Advokat_Koebenhavn_700_220

Montana Møbler - Tivoli - varemærkeret krænket

Resumé

Montanas benyttelse af kendetegnet TIVOLI, alene og som sammensat mærke, for nogle stole, designet af Verner Panton, var en krænkelse af Tivolis eneret til varemærket TIVOLI.

Dom i sagen V-124-10

Tivoli A/S

(advokat Jens Jakob Bugge)

mod

Montana Møbler A/S
(advokat Hans Henrik Skjødt)

Indledning

Sagens hovedspørgsmål er, om Tivoli A/S (herefter Tivoli) med henvisning til sine rettigheder til varemærket TIVOLI kan forbyde Montana Møbler A/S (herefter Montana) at benytte kendetegnet TIVOLI, alene og som sammensat mærke, for nogle stole, designet af Verner Panton, herunder om der er med hensyn til håndhævelsen af Tivolis rettigheder er indtrådt passivitet, jf. varemærkelovens § 9. Sagen angår navnlig en stol, som Verner Panton i 1955 tegnede til en restaurant i Tivoli, og som under sagen er omtalt som "Verner Pantons første stol" henholdsvis som "Tivoli-stolen" (eller varianter heraf).

Påstande

Tivoli har nedlagt følgende påstande:

1. Montana forbydes at benytte kendetegnene TIVOLI, TIVOLI STOLEN, TIVOLI STOL, TIVOLI CHAIR eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, designet af Verner Panton, som fremgår af bilag 35 og bilag C (markeret med pil), bilag 36 og bilag D (markeret med pil), bilag 72 (markeret med pil) samt bilag 194-195 (markeret med pil).

2. Montana forbydes principalt at benytte, subsidiært tilpligtes at anerkende at have været uberettiget til at benytte kendetegnene TIVOLI BLACK, TIVOLI RED, TIVOLI COFFEE, TIVOLI SKY, TIVOLI ORANGE, TIVOLI POWER PURPLE, TIVOLI GRASS GREEN, TIVOLI OLIVE, TIVOLI PINK, TIVOLI ANTHRACITE, TIVOLI BLUE HEAVEN eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og andre kommercielle aktiviteter i relation til stole.

3. Montana skal anerkende, at selskabet har været og er uberettiget til at benytte kendetegnet TIVOLI BARSTOL, TIVOLI KITCHEN BAR eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, som fremgår af bilag 50 og bilag Z (markeret med pil).

4. Montana skal anerkende, at selskabet har været og er uberettiget til at benytte kendetegnet TIVOLI LOUNGE eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, som fremgår af bilag 50 og bilag Z (markeret med pil).

5. Montana skal anerkende, at selskabet har været og er uberettiget til at benytte kendetegnet TIVOLI KIDS eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, som fremgår af bilag 55 (markeret med pil).

6. Det påbydes Montana at tilintetgøre, fjerne eller på anden vis utilgængeliggøre markedsføringsmateriale, som indebærer en anvendelse af de kendetegn, som er omtalt i påstand 1-5.

7. Montana pålægges for egen regning at offentliggøre en fældende dom i denne sag på Montanas hjemmeside www.montana.dk samt ved indrykning af en annonce i Børsen, Politiken og Berlingske Tidende med en gengivelse af domskon-klusionen.

8. Montana skal betale Tivoli 1.837.988 kr. eksklusiv moms med tillæg af procesrente af 500.000 kr. fra den 13. december 2010, af 500.000 kr. fra den 15. april 2011 og af 837.988 kr. fra den 5. januar 2012.

9. Montana idømmes straf i form af bøde på ikke mindre end 50.000 kr. Montana har nedlagt følgende påstande overfor de af Tivoli nedlagte påstande:

Påstand 1: Frifindelse

Påstand 2: Montana anerkender at have været uberettiget til at anvende filnavnet TIVOLI i forbindelse med Tivoli Stolens farvemuligheder, jf. bilag 64, således at filnavnet TIVOLI ikke anvendes i sammenhæng med sådanne farvemuligheder eller andre farvemuligheder.

Påstand 3: Montana tager bekræftende til genmæle over for påstanden i relation til det i påstanden anførte kendetegn: TIVOLI KITCHEN BAR og påstår i øvrigt frifindelse.

Påstand 4: Frifindelse.

Påstand 5: Montana tager bekræftende til genmæle.

Påstand 6: Frifindelse.

Påstand 7: Principalt frifindelse, subsidiært offentliggørelse af en fældende doms konklusion på Montanas hjemmeside www.montana.dk, alene eller samtidig med udsendelse af en cirkulæreskrivelse, indeholdende en fældende doms konklusion, til Montanas forhandlere.

Påstand 8: Principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter Sø- og Handelsrettens skøn med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Påstand 8a: Principalt frifindelse, subsidiært fastsættes en vederlagssats på maksimalt 0,5 % eller mere subsidiært en anden sats under 5 % efter Sø- og Handelsrettens skøn, dog således at der ikke fastsættes særskilt vederlag for Montanas anvendelse af farveangivelserne, jf. Tivolis påstand 2.

Påstand 9: Frifindelse

Montana har nedlagt følgende selvstændige påstande:

1. Tivoli skal anerkende at have været uberettiget til at meddele licens til Liggestolen.dk v/ Mette Munk Plum til brug af betegnelsen "Tivoli One" og "Tivoli One Stolen", jf. bilag 75.

2. Tivoli skal bringe licensaftalen med Liggestolen.dk v/ Mette Munk Plum, jf. bilag 75, til ophør med kortest muligt varsel.

Overfor Montanas selvstændige påstande har Tivoli påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er ikke tvist om identifikationen af de stolemodeller, som er indeholdt i Tivolis påstande, og som er afbildet i de i påstandene angivne bilag med pilehenvisninger. Stolemodellerne

har været forevist i retten og vises nedenfor (bortset fra "TIVOLI KITCHEN BAR"):

 

Tivoli-stolen

Tivoli-stolen (påstand 1)

 

 

Tivoli Barstol

Tivoli Barstol (påstand 3)

 

 

Tivoli Lounge

Tivoli Lounge (påstand 4)

 

 

 

Tivoli Kids

Tivoli Kids (påstand 5)

 

Rettigheder. Historie. Markedsundersøgelser mv.

Rettigheder

Tivoli har gennem årene foretaget en række varemærkeregistreringer. Blandt disse nævnes:

Ansøgning den 8. december 1967 om registrering af et figurmærke, ordet "TIVOLI" som logotype. Mærket blev registreret den 6. februar 1976 i alle vareklasser, herunder klasse 20. Ansøgning ligeledes den 8. december 1967 om registrering af ordmærket "TIVOLI". Mærket blev registreret den 6. februar 1976 i alle vareklasser, herunder klasse 20.

Ansøgning den 26. august 2003 om registrering af et figurmærke, ordet "TIVOLI" som logotype [et andet end ovenfor]. Mærket blev den 16. december 2003 registreret i alle klasser, herunder klasse 20: "Møbler …".

Ansøgning den 18. september 2003 om registrering af ordmærket "TIVOLI". Mærket blev registreret den 18. december 2003 i alle klasser, herunder klasse 20: "Møbler …".

Ansøgning den 9. september 2005 om registrering af et figurmærke, ordet "TIVOLI" som logotype [et andet end de ovenfor nævnte]. Mærket blev den 5. december 2005 registreret i alle vareklasser, herunder klasse 20: "Møbler …".

Ansøgning den 25. august 2000 om registrering som EU-varemærke af et figurmærke "TIVOLI" som logotype *anderledes end de ovenfor nævnte+. Registreringsdato den 8. januar 2008. Mærket er registreret i en række vareklasser, men ikke klasse 20.

Forud for de nævnte registreringer havde Tivoli på grundlag af en ansøgning den 27. september 1957 (registreringsdato den 21. januar 1961) registreret ordmærket "TIVOLI" i en række vareklasser, herunder for så vidt angår klasse 20: "Varer af rav …".

Historie

Under sagens forberedelse bestred Montana TIVOLI-mærkets velkendthed som varemærke i 1955-56 (varemærkelovens § 4, stk. 2), men dette er ikke længere bestridt. Tivoli har fremlagt en lang række historisk relaterede bilag til illustration af spørgsmålet om velkendthed.

Blandt bilagene er Tivolis ældste plakat fra 1845 og en række artikler, udklip, tegninger, illustrationer, programmer mv. fra de første år i det 20. århundrede og frem til 1958.

Markedsundersøgelser mv.

En undersøgelse om "Danmarks stærkeste mærke", offentliggjort i Børsens Nyhedsmagasin nr. 14, 22-28. april 2002, viste "Tivoli" som nr. 3 efter "Tuborg" og "Lego", men foran fx "Carlsberg", "Coca-Cola" og "DSB".

En hitliste med "emotionelle scorer" over 62 målte mærker i Børsen den 26. maj 2004 placerede "Tivoli" som nr. 2 efter "B&O".

Af en artikel i Børsen, 2005, fremgår, at "Coca-Cola" blev udråbt som Danmarks stærkeste brand. "Tivoli" blev nr. 8.

I en BAV-analyse vedrørende "Tivoli" 2009 *BAV for "Brand Asset Valuator", som udarbejdes af Young & Rubicam+. er "Tivoli" for Mærke Vitalitet og Mærke Styrke målt til en absolut topplacering inden for underholdningsbranchen og som forlystelsespark placeret foran "Legoland", "Bakken" "Djurs Sommerland" m.fl. "Tivoli holder også topplacering med hensyn til mærkets særpræg, relevans, anseelse og dominans. Der er i undersøgelsen redegjort for, at "Tivoli" har en "Utroligt bred appeal og loyalitet". Af undersøgelsens sammenfatning fremgår bl.a., at "Tivoli" har "meget høj tiltrækningskraft og loyalitet …".

En "VisitDenmark"-rapport fra 2009 om "internationalt kendskab til danske attraktioner og seværdigheder" med en række undersøgelsesresultater baseret på interviews med personer fra Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien med erfaring og/eller interesse i ferie i Danmark konkluderede, at der var 3 "fyrtårne med international tiltrækningskraft": København, Legoland og Tivoli.

Tivioli har vedr. bl.a. anvendelse af Tivilis varemærker fremlagt "samarbejdsoversigter" for 2002 - 2004. Oversigten for 2004 (8. juli) er opdelt i Tivolis sponsorer, samarbejdspartnere (co-promotion mv.) og licensaftaler.

Af en revisorerklæring af 9. juli 2003 fra Tivolis revisor (revisionsselskabet KPMG), fremgår om salg af Tivoli-varer (merchandise solgt under Tivolis figurmærke og/eller ordmærke) i Tivolis egne butikker, at salgstallet for 1999 var godt 6 mio. kr., for 2000 ca. 8,9 mio. kr., for 2001 ca. 8,3 mio. kr., for 2002 ca. 5,6 mio. kr. og for første halvår 2003 ca. 1,1 mio. kr. - alle tal inkl. moms. Fremlagte varesalgslister viser salg af en lang række forskelligartede varer, herunder fx lysestager, spejle, rammer, gyngeheste, knager, knagerækker, kommoder, skuffer med spejl, minikommoder, bordlamper og rispapirlamper.

Tredjemands brug af  "TIVOLI"

Fremlagt materiale viser en skitsetegning af en lampe "1942 PH Tivolilampen" (1942). Herudover et billede af en anden lampemodel med billedtekst ""PH-Tivoli spirallampe". … Udført 1949 hos Louis Poulsen i et antal på under 120 stk. …".

En hjemmesideudskrift (DESIGN FIELDS Møbler - UNIQUE COPENHAGEN) viser bl.a. et billede af en lampe, betegnet "Tivoli Lamp", designet af Jørn Utzon for Unique Copenhagen.

Af teksten fremgår bl.a.: "Kendt er især denne Tivoli lampe for Unique Copenhagen". Af en hjemmeside fra netshoppen "trendcorner.dk", udprintet i 2011, fremgår, at "Jørn Utzons mest populære lampe er "tivoli lampen", som han designede i slutningen af 40'erne. Den blev taget af produktionen efter 25 år, men er igen blevet meget populær pga. det meget stilrene design og produktionen er derfor genoptaget." Lampen kunne på netshoppen købes for 1.999,00 kr.

Et print af en hjemmeside fra www.hardernet.dk illustrerer Holmegaard-glasserien Tivoli Copenhagen glas (ølglas, rød-, hvid- og portvinsglas, snapseglas mv.).

En CD, albummet "The Other Side Of Round Midnight" af Dexter Gordon" (1986), indeholder bl.a. nummeret "TIVOLI".

En udskrift af hjemmesiden www.Liggestolen.dk viser stolen "TivoliOne", om hvilken det oplyses, at den "har stået inde i Restaurant Grøften i Tivoli, hvor den har været i brug siden 50'erne, og inde i det inderste af restauranten kan man faktisk finde flere gamle fotografier med stolen på. … Nu får stolen en renæssance. Den nye stol er mage til den gamle med et par centimeter mere på benene, fordi folk i dag er højere. Vi kalder den for TivoliOne. …".

