Advokat_KAogTW_ude1_470-250

Markedsføringslovens 1 og 2

Resumé

Konkurrentens fremsendelse af sagsøgers sikkerhedsdatablad til en fælles kunde, der udarbejde en sammenlignende analyse af produkterne, var ikke i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 2. 

Dom i sagen V-0067-00

Sagsøger v/
BB
(Advokat Ole Theut)
mod
Sagsøgte v/
DD og GG
(Advokat Peter Christensen)


Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgte har misrekommanderet sagsøgers produkt eller handlet i strid med god markedsføringsskik ved til en fælles kunde at have fremsendt et sikkerhedsdatablad for sagsøgers produkt, og i givet fald om sagsøgte skal betale erstatning.



- 2 -






Påstande

Sagsøger v/BB, har nedlagt påstand om, at sagsøgte v/DD og GG,
tilpligtes at betale kr. 100.000 med sædvanlig procesrente fra sagens
anlæg den 2. juni 2000, subsidiært et af Sø- og Handelsretten fastsat
beløb.

Sagsøgte v/DD og GG, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært
mod betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling

Parterne og sagsøgers produkt

Sagsøgte og sagsøger er begge firmaer, der handler med plejemidler til
møbler, og de konkurrerer bl.a. om at levere imprægneringsmidler til
møbelvarebranchens detailled.

Sagsøgte har de sidste 12 år markedsført det amerikanske firma
sagsøgtes produkter i Danmark, herunder stofbeskyttelsesproduktet G8.

Indtil årsskiftet 1999/2000 markedsførte sagsøger sig primært øst for
Lillebælt. Efter årsskiftet forsøgte sagsøger i højere grad at
markedsføre sig vest for Lillebælt. Markedsføringen skete bl.a. med et
imprægneringsmiddel, som sagsøger har oplyst at have modtaget fra to
leverandører. Leverandørerne var henholdsvis 3M, som forhandlede
"Fiber Protection", også kaldet "Scotchgard", og ELF, som forhandlede
"Textil Master Protection". ELF blev valgt som leverandør efter
kortere tid. 3M meddelte i øvrigt den 22. maj 2000, at fremstillingen
af bl.a. Scotchgard ophørte på grund af indholdet af et kemikalie
benævnt PFOS.

Sagsøger fik den 22. marts 2000 udarbejdet et sikkerhedsdatablad for
produktet Textil Master Protection - det af ELF leverede produkt - af



- 3 -





Chemtox A/S, Kolding. Det fremgår bl.a.:

"...
2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer
...
n-Butylacetat...
2-Propanol...
...
3. Fareidentifikation
Meget brandfarlig. Langvarig eller gentagen påvirkning ved
hudkontakt eller indånding af dampe kan give skader på
centralnervesystemet.
...
8. Eksponeringskontrol/-
Personlige værnemidler
Forholdsregler ved brug
Arbejdet skal foregå under effektiv mekanisk ventilation
(f.eks. punktudsugning eller lokaludsugning). Der skal være
adgang til rindende vand og øjenskyller. Rygning og brug af
åben ild forbudt. Vask hænder før pauser, toiletbesøg og
efter endt arbejde.

Åndedrætsværn
Anvend åndedrætsværn med filter A2.

Handsker og beskyttelsestøj
Handsker af typen 4H anbefales.

Øjenværn
Brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene.
...
9. Fysisk/kemisk egenskaber
...
Flammepunkt: 12'
...
11. Toksikologiske oplysninger
(sundhedsfarlige egenskaber)

Akut
Indånding
Produktet afgiver dampe fra organiske opløsningsmidler. I
høje koncentrationer kan dampene give hovedpine, svimmelhed,
beruselse og evt. bevidstløshed.
...

Langtidsvirkninger

...
Langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller
indånding af dampe kan give skader på centralnervesystemet.
...
15. Oplysninger om regulering



- 4 -





Farebetegnelse
Meget brandfarlig
...
16. Andre oplysninger
...
Øvrige oplysninger
Dette sikkerhedsdatablad er udarbejdet på baggrund af de
oplysninger, leverandøren har kunnet levere om produktet
ved udarbejdelsen (f.eks. datablade og lignende)."

I sin markedsføring rettede sagsøger henvendelse til sagsøgtes kunder
for at afsætte sagsøgers stofbeskyttelsesprodukt, der var ca. 25%
billigere end sagsøgtes produkt. Sagsøger rettede bl.a. henvendelse
til Inbodan A/S, som er en fælles indkøbsafdeling for Idé Møbel-
varehusene. Inbodan afholdt senere et møde med DD fra sagsøgte, hvor
bl.a. sagsøgers produkt og prisforskellen på produkterne blev drøftet.

Sagsøgte sendte den 27. januar 2000 en vareprøve, som var mærket "L.M.
Textile Protector no. 1 26/1-2000", til Miljø-Kemi, Dansk Miljø Center
A/S, Galten. Vareprøven havde sagsøgte ifølge egne oplysninger
modtaget fra Idé Møbler, Grindsted, som havde fået prøven fra
sagsøger.

Miljø-Kemi udarbejdede herefter på sagsøgtes begæring en
analyserapport af 15. februar 2000, hvoraf det fremgår, at produktet
indeholder stoffet toluen-2,4-diisocyanat. Der blev ikke foretaget en
koncentrationsbestemmelse af toluen-2,4-diisocyanat, hvilket ellers
blev foretaget på 4 andre stoffer. Analysen tilføjes:

"Kommentarer
Ud fra de identificerede indholdsstoffer, bør produktet ikke
anvendes førend der er foretaget en arbejdsmiljømæssig
vurdering, samt udarbejdet sikkerhedsdatablad for anvendelse af
produktet."

