møde-2_470_250

Lønprivilegium konkurslovens §95

Resumé

Om en chefredaktør er omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens § 95

Dom i sagen P 7/03 


Dansk Journalistforbund som
mandatar for JA
(advokat Bo Lauritzen)
mod
Weekend A/S under konkurs
ved kurator, advokat Michael Ziegler
(advokat Malene Eigtved)


Under denne sag, der er indbragt for skifteretten den 12. maj 2003, har Dansk Journalistforbund som mandatar for JA (i det følgende benævnt anmelderen) nedlagt påstand om, at Weekend A/S under konkurs ved kurator, advokat Michael Ziegler, (i
det følgende benævnt boet) tilpligtes at anerkende 260.000 kr. som privilegeret krav i boet.

Boet har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod, at 141.250 kr. og mere subsidiært 202.500 kr. anerkendes som privilegeret krav i boet.


- 2 -

Sagen drejer sig dels om, hvorvidt et løn- og erstatningskrav mv. bør reguleres i
medfør af konkurslovens § 61, dels om kravet skal anerkendes som privilegeret eller
simpelt krav i boet.

Der er mellem parterne enighed om den talmæssige opgørelse af kravet. Den
forventede dividende til privilegerede krav andrager mellem 30-40 %.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Anmelderen blev ved ansættelseskontrakt af 14. april 1992 ansat hos Ugebrevet
Mandag Morgen v/Erik Rasmussen med virkning fra den 1. september samme år.
Det hedder i ansættelseskontrakten bl.a.:

"... Ansættelsesforholdet kan af hver af parterne opsiges skriftligt
til ophør med udgangen af en måned. Opsigelsesvarslet andrager 6
måneder fra MM's side (Mandag Morgen) og 3 måneder fra JA's
side (JA). ..."

Ved skrivelse af 31. maj 2001 opsagde anmelderen efter aftale sin stilling til
fratræden den 1. juni 2001, hvor han tiltrådte en stilling som ansvarshavende
chefredaktør hos Weekend A/S. I ansættelsesaftalen, der er underskrevet den 8. juni
2001, hedder det bl.a.:

"... 2.1 Medarbejderen ... har sammen med selskabets direktør
ansvaret for at ansætte den journalistiske stab på avisen i
etableringsfasen. Herefter har chefredaktøren ansvaret for
redaktionelle ansættelser og afskedigelser og har ansvaret for den
journalistiske tilblivelse og indholdet af ugeavisen Weekend fra
den 31. august 2001.

2.2 Funktionærlovens og ferielovens regler finder anvendelse på
ansættelsesforholdet. ...

4.1 Lønnen er fastsat til kr. 50.000 pr. måned ...

5.1 Den normale arbejdstid ... er mandag til torsdag fra kl. 8.30 til
kl. 16.30, fredag fra kl. 8.30 til kl. 15.00, men en del merarbejde
må påregnes. Der ydes ikke overtidsbetaling. ...

6.1 Selskabet afholder alle de udgifter Medarbejderen har i
udførelsen af sit erhverv, herunder for eksempel rejser og
repræsentation. Selskabet stiller yderligere en særlig konto på DKK
100.000 årligt til rådighed for Medarbejderen. Dette beløb kan


- 3 -

bruges til professionelle formål ­ herunder repræsentation. Udgifter
der overstiger DKK 25.000 eller som forpligter selskabet juridisk
eller moralsk skal forhåndsgodkendes af direktøren. ...

10.1 Ansættelsesforholdet er uopsigeligt for begge parter i 24
måneder gældende fra Medarbejderens tiltræden. Herefter er
Medarbejderens opsigelsesvarsel forlænget til 3 måneder.
Selskabets opsigelsesvarsel er tilsvarende forlænget med 2
måneder, men i øvrigt gælder funktionærlovens regler om
opsigelse, ...

10.2 Hvis selskabet ­ uanset årsag ­ frigør sig fra sin forpligtelse
over for chefredaktøren udbetales kr. 300.000 kontant. ...