Kronologisk fremstilling

I møbelbranchemagasinet "Mobilia", nr. 8, august 1956, ses en annonce med nogle afbildede stolemodeller af arkitekt Verner Panton, herunder "TIVOLISTOL I". Udbyder af stolene var "DANISH DESIGN" i Odense, som Verner Panton efter det oplyste var medejer af.

I en artikel i Jyllandsposten den 8. oktober 1956 var Verner Panton omtalt under overskriften "Ung Odense-Arkitekt med nye Idéer". Et foto viste "Tivoli-stolen i staalrør og plastic i forskellige farver i en stabel-opstilling". I artiklen under deloverskriften "Tivoli-stole" hed det bl.a.:

"I Sommer leverede Danish Design i Odense ved direktør Knud P. Jespersen 200 stole til tivoli. De var af staal og flettet plasticsnor, og de blev den indirekte aarsag til en henvendelse fra Portugal om køb af lignende stole. En portugisisk møbelhandler var

paa Danmarks-besøg, og gennem turistforeningen i København fik han opsporet stolenes ophavssted i Odense. Han kom og saa og afgav en ordre. I Amerika var der ligeledes interesse for stolen og andre i samme stil, og arkitekt og fabrik fik travlt. Endnu er det alt sammen i sin begyndelse, men der synes at være grundlag for den helt store møbelsukces."

I en avisartikel (navn uoplyst) fra 4. november 1956 fremgik bl.a.:

"…

I Tivoli i København staar Pantons specielle "Tivoli-stol" med udspændt plastic-snor som sæde og ryglæn … Tivoli-stolen er nok den, der endnu er mest kendt "udadtil". …

".

I en annonce, indrykket af George Tanier Inc., New York, i magasinet "Furniture Forum" på et ukendt tidspunkt, men efter det foreliggende før 1959, ses stolemodellen, designet af Verner Panton og benævnt ""TIVOLI" Stacking Chair".

I magasinet "Mobilia", formentlig april 1958, ses stolemodellen afbildet uden benævnelse. Verner Panton er anført som "design".

Som bilag AO er fremlagt korrespondance, rekvireret fra Vitra DesignMuseum i Tyskland, og skitsemateriale, der illustrerer, at Verner Panton fra sin bopæl i Schweiz i samarbejde med danske kontakter omkring 1980 arbejdede på at videreudvikle stolen, bl.a. med stålbeklædning og tilføjelse af armlæn. I korrespondancen omtales stolen som "traadstolen (Tivoli)" og "Tivoli-stolen".

I en bog/brochure (1986) med bl.a. Tivolis daværende administrerende direktør, Niels-Jørgen Kaiser, som bidragyder om Verner Panton i anledning af dennes 60 års dag, ses stolen afbildet med teksten ""Tivoli" chair 1955, Fritz Hansens Eftf., DK".

Af en telefax af 26. februar 1993 fra Verner Panton til Niels-Jørgen Kaiser fremgår bl.a.:

"Kære Niels-Jørgen,

Hermed et par tanker om T.stolen som vi talte om:

- stabelbar

- uden- og indendørs (evt. 2 forskellige)

- maaske morsom, f.eks. gyngestol. En gyngestol er god som spisestol - følger bevægelserne forover og bagover. Man har aldrig set gyngestole, der kan stables - det er muligt.

...

Dette er bare lidt til at begynde med. Jeg mener det er rigtigt med et koncept før jeg begynder at tegne.

…"

Der er fremlagt fotos af en tegning fra Verner Panton (20. april 1993), rekvireret fra Vitra Design Museum, visende gyngestolsmeder.

I en udstillingsbog, udgivet af Vitra Design Museum (april 2000), "Verner Panton, The collected works", ses stolen, omtalt "Stacking chair "Tivoli Chair 3140". Serial production model. Design/production: 1955". Det er oplyst, at udstillingen blev vist verden over, herunder hos Dansk Design Center i København i 2003. Under et foto af stolen fra udstillingen, dels enkeltstående, dels stablet, var anført "Tivoli-Chair mit Plastschnurbespannung, 1955, Fritz Hansen".

I en bog om danske designere (Ida Engholm, 2004) var om Verner Panton skrevet bl.a.:

"I fagkredse blev han stemplet som en utilpasset avantgardist, en reputation han ikke gjorde noget for at afværge. Derimod kørte han entusiastisk videre ud ad det, andre opfattede som et sidespor. I Danmark endte det blindt, men i udlandet førte det til international anerkendelse og til sidste verdensberømmelse.

I 80'erne fik Panton mulighed for at stå i spidsen for endnu en stor indretningsopgave, Cirkusbygningen i København. Niels-Jørgen Kaiser fik idéen at bede sin ven om at sætte farver på den gamle Cirkusbygning. …"

Under et billede af stolen var det anført:

"Tivoli-stolen. Pantons første seriefremstillede stol (1955), bestilt af Tivoli og sat i produktion af Fritz Hansen. Den blev fremstillet indtil midten af 60'erne, hvor den blev taget ud af produktion, men Panton arbejdede livet igennem videre på den, uden at det lykkedes ham at få den sat i produktion igen. Først i 2004 relancerede det danske firma DJOB stolen i en moderniseret udgave i rustfrit stål og med sædesnore af polythylen.

På Møbelmessen i 2004 blev stolen tildelt Bo Bedres møbelpris som årets klassiker."  I en mail den 7. maj 2004 rettede Tivoli henvendelse til Joakim Lassen, firmaet Djob, og gjorde under henvisning til at være orienteret om, at Djob havde sat "en Verner Panton Tivolistol i produktion", opmærksom på, at det var en forudsætning for salg af stolen, at der indgås en licensaftale med Tivoli. Tivoli rykkede for svar i en mail den 14. juni 2004.

Den 9. august 2004 indgik RDS ApS, et selskab i Montana-koncernen, og Verner Panton Design en "royaltyaftale" vedr. overdragelse af produktions- og salgsretten for "Tivoli stolen, jf. vedlagte tegning og fotos."

På Bella-messen i 2004 blev "Tivolistolen, som Verner Panton tegnede til en restaurant i Tivoli i 1955" tildelt Bo Bedres klassikerpris. Stolen omtaltes i forbindelse med nomineringen som "Tivolistolen af Verner Panton, relanceret af DJob".

I "Arkitekten", december 2004, annonceredes stolen af DJOB med et foto og en tekst neden under med overskriften "VERNER PANTONS FØRSTE STOL": "Verner Pantons Første Stol blev tegnet til en restaurant i København i 1955. Stolen som dengang blev kaldt Tivoli Stolen, er en minimalkonstruktion …".

I "Den store danske møbelguide" (Per H. Hansen og Klaus Petersen, 2005) fremgår bl.a.:

"…

Verner Panton er blevet særdeles eftertragtet blandt samlere i de senere år. … Panton har modtaget adskillige priser herhjemme og i udlandet. Han vandt PH-prisen i 1967 og den amerikanske International Design Award i 1963 og 1968. …"

Stolen er afbildet i værket og betegnet "Tivoli-stol, model 3140". Fritz Hansen er anført som producent, og "år" er anført med 1957. Under "Andet" står bl.a., at "Panton tegnede stolen til en restaurant i Tivoli - deraf navnet."

Den 27. maj 2005 indgik royaltyaftalens parter en tillægsaftale om tilføjelse af to nye produkter, "VP Barstol" og "VP Lounge Stol", til aftalen vedrørende "Tivoli Stolen". Som bilag til tillægsaftalen var de to nye stole afbildet. De blev begge omtalt som "en videreudvikling af Verner Pantons Tivolistol".

Efter kontakt mellem parterne, hvorom henvises til de afgivne forklaringer, udarbejdede Tivoli et udkast til "Varemærkelicensaftale" mellem Tivoli ("licensgiver") og DJOB A/S ("licenstager"). Det fremlagte udkast er registreret med datoen 5. september 2005. I udkastets pkt. 2.1 er "omsætning" defineret som "bruttoomsætning (som bestemt i henhold til internationale regnskabsstandarder), eksklusiv finansiel indkomst og moms." Territoriet" er "EU og EØS-landene." "Varer"/"Varerne" er angivet som den af Verner Panton designede stol som vist i bilag B og omfatter desuden eventuelle "videreudviklinger af nævnte stol, herunder i form af andre stoleformer, der er baseret på samme konstruktionsprincipper og materialevalg, og således har samme overordnede æstetiske udtryk."  Aftaleudkastes pkt. 13.1 var sålydende:

"Licenstager er i forbindelse med enhver brug af Varemærket forpligtet til at understrege Licensgivers ejerskab på en klar og tydelig måde med følgende formulering: "registreret varemærke licenseret fra Tivoli A/S i København" eller "registered trademark under license from Tivoli A/S, Copenhagen, Denmark"."

Om "royalty" var det pkt. 20.1 anført, at denne skulle andrage 2 % "Af Omsætning af Varerne i Territoriet".

Aftalen skulle ifølge pkt. 30.2 løbe indtil skriftlig opsigelse fra en af parterne med 2 års varsel

til udgangen af en måned.

I 2006 (udateret) udsendte DJOB en pressemeddelelse med overskriften "Vener Panton er i farver". Af teksten fremgik bl.a.: "Verner Pantons første stol var i sort flet … Copenhagen International Furniture Fair 2006 introducerer tre nye farver: Coffee, Sky og Grass Green …

Verner Panton tegnede sin første stol i 1955 til en restaurant i Tivoli. I 2004 blev den sat i produktion igen af DJOB A/S i sort … Desuden markedsfører DJOB stoleserien AP af Andreas Hansen og Peter J. Lassen samt Verner Pantons første stol."

I et reklameblad (2007) fra DJOB, Montanagroup, benævnt "Making room for development", ses stolen i forskellige farvevarian-ter. Underteksten til billedet er "Tivolistolen" og Verner Panton er angivet som "design". Samme reklame var senere indrykket i "Arkitekten", januar 2008.

"Danske Møbler", nr. 6, 2007, havde en omtale af DJOB. På et billede ses Joakim Lassen "med en sællert: Verner Pantons Tivoli-stol". I teksten fremgår bl.a.:

"På Scandinavian Furniture Fair 2004 relancerede DJOB designeren Verner Pantons Tivoli-stol, der oprindeligt blev tegnet i 1955 til en restaurant i forlystelseshaven, der ønskede en let stabelstol til både udendørs og indendørs brug. Stolen havde været ude af produktion i en årrække, men DJOB forsynede den med en ny og robust type flettesnor, der fås i en almindelig og i en lav lounge-udgave samt som barstol og er på få år blevet en af virksomhedens sællerter. …".

I Bo Bedre (7. juli 2007) var indrykket en annonce visende stolen i forskellige farver, som i overskriften var betegnet "TIVOLI-STOLEN, Design Verner Panton". Af teksten under billedet fremgik" "Verner Panton tegnede sin første stol - Tivolistolen til en restaurant i Tivoli i 1955 …".

Jyllandsposten havde den 5. august 2007 en omtale af DJOB og Joakim Lassen, der var vist med et foto, hvor han løfter stolen. Billedtekstens overskrift var "Tivolistolen" og teksten indledtes således: "Verner Panton tegnede Tivolistolen til en restaurant i Tivoli i 1955 og den blev produceret af Fritz Hansen. …".

I ugebladet "Søndag", nr. 44, 2007, var der en omtale af "VP Tivolistol/Verner Panton", der kunne fås hos Montana Mobile for 2.690 kr.

I Bo Bedre nr. 9, 2007, kunne læserne vinde "Verner Pantons Tivoli-barstole fra Djob." Af teksten fremgik videre bl.a.: "Verner Panton holdt selv meget af stærke farver. Nu er hans Tivoli-stol fra 1955 kommet i en skrigorange. … Tivoli-stolen fra 1955 var Pantons første seriefremstillede stol, bestilt af Tivoli og sat i produktion af Fritz Hansen. Stolen blev fremstillet indtil midten af 1960'erne, hvor den blev taget ud af produktion igen." På en anden side i bladet var stolen i grøn udgave afbildet blandt en række andre produkter. Teksten under billedet var: "Grøn spisebordsstol, Tivoli, designet af Verner Panton, 2.250 kr., Djob."

I Montana News var stolen afbildet og omtalt blandt Montanas øvrige produkter. Det fremgik, at Montana bl.a. producerer og markedsfører "Tivolistoleserien".

Der er fremlagt en udskrift af DJOBs hjemmeside, som den så ud frem til 2008, hvor stolen ses afbildet. I teksten med overskriften "Verner Pantons første stol" fremgik bl.a.: "Verner Pantons første stol blev tegnet til en restaurant i Tivoli i København i 1955. Stolen, som blev kaldt Tivoli-stolen, blev her brugt såvel ude som inde …".

Af en udskrift af DJOBs hjemmeside 2008-2009 ses afbildet "TIVOLI STOL", "TIVOLI BARSTOL" og "TIVOLI LOUNGE".