Miljø-Kemi udarbejdede herefter den 3. marts 2000 et
sikkerhedsdatablad for produktet. I databladet angives indholdet af
toluen-2,4-diisocyanat til en vægtprocent på 0,5 til 2. Det fremgår
videre af sikkerhedsdatabladet:



- 5 -





"...
3. Fareidentifikation
Produktet indeholder opløsningsmidler, som kan optages gennem
huden, og som ved indånding i større mængder over længere tid
kan give skader på centralnervesystemet. Produktet kan medføre
allergisk eksem ved indånding og hudkontakt og indeholder et
stof, der udgør en kræftrisiko.
Meget brandfarligt.

.....

7. Håndtering og opbevaring:

Man skal sikre sig, at der god ventilation ved arbejde med
produktet. Hvis det ikke er muligt, skal der anvendes godkendt
åndedrætsværn. Se pkt. 8.

Undgå hud- og øjenkontakt. Brug beskyttelseshandsker. Se pkt. 8.

Må ikke anvendes i nærheden af antændelseskilder - rygning
forbudt.

Arbejdstilsynets regler for arbejde med isocyanater og
kræftfremkaldende stoffer skal følges. Se f.eks. At-
meddelelserne nr. 3.02.6 og 3.01.3.

Produktet opbevares i tæt lukket originalemballage på et køligt
og velventileret sted.

Brandfareklasse: I-1

8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler:
Følgende oplysningspligtige indholdsstoffer har en grænseværdi
(1996): ...
...
Toluen-2,4-diisocyanat 0,035 mg/m3

...

11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber):

Indånding:

Dampe fra produktet kan virke irriterende på åndedrætsorganerne
og kan medføre svimmelhed, hovedpine og almen utilpashed.
Gentagen eller vedvarende udsættelse for produktet i større
mængde kan give skader på centralnervesystemet. Produktet
indeholder et stof, som kan medføre allergi ved indånding og som
udgør en kræftrisiko.

Hudkontakt:

Produktet kan virke irriterende ved kontakt med huden. Produktet



- 6 -





kan medføre allergisk eksem. Indeholder stoffer, der kan optages
gennem huden, se derfor "Indånding".

Øjenkontakt:

Produktet kan virke irriterende ved kontakt med øjnene.

Indtagelse:

Indtagelse vil medføre kvalme, ubehag og eventuelt opkast.
..."

Første sammenligning af produkterne

Sagsøgte fremsendte sit sikkerhedsdatablad for sagsøgers produkt til
Inbodan. Inbodan ved Tom Aagaard udarbejdede herefter den 28. marts
2000 en sammenligning mellem sagsøgers og sagsøgtes produkter:

"Stofimprægneringsvæske fra sagsøgte og sagsøger

Som bekendt er også sagsøger på gaden med et stof imprægneringsmiddel,
således i nu skal vælge imellem sagsøgte og sagsøger.

Udover prisen er der andre vigtige faktorer, som man skal være meget
opmærksom på inden man vælger middel.
Hermed kort skitseret de vigtigste informationer omkring midlerne:

Sagsøger
sagsøgte
Meget brandfarligt (flammepunkt på 12 grader). Brandfareklasse I-1
Brandfarlig (flammepunkt på 49 grader). Brandfareklasse II-1
Langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller indånding kan give skader på
centralnervesystemet
Arbejdet skal foregå under effektiv ventilation (f.eks. punktudsugning eller
lokaludsugning). Rygning og brug af åben ild forbudt. Vask hænder før pauser, toi-
letbesøg og efter endt arbejde
Sørg for effektiv ventilation, eventuelt mekanisk udsug, idet al unødvendig forurening
af indåningsluften skal undgås
Anvend åndedrætsværn med filter A2
Handsker af typen 4H anbefales
Brug handsker af typen nitrilgummi eller PVA
Brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene
Brug briller eller ansigtsskærm
Produktet afgiver dampe fra organiske opløsningsmidler. I høje koncentrationen kan
dampene give hovedpine, svimmelhed, beruselse og evt. bevidstløshed
Ved indånding af dampe kan der optræde hoste, utilpashed, kvalme, hovedpine og træthed
Langvarig eller gentagen påvirkning ved hudkontakt eller indånding af dampe kan give



- 7 -





skader på centralnervesystemet
Produktet kan virke irriterende ved kontakt med huden.
Ved langvarig hudkontakt kan der opstå eksem
Unge under 18 år må ikke erhvervs- mæssigt anvende eller udsættes for produktet. Unge
over 15 år er dog undtaget fra denne regel, hvis produktet indgår som et nødvendigt led
i en uddannelse
Unge under 18 år må ikke erhvervs- mæssigt anvende eller udsættes for produktet. Unge
over 15 år er dog undtaget fra denne regel, hvis produktet indgår som et nødvendigt led
i en uddannelse
Produktet indeholder ikke stoffer, som er klassificeret miljøfarlige
Der vedlægges detaljeret sikkerheds datablad for begge midler.

Af ovenstående oplysninger kan derfor konkluderes, at sagsøger
stofimprægnerings produktet i særdeleshed skal bruges med omtanke.
Sagsøger produktet er ikke ulovligt, men er farligt såfremt
ovenstående ikke efterleves.
Vi anbefaler derfor alle af sikkerhedsmæssige årsager at bruge
sagsøgte stofimprægneringsvæske.
...."

Sammenligningen blev udsendt til Idé Møbel-butikkerne.

Sagsøgers undersøgelser

Steins Laboratorium har den 1. maj 2000 på sagsøgers begæring
foretaget en analyse af sagsøgers produkter, hvoraf det fremgår, at
produkterne "Fiber protection", 3Ms produkt, og "Textil Master", ELFs
produkt, begge indeholder toluen-2,4-diisocyanat i mindre mængder end
0,05 g/l.

