advokat_KA_TW_4_ude_470_250

Tvist om opgørelse af egenkapital

Resumé

I forbindelse med køb af aktier garanterede sælger at egenkapitalen pr. 1. oktober 1998 mindst var 2 mio. kr. Spørgsmålet om opgørelsen af egenkapitalen blev udskudt til udarbejdelse af regnskab pr. 30.4. 1999. Efter parternes tilkendegivelser fandtes de at være blevet enige om opgørelsen, bortset fra varelagernedskrivning og finansielle poster. Der var ikke et udestående m.h.t. finansielle poster der kunne gøres gældende. Køberne fik medhold for så vidt angår en varelagernedskrivning.

Dom i sagen H-90-02 


1) Finansieringsselskabet af
17. maj 2000 ApS
(Advokat Anne Birgitte Gammeljord)
2) Niels Mengel
(Advokat Anne Birgitte Gammeljord)
3) Peter H. Laursen
(Advokat Anne Birgitte Gammeljord)
mod
A/S Chr. Olsen Holding
(Advokat Jesper Fabricius)



Indledning og påstande

Sagen drejer sig om hvorvidt sagsøgte, A/S Chr. Olsen Holding, har overholdt
sin forpligtelse i henhold til en aftale mellem A/S Christian Olsen Nordic og
sagsøgte, hvorefter sagsøgte skulle garantere at egenkapitalen i Christian Olsen
Nordic A/S ville andrage 2 mio. kr. pr. 1. oktober 1998.


- 2 -


Sagsøgerne, Finansieringsselskabet af 17. maj 2000 ApS, Niels Mengel og
Peter H. Laursen, har nedlagt påstand om at sagsøgte tilpligtes til sagsøgerne at
betale 1.790.491,96 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 5. sep-
tember 2002 til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et min-
dre beløb end det påstævnte, fastsat efter rettens skøn.

Sagens omstændigheder

A/S Christian Olsen Danmark var et helejet datterselskab af sagsøgte. I efter-
året 1998 ændrede A/S Christian Olsen Danmark navn til A/S Christian Olsen
Nordic (fremover Nordic), idet selskabet samtidig blev moderselskab for hel-
ejede datterselskaber i Sverige og Finland. På samme tid indtrådte Niels Men-
gel og Peter Laursen som medejere af Nordic med 25% hver. Niels Mengel
blev den 14. januar 1998 medlem af bestyrelsen i Nordic, og den 2. december
1998 afløste han Klavs Olsen som direktør i selskabet. Peter Laursen indtrådte
som bestyrelsesmedlem i Nordic den 29. september 1998. Klavs Olsen var be-
styrelsesmedlem i Nordic frem til efteråret 1999.

Nordic distribuerede skriveredskaber og beslægtede produkter til bog- og pa-
pirhandelen, kontorforsyningen og reklamegavemarkedet i Danmark, Sverige
og Finland.

Selskabet trådte den 21. maj 2001 i betalingsstandsning og blev den 25. marts
2002 erklæret konkurs. Advokat Erik Malberg blev udpeget som kurator.

Egenkapitalen i Nordic androg 378.416 kr. pr. 1. maj 1998, og driftsresultatet
for perioden 1. maj ­ 1. oktober 1998 var negativt.

I en hensigtserklæring dateret den 28. august 1998 hedder det bl.a.:

"Mellem A/S Chr. Olsen Holding
Direktør Peter H. Laursen


- 3 -

Direktør Nick Elsass og
Direktør Niels Mengel

er der dags dato oprettet følgende

LETTER OF INTENT

angående parternes hensigt om at etablere en aftale om samlingen af Chr.
Olsen koncernens driftsaktiviteter i Danmark, Sverige og Finland sam-
men med det af markedsføringsaftalen fremgående ansvar for markedsfø-
ringen i Norge i et dansk selskab under betegnelsen a.s. CHR. OLSEN
NORDIC, hvori A/S Chr. Olsen Holding skal besidde 50% af aktiekapi-
talen og de øvrige deltagere tilsammen 50%.

1.0 Formålet
Det er formålet med denne aftale at tilvejebringe
- en ny kompetent ledelse i a.s. CHR. OLSEN NORDIC
- en ansvarlig kapital stor nok til at frigøre a.s. CHR. OLSEN NORDIC
fra fremmed kortfristet finansiering.

Som et sideformål at etablere grundlaget for et generationsskifte i Chr.
Olsen koncernen


2.0 Forudsætninger
...
Peter H. Laursen, Nick Elsass og Niels Mengel indestår for tilvejebrin-
gelsen af en ansvarlig kapital på op til 10 mio. DKK.

3.0 Planer
...
- Det er hensigten at benytte det eksisterende a.s. chr. olsen, der allerede
har registeret a.s. CHR. OLSEN NORDIC som binavn, som det
fortsættende selskab.
...


- 4 -


3.2 Finansieringsplan
- Aktiekapitalen forhøjes fra 3 mio DKK til 4 mio DKK ved indskud fra
Peter H. Laursen, Nick Elsass og Niels Mengel, således at A/S Chr. Ol-
sen Holding fortsat ejer 50%, det vil sige 2 mio DKK per 01.10.1998.
- Herudover indskydes max 16 mio DKK som ansvarlig lånekapital.
...
3.3. Organisationsplan
- Det forudses, at aktiviteterne i de eksisterende datterselskaber i Sverige
og Finland snarest overføres til a.s. CHR. OLSEN NORDIC, og at datter-
selskaberne herefter likvideres.
..."

I en aktionæroverenskomst af 17. september 1998 er der foretaget visse juste-
ringer i forhold til "letter of intent", og Nick Elsass er ikke omfattet af over-
enskomsten.

Ifølge aktionæroverenskomsten skulle parterne indskyde i alt 12 mio. kr. i
Nordic som ansvarlig lånekapital. Sagsøgte skulle indskyde 6 mio. kr., mens
Mengel og Laursen skulle indskyde hver 3 mio. kr. Den 1. oktober 1998 opret-
tedes gældsbreve for så vidt angår Mengel og Laursen à 3 mio. kr. hver med
Nordic som kreditor.

Ved købekontrakt af 28. september 1998 købte Peter Laursen og Kibegeon
ApS tilsammen 1/3 af aktiekapitalen eller nominelt 0,5 mio. kr. hver i Nordic
med skæringsdag den 1. oktober 1998. Prisen var i alt 2,00 kr.

Anparterne i Kibegeon ejedes alle af Niels Mengel, og Kibegeon omtales i det
følgende som Mengel.

Efter salget var aktiekapitalen i Nordic herefter fordelt på 2 mio. kr. til sagsøg-
te, 0,5 mio. kr. til Peter Laursen og 0,5 mio. kr. til Mengel. Endvidere aftaltes
at Mengel og Laursen skulle tegne aktier for nominelt 500.000 kr. hver til kurs
202. Aktiekapitalen i Nordic ville herefter andrage 4 mio. kr. Kapitalforhøjel-
sen registreredes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. december 1998.


- 5 -


I købsaftalen hedder det bl.a.:

"2.4.
Efter kontraktens underskrivelse ­ men senest 30 dage efter sælgers op-
fyldelse af spørgeliste fra Deloitte & Touche af 14.09.98 ­ foretager kø-
ber due diligence. Nærværende overdragelse er betinget af, at der ikke
hermed klarlægges forhold, værdier eller tab, som påvirker prisfastsættel-
sen eller selskabets status eller fremtidige drift.

2.5.
Samtidig med due diligence foretager Deloitte & Touche, Statsautorise-
rede revisorer, revision. Det er forudsat, at der hermed konstateres en
egenkapital på DKK 2.000.000. Ændringer i egenkapitalen i forhold her-
til reguleres via Selskabets mellemværende med COH [Christian Olsen
Holding]."

Den 28. september 1998 udarbejdede statsautoriseret revisor Jens Sejer Peder-
sen fra Deloitte & Touche et notat vedrørende gennemgang af udvalgte forhold
i Nordic. Notatet er vedlagt en åbningsbalance.

Den 1. oktober 1998 deponerede Mengel og Laursen tilsammen 8 mio. kr. hos
advokat Per Schmidt, der på det tidspunkt var advokat for sagsøgte. Beløbet
vedrørte den ansvarlige lånekapital på 6 mio. kr. samt købet af aktier på 2 x
500.000 kr. til kurs 202 i forbindelse med udvidelsen af aktiekapitalen i Nordic
fra 3 til 4 mio. kr.

I et konteringsbilag af 1. oktober 1998 hos sagsøgte er anført en tilførsel af
3.309.000 kr. til Nordic. I rubrikken "vedrørende" er anført: "Retablering af
CON-kapital [Christian Olsen Nordic-kapital] op til 2,0 mio. kr. ­ foreløbigt
beløb".

I en skrivelse af 16. november 1998 fra Mengel til sagsøgte hedder det bl.a.:

"Vedr. adskillelsen mellem COH og CON


- 6 -

CON´s åbningsbalance er nu færdig, og vi har i vedlagte bilag dateret
16.11. opstillet en oversigt over hovedposterne i de to selskabers balancer
og sammenhængen mellem dem fra primo regnskabsåret og til skæringen
30.9.1998."

Sagsøgte havde ikke mulighed for at indbetale sin del på 6 mio. kr. i henhold til
aktionæroverenskomsten hvilket medførte at parterne udarbejdede et adden-
dum af 2. december 1998 til aktionæroverenskomsten af 17. september 1998,
som bl.a. medførte at sagsøgte ikke skulle indskyde de 6 mio. kr., ligesom det
besluttedes at Niels Mengel skulle afløse Klavs Olsen som direktør i Nordic.

I en skrivelse af 3. december 1998 fra advokat Finn Hasselriis der var advokat
for Mengel og Laursen, til advokat Per Schmidt hedder det bl.a.:

"Som følge af koncernens bankproblemer har det været nødvendigt at
udarbejde et addendum til aktionæroverenskomsten, således som det er
dateret af Dem den 2. december 1998. Nævnte addendum vedlægges i 3
eksemplarer underskrevet af Niels Mengel og Peter Laursen med anmod-
ning om, at de 2 eksemplarer returneres via mit kontor med underskrift
for A/S Chr. Olsen Holding. Når underskriften foreligger, beder jeg Dem
færdigbehandle overdragelsen efter følgende hovedpunkter:

· Åbningsbalance pr. overtagelsesdagen er endnu ikke endeligt afkla-
ret, men parterne er enige om, at balancen foreløbig kan accepteres
som den foreligger dateret 12. november 1999. Parterne er enige om,
at der efterfølgende foretages reguleringer for væsentlige poster, som
man måtte få endelig afklaret i løbet af januar måned 1999.
...

De bedes frigive de modtagne kr. 8 mio. uden fradrag af nogen art med
5.575.000 kr. til selskabets konto i Den Danske Bank A/S og kr.
2.425.000 til selskabets konto i Unibank A/S."

