advokat_KA_TW_3_ude_470_250

VN Legetøj A/S frifindes for overtrædelse af markedsføringsloven

Resumé

Markedsføringsloven ikke overtrådt ved markedsføring af vandgeværer

Dom i sagen V-88-00 


Best Buy Group og Best Buy Toys A/S
(Advokat Johan Løje)
mod
VN Legetøj A/S
(Advokat Vagn Søndergaard)


Sagens spørgsmål er, om sagsøgte, VN Legetøj A/S (heref-
ter VN Legetøj), har overtrådt markedsføringslovens §§ 1
og 5 ved at have importeret og markedsført to modeller
vandgeværer, Mega Blaster DB 560 og DB 760, som sagsø-
gerne, Best Buy Group og Best Buy Toys A/S (herefter Best
Buy), gør gældende er en slavisk eller meget nærgående
efterligning af de af Best Buy markedsførte vandgeværmo-
deller, Super Soaker CPS 1000, CPS 1500, CPS 2500 og CPS
3000.

Fotoudskrifter af hver af alle 6 vandgeværmodeller er
vedhæftet som bilag til dommen (fotobilag 1 ­ 6).

Alle 6 geværtyper fungerer på den måde, at brugeren ved
hjælp af en ladeanordning kan oparbejde et lufttryk i ge-


- 2 -

været, hvorved vand fra geværets vandbeholder kan afsky-
des med stor kraft i en stråle gennem geværets spids.


Påstande

Best Buys endelige påstande:

1. Det forbydes VN Legetøj at markedsføre, herunder im-
portere og eksportere, samt sælge produkter i form
af den fremlagte vandpistol benævnt Mega Blaster DB
760.

2. Det forbydes VN Legetøj at markedsføre, herunder im-
portere og eksportere, samt sælge produkter i form
af den viste vandpistol benævnt MEGA BLASTER DB 560.

3. VN Legetøj betaler til Best Buy kr. 250.000 med sæd-
vanlig procesrente fra sagens anlæg den 3. august
2000.

VN Legetøj har nedlagt påstand om frifindelse.


Sagsfremstilling

Best Buy driver virksomhed som importør og distributør af
legetøj og fungerede i perioden 1993 og indtil august
2003 som distributør for det amerikanske selskab Larami
Inc. (i 1997 opkøbt af Hasbro Inc.) af bl.a. vandgeværer
af mærket Super Soaker. Det var Best Buy, der introduce-
rede Super Soaker vandgeværerne i Danmark.

Best Buy har fremlagt avis- og tidsskriftartikler fra
1991 - 1993 fra USA (bl.a. The Philadelphia Inquirer, The
Times Herald og Currents) med omtale af "Super Soakers"
vandgeværer. Det fremgår, at det var en ingeniør, Lonnie
Johnson, der opfandt geværtypen, hvor vandet afskydes ved
udløsning af komprimeret luft. Det fortælles endvidere
bl.a., at Super Soaker meget hurtigt blev en enorm salgs-


- 3 -

succes, på det tidspunkt den største i Larami's 32-årige
historie.

Ifølge en salgsliste fra USA, maj 1992, var Super Soaker
model 50 det mest solgt legetøjsprodukt såvel målt efter
antal af solgte enheder som efter omsætning. Larami/Super
Soaker indtog ifølge salgslisten førstepladsen med hensyn
til mest solgte varemærker foran bl.a. Mattel/Barbie (nr.
5) og Lego/Lego Basic (nr. 8).

Best Buy har registreret varemærket Super Soaker i Dan-
mark og har patentbeskyttelse på vandgeværernes pumpeme-
kanisme i flere lande.

Best Buy har fremlagt og under forevisning i retten be-
skrevet de fire forskellige Super Soaker modeller, CPS
1000, CPS 1500, CPS 2500 og CPS 3000. Disse modeller blev
produceret i 1998 og markedsført i flere lande i 1999, i
Danmark i 2000. Det er oplyst, at der løbende introduce-
res nye Super Soaker modeller.

Blandt de fire geværmodellers fællestræk er et gråt
"grundstel" og det indbyggede, mekanisk aktiverede pumpe-
system. Geværernes farver er overvejende grå, stærk
orange, stærk grøn, mørk lilla, blå og rød. De har alle
et klistermærke på vandbeholderen med bogstaverne CPS ef-
terfulgt af henholdsvis 1000, 1500, 2500 eller 3000 som
modelangivelse (på CPS 3000 er vandbeholder og krop støbt
i ét). Tallene er ikke udtryk for vandbeholderens rum-
fang. Alle geværer har sorte bæreremme med "SUPER SOAKER"
påtrykt i gult. Bæreremmene er fastgjort til geværerne
ved orange karabinhager. Geværerne har på det grå stel
(på CPS 3000 den blå cylinder) et pink klistermærke med
"SUPER SOAKER" i gul skrift. På alle modeller er skrevet
"SUPER SOAKER" med sort på den grå krop. Geværerne mar-
kedsføres i kasser/æsker med gullig bund og sider, dog er
endesiderne stærkt grønne (kassen til CPS 3000 er ikke
forevist under sagen).