I brev af 2. maj 2000 fra Chemtox A/S til sagsøger anføres:

"Facts omkring Toluen-2,4-diisocyanat...

Toluen-2,4-diisocyanat er klassificeret T: R23 (giftig ved
indånding) Xi: R36/37/38(Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og
huden) R 42 (Kan give overfølsomhed ved indånding)

Toluen-2,4-diisocyanat er underlagt bekendtgørelsen om
epoxyharpikser og Isocyanater Nr. 99 af 26 marst 1985, samt
bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af
kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Nr. 140 af
17. Februar.

Ved udarbejdelse af sikkerhedsdatablade for produkter



- 8 -





indeholdende toluen-2,4-diisocyanat, skal stoffet nævnes i punkt
2 ved koncentrationer over 0,1 %.

I laboratorietesten fra Steins på produkterne Fiber protection
og Textil master fremgår det at indholdet af toluen-2,4-
diisocyanat er under 0,05 g/l. Da produktet har en massefylde
800g/l må procentindholdet være 0,05 /800 * 100% = 0,00625%
altså langt under den oplysningspligtige koncentration.
..."

Miljø-Kemi har i brev af 18. januar 2001 om oplysningspligten for
toluen-2,4-diisocyanat anført, at der ikke er pligt til at oplyse om
stoffet, såfremt et produkt indeholder mindre end 0,1% heraf.

Om fejl i sikkerhedsdatabladet for sagsøgte G8 og ny sammenligning

Sagsøgte fik den 7. marts 2000 udarbejdet et nyt sikkerhedsdatablad
for G8 af Kirsten Pommer, Teknologisk Institut, til afløsning af et
sikkerhedsdatablad fra 1992. Sikkerhedsdatabladet af 7. marts 2000
blev imidlertid den 8. maj 2000 erstattet af et nyt
sikkerhedsdatablad. Forskellene på disse datablade består i, at
databladet af 7. marts 2000 ikke havde anført bemærkninger til an-
vendelse af åndedrætsværn og til langtidsvirkninger ved indånding af
G8.

Kirsten Pommer, Teknologisk Institut, har ved brev af 17. januar 2001
oplyst, at fejlen skyldtes en forglemmelse, da hun udarbejdede
sikkerhedsdatabladet af 7. marts 2000.

Rettelsen af sikkerhedsdatabladet for G8 kom i stand ved, at Chemtox
forespurgte Arbejdstilsynet, om der ikke var fejl i
sikkerhedsdatabladet.

Sikkerhedsdatabladet af 8. maj 2000 blev den 9. maj 2000 sendt til
Inbodan, som den 19. juni 2000 orienterede Idé Møbel-butikkerne herom:

"Sagsøgte Stofimprægnering

Vi har modtaget et brev fra Teknologisk Institut, hvori det



- 9 -





fremgår, at klassificeringen omkring hovedkomponentet i
sagsøgtes stofimprægnering, jvf. listen over farlige stoffer, er
ændret i forhold til det sidst udarbejdede sikkerhedsdatablad,
hvor for et opdateret sikkerhedsdatablad vedlægges.

Herunder ses uddrag af de respektive sikkerhedsdatablade for de
forskellige midler. Bemærk venligst de tilføjede kommentarer
omkring sagsøgte stofimprægneringsspray.

Således skal begge midler omgås med omtanke.
..."

Herefter følger det ovenfor gengivne skema, idet der under sagsøgte G8
stofimprægnering er tilføjet følgende i 2. og 8. rubrik:

"TILFØJET JVF. NYT SIKKERHEDSBLAD:

Ved langvarig eller gentagen indånding af dampe fra produktet er
der risiko for skader på centralnervesystemet."

I 4. rubrik under sagsøgte G8 stofimprægnering er følgende tilføjet:

"TILFØJET JVF. NYT SIKKERHEDSBLAD:

Ved behandling af store flader eller ved arbejde i dårligt
ventilerede rum kan de afgivne opløsningsdampe komme op på
skadelige koncentrationer, hvorfor åndedrætsværn skal benyttes."

Om sagsøgers markedsføring

Det er omtvistet, om sagsøgers produkt blev markedsført som et
produkt, der var identisk med G8, eller som et produkt med identiske
egenskaber. Ved brev af 5. september 2000 har René Breck, den
administrerende direktør for IC Interieur, Virum, skrevet således til
sagsøgte:

"Vedr. sagsøgte imprægneringsaftale.
Jeg har haft adskillige diskussioner med Lars Hesthaven, om hvor
godt dette produkt er for os og vore kunder, og undertegnede har
hele tiden været af den opfattelse at der ikke fandtes noget
andet produkt som kunne tilfredsstille os hvad angår Kvalitet .
Garanti og Service.

Indtil i dag.

Ved en telefon samtale d.d. med vor nuværende leverandør af


-
10
-





stofbeskyttelse, firma sagsøger, som før har leveret varen til
os, men på sprayflasker,, fået at vide at det ville være spild
af gode penge idet de kan levere det samme produkt, stille pumpe
+ div. gratis til rådighed, give 5 års plet garanti, samt ikke
mindst levere stofbeskyttelsen til en væsentlig lavere pris pr.
liter.

Såfremt dette er tilfældet vil vi selvfølgelig vælge dette
produkt, som dermed giver os et bedre dækningsbidrag.
..."

Forklaringer

BB har forklaret, at hun de sidste 14 år har været ejer af sagsøger i
Danmark, som beskæftiger 4 personer, hende inklusiv. Der er et
generationsskifte igang, idet virksomheden overgår til hendes søn, HH.

Sagsøger leverer plejemidler til læder- og stofmøbler. Der er 4-5
aktører i Danmark på det marked, og sagsøgte og sagsøger er de
største.

