Advokat_Troels_Wenzel_Østergaard-profil3

Markedsføringslovens territoriale anvendelsesområde

Resumé

Sagen omfattet af markedsføringslovens territoriale anvendelsesområde. Afvisning, da sagsøger ikke havde retlig interesse i domstolenes afgørelse efter markedsføringsloven (lex specialis-betragtning), idet sagsøgers påstande allerede var påkendt efter den strengere lægemiddellovgivning af henholdsvis Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale og Lægemiddelstyrelsen.

Dom i sagen V 132/05 

MerckSerono Nordic, repræsentationskontor
for MerckSerono Nordic AB, Sverige
(Advokat Saskia Krüger Larsen)
mod
Ferring Pharmaceuticals A/S
(Advokat Peter Schradieck)


Indledning og påstande

Ferring Pharmaceuticals A/S (i det følgende: Ferring) har i forbindelse med et årsmøde i European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE), som fandt sted i København den 19.22. juni 2005, i en pressemeddelelse af 20. juni 2005, der blev gengivet på
Ferrings hjemmeside, www.ferring.com, og på posters, der kunne ses på konferencen, omtalt resultaterne af den såkaldte MERiTundersøgelse ("Menotrophin vs. Recombinant FSH in vitro Fertilisation Trial ­ A randomised trial comparing highly purified monotrophin and recombinant FSH in IVF"). MERiTundersøgelsen sammenlignede Ferrings produkt, Menopur, der indeholder hormonet hMG (human menopausal gonadotropin), og produktet GonalF, der indeholder hormonet rFSH (rekombinant follikel stimulerende hormon), produceret af MerckSerono Nordic, Repræsentationskontor for MerckSerono Nordic AB, Sverige (i det følgende: MerckSerono). Undersøgelsen blev gennemført af overlæge, dr.med. Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik. 

Efter at MerckSerono den 30. juni 2005 havde klaget, har Lægemiddelstyrelsen den 18.
januar 2006 fastslået, at Ferrings omtale på hjemmesiden indebar en overtrædelse af
lægemiddellovens § 66, stk. 1, nr. 1, der forbyder reklame for receptpligtige lægemidler over
for offentligheden, og af § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om reklame for lægemidler,
hvorefter en reklame ikke må give indtryk af, at ét lægemiddel er bedre end et andet.
Derimod fandt Lægemiddelstyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at omtalen af
Menopur på posters på ESHREårsmødet i København var i strid med lægemiddellovens §
63 om forbud mod usaglige og vildledende reklamer.

Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (i det følgende NMI), der er det juridiske
og etiske kontrolorgan for medicinalindustrien, har endvidere den 4. oktober 2005 i
anledning af en klage fra MerckSerono af 30. juni 2005 fastslået, at Ferrings omtale i reklamer
af MERiTundersøgelsen var i strid med NMIs regler, idet resultaterne af undersøgelsen ikke
havde været publiceret i et værk eller tidskrift med en uafhængig redaktion og efter
forudgående bedømmelse af en uvildig konsulent (referee). NMI pålagde derfor Ferring at
ophøre med denne form for reklame og pålagde Ferring en bøde for overtrædelsen på 10.000
kr.
Under anbringende af, at Ferrings omtale af MERiTundersøgelsen på posters i
forbindelse med mødet i ESHRE og i pressemeddelelsen offentliggjort på hjemmesiden har
været i strid med markedsføringslovens regler om sammenlignende reklame, og at
markedsføringen har været urigtig, vildledende og urimeligt mangelfuld samt egnet til at
virke markedsforstyrrende til skade for MerckSerono og GonalF, har MerckSerono under
denne sag, der er anlagt den 12. september 2005, nedlagt påstand om, at Ferring skal:

anerkende, at Ferring har markedsført Menopur i strid med markedsføringslovens §§
1, 2 og 2a



3

forbydes at markedsføre Menopur med angivelse af, at produktet med henvisning til
resultaterne af MERiT undersøgelsen er mere effektivt end produkter baseret på
rekombinant follikel stimulerende hormon (rFSH), herunder at anvende følgende
eller lignende udsagn
a.
"MERiT provides major weight in the evidence of higher efficacy of
MENOPUR over recombinant FSH"
b.
"Treatment with MENOPUR resulted in the production of a higher
proportion of topquality embryos with an improved capacity to implant
and establish a pregnancy"
c.
"MENOPUR is associated with a significantly higher ongoing pregnancy
rate I IVF cycles compared with that seen for women treated with rFSH
alone"
d.
"MENOPUR is associated with a significantly improved capacity to implant
and establish a pregnancy vs. rFSH following transfer of top quality
embryos"

påbydes at berigtige sine angivelser mv. i strid med markedsføringslovens regler
ved udsendelse af pressemeddelelse herom til modtagerne af Ferrings
pressemeddelelse af 20. juni 2005, herunder ved offentliggørelse af
pressemeddelelsen på Ferrings hjemmeside.
Under anbringende af, at lovligheden af de omhandlede udsagn allerede er endeligt
bedømt af de relevante særmyndigheder efter de særlige regler, som gælder for
markedsføring af lægemidler m.v., idet disse afgørelser ikke er blevet indbragt for
domstolene til prøvelse, og at MerckSerono herefter ikke har retlig interesse i at få afgjort,
om de nævnte udsagn tillige måtte være i strid med de almindelige regler i
markedsføringsloven, har Ferring nedlagt endelig påstand om afvisning, subsidiært
frifindelse, og yderligere anført, at de påtalte udsagn i forbindelse med ESHREårsmødet
ikke er omfattet af markedsføringslovens territoriale anvendelsesområde.
Retten har ved kendelse af 23. april 2007 udskilt disse indsigelser til særskilt
forhandling og afgørelse.

Resultaterne fra MERiTundersøgelsen

I de abstracts, som NyboeAndersen m.fl. udarbejdede til brug for præsentationen af
resultaterne fra MERiTundersøgelsen på ESHREårsmødet, konkluderedes blandt andet:



4
"Ongoing pregnancy rate was 27 % after MENOPUR and 22 % after GonalF, but the
difference was not statistically significant. Stimulation with MENOPUR resulted in fewer
oocytes compared with GonalF, but the proportion that developed into top quality
embryos in the MENOPU group was increased. Additionally, improved ongoing
implantation rate was observed with MENOPUR compared with GONALF when
transferring top quality embryos. The findings are considered clinically relevant and
confirm observations from previous studies."