I referat fra et bestyrelsesmøde den 11. december 1998 hedder det bl.a.:


- 7 -

"Peter H. Laursen orienterede bestyrelsen om den finansielle adskillelse
af CON fra COH og konstaterede at adskillelsen nu er på plads, bortset
fra en endelig afklaring af åbningsbalancen pr. 1. oktober 1998. Denne
afklaring vil ske i januar måned 1999."

I referatet fra bestyrelsesmødet den 5. februar 1999 hedder det bl.a.:

"PHL [Peter H. Laursen] resumerede de endnu ikke afsluttede drøftelser
vedr. åbningsbalancen pr. 1. oktober 1998. De ikke afstemte poster fær-
diggøres i uge 8. Lagervurderingen volder stadig besvær, og det aftaltes,
at marketingscheferne igen skal gennemgå lagerlisterne mhp. at identifi-
cere ikke kurante varer dvs. varer der ikke forventes solgt med rimeligt
dækningsbidrag."

I en skrivelse af 2. marts 1999 fra Klavs Olsen til Laursen og Mengel som an-
giveligt er udarbejdet efter et møde parterne imellem, hedder det:

"...

Vedr. åbningsbalance pr. 1998.10.01.

For den gode ordens skyld refererer jeg her, hvad vi blev enige om vedr.
åbningsbalancen.
Med udgangspunkt i den fremlagte åbningsbalance, og mine håndskrevne
rettelser, enedes vi om følgende rettelser,
- + Reklametilskud for Gillette 1997 modvær-
dien af £ 28.100 (kurs 10,80 DKK
303.480)
- + Reklametilskud beregnet pr. 1998.30.09
-?-
- + Valutareguleringer på mellemregningen
DKK 113´
- + Licenser DKK 151´
- + Varelager difference DKK 541´
- + Mattel godtgørelse DKK 178´


- 8 -

- - Hensættelse til tab på debitorer i Fin-
land DKK 152´

Der udarbejdes snarest en korrigeret åbningsbalance på basis af disse tal.

Derudover er der tvivl om vurderingen af debitorer og kreditorer, en tvivl
der er rejst af revisor Sejer Pedersen. Denne tvivl vil kunne afklares i
forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet, hvorfor den endelige afgø-
relse af disse punkter udsættes til dette tidspunkt.
På varelageret er afsat et beløb til imødegåelse af tab ved slutsalg af
Rotring produkter stort 250´ DKK. Vi er enige om at alle bestræbelser
skal gå på at minimere dette tab. Skulle hensættelsen ved årsregnskabet
vise sig at være for stor, tages dette op i forbindelse med opgørelsen af
andre tab og vindinger.

På basis af den korrigerede åbningsbalance udarbejdes en korrektion til
mellemregningen med CO-Holding. Denne korrigerede mellemregnings-
konto gennemarbejdes af KO [Klavs Olsen] og AB [Arne Bergmann] til
forelæggelse for NM [Niels Mengel] og PHL forud for bestyrelsesmøde
den 25de marts 1999.
..."

Laursen og Mengel tiltrådte henholdsvis den 12. og den 13. marts 1999 Klavs
Olsens skrivelse af 2. marts 1999 med følgende bemærkninger:

"Bilag til Vedr. åbningsbalance pr. 1998.10.01 fra Klavs Olsen

1) Reklametilskuddet er under beregning og vil blive medtaget i for-
bindelse med eventuelle andre korrektioner pr. 30/4.
2) [Valutareguleringer på mellemregningen] Beløbet vil blive nærmere
analyseret i forbindelse med revisionen af årsregnskabet.
3) Korrektion fra 541 tkr. til 496 tkr. består af:
Primolager
23.124
Varer i arbejde
1.736
Dynagrip
205


- 9 -

Let´s pretend
130
Aftalte nedskrivninger 1.600
Lager pr. 30/9
23.099

Korrektion
496

4) Samlede ændringer til balancen bliver herefter:

Reklametilskud Gillette 306
Regulering 113
Licenser 151
Varelager korrektion 496
Mattelgodtgørelse 179
Tab debitorer Finland 152
1.093

som krediteres COH mellemregning.

5) I forbindelse med det endelige årsregnskab pr. 30/4 foretages even-
tuelle reguleringer af balancen i forbindelse med ændringer i såvel
finansielle poster som lagerforhold, herunder endelig opgørelse af
Rotring."

Beløbet på 1.093.000 kr. vedrørende pkt. 4 blev senere overført af Nordic til
sagsøgte.

I en skrivelse af 17. marts 1999 fra Klavs Olsen til Mengel og Laursen hedder
det bl.a.:

"Vedr. Mellemregning mellem CO-Nordic og CO-Holding.

Arne Bergmann har i dag gennemgået alle de poster, der er indgået på
mellemregningskontoen. De er nu afstemte og fundet i orden, med und-
tagelse af renteafregningerne."


- 10 -

Af referatet for bestyrelsesmøde den 25. marts 1999 fremgår bl.a.:

"Vedr. åbningsbalancen er KLO og PHL/NM blevet enige om værdisæt-
telsen af hovedparten af balanceposterne. De resterende afklares i forbin-
delse med regnskabsafslutningen pr. 30.4."

Den 23. juni 1999 indgik Mengel, Laursen og Klavs Olsen en aftale om at
Mengel og Laursen havde ret til at erhverve sagsøgtes resterende aktier i Nord-
ic til den indre værdi pr. 30. april 1999 på betingelse af bl.a. at sagsøgte blev
frigjort for den af sagsøgte på vegne selskabet forud for den 1. oktober 1998
over for Danske Bank stillede garanti. Overdragelsen fandt sted den 30. august
1999, hvorefter Mengel og Laursen var eneejere af Nordic.

I referatet for bestyrelsesmøde den 17. august 1999 hedder det bl.a.:

"Åbningsbalancen pr. 1/10-98 vil også først kunne endelig færdiggøres,
når det reviderede regnskab foreligger."

Den 11. oktober 1999 fremsendte Mengel regnskabsudkastet for 1998/99 til
sagsøgte. Regnskabet udviste et underskud på 12.842.000 kr. I årsberetningen i
regnskabet hedder det bl.a.:

"Årets underskud på 12.794.335 kr. betragtes af bestyrelsen som værende
særdeles utilfredsstillende.
...
Der er mellem selskabets tidligere eneejer A/S Chr. Olsen Holding og
selskabet opstået uenighed om opgørelsen af de poster, der pr. 1. oktober
1998 dannede grundlag for reetablering af kapitalgrundlaget pr. dette
tidspunkt. Beløbet er foreløbigt opgjort til 3,5 mio. kr. og er pr. statusda-
gen medtaget under andre tilgodehavender med 3,1 mio. kr., men indgår
ikke i selskabets likviditetsbudgetter for det kommende år. Såfremt regu-
leringen måtte ske med et andet beløb, vil dette kunne påvirke selskabets
langsigtede likviditet og egenkapital med det ændrede beløb.
..."


- 11 -

I den anledning skrev sagsøgte den 20. oktober 1999 til Mengel og Laursen:

"Med baggrund i de over for A/S Chr. Olsen Holding rejste krav på ca.
3,5 mio. kr., et krav som A/S Chr. Olsen Holding afviser, finder Henrik
Schrøder og jeg det forkert at sidde i bestyrelsen for A/S Chr. Olsen
[Nordic], så længe det rejste krav ikke er afklaret.

Vi trækker os derfor per dags dato fra bestyrelsen i A/S Chr. Olsen,
Danmark."

Regnskabet blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 26. ok-
tober 1999. Sagsøgte undlod at stemme for regnskabets godkendelse idet man
tog forbehold vedrørende det omtalte krav.

I en skrivelse af 9. november 1999 fra advokat Finn Hasselriis til sagsøgte hed-
der det bl.a.:

"Under generalforsamlingen forleden drøftedes indgående problematik-
ken om den mellemregningspost, som var medtaget i forhold til Chr. Ol-
sen Holding A/S på ca. kr. 3,5 mio., hvorved De gjorde gældende, at
denne post ikke kunne anerkendes på noget tidspunkt.

Jeg vedlægger en oversigt over sammensætningen af postens 23 under-
punkter med henblik på Deres stillingtagen til de enkelte punkter.

Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at der ifølge mødenotater og spe-
cielt bestyrelsesmødereferater (11. december 1998 og 25. marts 1999)
helt frem til protokollat for bestyrelsesmøde den 17. august 1999 kl.
10.30 er vedtaget, at åbningsbalancen pr. 1. oktober 1998 først vil kunne
endelig færdiggøres, når det reviderede regnskab foreligger."

I en skrivelse af 10. januar 2000 fra Niels Mengel til sagsøgte hedder det bl.a.:

"Til: Chr. Olsen Holdings bestyrelse


- 12 -

Vedr. åbningsbalance pr. 30/9-1998 for Chr. Olsen Nordic A/S

Til brug for drøftelse på COH´s kommende bestyrelsesmøde onsdag den
12.1.2000 fremsendes som aftalt opgørelse over den endelige åbningsba-
lance pr. 30/9-1998 med tilhørende bemærkninger. Oversigten, der inde-
holder 27 punkter, er ombrudt i forhold til den af advokat Finn Hasselriis
ved brev af 9. november 1999 fremsendte men ellers identisk, bortset fra
at oversigten er blevet suppleret med mellemværende vedrørende ikke-
afsatte feriepengeforpligtelser, omkostningsdækning vedr. realisering af
ukurant lager samt renter.

Samtlige 27 poster er kommenteret i bilag, der er vedlagt."





- 13 -




- 14 -

Bilaget udviser et manglende indskud fra sagsøgte på 3.878.863 kr. pr. 30. sep-
tember 1998, hvis forudsætningen om en egenkapital på 2 mio. kr. skulle hol-
de.

I en skrivelse af 19. januar 2000 fra sagsøgte til Niels Mengel hedder det som
svar herpå bl.a.:

"Af købekontrakten fremgår det af § 2.1, at alt det overtagne overtages i
enhver henseende som det er og forefindes og som gennemgået af køber.

Af papirerne, der udgør resultatet af due diligence, fremgår det, at Deloit-
te har haft uindskrænket adgang til alle drifts- og kontrolfaciliteter, her-
under statistikker og bogholderi, kontrakter og aftaler, for at sikre en om-
hyggelig gennemgang.

Af addendum fremgår det, at Niels Mengel umiddelbart afløser Klavs Ol-
sen som adm. direktør i A/S Chr. Olsen Nordic.

Af notatet 1999.03.02 fremgår det, at åbningsbalancen er færdigbehand-
let, med undtagelse af vurderingen af debitorer og kreditorer, og afsæt-
ningen til imødegåelse af tab ved afvikling af Rotring. ­ På basis af den
færdigbehandlede åbningsbalance er mellemregningen med A/S Chr. Ol-
sen Holding opgjort. (Notatets bilag note 4).

Af referatet af bestyrelsesmødet den 25.03.99 fremgår det, at bestyrelsen
er blevet informeret om færdiggørelsen af åbningsbalancen.