Stofimprægnering på spray til brug for kundernes egen imprægnering af
møbler har eksisteret længe. Sagsøger sælger spray til detailhandlen,
der sælger videre til møbelkunden.

I slutningen af 1999 opstod imidlertid hos møbelkunderne en
efterspørgsel efter professionel imprægnering. Møbelbutikkerne kunne
derved supplere salg af møbler med et tilbud om at foretage
imprægnering, hvilket gav et marked for salg af større enheder af
imprægneringsmiddel.

Det var det svenske selskab, sagsøger Scandinavia AB, som afgjorde,
hvem der skulle være leverandør af imprægneringsproduktet til
sagsøger. Produktet fra 3M blev markedsført ca. 2 måneder fra november
1999 til januar 2000, hvorefter man gik over til ELF som leverandør,
væsentligst på grund af prisen. Det produkt, som sagsøger sendte til
Idé Møbler i Grindsted, og som sagsøgte angiveligt fik lavet analysen
på, var fra 3M. Hun blev først bekendt med, at 3M senere har trukket


-
11
-





produktet af markedet, efter at hun var ophørt med at sælge det.

Sagsøger ansatte i 1999 en sælger for Jylland og Fyn, Lars Buhl
Jensen, hvilket var et nyt tiltag. Herved fik sagsøger 5 ansatte. Lars
Buhl Jensen skulle bl.a. oplyse møbelbutikkerne om, at imprægnering
kunne leveres af sagsøger i større enheder til butikkernes brug. Lars
Buhl Jensen skulle ikke sammenligne sagsøgers produkt med sagsøgtes
produkt. Sagsøgtes produkt var ca. 33% dyrere end sagsøgers. Det gik
pænt med salget af imprægneringen indtil marts 2000. Der var ikke tale
om en fuld succes, men sagsøger fik aftaler med nogle butikker.
Sagsøger arbejdede særligt på at sælge til Idé Møbel-kæden.

I 1999 var omsætningen i Jylland 2 mill. kr. Heraf var ca. 500.000 kr.
stofimprægnering. I 2000 faldt omsæt- ningen til 1,5 mill. kr. Det er
hendes opfattelse, at det er analysen og sikkerhedsdatabladet fra
sagsøgte, der har haft den effekt, især bemærkningen om kræftrisiko.
Lars Buhl Jensen måtte afskediges pr. 1. december 2000 på grund af
nedgangen. Hun kører nu selv i hele landet. Hun omtaler ikke sagsøgtes
produkter.

For så vidt angår brevet af 5. september 2000 fra IC Interieur er
forhistorien, at hun leverede andre varer i form af plejeprodukter til
IC Interieur og fortalte hendes kontakt i forretningen, Kurt Nielsen,
at der kunne tjenes mange penge på imprægneringen. Forretningen havde
lige handlet med sagsøgte, og sagsøgtes produkt havde været dyrere end
sagsøgers. Hun talte ikke med René Breck og har ikke sagt, at indkøbet
af sagsøgtes produkt var "spild af gode penge".

DD har forklaret, at sagsøgte har 4 medarbejdere og sælger ud over
imprægneringsmidlet sagsøgte G8 også pleje- og vedligeholdelsesmidler
til stof, træ og lædermøbler.

Sagsøgte er et firma i USA, som fremstiller stofbeskyttelse. Han mødte
repræsentanter for firmaet i USA og begyndte i 1989 at importere deres
produkter. Dette var begyndelsen på det danske sagsøgtes virksomhed.


-
12
-





Han har i hele perioden drevet firmaet sammen med GG.

I 1999/2000 begyndte BB fra sagsøger at sælge i Jylland og på Fyn.
Sagsøgte fik at vide fra møbelbutikkerne, at de kunne købe det samme
produkt som G8 for næsten det halve hos sagsøger.

Sagsøgte var herefter til møde hos Inbodan, som er indkøbskontoret for
Idé Møblers 53 forretninger, og som fra 1990 har været en stor kunde.
Sagsøgte fik igen at vide, at sagsøger kunne levere samme produkt til
stort set den halve pris. Tom Aagaard fra Inbodan sagde, at sagsøgte
måtte lave en test på sagsøgers produkt for at finde forskellen på
produkterne.

Sagsøgte havde fået en prøve fra Idé Møbler i Grindsted. Det kunne
lugtes, at der var et andet opløsningsmiddel i produktet. Sagsøgte
sendte prøven til Miljø-Kemi, som sagsøgte ikke havde haft kontakt til
tidligere, for at få en ærlig vurdering af stoffet. Sagsøgte fik
analysen fra Miljø-Kemi og sendte den til Inbodan og rekvirerede
samtidig et sikkerhedsdatablad på produktet. Han har ikke oplyst
Miljø-Kemi om, at der var 0,5-2% toluen-2,4- diisocyanat i produktet.
Han mener, at han viste sikkerhedsdatabladet til Tom Aagaard på et
møde. Der er ikke andre, som sagsøgte har vist eller sendt materialet
til.

Sagsøgte havde ikke kendskab til, at der var fejl i sik-
kerhedsdatabladet for sagsøgte G8. Det er det samme produkt, som
sagsøgte har arbejdet med hele tiden. Et tidligere sikkerhedsdatablad
var fra 19. marts 1992, og han går ud fra, at det er dette
sikkerhedsdatablad, som sikkerhedsdatabladet af 7. marts 2000 afløste.

Han mener, at det var fra Inbodan, at han blev gjort opmærksom på
fejlen i databladet af 7. marts 2000. Da fejlen blev ham bekendt,
ringede han straks til Kirsten Pommer og bad om et nyt datablad. Da
databladet kom den 8. maj 2000, sendte han det straks til Inbodan.