"Top quality embryos derived from stimulation with MENOPUR were associated with a
significantly improved capacity to implant and establish a pregnancy compared wih
those from stimulation with GONALF. More oocytes were retrieved with GONALF, but
the data suggest that a higher proportion of the oocytes in the MENOPUR group display
early cleavage, development to the 4 or more cell stage at 44h and 7 or more cell stage at
68h, and development into top quality embryos. The mechanism for such an improved
developmental capacity and the increased implantation and pregnancy rates with
MENOPUR needs to be elucidated."

"MENOPUR is associated with a different serum endocrine profile than GONALF.
Continuous exposure to the LH activity in MENOPUR induces higher lvels of
aromatizable androgens leading to higher estradiol concentrations in the second half of
the follicular phase. The higher estradiol levels in MENOPUR were not reflecting higher
follicle recruitment, but a more pronounced aromatizable androgen support. Higher
progesterone values in the GONALF group may be the result of an increased
proliferative granulosa cell activation including paracrine effect on thecal progesterone
production."

Ferrings pressemeddelelse af 20. juni 2005

I forbindelse med ESHREårsmødet offentliggjorde Ferring den 20. juni 2005 en
pressemeddelelse under overskriften "New study adds weight to clinical merit of
MENOPUR in IVF" om MERiTundersøgelsen. Af pressemeddelelsen fremgår blandt andet:

"New data presented today at the ESHRE (European Society of Human Reproduction
and Embryology) congress supports the efficacy of MENOPUR (menotrophin), a highly
purified, naturallyderived infertility treatment belonging to the class of drugs known as
gonadotrophins, in IVF therapy.
MERiT (Menotophin vs. Recombinant FSH in vitro Fertilisation Trial), the largest,
prospective, randomised assessorblind trial in IVF, is a headtohead comparison of
MENOPUR, a treatment containing both FSH (follicle stimulating hormone) and hCG
driven (human chorionic gonadotrophin) LHactivity (luteinizing hormone) and GonalF,
which contains only recombinant FSH (rFSH).
In line with previous studies the direction of findings in MERiT indicates a beneficial
influence of LHactivity on ongoing pregnancy rate in IVF cycles (27% with MENOPUR
and 22 % with GonalF). MERiT provides major weight in the evidence of higher efficacy
of MENOPUR over recombinant FSH. Treatment with MENOPUR resulted in the
production of a higher proportion of top quality embryos with an improved capacity to
implant and establish a pregnancy."



5

Pressemeddelelsen af 20. juni 2005 var at finde på Ferrings hjemmeside, www.ferring.com, i
en periode efter den 20. juni 2005.

Posters anvendt af Ferring under ESHREårsmødet

På Ferrings stand ved ESHREårsmødet kunne man på posters blandt andet læse
følgende:
"MenopurTM is associated with a significantly higher ongoing pregnancy rate in
IVF cycles compared with that seen for women treated with rFSH alone.
...
The percentage of top quality embryos per oocyte retrieved was significantly
higher following stimulation with MenopurTM vs. rFSH.
...
MERiT, the largest randomised, prospective assessorblind, multinational trial
comparing MenopurTM and rFSH in IVF.
...
MERiT: Provinding the clinical evidence for hCGdriven LHactivity in human
reproduction.
...
More live births with MenopurTM compared with rFSH. The proportion of women
with a cycle resulting in live born children after IVF cycles was statistically
significantly higher with MenopurTM compared with rFSH."

Ferrings hjemmeside

På Ferrings hjemmeside, www.ferring.com, fandtes der i en periode efter ESHRE
årsmødet pressemateriale, der blandt andet indeholdt følgende beskrivelse af
MENOPUR:
"A recent multinational head to head study, MERiT, indicates a beneficial influence
of LHactivity on ongoing pregnancy rate in IVF cycles. MERiT provides a major
weight in the evidence of higher efficacy of MENOPUR over recombinant FSH.
...
MERiT provides information on understanding the efficacy of MENOPUR
compared to recombinant FSH. MERiT, the largest randomised trail in IVF to date,
involved over 730 women and demonstrated how 27 % of women treated with
MENOPUR, compared with 22 % treated ith GonalF, achieved a successful
pregnancy. The study further illustrates that, compared to the recombinant,
MENOPUR results in the production of higher proportion of top quality embryos.
Dr Anders Nyboe Andersen, one of the MERiT clinical investigators, of the Rigs
hospitalet Fertility Clinic in Copenhagen, Denmark points out "MERiT showed



6
that out of every 100 women treated with MENOPUR, five more became pregnant,
which would be clinically very important."

Om MERiTundersøgelsen stod der blandt andet følgende:

"What were the results of the MERiT study?
...
The ongoing pregnancy rate was 27 % after MENOPUR and 22 % after GONALF,
which is clinically relevant although not statistically different.
...
A significantly higher ongoing implantation rate in the MENOPUR group (41 %)
compared with GONALF group (27 %) was observed when only top quality
embryos were transferred, for local and central assessment combined.
Early pregnancy loss occurred for 24 % in the MENOPUR group and 32 % in the
GONALF group"

Nævnet for Medicinsk Informationsmateriales afgørelse af 4. oktober 2005

NMI er oprettet i 1973 og har til formål at sikre læger, tandlæger, farmaceuter,
farmakonomer og sygeplejersker mod ufyldestgørende, misvisende eller vildledende
medicinsk informationsmateriale. Reklamer over for offentligheden hører ikke under NMIs
område. NMI har endvidere til opgave at påse, at samspillet mellem medicinalindustrien og
læger samt apotekere sker på en sådan måde, at pressionsmuligheder og
afhængighedsforhold udelukkes. NMI har samarbejdsaftaler mellem alle medlemmer af
Lægeforeningen,
Danmarks
Apotekerforening,
Lægemiddelindustriforeningen,
Industriforeningen for Generiske Lægemidler og Parallelimportørforeningen. Endvidere har
andre virksomheder særskilt over for NMI tilkendegivet at ville overholde det etiske
regelsæt. For de dele af medicinalindustrien, der har underlagt sig NMIs kompetence, er der
anmeldelsespligt for såvel reklameaktiviteter som møder og sponsorater. Ved overtrædelse
af de gældende regler kan NMI pålægge virksomhederne en bøde. NMI er uafhængigt af
medicinalindustrien, der ikke er repræsenteret i Nævnet.