I bogen "Skuespilhuset" (2008) om Det Kongelige Teaters Skuespilhus, hvor Joakim Lassen var medredaktør, var der omtale af "Tiviolistolen - en rar farve at sidde på": "Ude og inde møder man Verner Pantons første stol, tegnet til en restaurant i Tivoli i 1955 og relanceret af DJOB Montana Group i 2005. …".

I januar 2008 udsendte Montana Møbler en pressemeddelelse "Montana bekender kulør overfor miljøet" til brug for en messe i Køln. Blandt de produkter, som "Montanas søsterselskab DJOB" skulle vise på messen var "Verner Pantons stoleserie". Af produktillustrationer på internettet sås bl.a. 3 stole, "VP BAR Orange DJOB", "VP lounge 01 DJOB" og VP tivoli green DJOB".

I en brochure fra DJOB til Bella Center, maj 2008, var afbildet diverse stole, bl.a. "Tivoli orange.jpg", Tivoli purple.jpg", "Tivoli672.jpg" (en barstol) og VP Bar orange.jpg".

I et bilag er samlet en række annoncer fra 2009 (bl.a. Bo Bedre og Jyllandsposten) med omtale og billeder af stolen i forskellige farver og omtalt som "Tivoli-stolen", "stabelbar stol, Tivoli, designet af Verner Panton", "Verner Pantons Tivolistol fra 1955" og "Tivoli-stol".

I Berlingske Tidendes tillæg "Boligen" (14. februar 2010) var under et billede af stolen anført:

"Verner Pantons Tivoli-stol er kommet i farven Blue Heaven ". Der var oplyst en pris på 2.963 kr. hos Montana.dk.

I februar/marts 2010 indgik Tivoli på den ene side og Liggestolen.dk v/Mette Munk Plum som licenstager på den anden side en "Varemærkelicensaftale" om licens til stolen "Tivoli One". Licenstager skulle for licensen betale 5 % af licenstagers bruttoomsætning af varer under anvendelse af Tivoli-mærket. Aftalen kunne af begge parter opsiges med 3 måneders varsel til udløbet af et kvartal. Stolen stod oprindeligt i Restaurant Grøften i Tivoli, hvor den har været brugt siden 1950'erne. Det er en kurvestol, der laves af materialet rattan.

I "FynskeMedier" den 4. juli 2010 var der journalistisk omtale med illustrationer af "Montana i børnehøjde" om "… Tivolistolen i børnestørrelse …".

Der er som bilag fremlagt en række print den 7. juli 2010 fra Montanas hjemmeside med omtaler og illustrationer af "Tivoli kids", "Tivoli stolen i nye farver", "Tivoli bar", "Tivoli stol familien", "Tivoli stol farver", "Tivoli lounge" etc. Der citeres endvidere følgende tekstuddrag: "Til foråret 2010 præsenterer Montana to nye farver til Verner Pantons Tivoli stol -en lysende flot Blue Heaven og en elegant Atthracite" … "Nye medlemmer i Tivolifamilien"

… "I Tivoli-serien fås modellerne Tivoli stol, Tivoli lounge, Tivoli bar, tivoli kitchen bar og -modellen til børn - Tivoli kids, alle i 12 fantastiske farver!" … "The Tivoli chair family is growing" … "Sommertilbud - Verner Pantons Trådreoler og Verner Pantons Tivolistole" …

"Tivolistolen" … "4 Tivoli stole for 3 stoles pris" … "Tivoli stol familien" … Tivoli stol farver" … "Tivoli - Black"… "Tivoli - Red" … "Tivoli - White" … "Tivoli - Coffee" … "Tivoli -Sky" … "Tivoli lounge inspiration" … "Tivoli bar" … Tivoli bar inspiration" … "Tivoli Lounge".

Ved brev af 12. juli 2010 fremsatte Tivolis advokat krav om, at Montana ophørte med markedsføring og brug af Tivolis forretningskendetegn, varemærkerettigheder mv. Kravet blev afvist af Montanas advokat i brev af 12. august 2010. Efter et yderligere brev fra Tivolis advokat anførte Montanas advokat i et brev af 25. august 2010 bl.a.:

"…

Selvom min klient i hvert fald for en del af de øvrige anvendte betegnelser i det mindste kan påberåbe sig passivitet, har min klient for at vise gode hensigter besluttet at ændre betegnelserne: Tivoli Lounge, Tivoli Bar, Tivoli Kitchen Bar og Tivoli Kids, således at "Tivoli" udgår og eventuel erstattes af et andet ordelement, der ikke er forveksleligt med "Tivoli". Min klient vil desuden ophøre med at bruge betegnelsen "Tivoli stol familien" og "Tivoli" i forbindelse med farveangivelserne. Tilbage står kun "Tivoli Stolen" for den oprindelige stol … Ovennævnte ændringer vil blive gennemført inden den 1. oktober d.å.".

Der er fremlagt en udskrift af Montanas hjemmeside (22. november 2010) med omtale og illustrationer af "Tivoli stolen". Børnestolen er ikke længere omtalt med brug af "Tivoli", men som "VP Kids". For så vidt angår farveangivelser er der ikke længere gjort brug af "Tivoli". I en artikel i "Süddeutsche Zeitung" den 22. januar 2011 om en udstilling i Berlin, "Panton and Contemporary Danish design", var stolen omtalt som den "sogenannte "Tivoli-Chair".

"Tivoli stolen" ses fortsat markedsført på Montanas hjemmeside den 29. august 2011.I "Boligplus", august 2011, er stolen afbildet og betegnet "Tivoli".

I Bo Bedres "Guldnummer 2011" var trykt en længere artikel om Verner Panton med udgangspunkt i et besøg hos Verner Pantons datter, Carin Panton, i Tyskland. På et større billede ses et bord med 8 stole omkring. Af billedteksten fremgår bl.a., at stolene er "Tivoli-stole (Montana), som var den første stol, som Verner Panton designede".

Af markedsføringsmateriale fra "RUM" (11. november 2011) ses omtalt "Verner Pantons Tivoli-stol - nu i miniature". Miniature-udgaven er omtalt i "Bolig & Livsstil" (formentlig ultimo 2011) under overskriften "Eksklusiv gaveidé til design-elskeren".

Børsen bragte den 2. december 2011 en artikel om Joakim Lassen. Fra artiklen citeres:

"…

Da han genså Tivoli-stolen … på Dansk Design Center, var han ikke et sekund i tvivl om, at dette skulle blive "hans stol" … Montana producerer i dag omkring 10.000 Tivoli-stole om året. …".

Der er som bilag AG fremlagt 33 siders bilag "vedr. markedsføring af Tivoli stolen fra perioden, juni 2009 - juli 2011" med oversigter over annoncering i de enkelte år og diverse illustrationer, bl.a. indstik fra "Montana Living", som kan betegnes som et stort katalog/en bog.

Der foreligger endvidere listeoversigter vedrørende afholdte annonceudgifter.

Licensaftaler

Tivoli har fremlagt en række licensaftaler med henblik på at illustrere det licensniveau, som Tivoli indgår aftaler om med samarbejdspartnere. Der er aftaler om 5 % af "bruttoomsætning" (Skandinavien), 5 % af "nettoomsætning (bruttoomsætning eksklusiv moms og andre afgifter)" (Europa), 5 % af "selskabets fakturerede omsætning" (Danmark), 6 % af "bruttoomsætning (som bestemt i henhold til internationale regnskabsstandarder), eksklusiv finansiel indkomst og moms" (Danmark), 7 % af "bruttoomsætning (som bestemt i henhold til internationale regnskabsstandarder) eksklusiv finansiel indkomst og moms", 5 % af "bruttoomsætningen (nettoomsætningen fratrukket moms)" (Danmark), 6 % af "omsætningen …"

(Danmark), 5 % af "omsætningen" (hele verden), 9 % af "bruttoomsætning (som bestemt i henhold til internationale regnskabsstandarder) eksklusiv finansiel indkomst og moms. Omsætningen er således Licenstagers bruttoomsætning til detailhandlen mv. af produktet, dvs. omsætningen før eventuelle kæderabatter, markedsføringsbidrag mv." (Den Europæiske Union), 7 % af "Licenstagers omsætning" (Danmark - med visse yderligere muligheder).

Der er mellem parterne nogenlunde enighed om, at det relevante antal stole, som Montana har solgt i perioden sommeren 2007 til udgangen af 2011 under anvendelse af mærket "TIVOLI" ("Tivoli stolen", "Tivoli Bar", "Tivoli Lounge", "Tivoli Kitchen") er godt 20.500 stk., svarende til en nettoomsætning på godt 25.500.000 kr. ekskl. moms).

Forklaringer

Lars Liebst har forklaret, at han er administrerende direktør i Tivoli. Han tiltrådte i 1996. På daværende tidspunkt var Carlsberg hovedaktionær i Tivoli. Omkring år 2000 solgte Carlsberg sin aktiepost til Skandinavisk Tobakskompagni og Chr. Augustinus Fabrikker. Herudover har Danske Bank i dag en aktiepost på ca. 5 %, mens der er ca. 20.000 småaktionærer.

Som overordnet strategi er Tivoli meget interesseret i at indgå aftaler om brug af navnet såvel i Danmark som rundt om i verden. Tivoli stiller dog krav til brugen, og det hænder også, at de siger nej tak. Det er en integreret del af strategien at indgå sponsoraftaler og licensaftaler. Tivoli er meget store i Skandinavien og store i Europa, og hvis de skal fastholde deres produkt og brand og fortsat også være verdenskendte, skal de ud og indgå aftaler.

Han blev involveret i denne sag, da der for 5-6 år siden blev holdt et møde med Montanas nuværende administrerende direktør, Joakim Lassen, der ønskede at producere en Tivolistol. Han fandt det interessant. På mødet drøftede de, at Tivoli skulle have royalty, hvis der skulle gøres brug af Tivolis navn. Det kunne der ikke blive tale om, mente Joakim Lassen, der henviste til det kunstneriske ejerskab. Han gjorde Joakim Lassen opmærksom på, at Tivoli før havde indgået aftaler med kunstnere, og at det var helt naturligt, at Tivoli også fik en del af omsætningen. Joakim Lassen afviste det blankt. Han anførte, at Montana ville få en underskudsforretning.

Han havde forståelse for, at parterne ikke kunne opnå enighed om vilkårene for brugen af Tivolis mærke. Problemet var bare, at Montana bare gjorde brug af Tivolis navn alligevel.

Han husker ikke, om der blev afholdt mere end et møde mellem parterne, og han husker ikke i dag udkastet til licensaftale og ej heller, hvorfor licenssatsen var 2 % i udkastet.

Tivolis sædvanlige licensniveau ligger på 5-10-12 %, alt efter hvad der produceres, og hvor produktet skal sælges mv. Produkterne er meget forskellige. Fx har Tivoli en sponsoraftale med DONG og har forhandlinger med Emirates Airlines, hvor der er tale om store millionbeløb årligt.

Når DONG og andre kendte varemærkeindehavere gerne vil indgå aftaler med Tivoli, skyldes, at to kendte varemærker kan øge effekten mere end dobbelt. To plus to giver fem.

Verner Panton er en internationalt kendt designer, som vi i Danmark kan være stolte af. Han kendte ikke til, at Verner Panton stod bag en tivolistol. Han kendte Verner Panton for nogle af hans øvrige arbejder, herunder Cirkusbygningen.

Joakim Lassen har forklaret, at han siden 2009 har været design- og kommunikationsdirektør hos Montana. Hans ansvarsområde er markedsføring, kommunikation og produktudvikling.

Han var fra 1999 til 2009 direktør i søsterselskabet, Djob A/S, som beskæftigede sig med udvikling, produktion og salg af designmøbler. De solgte primært konference- og arbejdsborde og møbler til virksomheder i Danmark og udlandet igennem kontraktsforhandlere. Djob og Montana fusionerede i 2009 som led i et generationsskifte. Hans far, Peter Lassen, er Montanas grundlægger.

Han fik idéen til at relancere tivolistolen, da han så den på Vitra Design Museums udstilling i Dansk Design Center i København i 2003. Han har altid haft et ønske om at producere en stol, som er unik, og da han så tivolistolen, var han sikker på, at det skulle være den.

Han drøftede med sin far det forretningsmæssigt fornuftige i at producere stolen og kontaktede i efteråret 2003 Marianne Panton, som gav et mundtligt tilsagn til, at stolen kunne produceres. Det var en tillidsaftale; en skriftlig licensaftale blev først indgået i august 2004.

Der var en årsag til, at stolen var udgået af produktion, og han ønskede ikke at begå samme fejl. Han lavede derfor nogle forbedringer på stolen. Stellet blev lavet i rustfrit stål, og snorene blev lavet i polyethylen, som gav stolen den nødvendige blødhed og styrke. Efter at en producent til stolen var fundet, var stolen klar til at blive præsenteret på møbelmessen i maj 2004, hvor han præsenterede i alt 56 stole. Han præsenterede den som "Verner Pantons første stol - produceret til en restaurant i Tivoli". Årsagen til denne præsentation var, at han havde rettet henvendelse til Tivoli, som havde meddelt ham, at de havde eneret til navnet "Tivoli". Han havde hverken tid eller lyst til at lægge sig ud med Tivoli på det tidspunkt.