-
13
-





Som det fremgår af brevet af 5. september 2000, hørte sagsøgte fra IC
Interieur, at sagsøger havde tilbudt den samme vare til den halve
pris. Sagsøgte kom dog slutteligt til at levere til IC Interieur, da
sagsøgtes produkt strækker lidt længere, og sagsøgtes produkt har et
meget lavt flammepunkt.

GG har forklaret, at han og DD har været kompagnoner siden 1989.

Han kender godt sagsøger, som har de hyldevarer, som kunden kan tage
med hjem og anvende på sine møbler. Det nye var sagsøgers tilbud om at
sælge de samme produkter som sagsøgte og betydeligt billigere. Han
hørte om det bl.a. fra Idé Møbler i Vejle, som ikke længere ville have
sagsøgtes produkt, da sagsøgers var meget billigere.

HH har forklaret, at han er medejer af sagsøger. Et aktieselskab har
overtaget aktiviteterne, men retssagen forblev hos sagsøger v/BB. BB
er hans mor.

I efteråret 1999 kom der en efterspørgsel fra møbelbutikkerne efter
produkter, således at butikkerne kunne imprægnere for kunderne.
Sagsøger forespurgte hos sine leverandører, om de kunne skaffe et
imprægneringsprodukt. I efteråret modtog de 3-5 dunke à 20 liter fra
leverandøren 3M.

Sagsøger fortalte møbelbutikkerne, at de havde mulighed for at sælge
et sådant produkt, og han sendte nogle prøver til møbelbutikker i
efteråret 1999. Det er 3M produktet, som blev sendt til Idé Møbler i
Grindsted. Der var 2-3 butikker, som købte en dunk.

Sagsøger ansatte en sælger i efteråret 1999, som havde til opgave at
besøge møbelbutikker i Jylland og på Fyn for at sælge plejeprodukterne
og imprægneringsmidlet. Sidstnævnte blev markedsført med, at der var
tale om et godt produkt, og der blev lagt op til, at butikkerne kunne
lave egne tests for at vurdere forskellen mellem sagsøgers og
sagsøgtes produkt. Sagsøgers produkt blev ikke markedsført som det


-
14
-





samme produkt som sagsøgtes.

Han har ikke været ude at sælge imprægneringsproduktet, men har
telefonisk besvaret spørgsmål om, hvorvidt produktet var bedre eller
dårligere end sagsøgtes produkt. Han har da svaret, at sagsøger havde
et godt produkt, og har sendt en prøve, så butikkerne selv kunne teste
det.

Det svenske sagsøger valgte at skifte i januar 2000 fra 3M til ELF, og
som begrundelse oplystes prisen. Han vidste ikke, at 3M trak sit
produkt tilbage i maj 2000.

ELFs produkt blev testet. Sikkerhedsdatabladet blev udarbejdet af
Chemtox, der fik oplysningerne til sikkerhedsdatabladet fra ham.
Databladet er udarbejdet den 22. februar 2000 og fik den 23. februar
2000 et PR-nummer fra Arbejdstilsynet.

Tom Aagaard havde sagt, at han var interesseret i at få sammenlignet
de to produkters kemi. Han sendte databladet for sagsøgers produkt til
Tom Aagaard, måske inden det havde fået PR-nummer på.

Tom Aagaard havde fået et sikkerhedsdatablad fra sagsøgte på sagsøgers
produkt. Sikkerhedsdatablade laves på leverandøroplysninger, så
fremgangsmåden var overraskende. Han fik sagsøgtes sikkerhedsdatablad
på sagsøgers produkt tilsendt 22. marts 2000 fra Tom Aagaard og sendte
det videre til Chemtox, der sagde, at det ikke var sagsøgers produkt.
Det er 3Ms produkt, sikkerhedsdatabladet er lavet på. 3Ms
sikkerhedsdatablad for produktet nævner ikke noget om risiko for
kræft.

Tom Aagaard oplyste senere, at han havde lavet et sammenligningsskema,
og at han havde brugt sagsøgers sikkerhedsdatablad fra Chemtox, og
ikke databladet fra sagsøgte. Det er svært at vurdere, om sagsøgtes
sikkerhedsdatablad på sagsøgers produkt har gjort indtryk på Tom
Aagaard.


-
15
-






Han sendte sammenligningsskemaet til Chemtox, da skemaet så meget
"sort og hvidt" ud, og kunne skade salget af sagsøgers produkt.
Chemtox mente, at sagsøgtes sikkerhedsdatablad for G8 var fejlagtigt,
og rettede henvendelse til Arbejdstilsynet, som senere rettede hen-
vendelse til Teknologisk Institut, idet databladet skulle rettes.

Han talte med Tom Aagaard om, at sammenligningen var forkert. Tom
Aagaard sagde, at han havde brugt sagsøgtes datablad for G8 i god tro.
Tom Aagaard rettede henvendelse til sagsøgte om eventuelle fejl og
afventede herefter situationen. Det nye skema kom først den 19. juni
2000, og indtil da stod det gamle skema til troende.

På grund af situationen fik han Steins Laboratorium til at undersøge
sagsøgers produkt for toluen. Det viste sig, at mængden var så lav, at
den var langt under den oplysningspligtige grænse både for ELFs og 3Ms
produkt.

Til Inbodan blev der i 1999 solgt for 500.000 kr. imprægneringsspray,
medens salget i 2000 kun var 250.000 kr. Det er svært at dokumentere
tallet helt korrekt. Han er kommet frem til tallet ud fra kendskabet
til salget og en gennemgang af kontoudtag for de enkelte butikker, som
mod sædvane ikke har købt spray, eller som har købt mindre spray end
sædvanligt. Han mener, at salget af sprayflasker også blev skadet af
det første skema fra Tom Aagaard. Salget af dunkene med
imprægneringsmiddel til møbelbutikkernes brug kom slet ikke igang.
Handlerne til Idé Møbler i Kolding, Vejle, Fåborg og Grenå "gik i
vasken".