CPS 1000 har lilla vandbeholder. Det grå håndtag har en
rillet, lilla holder. Yderst på vandgeværet findes et


- 4 -

lilla ladeaggregat, der ligeledes er rillet. I midten af
vandgeværets stel er påsat en lilla kugle og en lilla
slange, der begge er til pynt. Aftrækker, låg til vandbe-
holder, det inderste af ladeaggregatet og vandgeværets
spids er stærkt orange.(fotobilag 1)

CPS 1500 har en vandbeholder samt to kugler midt på gevæ-
rets krop i stærk grøn. Aftrækker, det inderste af la-
deaggregatet, karabinhager, vandbeholderens låg og gevæ-
rets spids er stærkt orange. Bagsiden af håndtaget, re-
sten af ladeaggregatet, begge med mønstret overflade, og
nogle pynteslanger er i lilla. (fotobilag 2)

CPS 2500 er længere end de 3 øvrige vandgeværer og har
smallere krop. Vandbeholder samt låg og en rillet pynte-
slange er rød. Ladeaggregatet, der er rillet, og halvde-
len af håndtag (den rillede forside) er lilla, spids og
aftrækker orange. Der er 3 skydehuller i spidsen. I det
grå stel er indsat et stykke gennemsigtigt plast, således
at det er muligt at aflæse indholdet af vand ("empty",
"1/4", "1/2", "3/4" og "full"). (fotobilag 3)

CPS 3000 har en smal blå cylinder indsat i det grå stel.
Ladeaggregat, der er rillet, aftrækker og den delvist
rillede spids er orange. Spidsen har 4 skydehuller med
forskellige diametre. Der er påsat en lilla pynteslange,
der går skråt nedad mod højre på cylinderen. Vandbeholde-
ren er indbygget i den grå krop, og der er indsat en
orange målepind. Via et gennemsigtigt plaststykke på be-
holderen kan man aflæse indholdet af vand ("empty",
"1/4", "1/2", "3/4" og "full"). (fotobilag 4)

Best Buy har fremlagt Laramis produktprogram (40 sider,
heraf 13 sider med Super Soaker modeller). Best Buy har
oplyst, at hovedparten af de i programmet viste vandge-
værmodeller ikke har været solgt i Danmark.

Best Buy har oplyst, at Larami gennem årene har bestræbt
sig på at håndhæve sine rettigheder til Super Soaker også
overfor producenter i Østen og har fremlagt en række bi-
lag fra forskellige lande til illustration heraf, herun-


- 5 -

der firmaet G.A. Imports tilbagekaldelse i maj 2000 hos
sine forhandlere af vandgevær "nr. 12440 (der) er udtryk
for en krænkelse af rettighederne på Super Soaker, der
leveres af Best Buy...".

VN Legetøj, der ejes af brødrene Ole og Kjeld Nielsen,
importerer legetøj til det danske marked. VN Legetøjs
100% ejede datterselskab i Norge, VN Leker AS, købte i
foråret 1999 et parti Super Soaker vandgeværer model CPS
1000 og CPS 1500 af Best Buy til salg på det norske mar-
ked. Ole og Kjeld Nielsen deltog i købsforhandlingerne.
Ordrerne blev afgivet af VN Leker AS den 13. oktober
1999, og Best Buys ordrebekræftelser og fakturaer blev
udstedt til VN Leker AS. Varerne skulle leveres fra Hong
Kong. På den ene af VN Leker AS' ordresedler havde Kjeld
Nielsen med håndskrift påført følgende:

"VN annoncerer i forårskatalog i Norge.
VN bliver afsender på TV spots i Norge.
XP-90 uge 17 ­ 19 150 TRP
CPS 1000/1500 uge 17 ­ 19 150 TRP"

Der er fremlagt yderligere bilag om markedsføringspla-
nerne for de omhandlede Super Soaker modeller i Norge.

I foråret 2000 indkøbte VN Legetøj af8 Benji Enterprise
Ltd., Hong Kong, 1440 stk. Mega Blaster DB 560 og 1140
stk. DB 760.

Af en erklæring af 13. august 2000 fra Benji Enterprise
Ltd.,"To whom it may be concerned", fremgår det bl.a.:

"RE: ITEMS (TOYS) FOR YEAR 2001

Benji Enterprise Limited is a Hong Kong-based
manufacturing and exporting company with strong
sourcing channels in China. With this opportunity, we
are appreciated to introduce our newly developing
products for your reference.

To keep our commitment of developing new and innova-
tive items, we have successfully developed a new
range of bubble toys, i.e. Jungle Animal series ...
Besides we have broaden our existing ranges ­ i.e.
Educational Games, ... Water Guns ...


- 6 -

Nowadays, we are developing a new series of Air-
Pumped WATER GUNS for the coming summer season. The
new series is named HYDROMAX ...
..."

VN Legetøj har fremlagt en udateret erklæring med føl-
gende indhold:

"Dear all customers.
RE: DB SERIES Water Guns.
Da Cheong is the original and designer manufacturer
of a range of children toy water guns, DB water guns,
in The Peoples' Republic of China and is the owner of
the copyright subsisted therein".

VN Legetøj har endvidere fremlagt en række tegninger
vedr. mål og dimensioner mv. på Mega Blaster vandgeværer,
de fleste med en rubrik for neden til højre til brug for
notering af måltal, designersignaturer, dateringer mv.
med overskriften "Da Chang gong yi wanji chang".

Efter at være blevet opmærksom på de to Mega Blaster mo-
deller DB 560 og DB 760 i et legetøjskatalog hos Buddy
Legetøj rettede Best Buy i en skrivelse af 15. juni 2000
henvendelse til VN Legetøj bl.a. med anmodning om, at VN
Legetøj standsede salget af vandgeværerne. I skrivelse af
27. juni 2000 afviste VN Legetøj, at der forelå en kræn-
kelse af Best Buys rettigheder.

De to Mega Blaster vandgeværer har gråt stel og et kli-
stermærke med bogstaverne DB og henholdsvis tallene 560
og 760. Klistermærket DB 560 sidder på vandbeholderen,
mens klistermærket DB 760 sidder bagest på det grå stel.
Geværerne har desuden et orange klistermærke med en jord-
klode og "Y2K". De blev markedsført fastgjort til et
stykke pap i henholdsvis grøn/gule og orange/gule nuan-
cer. Via en åbning i pappet kunne produktet hænge på et
stativ.