MerckSerono klagede den 30. juni 2005 til NMI over Ferrings markedsføringsmateriale.
Af NMIs afgørelse af 4. oktober 2005 fremgår følgende:

"Klage over markedsføring af Menopur



7
Ferring har ikke svaret på den aktuelle hastesag, men der foreligger et svar på
tilsvarende klagepunkter i en tidligere fremsendt klagesag fra Serona ... På dette
grundlag har NMI behandlet klagen som en hastesag.
Der klages over anvendelse af resultaterne fra det såkaldte MERiTstudie i reklamer for
Ferrings produkt Menopur, selv om resultaterne ikke har været publiceret i et værk eller
tidsskrift med en uafhængig redaktion og efter forudgående bedømmelse af en uvildig
konsulent (referee), som det kræves iht. NMI's vejledning af 9. oktober 1998 vedr.
dokumentationskrav.
Ferring har henholdt sig til, at der ikke i internationale regler stilles samme krav til
dokumentationen.
I Danmark gælder den danske lovgivning og de af NMI fastsatte regler for
dokumentation. På denne baggrund giver NMI klageren medhold i, at anvendelse af
resultaterne fra MERiTundersøgelsen i lægemiddelreklamer ikke er lovlig, så længe
resultaterne ikke har været publiceret iht. de nævnte dokumentationskrav.
NMI pålægger Ferring at ophøre med at anvende reklamerne i deres foreliggende form.
Endvidere pålægges Ferring en bøde på kr. 10.000, i medfør af Nævnets reglement for
reklame og andet informationsmateriale § 6, stk. 3, litra b, og f. "


Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 18. januar 2006

Lægemiddellovens § 63 bestemmer, at reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende
og saglig, og at den ikke må være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber.
Oplysninger i reklamen skal være i overensstemmelse med lægemidlets godkendte
produktresumé. Ifølge lægemiddellovens § 66 er der forbud mod blandt andet reklame over
for offentligheden for lægemidler som er receptpligtige. Ved offentlighed forstås enhver, der
ikke er læge, tandlæge, dyrlæge, farmaceut, sygeplejerske, veterinærsygeplejerske,
farmakonom eller studerende inden for et af disse fag.

Af daværende bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler nr. 793 af 10. september
2001 § 2, stk. 1, nr. 2 (nu bekendtgørelse nr. 272 af 21. marts 2007 med senere ændringer)
fremgik, at reklame over for offentligheden for et lægemiddel ikke må give indtryk af, at
virkningen af lægemidlet er sikker (garanteres), er uden bivirkninger eller er bedre eller lige
så god som virkningen af en anden behandling, herunder et andet lægemiddel.

Overholdelse af reglerne om reklame over for offentligheden påses af
Lægemiddelstyrelsen.
Efter at Merck den 30. juni 2005 havde klaget hertil, traf Lægemiddelstyrelsen den 18.
januar 2006 afgørelse om, at Ferrings pressemateriale indebar en overtrædelse af



8
lægemiddellovens regler om reklame over for offentligheden og bekendtgørelse om reklame
for lægemidlers regler om sammenlignende reklame. Afgørelsen udtaler bl.a. følgende:

"Pressemateriale publiceret på Ferrings hjemmeside
Afgørelse
Pressematerialet ­ pressemeddelelse af 20. juni 2005, baggrundsmateriale og "Merit
backgrounder" ­ må som helhed bedømmes som reklame over for offentligheden, ikke
som en pressemeddelelse.
Pressematerialet er i strid med lægemiddellovens [§] 66, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 27,stk. 1,
nr. 1) og § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om reklame for lægemidler.
Da De har fjernet materialet fra Deres hjemmeside for ½ år siden, finder vi ikke
anledning til at forfølge den konkrete overtrædelse yderligere.

Begrundelse
Pressemeddelelser, der omhandler et lægemiddel, betragtes som udgangspunkt ikke som
reklame. Ved pressemeddelelser forstås saglig information, der udsendes til tidsskrifter,
radio og TV, nyhedsbureauer o.l. med henblik på at vække de pågældende mediers
interesse og bidrage til den fornødne baggrundsviden for udarbejdelse af journalistiske
artikler og indslag.
En "pressemeddelelse", der fx på grund af et usagligt indhold eller en stærkt
påtrængende facon fremtræder som reklame, ikke information, betragtes ikke som en
pressemeddelelse.
En pressemeddelelse kan kortvarigt publiceres på en virksomheds egen hjemmeside som
led i løbende nyhedsformidling, uden at den af den grund betragtes som reklame.
Det er vores vurdering, at det samlede pressemateriale om Menopur, som De
publicerede i juni 2005, ud fra en helhedsvurdering fremtræder som reklame, fordi det
[på] påtrængende vis fremhæver Menopur på bekostning af et konkurrerende
lægemiddel, fordi det er langt mere omfangsrigt end en pressemeddelelse må forventes
at være, og fordi de fremhævede produktfordele ikke kan udledes af produktresumeerne
for de pågældende lægemidler.
Da Menopur er et receptpligtigt lægemiddel, og da publicering på internettet må
sidestilles med reklame over for offentligheden, foreligger der en overtrædelse af
lægemiddellovens § 66, stk. 1, nr. 1 (tidligere § 27, stk. 1, nr. 1). Denne bestemmelse
forbyder reklame for receptpligtige lægemidler over for offentligheden.
Da det publicerede materiale fremhæver Menopur på bekostning af et andet lægemiddel,
foreligger der endvidere en overtrædelse af § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om reklame
for lægemidler. Efter denne bestemmelse må en reklame for et lægemiddel ikke give
indtryk af, at lægemidlet er bedre end et andet lægemiddel.

Klagevejledning
De kan klage over denne afgørelse til Indenrigs og Sundhedsministeriet.

Øvrige bemærkninger
Sagen giver os anledning til at indskærpe over for Dem, at pressemeddelelser, der
omhandler konkrete lægemidler, skal udarbejdes inden for de rammer, der er skitseret i
vores vejledning om reklame for lægemidler.

Markedsføring på ESHREmøde
Afgørelse



9
På baggrund af det materiale, vi har fået forelagt, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag til
at fastslå, at markedsføringen af Menopur på posters på ESHREmødet i København er i
strid med lægemiddellovens § 63 (tidligere § 26, stk. 1 og 2).

Øvrige bemærkninger
Sagen giver os anledning til kraftigt at henstille til Dem, at markedsføringen af Menopur
fremover sker på en sådan måde, at der ikke skabes unødig tvivl om forholdet mellem
Menopur og konkurrerende produkter."

Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 9. februar 2006

Ved brev af 7. februar 2006 klagede MerckSerono til Lægemiddelstyrelsen over Ferrings
pressemeddelelse af 26. januar 2006 med den begrundelse, at denne pressemeddelelse på
væsentlige punkter var identisk med Ferrings pressemeddelelse af 20. juni 2005. Af
Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 7. februar 2006 fremgår følgende:

"Afgørelse
Meddelelsen "Latest developments in infertility treatment" på Deres hjemmeside må
som helhed bedømmes som reklame over for offentligheden, ikke som en
pressemeddelelse.
Meddelelsen er i strid med lægemiddellovens [§] 66, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, nr. 2, i
bekendtgørelse om reklame for lægemidler.
I medfør af lægemiddellovens § 69, stk. 1, påbyder vi Dem øjeblikkeligt at bringe den
ulovlige reklamering til ophør.

Begrundelse
Pressemeddelelser, der omhandler et lægemiddel, betragtes som udgangspunkt ikke som
reklame. Ved pressemeddelelser forstås saglig information, der udsendes til tidsskrifter,
radio og TV, nyhedsbureauer o.l. med henblik på at vække de pågældende mediers
interesse og bidrage til den fornødne baggrundsviden for udarbejdelse af journalistiske
artikler og indslag.
En "pressemeddelelse", der fx på grund af et usagligt indhold eller en stærkt
påtrængende facon fremtræder som reklame, ikke information, betragtes ikke som en
pressemeddelelse.
En pressemeddelelse kan kortvarigt publiceres på en virksomheds egen hjemmeside som
led i løbende nyhedsformidling, uden at den af den grund betragtes som reklame.
Det er vores vurdering, at afsnittene "MERIT" og "MENOPUR" i ovennævnte
meddelelse fremtræder som ren markedsføring af Deres lægemiddel på bekostning af et
konkurrerende produkt. Hertil kommer, at publiceringen af disse afsnit ikke kan anses
som et led i løbende nyhedsformidling.
Da Menopur er et receptpligtigt lægemiddel, og da publicering på internettet må
sidestilles med reklame over for offentligheden, foreligger der en overtrædelse af
lægemiddellovens § 66, stk. 1, nr. 1. Denne bestemmelse forbyder reklame for
receptpligtige lægemidler over for offentligheden.
Da det publicerede materiale fremhæver Menopur på bekostning af et andet lægemiddel,
foreligger der endvidere en overtrædelse af § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om reklame



10
for lægemidler. Efter denne bestemmelse må en reklame for et lægemiddel ikke give
indtryk af, at lægemidlet er bedre end et andet lægemiddel.

Klagevejledning
De kan klage over denne afgørelse til Indenrigs og Sundhedsministeriet."

Forklaringer

Hans Koch har forklaret, at han er uddannet farmaceut og er country manager for Serono i
Danmark. Han har tidligere arbejdet mange år i medicinalbranchen og på advokatkontorer.

Serono har længe været blandt de førende biotekfirmaer inden for behandling af bl.a.
barnløshed, sclerose og psoriasis. Firmaet har hovedsæde i Schweiz. Ud over Serono og
Ferring tilbyder også Organon produkter til behandling af barnløshed i Danmark. Serono er
underlagt dansk ret for så vidt angår den aktivitet, der finder sted i Danmark.

Seronos produkter til behandling af barnløshed koncentrerede sig oprindeligt omkring
oprensning af urin, men i de senere år har Serono arbejdet med genmodificerede produkter,
herunder
GonalF,
som
blev
introduceret
midt
i
1990'erne
til
brug
ved
reagensglasbehandling. Ferrings produkt er billigere end GonalF og produceret ud fra
oprenset urin.

ESHRE er den største og vigtigste internationale kongres indenfor fertilitetsforskning.
Der er videnskabelige sessioner og en kommerciel del med bl.a. udstillingsstande. Han
deltog selv i kongressen. Serono havde en udstillingsstand med plancher, men han husker
ikke, hvad der stod på plancherne. Han ved ikke, om JyllandsPostens journalist var til stede
ved kongressen. Langt størstedelen af de danske læger inden for fertilitetsområdet vil være
til stede ved en sådan kongres. Nogle klinikker holder helt lukket, mens kongressen finder
sted. Både læger og klinikpersonale deltager i kongressen. I Danmark er der ca. 25 klinikker,
der tilbyder fertilitetsbehandling. Typisk er der totre læger på hver klinik. Der er færre end
75 danske læger, der arbejder specifikt med fertilitetsbehandling.
NyboeAndersens forsøg var designet til at påvise, at Menopur skulle være bedre end
GonalF, men der fandtes ikke en signifikant forskel på resultaterne. Serono udtaler sig ikke
mod professorens oplæg på mødet, men mod uddeling af reklamemateriale og plancher.
Serono får også lavet kliniske undersøgelser, men har ikke lavet egentlige sammenlignende
undersøgelser for specifikke produkter.



11
Engelsk er det væsentligste sprog inden for medicinalbranchen, bl.a. er
forskningssproget engelsk, men langt de fleste taler dansk på klinikkerne. Serono sender
følgebreve på dansk til danske læger, men ofte vedlagt engelsksprogede artikler.

Serono er ikke medlem af LiF, men har frivilligt erklæret over for NMI at underlægge
sig NMIs afgørelser, ligesom Serono efterlever Lægemiddelstyrelsens afgørelser. Serono har
ikke påklaget Lægemiddelstyrelsens afgørelser til Indenrigs og Sundhedsministeriet.

Serono har taget forbehold for nedlæggelse af en erstatningspåstand, når det er muligt
at opgøre det økonomiske tab.


Jan Peutzfeldt har forklaret, at han er uddannet tandlæge og har arbejdet i medicinalbranchen
de seneste 20 år. I 2005 var han administrerende direktør i Ferring i Danmark, men arbejder
nu i Ferrings hovedsæde i Schweiz. Ferring Pharmaceuticals A/S' hjemmeside er underlagt
dansk ret.