Tom Aagaard har forklaret, at han er produktchef hos Inbodan. Inbodan
er indkøbsorganisation for Idé Møbler og har også et kontor for
markedsføring, som varetager kædens interesser. Der er 43 møbelbu-
tikker i dag. Der var 45-46 butikker i kæden i 2000. Den enkelte butik
bestemmer tildels selv indkøbene, men Inbodan fastsætter overordnet
sortimentet for butikkerne, hvilket butikkerne i vid udstrækning


-
16
-





retter sig efter.

Han kan godt huske forløbet omkring sagsøgte og sagsøgers produkter.
Sagsøgte solgte midler til at imprægnere møbler med, og sagsøger
solgte plejemidler. Sagsøger kom med et imprægneringsprodukt. Der var
ingen, som hævdede, at der var tale om samme produkt. Han spurgte
begge leverandører, om der var forskelle på produkternes egenskaber.
Ingen af parterne kunne dokumentere, at det ene produkt var bedre end
det andet, og han mener, at han sagde til begge parter, at de skulle
teste stofferne, så der var et sammenligningsgrundlag. Han kan ikke
huske at have bedt sagsøgte om at teste sagsøgers produkt, og han tror
ikke, at han har gjort det.

Han har løbende møder med leverandørerne til Idé Møblers butikker, og
han havde i den forbindelse et møde med DD. Han kan ikke tidsfæste
mødet. Han kan ikke erindre, at DD på mødet blev sat til at overbevise
ham om, at produkterne ikke var ens. Der blev, så vidt han husker,
ikke kun talt om imprægneringsmidler. Sagsøgte kom på mødet ind på
nogle nye produkter, som der blev talt om.

Der gik ikke længe, før han hørte, at imprægneringsmidlet fra sagsøger
ikke var det samme som sagsøgtes, og at det ikke var så godt at
arbejde med. Han hørte fra et par af butikkerne, at det fra sagsøgte
var oplyst, at det var farligere, da det kunne give skade på central-
nervesystemet.

Han var gået ud fra, at begge produkter var forsvarlige, og bad
sagsøger og sagsøgte om at fremsende sikkerhedsdatablade for deres
produkter. For sagsøgtes vedkommende fik han sikkerhedsdatabladet af
7. marts 2000. Han modtog også et sikkerhedsdatablad fra sagsøger.
Herefter udarbejdede han sammenligningen af 28. marts 2000. Han brugte
leverandørernes egne sikkerhedsdatablade til udarbejdelsen af
sammenligningen. Han kan ikke huske, i hvilken forbindelse og hvornår
han modtog analyserapporten af 15. februar 2000 eller sagsøgtes
sikkerhedsdatablad for sagsøgers produkt. Han har egentligt ikke


-
17
-





tillagt sagsøgtes oplysninger om sagsøgers produkt betydning. Han
bruger normalt ikke informationer, som en leverandør kommer med om en
anden leverandørs produkter. Inbodan har ikke brug for, at le-
verandørerne fortæller om deres konkurrenters produkter.

Han undrede sig ikke over, at han modtog en analyse af sagsøgers
produkt fra sagsøgte, hvis det kunne svække sagsøgers produkt.

Sammenligningen af 19. juni 2000 blev lavet, da der kom et opdateret
sikkerhedsdatablad fra sagsøgte. Han knyttede ikke afsluttende
bemærkninger til skemaet, da han måtte konkludere, at begge produkter
var farlige. Der gik 5-6 uger, fra han fik sikkerhedsdatabladet fra
sagsøgte, til han lavede den nye sammenligning, da der var travlhed
med andre opgaver.

I 2000 havde sagsøgte et salg på 1,3 mill. kr. til Idé Møbler, medens
sagsøgers salg var på 750.000 kr. Han vil tro, at begge parter havde
en svag stigning i salget til Idé Møbler fra 1999 til 2000. Sagsøgte
kom med mange nye produkter på det tidspunkt. I 2001 var salget fra
sagsøgte 1,5 mill. kr., medens sagsøger var gået lidt tilbage med et
salg på 650.000 kr. sagsøgtes fremgang fra 1999 til 2000 og fra 2000
til 2001 skyldtes salg af plejeprodukterne, medens salget af sagsøgte
G8 har været stabilt. Sagsøger har væsentligst solgt plejeprodukter.


Han ved ikke, om sagsøgers produkt i begyndelsen var Scotchgard. Han
kendte ikke til dette produkt på det tidspunkt.

Lars Buhl Jensen har forklaret, at han er salgskonsulent og sælger
blomster og brugskunst.

Han var ansat hos BB fra 1. oktober 1999 til 31. december 2000. Han
skulle sælge sagsøgers produkter i Jylland og på Fyn. Sagsøger havde
produkter til pleje af læder og tekstil, og han solgte ca. 75%
læderprodukter og ca. 25% tekstilprodukter.


-
18
-






Der var et marked for salg af imprægneringsvæske i dunke, som det var
interessant for sagsøger at komme ind på. Der var to konkurrenter på
markedet, sagsøgte og et lille firma. Det gode ved sagsøgers produkt
var prisen. Kunderne spurgte om, hvordan produktet virkede. Han var
ikke bekendt med, hvordan sagsøgtes produkt virkede og kunne ikke
svare på eventuelle spørgsmål om forskelle. Han har ikke markedsført
sagsøgers produkt med, at det var det samme produkt som sagsøgtes.