Salget af stolen gik så småt i gang efter messen, men det var først 2-3 måneder senere, at en egentlig produktion kom op at køre. Stolen modtog Bo Bedres møbelpris og blev i den forbindelse omtalt som tivolistolen, fordi Bo Bedres chefredaktør kendte den og omtalte den ved dens navn. Bo Bedre er Montanas vigtigste annonceringsorganDrøftelserne med Tivoli tog sin begyndelse i maj 2004, hvor han rettede henvendelse til Tivoli, fordi han var interesseret i historiefortællingen omkring stolen. Den var oprindeligt solgt i 200 eksemplarer. Han ville gerne vide, hvilken restaurant stolen havde stået i, og om der fandtes nogle billeder af den. Disse ting fik han aldrig svar på, men fik blot at vide, at Tivoli havde eneret på navnet, og at han skulle betale licens. I efteråret 2004, og måske i 2005, deltog han i mindst 2 møder med Lars Liebst, en jurist og en kvinde og havde et telefonmøde

med Lars Liebst. De stod ret skarpt over for hinanden. Hans synspunkt var, at stolen altid har heddet Tivolistolen, hvilket kan ses i bl.a. litteraturen, og han forstod derfor ikke, hvordan Tivoli kunne have enerettigheder. Tivoli fremhævede den såkaldte "småkagesag", og sagde, at den sag viste Tivolis dominerende varemærke.

Han indhentede juridisk bistand hos advokat Dorthe Wahl, som sagde, at en retssag ville blive langstrakt og bekostelig, men at Montana ville have gode muligheder for at vinde den.Han og hans far blev herefter enige om at forsøge sig med en aftale med Tivoli, som kunne være en win-win situation. De foreslog Tivoli en gensidig kommerciel aftale - ikke en licensaftale - hvor stolen i markedsføringsmæssigt øjemed kunne stå i en restaurant i Tivoli, hvor de fik et antal "guldkort" til rådighed, og hvor de forpligtede sig til et afgiftsniveau på 1½ %.

De anerkendte ikke dermed at skulle betale licens, men de ville gerne forpligte sig på en gensidig aftale. Det var hans synspunkt, som han også gav udtryk for, at der var mindst lige så meget værdi i navnet Verner Panton som i Tivoli. Han modtog efterfølgende et udkast til en licensaftale, som han pure afviste, da der ikke var nævnt noget om møblering af en restaurant eller guldkort, og idet der var tale om en licens på 2 %. Det lå langt fra det drøftede, og han indgik ikke i nærmere dialog med Tivoli.

Helt frem til 2007 var han forsigtig med at bruge betegnelsen Tivoli-stolen. Men da han i 2007 blev opmærksom på, at Tivoli havde tabt "småkagesagen" på grund af passivitet, gik han konsekvent over til at kalde stolen ved dette navn. Den første annonce, hvor de omtalte stolen som Tivolistolen, var i Bo Bedre i juli 2007 og omkring samtidig i "Arkitekten" og deres egne produktblade. Han orienterede ikke Tivoli om brugen af betegnelsen - det så han ingen grund til.

Barstolen og lounge-stolen blev introduceret på møbelmessen i 2005 og blev i starten og frem til 2007 benævnt VP Bar og VP Lounge. Skiftet til "Tivoli"-betegnelsen i 2007 gjaldt alle stole. Stolene er designmæssigt forenet, og de er i samme materialer. I 2010 kom der yderligere to stole til: Tivoli Kids og Tivoli Kitchen. Den sidste stol, som kom på markedet i efteråret 2011, var en miniature model - en 1:6 nedskalering. Den er et samlerobjekt.

Med hensyn til anvendelse af navnet i forbindelse med diverse farver kunne der lige så godt have stået fx Tivolistolen i farven rød. Det er filnavne; der er alene tale om, at man ved at klikke på en fil, kommer frem til at se stolen i farver. Der har ikke været ønske om at kombinere "Tivoli" med farver. De ophørte med fremgangsmåden den 1. oktober 2010.

Betydningen af, at Verner Pantons navn er knyttet til stolen, er meget stor. Hans navn er noget af det vigtigste i forbindelse med markedsføringen. De bruger Montanas navn sammen med navnet Verner Panton. De sælger blandt andet også et VP bord og en trådreol af Verner Panton. Navnet Verner Panton er meget stærkere end Tivoli-navnet, når der er tale om stole.

Omtalen i Bo Bedre i september 2007 af barstolen, som også var en konkurrence, må være skrevet af Bo Bedre selv. Det er muligt, at den har været sendt ud til Montana til gennemsyn.

Omtalen i Boligmagasinet i februar 2009 har han ikke har haft noget med at gøre. Det samme gør sig gældende for så vidt angår Jyllandsposten og Berlingske Tidende i marts 2009. Der er tale om redaktionel omtale efter Montanas udsendelse af pressemeddelelser. Dette gælder tilsvarende omtalen af miniaturestolen i Boligplus, august 2011 og Bolig & Livsstil i 2011.

Når det af interviewet til Børsen fremgår, at der produceres 10.000 tivolistole om året, ved han ikke, om det er samlet for alle stolene, eller om det kun er den "rigtige" tivolistol.

Han er ret sikker på, at barstolen og loungestolen i fakturaer hele tiden er blevet angivet som "VP Bar" henholdsvis "VP KIDS".

Bogen om skuespilhuset er ikke en reklametryksag. Den sælges af Det Kongelige Teater.

Rina Troxler har den 31. januar 2012 afgivet en erklæring, som parterne er enige om at tillægge bevisværdi som en vidneforklaring. Af erklæringen, som fremstår som en besvarelse af en række spørgsmål, stillet af Montanas advokat, fremgår bl.a. (redigeret), … at Rina Troxler arbejdede for Verner Panton fra 1978 frem til hans død i 1998. Hun var i første række ansvarlig for alt sekretariatsarbejde i Verner Pantons firma. Som uddannet indretningsarkitekt overtog hun desuden alt tegnestuearbejde fra 1988.

Det er rigtigt, at hun sammen med Marianne Panton fremskaffede det som bilag AO fremlagte materiale fra Vitra Design Museums arkiv for kort tid siden.  Materialet viser dels korrespondancen mellem Verner Pantons tegnestue og firmaerne Expedit og Displex i Danmark angående et ny-oplæg af Tivoli-stolen, dels diverse tilhørende skitser og fotos. Brevene fra deres tegnestue har hun selv oversat til dansk og renskrevet. Skitserne og fotografierne har hun ligeledes haft i hænderne. Det var vigtigt for at kunne lave en korrekt og forståelig oversættelse. Planerne blev på det tidspunkt opgivet af tekniske og prismæssige grunde.

"T-stolen", som var omtalt i telefaxen af 26. februar 1993 fra Verner Panton til Niels-Jørgen Kaiser, var en intern arbejdstitel på Tivoli-stolen. Det var enklere end at skelne mellem den nye og den gamle Tivoli-stol. Niels-Jørgen Kaiser havde overfor Verner Panton givet udtryk for, at det var synd, at Tivoli-stolen ikke længere var i produktion, og han havde derfor foreslået Verner Panton at udarbejde en ny udgave af den.

Hun kendte ikke nærmere til samarbejdet mellem de to, da deres samtaler herom foregik under private former. Hun fik ikke kendskab til andre, hverken skriftlige eller mundtlige, udvekslinger om T-stolen mellem de to.

Det er hende, som sammen med Marianne Panton for kort tid siden har taget de fotos af en tegning fra 20. april 1993 fra Vitra Design Museum, der er fremlagt i sagen (bilag AP). Tegningen viser en mulig variant af T-stolen "på gænge". Med andre ord, den oprindelige Tivoli- stols karakteristiske ryg/sædeprofil på et nyt understel.

Verner Panton nævnte netop gængen respektive gyngestolen i sin ovennævnte telefax. Hun lavede selv yderligere to tegninger, men disse blev ikke færdiggjort og er ikke dateret. Planerne omtalt i telefaxen blev ikke realiseret.

Ellen Dahl har den 30. januar 2012 afgivet følgende erklæring, som parterne er enige om at tillægge bevisværdi som en vidneforklaring:

"Undertegnede, Ellen Dahl, har været ansat i Tivoli A/S siden 1994.

I forbindelse med den verserende retssag om brugen af navnet Tivoli-stolen har jeg dels selv undersøgt i Tivoli tilgængeligt materiale, der eventuelt kunne belyse sagen, ligesom jeg er bekendt med andre ansatte i Tivolis undersøgelser af Tivolis arkiver m.v.

Mig bekendt findes der ikke korrespondance eller regnskabsbilag arkiveret af så gammel dato, hvorfor det ikke har været muligt at finde kontrakt eller ordre vedr. stolen. Jeg har derfor gennemgået det meget omfattende materiale vedrørende presseklip, som Tivoli A/S ligger inde med, idet det må antages, at der i dette materiale måtte være en omtale, såfremt der var indgået en aftale mellem Tivoli og Verner Panton om Verner Pantons første stol.

Jeg har endvidere gennemgået Tivoli A/S billedarkiv i relation til samme.

Jeg kan i den forbindelse erklære, at jeg ikke efter de gennemførte undersøgelser er bekendt med noget materiale om denne problemstilling eller i det hele taget om Verner Pantons stole eller dennes eventuelle korrespondance med Tivoli A/S' adm. direktør Henning Søager (direktør 1950 - 1975) og adm. direktør Niels Jørgen Kaiser (direktør 1975-1996).

Jeg kan endvidere oplyse, at Tivoli A/S i 50'erne og 60'erne havde en særlig designmæssig status, herunder i udlandet. Tivoli fik meget positiv omtale i denne periode på grund af Havens design, og Tivoli blev associeret med 'Danish Design'-bølgen i de år.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at der var et samarbejde mellem Tivoli A/S og Poul Henningsen i 1940'erne. Dette førte bl.a. til, at Poul Henningsen udelukkende til brug for Tivoli designede tre lamper, Tivoli Lampen, som var to typer af mørklægningslamper der blev brugt under besættelsen, og Tivoli Spiral Lampe. Disse fremgår af sagens bilag Ø …

Tivoli Spirallampen blev produceret til Tivoli A/S, men aldrig herudover sat i produktion. De har været i Tivoli indtil for få år siden.

Her blev de gamle PH-lamper udskiftet, idet de teknisk havde vist sig ikke at være tilstrækkelige længere. Via Louis Poulsen fik Tivoli A/S imidlertid produceret nogle identiske men teknisk opdaterede PH-lamper, som i dag er i Haven i Tivoli.

For så vidt angår Tivoli Lampen var det på helt samme vis en lampe designet og produceret specielt til Tivoli, som kunne bruges under 2. verdenskrig i forbindelse med mørklægning.

Jeg kan oplyse, at jeg har gennemgået sagens bilag Å, … der viser/omtaler [Jørn]Utzons lampe benævnt som Tivoli Lampen. Jeg kender ikke nærmere til denne, men Tivoli A/S er i færd med at undersøge de nærmere forhold omkring den mulige påbegyndte produktion heraf med henblik på en vurdering af, om Tivoli A/S skal fremsætte påkrav i anledning heraf.

Jeg har endvidere gennemgået sagens bilag AA … vedrørende Per Lütkens/Holmegaards "Tivoli Copenhagen glasserien".

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den pågældende glasserie under betegnelsen TIVOLI blev markedsført af Holmegaard i den periode, hvor Holmegaard ligesom Tivoli indgik i Carlsberg- koncernen.

Jeg kan endvidere erklære, at det efter mine oplysninger har været efter aftale med Tivoli A/S (og Carlsberg), at Holmegaard A/S kunne udnytte Tivolis varemærke TIVOLI i den forbindelse."

Marianne Panton har forklaret, at hun mødte Verner Panton i 1962. Hun fungerede som hans business manager. De blev gift i 1964.

Produktionen af Tivolistolen stoppede i 1960´erne, men den blev solgt også ind i 1970´erne, hvor de fortsat modtog royalties. Verner Panton tænkte ofte på at relancere Tivolistolen; han talte meget om den og lavede mange skitser. Der var så mange udviklingsmuligheder, og dem arbejdede han videre med. Der var dog både tekniske og finansielle problemer, som skulle håndteres. Planerne kan bl.a. ses ud fra skitserne i kontakten med firmaet Displex A/S.

De lavede nogle prøver, men det blev alt for dyrt, og materialerne var ikke gode nok. Det fungerede ikke, selvom de prøvede alt muligt. Hun er ikke klar over, hvilke aftaler der var med Fritz Hansen.