DB 560 har en vandbeholder i stærk grøn. Aftrækkeren og
spidsen er i stærk orange. Bagsiden af håndtaget er ril-
let og i lilla ligesom det rillede ladeaggregat. I vand-
geværets stel er en u-formet åbning, som gennembrydes af
et stykke lilla plastik, som er udformet som sammensatte


- 7 -

ringe eller "deller". En del af det grå stel er udformet
som en pynteslange. (fotobilag 5)

DB 760 har en vandbeholder i stærk grøn. Aftrækkeren og
spidsen, der er delvist rillet, er i stærk orange. Bagsi-
den af håndtaget og ladeaggregatet er rillet og i lilla.
Geværet har en lilla cylinder indbygget i forreste halv-
del af det grå stel, og der er påsat en grå pynteslange,
som går skråt opad mod højre på den lilla cylinder. (fo-
tobilag 6)

VN Legetøjs revisor, statsautoriseret revisor Jens V.
Jørgensen, har den 8. september 2000 afgivet en erklæring
om, at bl.a. følgende oplysninger fra VN Legetøj er kor-
rekte og svarende til kontrollerede og gennemgåede salgs-
lister, fakturaer og edb-oplysninger:

" Opgørelse over import og salg:
Nr. 25343 (DB560) stort vandgevær.
Købt 1.440 stk., solgt 1.440 stk. heraf 50 stk. til
Norge.
Nr. 25345 (DB760) mega vandgevær.
Købt 1.140 stk.,solgt 1.140 stk. heraf 37 stk. til
Norge.

Omsætning i alt for begge artikler kr. 152.969,20
Kostpris kr. 93.207,57
Bruttoavance kr. 59.761,63
================

Herfra kan trækkes salgs- distributions- og markeds-
føringsomkostninger m.v. på i alt ca. 20% af omsæt-
ningen jf. vore gennemsnitlige avancer.
...
Vores nettofortjeneste er således i alt på ca. 21.168
kr."

Bilkas salgsavis fra uge 21 2000 havde på samme side et
billede af en Super Soaker CPS 1500 og en Mega Blaster DB
760. Super Soaker modellen havde som billedtekst bl.a.
"Super Charger 500 ... 129,-", mens det ud for Mega
Blaster modellen bl.a. var anført "CPS 1500 ... 199,-".

Best Buy har oplyst, at en eventuel sag mod Bilka afven-
ter denne sag.


- 8 -

Dorthe Tolstrup, produktionschef i Bilka Indkøb A/S, af-
gav den 9. februar 2001 en erklæring til Best Buy Pro-
ducts A/S att.: David Popik med følgende indhold:



"Hermed bekræftes, at vi har solgt vandgeværer, mær-
ket Supersoaker 50, Supersoaker XP 70 og 90, Super-
soaker Supercharger 500 og 600, og Supersoaker CPS
1500, 2500, 3000 i Bilka og A-Z butikker i Danmark i
2000 (se vedhæftet bilag)

Reklamer for disse vandgeværer har til stadighed ind-
gået i de salgsaviser, som husstandsomdeles landsdæk-
kende af Bilka Lavprisvarehus A/S i gennemsnitligt
1.600.000 eksemplarer.

I min egenskab af produktchef i Bilka Indkøb A/S, er
det min vurdering, at den udformning og farvesammen-
sætning, som de vedhæftede vandgeværer har, er meget
kendt og indarbejdet i Danmark blandt børn og unge,
og forbindes med produkter af mærket Supersoaker,
hidrørende fra Best Buy Products A/S og Hasbro Inc.

Det er endvidere min opfattelse, at Supersoaker vand-
geværerne ved deres fremkomst på det danske marked i
starten af 1990-erne udgjorde en ny og revolutione-
rende udvikling af vandgeværmarkedet, som ellers har
bestået af produkter, som har været meget lig de ægte
våben, som produceres verden over."

Der er fremlagt sider fra en række legetøjskataloger vi-
sende vandgeværer såvel af de i sagen omhandlede modeller
som af andre Super Soaker modeller og andre fabrika-
ter/mærker, bl.a. fra:

- BR-katalog 2000 (7 forskellige Super Soaker modeller
og flere andre mærker og modeller, til dels også med
højtryksteknik og cylinderformet vandbeholder).
- Toys'R'US-katalog 2000 (en række forskellige mærker
vandgeværer og ­pistoler, herunder Super Soaker).
- Amerikansk "Action Man" katalog visende en "Action
Man" vandgeværmodel fra Hasbro.
- G.A. Imports produktkatalog (6 modeller ­ ikke Super
Soaker ­ samt en vandpistol)
- Norsk katalog (Carlsen) (3 Super Soaker modeller og
3 andre modeller).
- Bilka juni 2000 (2 Super Soakere og en anden model,
"Super Charger").


- 9 -

- Norsk katalog 2001 (Ringo)(forskellige modeller,
bl.a. Mega Blaster).
- Norsk katalog forår 2001 (Carlsen) (forskellige mo-
deller, bl.a. Mega Blaster DB 760).
- Norsk katalog forår 2001 (Ringo) (Mega Blaster DB
460, DB 560 og DB 760 samt flere andre modeller).
- Norsk katalog forår 2001 (Carlsen)(forskellige
modeller).
- Kvickly 28. maj 2001 (1 stk. Super Soaker ­ uoplyst
model).
- K.E. Mathiesen sommer 2001 (5 modeller, betegnet
"Super Blaster").

Andre fremlagte norske katalogsider fra sommeren 2001 vi-
ser forskellige modeller vandgeværer.

Forklaringer

Til den oprindeligt berammede domsforhandling den 29. maj
2002, der samme dag blev udsat på grund af forfald hos VN
Legetøjs advokat, havde Best Buy indkaldt et amerikansk
vidne, Harry Joseph Flynn, der med rettens tilladelse af-
gav forklaring. Forklaringen er i overensstemmelse med
parternes enighed herom dokumenteret under domsforhand-
lingen.