I begyndelsen troede sagsøger, at dunkene med imprægneringsvæske vil
give stor omsætning, og der var aftaler på vej med Idé Møbler i Vejle,
Kolding, Grenå og Fåborg, men de blev ikke til noget. Han hørte
beskyldningerne mod sagsøgers produkt ude i butikkerne, bl.a. hos Idé
Møbler i Kolding. Dette fik ikke umiddelbart indflydelse på salget af
sprayflasker. I december 2000 var han ikke kommet videre med salget af
sagsøgers ELF-produkt, og det var ikke lykkedes ham at komme indenfor
i Idé Møbel-kæden. Ansættelsen hos sagsøger ophørte derfor.

Han mener, at han har set Tom Aagaards første sammenligning af
imprægneringsmidlerne i butikkerne. Han er ikke blevet forevist den
anden sammenligning.

Lars Hesthaven har forklaret, at han har været salgskonsulent i
sagsøgte i 3 år. Hans område er Sjælland og øerne. Han sælger samtlige
sagsøgtes produkter, og plejeprodukterne sælger bedst. Der er et par
konkurrenter på markedet, herunder sagsøger.

I slutningen af 1999 og i begyndelsen af 2000 begyndte sagsøger
markedsføring og salg af imprægneringsvæske på dunke til møbelbu-
tikkerne. Sagsøger solgte dunke, som skulle indeholde det samme som
sagsøgtes dunke, til halv pris. Det var rystende for sagsøgte.
Sagsøgers produkt kom dog ikke til at betyde noget for sagsøgtes
omsætning.

René Fuhlendorff har forklaret, at han er divisionschef i Miljø-Kemi,


-
19
-





Galten.

Miljø-Kemi har foretaget den analyse, som er fremlagt i sagen. Han kan
bekræfte analysens indhold. De fik en prøve i en flaske til analyse.
Der var ikke tale om en original emballage, og der var ingen sikkerhed
for, at prøven ikke var blevet tilsat stoffer. Der var toluen- 2,4-
diisocyanat i flasken. Dette stof anvendes bl.a. i kemiprodukter, lim,
plastskum og til limning af fødevareemballage. Opgaven omkring den
koncentrationsbestemmelse, der skulle foretages, kunne være stillet
anderle- des, således at Miljø-Kemi også skulle have bestemt kon-
centrationen for toluen-2,4-diisocyanat.

Miljø-Kemi udarbejdede herefter et sikkerhedsdatablad. Et
sikkerhedsdatablad beskriver farer og hjælpeforanstaltninger ved
anvendelse af et produkt og giver en toksikologisk vurdering af
produktet. Leverandøren er pligtig til at oplyse om produktets
indhold. Oplysningen om indholdet af bl.a. toluen-2,4-diisocyanat, som
er opgivet til en vægtprocent på 0,5 til 2, må være givet af
leverandøren, altså sagsøgte. Tallene virker dog ikke som angivelse af
en koncentration, men snarere som en grænseværdi. Miljø-Kemi har lagt
disse oplysninger til grund uden selv at undersøge dem - det er normal
procedure.

Grænserne for, hvornår toluen skal oplyses, fremgår af Miljøstyrelsens
tabeller herom. Det kan godt passe, at 0,1%, er grænseværdien. Da
indholdet af Toluen i produktet angiveligt er mindre, vil der ikke
være pligt til at oplyse om stoffet, medmindre der er tale om et
særligt oplysningspligtigt stof.

Han vil anslå, at prisen for analysen og databladet var sammenlagt
10.000 kr. Det ville ikke have kostet væsentligt mere at have
foretaget koncentrationsbestemmelse af toluen.

Procedure


-
20
-





Sagsøger har anført, at markedsføringslovens §§ 1 og 2 er overtrådt.
Sagsøgte fik foretaget en analyse af sagsøgers produkt og bestilte et
sikkerhedsdatablad, hvor toluen-2,4-diisocyanat oplyses til 0,5% - 2%.
Miljø-Kemi har ikke selv foretaget en måling af koncentrationen, og
oplysningen må være kommet fra sagsøgte. Materialet blev herefter
uopfordret sendt til den største potentielle kunde. Det er i strid med
markedsføringsloven at afgive denne fejlagtige oplysning om sagsøgers
produkt, men allerede indhentelse af analysen, som skete for at sikre
eller fremme sagsøgtes omsætning, strider mod markedsføringsloven. Det
er i strid med markedsføringsloven at afgive ufordelagtige oplysninger
om konkurrenternes produkt - også selv om de skulle være rigtige. Når
sagsøgte har indhentet og brugt sikkerhedsdatabladet, er det sagsøgtes
ansvar og risiko, at oplysningerne er korrekte, også selv om det
skulle kunne lægges til grund, at sagsøgte ikke har afgivet op-
lysninger til brug for udarbejdelsen af Inbodans sammenligning.

Sagsøger har ikke foretaget handlinger, der har berettiget sagsøgtes
adfærd. Der er ikke ført bevis for, at sagsøger skulle have sagt, at
der var tale om samme produkt, eller at sagsøgers produkt skulle være
bedre.

Det fremsatte krav på erstatning er af rimelig størrelse. Erstatningen
kan ikke opgøres eksakt, men må fastsættes skønsmæssigt. Det er ikke
nødvendigt, at der foreligger et fuldt bevis eller en stærk
sandsynliggørelse af tabet for, at der kan udmåles en erstatning. Ved
ansvar for misrekommandering gives der ofte et skønsmæssigt beløb. Idé
Møbler i Vejle, Kolding, Fåborg og Grenå ville aftage sagsøgers
produkt, men ændrede holdning efter, at Tom Aagaards sammenligning af
produkterne var blevet udsendt. Det må lægges til grund, at det var
dette skema, som ødelagde mulighederne for afsætning af sagsøgers
produkt. Da Tom Aagaard lavede sammenligningen, havde han kort
forinden modtaget sikkerhedsdatabladet fra sagsøgte, som var
udarbejdet af et anerkendt analyseinstitut, hvilket skinner tydeligt
igennem i sammenligningens afsluttende afsnit. Der var endvidere fejl
i sikkerhedsdatabladet af 7. marts 2000 vedrørende sagsøgte G8, så det


-
21
-





ikke fremgik, at der var en tilsvarende risiko ved sagsøgtes produkt.
Dette ødelagde markedet for sagsøgers produkt. Der foreligger derfor
et ansvarsgrundlag, som har forårsaget et tab hos Lea- ther Master.