Når Verner Panton i mailen af 26. februar 1993 til Niels-Jørgen Kaiser skrev "T.stolen", angik det den interne benævnelse for den nye tivolistol, men det var tivolistolen, som mailen handlede om. Der var planer om at forbedre den gamle tivolistol, og de lavede også en prøve med stolen som gyngestol. Hun har taget billedet af skitsen til gyngestolen.

Verner Panton og hun mødte Tivolis daværende direktør, Niels-Jørgen Kaiser, og denne ægtefælle hos Bjørn Wiinblad i 1976/77. De fik god kontakt og blev gode venner. Verner fortalte om stolen, som hun har hørt blev designet og leveret i 200 eksemplarer til restaurant Divan i Tivoli. Niels-Jørgen Kaiser var begejstret for stolen. De fik på et tidspunkt besøg af NielsJørgen Kaiser og dennes familie. Verner og Niels-Jørgen talte om at videreudvikle stolen eller måske lave en ny tivolistol, og de talte om at finde en producent. Når de talte om stolen, kaldte de den altid Tivolistolen. De indgik også i et samarbejde om Cirkusbygningen i starten af 1980´erne. Drøftelserne om at relancere stolen førte ikke til noget, fordi de fik en stor opgave på kontoret, og fordi Niels-Jørgen stoppede som direktør i Tivoli i 1993.

Bogen - eller måske snarere kataloget - om Verner Panton blev til på deres kontor og skulle laves i løbet af 5 minutter til en udstilling i Illums Bolighus i København. Der var grafikere med, men layoutet er udelukkende Verner Pantons. Niels-Jørgen var initiativtager til kataloget, som blev lavet i anledning af Verner Pantons 60 års fødselsdag. Tivoli-stolen var med på udstillingen.

Tivolistolen har hele tiden haft navnet Tivolistolen. Hun læser meget og kommer meget i designkredse, og hver gang hun støder på stolen, er den omtalt som Tivolistolen. Den har flere gange været udstillet i bl.a. København, Bruxelles, London, og Vitra Designmuseum har haft en stor Verner Panton-udstilling, som har været rundt om i verden. Her var stolen også med.

Hun vil antage, at stolen blev præsenteret som Tivolistolen, idet den aldrig har heddet andet. Den var også med på en Trapholt-udstilling i 1998. Det var Verner Pantons sidste udstilling -han døde lige inden åbningen af udstillingen.

Michael Steffensen har forklaret, at han er advokat og tidligere har arbejdet hos KromannReumert. Han startede i Tivoli som direktionsassistent i august 2004, og stoppede i januar 2010. Han var Lars Liebsts højrehånd og beskæftigede sig bl.a. med bestyrelsesbetjening, det juridiske område, varemærker og strategi.

SDagen var allerede i gang, da han tiltrådte. Der blev den 20. august 2004 afholdt et møde på Lars Liebsts kontor mellem Lars Liebst, ham selv og Joakim Lassen fra Djob. Formålet var at finde en løsning på det forhold, at Joakim Lassen gerne ville kalde stolen for Tivolistolen.

Det var Tivolis opfattelse, at der måtte indgås en aftale herom. Det var et behageligt møde, hvor de, hvilket bestemt ikke altid var tilfældet, sad over for en modpart, som forstod varemærkeretten. Der var to muligheder: Enten en aftale med Tivoli om brugen af mærket, eller også kunne han kalde stolen for "Verner Pantons første stol". Spørgsmålet om, hvorvidt Tivoli overhovedet var rettighedsindehaver, var ikke genstand for diskussion. Joakim Lassen ville dog ikke betale mere end 2 % i licens, svarende til, hvad han betalte til Verner Pantons enke. Tivolis udgangspunkt var 5-7 %, og der blev ikke opnået enighed på mødet. Han erindrer ikke, at de skulle have talt om en licensafgift på 1½ %.

Han ville formentlig ikke have tilbudt Montana en licensaftale med 2 %, hvis de havde spurgt i 2007/2008.

De mødtes ikke udover denne ene gang. Dette har han også tjekket ved at gennemgå sin kalender. De talte efter mødet flere gange i telefon med Joakim Lassen, og de aftalte at mødes den 7. september 2005. Tivoli var på dette tidspunkt i gang med at sætte koncertsalen i stand. De arbejdede derfor på en løsning, hvor Tivoli fik et honorar samt et antal stole til kostpris til koncertsalen, og Montana fik til gengæld retten til at kalde stolen for Tivolistolen. Der var tale om en markant udvidelse af Koncertsalen, og der skulle bruges mange stole.

De fremsendte et udkast til licensaftale til Joakim Lassen. Han husker ikke baggrunden for, at der forløb et år, før der blev lavet et udkast, men de talte løbende sammen i telefonen, og det var en meget travl periode. Årsagen til, at det ikke fremgik af licensaftalen, at Tivoli skulle købe stole til koncertsalen, er formentligt, at det hang sammen kommercielt. Han har nok bare bedt Tivolis advokatforbindelse om at få udarbejdet en sædvanlig licensaftale.

Joakim Lassen mente tilsyneladende ikke, at der var grundlag for at indgå aftalen, idet han blot aflyste mødet på en mail. Han var dybt forundret over Joakims reaktion, da der var tale om en favorabel aftale for Montana. Og Joakim Lassen havde jo fra starten udvist forståelse for problematikken. Joakim Lassen oplyste ikke, hvad han så ville gøre med stolen. Vidnet tjekkede herefter i en periode selv, hvordan Montana markedsførte stolen, og kunne konstatere, at de helt i overensstemmelse med hans indtryk under mødet kaldte den for "Verner Pantons første stol". Efter en periode ophørte han med denne kontrol. Han havde ikke forestillet sig, at Montanta ville markedsføre stolen som Tivolistolen uden en aftale herom.

Tivoli havde, via Chas. Hude, en systematik omkring forsvar af deres varemærker. De modtog oplysninger, herunder i form af presseklip, om andres brug af mærkerne, og Tivolis 2000 medarbejdere holdt et vågent øje.

Parternes synspunkter

Tivoli har anført, at mærket TIVOLI er registreret i stort set samtlige vareklasser, både som ordmærke og som diverse figurmærker, og at Tivoli har gjort omfattende brug af mærket.

Som indehaver af retten til varemærket, stiftet i henhold til varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan Tivoli forbyde andre at gøre brug af det efter reglerne i varemærkelovens § 4, stk. 1.

Som velkendt mærke, hvilket ubestridt også var tilfældet i 1955, hvor Verner Panton designede stolen, nyder det også beskyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2. Velkendtheden er illustreret dels ved undersøgelsen, refereret i Børsens Nyhedsmagasin over Danmarks stærkeste varemærker, dels ved BAV-analysen, og afspejles i Tivolis betydelige indtægter fra licenser. Velkendtheden er fastslået i retspraksis, jf. eksempelvis til U.2005.1438 H. Som følge af TIVOLIs velkendthed, der rækker udover Danmarks grænser, hvilket bl.a. er dokumenteret ved Visit Denmaerk-undersøgelsen, nyder mærket en udvidet beskyttelse. Mærket er ikke langt fra at være et egentligt verdensmærke.

At hævde, at Tivolis registrering i 1967 af "TIVOLI" for klasse 20, møbler, fandt sted med urette, har ikke sammenhæng med virkelighedens verden. Også dengang var mærket meget velkendt. Der er forløbet 44 år, før dette synspunkt tages ned fra hylden af Montana, der end ikke har forsøgt at få registreringen ophævet i Patent- og Varemærkestyrelsen. Tivoli har lige siden registreringen brugt mærket for møbler, herunder i forbindelse med licensaftaler. Der er intet grundlag for at hævde, at Tivolis registrering var i strid med varemærkelovens § 14,

nr. 5 om brug af en andens beskyttede titel. Det bestrides, at brugen af "TIVOLI" i betegnelsen "Tivolistolen" kan anses som brug i en titel. Brugen er helt traditionel kendetegns- og varemærkebrug, hvilket tydeligt ses på Montanas hjemmeside. Montana har da også taget bekræftende til genmæle med hensyn til brugen af "TIVOLI" i forbindelse med nogle af stolene. Det bestrides endvidere under alle omstændigheder, at "Tivolistolen" som titel kan anses for "særegen", herunder i ophavsretslovens forstand, jf. § 73. Der henvises som eksempel til AN 1997 00800 (ALL ABOUT EVE). Vurderingen skal foretages i 2007, hvor mærket "TIVOLI" var ekstremt velkendt. En ret til at benytte kendetegnet TIVOLI måtte forudsætte en faktisk kendetegnsbrug, men der har ikke været gjort en sådan brug af mærket fra midten af 1960'erne, hvor produktionen af stolen blev indstillet, og frem til 2007.

Vedr. spørgsmålet om prioritet bemærkes, at Tivoli har haft varemærkeret til Tivoli-mærket i 150 år. Med prioritet fra 1967 fik Tivoli registreret varemærket TIVOLI som ordmærke og figurmærke. Der foreligger endvidere varemærkeregistreringer fra 2003 og 2005. Tivoli har brugt mærkerne fx for lamper, skabt til Tivoli, og for spejle, kommoder, gyngeheste etc. Også licensaftalen med Liggestolen.dk om "Tivoli One"-stolen er et eksempel på brug af mærket for møbler.

Brugen af betegnelsen "Tivolistolen" eller lignende ophørte som anført midt i 1960'erne, og det er uden betydning, at salg af stolen evt. fortsat gav licensafkast til ind i 1970'erne. Der henvises om spørgsmålet om reel brug af varemærker til Sø- og Handelsrettens dom af 9. januar 2012 i sagen V-18-09 (PUCH). Montana påbegyndte først brugen af "Tivolistolen" omkring juni 2007 og udvidede brugen af TIVOLI til andre stole på forskellige tidspunkter i 2008-2010.

På tidspunktet for starten af Montanas brug af mærket havde Tivolis mærke bedst prioritet. Montana henviser til, at der skulle have foreligget en "implicit licens" til brugen af mærket. Men en sådan findes i hvert fald ikke for så vidt angår den nyere brug. Det er endvidere ganske udokumenteret, at der skulle foreligge et samtykke fra Tivoli til brugen af mærket i 1950'erne og 1960'erne. Der er alene dokumenteret brug af betegnelsen ("TIVOLISTOL I") en enkelt gang i denne periode, nemlig i "Mobilia" august 1956, og endvidere som annonce i New York en enkelt gang før 1959, hvilket er uden betydning for sagen. Der er således ingen dokumentation for nogen kontinuerlig brug. Det øvrige materiale fra den pågældende tidsperiode er redaktionel omtale samt et billede af stolen uden mærkeangivelse.

Hvis det alligevel antages, at der har foreligget en eller anden form for samtykke, må et sådant under alle omstændigheder fortolkes snævert med hensyn til omfanget af de rettigheder, som Montana måtte kunne påberåbe sig på dette grundlag. Et sådant samtykke må være bortfaldet i forbindelse med ophøret af produktionen. Verner Pantons relationer til Tivolis tidligere administrerende direktør, Niels-Jørgen Kaiser, ligger efter produktionens ophør midt i 1960'erne og er uden betydning for spørgsmålet om rettigheder før dette tidspunkt.

Det er kommet frem, at der bestod et venskab mellem de to, og at de udvekslede idéer omkring udvikling af stolen, men der foreligger intet, der kan implicere Tivoli, eller som kunne give grundlag for at antage, at der skulle foreligge accept til brugen af Tivolis varemærker.

Sagens rette sammenhæng er, at Tivoli i 2004 blev opmærksom på, at DJOB havde planer omkommerciel benyttelse af Tivolis varemærke. Tivoli reagerede straks, hvilket også taler imod, at der skulle have foreligget et stiltiende samtykke. Der blev herefter afholdt et enkelt møde mellem parterne. Under dette møde fremgik det, at Joakim Lassen anerkendte Tivolis varemærkerettigheder. Det, som Montana reelt har gjort, er på retsstridig måde at benytte en titel som varemærke, hvori indgår Tivolis varemærke. Når Montana i sin markedsføring eksempelvis betegner en afbildet stol som "Tivoli Lounge", bilag 50, er der tale om helt traditionel kendetegnsretlig brug, og det har i den forbindelse ingen betydning, om kendetegnet samtidig anvendes som en titel for stolen.

Beskyttelsesomfanget af Tivolis mærker er ikke, som hævdet af Montana, begrænset som følge af tredjemands brug af mærkerne. Tivoli-lampen blev skabt til Tivoli, og om Holmegaards Tivoli Copenhagen-glasserie bemærkes, at Holmegaard ligesom Tivoli var en del af Carlsberg-koncernen. Brug inden for koncernen sidestilles juridisk med licensforhold. Dexter Gordons musikstykke "Tivoli" er en titel. Den omstændighed, at andre eventuelt krænker Tivolis rettigheder, giver ikke Montana nogen ret hertil. Montana har således med sin brug af mærket krænket Tivolis rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 1. Betingelserne om mærkelighed, varelighed og forvekslelighed er opfyldt.