NMI er et brancheetisk nævn sammensat af medicinalindustrien. Indtil han flyttede til
Schweiz, var han med i NMIs Forretningsudvalg. Forretningsudvalget sørger for det
økonomiske i forhold til NMIs virksomhed. NMI modtager 20003000 sager om året, primært
indbragt af medicinalindustriens parter. Sagerne forberedes af et juridisk sekretariat. Der
afholdes nævnsmøder hver 14. dag. NMI udfylder en rolle på medicinalområdet, som
Lægemiddelstyrelsen derved ikke behøver at anvende ressourcer på. I 2005 havde NMI en
snak med Lægemiddelstyrelsen om de virksomheder, der ikke var med under NMIs område.
På baggrund heraf skrev NMI til disse virksomheder med henblik på en frivillig tiltrædelse,
hvorefter bl.a. Serono accepterede at underlægge sig NMIs kompetence. Ferring er underlagt
NMIs afgørelser via deres medlemskab af LiF. Klager vedrørende reklame overfor
offentligheden kan ikke behandles af NMI, men derimod af Lægemiddelstyrelsen. Dette er
udtryk for en stiltiende arbejdsdeling. NMI behandler sager rettet mod medicinalpersoner,
mens Lægemiddelstyrelsen behandler sager både rettet mod offentligheden og
medicinalpersoner. Der er mulighed for at indbringe NMIs afgørelser for
Lægemiddelstyrelsen, men han ved ikke, om dette er sket i praksis. Der er offentliggjort
afgørelser fra NMI, som påser udenlandske virksomheders information til danske
medicinalpersoner, ligesom NMIs kompetence også omfatter danske lægers aktiviteter i
udlandet.



12
Ferring har taget Lægemiddelstyrelsens afgørelser til efterretning. Ferring har ikke
indbragt afgørelserne for Indenrigs og Sundhedsministeriet eller domstolene.

ESHREkonferencen turnerer Europa rundt og er således ikke en dansk begivenhed.
ESHRE laver også andet end kongresser, blandt andet udgiver de et engelsksproget
tidsskrift. Der findes tillige et dansk selskab for fertilitetslæger, som afholder årsmøder mv.

NyboeAndersens studie var ikke kun en dansk undersøgelse, idet der var ti lande
involveret i undersøgelsen. Ferring udsendte en pressemeddelelse om undersøgelsen, fordi
de fandt, at undersøgelsen havde interesse for en større kreds. Det var den første
sammenlignende undersøgelse med flere produkter og med mange forsøgsdeltagere. Det er
ikke enkeltstående, at virksomheder præsenterer deres resultater og udsender
pressemeddelelser i forbindelse med konferencer. I Danmark må der først orienteres om
resultaterne fra en undersøgelse, når resultaterne er skrevet ned i en artikel, der er indsendt
til et tidskrift og accepteret af tidsskriftet, hvilket typisk tager seks måneder. "Abstracts"
vedrørende undersøgelser til brug for konferencer skal godkendes af en komité inden
konferencen.

Parternes påstande under delforhandlingen og ændringerne heri

Ved begyndelsen af delforhandlingen den 10. oktober 2007 nedlagde MerckSerono påstand
om, at sagen fortsættes til afgørelse i realiteten.

Ferring
nedlagde
påstand
om,
at
sagen
afvises.
I
forbindelse
med
påstandsnedlæggelsen ved indledningen af retsmødet henviste retsformanden til, at en af
Ferrings indsigelser var, at forholdene ikke var omfattet af den danske markedsføringslovs
territoriale anvendelsesområde, og således angik sagens realitet, og til, at det undertiden
også kan give anledning til tvivl, om retsfølgen af manglende retlig interesse bør være
afvisning eller frifindelse, og han spurgte på den baggrund i medfør af retsplejelovens § 339,
stk. 1, Ferrings advokat, om Ferrings afvisningspåstand tilsigtede at afskære retten fra i givet
fald at afsige frifindelsesdom. Hertil svarede Ferrings advokat, at dette ikke var hensigten,
og at påstanden om afvisning skulle forstås som indeholdende en subsidiær påstand om
frifindelse.



13
MerckSeronos advokat fremkom ikke med bemærkninger til denne præcisering af
påstanden i forbindelse med påstandsnedlæggelsen, men tog spørgsmålet op under
proceduren, hvor hun protesterede imod, at Ferring nedlagde subsidiær påstand om
frifindelse under henvisning til, at der efter hendes opfattelse var tale om en ny påstand, som
ikke fremgik af Ferrings påstandsdokument.
Heroverfor gjorde Ferrings advokat gældende, at Ferring under hele sagens
forberedelse tillige havde gjort en påstand om frifindelse gældende. Retten optog ved
afslutningen af retsmødet sagen til dom eller kendelse.
Efter at retten, der var sat med 4 sagkyndige medlemmer, i forlængelse af
delforhandlingen havde voteret om de spørgsmål, der forelå til afgørelse, men inden der var
afsagt dom i sagen, fremkom MerckSeronos advokat med yderligere indsigelser imod, at
retten tog stilling til sagen på grundlag af Ferrings endelige påstand under retsmødet, som
MerckSeronos advokat ikke mente at have haft fornøden tid til at forberede sig på.
Retsformanden besluttede derfor for en sikkerheds skyld i medfør af retsplejelovens § 346 at
genoptage sagen, jf. følgende tilførsel til retsbogen af 7. december 2007:

"...
Under sin procedure fremkom sagsøgerens advokat med nogle bemærkninger om
sagsøgtes påstandsændring. Sagsøgtes advokat henviste i sin procedure til, at hans
hovedpåstand i sagen siden svarskriftet har været frifindelse, og at påstandsændringen
derfor ikke indebærer nova, ligesom sagsøgerens advokat ikke havde rejst nogen
indsigelse, da retsformanden havde stillet spørgsmålet om påstandens udformning ved
indledning af retsmødet.
I den efterfølgende brevveksling er sagsøgerens advokat fremkommet med
yderligere bemærkninger om spørgsmålet, som sagsøgte også har haft lejlighed til at
kommentere.
Retsformanden besluttede på denne baggrund, at spørgsmålet om udformningen
af sagsøgtes påstand, herunder om denne allerede var ændret, inden sagsøgerens
advokat protesterede herimod, og i benægtende fald, om sagsøgte skulle meddeles
tilladelse til denne ændring, optages til dom eller kendelse sammen med de øvrige
spørgsmål i sagen.
Idet sagsøgeren har begrundet sin indsigelse mod påstandsændringen med, at
parterne ikke har haft tilstrækkelig lejlighed til at ytre sig om spørgsmålet om, hvorvidt
retsfølgen af manglende retlig interesse mv. i givet fald var afvisning eller frifindelse, og
idet retsfølgen i forhold til de anbringender, der var udskilt til særskilt behandling og
afgørelse under deldomsforhandlingen, efter rettens opfattelse kan give anledning til
betydelig tvivl, besluttede retsformanden at anmode parterne om at fremkomme med
processkrifter om dette spørgsmål på grundlag af retsplejelovens § 366. Det vil efter
retsformandens opfattelse være naturligt, at parternes indlæg samtidig forholder sig til
spørgsmålet om udformningen af sagsøgtes påstand,
...