På grundlag af dette materiale konkluderer vi, at der den 25.03.99 er
etableret enighed om åbningsbalancens størrelser, og om mellemregnin-
gens saldo, og at der tilbage kun står reguleringer af

- varelageret for så vidt angår hensættelsen
til imødegåelse af tab på afviklingen af
Rotring
- tab på debitorer i Finland, Sverige og Dan-


- 15 -

mark, hvor det skulle konstateres om hen-
sættelsen passede til de realiserede tab
- eventuelle uoverensstemmelser i gælden til
kreditorerne
- endelig beregning af reklamegodtgørelse for
1998 fra Gillette.

Vi finder det derfor ikke berettiget at fremsætte krav på ændringer, der
går udover det, der er enighed om, hvorfor disse krav afvises."

I maj 2000 skiftede Nordic hovedbankforbindelse til Amagerbanken, i hvilken
forbindelse Amagerbanken fik sekundær transport i fordringen mod sagsøgte.
Danske Bank opretholdt dog en del af sit engagement med selskabet mod sik-
kerhed fra Finansieringsselskabet af 17. maj 2000 ApS på 1,5 mio. kr. og selv-
skyldnerkaution fra Peter Laursen og Niels Mengel på 500.000 kr. fra hver.

Sagsøgerne har som følge af sikkerhedsstillelsen etableret i maj 2000 over for
Danske Bank indfriet bankens tilgodehavende med 1.790.491,96 kr. svarende
til det påstævnte beløb.

Nordic har meddelt sagsøgte flere rentepåkrav. Den 30. september 2000 frem-
sendtes rentepåkrav vedr. perioden 1. juli 2000 ­ 30. september 2000. Ved
skrivelse af 29. september 2000 skrev Klavs Olsen til Christian Olsen Nordic:

"Vedlagt returneres rentenota dateret 30. september 2000, da den om-
handler et krav, der i sin helhed er afvist som uberettiget, og som derfor
er A/S Chr. Olsen Holding uvedkommende."

Ved skrivelse af 11. december 2001 rettede Nordic henvendelse til sagsøgte,
hvor mellemregningskravet var opgjort til 4.581.000 kr. pr. 31. december 2001
i Nordics favør.

Ved skrivelse af 3. marts 2003 har sagsøgtes advokat rettet henvendelse til ad-
vokat Lars Nylund, Sverige, der er kurator i Christian Olsen Sverige AB under
konkurs, idet han havde fået oplyst at det konkursramte svenske selskab havde


- 16 -

et krav på tilbagebetaling af pensionsmidler, betegnet SPP-midler, vist nok i
størrelsesordenen 3 mio. SEK hvilket den svenske advokat anmodes om at
fremkomme med nærmere oplysninger om. Advokat Nylund svarede at det
drejede sig om tilbagebetaling af præmieindbetalinger som Christian Olsen
Sverige AB foretog til SPP i perioden 1994-98.

Forklaringer

Niels Mengel har forklaret at han indtrådte i bestyrelsen i Chr. Olsen Danmark
i 1998 efter en generalforsamling i december 1997. Det var Klavs Olsen der
bad ham indtræde i bestyrelsen. Han havde ikke kendskab til branchen. Der var
et generationsskifte i gang i koncernen. Meningen var at Klavs Olsens søn,
Thomas Olsen, på et tidspunkt skulle overtage virksomheden.

Efter et møde med Klavs Olsen og efter at have set på tallene sagde han ja.
Klavs Olsen sagde at der var organisatoriske problemer i virksomheden. På det
første bestyrelsesmøde i foråret 1998 blev man enige om at finde en ny direktør
til Chr. Olsen Danmark.

Der kom på et tidspunkt forslag i bestyrelsen om via Danske Bank og et konsu-
lentfirma at omstrukturere selskabet hvilket førte til "letter of intent".

Året forinden hans indtræden havde der været fine resultater i virksomheden,
så han regnede med at problemerne var midlertidige. Regnskabet for perioden
1. maj 1998 ­ 1. oktober 1998 viste imidlertid et underskud på 3,5 mio. kr. Der
er sæsonudsving i branchen, og efteråret og perioden op til jul er højsæson.
Underskuddet behøvede ikke at være udtryk for at forholdene var meget alvor-
lige.

Formentlig som følge af at edb-systemet ikke var implementeret godt nok, var
der ikke et retvisende billede af virksomheden pr. 30. september 1998. Realite-
ten var et underskud på 7 mio. og ikke 3,5 mio. Det ville være kommet frem i
1999 under alle omstændigheder, selv om han og Laursen ikke var indtrådt.
Man ville have været nødt til at gå til bestyrelsen at sige at balancen ikke havde
været opgjort retvisende.


- 17 -

Den due diligence der fremgår af købekontrakten, blev foretaget for den juridi-
ske dels vedkommende. Det undersøgtes bl.a. om eneforhandleraftalerne kunne
videreføres under en ny ledelse. Det gjaldt om at få genåbnet leverancerne fra
Parker/Gillette inden julehandelen. Parker/Gillette havde i september 1998
taget nogle varer tilbage, da der ikke var blevet betalt. I løbet af oktober lykke-
des det at få normaliseret forholdet til denne leverandør.

Deloitte & Touches rapport af 28. september 1998 er ikke en gennemgribende
undersøgelse af virksomhedens forhold. Det er en gennemgang af udvalgte
forhold. Der var en senere korrespondance mellem parterne idet der kom an-
modninger fra revisor vedrørende yderligere der skulle undersøges. Man kan se
på side 4 i rapporten at revisor ikke har haft adgang til alle oplysninger. Der var
mange regnskabsmæssige forhold som revisor af edb-mæssige årsager ikke
kunne få. Der skulle også foretages undersøgelser af debitorer og af skattefor-
holdene i due diligence perioden.

Det blev meget sent klart at sagsøgte ikke kunne stille med de 6 mio. kr. som
bestemt i aktionæroverenskomsten.

På bestyrelsesmødet den 11. december 1998 var den finansielle del på plads,
men man skulle se nærmere på tingene i januar når økonomiafdelingen havde
fået stemt tallene af.

På bestyrelsesmødet den 5. februar 1999 kom man frem til at man ville vente
med en optælling af lageret til det kunne ske i forbindelse med udarbejdelsen af
årsregnskabet 1998/99. Der var dog enighed om allerede at nedskrive lageret
med 1,6 mio. kr. bl.a. på grund af mange gamle penne. Det var i første omgang
en erstatning for en lageroptælling. Der lå et stort lager af meget gamle Parker-
penne. Det ukurante varelager skønnedes ifølge en aftale til 1,6 mio. kr. Det
var ikke kun Parker-penne, der var ukurante. Det var også plakater, computer-
spil mv., som burde være nedskrevet i regnskaberne på et tidligere tidspunkt.

Klavs Olsen, Laursen og han selv havde kontorer lige op og ned ad hinanden
og talte jævnligt sammen. Da man ikke kunne få tingene til at stemme i bog-
holderiet, var holdningen at de var enige om noget, og resten måtte klares når


- 18 -

regnskabet forelå. Det er hans opfattelse at dette er baggrunden for Klavs Ol-
sens brev af 2. marts 1999. Klavs Olsens skrivelse af 2. marts 1999 er udtryk
for at der var nogle specifikke poster man er enige om, og så er der andre ting,
der skal reguleres yderligere. Gillette gav vist et tilskud til reklameudgifterne
vedrørende Parker. Tilskuddet opgjordes først senere. Produktchefen skulle
sørge for at få reklametilskuddet for 1998 på plads.

Den 2. marts 1999 fandt Niels Mengel en lagerdifference på 97.000 kr. som
han meddelte sagsøgte, og som blev bragt op på mødet samme dag. Han erin-
drer ikke om der var andre ting han bragte op på dette møde. Det var en løben-
de proces og en løbende korrektion af lageret, og på et tidspunkt gik det op for
økonomiafdelingen at lageret ikke var i orden. Der kom mange oplysninger
både den ene og den anden vej.

Der var et udestående vedr. renteberegning der blev klaret ved Arne Berg-
manns skrivelse af 17. marts 1999.

Klavs Olsens skrivelse af 17. marts 1999 vedrører rentesatsen på mellemreg-
ningskontoen, idet man endnu ikke havde drøftet dette punkt. Klavs Olsen ville
gerne have at man brugte en kassekreditrentesats.

Danske Bank udviste fleksibilitet, men der var dog grænser, og i midten af juni
1999 stod de over for en betalingsstandsning hvis der ikke blev tilført likvidi-
tet. Klavs Olsen ville ikke skrive under på en factoring-aftale da han mente at
det kunne man ikke byde kunderne. Danske Bank gav dog lån i nogle enkelte
store fakturaer, således at man kunne komme igennem sommeren.

Klavs Olsen sagde pludselig en aften at han gerne ville trække sig ud af part-
nerskabet. Det kom som en overraskelse. De gav ikke noget for aktierne da de
købte Klavs Olsen ud. Penol var Nordics eget varemærke, og det skulle overta-
ges af Klavs Olsen og Thomas Olsen.

I august--september 1999 fandt Arne Bergmann ud af hvorfor lageret ikke
stemte. Det viste sig at man havde brugt en forkert prisfil som bevirkede at


- 19 -

mellemregningstallet blev 1 mio. kr. for stort. Dette var den største korrektion,
men korrektionen er kun én af ud af 27 poster.

Bilag 33 med mappe 1+ 2, som er underbilag til de enkelte poster, blev gjort
færdig i januar 2001. Bergmann var nødt til at have bilag for at kunne lave
oversigter. Det var vanskeligt at få bilag fra Norge, Sverige og Finland. Map-
perne blev med tiden videreudviklet når det var nødvendigt, indtil de var fær-
dige i januar 2001.

Tilgodehavendet på 3,1 mio. kr. blev optaget i regnskabet for 98/99. Revisor
tog forbehold, formentlig fordi han var bange for at sagsøgte ikke kunne betale.

Den 23. marts 2000 var der et møde med Ivan Hermansen som ville tale med
Klavs Olsen om de uafsluttede ting således at de kunne få sagen afsluttet.

I maj/juni 2000 fik man forhandlet en akkord igennem med Danske Bank mod
at de skiftede til Amagerbanken.

Der er blevet sendt rentenotaer til sagsøgte hvert kvartal, så selskabet kan ikke
have fået den opfattelse at kravet var opgivet.

Før august 2000 vidste han intet om SPP-tilgodehavender (tilbagebetalinger fra
svenske pensionsfonde) i Nordics svenske datterselskab.

Peter Laursen har forklaret at han i sommeren 1998 første gang stiftede be-
kendtskab med Chr. Olsen-koncernen da han fik en henvendelse fra Mengel
om at indtræde som medejer. Han emigrerede til Schweiz for 15 år siden. Han
har tidligere haft en erhvervskarriere i Danmark i bl.a. Faxe, Lego mv. Han har
beskæftiget sig meget med rationalisering.