Montana har i forhold til Tivoli endvidere overtrådt varemærkelovens § 4, stk. 2, hvis fire betingelser er alternative. Montana udnytter Tivolis varemærker særpræg og renommé på utilbørlig måde, hvilket må være åbenlyst. Montana foretager "free-riding" i forhold til Tivolis velkendte mærker. Der henvises til EU-Domstolens dom af 18. juni 2009 i sag C-487/07 (L'Oréal), præmisserne 41, 43-44 og 49, og sammes dom af 27. november 2008 i sag C-252/07

(Intel), præmisserne 30 og 51-53. Det kan på ingen måde indskrænke Tivolis rettigheder, at Tivoli har indgået en række licensaftaler med forskellige samarbejdspartnere. Rettighederne nyder fuld beskyttelse.

Det er tilstrækkeligt til at statuere krænkelse, at der foreligger en risiko for skade på varemærket særpræg eller renommé. Det må her tages i betragtning, at det er en væsentlig del af Tivolis drift at have sponsorkontrakter. Montana har bevisbyrden for, at der ikke foreligger skadesrisiko, og denne bevisbyrde har Montana ikke løftet. Montana påberåber sig U2005.1438H (Jacobsens Bakery) og Sø- og Handelsrettens dom af 21. december 2007 i sagen V-10-07 (Prince), men dommene i begge sager understøtter Tivolis sag.

Montana mener, at en co-branding med mærket Verner Panton er til gavn for Tivoli. Montanas synspunkt er irrelevant og holder i øvrigt ikke. Tivoli går glip af årlige millionindtægter som følge af brandingen. Tivoli lever jo bl.a. af licens- og sponsorindtægter.

Ved at markedsføre stolen ved brug af Tivolis varemærke udnytter Montana på illoyal vis Tivolis goodwill og snylter på Tivolis renommé. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at dette sker helt bevidst, og Montana overtræder derfor markedsføringslovens § 1. Det må tages i betragtning, at Tivoli har foretaget en meget betydelig markedsføringsmæssig indsats i mere end 150 år. Montana har endvidere bevidst forsøgt at bibringe omverdenen det indtryk, at der er en forbindelse mellem Montana og Tivoli, hvilket er i strid med markedsføringslovens § 3. Der er tale om urimeligt mangelfulde angivelser. Det er en overtrædelse af markedsføringslovens § 18, at Montana gør brug af betegnelsen/kendetegnet TIVOLI.

Vedr. spørgsmålet om passivitet kan det lægges til grund, at Verner Pantons tegnestue overdrog produktionsretten til stolen til DJOB den 9. august 2004. Tivoli blev i maj 2004 bekendt med DJOBs planer. Der var nogle drøftelser, og der blev afholdt et møde med Joakim Lassen fra Montana. Tivoli gjorde det klart, at den påtænkte brug af TIVOLI forudsatte en licensaftale mellem parterne, hvilket Joakim Lassen udviste forståelse for. Der var to muligheder: enten en licensaftale mellem parterne, eller at Montana ville benytte betegnelsen "Verner Pantons første stol". Kontakten afsluttedes uden en aftale mellem parterne, og Michael Steffensen fra Tivoli kunne konstatere, at Montana i forbindelse med markedsføring af stolen i tiden herefter ikke gjorde brug af mærket TIVOLI.

Den første reelle markedsføring og salg af stolen med brug af kendetegnet TIVOLI fandt sted i sommeren 2007. Montana har ikke dokumenteret det præcise tidspunkt for markedsføringen af TIVOLI Lounge og TIVOLI Bar, hvilket må komme Montana til skade ved vurderingen af passivitetsspørgsmålet. Benyttelsen af TIVOLI i forbindelse med de forskellige farver begyndte i november 2009, og "TIVOLI Kids" i maj 2010. Da Tivoli rejste indsigelse ved Tivolis advokats brev den 12. juli 2010, var der således forløbet ca. 3 år, siden den første markedsføring under kendetegnet Tivoli-stolen havde fundet sted, og mindre end 3 år for de øvrige produkter, fx formentlig 2 år og 10 måneder i forhold til Tivoli Bar og 2 år og 6 måneder i forhold til Tivoli Lounge.

Passivitetsperioden kan beregningsmæssigt ikke begynde at løbe fra noget tidspunkt før sommeren 2007. Men perioden kan efter praksis først antages at begynde fra det tidspunkt, hvor Tivoli blev bekendt med, at Montana markedsførte Verner Pantons første stol under kendetegnet TIVOLI, jf. varemærkelovens § 9 sammenholdt med § 8, og EU-Domstolens dom af 22. september 2011 i sagen C-482/09 (Anheuser-Busch), der opregner flere betingelser. Selvom kun varemærkelovens § 8 er EU-harmoniseret, må det ligge klart, at kriteriet også gælder for § 9. Montanas brug af Tivolis mærke fandt sted uden Tivolis accept, og Tivoli havde først kendskab til brugen, da der blev rejst indsigelse.

Montana kendte og havde accepteret Tivolis holdning. Montana har ikke på noget tidspunkt kunnet indrette sig på, at Tivoli ikke ville gøre indsigelse mod Montanas brug af mærket. Montana tog mærket i brug uden at underrette Tivoli. Omvendt kunne Tivoli efter forhandlingerne med Joakim Lassen regne med, at Montana ikke ville gøre brug af Tivolis mærke.

Herefter, og da Montana utvivlsomt har været i ond tro, hvilket efter praksis kan influere på vurderingen, jf. U2000.2469H, har Tivoli ikke fortabt nogen rettigheder som følge af passivitet.

Vederlag, bøde mv.

Tivoli har krav på et rimeligt vederlag som følge af Montanas krænkelse af Tivolis rettigheder, jf. varemærkelovens § 43 og markedsføringslovens § 20. Den samlede økonomiske kompensation skal som minimum udgøre påstandsbeløbet på 1.837.988 kr. Tivoli har fremlagt omfattende dokumentation i form af licensaftaler fra 2003 - 2009, hvoraf fremgår, at licensniveauet ligger på minimum 5 %. Dette er tillige bekræftet af Lars Liebst og Michael Steffensen. Det er uden betydning, at Tivoli under forhandlingerne med Montana lagde op til en licens på 2 %. Der var alene tale om et aftaleudkast, som udsprang af en konkret forhandlingssituation, hvori bl.a. indgik stole til Koncertsalen. Hertil kommer, at forhandlingerne pågik i 2005, men Montanas krænkelser relaterer sig til 2007 og fremefter, og Montana udvidede brugen kraftigt fra 2008 med TIVOLI Bar og TIVOLI Lounge. Michael Steffensen forklarede, at Montana næppe kunne have fået en så lav licenssats i 2007.

I U 2005.1438H efterlyste Højesteret, at Tivoli fremlagde licensaftaler. Havde Tivoli gjort dette, ville Højesteret have udmålt et vederlag på grundlag heraf. Retten bør derfor udmåle vederlaget på baggrund af de fremlagte licensaftaler med et minimum på 5 %, som i øvrigt svarer til det faste niveau ved parallelimport af medicin i strid med varemærkeindehaverens rettigheder. Der henvises endvidere til U1998.946S.

Udnyttelsen af Tivolis varemærke må anses at have været og fortsat at være meget grov. Udnyttelsen er sket helt bevidst og på fordækt måde. Montana har ikke ønsket at meddele oplysninger om størrelsen af sin fortjeneste, som må antages at ligge langt ud over det påståede beløb. Tivoli lider under en betydelig markedsforstyrrelse; der indgås ikke sponsoraftaler, mens sagen kører. Tabet som følge af markedsforstyrrelsen er langt højere end det påstævnte beløb.

Når den retsstridige brug af varemærket forsætter som i nærværende sag, og når der foreligger fortsæt, ifalder den krænkende part efter retspraksis en bøde, der bør udmåles til ikke under 50.000 kr. Der henvises til varemærkelovens § 42 og markedsføringslovens § 30.

Med hensyn til påstanden om tilintetgørelse af markedsføringsmateriale, påstand 6, henvises til varemærkelovens § 44, stk. 1, og markedsføringslovens § 20, stk. 1. Det er uden betydning for dette spørgsmål, at parterne er normale og sunde erhvervsdrivende.

Om offentliggørelse af en fældende dom henvises til varemærkelovens § 44a, og markedsføringslovens § 20.

Med hensyn til Montanas selvstændige påstande bestrides det, at brugen af Tivoli One eller Tivoli One Stolen krænker nogen Montana tilkommende ret efter ophavsretsloven, varemærkeloven eller markedsføringsloven. Licensaftalen må i øvrigt betegnes som en lille aftale, der kan opsiges med 2 måneders varsel.

Montana har vedrørende den egentlige Tivolistol og miniatureudgaven anført, at der ikke foreligger en krænkelse af Tivolis varemærkerettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 1.

Tivolis første varemærkeregistrering af ordmærket TIVOLI fandt - på grundlag af en ansøgning den 27. september 1957 - sted den 21. januar 1961 i en række klasser, men for klasse 20, som omhandler møbler, var registreringen begrænset til "varer af rav". Det var først i 1976, at Tivoli - på grundlag af en ansøgning fra den 8. december 1967 - fik varemærket registreret i hele klasse 20. Da Tivolistolen blev skabt og tituleret i 1955, havde Tivoli således ingen registrerede rettigheder i klasse 20, og Tivoli brugte heller ikke sit mærke for møbler. Under disse omstændigheder var Verner Panton med sin Tivoli-stol først i tid og opnåede ved ibrugtagningen af mærket en bedre kendetegnsretlig prioritet end Tivoli. Den registrering, som Tivoli opnåede i 1976 for hele klasse 20, møbler, var for vidtgående jf. varemærkelovens § 14, nr. 5. Registreringen var udelukket, idet den var i strid med en den ubestridt ophavsretligt beskyttede stols titel. Titlen er ikke beskrivende for stole eller møbler og må anses for særegen. Der henvises til AN 1997 00800 ("ALL ABOUT EVE"). Selvom registreringen i 1976 ikke nu kan anfægtes, jf. varemærkelovens § 8, må Tivoli-stolens bedre prioritet alligevel respekteres, således at mærkerne kan eksistere side om side. Hele registreringsforløbet indikerer, at Tivoli ikke har anvendt sit varemærke for møbler siden 1955-56. Det tidligste tidspunkt, hvor en sådan brug kan antages at have fundet sted, er fra 1999/2000, hvor Tivoli har fremlagt merchandise-varelister, der viser forskellige eksempler på salg af produkter, der er omfattet af klasse 20, fx skuffer med spejl, knagerækker mv. Mens det nok kan udledes, at disse varer er solgt fra Tivoli-butikker, fremgår det imidlertid ikke, at varerne har båret Tivolis varemærke. Men under alle omstændigheder er der ingen dokumentation for anvendelse af mærket for stole eller møbler i øvrigt før 1999.

Montana anerkender, at mærket TIVOLI var velkendt, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, allerede før Verner Panton skabte stolen i 1955-56. Men det bestrides, at Montana på utilbørlig måde har udnyttet varemærkets særpræg eller renommé. § 4, stk. 2, giver ikke uden videre beskyttelse for alle varearter og enhver brug. Der henvises til U2007.150H (Aalborg Industries) og Sø- og Handelsrettens dom af 21. december 2007 (PRINCE). Der foreligger således ikke nødvendigvis beskyttelse for alle vareklasser, og specielt ikke hvor der er tale om designmøbler. I det foreliggende tilfælde må det have væsentlig betydning, at Tivoli havde et hul i sine registreringer frem til 1976, og hvor Tivoli først har anvendt varemærket for møbler fra tidligst 1999.

Der findes flere eksempler på, at varemærket TIVOLI indgår i titlen på ophavsretligt beskyttede værker, fx Holmegaards Tivoli Copenhagen-glas, Jørn Utzons Tivoli lampe og Dexter Gordons musikstykke "Tivoli". Det må lægges til grund, at denne brug af Tivolis mærke som titel er sket uden samtykke fra Tivoli, der ikke har påvist, at et samtykke har foreligget.

Det må komme Tivoli til skade ved vurderingen af varemærkets beskyttelsesomfang udover kerneområdet, at Tivoli har indgået en række licensaftaler, fx med Toms Fabrikker om chokolade og Pressalit om toiletsæder samt porcelæn, legetøj mv. Tivoli har med andre ord selv været med til at nedslide sit varemærke.

Montana udnytter ikke på nogen måde Tivolis varemærkes særpræg eller renommé utilbørligt. Tivolistolen havde jo netop sit udspring i Tivoli, idet den blev skabt til en af Tivolis restauranter af Verner Panton, som er et stærkere brand end Tivoli inden for møbler. Titlen giver Tivoli en særlig reklameværdi, og brugen af titlen "Tivoli-stolen" i forbindelse med Verner Pantons navn skaber en synergi, hvor Tivoli knyttes til designikonet Verner Panton.

Montana snylter således ikke på Tivolis goodwill og renommé. Montana anvender altid betegnelsen Tivoli i forbindelse med en tekst, der siger, at stolen er skabt af Verner Panton.