10.3 Det er imidlertid en forudsætning for udgivelsen af den
påtænkte ugeavis ­ og dermed for ansættelsesforholdets
fortsættelse ­ at der forud for udgivelsen er givet bindende tilsagn
for investorer om at indskyde mindst kr. 10.000.000, som ansvarlig
lånekapital i selskabet. Såfremt denne betingelse ikke opfyldes,
skal selskabet til Medarbejderen betale løn indtil han har fået andet
arbejde, dog maksimum i 3 måneder. ..."

Sidstnævnte bestemmelse blev ved en tillægskontrakt af 16. august 2001 ændret og
fik følgende ordlyd:

"... Der udgives i første omgang 10 numre af avisen 31/8 ­ 5/11.
Det er en forudsætning for udgivelsen ud over denne dato ­ og
dermed for ansættelsesforholdets fortsættelse ­ at der senest 15.
oktober vurderes at være skabt et grundlag for ansvarlig drift,
herunder, at der er skabt egenkapital i selskabet af en størrelse, der
kan sikre selskabets solvens under mindre gunstige
indtjeningsforudsætninger end dem, budgettet pr. 15. august 2001
hviler på. Om grundlaget vurderes at være til stede afgøres af
chefredaktøren, direktøren og bestyrelsesformanden i fællesskab.
Opnås enighed ikke eller vurderes det i denne bestemmelse omtalte
grundlag ikke at være til stede udbetaler selskabet løn til
Medarbejderen indtil han har fået andet arbejde, dog maksimalt 3
måneder. ..."

I en skrivelse af 31. oktober 2001 til anmelderen, der er underskrevet af
administrerende direktør Nicolai Kampmann og bestyrelsesformand Karsten W.
Hansen, hedder det bl.a.:

"... Det er med beklagelse, at selskabet grundet dets økonomiske
situation må afskedige dig med udgangen af denne måned. ..."


- 4 -

Den 20. november 2001 blev selskabet erklæret konkurs, og advokat Michael Ziegler
blev udpeget som kurator. JA anmeldte herefter 260.000 kr. som privilegeret krav i
boet. Ved skrivelse af 11. februar 2003 meddelte kurator, at kravet alene kunne
anerkendes som simpelt krav, og at fordringen ville blive prøvet på et møde den 17.
marts 2003. Da anmelderen ikke kunne anerkende denne indstilling, er sagen
indbragt for skifteretten.

Af et sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at
selskabet er stiftet den 1. juni 2001 med en aktiekapital på 500.000 kr. Nicolai
Kampmann er registreret som bestyrelsesmedlem og direktør. Af selskabets aktiebog
fremgår, at Nicolai Kampmann den 25. juni 2001 er noteret for et nominelt
aktiebeløb på 371.000 kr., mens resten af kapitalen er fordelt på 5 andre aktionærer.
Anmelderen er ikke noteret som aktionær. Af et referat fra en ekstraordinær
generalforsamling den 25. juni 2001 fremgår, at der blev valgt en bestyrelse på 3
medlemmer, der bl.a. bestod af Ellen Vibeke Gotfredsen som formand og Nicolai
Kampmann som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen ansatte samtidig sidstnævnte som
direktør. På en ekstraordinær generalforsamling den 5. oktober 2001 blev bestyrelsen
udvidet med 3 medlemmer, herunder bl.a. Karsten Willi Hansen. Anmelderen har
ikke været registreret som medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Af en række bestyrelsesmødereferater fra henholdsvis den 24. september 2001, 8.
oktober 2001 og 29. oktober 2001 og 14. november 2001 fremgår, at JA var til stede
på disse møder. Han var ifølge et referat ligeledes til stede på en generalforsamling
den 29. oktober 2001.

Der er under domsforhandlingen afgivet partsforklaring af JA og vidneforklaringer af
Nicolai Kampmann, Ellen Vibeke Gotfredsen og Karsten Willi Hansen.