I sommeren 1998 var virksomheden i en overgangskrise med for stort et lager
og for stor en organisation. Man søgte at løse de økonomiske problemer ved at
sælge halvdelen. Hvis det var gået godt, havde man en god exit-aftale.


- 20 -

Der var et ugentligt møde på kontoret i København. Derudover var han meget
ofte hos agenturgivere hvor der var mange problemer, ligesom han hver uge
var i Sverige og Finland. Klavs Olsen deltog ikke i de ugentlige møder. Da han
indtrådte, havde ingen leverandører fået betaling de sidste 6 måneder. Han måt-
te derfor besøge leverandørerne og genskabe tilliden hos dem ved at forklare at
nu var han og Mengel indtrådt. Der var en del mindre agenturer der opsagde
samarbejdet, men det gjorde ikke noget, for en del af strategien var at få ryddet
op i de mindre agenturer.

Det var kompliceret at implementere købsaftalen. Strukturen i virksomheden
skulle ændres. Det var i den første periode vanskeligt at få nogle tal frem, men
det vidste de på forhånd da de indtrådte. De tog tingene ad hoc med Klavs Ol-
sen. De kunne ikke præstere månedsbalancer, men de kunne præstere måneds-
rapporter. Der blev lavet kvartalsregnskaber hvor der dukkede en balance op
som dog ikke kunne leve op til kravene pga. lagerproblematikken.

Tingene foregik i samme bygning, og kontorerne i koncernen lå på samme
gang, derfor var der også mange ad hoc møder.

En regnskabsmæssig due diligence kunne ikke foretages på grund af manglen-
de materiale. Man blev derfor enige om at udskyde undersøgelsen.

Aftalen var at endelig åbningsbalance først skulle foreligge når et revideret
regnskab for 1998/99 forelå. Før kunne den ikke udarbejdes.

Han og Niels Mengel havde en forestilling om at problemerne med Gillette,
likviditeten osv. var forbigående. Der var et stort pres på Arne Bergmann, og
da det kom frem at der var 27 forskellige forhold, var det ubehageligt for alle
parter, men det kom sent og i hvert fald så sent, at Mengel og han ikke havde
mulighed for at komme ud af forholdet.

Gillette stod for 40% af virksomhedens omsætning, så samarbejdet med Gillet-
te var vigtigt. En dag kom tre personer fra Gillette på besøg, og de var meget
aggressive, men Klavs Olsen holdt sig væk. Grunden til deres aggressivitet var
at Klavs Olsen havde solgt Gillette-varer og betalt andre kreditorer med hvad


- 21 -

der var kommet ind. Det lykkedes at få hævet leveringsstoppet. 3-4 måneder
senere var han i London til et møde med Parker hvor han fik at vide at Gillette i
sensommeren 1998 havde sendt udkast til nye aftaler med nye opsigelsesbe-
stemmelser. Klavs Olsen havde intet fortalt herom, og hans tillid til Klavs Ol-
sen fik et knæk. Det er forståeligt at der kom et nyt aftalegrundlag med ændre-
de opsigelsesvarsler, problemet var, at Klavs Olsen ikke havde oplyst noget til
ham herom. Han var flere gange til møde hos Parker, og de har formentlig troet
at han var bekendt med aftaleændringen.

Parker er det ældste agentur i virksomheden, og Parker udgjorde 30% af om-
sætningen. Gillette var agenturgiver for Parker og 2 andre (Papermate og Wa-
termann).

På bestyrelsesmødet den 25. marts 1999 var man endnu ikke klar over hvor galt
det hele var. Regnskabet pr. 30. april 1998 var dybt forkert. Det var chokerende
for dem at finde ud af at det var over 20 poster i regnskabet som var forkerte,
til trods for at regnskabet var påtegnet af både direktion, bestyrelse og revisor.

Han koncentrerede sig meget om at få virksomheden til at hænge sammen.
Danske Bank ville gerne af med dem, og de gik så til Amagerbanken i stedet
for.

Hermansen ville gerne mødes med Mengel og ham, og han var venlig, men
heller ikke Hermansen kunne få Klavs Olsen i tale. De har ikke på noget tids-
punkt i forløbet opgivet kravet om en mindste egenkapital.

Det var ham der fik oplysningerne om SPP-midlerne, og han hørte første gang
om dem i sensommeren 1999. Det var et rygte der verserede i medierne, at der
var for mange penge i SPP.

Klavs Olsen har forklaret at han havde forbindelse med Niels Mengel inden
denne indtrådte i koncernen. Han vidste at Mengel var en kapacitet på finans-
området, og spurgte Mengel om han ville indtræde med henblik på at bidrage
til at løse problemerne.


- 22 -

Bankerne som hidtil havde givet blancokreditter til koncernen, blev på et tids-
punkt bekymrede på grund af det dårlige resultat. Der var et akut likviditetsbe-
hov og et længerevarende finansieringsbehov. Der blev repareret herpå ved at
sælge halvdelen af det norske selskab hvilket Mengel hjalp med.

De havde overinvesteret i Parker-lagre, og de fik i den forbindelse af Gillette
lov til at tilbagelevere noget af lageret. Baggrunden for at der var overinveste-
ret, var at der havde været en marketingschef der ikke havde levet op til sit
ansvar. Han blev bortvist i august 1998. Thomas Olsen blev herefter indsat på
den bortvistes post.

Vidnet havde samlet alle kreditter og bankforbindelser i holdingselskabet, så
man kunne lave en central styring.

Det der skulle laves, var en adskillelse mellem holdingselskabet og driftssel-
skabet. I økonomiafdelingen arbejdede man på åbningsbalancen, og Arne
Bergmann var primus motor i at få den stillet op og forelagt bestyrelsen. De-
loitte & Touches rolle i åbningsbalancen var at vurdere aktiverne og passiverne
i selskabet. I et handelsselskab er det altid vanskeligt at vurdere varelageret, så
dette var den største opgave.

Mengel og Laursen deponerede deres indskud hos advokat Per Schmidt, og de
skulle frigives, når man kunne godkende åbningsbalancen. De skulle sige til
når man var så langt at pengene kunne frigives.

Der var en meget grundig gennemgang af varelageret for at vurdere hvad der
var kurant, og hvad der var ukurant. De havde forestillet sig at være færdige
hermed i løbet af januar 1999, men da det ikke lykkedes, satte de sig en dead-
line der hed uge 8, og det mundede ud i at de den 2. marts 1999 lavede en afta-
le. De arbejdede på grundlag af Jens Sejer Pedersens materiale og alle lagerli-
sterne med bemærkningerne samlet i en oversigt, således at de kunne forholde
sig til enkelte store poster. På mødet den 2. marts 1999 må Sejer Petersen have
været til stede med sin lagervurdering.


- 23 -

Når man tager højde for mellemregningskontoen, har der hele tiden været de 2
mio. kr. i egenkapital.

Der var en gunstig aftale med Rotring om at de ville tage hele varelageret retur
til kostpris.

I oktober 1999 hørte han første gang siden aftalen i marts samme år om yderli-
gere krav. Der var intet på mødet i august 1999 der antydede dette, ikke engang
omtale af småposter.

Han står ved sit brev af 19. januar 2000. Hidtil havde der ikke været brugbar
dokumentation for de nævnte poster hvorfor de valgte at gå tingene igennem.
De accepterede visse poster og afviste andre. Når man tager højde for reklame-
tilskuddet, kommer man frem til at det er sagsøgte der har penge til gode hos
Nordic.

Der er ikke optaget en gæld på 3,5 mio. kr. til Nordic i sagsøgtes regnskab,
men det er nævnt i årsberetningen at kravet afvises, og at kravet ikke er fulgt
op. Kravet er ikke omtalt i årsberetningerne for 2002 og 2003. Kravet har været
en belastning som har medført at de ikke har kunnet få ejendommene i Emdrup
omprioriteret.

Overgangen til et nyt edb-system var udtryk for en normal modernisering. Hver
gang man skifter system er der en periode med problemer.

Jens Sejer Pedersen har forklaret at han første gang kom i kontakt med Chr.
Olsen koncernen i sommeren 1998 hvor han blev kontaktet af Mengel der op-
lyste at han sammen med Laursen overvejede at gå i kompagniskab i virksom-
heden og skyde penge ind. Mengel var klar over at selskabet havde økonomi-
ske problemer. Vidnet blev af Mengel bedt om indledningsvis at indsamle ge-
nerelle informationer. Man planlagde at lave et regnskab pr. overtagelsesdagen
den 1. oktober 1998. Det var ikke alle ting vidnet skulle gå ind i.


- 24 -

I starten fik han lidt generel information om antal medarbejdere, løn, varebe-
holdning osv. som var forberedelser til at han kunne udarbejde regnskabet pr.
1. oktober.

Lageret var for en væsentlig dels vedkommende på et lagerhotel hos DFDS.
Der var drøftelser om hvordan værdiansættelsen af lageret havde været tidlige-
re. Det var svært at få sammenhæng i lagerbeholdningen.

I slutningen af 1998 blev man enige om foreløbigt at indstille drøftelserne om
åbningsbalancen indtil man skulle lave regnskab pr. 30. april 1999. Da regn-
skabet pr. 30. april 1999 skulle laves, havde man stadig problemer, og regnska-
bet var vist først færdigt i efteråret 1999. Han blev på dette tidspunkt ikke bedt
om at vende tilbage til den tidligere uoverensstemmelse.

Det var i økonomiafdelingen svært at stemme en række centrale ting af, bl.a.
varebeholdningen og debitorer. Det var vist på grund af nyt edb-system.

Han har udarbejdet rapporten af 28. september 1998. Den kan ikke kaldes en
due diligence rapport. Efter det indledende arbejde med at indsamle informati-
oner om selskabet var det centrale at gennemgå åbningsbalancen. Tallene i
rapporten er selskabets egne tal. Han har ikke fået tallene verificeret.

I september 1998 havde man ikke ressourcer til både det daglige arbejde i virk-
somheden og det ekstraordinære med at lave et regnskab pr. skæringsdagen.

Virksomheden havde haft underskud i det forgangne år. Den var presset likvi-
ditetsmæssigt. Der var leveringsstop på et tidspunkt. Så vidt han erindrer, var
virksomheden sæsonbetonet, vist nok med stort salg i julehandelen. Virksom-
heden satte ind med at prøve at klare julehandelen, og så måtte åbningsbalan-
cen vente.

For at opgøre egenkapitalen til 2 mio. kr. må man have en balance, og hvis der
ikke er de 2 mio. kr., må man foretage reguleringer. Pr. 1. oktober 1998 havde
Nordic en stor gæld til sagsøgte. Det var en ventil der kunne gå op eller ned, alt
efter om egenkapitalen var oppe på de 2 mio. kr. Først med en endelig åbnings-


- 25 -

balance kan egenkapitalen konstateres. Arne Bergmann var på det tidspunkt
den primært ansvarlige for udarbejdelse af åbningsbalance.