Sagsøgte har anført, at der ikke er sket misrekommandering i strid med
markedsføringslovens § 2. Sagsøgte har hverken afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger. Det må lægges til grund, at DD ikke har
oplyst mængden af toluen.

Årsagen til analysen var, at sagsøger sendte et produkt på markedet,
som sagsøger markedsførte som det samme som sagsøgtes, blot til en
lavere pris. Sagsøgte fik på Tom Aagaards begæring foretaget en
analyse af produktet og fik senere udarbejdet et sikkerhedsdatablad af
Miljø-Kemi, som er et anerkendt analysefirma. Undersøgelsen blev kun
afleveret til Tom Aagaard, som selv måtte konkludere herpå. Der blev
ikke forsøgt nogen påvirkning af Inbodan. Endvidere anvendte Tom
Aagaard kun sagsøgers eget sikkerhedsdatablad til sin sammenligning,
hvorfor sikkerhedsdatabladet fra sagsøgte ikke kan have haft nogen
indflydelse på omsætningen af sagsøgers produkt.

Der var en fejl i sagsøgtes sikkerhedsdatablad af 7. marts 2000, så
produktet fremstod mindre farligt. Fejlen var Teknologisk Instituts,
og da fejlen blev opdaget, blev sikkerhedsdatabladet straks berigtiget
og sendt til Inbodan, som herefter berigtigede oplysningerne.

Endelig havde sagsøger ikke en markedsposition, men skulle først til
at skabe denne, hvorfor markedsføringslovens § 2 ikke finder
anvendelse.

Der foreligger ikke nogen overtrædelse af markedsføringslovens § 1.
Der er ikke tale om krænkende, diskriminerende eller usømmelig
markedsføring, og sagsøgte har ikke foretaget en efterligning af
sagsøgers produkt eller snyltning på sagsøgers markedsføring. Det er
ikke i strid med markedsføringslovens § 1 at få foretaget en analyse
af et produkt, som sagsøger angav var det samme som sagsøgtes.


-
22
-






Sagsøger har ikke forsøgt at dokumentere et tab ud over ved HHs
forklaring under domsforhandlingen. Der er ikke fremlagt
dokumentation, hvilket ellers var nærliggende, særligt da
dokumentation er blevet efterspurgt under hele sagens forberedelse.
Tom Aagaards forklaring viser derimod, at der ikke er sket nævnevær-
dige ændringer i parternes omsætning af imprægneringsmiddel. Der er
derfor ikke dokumenteret et tab.

Rettens afgørelse

Retten finder, at det ikke er bevist, at sagsøger har markedsført sit
produkt som det samme produkt som sagsøgtes, men produktet havde de
samme egenskaber og var væsentligt billigere. Inbodan var derfor
interesseret i at få sammenlignet produkterne, og selv om det ikke kan
lægges til grund, at Tom Aagaard opfordrede sagsøgte til at foretage
analysen af sagsøgers produkt, spurgte Tom Aagaard dog til, om der var
forskelle i produkternes egenskaber og ønskede et sammenlignings-
grundlag for produkterne.

Selv om det er usædvanligt at foretage en analyse af konkurrentens
produkt, finder retten efter sagens forløb ikke, at udarbejdelsen af
analysen og sikkerhedsdatabladet samt videresendelsen heraf til
Inbodan var misrekommandering eller i strid med god
markedsføringsskik. Der er herved lagt vægt på, at sagsøgte ikke kan
antages at have haft intention om at fremskaffe andet end korrekte
oplysninger om sagsøgers produkt. Retten har ikke grundlag for at
antage, at DD er fremkommet med oplysninger om koncentrationen af
toluen i sagsøgers produkt.

Retten lægger til grund, at der var parternes egne sik-
kerhedsdatablade, som var grundlaget for Tom Aagaards udarbejdelse af
sammenligningen mellem produkterne. Retten finder efter Tom Aagaards
forklaring, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem, at sagsøgte
fik udarbejdet en analyse af og et sikkerhedsdatablad for sagsøgers


-
23
-





produkt, og at Tom Aagaards sammenligning af produkterne var i
sagsøgtes favør.

Sammenligningen kom derimod på grund af en fejl fra Teknologisk
Instituts side til at være fordelagtig for sagsøgte. Sagsøgte har
imidlertid været i god tro herom og har berigtiget forholdene
umiddelbart efter at have fået kendskab til fejlen.

Retten finder derfor ikke, at der er bevist noget erstatningsgrundlag.
Retten finder endvidere ikke, at der er dokumenteret et tab.

Sagsøgte vil derfor være at frifinde.


Thi kendes for ret


Sagsøgte v/DD og GG, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøger v/ BB, inden 14 dage til sagsøgte
v/DD og GG, kr. 15.000.



Mette Christensen
Ole Faarup
Søren Jensen


(sign.)

Udskriftens
rigtighed
bekræftes

p. j. v. Sø- og Handelsretten, den 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Monopol - Kastrup Strandpark

Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup »

Reklamemateriale omdelt af Post Danmark

Dommen fastslår,

at "Med Rundt" eller tilsvarende »

Vi er medlemmer af