Vidnets forklaring er i retsbogen protokolleret således:

"Som vidne fremstod Harry Joseph Flynn, der for-
klarede, at han i de seneste syv år har været ansat i
Larami Inc., hvor han er beskæftiget som vicepræsi-
dent med ansvar for internationalt salg. Virksomheden
har bl.a. udviklet Super Soaker-serien, og sagsøger
er eneforhandler af disse produkter i Danmark, Norge
og Sverige. Larami Inc. har givet sagsøger fuldmagt
til at varetage selskabets interesser i denne sag.
Det første Super Soaker-produkt, model nr. 50
(ekstrakten s. 183) blev skabt i 1989 og kom på mar-
kedet to år senere. Produktet var designet af en an-
sat i NASA. Hovedideen var at udvikle et produkt,
hvor man ved hjælp af luft kunne bringe vandet under
tryk og dermed opnå en større effekt end ved alminde-
lige vandpistoler. Det væsentlige ved Super Soaker-
produktet var således det udvendige vandreservoir og


- 10 -

det særlige pumpesystem. Man var tillige meget op
mærksom på farvevalget, idet det var vigtigt, at pro-
duktet lignede et legetøj og ikke et rigtigt våben.
Der var på dette tidspunkt ikke andre lignende pro-
dukter på markedet. Der fandtes alene små vandpisto-
ler, som lignede rigtige våben. I 1991 havde Super
Soaker-produktet en omsætning på 100 mio. USD. I de
følgende år lå omsætningen på gennemsnitligt 75-100
mio. USD. Omsætningen svarede til et salg på 75 mio.
enheder. Der er i Larami Inc. beskæftiget tre fuld-
tidsansatte med design, idet al udvikling finder sted
i New Jersey. Produktionen finder derimod sted i Hong
Kong. Af de udviklede ideer kasseres 99 %. De til-
stræber at markedsføre en ny serie af Super Soaker-
produkter hver andet år. De har haft stor succes med
produkterne CPS-1000, CPS-1500 og CPS-2500, og på
trods af en markedspris på 160 kr. var det alligevel
muligt for CPS-1000 at slå igennem. Karakteristisk
for disse modeller er bl.a. bærehåndtaget og de sær-
ligt udviklede dyser, samt for de store modellers
vedkommende den særlige skulderrem. Pumpesystemet
virker på den måde, at håndtaget blot skal trækkes
tilbage en gang for at opnå effekt. På den oprinde-
lige model 50 skulle håndtaget trækkes gentagne gange
tilbage for at opnå et tryk. Kunderne kan fortsat
godt lide at trække gentagne gange i håndtaget, selv
om dette således ikke har nogen effekt på de store
modeller. Modellerne er endvidere forsynet med udven-
dige kanaler, der dog ikke har nogen teknisk funkti-
on, men alene er af udseendemæssig betydning. Sagsø-
gers produkter fremstår i det hele taget som en blan-
ding mellem teknik og design. Det tager ca. 1 år fra
udvikling af en ide, til det færdige produkt kommer
på markedet i USA, og i Danmark markedsføres
produktet først yderligere et år senere. De samlede
udviklings- omkostninger for et produkt andrager ca.
50.000 USD. Vidnet kender ikke Da Cheong, men dennes
tegninger (jf. bilag D - ekstrakten s. 285 ff.) er
efter vid- nets opfattelse egentlige designtegninger
og tegninger over støbeforme. Han opfatter
tegningerne som di- rekte efterligninger af Super
Soaker-produktet, og dette gælder især for Mega
Blaster DB 760's vedkom- mende. Larami Inc. er især i
Europa ofte udsat for plagiat-produkter på markedet.
Der anvendes derfor årligt 2,5 mio. USD på at
modvirke denne plagiering. Larami Inc. har forsøgt at
stoppe plagieringen såvel i de enkelte lande som i
Kina, hvor produktionen af plagiatprodukterne finder
sted. Han har konstateret mindst 25 kopiprodukter på
de årlige udstillinger i Kina. Der er optaget 60
patenter i hele verden. Da han under et ophold i Hong
Kong for ca. to år siden bemærkede en række
forvekslelige produkter, lykkedes det at få stoppet
produktionen i 1-2 uger, hvorefter virksomheden


- 11 -

genoptog produktionen under et andet navn. Larami
Inc. bruger typisk 10 % af omsætningen på markeds-
føring årligt i TV. Hertil kommer, at for- handlerne
også bruger midler på markedsføring. Salget i Europa
har i de senere år på grund af Mega Blaster været
dalende, og dette gælder også for Danmarks ved-
kommende. Sagsøgtes produkter er ikke kommet ind på
det amerikanske marked. I modsat fald ville man have
reageret med et forbud."

Keld Nielsen har forklaret, at han, der er direktør hos
VN Legetøj, sammen med sin bror Ole Nielsen ejer aktierne
i VN Legetøj, der importerer legetøj og sælger en gros
til detailhandlen. VN Legetøj er nok den 2. eller 3.
største aktør på markedet.

Det norske datterselskab, VN Leker AS, er 100 % ejet af
VN Legetøj med eget lager og egen indkøbs- og distributi-
onsafdeling. Vidnet, der er bestyrelsesformand, har intet
med den daglige drift og ledelse af VN Leker AS at gøre.
Af praktiske årsager bistår VN Legetøj undertiden med VN
Lekers indkøb, ligesom den norske direktør kan varetage
ekspeditioner for VN Legetøj. Når der som i det forelig-
gende tilfælde var tale om en dansk importør, var det op-
lagt, at vidnet deltog i møderne, men den faktiske be-
slutningstager var VN Leker AS. VN Legetøj har aldrig
købt vandgeværer hos Best Buy.

Det er korrekt, at VN Legetøj blev bekendt med Best Buys
markedsføringsplaner for det norske marked for år 2000.
Disse oplysninger havde intet med det danske marked at
gøre. Han modtog kopi af det TV spot, der skulle vises i
Norge.

Mega Blaster DB 560 og DB 760 blev indkøbt i Hong Kong
hos firmaet Benji. VN Legetøj indkøbte det antal, der
fremgår af VN Legetøjs egen opgørelse af 5. september
2000. Geværerne blev hurtigt solgt, og VN Legetøj har på
grund af sagen ikke siden indkøbt disse modeller og har
heller ikke formidlet salg af modellerne. VN Legetøjs
nettofortjeneste ved salget har andraget ca. 21.000 kr.
VN Legetøj har gennem 32 år forhandlet vandgeværer og har
pt. 7 ­ 8 modeller og ca. 20, hvis de små modeller regnes


- 12 -

med. De nævnte 7 - 8 modeller har alle grundlæggende
samme pumpeprincip. Geværer med dette princip sælges af
flere forskellige producenter.