Som følge af de økonomiske vanskeligheder blev vidnets opgave parkeret lidt i
en periode. Arne Bergmann arbejdede med åbningsbalancen i en lang periode,
når der var ledige stunder.

Der var et møde der blev holdt på vidnets kontor hvor Mengel, Klavs Olsen og
statsautoriseret revisor Erik Friis-Petersen deltog. Der var på mødet en diskus-
sion af enkelte elementer. Han erindrer ikke om der blev drøftet noget om æn-
dring af regnskabsprincipper. I regnskabet for 1998/99 benyttede man de hidtil
anvendte regnskabsprincipper, men sagsøgte havde et ønske om at nogle stati-
ver som hidtil ikke havde været aktiveret, blev aktiveret, hvilket fremgår af
side 7 i regnskabet for 1998/99 som blev revideret af vidnet.

Skrivelse af 11. december 2001 til sagsøgte hvor mellemregningen er opgjort
til 3.866.000 kr. pr. 1. oktober 1998, er udarbejdet af Gitte Miller. Han erindrer
ikke hvornår Gitte Miller blev ansat. Hun blev hovedansvarlig for økonomien
da Arne Bergmann holdt op. Hun byggede videre på og forfinede de ting Arne
Bergmann havde lavet. Det er vel en sædvanlig måde at gøre tingene op på ­
herunder med opgørelse af gæld til moderselskabet som kan reguleres op og
ned når egenkapitalen skal være 2 mio. kr. Tankesættet er i hvert fald rigtigt.

Udbetalingerne fra SPP kom ret sent i forløbet. Da man drøftede overtagelsen,
kendte man ikke SPP, og det gjorde man nok heller ikke da regnskabet pr. 30.
april 1999 blev udarbejdet.

Han har haft et eller flere møder samt et par telefonsamtaler med tilsynet, ad-
vokat Bjørn Wittrup, da Nordic trådte i betalingsstandsning. Han har ikke fået
indtryk af at tilsynet har opgivet kravet mod sagsøgte.

I forbindelse med udarbejdelse af rapporten af 28. september 1998 meldte
spørgsmålet sig om der var ukurante varebeholdninger. Der skete nedskrivning
for ukurant varebeholdning, og man kan i den forbindelse drøfte hvilke prin-
cipper man skal benytte regnskabsmæssigt for nedskrivning af ukurans. Han


- 26 -

erindrer at sælger havde oplyst at man havde faste skabeloner for nedskrivning
af ukurante varer. Virksomheden kaldte dem selv problemvarer. De fleste af
disse oplysninger kom først frem efter den 1. oktober 1998.
Planen var at man meget hurtigt efter den 1. oktober 1998 skulle lave en åb-
ningsbalance, men bl.a. edb-systemet gav store problemer. Debitorer og kredi-
torer var ikke stemt af, og der var ikke styr på lageret, så det var naturligt at
åbningsbalancen var foreløbig. Mengel og Laursen koncentrerede sig i første
omgang om den daglige ledelse og om at få løst det akutte problem med leve-
ringsstop og den kommende højsæson og udskød dermed åbningsbalancen.

Hans kontakt til virksomheden var primært igennem Mengel. Vidnet havde kun
indirekte kontakt til sagsøgte.

Det var en virksomhed af betydelig størrelse, over 100 mio. kr. på koncern-
niveau og med egen regnskabsafdeling. Der var drøftelser med både sælger og
køber i fællesskab om de principper efter hvilke tingene skulle opgøres. Heref-
ter var det meningen at regnskabsafdelingen skulle gå videre på operationelt
niveau.

Begrebet finansielle poster dækker over f.eks. renter, valutakursreguleringer og
kontantrabatter.

Arne Bergmann har forklaret at han er tidligere økonomichef i Chr. Olsen
koncernen hvor han blev ansat i maj 1998. Han blev ansat af Klavs Olsen. I
starten var de enkelte selskaber selv regnskabsansvarlige, men senere blev me-
re og mere samlet i København hos ham.

Kort tid efter vidnets ansættelse blev økonomichefen i Norge syg, og vidnet
blev sendt derop. Der var økonomiske problemer med likviditetsmangel i Nor-
ge, og i sommeren 1998 blev tilsvarende problemer konstateret i Danmark. Det
viste sig at det på grund af tunge edb-systemer var svært at få oplysninger ud. I
september 1998 opgraderede man til en ny udgave af edb-økonomisystemet
Scala. Det gav problemer, for det fungerede overhovedet ikke, bl.a. var der
mange afstemningsproblemer i relation til varelageret. De var simpelt hen ikke


- 27 -

sikre på de tal de fik ud af Scala. I september 1998 opgjorde man lageret så
godt man kunne, og så måtte det justeres hen ad vejen.

Gillette fik ikke penge da der var likviditetsproblemer, og de sendte folk over
for at gennemgå regnskabet.

Den åbningsbalance der er vedlagt Mengels skrivelse af 10. januar 2000, er
lavet af vidnet. Den er afstemt til underliggende bilag og må betragtes som en
endelig åbningsbalance. Listen med de 27 punkter er en videreudvikling af
listen med 23 punkter som var foreløbig. Der står også i pkt. 21 i listen med de
23 punkter, at alle lagre ikke er færdigt gennemgået endnu.

I pkt. 3 på listen med 27 punkter, jf. bilag 33, mappe 2, s. 222 kan man se at
der er en rettelse til varelageret den 14. juli 1998 som medfører en reduceret
lagerværdi pr. skæringsdagen med godt 97.000 kr. Varelageret administreredes
af DFDS. DFDS og deres egne lister skulle samkøres, og man blev enige om at
DFDS´ nok det mest retvisende, men der forekom også fejl hos DFDS.

Oprydningen i det gamle systemet var noget han og Gitte Miller tog sig af.

Pkt. 5 på listen med 27 punkter, jf. bilag 33, mappe 2, s. 242 viser at der var en
overvurdering af en del af lageret på 60 gange som medførte en prisfejl på godt
127.000 kr. Det viste sig at der var forskellige priser alt efter hvilket lager va-
ren lå på.

Pkt. 6, jf. bilag 33, mappe 2 s. 255 er igen udtryk for en fejl vedrørende lageret
som vedrører godt 52.000 kr.

Pkt. 7 er nærmere omtalt i bilag 33, mappe 2, side 135 og andrager knap
975.000 kr. og vedrører en fejl i vejet kostpris. Denne fejl konstateredes først
hen over sommeren 1999, men den går tilbage til før 30. september 1998 lige-
som de andre fejl.

Der skulle betales til DFDS når man skulle på lageret, derfor havde man også
et lille lager i huset. Svindet i pkt. 15, jf. bilag 33, mappe 2, s. 278 vedrørende


- 28 -

manko på returvarelageret kan være både før og efter 30. september 1998 ­ for
at fordele sol og vind lige har han delt det op i to dele.

Pkt. 23, jf. mappe 1, s. 379ff vedrører for lidt hensat kundebonus. Når regn-
skabsåret var gået og købet opgjort, fik kunderne en bonus baseret på en skala
efter hvor meget de købte.

Vedrørende Gillette reklametilskud, jf. bilag 33, mappe 1, s. 434 er det udtryk
for et skyldigt beløb på 325.000 kr. til Gillette vedrørende montrer, leveret før
30. september 1998. S. 438 er en opgørelse fra Gillette.

Vidnet havde en samtale med den svenske revisor, Broberg, om pensionsfor-
pligtelserne. Den svenske stat erkendte at der skulle betales nogle penge tilba-
ge. Så snart man kendte beløbet, kom det ind i regnskabet. Vidnet fratrådte sin
stilling i august 2000. Selskabet fik udbetalt SPP-penge ligeledes i 2000. Han
vidste, før han fratrådte, at der ville komme SPP-penge. Han erindrer ikke be-
løbet. I 1998 vidste man ikke at der ville komme SPP-penge.

Han ansatte Gitte Miller. I starten var hun ansat som vikar. De konstaterede at
hun var meget dygtig. Skrivelsen af 11. december 2001 er udarbejdet af Gitte
Miller. Der var ingen egenkapital på 2 mio. hvis der ikke skete reguleringer.
Underskuddet ville ellers have været 7,4 mio. kr.

Vidnet ved ikke hvornår den fysiske optælling af lageret fandt sted. Han har
ikke været involveret i den fysiske optælling hos DFDS.

Gitte Miller har forklaret at hun blev ansat den 1. oktober 1998 af Arne Berg-
mann. Hun blev ansat som vikar i forbindelse med at Laursen og Mengel var
indtrådt. Hun skulle assistere Arne Bergmann med afstemninger af aktiver og
passiver. Der var ikke styr på tingene da hun kom ind i virksomheden. Der var
sket en konvertering af edb-systemet nogle måneder forinden. Det system man
konverterede til, var man ikke bekendt med, og det havde besværlige transakti-
onsgange vedrørende lageret. Man kunne ikke bare trække en lagerliste ud.
Man kunne få udskrift af samtlige aktiver/passiver, men man kunne ikke ud-


- 29 -

skille tingene. Meget af hendes tid gik med at finde ud af hvordan transaktioner
flød rundt i systemet.

Opstillingen i skrivelsen af 11. december 2001 er udtryk for hvordan tingene
skulle se ud hvis der skulle have været en egenkapital på 2 mio. kr. ­ der en
difference på 3,866 mio. kr. pr. skæringsdagen. Hun erindrer ikke om hun har
talt med Sejer Pedersen om opstillingen, men var hun ind imellem i tvivl om
noget, spurgte hun Sejer Pedersen til råds.

Der er en række underbilag til bilag 1 til skrivelsen af 11. december. Hun gen-
nemgik alle underbilagene. Bilagsmaterialet var mangelfuldt da Bergmann
forlod selskabet, men hun forsøgte at gå videre med det. Al dokumentation er
dog ikke til stede. Der mangler noget, men hun er sikker på at beløbene er kor-
rekte.

Henrik Schrøder har forklaret at han har siddet i både sagsøgtes og i Nordics
bestyrelser igennem mange år.

Der var flere diskussioner om at man stadig manglede den formelle endelige
åbningsbalance. På et bestyrelsesmøde fik de at vide at nu passede edb-listerne.
Han erindrer ikke hvilket møde det var. Han syntes at det trak ud med at få
tingene afklaret, men de store linier var man enige om, og det var småting der
skulle reguleres. I foråret 1999 opfattede han at tingene var faldet på plads.
Han var overrasket over et krav på over 3 mio. kr. da han som nævnt havde fået
den opfattelse at det var et mindre beløb der udestod.

Han har ingen erindring om at der på bestyrelsesmødet den 17. august 1999
skulle være oplyst noget om at der fortsat var usikkerhed om lagerbeholdning
og debitorer for op til 1 mio. kr. Han mener at de på to bestyrelsesmøder har
fået at vide at lageret nu passede med edb-systemet. Det var en stor lettelse.

Jørgen Fischer har forklaret at han blev ansat som marketingkoordinator i
Nordic den 5. september 1997. På et tidspunkt fik han ansvaret for lageret.