Der er ikke fare for skade på Tivoli-mærkets særpræg. Mærket er først og fremmest kendt som betegnelse for forlystelsesparken, og Montanas brug udgør ingen risiko for udvanding eller nedslidning af mærket. Tivoli-stolen har jo netop en sammenhæng med Tivoli. Tilsvarende skader Montanas brug ikke Tivolis renommé, mærket udsættes ved brugen ikke for hverken tilsmudsning eller fornedrelse, hvilket var situationen i U2010.3203H (TIVOLI NIGHT).

Særlig med hensyn til miniatureudgaven af Tivoli-stolen bemærkes, at den ikke kan udgøre en selvstændig varemærkekrænkelse. Stolen er blot en nedskalering i forhold til stolen i normal størrelse i forholdet 1:6. Dimensionsforskelle er ikke varemærkeretligt relevante.

Tivoli må anses at have givet sit samtykke til, at stolen blev tituleret "Tivoli-stolen". Det fremgår af de fremlagte avisartikler fra bl.a. Jyllandsposten i 1956, og visningen i "Mobilia" august 1956, at stolen allerede fra starten blev kaldt "Tivoli-stolen". Tivolis samtykke må anses for givet i kraft af, at stolen i 1956 blev leveret til en Tivoli-restaurant og for eftertiden kaldt Tivoli-stolen. I avisomtalen i 1956 er det beskrevet, hvorfor stolen blev kaldt Tivolistolen. Tivoli må antages at have været bekendt med stolen og den betegnelse, som den havde i offentlig omtale. Tivoli må også have været klar over, at stolene blev produceret i en årrække op til midten af 1960'erne hos Fritz Hansen. Det er usandsynligt, at Tivoli ikke har haft kendskab til forholdene, og desuagtet har Tivoli ikke rejst nogen indsigelse før i 2010.

Tivolis handlemåde må opfattes som et meddelt samtykke, eller i hvert fald som et stiltiende samtykke. Det er som et sekundært synspunkt Montanas opfattelse, at Tivolis administrerende direktør Niels-Jørgen Kaiser i forbindelse med planerne om en relancering af stolen, som han udviklede sammen med Verner Panton, med hvem han knyttede venskab i slutningen af 1970'erne, på Tivolis vegne samtykkede i brugen af titlen. I bogen/brochuren om Verner Panton, som bl.a. var redigeret af Niels-Jørgen Kaiser, var stolen vist og tituleret "Tivoli Chair". Det har ikke nogen afgørende betydning, at der var private relationer mellem NielsJørgen Kaiser og Verner Panton. Tingene kan ikke opdeles på den måde; Niels-Jørgen Kaiser blandede også tingene sammen, da han antog Verner Panton til at udsmykke Cirkusbygningen.

Tivoli har under alle omstændigheder udvist passivitet, jf. varemærkelovens § 9, hvilket fører til sameksistens mellem mærkerne. Tivoli har allerede på et meget tidligt tidspunkt været bekendt med brugen af titlen, men har ikke rejst indsigelser i perioden fra 1955 til 2010. Stolens titel er fremgået af designlitteraturen, og stolen er blevet solgt af Fritz Hansen. Det forekommer påfaldende, at Tivoli ikke reagerede, da stolen blev vist på Vitra Design Museums store Panton-udstilling i Dansk Design Center, der ligger lige over for Tivoli.

Før maj 2007 var Montana forsigtig med hensyn til brug af "Tivoli-stolen", men denne betegnelse er siden da blevet brugt helt konsekvent, første gang i Bo Bedre, som har et oplag på over 78.000 og 439.000 læsere. Uanset konsekvent brug og uanset de drøftelser, der havde været mellem parterne, protesterede Tivoli først den 12. juli 2010. Tivoli er ikke nogen varemærkeretlig amatør og burde have opdaget Montanas brug tidligere. Tivoli gør brug af varemærkeagent og abonnerer på presseklip. Michael Steffensen forklarede, at 2000 ansatte holder øje. Alligevel lader Tivoli 3 år forløbe, før man skrider ind. Det er for lang tid. Når henses til de stedfundne drøftelser mellem Montana og Tivoli, burde Tivoli have været mere opmærksom. Ond tro spiller sædvanligvis ikke nogen rolle ved passivitetsvurderingen efter varemærkelovens § 9. U2000.2469H må anses for et særtilfælde.

Montana gør gældende, at brugen af titlen "Tivoli-stolen" ikke ophørte. Værket bestod fortsat og levede som udstillingsobjekt og blev omtalt i designlitteraturen. Verner Panton modtog royalties til engang i 1970'erne. Titlen på et ophavsretligt beskyttet værk lever med værket. Der kan ikke stilles krav om brug. Brugspligt giver ingen mening. En ophavsret ophører først 70 år efter ophavsmandens død. Montana har ifølge aftale fået overdraget rettighederne til produktion og salg af stolen. I aftalen nævnes også titlen "Tivoli stolen".

I relation til Tivolis påstand 2, anvendelse af TIVOLI i forbindelse med diverse farver, har Montana anført, at man næsten kan tage bekræftende til genmæle. Montana har ikke villet afskære sig fra at angive Tivoli-stolen i farver. Forholdet er blevet rettet med udgangen af september 2010.

I relation til anvendelsen af TIVOLI Bar og TIVOLI Lounge har Montana gjort gældende, at betegnelserne alene har været anvendt i perioden fra maj 2007 til september 2010, hvorefter man frivilligt ophørte med anvendelsen for at undgå diskussioner. Montanas frifindelsespåstand er begrundet i de samme synspunkter i relation til varemærkelovens § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2 og samme passivitetsanbringende som med hensyn til Tivoli-stolen, Tivolis påstand 1.

I relation til anvendelsen af betegnelserne TIVOLI Kids og TIVOLI Kitchen Bar gøres det, uanset at Montana har taget bekræftende til genmæle, gældende, at brugen ikke har været retsstridig, og at dette bør få betydning for det udmålte vederlag. Brugen blev introduceret i maj 2010 og ophørte med udgangen af september 2010.

Det bestrides, at der foreligger en krænkelse af markedsføringslovens regler, idet der ikke er sket en urimelig eller illoyal udnyttelse af den goodwill, som er knyttet til varemærket TIVOLI. Stolene er blevet vist med fotos og er blevet beskrevet med udgangspunkt i historien, hvilket ikke kan være retsstridigt. Før oktober 2010 er stolen altid blevet omtalt i forbindelse med navnet Verner Panton, hvilket har givet Tivoli en kommerciel nytteværdi. Efter oktober 2010 er alene den oprindelige Tivoli-stolen tilbage.

Tilintetgørelse af Montanas markedsføringsmateriale, Tivolis påstand 6, og offentliggørelse af dommen, påstand 7, er unødvendige sanktioner ved siden af en eventuel domfældelse.

Det må tages i betragtning, at begge parter er normale og sunde erhvervsdrivende. Såfremt retten måtte finde en offentliggørelse af dommen nødvendig, bør en sådan begrænses til Montanas hjemmeside, evt. sammen med udsendelse af breve til Montanas forhandlere.

Med hensyn til Tivolis påstand 8, betalingspåstanden, gøres det gældende, at Tivoli ikke har godtgjort at have lidt noget tab. Der er heller ikke bevis for en markedsforstyrrelse. Stolen er et nicheprodukt. At man skulle være gået glip af sponsoraftaler, er ren spekulation. Men vederlag kan der blive tale om. Montana gør gældende, at der maksimalt kan blive tale om at anvende en licenssats fra 2007 på 0,5 % af den relevante omsætning, hvilket er cirka det niveau, som Sø- og Handelsretten synes at have anvendt i UfR2005.1438 H (Jacobsens Bakery).

Det må tages i betragtning, at markedsføring af stolene altid er sket i sammenhæng med Verner Pantons navn, hvilket har givet Tivoli en særlig reklameværdi og en berigelse. Tivolistolen er ikke eksponeret særlig kraftigt siden 2009. Subsidiært kan der anvendes en licenssats på 1,75 %, som er middelsatsen af 1,5 % og 2 %, som var de satser, som parterne drøftede. Tivoli accepterede en licenssats på 2 %, hvilket er dokumenteret ved udkastet til licensaftalen. Hvis retten ikke mener, at 2 % er det rette niveau, må man falde tilbage på 5 %. Vederlaget skal beregnes af nettoomsætningen. Tivoli har ved beregningen lagt 25 % på nettoomsætningen, uagtet at det af deres egne licensaftaler fremgår, at der er tale om nettoomsætning uden moms. Montana afregner overfor Verner Pantons tegnestue en licens af nettoomsætningen.

Tivolis påstand 8a er for vidtgående og overflødig. Retten kan skønsmæssigt tage hensyn til et salg fra januar 2012. Licenssatsen bør under alle omstændighed være under 5 %.

Henset til den særlige baggrund for Montanas anvendelse af titlen må der foreligge sådanne formildende omstændigheder, at en bødestraf er ufornøden jf. straffelovens § 83. Subsidiært bør bødens størrelse være mindre end påstået af Tivoli.

I relation til Montanas selvstændige påstande gøres det gældende, at Tivoli har været uberettiget til at meddele licens til brug af betegnelserne "Tivoli One" og Tivoli One Stolen".

Disse betegnelser er direkte forvekslelige med betegnelsen Tivoli Stolen, og udgør dermed en krænkelse af Montanas rettigheder, jf. varemærkelovens § 4 og markedsføringsloven.

Hvis Montana frifindes for Tivolis påstand 1, skal Montana også have medhold i den selvstændige påstand.

Rettens bemærkninger

På det tidspunkt, hvor Verner Panton - efter det foreliggende i 1955 - designede den i sagen omhandlede stol, der efter det foreliggende var Verner Pantons første stoledesign, var Tivoli-varemærket ubestridt velkendt og omfattet af den beskyttelse, der fremgår af den nugældende varemærkelovs § 4, stk. 2, og Tivoli kunne under de i denne bestemmelse angivne betingelser forbyde andre at gøre brug af Tivoli-varemærket for varer også af anden art end dem, som mærket var velkendt for, f.eks. møbler.

I tiden omkring eller kort efter leveringen af stolen til en restaurant i Tivoli, hvilket efter det oplyste skete i 200 eksemplarer i 1956, blev den omtalt som "Tivoli-stolen" i pressen og som "TIVOLISTOL I" i en annonce i brancheudgivelsen Mobilia, indrykket af firmaet Danish Design, som Verner Panton efter det oplyste var medejer af. Det er ubestridt, at stolen i de følgende år blev sat i produktion hos Fritz Hansen. Produktionen fortsatte indtil ca. 1965, hvor den blev indstillet. Det må efter det foreliggende antages, at salg af stolen i produktionsperioden fandt sted under anvendelse af eller med henvisning til betegnelsen "Tivoli-stolen" eller lignende betegnelser.

Der foreligger ingen oplysninger om, at Tivoli skulle have givet tilsagn til en kommerciel brug af mærket "TIVOLI" i betegnelsen "Tivoli-stolen", eller at der skulle være ført forhandlinger eller blot have været kontakt mellem Verner Panton eller Fritz Hansen og Tivoli om en sådan brug. Uanset at Tivoli må antages at have været bekendt med brugen af mærket i forbindelse med salg af stolen, foreligger der heller ikke oplysninger om, at Tivoli i perioden rejste indsigelse imod brugen. Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at Tivoli stiltiende havde accepteret den stedfundne markedsføringsmæssige brug af betegnelsen i produktionsperioden frem til ophøret omkring 1965.

Der foreligger alene i meget beskedent omfang oplysninger om Verner Pantons brug af betegnelsen Tivoli-stolen (eller lignende betegnelser) i den omhandlede ca. 10-årige produktionsperiode, herunder om brug i ikke kommercielle sammenhænge, fx i forbindelse med udstillinger, faglitteratur mv. Med hensyn til kommerciel brug bemærkes, at retten er uden oplysninger om omfanget af salg af stolen hen over perioden, salgskanaler og marked, stykpriser, omsætningstal mv. Retten har endvidere næsten ingen dokumentation for reklame og markedsføring af stolen, der kunne illustrere brugen af betegnelsen "Tivoli-stolen".

Der er efter de nævnte omstændigheder ikke - som hævdet af Montana - holdepunkt for at antage, at der i henhold til varemærkelovens § 14, nr. 5 eller § 15 skulle have foreligget en registreringshindring i forbindelse med Tivolis registrering af sit velkendte varemærke i 1976 (med prioritet fra 1967) i klasse 20, møbler.