14
[Retsformanden tilkendegav i den forbindelse, at såfremt] parterne i disse processkrifter
tilkendegiver, at de ønsker at fremkomme med mundtlige bemærkninger om disse
spørgsmål, vil retten være indstillet på at genoptage den mundtlige delforhandling med
henblik herpå.
Retten vil på baggrund heraf foretage en ny, samlet votering om de spørgsmål, der
nu foreligger til afgørelse.
..."



Efter at der var udvekslet processkrifter herom, blev der endvidere afholdt supplerende
mundtlig forhandling den 4. februar 2009, hvor parternes advokater havde lejlighed til at
komme med bemærkninger til spørgsmålet om udformningen af Ferrings påstand under
sagen. Ved afslutningen af denne forhandling, hvor retten ligeledes var sat med 4
sagkyndige medlemmer, optog retten sagen til dom eller kendelse og tilkendegav, at den
ville foretage ny, samlet votering om de spørgsmål, der nu forelå til afgørelse.

Rettens sammensætning

I forbindelse med voteringen i forlængelse af den mundtlige forhandling under
genoptagelsen af sagen blev retten opmærksom på, at ét af de 4 sagkyndige medlemmer,
som retten var sat med, ikke havde medvirket ved den første mundtlige delforhandling.
En nærmere undersøgelse viste, at ét af de oprindelige 4 sagkyndige medlemmer
havde meldt forfald, hvorefter rettens sekretariat ved en fejl blot havde indkaldt en anden
sagkyndig i stedet for at udsætte sagen til en anden dag, hvor alle de oprindelige
medlemmer af retten kunne deltage.
Parternes advokater var forud for den mundtlige forhandling under sagens
genoptagelse blevet underrettet om, hvilken retsformand og hvilke sagkyndige medlemmer
der ville beklæde retten og var ikke fremkommet med bemærkninger hertil.
Retsformanden har i forlængelse heraf anmodet parternes advokater om deres
bemærkninger til, at sagen færdigbehandles under medvirken af de to efter embedsalder
ældste sagkyndige, som har medvirket både ved den oprindelige mundtlige delforhandling
og ved den mundtlige delforhandling under genoptagelsen af sagen. Retsformanden har i
den forbindelse oplyst over for parternes advokater, at samtlige medlemmer af retten, som



15
har medvirket ved sagens behandling, ved begge voteringer har været enige om, hvordan
sagen skulle afgøres.

På denne baggrund har begge parters advokater meddelt samtykke til, at sagen
færdigbehandles under medvirken af de to efter embedsalder ældste sagkyndige, som har
medvirket ved begge mundtlige forhandlinger af sagen.

Parternes synspunkter

MerckSeronos advokat har gjort gældende, at markedsføringslovens regler finder anvendelse
ved siden af reglerne i lægemiddellovgivningen, og at markedsføringslovens regler skal
overholdes uafhængigt af, om der måtte være en samtidig overtrædelse af
lægemiddellovgivningens regler.

Det er ikke et krav, at muligheden for administrativ rekurs skal være udtømt. En civil
retssag kan fortsætte, uanset at administrativ prøvelse sættes i gang, såfremt sagsøger fortsat
har en retlig interesse i sagen. Hverken Lægemiddelstyrelsen eller NMI har taget stilling til,
om Ferring ved sin markedsføring af Menopur har overtrådt reglerne for vildledende
reklame og sammenlignende reklame, herunder om Ferring har handlet i strid med god
markedsføringsskik. MerckSerono har således en retlig interesse, som muliggør prøvelse ved
domstolene. Statutterne for NMI udelukker heller ikke domstolsprøvelse. Det er ikke
tilstrækkeligt, at NMIs formand er landsdommer, eller at der kan indhentes sagkyndig
bistand. NMIs afgørelser er ikke bindende for parterne, og der kan tillige ske prøvelse ved
domstolene. Der er intet anført i lægemiddellovgivningen, der udelukker domstolsprøvelse,
hvor Lægemiddelstyrelsen tillige er kompetent. Klagepunkterne til NMI er ikke de samme,
som de påstande, der er nedlagt under retssagen. Lægemiddelstyrelsens afgørelser
beskæftiger sig desuden kun med forholdet til lægemiddellovgivningen. I retssagen
påberåber MerckSerono sig derimod markedsføringslovens regler som grundlag for sine
krav. Hverken Lægemiddelstyrelsen eller NMI har taget stilling til de markedsføringsretlige
spørgsmål, som denne sag rejser, ligesom der ikke er taget stilling til hensynet til fair
konkurrence mellem aktørerne i medicinalindustrien. Der er derfor heller ikke materielt en
hindring mod retssagen. MerckSerono har således en retlig interesse i sagen.



16

Lægemiddelstyrelsen er ikke bundet af parternes påstande. MerckSerono har taget
forbehold for at rejse erstatningskrav. Konsekvensen af at afskære MerckSerono fra at få
prøvet sagen ved domstolene vil blandt andet være, at en konkurrent på
lægemiddelområdet efter en sagsbehandling ved NMI eller Lægemiddelstyrelsen, som ikke
kan behandle erstatningsspørgsmål, i givet fald vil være afskåret fra at rejse krav om
erstatning ved domstolene i medfør af markedsføringsloven, hvilket ikke kan antages at
være gældende ret.

Lex specialis princippet er en vejledende fortolkningsregel, hvis primære
anvendelsesområde er tilfælde, hvor to forskellige regelsæt strider mod hinanden. Der er
ikke modstrid mellem regelsættene i henholdsvis lægemiddellovgivningen og
markedsføringsloven, og der er et videre anvendelsesområde for markedsføringslovens
regler. Det er almindeligt tiltrådt i retspraksis, at markedsføringsloven kan anvendes ved
siden af andre regelsæt. Også af NMIs statutter følger, at lægemiddellovgivningen og
markedsføringsloven finder anvendelse ved siden af hinanden.
Alle Ferrings markedsføringstiltag under og efter ESHREårsmødet har været egnet til
at have og har faktisk haft virkning på det danske marked og er derfor omfattet af
markedsføringslovens territoriale anvendelsesområde. Dette ses bl.a. ved, at Ferrings
pressemeddelelse var grundlag for en artikel i JyllandsPosten, mens konferencen fandt sted.
Ferrings markedsføring og artiklen i JyllandsPosten medførte en efterspørgsel på Ferrings
lægemiddel på fertilitetsklinikker landet over.