Vidnet blev opmærksom på produkterne på en stor messe i
2000. VN Legetøj har ikke haft indflydelse på produkter-
nes design. Vidnet gjorde sig en del overvejelser inden
købsaftalen. Han checkede i varemærkeregistret og gennem-
gik nøje Larami's katalog. Sådanne undersøgelser foreta-
ger VN Legetøj ofte. Det var og er hans overbevisning, at
der ikke kan være konflikt i forhold til Super Soaker mo-
dellerne. Bl.a. er der forskel i fremgangsmåde med hensyn
til vandpåfyldning, udformning af "kroppen", hvor Super
Soaker er kugleformet og Mega Blaster cylinderformet, ud-
formningen af spids, sigtekorn, beslag, skæfte, pynte-
striber og bærerem. Dertil meget forskellige indpaknin-
ger, varebetegnelser og modelbeskrivelser.

Han modtog de fremlagte tegninger fra leverandøren af
Mega Blaster, Benji. Tegningerne illustrerer, at der har
været et selvstændigt udviklingsarbejde. Det er noget
sludder, at tegningerne skulle være til brug for støbe-
forme. VN Legetøj udarbejder undertiden selv designoplæg.
VN Legetøj har i dag en anden leverandør, fordi denne har
bedre produkter end Benji.

Statsaut. revisor Jens V. Jørgensen har forklaret, at han
har været revisor for VN Legetøj siden 1991-1992. Han er
fortsat selskabets revisor. Han kan vedstå indholdet af
sin erklæring af 8. september 2000. Han har og havde også
på erklæringstidspunktet adgang til alt materiale.

Han kan af sit arbejdsnotat se, at han anmodede VN Lege-
tøj om at få forelagt salgstallene vedrørende de pågæl-
dende varenumre. Han fik oplyst, at vandgeværerne var
hjemtaget omkring 2000, men for en sikkerheds skyld gen-
nemgik han også materialet tilbage til 1997. Han kontrol-
lerede købsfakturaer, betalingsbilag, fragtregninger og
toldafregning. Han har også foretaget afstemning med de
edb-udskrevne salgsstatistikker.


- 13 -

Han deltager selv i lageroptælling i virksomheden og fo-
retager kontrol af værdiansættelsen af lageret. I forbin-
delse med regnskabsaflæggelsen ved udgangen af året og
lageroptællingen var han opmærksom på, om der var for-
hold, som kunne ændre på rigtigheden af erklæringen. Det
var der ikke.

Der er i 2002 kommet en standard for afgivelse af erklæ-
ringer. Han har kunnet konstatere, at han ved afgivelse
af erklæringen allerede havde forholdt sig i overensstem-
melse med denne.

Dorthe Tolstrup har forklaret, at hun har været produkt-
chef inden for legetøjsområdet for Dansk Supermarked si-
den 1994. Hun er salgsansvarlig for butikkernes omsæt-
ning. Hun er ansat til at vide, hvad kunderne vil have.

Super Soaker geværerne blev indkøbt allerede i 1994 og
forhandles fortsat i begrænset omfang. Geværerne var
unikke på det tidspunkt; de skilte sig meget ud både med
hensyn til funktion og ydeevne, og det var dem, børnene
efterspurgte.

Hun stod også for indkøbet af modellen Mega Blaster 760.
Der var efterspørgsel på vandgeværer, der ikke var så
dyre som Super Soaker. Mega Blaster 760 ligner ikke Super
Soaker modellerne. Så havde hun ikke købt den.

Vandgeværerne var en stor artikel, og både Super Soaker
og Mega Blaster var i Bilkas tilbudsavis, som udsendes
til 1,6 mio. hver uge. Den ombytning af billede og tekst
mellem en Super Soaker og en Mega Blaster, der skete i
kataloget i uge 21 år 2000, gav en vældig ballade med
kunderne, som ville have Super Soakeren til den lave
pris.

Vidnet kan vedstå den erklæring, hun den 9. februar 2001
afgav til Best Buy om Super Soaker vandgeværet. Hun havde
modtaget et udkast fra en advokat, og hun ændrede selv
kun enkelte ting heri, bl.a. i sidste afsnit og vedrø-
rende modelnavne. Hun fik ingen modydelse for at under-


- 14 -

skrive. David Popik havde rettet henvendelse til hende,
inden hun underskrev erklæringen, og oplyst, at den ame-
rikanske producent af Super Soaker skulle bruge erklærin-
gen til en større sag. Hun pointerede, at hun ikke ville
afgive erklæringen, hvis den skulle bruges i en retssag
mod VN Legetøj, men gerne, hvis den skulle bruges til be-
kæmpelse på internationalt plan af kopivarer. David Popik
bekræftede, at erklæringen ikke skulle indgå i en retssag
mod VN Legetøj.

Bilka havde selv importeret de Mega Blaster geværer, som
de solgte i 2000. De blev ikke købt hos VN Legetøj. Best
Buy kontaktede hende i forbindelse med salget af Mega
Blaster med krav om, at Bilka ophørte med salget. Hun kan
ikke huske, om Best Buy fremsatte et erstatningskrav, men
sagen faldt vist, fordi Bilka havde solgt alle geværerne.

