et andet resultat. Erklæringen er meget klar, og produkter ikke nødvendigvis efterligninger, bare fordi de har ligheder.

Forbrugerne vil ikke forveksle OSIER med KV1. Enten kan de klart se forskel, eller også vil de undersøge, hvilket produkt der er tale om. KV1 har et så særegent udtryk, at det ikke kan forveksles med Damixas armaturer. Alternativt vil forbrugeren blive ledt af navn, pris og varenummer i øvrigt, så der af den grund heller ikke sker forveksling.

Andersen & Nielsens har tilsluttet sig Damixas argumenter og har derudover gjort gældende, at BLANCO ikke er en ophavsretlig krænkelse af KV1.

KV1 er særegent, men der er mange væsentlige forskelle mellem KV1 og BLANCO.

BLANCOs tud er forskudt i forhold til armaturets centerlinje, og grebet bruger en kuglefunktion. For forbrugeren består der derfor ingen forvekslingsmuligheder således, at man køber BLANCO i den tro, at der er tale om KV1. Dertil adskiller produkterne sig for meget fra hinanden. Dette er også entydigt resultatet af skønserklæringen, hvori det klart afvises, at der foreligger en krænkelse eller efterligning af KV1. Skønsmanden var både kompetent og vidende om området. Det er uhørt af Vola at angribe den sagkyndiges kompetence og evner.

For så vidt angår BLANCO, er tale om en sammensætning af tre kendte delelementer, der findes i et hav af sammensætninger på markedet. Ophavsrettighederne til KV1 må og kan indskrænkes til en beskyttelse, der kun gælder for direkte efterligninger, og da BLANCO ikke er en sådan efterligning og ikke kan forveksles med KV1, er der ikke sket en krænkelse.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det er ubestridt, at KV1 nyder ophavsretlig beskyttelse som brugskunst. Som fastslået i retspraksis nyder brugskunst kun beskyttelse mod meget nærgående efterligninger.

To dommere udtaler (Mette Christensen og Henrik Ypkendanz):

Den cylindriske form, et-grebs funktionen og U-tuden er en del af det almindelige formsprog ved udformningen af køkkenarmaturer, hvorfor der ved fastsættelsen af omfanget af den ophavsretlige beskyttelse af KV1 må tages hensyn til, at armaturdesignere og -fabrikanter skal kunne anvende disse elementer.

Disse dommere kan også efter at have besigtiget armaturerne tilslutte sig skønserklæringen. Selvom såvel OSIER som BLANCO deler formsprog med KV1, adskiller OSIER og BLANCO i mål, dimensioner, form og komposition sig væsentligt fra KV1. Ved denne vurdering lægger dommerne særlig vægt på såvel KV1's mere forfinede udtryk, forskellene i grebenes udformning, der bedst ses, når armaturerne er åbne, og cylinderens placering i forhold til tuden.

Ud fra en helhedsbedømmelse af OSIER og BLANCO finder disse dommere, at armaturerne adskiller sig så væsentligt fra KV1, at der ikke er tale om så nærgående efterligninger, og at der ikke kan ske forveksling af armaturerne, hvorfor der ikke findes at foreligge en ophavsretlig krænkelse af KV1.

En dommer udtaler (Annette Krath Poulsen):

Ud fra en helhedsbedømmelse af armaturerne har OSIER og BLANCO samme formsprog som KV1. En forbruger, der ser de tre armaturer, vil kunne forveksle disse, og uanset at de enkelte elementer er kendte og er præget af den funktionalitet, som armaturerne har, er der så store ligheder mellem armaturerne, at OSIER og BLANCO må anses for at være for nærgående efterligninger af KV1. Der er således tale om en ophavsretlig krænkelse af KV1.

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Efter sagens udfald skal Vola betale sagsomkostninger til Damixa og Andersen & Nielsen. Disse er fastsat under hensyn til sagens størrelse til 50.000 kr. til hver af parterne til dækning af advokatbistand. Vola afholder endeligt omkostninger ved det afholdte syn og skøn.

Thi kendes for ret:

Damixa A/S frifindes.

Andersen & Nielsen A/S frifindes.

Vola A/S skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til Damixa A/S og 50.000 kr.

til Andersen & Nielsen A/S. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Vola A/S afholder endeligt omkostningerne til syn og skøn.

Annette Krath Poulsen   Mette Christensen Henrik Ypkendanz

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Fortrudt ansættelse af medarbejder før tiltræden

I har endelig fundet den rigtige medarbejder til virksomheden, og glæder jer til vedkommende kan starte ...»

Krav til aktieselskaber er nu kun 400.000 kroner

Billigere at stifte et aktieselskab Den 1. juli 2018 trådte flere ændringer i selskabsloven i kraft, ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af