Det er uden betydning for markedsføringslovens territoriale anvendelsesområde, at
materialet var engelsksproget, idet engelsk anvendes som fagsprog inden for
medicinalindustrien.
Af Ferrings hjemmeside fremgik endvidere på offentliggørelsestidspunktet bl.a., at
hjemmesiden var underlagt dansk ret og rettet mod brugere med bopæl i Danmark.
Størstedelen af de danske læger, som er potentielle aftagere af parternes lægemidler,
var til stede på årsmødet, og der er derfor ikke tvivl om, at markedsføringen på årsmødet
kan have haft betydning for efterspørgslen i Danmark.
Der er herefter ikke hjemmel til at afvise sagen, hverken med henvisning til
lægemiddellovgivningen, markedsføringsloven, NMIs statutter eller med henvisning til
retsplejelovens bestemmelser om mulighed for afvisning af sager.



17
Særlig om udformningen af Ferrings påstand har MerckSerono gjort gældende, at
rettens genoptagelse af behandlingen af sagen, jf. retsplejelovens § 346, medfører en udvidet
adgang til at inddrage nyt processtof, og at en påstand om afvisning ikke indeholder en
subsidiær påstand om frifindelse.
MerckSerono har under den mundtlige forhandling under sagens genoptagelse
erklæret sig enig med Ferring i, at retsfølgen af manglende retlig interesse er afvisning.

Ferrings advokat har gjort gældende, at sagen skal afvises, idet MerckSerono ikke har den
fornødne retlige interesse i sagen. Subsidiært påstår Ferring frifindelse.
MerckSerono er ikke berettiget til at søge rettens vurdering af de udsagn, der er
angivet i påstandene, idet MerckSerono selv har valgt NMI og Lægemiddelstyrelsen som
forum for vurderingen af disse påstande. Selv om en indbringelse for NMI og
Lægemiddelstyrelsen som udgangspunkt ikke i sig selv på det formelle plan afskærer en
part fra at indbringe et spørgsmål for retten, savner MerckSerono netop i denne sag en
beskyttelsesværdig retlig interesse i at få disse påstande vurderet på ny. Dette følger allerede
af lex specialis princippet, idet MerckSerono for NMI og Lægemiddelstyrelsen har fået
vurderet disse spørgsmål af specialiserede fagfolk, der har den relevante baggrund for at
tage stilling til sådanne spørgsmål. NMI er grundlagt på synspunktet om, at
reklameforanstaltninger overfor medicinalpersoner udtømmende skal bedømmes af NMI på
baggrund af NMIs egne regler. MerckSeronos påstande savner aktualitet, idet der ikke
foreligger forhold til pådømmelse, der ikke udtømmende er bedømt af Lægemiddelstyrelsen
og NMI.

De konkrete forhold, som MerckSerono gør gældende, er detaljeret reguleret i
lovgivningen, herunder den specifikke regulering af sammenlignende reklame for
lægemidler i lægemiddellovgivningen.

NMI har på baggrund af MerckSeronos udførlige klager afgjort, at der ikke skete
nogen utilbørlig og/eller ulovlig påvirkning af de danske medicinalpersoner på ESHRE
årsmødet. Sø og Handelsretten er ikke appelinstans i forhold til NMI, og hvis MerckSerono
havde indbragt NMIs afgørelse for domstolene til prøvelse, ville det i givet fald ikke have
været for Sø og Handelsretten. Det forhold, at MerckSerono og Ferring har valgt at
underlægge sig NMIs kompetence, og at MerckSerono har valgt NMI til at bedømme



18
forholdene, må således medføre, at MerckSerono har afskrevet sig muligheden for at få
samme forhold prøvet materielt ved Sø og Handelsretten, også selvom der ikke foreligger
en eksplicit aftale om eksklusiv kompetence for NMI.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der påser overholdelsen af de lægemiddelretlige regler
om reklame og anden information om lægemidler overfor offentligheden. Der er mulighed
for administrativ rekurs og retlig prøvelse af forvaltningsafgørelsen. MerckSerono kan ikke
gennem en civil sag omgå dette lovbestemte system for rekurs og domstolsprøvelse.
MerckSeronos påstande, argumentation og bevisførelse svarer i det hele til, hvad der
allerede er forelagt NMI og Lægemiddelstyrelsen. MerckSerono ønsker derved at få Sø og
Handelsretten til at tage stilling til de samme forhold efter lægemiddelloven, som
Lægemiddelstyrelsen allerede har forholdt sig til i sine afgørelser. MerckSerono har hverken
påklaget afgørelserne administrativt eller anmodet domstolene om at tage stilling til
afgørelserne, og afgørelserne har derfor retskraft mellem parterne.
Lægemiddelstyrelsen har konkluderet, at markedsføringen af Menopur på ESHRE
årsmødet ikke var i strid med lægemiddellovens § 63, der vedrører sagligheden og
korrektheden mv. af en lægemiddelreklame. Når Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse
om, hvorvidt Ferrings markedsføringsmæssige tiltag var urigtige, vildledende og/eller
mangelfulde i forhold til lægemiddellovgivningen, har Lægemiddelstyrelsen samtidig så
meget desto mere udtømmende gjort op med forholdet til de bestemmelser i
markedsføringsloven, der omhandler urigtige, vildledende og/eller mangelfulde
oplysninger.

Der er intet som helst grundlag for MerckSeronos påstand om, at Ferrings
pressemeddelelse, der alene blev udsendt til journalisterne på ESHREårsmødet, skulle have
medført en øget efterspørgsel efter sagsøgtes lægemidler på fertilitetsklinikker landet over.
Sagsøger har da heller ikke rejst noget erstatningskrav.

Dr. jur. Mogens Koktvedgaard, der var formand for NMI i mere end 30 år frem til 2003,
har i en artikel i "Juristen" fra 1982 konkluderet, at lægemiddellovens regler som det helt
overvejende udgangspunkt efter lex specialis synspunktet fortrænger reglerne i
markedsføringsloven, bortset fra i enkelte, særlige tilfældegrupper, som imidlertid ikke
omfatter nærværende sag.