Claus Bjerre har forklaret, at han tidligere har været
ansat som indkøber i Dansk Supermarked, hvor han fik de
første erfaringer med Super Soaker geværerne. Det blev
med introduktionen af disse for første gang muligt at
sælge dyre vandgeværer. Han blev senere ansat som direk-
tør hos Best Buy, hvor han fratrådte den 31. december
2002. Best Buys markedsføring af Super Soaker blev en
overvældende succes. I årene 1994-1998 steg omsætningen
og var i en periode på ca. 10 mio. kr. om året i de tre
skandinaviske lande. Omsætningen var i nogen grad afhæn-
gig af vejret. Langt op i 1990'erne var Best Buy uden væ-
sentlig konkurrence. Mærket "Storm" kom på markedet, men
det havde en lidt andet funktion og var ikke af samme
kvalitet som Super Soaker. Herefter kom yderligere produ-
center til. Nogle af disses vandgeværer lignede Super
Soaker meget. Best Buys omsætning faldt til 5-6 mio. kr.
og i 2001 til ca. 3 mio. kr. Særligt i 1999 og 2000 var
der en kraftig stigning i antallet af kopiprodukter, der
blev markedsført ganske åbent, og som typisk var langt
billigere end Super Soaker.

Kopiprodukterne snyltede på markedsføringen af Super Soa-
ker, der bl.a. fandt sted gennem tv-spots, forbrugerkon-
kurrencer og i de største supermarkeders tilbudsaviser.


- 15 -

Nogle år brugte Best Buy 5 ­ 600.000 kr. på markedsfø-
ring, hvortil kom udgifter til tilbudsaviser.

De produkter, der blev solgt på det danske marked, var
lanceret et halvt til et helt år før i USA. Produkterne
blev også præsenteret på messer i New York og Hong Kong.

Dækningsbidraget, der var lavest ved salg til de største
kunder, lå gennemsnitligt på 30-40%. De vejledende priser
var højere end de tilbudspriser, som ses i BR's legetøjs-
katalog fra sommeren 2000. F.eks. var den vejledende pris
på Super Soaker 3000 499,- kr.

En vandgeværmodel kunne typisk sælges i 2 år, før den ud-
gik af sortimentet, men gennem særlige tiltag og eventu-
elt specielle priser, kunne salget nogle gange udstrækkes
til flere år.

Det var samtidig med, at Best Buy blev opmærksom på VN
Legetøjs salg af Mega Blaster, at Bilka solgte samme pro-
dukt. Efter en henvendelse fra Best Buy ophørte Bilka med
salget. Best Buy har ikke opgivet at rejse sag mod Bilka.
Afgørelse herom træffes efter afgørelsen af denne sag.
Det er betegnende, at Mega Blaster og Super Soaker er så
lig hinanden, at Bilka tog fejl af produkterne i et kata-
log.

Også FDB har solgt kopiprodukter, men efter en henven-
delse både til Fakta og til FDB's hovedkontor, produkt-
chef Peter Kaiholm Skov, ophørte man hermed. Efter Peter
Kaiholm Skovs ansættelse i FDB var ophørt, rettede den
nye indkøber, Lene Larsen, henvendelse til Best Buy med
henblik på at sikre sig, at FDB ikke igen indkøbte kopi-
varer. Best Buy har også i år solgt Super Soaker til FDB
(nu COOP).

Ud over Dorte Tolstrup spurgte Best Buy vist også Peter
Kaiholm, om han ville underskrive en erklæring vedrørende
Super Soaker modellerne, men det afviste han. Vidnet
havde ikke selv noget med disse erklæringer at gøre.


- 16 -

Alle forhandlinger i forbindelse med Best Buys salg af
Super Soaker modeller til VN Leker AS i Norge skete med
Kjeld og Ole Nielsen i Danmark, og det var dem, der traf
beslutningerne. Møderne fandt sted hos VN Legetøj. Vidnet
har også ­ telefonisk ­ haft drøftelser med Magne, der er
den norske salgschef. Der blev givet følsomme oplysninger
til VN Legetøj ligesom til andre kunder, herunder mar-
kedsføringsplaner. Det var en del af salgspakken.

Peter Kaiholm Skov har forklaret, han i dag er direktør i
et firma inden for isenkrambranchen. I 2000 var han pro-
duktchef hos FDB indenfor legetøj. Han stod bl.a. for
indkøb af vandgeværer til alle FDB's forretninger.

Vidnet blev på et tidspunkt kontaktet af Claus Bjerre,
som mente, at Best Buys rettigheder til Super Soaker blev
krænket ved FDB's salg af et andet gevær, muligvis en
Mega Blaster model. Claus Bjerre præsenterede vidnet for
et brev på Best Buys brevpapir, som vidnet blev bedt om
at underskrive. Brevet havde samme indhold som Dorte Tol-
strups erklæring, muligvis med en lidt anden formulering.
Han afviste at underskrive og sagde, at spørgsmålet even-
tuelt måtte afgøres i retten.

Vidnet forstod, at der skulle være et problem med farve-
sammensætningen. Han fik at vide, at Hasbro havde været
først på markedet, og undertonen var, at så var alle an-
dre vandgeværer kopier.

Det, der konkret skulle udgøre efterligningen, var vist
dekorationsklistermærket, som var påsat af kineserne, og
som ikke fandtes på geværerne, da FDB købte dem. Vidnet
gav Claus Bjerre en undskyldning, da FDB har en politik
om ikke at plagiere. Der blev afgivet en erklæring om, at
FDB ikke ville indkøbe flere tilsvarende produkter.

Procedure

Best Buy har anført, at det er ubestridt, at Super Soaker
modellerne var unikke på markedsføringstidspunktet i 1998
og at produktet har tilstrækkeligt særpræg til at nyde


- 17 -

beskyttelse efter markedsføringsloven. Dette støttes af
Dorthe Tolstrups erklæring af 9. februar 2001, der blev
afgivet uden modydelse på et tidspunkt, hvor Bilka var
vidende om nærværende sag. Erklæringen er også illustre-
rende for den omfattende markedsføringsindsats for Super
Soaker produkterne. Salget var omfattende, og produktet
har opnået markedsmæssig identitet. Markedspositionen er
ikke af rent forbigående karakter. Der er ikke kun tale
om sæsonvarer, og produkterne kunne godt sælges flere år
i træk.