- 30 -

Lageret skulle nedbringes idet det var for stort. Lagerhotellet hos DFDS var
allerede etableret da han kom. Herudover var der andre lagre, bl.a. i stueetagen
på Emdrupvej hvor der var udstilling og returvarelager. Der var også lagre hos
sælgerne og i de forskellige lande.
Der var ikke styr over tingene i edb-systemet, og de var ikke sikre på de tal de
fik ud af Scala.

I forbindelse med salget af Nordic blev de enkelte produkter taget ud og vurde-
ret af cheferne med henblik på kurans.

Han ved ikke om sælgerlagrene er med i opgørelsen i bilaget til Mengels skri-
velse af 10. januar 2000.

Den ekstra varelagernedskrivning, jf. pkt. 13, jf. bilag 33, mappe 2, s. 307 ved-
rører bl.a. nogle computerspil der var umulige at sælge i Sverige. Brugsanvis-
ningen var på svensk, så de var også umulige at sælge i Danmark.

Lagerplads 02 Damage, jf. bemærkningerne til pkt. 13, er typisk varer, der er
skadet under transport, og som ikke dækkes af en forsikring.

Han ved ikke hvornår den fysiske optælling fandt sted. Han har ikke været in-
volveret i den fysiske optælling hos DFDS.

Bent Folner har forklaret at han varetog logistikchefstillingen i efteråret 1998
da logistikchefen havde fået en anden stilling. Han stoppede i Chr. Olsen kon-
cernen pr. 31. december 1998.

Han blev på et tidspunkt kontaktet af Sejer Pedersen der sagde at der skulle
laves en rapport over om varerne var kurante eller ukurante. Han har set ud fra
nogle lister at man blev enige om en samlet lagernedskrivning på 1,6 mio. kr.

Det var hans fornemmelse at det var vigtigt med listen til Sejer Pedersen, og
den blev lavet hurtigt hvilket medførte at han ikke kunne nå at kontrollere tin-
gene så godt som han ellers ville. Han afleverede senere en revideret liste efter
at have foretaget stikprøver og konstateret fejl.


- 31 -


Differencen nævnt i bilag 33, mappe 2, s. 136 viser at den gamle og den ny
lagerliste nok ikke er lavet på samme datagrundlag. Punktet vedrørende rettelse
af varelager pr. 14. juli 1998 er udtryk for at Chr. Olsen koncernen og DFDS
kørte med forskellige edb-systemer. En recon er en afstemning af de to syste-
mer. DFDS-lageret lå på to lokationer, og det gav visse problemer. En gang om
året gjorde man tingene op, og hvis der var et tab udover 0,5%, skulle DFDS
dække tabet.

De alvorlige edb-problemer startede i 1997. Opgraderingen var i 1998 og gav
problemer i form af at visse transaktioner ikke kørte korrekt gennem systemet,
f.eks. lagerreguleringen. Der er en automatisk forbindelse mellem finanssyste-
met og lagersystemet, så hvis der ikke sker noget manuelt, er de ens.

Bjørn Wittrup har forklaret at han har været medhjælper for tilsynsføren-
de/kurator i forbindelse med Nordics betalingsstandsning og konkurs.

Boet har aldrig opgivet kravet mod sagsøgte. Kravet er ansat til 0 kr. i cirkulæ-
reskrivelserne. Cirkulæreskrivelserne er også sendt til sagsøgte som var kredi-
tor i boet for bl.a. huslejerestance. Der forventes en dividende på 10-15% i
konkursboet.

Han mener at Amagerbanken har opgivet deres krav i sagen.

Erik Friis-Petersen har forklaret at han er statsautoriseret revisor. Han har haft
ansvaret for revisionen i Chr. Olsen koncernen igennem de sidst 22 år, bortset
fra Nordic hvor hans hverv som revisor ophørte med udgangen af 1999. Han er
stadig revisor for sagsøgte.

Han var valgt revisor sammen med Deloitte & Touche i Nordic i 1998-99.

Han har ikke været involveret i udarbejdelsen af Klavs Olsens skrivelse af 2.
marts 1999 til Mengel og Laursen.


- 32 -

Den 14. oktober 1999 blev han sammen med sin medarbejder bekendt med
kravet mod sagsøgte på 3,5 mio. kr. Hans reaktion på det var at han anmodede
Klavs Olsen om at forholde sig til det.

Da han og Jens Sejer Pedersen påtegnede Nordics regnskab for 1998-99, var de
bekendt med at der var en bestridt fordring mod sagsøgte, og uenigheden om
kravet er også anført i regnskabet.

Vedrørende lageret blev der løbende stikprøvevis lavet optælling i forbindelse
med revisionen. Der har nok ikke været nogen fuldstændig optælling, i hvert
fald ikke i forbindelse med revisionen.

Ivan Hermansen har forklaret at han i 1998 var medlem af bestyrelsen for
sagsøgte. Indtil generalforsamlingen i 1998 var han tillige medlem af bestyrel-
sen for Chr. Olsen Danmark.

Der var forhandlinger med banken om den opsagte kredit. Banken gik med til
en plan for afvikling af gælden. Åbningsbalancen skulle danne grundlag for
hvordan hele finansieringen skulle finde sted. Åbningsbalancen blev forelagt
senest i oktober-november med nogle korrektioner der skulle foretages. Det var
nogle mindre korrektioner i forhold til den samlede balance, og det vedrørte
varelager og debitorer, men det var ikke væsentligt.

De ændringer der nævnes i Klavs Olsens skrivelse af 2. marts 1999, er ikke
store i forhold til den samlede balance.

I efteråret 1999 blev der gjort et krav i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. gældende
mod Holding. De var ikke tidligere blevet gjort bekendt med at det var et beløb
i den størrelsesorden der kunne blive tale om. Bestyrelsen afviste kravet da de
ikke kunne se at der var grundlag for så stort et beløb. Klavs Olsen var meget
afvisende over for kravet.


- 33 -

Parternes procedure

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand gjort gældende at parterne aldrig er
blevet enige om en åbningsbalance. Niels Mengels skrivelse af 16. november
1998 til sagsøgte kan ikke tages som udtryk for en enighed. Den kan alene ta-
ges som udtryk for den opsplitning der skulle ske af koncernen. Advokat Finn
Hasselriis´ skrivelse af 3. december 1998 til advokat Per Schmidt og de senere
bestyrelsesreferater viser at der ikke var enighed om åbningsbalancen. Der var
således i november-december 1998 heller ikke sket en reetablering af egenka-
pitalen til 2 mio. kr. Heller ikke så sent som på bestyrelsesmødet den 17. au-
gust 1999 var der opnået enighed.

Spørgsmålet om åbningsbalancen blev hele tiden udskudt, først til januar 1999
og senere til det endelige, reviderede regnskab for 1998-99 forelå. Da Klavs
Olsen og Henrik Schrøder trak sig ud af bestyrelsen for Nordic ved skrivelsen
af 20. oktober 1999, havde sagsøgerne rejst et krav.

De foreløbige reguleringer på mellemregningskontoen mellem Nordic og sag-
søgte kan ikke tages som udtryk for en afklaring af parternes mellemværende.
Reguleringen pr. 1. oktober 1998 med 3,5 mio. kr. var længe før parternes
uenighed. Debitorer og kreditorer blev først afstemt i forbindelse med færdig-
gørelse af regnskabet pr. 30. april 1999.

Parterne sad på samme gang, så der har været mange drøftelser og sammenfal-
dende interesser. Med tiden nåede man til enighed om visse punkter. Klavs
Olsens skrivelser af henholdsvis 2. og 17. marts 1999 er således udtryk for
enighed på visse punkter. Tager man skrivelsen af 2. marts som Mengel og
Laursen senere underskrev, er der dog kun 4 punkter man er enige om:

Pkt. 1. Reklametilskuddet fra Gillette. Dette er der taget højde for i den senere
opgørelse i regnskabsudkastet og i listen med de 27. punkter fra januar 2000.

Pkt. 2. Valutareguleringer på mellemregningen: Der var enighed om at beløbet
ville blive nærmere reguleret.


- 34 -

Pkt. 3 Varelagerdifference ­ beløbet nedsættes. Man var enige om at der var et
tab på 152.000 kr. vedr. debitorer i Finland. Men der var ikke enighed om la-
gerforholdene, og det har sagsøgte heller ikke haft nogen forventning om. Af
referatet fra bestyrelsesmødet den 17. august 1999 kan man også se at der fort-
sat tilbagestod usikkerhed om lagerforholdene, og åbningsbalancen ville også
først kunne færdiggøres senere.

En væsentlig del af posterne i regnskabsudkastet fra 11. oktober 1999 og i li-
sten med de 27 punkter kan netop henføres til lagerforhold, debitorer mv., altså
alle de forbehold man tog da man underskrev Klavs Olsens skrivelse af 2.
marts 1999 den 12.-13. marts 1999.

Pkt. 4. Man var enige om at udarbejde en korrigeret balance.

Mengel har godkendt udbetalingen på 1.093.000 kr. i foråret 1999, men der var
knyttet forudsætninger til denne postering. Mengel har ikke godkendt alle ud-
betalinger. Det er stor virksomhed med en fungerende organisation, og Mengel
og Laursen var ikke nede i alle detaljerne. En afregning på 1.093.000 kr. fra
Nordic til sagsøgte er ikke udtryk for at man var enige om at egenkapitalen var
2 mio. pr. 1. oktober 1998.

Sagsøgte kan ikke have været i tvivl om at tingene skulle afklares når regnska-
bet pr. 30. april 1999 forelå, og at der altså kun var 4 poster man var enige om.

Det følger af årsregnskabsloven hvad man forstår ved finansielle poster, jf. pkt.
5 i sagsøgernes kommentarer af 12. og 13. marts 1999. Det er tilgodehavender,
forpligtelser, leasingtilgodehavender mv. Begrebet omfatter ikke varelager
eller materielle og immaterielle anlægsaktiver. Bilagene til Niels Mengels skri-
velser af 11. oktober 1999 og af 10. januar 2000 vedrører også reguleringer i
dattervirksomheder og er dermed også finansielle aktiver.

Renteaftalen af 17. marts 1999 vedrørte forrentning af mellemregningskontoen.
At sagsøgte troede at mellemregningskontoen på dette tidspunkt var i hans fa-
vør, har ingen betydning for forståelsen af aftalen.


- 35 -

Det må lægges til grund at der ikke var enighed om åbningsbalancen eller de
væsentlige punkter som lagerbeholdning, debitorer og kreditorer, hverken i
december 1998, i foråret 1999 eller ved aftalen af 23. juni 1999. Det eneste der
var enighed om, var de 4 omtalte punkter, og sagsøgte indgik ikke i en drøftel-
se af tingene.