Under hensyn til det anførte vedr. produktionsperioden ca. 1956 - 1965 findes der endvidere ikke at være grundlag for at fastslå, at der i 2004, ca. 40 år efter produktionens ophør, hvor DJOB påbegyndte produktion af stolen i en materialemæssig ændret udgave, bestod eller blev etableret nogen ret for DJOB/Montana til at gøre kommerciel brug af betegnelsen "Tivoli-stolen" (eller lignende og andre betegnelser, hvori indgår mærket "TIVOLI"). Det er rettens sagkyndige vurdering, som den juridiske dommer tilslutter sig, at de kommercielle og markedsmæssige forhold var undergået væsentlige ændringer i denne 40 års periode. Marianne Pantons forklaring, hvorefter Verner Panton i en ikke nærmere oplyst årrække og i et ikke nærmere oplyst omfang frem til 1970'erne fortsat oppebar nogle royalty-indtægter som følge af salg af stolen, kan ikke føre til en anden vurdering, hvilket tilsvarende er tilfældet med hensyn til omtale af stolen i udstillings- og andre faglige, ikke-kommercielle sammenhænge. Det bemærkes endvidere, at Verner Panton, som i perioden arbejdede på en produktudvikling henholdsvis en relancering af stolen, til dels i privat samarbejde med Tivolis daværende administrerende direktør, Niels-Jørgen Kaiser, ikke derved bevarede eller etablerede nogen kommerciel adgang til at benytte mærket "TIVOLI", og der er intet grundlag for at antage, at Niels-Jørgen Kaiser på nogen for Tivoli bindende måde gav tilsagn til kommerciel benyttelse af mærket.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at det under parternes forhandlinger i 2004/2005 var en fælles forståelse, at DJOB ikke uden en aftale med Tivoli ville gøre brug af betegnelsen "Tivoli-stolen". Et aftaleudkast, som på nærmere angivne vilkår gav DJOB adgang til brug af betegnelsen, og som var udarbejdet af Tivoli, blev ikke tiltrådt af DJOB, og der blev herefter ikke indgået nogen aftale mellem parterne. Det er ubestridt, at DJOB i årene herefter markedsførte stolen som "Verner Pantons første stol" uden at gøre brug af betegnelsen "Tivolistolen". I sommeren 2007 - efter Joakim Lassens forklaring på grund af Højesterets dom i "småkagesagen", U2005.1438H - begyndte DJOB at markedsføre stolen som "Tivoli-stolen" og dermed beslægtede betegnelser, uden at Tivoli blev orienteret herom. Stolen er lige siden dette tidspunkt blevet markedsført under disse betegnelser. DJOB påbegyndte endvidere salg og markedsføring af stole under betegnelsen "Tivoli Lounge" og "Tivoli Barstol".

På det tidspunkt i 2007, hvor DJOB begyndte at anvende de nævnte betegnelser med brug af Tivoli-mærket, havde Tivoli registrerede varemærkerettigheder til mærket "TIVOLI", også i vareklasse 20, møbler. Tivolis varemærke var på dette tidspunkt endvidere ubestridt velkendt her i landet for forlystelsesparker, og Tivoli havde derfor mulighed for at forbyde andre at gøre brug af mærket, også for varer af anden art, jf. betingelserne i varemærkelovens § 4, stk. 2. Det er efter det fremkomne ubetænkeligt at betegne varemærket som meget velkendt. Den brug, som DJOB/Montana siden 2007 uden Tivolis accept har gjort af Tivolis varemærke, må efter rettens opfattelse betegnes som en utilbørlig udnyttelse af det velkendte varemærkes særpræg og renommé. Det forhold, at Verner Panton må anses for at være et stærkt brand for møbler, og at stolen som "Tivoli-stolen" blev markedsført og markedsføres i sammenhæng med Verner Pantons navn, findes ikke i sig selv at kunne føre til, at brugen af Tivolis varemærke ikke kan anses for at være en sådan utilbørlig udnyttelse. Det bemærkes endvidere, at oplysningerne om Tivolis licensaftaler med andre samarbejdspartnere og brugen af Tivoli-mærket i forbindelse med markedsføring af andre produkter i øvrigt ikke kan føre til nogen anden vurdering. Montanas henvisninger til ophavsretlige omstændigheder findes heller ikke at kunne ændre den anførte vurdering med hensyn til den kommercielle, kendetegnsretlige brug af mærket, som Tivolis påstande, som de er nedlagt, er rettet imod.

Særlig med hensyn til spørgsmålet om passivitet bemærkes, at den periode, som skal vurderes, er fra sommeren 2007 som det tidligste tidspunkt, hvor DJOB efter det foreliggende begyndte markedsføringsmæssig brug af betegnelsen "Tivoli-stolen" og andre betegnelser for stole, hvor mærket "TIVOLI" indgik, og til det tidspunkt, hvor Tivoli rejste indsigelse imod brugen i brev af 12. juli 2010, dvs. en periode på ca. 3 år. Som anført blev stolen også efter afslutningen på parternes forhandlingsforløb blev markedsført som "Verner Pantons første stol" uden anvendelse af betegnelser, hvori Tivolis varemærke indgik, hvilket Tivoli, som forklaret af Michael Steffensen, i en periode specifikt kontrollerede. Ændringen af betegnelsen i markedsføringen til "Tivoli-stolen" mv. skete uden nogen form for advisering af Tivoli.

Under disse omstændigheder og idet Montana ikke med føje har kunnet indrette sig på, at Tivoli ville afstå fra at gøre sine rettigheder gældende, finder retten ikke, at der på grundlag af den foreliggende 3-års periode er indtrådt passivitet, jf. varemærkelovens § 9.

Under de således anførte omstændigheder, og hvor Montana uden noget retligt grundlag herfor tillige har anvendt betegnelserne TIVOLI KIDS og TIVOLI KITCHEN, tages Tivolis påstande 1, 2, 3, 4 og 5 til følge, idet retten bemærker, at Montana har taget delvist bekræftende til genmæle med hensyn til Tivolis påstand 2 og 3 og bekræftende til genmæle med hensyn til påstand 5.

Efter sagens udfald med hensyn til Tivolis påstande 1 - 5, sagens omstændigheder og parternes forhold finder retten det ufornødent for at forebygge yderligere krænkelser af varemærkeretten at træffe bestemmelse om tilintetgørelse mv. af markedsføringsmateriale i henhold til Tivolis påstand 6. Montana frifindes derfor for denne påstand.

Retten finder derimod, at en offentliggørelse af dommens konklusion er en nødvendig sanktion jf. varemærkelovens § 44a og markedsføringslovens § 20, stk. 1, og at en sådan i overensstemmelse med Montanas subsidiære påstand til Tivolis påstand 7 passende kan ske ved offentliggørelse på Montanas hjemmeside www.montana.dk samtidig med udsendelse af en cirkulærskrivelse, indeholdende dommens konklusion, til Montanas forhandlere.

Det følger af det anførte, at Montana har handlet i strid med varmærkeloven og markedsfø-ringslovens § 18 og dermed ansvarspådragende over for Tivoli. Tivoli har ikke gjort gældende at have lidt noget afsætningstab, og det er ikke godtgjort, at Tivoli har lidt noget tab som følge af markedsforstyrrelse. Det beløb, som tilkommer Tivoli som følge af Montanas retsstridige handlemåde, skal herefter udmåles som et rimeligt vederlag for Montanas uretmæssige brug af betegnelser, hvori indgår Tivolis varemærke, jf. varemærkelovens § 43. Ved fastsættelsen af vederlaget må der på den ene side lægges vægt på, at Tivoli efter de stedfundne forhandlinger i udkastet til en licensaftale med Montana lagde op til et licensniveau på 2 %, beregnet af en omsætning eksklusiv moms, og at Montanas brug af TIVOLI-mærket i vidt omfang har fundet sted i forbindelse med markedsføring af et ubestridt ophavsretligt beskyttet møbelprodukt i forbindelse med angivelse af den internationalt anerkendte ophavsmands navn og stolens historie. På den anden side må der lægges vægt på omfanget af den uretmæssige brug af varemærket, og at Montana ved at gøre brug af varemærket har udnyttet den betydelige goodwill, som er knyttet til Tivoli. Hertil kommer, at Tivoli med de fremlagte licensaftaler har sandsynliggjort, at licensniveauet sædvanligvis er højere end 2 %.

Efter en samlet vurdering fastsættes vederlaget herefter til 750.000 kr. eksklusiv moms, med tillæg af rente som påstået, dvs. af 500.000 kr. fra den 13. december 2010 og af 250.000 kr. fra den 15. april 2011. Retten har ved fastsættelsen af vederlaget taget højde for perioden frem til dommens afsigelse. Herefter og idet der ikke i de fremkomne oplysninger i øvrigt er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme Tivolis påstand 8a, frifindes Montana for denne påstand.

Montanas krænkelser af Tivolis varemærke fortsatte, efter at Tivoli havde rettet henvendelse til Montana ved brev af 12. juli 2010 med krav om ophør af Montanas brug af varemærket. For så vidt angår "Tivoli Barstol", "Tivoli Lounge", "Tivoli Kids", "Tivoli Kitchen Bar" mv. ophørte krænkelserne efter det fremkomne senest den 1. oktober 2010, mens krænkelserne for så vidt angår "Tivoli-stolen" er fortsat også efter sagens anlæg. Under disse omstændigheder findes Montanas varemærkekrænkelser at måtte tilregnes Montana som forsætlige, og Montana har på dette grundlag pådraget sig et bødeansvar efter varemærkelovens § 42. Herefter og idet der ikke er grundlag for - som gjort gældende af Montana - at bringe straffelovens § 83 i anvendelse, fastsættes bøden til 25.000 kr.

Det følger af det ovenfor anførte, at Tivoli ikke, som påstået af Montana, har været uberettiget til at meddele licens til Liggestolen.dk til brug af betegnelserne "Tivoli One" og "Tivoli One Stolen", og Tivoli frifindes derfor de af Montana selvstændigt nedlagte påstande 1 og 2.

Med hensyn til sagens omkostninger betaler Montana efter sagens værdi, forløb og udfald 80.000 kr. til Tivoli til dækning af advokatomkostninger og 18.900 kr. til dækning af udlæg, som Tivoli har afholdt til retsafgift.

Thi kendes for ret:

1. Montana Møbler A/S forbydes at benytte kendetegnene TIVOLI, TIVOLI STOLEN, TIVOLI STOL, TIVOLI CHAIR eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, designet af Verner Panton, som fremgår af bilag 35 og bilag C (markeret med pil), bilag 36 og bilag D (markeret med pil), bilag 72 (markeret med pil) samt bilag 194-195(markeret med pil).

2. Montana Møbler A/S forbydes at benytte kendetegnene TIVOLI BLACK, TIVOLI RED, TIVOLI COFFEE, TIVOLI SKY, TIVOLI ORANGE, TIVOLI POWER PURPLE, TIVOLI GRASS GREEN, TIVOLI OLIVE, TIVOLI PINK, TIVOLI ANTHRACITE, TIVOLI BLUE HEAVEN eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og andre kommercielle aktiviteter i relation til stole.

3. Montana Møbler A/S skal anerkende, at selskabet har været og er uberettiget til at benytte kendetegnet TIVOLI BARSTOL, TIVOLI KITCHEN BAR eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, som fremgår af bilag 50 og bilag Z (markeret med pil).

4. Montana Møbler A/S skal anerkende, at selskabet har været og er uberettiget til at benytte kendetegnet TIVOLI LOUNGE eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, som fremgår af bilag 50 og bilag Z (markeret med pil).

5. Montana Møbler A/S skal anerkende, at selskabet har været og er uberettiget til at benytte kendetegnet TIVOLI KIDS eller dermed forvekslelige betegnelser i forbindelse med markedsføring, salg og anden kommerciel aktivitet i relation til stole, herunder den stol, som fremgår af bilag 55 (markeret med pil).

6. Montana Møbler frifindes for Tivoli A/S' påstand 6.

7. Montana Møbler A/S pålægges for egen regning at offentliggøre en fældende dom i denne sag på Montana Møbler A/S' hjemmeside www.montana.dk samtidig med udsendelse af en cirkulæreskrivelse indeholdende en fældende doms konklusion, til Montana Møbler A/S' forhandlere.

8. Montana Møbler A/S skal inden 14 dage betale Tivoli A/S 750.000 kr. eksklusiv moms med tillæg af procesrente af 500.000 kr. fra den 13. december 2010, af 250.000 kr. fra den 15. april 2011.

8a. Montana Møbler A/S frifindes for Tivolis påstand 8a.

Montana Møbler A/S idømmes bødestraf på 25.000 kr.

Tivoli A/S frifindes for de af Montana Møbler A/S nedlagte påstande.

Inden 14 dage betaler Montana Møbler A/S 98.900 kr. til Tivoli A/S. Sagsomkostningsbeløbet

forrentes efter rentelovens § 8a.

Kai W. Bested                                  Claus Forum Petersen                     Poul Hartvig Nielsen

Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 8. maj 2012


Tvist om erhvervslejemål

Generelt Der kan opstå tvister om mange forskellige forhold ved et erhvervslejemål. De typiske tvister ...»

Moms ved erhvervslejemål

Generelt om momsloven og fast ejendom Det er ikke erhvervslejeloven, men derimod momsloven, som regulerer ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Earn-out

Earn-out Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af