Vandgeværerne har en karakteristisk farvesammensætning
med grå krop og forskelligt udformede dele i kontrastfar-
ver - lilla, rød, grøn og orange. Grundelementerne er ta-
get fra våbenindustrien, men geværerne ligner ikke rig-
tige våben. Bortset fra vandbeholder, pumpeanordning og
tud, som alt er nødvendigt af hensyn til geværets funk-
tion, er de enkelte elementer udelukkende af dekorativ
karakter. På geværerne er der påklistret mærkater med en
kombination af bogstaver og tal, der ikke angiver behol-
derens størrelse, men som alligevel relaterer sig til
den. Mærkaterne er en del af designet. Produkterne mar-
kedsføres i store, hovedsageligt gule kasser, som kan
hænges op eller stå på en reol. Nok er det ikke muligt at
opnå eneret til en bestemt farve, men en bestemt farve-
kombination kan være med til at skabe særpræg. Super Soa-
ker modellerne har fælles identitet og tydeligvis fælles
oprindelse.

På tidspunktet for købet af Mega Blaster vandgeværerne
vidste VN Legetøj, hvilke vandgeværer Best Buy ville
sælge på det norske marked. VN Legetøj kendte altså til
Super Soaker vandgeværerne, og VN Legetøj var derfor i
ond tro ved købet af Mega Blaster vandgeværerne. Dette
underbygges af Keld Nielsens forklaring, hvorefter VN Le-
getøj havde været meget grundig i sin undersøgelse af
produktet. Dette illustrerer, at produkterne synsmæssigt
er forvekslelige og i det udviskede erindringsbillede
identiske. De er ens med hensyn til farvesammensætning og
størrelse, og de enkelte dekorative elementer på Mega
Blaster vandgeværerne er alle, bortset fra "dellerne" på


- 18 -

model DB 560, hentet fra de forskellige Super Soaker
vandgeværer. Påfyldningsanordningerne er forskellige, men
det er ikke dem, man lægger mærke til. Den forskellige
måde, trykket etableres på, har ikke designmæssig betyd-
ning. Også spidserne er ved nærmere eftersyn noget for-
skellige, men det er ikke noget, man hæfter sig ved i det
samlede billede. Det er gennemgående elementerne fra fire
Super Soaker vandgeværer, der er blevet anvendt til to
Mega Blaster vandgeværer. At navnene er forskellige, har
ikke bidraget væsentligt til at adskille produkterne.

Produkternes forvekslelighed underbygges af ombytningen
af tekst og billeder i Bilkas tilbudsavis fra maj 2000.

Markedet for produkterne er identiske. Der sælges til su-
permarkedskæder og enkelte legetøjskæder. Det må tages i
betragtning, at kundekredsen er børn og derfor sårbar.

Det gøres gældende, at Mega Blaster vandgeværerne er sla-
viske efterligninger med hensyn til Super Soaker model-
lernes karakteristiske træk.

De kinesiske tegninger fra 1999 er ikke udviklingstegnin-
ger, men støbeformstegninger. Der er angivet mål, vinkler
og støbehuller, således at det er muligt at producere en
nøjagtig kopi af Super Soaker vandgeværerne. Kineserne
har blandet de enkelte elementer fra de forskellige Super
Soaker modeller og på den måde søgt at fjerne sig fra
originalerne, men det er ikke lykkedes for dem at frem-
stille et produkt, der i tilstrækkelig grad adskiller sig
fra Super Soaker.

VN Legetøj har intet gjort for at sikre sig, at producen-
ten i Østen havde orden i sine rettigheder.

At VN Legetøj forestod forhandlingerne i forbindelse med
indkøb af Super Soaker produkter til Norge, er en skær-
pende omstændighed ved bedømmelsen af overtrædelsen af
markedsføringslovens § 1.


- 19 -

Super Soaker produkternes karakteristiske fremtoning er
også egnet til at adskille dem fra andre vandgeværproduk-
ter på markedet. Produkterne er derfor tillige beskyttet
efter markedsføringslovens § 5.

De øvrige produkter på markedet har en anden fremtoning
end både Super Soaker og Mega Blaster, såvel med hensyn
til form som farvevalg. Det er klart, at Best Buy ikke
generelt kan hævde eneret til store vandgeværer med pum-
peanordning. Det afgørende er den specielle udformning og
farvevalget. De produkter, hvis fremtoning har krænket
Best Buys rettigheder, er blevet tilbagekaldt fra marke-
det efter henvendelse fra Best Buy, hvilket eksempelvis
var tilfældet med GA-Import A/S.

Erstatningspåstanden er opgjort skønsmæssigt. Best Buy
har lidt et tab som følge af VN Legetøjs retsstridige
salg af ca. 2.600 stk. vandgeværer. VN Legetøjs salgska-
naler er sammenfaldende med Best Buys, og produkterne er
umiddelbart gensidigt substituerbare. Best Buys samlede
avancetab vil ved en detailpris på henholdsvis kr. 100 og
kr. 200 for Super Soaker CPS 1000 og CPS 3000 ­ de to
produkter, der ligner Mega Blaster DB 560 og DB 760 mest
- være på mellem 100.000 kr. og 115.000 kr. Hertil kommer
den markedsforstyrrelse, som salget af Mega Blaster har
påført Best Buy. Under hensyn til krænkelsens karakter og
de skærpende omstændigheder vil en samlet erstatning på
kr. 250.000 være rimelig. Det skal tages i betragtning,
at salget til Norge også kan medregnes i erstatningsopgø-
relsen, da de kvalificerende omstændigheder ved krænkel-
sen har fundet sted i Danmark. VN Legetøjs avance har in-
tet med Best Buys tab at gøre.

VN Legetøj har anført, at sagens eneste relevante spørgs-
mål er, om VN Legetøjs import og salg af vandgeværerne
Mega Blaster DB 560 og DB 760 i medfør af markedsførings-
lovens §§ 1 og 5 er en krænkelse af Super Soaker vandge-
værmodellerne. Alle øvrige omstændigheder, som Best Buy
har anført, er uden eller af helt marginal betydning.