Det var forudsat i købsaftalen at der samtidig med due diligence skulle foreta-
ges revision, og at der dermed konstateredes en egenkapital på 2 mio. kr. Revi-
sionen blev først foretaget langt senere, og her konstateredes ikke en egenkapi-
tal på 2 mio. kr. på trods af reguleringerne med 3,3 mio. og 1.093.000 kr.
Egenkapitalen var ikke tilsikret som aftalt. Det var nødvendigt at udskyde revi-
sionen idet der manglede ressourcer på alle relevante fronter. Koncernen var i
efteråret 1998 på vej ned i hurtig fart. Man styrede direkte mod en konkurs, og
man ville være gået konkurs hvis ikke der var kommet to investorer der var
villige til at satse 8 mio. kr.

Parterne havde ved aftalens indgåelse forudsat at man ville komme ud med et
overskud på 1 mio. kr. Man forudsatte også at der ville være et underskud på
3.080.000 kr. for perioden 1. maj 1998 til 30. september 1999 hvilket viser at
parterne havde forventning om et overskud i 2. regnskabshalvår der kunne ud-
ligne underskuddet på godt 3 mio. for første regnskabshalvår. Det underskud
der kom i 2. regnskabshalvår, skyldtes ikke kun driften for perioden efter 1.
oktober 1998. Differencen kan i det væsentlige henføres til de poster der er
angivet i Klavs Olsens skrivelse af 2. marts 1999.

Endvidere kan man konstatere at de 23 poster i bilaget til advokat Hasselriis´
skrivelse af 9. november 1999 alle lå inden for det der medfører ændringer i
egenkapitalen. Punkterne medførte tilsammen at det negative resultat man tro-
ede var 3 mio. i 1. halvår, i realiteten var det dobbelte, og det er det revisorerne
bekræftede ved deres påtegning på regnskabet.

Kravet er sandsynliggjort og har enhver formodning for sig. Begge parter hav-
de nok ikke hverken den 30. september 1998 eller i december 1998 troet at
hullet var så dybt, men når hullet nu blev så stort, var det fordi man fandt man-
ge fejl når man dykkede ned i tingene. Disse ting valgte man at parkere, til


- 36 -

regnskabet forelå. Alle poster er veldokumenterede ned i enkeltheder. Sagsøgte
har ikke villet forholde sig til materialet, og bestrider alt og alle tal som udo-
kumenterede, hvilket må komme sagsøgte til skade ved sagens afgørelse.

Gitte Miller blev ansat den 1. oktober 1998. Det var en af hendes opgaver at få
lageret afstemt. Hun var ikke i tvivl om at hendes skrivelse af 11. december
2001 var korrekt, og at der manglede 3,8 mio. kr. + renter, hvis egenkapitalen
skulle være 2 mio. kr. Kravet i bilaget med de 27 poster er derfor meget veldo-
kumenteret.

Materialet har hele tiden været til disposition for sagsøgte som ikke har ønsket
at benytte sig af det.

Statsautoriseret revisor Friis-Petersen tog ikke stilling til materialet, han refere-
rede alene sagsøgtes synspunkter, men han drog ved sin påtegning på regnska-
bet 1998-99 ikke i tvivl at underskuddet var over 12 mio. kr., og at det ikke kun
vedrørte 2 halvår.

Sagsøgeren har løftet bevisbyrden for at der var et yderligere krav på en regule-
ring på 3,8 mio. kr. + renter hvis egenkapitalen skulle være 2 mio. kr., og det
må medføre at sagsøgerne får fuldt medhold, idet kravet alene vedrører en
mindre del. En evt. usikkerhed kan nemt rummes inden for hovedkravet.

Amagerbanken har efter det oplyste ikke rejst noget krav mod sagsøgte, og
advokat Wittrup har oplyst at Amagerbanken formentlig har opgivet kravet, da
der kun vil være dækning til 1. prioritets panthaver som er Danske Bank.

Kravet på ca. 3,5 mio. kr. rejstes i hvert fald den 11. oktober 1999, så der fore-
ligger ikke forældelse efter 1908-loven. Der er heller ikke forældelse efter kø-
belovens § 54. Kravet blev første gang afvist den 20. oktober 1999, og parterne
korresponderede herefter om kravet; endvidere afholdt de et møde den 3. fe-
bruar 2000. Herefter var der kontakt til Hermansen der var bestyrelsesformand
for selskabet. Endvidere er der sendt rentepåkrav. Sagsøgte mindedes endvide-
re om kravet ved skrivelser fra advokat Wittrup under betalingsstandsningen og
senere ved cirkulæreskrivelserne under konkursen. Der er ikke grundlag for at


- 37 -

antage at sagsøgerne ville opgive kravet selv om sagsanlæg først fandt sted i
2002. Det kan herefter ikke lægges til grund at der foreligger retsfortabende
passivitet. Retsfortabende passivitet kan kun komme frem hvor man har givet
den anden part grund til at antage at man ikke ville forfølge kravet, og det er
ingenlunde tilfældet her.

Aftalen mellem parterne var endelig med Hasselriis´ brev af 3. december 1998,
og først fra dette tidspunkt kan en 1-års reklamationsfrist regnes, så der er re-
klameret behørigt.

Sagsøgerne er ikke enige i at SPP-midlerne skal indgå i opgørelsen af kravet.
Det svenske selskab fik først et retskrav på disse midler i august 2000. Sagsøg-
te bragte først i duplikken spørgsmålet om SPP-midlerne ind i sagen, hvilket
bestyrker at der ikke har været noget retskrav. Den omvendte situation at SPP
havde stillet krav om yderligere betaling, havde også været sagsøgte uvedkom-
mende. Begivenhederne var ikke indtrådt på skæringsdagen, og derfor er der
ikke et retskrav.

Skrivelsen af 2. marts 1999 med accept af 12. og 13. marts 1999, men med
forbehold fra Mengel og Laursens side må læses i sammenhæng, og "herunder"
må læses som "herunder og ikke begrænset til" ­ det giver sig selv at der blot
er tale om en eksemplificering.

Jens Sejer Pedersen tilkendegav at han ikke har lavet due diligence. Han har
lavet en indledende informationsindsamling, men ingen due diligence. Der står
i købsaftalen at Deloitte & Touche skulle lave revision, men der står intet om at
samme firma skulle lave due diligence.

På mødet den 25. marts 1999 var man enige om hovedparten af udeståenderne,
og resten skulle vente til årsregnskabet forelå. Ingen forudsatte at lager, debito-
rer og finansielle poster ville afvige så meget som tilfældet viste sig at være.
Dette er en risiko sagsøgte må bære.

Revisorerne afleverede et regnskab pr. 30. april 1999 med en blank revisions-
påtegning, men bilag og påtegningen viser en divergens. Der kom i januar 1999


- 38 -

ikke detaljerede indsigelser om de enkelte krav fra sagsøgtes side. Da materia-
let kom frem i forbindelse med sagsanlægget, gjorde sagsøgte sig ingen an-
strengelser for at gennemgå materialet.

Sagsøgtes hovedsynspunkter er at der i marts 1999 blev indgået en endelig
aftale parterne imellem, at kravene er behæftet med usikkerhed og mangler, og
at der foreligger passivitet.

Parterne indgik ved købekontrakt af 28. september 1998 en aftale om køb og
investering i selskabet. På tidspunktet for købekontrakten var det klart for sag-
søgerne at Nordic var i vanskeligheder. Mengel var allerede i bestyrelsen, og
man forventede et underskud for 1998-99. Det var på denne baggrund at sag-
søgerne som er professionelle erhvervsfolk, gik ind i foretagendet.

Ifølge købekontrakten overdrages alt som det er og forefindes, og som gen-
nemgået af køber. Køber foretager due diligence, og købet er betinget af at due
diligence ikke klarlægger forhold, som påvirker prisfastsættelsen mv. Endvide-
re skal Deloitte & Touche foretage revision og hermed konstatere en egenkapi-
tal på 2 mio. kr.

Jens Sejer Pedersen har forklaret at han ikke har været nede i detaljerne, så der
blev ikke foretaget revision af egenkapitalen. Derimod blev der foretaget revi-
sion af balancen. Dette er i tråd med købekontrakten, når der skal gennemføres
en due diligence. Hertil kommer at Mengel den 16. november 1998 skrev at nu
var åbningsbalancen færdig. Sådan skriver man ikke hvis der er en uafklaret
åbningsbalance. Mengel gav på dette tidspunkt udtryk for at der skulle tilføres
Nordic 3,3 mio. kr. for at få egenkapitalen op på 2 mio. kr., og denne overfør-
sel fandt sted.

Den 3. december 1998 skrev advokat Finn Hasselriis at nu kunne aftalen gøres
endelig. Indtil da kunne sagsøgerne have trådt tilbage hvis due diligence ikke
havde været tilfredsstilende. Det fremgår også af dette brev at parterne forelø-
big kunne acceptere balancen, og at parterne var enige om en endelig afklaring
i løbet af januar 1999. Det er uklart hvad det er for poster som manglede at
blive afklaret, men parterne må have haft den fælles opfattelse at der kunne ske


- 39 -

en afklaring i januar 1999. Det var formentlig lager og debitorer man tænkte
på. Intet tyder på andre poster. På baggrund af bevisførelsen må man gå ud fra
at de udeståender Jens Sejer Pedersen tænkte på, var vurdering i forhold til
ukurans. Dette understøttes af bestyrelsesmødereferatet for den 5. februar 1999
hvor der tales om ukurante varer. Det udestående spørgsmål var således
spørgsmålet om ukurans.

Da vurderingen om ukurans forelå i begyndelsen af marts 1999, reagerede
Klavs Olsen i umiddelbar forlængelse af et møde parterne havde haft den 2.
marts 1999. Man var enige om at der skulle foretages nogle nærmere angivne
rettelser vedrørende 7 konkrete poster. De 6 første poster påvirker egenkapita-
len positivt, mens den sidste post påvirker egenkapitalen negativt. Herudover
nævnte Klavs Olsen debitorer og kreditorer som kunne påvirke egenkapitalen,
og han anførte at den tvivl kunne afklares ved aflæggelse af årsregnskab. Ende-
lig nævnte Klavs Olsen at der var afsat 250.000 kr. vedrørende Rotring, og hvis
denne post var for stor, kunne den tages op senere. Da Mengel og Laursen
modtog dette brev, stod det dem frit for at reagere herpå. Hvis man mente at
alle poster i åbningsbalancen var i spil, kunne man have svaret Klavs Olsen
dette. Man underskrev tværtimod Klavs Olsens brev med 5 konkrete noter.
Note 1 er reklametilskuddet ­ det var under beregning. Note 2 er valutaregule-
ring ­ det gav ikke anledning til yderligere. Note 3 forholder sig detaljeret til
varelagerdifferencen på 541.000 kr. ­ et beløb man var blevet enige om i for-
bindelse med vurderingen af ukurans. Note 4 opgør de samlede ændringer til
balancen til 1.093.000 i sagsøgtes favør. Dette beløb kan nu tilbageføres sag-
søgte. Det er svært at forstå at Laursen siger at man havde mistet tilliden til
Klavs Olsen når man samtidig overførte 1.093.000 i henhold til denne aftale.