19

I forhold til den territoriale udstrækning gøres det gældende, at sagen udelukkende
omhandler forhold, der har fundet sted på ESHREårsmødet den 19.22. juni 2005 i
København. Ferrings markedsføring på konferencen har været rettet mod de
tilstedeværende, professionelle læger, der for størstedelens vedkommende var udlændinge.
De af MerckSerono påtalte overtrædelser af markedsføringsloven vedrører udsagn på
engelsk. Artiklen i JyllandsPosten hidrører ikke fra Ferring, og MerckSeronos
udokumenterede postulat om, at artiklen skulle have medført en øget efterspørgsel efter
Ferrings lægemiddel på fertilitetsklinikker i Danmark, kan ikke tillægges vægt.
Markedsføringen var ikke rettet mod det danske marked og har ikke haft virkning i
Danmark.
Særlig vedrørende spørgsmålet om udformningen af sin påstand har Ferring under
retsmødet den 4. februar 2009 gjort gældende, at diskussionen under genoptagelsen angår de
samme anbringender, som har været gjort gældende under hele sagen. Påstanden om
principalt afvisning, subsidiært frifindelse, har været nedlagt af Ferring under hele sagens
forløb. Da påstanden blev præciseret under delforhandlingen den 10. oktober 2007 på rettens
foranledning, var der således ikke tale om, at Ferring nedlagde en ny påstand. Såfremt retten
måtte finde, at dette ikke er tilfældet, og at Ferring dermed under delforhandlingen den 10.
oktober 2007 har nedlagt en ny påstand, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at
afskære denne påstand, og da slet ikke nu, hvor sagen er genoptaget efter retsplejelovens §
346. I hvert fald ved den genoptagne forhandling er der åbnet enhver mulighed for, at
MerckSerono kan gøre rede for sine synspunkter omkring de emner, der af retten er udskilt
til delforhandling, herunder Ferrings frifindelsespåstand, og MerckSerono har i hvert fald nu
haft mere end rigelig tid til at forberede sig herpå. Allerede fra Ferrings processkrift af 15.
februar 2007 ­ før rettens kendelse om udskillelse af spørgsmål under en delforhandling ­
har MerckSerono været klar over, at den udskilte forhandling ville basere sig på en principal
påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Ferring har aldrig frafaldet sin subsidiære
påstand om frifindelse.

Sø og Handelsrettens afgørelse



20
Retsformanden havde oprindelig tilkaldt 4 sagkyndige medlemmer til delforhandlingen
under anvendelse af den fakultative regel i retsplejelovens § 16, stk. 5, men kun 3 af disse var
til stede ved den delforhandling, som fandt sted under sagens genoptagelse. Idet
retsplejelovens § 16, stk. 3, alene kræver, at retten under hovedforhandlingen i borgerlige
sager tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, og idet begge parters advokater skriftligt har
meddelt samtykke hertil, færdigbehandles sagen under medvirken af de to efter
embedsalder ældste sagkyndige, som har medvirket både ved den oprindelige mundtlige
delforhandling og ved den mundtlige delforhandling under sagens genoptagelse.
Sø og Handelsretten tillader fremsættelse af Ferrings subsidiære påstand om
frifindelse, der dels er resultatet af rettens spørgsmål stillet i medfør af retsplejelovens § 339,
stk. 1, dels er nødvendig for, at retten kan afsige den korrekte dom, hvis retten kommer frem
til, at de påtalte overtrædelser ikke er omfattet af markedsføringslovens territoriale
anvendelsesområde.
Omtalen af MERiTundersøgelsen skete bl.a. på posters i forbindelse med ESHRE
årsmødet i Danmark i dagene 19.22. juni 2005 og således i den danske stat.
Pressemeddelelsen med omtalen heraf var rettet imod deltagerne i dette årsmøde, der bl.a.
var de danske læger, som var potentielle aftagere af parternes lægemidler, og Ferring havde
derfor forsæt til, at pressemeddelelsen fik virkning i Danmark. Herefter, og idet det er uden
betydning, at materialet var på engelsk, når dette er fagsproget inden for det pågældende
fagområde, kan der ikke gives Ferring medhold i, at forholdene ikke kan påtales i Danmark.
Det bemærkes herved, at såvel NMI som Lægemiddelstyrelsen har anset sig kompetente til
at træffe afgørelse i sagen.

Begge parter har efter det oplyste underlagt sig NMIs kompetence. Ingen af parterne
har udnyttet adgangen til administrativ rekurs over Lægemiddelstyrelsens afgørelser eller
indbragt dem for domstolene. Ferring har endvidere efterkommet både NMIs og
Lægemiddelstyrelsens afgørelser.
Retten lægger derfor NMI og Lægemiddelstyrelsens afgørelser uprøvede til grund,
hvorefter Ferrings markedsføring af Menopur under og efter ESHREårsmødet i juni 2005
var i strid med lægemiddellovgivningens bestemmelser om reklame for lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen havde i medfør af lægemiddellovgivningen hjemmel til at bestemme,
at afgørelsen skulle offentliggøres, men har ikke udnyttet denne mulighed.



21

De påstande, som MerckSerono har nedlagt over for Sø og Handelsretten, svarer til de
klagepunkter, som MerckSerono allerede har fået medhold i ved NMI og
Lægemiddelstyrelsen med henvisning til lægemiddellovgivningen, og som Ferring har
efterkommet. Der er således under denne sag ikke nedlagt påstand om andet og mere, end
hvad der allerede er truffet afgørelse om.
NMIs og Lægemiddelstyrelsens afgørelser er endvidere truffet i medfør af
lægemiddellovgivningen, som er strengere og langt mere specifik end de almindelige regler i
markedsføringsloven.
På denne baggrund finder retten, at MerckSerono ikke har retlig interesse i at få de
samme forhold bedømt én gang til, nu i forhold til de almindelige regler i
markedsføringsloven, og sagen afvises derfor.

Retten finder, at MerckSerono ikke har haft rimelig grund til at fremsætte indsigelse
imod, at Ferring præciserede sine påstande i overensstemmelse med rettens opfordring,
således at retten i givet fald havde mulighed for at træffe den korrekte afgørelse om
retsfølgen af parternes anbringender. Sagen er herved blevet tynget og forlænget med
yderligere processkrifter og yderligere mundtlig forhandling om formelle indsigelser, som
retten af forsigtighedsgrunde ikke har afskåret MerckSerono fra at få påkendt, men som i
realiteten ikke har tilført sagen noget egentligt nyt, således at grundlaget for at træffe
afgørelse i realiteten nu er det samme, som det var efter delforhandlingen den 10. oktober
2007. Retten fastsætter under hensyn hertil og til sagens beskaffenhed og resultat i øvrigt, at
MerckSerono skal betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Ferring.

T H I K E N D E S F O R R E T

Sagen afvises.
MerckSerono Nordic, repræsentationskontor for MerckSerono Nordic AB, Sverige skal
inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Ferring Pharmaceuticals A/S.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.



22
Uffe Thustrup



Michael B. Elmer
Aksel Gybel
(retsformand)


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af