- 20 -

De to Mega Blaster vandgeværer er ikke nogen krænkende
efterligning af Super Soaker vandgeværerne. Af Dorthe
Tolstrups forklaring fremgik, at hun ikke mente, at der
var lighed mellem geværerne. Ellers ville hun ikke på
Bilkas vegne have indkøbt Mega Blaster produkterne. Dor-
the Tolstrups erklæring var udarbejdet af Best Buys advo-
kat til brug for sagen, hvilket i betydelig grad svækker
dens bevisværdi.

Det er gældende ret, at alle har en uindskrænket ret til
at tilegne sig ideer. Det bestrides således ikke, at Su-
per Soaker har været et forbillede for både Mega Blaster
og en række andre produkter på markedet, og at Larami
Inc. var først med denne type vandgeværer på markedet.

Originalproduktets markedsføringsretlige beskyttelse an-
går alene slaviske eller meget nærgående efterligninger.
Det er utvivlsomt lovligt at markedsføre vandgeværer af
den pågældende type.

De to Mega Blaster vandgeværer er tydeligt ikke slaviske
efterligninger af to Super Soaker geværer. Der er end
ikke tale om efterligninger, men om variationer over
samme tema, nemlig science fiction våben, som man ser dem
i tegnefilm. Der er en lang række udseendemæssige for-
skelle på produkterne, hvilket var afgørende for VN Lege-
tøj, da man besluttede at indkøbe Mega Blaster model-
lerne.

Super Soaker geværmodellerne findes i hele farvespektret,
og det kan man ikke opnå en eneret til. Det er dokumente-
ret, at der findes et meget stort antal Super Soaker pro-
dukter. Det er derfor nærliggende at antage, at hvis VN
Legetøjs produkter havde haft en anden farvesammensæt-
ning, så havde Best Buy sikkert kunnet finde andre af
sine produkter, som man ville hævde blev krænket. Ved at
få medhold i denne sag vil Best Buy således kunne sætte
sig solidt på hele farveskalaen.

Mega Blaster modellerne er i øvrigt selvstændigt udvik-
lede og designede produkter. Der ville ikke være udarbej-


- 21 -

det et så omfattende tegningsmateriale, hvis der blot var
tale om kopiprodukter, og tegningerne er afgjort ikke ud-
arbejdet til fremstilling af støbeforme.

Der har aldrig været noget samhandelsforhold mellem par-
terne. Det er utvivlsomt, at Best Buy har solgt produkter
til VN Legetøjs datterselskab i Norge, som er en selv-
stændig juridisk enhed, og at Keld og Ole Nielsen af
praktiske årsager bistod det norske selskab under købs-
forhandlingerne. De markedsføringsoplysninger, der blev
givet under forhandlingerne, havde ikke noget med det
danske marked at gøre.

Best Buy har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort et
tab som følge af VN Legetøjs salg af Mega Blaster. Der er
en lang række andre aktører på markedet. Best Buy har
ikke dokumenteret, at der fortsat er sager mod deres kun-
der Dansk Supermarked og Coop Danmark, som begge også har
solgt Mega Blaster geværer, og at det skulle forholde sig
sådan, har sandsynligheden mod sig. Best Buys
erstatningspåstand står i skærende kontrast til VN Lege-
tøjs fortjeneste på 21.000 kr.

Rettens bemærkninger

Om de fire Super Soaker vandgeværmodeller CPS 1000, CPS
1500, CPS 2500 og CPS 3000, som Best Buy har påberåbt
sig, bemærkes, at disse designmæssigt er indbyrdes for-
skellige. Mens modellerne CPS 1000 og CPS 1500 med lig-
hedspunkter i flere detaljer og udformning ligner hinan-
den, findes de på flere punkter noget forskellige model-
ler CPS 2500 og CPS 3000 både med hensyn til udformning
og farvevalg hver især at adskille sig ikke ubetydeligt
fra de to førstnævnte modeller.

Ved at sammenholde de to ­ ligeledes indbyrdes noget for-
skellige - Mega Blaster modeller DB 560 og DB 760 med
alle fire Super Soaker modeller genfindes næsten alle
Mega Blaster modellernes enkeltdele, også dem, der alene
har designmæssig funktion, på en eller flere af Super
Soaker modellerne, men enkeltdelenes udformning er for-


- 22 -

skellig fra udformningen af de tilsvarende dele på Super
Soaker modellerne. Det bemærkes, at Mega Blaster DB 560
som den eneste af alle seks modeller som en markant de-
signmæssig detalje i vandgeværets stel har en tværstang
som sammensatte ringe eller "deller". Det bemærkes endvi-
dere, at der på Super Soaker modeller findes flere detal-
jer, som ikke går igen på nogen af Mega Blaster model-
lerne.

Mega Blaster modellernes farver kan ­ dog med nuancefor-
skelle - genfindes på Super Soaker modellerne, når alle
fire indgår i sammenligningen, men farvesammensætningen
på en enkelt Super Soaker model går ikke igen på en en-
kelt Mega Blaster model.

Under de anførte omstændigheder og hvor det tillige er
taget i betragtning, at der mellem parternes produkter er
forskelle med hensyn til mærkebetegnelse, modelangivelse,
materialekvalitet og emballage, samt at der på markedet
findes et designmæssigt varieret produktudvalg af den fo-
religgende vandgeværtype, finder retten ikke, at VN Le-
getøj har overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og 5 ved at
markedsføre de to Mega Blaster modeller. VN Legetøj fri-
findes derfor for de af Best Buy nedlagte påstande.


T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagsøgte, VN Legetøj A/S, frifindes for de af sagsøgerne,
Best Buy Group og Best Buy Toys A/S, nedlagte påstande.

Sagsøgerne betaler inden 14 dage kr. 30.000 i sagsomkost-
ninger til sagsøgte.


Claus Forum Petersen


Hans Jørgen Nielsen Flemming Skouboe


- 23 -

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Monopol - Kastrup Strandpark

Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup »

Reklamemateriale omdelt af Post Danmark

Dommen fastslår,

at "Med Rundt" eller tilsvarende »

Vi er medlemmer af