Note 5 er ikke helt præcis, men sagsøgerne har forklaret hvad de mener med
finansielle poster. Hvis man synes at man blev ført bag lyset, og at det hele var
meget svævende, skulle sagsøgerne have meldt klart ud og have ladet være
med at betale noget som helst før alt var på det rene. Som professionelle er-
hvervsfolk bærer Mengel og Laursen selv risikoen for om aftalen er så klar
som de gerne vil have. Alt i alt må note 5 forstås som en accept af Klavs Ol-
sens bemærkninger. Således har Klavs Olsen i hvert fald opfattet Mengels og
Laursens underskrift på brevet af 2. marts 1999.


- 40 -


Referatet fra bestyrelsesmødet den 25. marts 1999 viser også at der var en en-
delig aftale om åbningsbalance. Der står i næstsidste afsnit at vedrørende åb-
ningsbalance at man nu er enige om værdiansættelsen af hovedparten af balan-
ceposterne. Det passer fuldstændig med den udlægning af aftalen af 2. marts
1999 at der alene var tvivl vedrørende debitorer/kreditorer og Rotring.

Sagsøgerne tog ingen forbehold i aftalen af 23. juni 1999 om sagsøgtes over-
dragelse af sin aktiepost i Nordic. Sagsøgerne udlægger bestyrelsesreferatet fra
17. august 1999 som dokumentation for at der var enighed mellem parterne om
at åbningsbalancen var helt usikker på dette tidspunkt. Under pkt. 3 i referatet
står at regnskabsudkastet tages til efterretning, og der udestår en usikkerhed om
debitorer der kan blive 1 mio. kr. Dette var imidlertid en usikkerhed vedrøren-
de regnskabet pr. 30. april 1999 og ikke vedrørende åbningsbalancen. Alle de
dokumenter der er fremlagt i sagen, og de fleste af forklaringerne peger i ret-
ning af at der i marts 1999 var indgået en endelig aftale om åbningsbalancen,
og at der i forhold hertil kun var to udeståender, nemlig debitorer/kreditorer og
Rotring.

Tingene må ses i et sammenhængende forløb. I november 1998 var man i det
væsentlige enige om hvordan åbningsbalancen skulle se ud. Dog var der enkel-
te udestående, men de blev afklaret ved marts-aftalen.

I opgørelsen med de 27 punkter er der højst 4 punkter der kan rummes inden
for parternes aftale fra marts 1999. Det drejer sig om pkt. 21 og 24 om hen-
holdsvis rettelse af fejl på kreditor-interimskonto og Gillette reklametilskud for
perioden 1. januar ­ 30. september 1998 samt med lidt god vilje pkt. 12 og 20
om henholdsvis Rotring tab og rettelse til debitorafstemning. For så vidt angår
pkt. 20 er der ingen dokumentation herfor, idet et underbilag viser en differen-
ce på 25.000 kr., og vedrørende pkt. 24 er dokumentationen i underbilagene
tvivlsom. Man fik i øvrigt en opgørelse fra Gillette da åbningsbalancen blev
udarbejdet i november 1998, så selvfølgelig har man forholdt sig til beløbet på
det tidspunkt. Der er ikke andre punkter end disse 4 der vil kunne rummes in-
den for marts-aftalen.


- 41 -

Grundlaget for kravsopgørelsen baseres på tal som Nordic har lavet. Hvis ret-
ten lægger til grund at sådant et krav nok er korrekt, medmindre det modsatte
bevises, er det en helt ny retsstandard. De poster der er indeholdt i kravsopgø-
relsen, er på trods af det omfangsrige materiale udokumenterede og fejlbehæf-
tede. Der blev ikke foretaget revision. Sagsøgeren kunne have forlangt syn og
skøn for at få en højere grad af sikkerhed om størrelsen af de enkelte poster og
om hvorvidt dokumentationen var tilstrækkelig, men det har man undladt.

For så vidt angår listen med de 27 punkter bemærkes følgende: Pkt. 1 er udo-
kumenteret og bygger på en fejlagtig forudsætning om hvad parterne har aftalt.
Pkt. 2 er i sagsøgtes favør. Pkt. 3. er også behæftet med væsentlige fejl og
mangler - varerne er ikke forsvundet, men er flyttet et andet sted hen. Pkt. 4 er
uden for parternes aftale fra marts 1999. Det samme er tilfældet for så vidt an-
går pkt. 5, og der må stilles spørgsmålstegn ved opgørelsens lødighed. Der fo-
religger ingen dokumentation for kravet, og det er usandsynligt at man først
opdager en prisfejl så længe efter. Pkt. 6 er ligeledes uden for martsaftalen, og
den fremlagte dokumentation viser ikke hvilken værdi varen har været optaget
med i åbningsbalancen. For så vidt angår pkt. 7 er det ikke forudsat i marts-
aftalen at der kan komme krav af denne karakter. Det er mærkeligt at det tager
næsten 1 år fra den første åbningsbalance til fejlen konstateres. Pkt. 8 er i sag-
søgtes favør. Pkt. 9-10 er ligeledes uden for martsaftalen. Vedrørende pkt. 11
er der ingen dokumentation for beløbet. Pkt. 12 er tidligere omtalt. Vedrørende
pkt. 13 er der er gjort endelig op med ukurans i marts-aftalen. Pkt. 14 er fastsat
arbitrært og vedrører tiden efter 30. september 1998 og skal således ikke ind i
åbningsbalancen. Pkt. 15 er en "baglænsberegning" af hvad der nok har mang-
let. Der er ingen dokumentation for kravet. Det samme er tilfældet for så vidt
angår pkt. 16 som er en optælling langt efter 30. september 1998. Angående
pkt. 17 så konstaterer man åbenbart i april 1999 at der er en manko der er halv-
delen af det der udgør lageret i åbningsbalancen hvilket ikke er sandsynligt.
Det fremgår ingen steder om varerne f.eks. er forsvundet efter den 30. septem-
ber 1998. Pkt. 18-19 er i sagsøgtes favør. Pkt. 20 er tidligere omtalt. Pkt. 21 er i
sagsøgtes favør og er tidligere omtalt. Pkt. 22 er ligeledes uden for parternes
aftale fra marts, uanset hvordan man fortolker begrebet finansielle poster. Pkt.
23 er ligeledes uden for rammerne af marts-aftalen. Den angivelige dokumen-
tation for kravet i bilag 33, mappe 1, s. 466 er ikke tilstrækkelig til at godtgøre


- 42 -

kravets størrelse. Pkt. 24 er tidligere omtalt. Pkt. 25 er der ingen dokumentation
for. Pkt. 26 er klart uden for rammerne af marts-aftalen - bilag 33, mappe 1, s.
466 er den angivelige dokumentation, men det er ikke nærmere specificeret
hvordan man kommer frem til beløbet. Pkt. 27 er uden for aftalen.

For så vidt angår SPP-midlerne har kurator i det svenske selskab oplyst at man
har fået ca. 4 mio. SEK, og at han mente at pengene vedrørte for meget indbe-
talte beløb i 1998 og tidligere. Sagsøgte må kompenseres herfor, således at
dette beløb indgår i sagsøgtes favør, dvs. bringes i modregning.

Om kravsposterne kan det sammenfattende siges at posterne er ensidigt op-
gjort, at de er behæftet med stor usikkerhed og mangelfuld dokumentation, og
at de ligger uden for parternes aftale.

Sagsøgerne har udvist passivitet og sendrægtighed med at gøre kravet gælden-
de. Der er ikke sket en hurtig og entydig forfølgning af kravet, og sagsøgte har
konsekvent og hurtigt afvist ethvert krav. Ved køb skal man straks undersøge
genstanden, og reklamation skal ske uden ugrundet ophold. Efter købelovens §
54 skulle mangelsindsigelser på daværende tidspunkt fremsættes inden et år.
Sagsøgerne gjorde først den 11. oktober 1999 kravet gældende hvilket er mere
end et år efter indgåelsen af købsaftalen. Sagsøgeren havde således allerede
den 11. oktober 1999 fortabt retten til at gøre kravet gældende. Det gælder så
meget desto mere de yderligere krav der rejstes i januar 2000. Forhandlingerne
gik reelt i stå, og i august 2000 varslede sagsøgeren retssag, men man anlagde
ikke retssag før længe efter.

Rettens afgørelse

Sagsøgte garanterede ved købsaftalen af 28. september 1998 at egenkapitalen i
A/S Christian Olsen Nordic mindst ville andrage 2 mio. kr. pr. skæringsdagen
den 1. oktober 1998.

Retten lægger til grund at parterne var enige om at udskyde spørgsmålet om
endelig åbningsbalance pr. 1. oktober 1998 indtil udarbejdelsen af regnskabet
for 1. maj 1998 ­ 30. april 1999.


- 43 -

Parterne indgik ved Klavs Olsens skrivelse af 2. marts 1999 med Mengels og
Laursens påtegning den 12. og 13. marts 1999 en aftale hvorefter der udestod
spørgsmålet om lagerforhold og finansielle poster. Sagsøgerne er herefter af-
skåret fra senere at gøre andre forhold gældende, medmindre der foreligger
ganske særlige omstændigheder vedrørende disse forhold hvilket retten finder
ikke er tilfældet. Retten tillægger det i den forbindelse betydning at sagsøgerne
ikke omtalte eller fremsatte noget krav vedrørende andre poster over for sag-
søgte før ved skrivelse af 11. oktober 1999, og at sagsøgte ikke har været ind-
draget i opgørelsen der førte til sagsøgernes endelige krav.

Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort at der skulle ske varelagerned-
skrivning, mens det ikke er godtgjort at der var et udestående vedrørende fi-
nansielle poster, således som dette begreb må forstås efter en naturlig sprog-
brug.

Retten kommer herefter frem til at der skal ske betaling af posterne 12 (Rotring
tab ­ 100.777 kr. i sagsøgtes favør) og 13 (ekstra varelagernedskrivning ­
816.372 kr. i sagsøgernes favør) som anført i bilaget med de 27 punkter til Ni-
els Mengels skrivelse af 10. januar 2000 til sagsøgte.

Retten finder ikke at sagsøgerne på bindende måde har tilkendegivet at de har
frafaldet deres krav, eller at sagsøgerne under forløbet i sagen har udvist en
passivitet der kan medføre at sagsøgte med rette har kunnet få den opfattelse at
kravene har været opgivet.

Retten tager herefter sagsøgernes påstand til følge for så vidt angår 715.595 kr.



Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Christian Olsen Holding A/S, betaler inden 14 dage til sagsøgerne,
Finansieringsselskabet af 17. maj 2000 ApS, Niels Mengel og Peter Laursen,
715.595 kr. med procesrente fra den 5. september 2002.


- 44 -

Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal sagsøgte betale 60.000 kr. i
sagsomkostninger til sagsøgerne.


Jens Feilberg

Bent Nyløkke Jørgensen Per Skovsted



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af