JA har forklaret, at han oprindelig var skrivende medarbejder ved Ugebrevet
Mandag Morgen. På et tidspunkt blev han kontaktet af to journalister fra det tidligere
dagblad Aktuelt, der opfordrede ham til at søge en stilling hos Weekend A/S. Han
blev efterfølgende kontaktet telefonisk af direktør Nicolai Kampmann, der
tilkendegav, at han ønskede at ansætte ham som chefredaktør, og at det var hans
ønske, at avisen blev lavet efter princippet om "public journalism". Selvom de
tilbudte løn- og ansættelsesvilkår var noget ringere, opsagde han sin stilling hos


- 5 -

Ugebrevet Mandag Morgen og begyndte hos Weekend A/S den 1. juni 2001. Den
nye stillings indhold gik ud på at udarbejde et journalistisk koncept for den nye avis,
at finde egnede journalistiske medarbejdere, at finde ud af, hvordan stoffet skulle
vinkles, og at oparbejde de interne arbejdsgange. Han fik udleveret en liste af Nicolai
Kampmann med navnene på tidligere medarbejdere hos dagbladet Aktuelt. Det var
meningen, at han skulle vælge de nye medarbejdere fra denne liste. Han udvalgte
derfor nogle personer og havde samtaler med disse. Han havde dog også samtaler
med andre personer, fordi en række medarbejdere fra Aktuelt i mellemtiden havde
fundet andet arbejde. Redaktionschefen blev således hentet udefra. Denne var en ven
og tidligere kollega til Nicolai Kampmann. Afhørte skulle udelukkende vurdere
medarbejderne ud fra en journalistisk synsvinkel, mens løn- og
ansættelsesforholdene efterfølgende skulle drøftes med direktøren. Det var planen, at
han senere skulle have noget friere hænder med hensyn til at ansætte personale, men
det skulle fortsat være direktøren, der fastsatte de økonomiske vilkår herfor. Han har
aldrig haft prokura eller adgang til at forpligte selskabet, når bortses fra kontraktens
pkt. 6.1. Der har dog aldrig været stillet 100.000 kr. til hans rådighed. Denne konto
skulle have været et ledelsesværktøj, der kunne benyttes til ekstraordinære
journalistiske initiativer, f.eks. ved valgkampe og teambuilding. Vilkåret om
uopsigelighed i 24 måneder blev indsat på direktørens foranledning. Anmelderen
skulle udadtil tegne avisen, og det var derfor vigtigt for ledelsen, at han blev "tøjret
til masten" for en længere periode. Da han med hensyn til opsigelse ikke ville stilles
ringere end på Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han havde 6 måneders opsigelse, fik
han indsat et vilkår om, at selskabet skulle betale 300.000 kr., hvis selskabet frigjorde
sig fra sin forpligtelse om uopsigelighed. Dette svarede til lønnen på 50.000 kr. i 6
måneder. Vilkåret i pkt. 10.3 blev ligeledes indsat på hans initiativ, idet han anså
avisen for et risikabelt foretagende. Han anså et krav om en mindstekapital på 10
mio. kr. som et nødvendigt minimum for herigennem at undgå, at han blev bundet til
en "dødssejler". Da der opstod problemer med at skaffe denne kapital, blev han enig
med direktøren om at foretage en vis "opblødning", hvilket førte til bestemmelsen i
tillægskontrakten. Han har deltaget i 4 ud af i alt 6 bestyrelsesmøder. Hans opgave i
den forbindelse var udelukkende at besvare spørgsmål om avisens indhold og forsyne
ledelsen med faktuelle oplysninger og vurderinger omkring redaktionelle
følgevirkninger af økonomiske beslutninger. Han har ingen uddannelse i økonomi og
fik derfor kun stillet få spørgsmål herom. Som chefredaktør sad han for bordenden
ved redaktionsmøder og ved "fredagsmøder", hvor han redegjorde for planerne for


- 6 -

den kommende uge. Det var også hans opgave at løse konflikter mellem de
redaktionelle medarbejdere. I hans sommerferie ansatte Nicolai Kampmann en
redaktør til avisens web-udgave. Dette fandt han naturligt, da hele projektet var
direktørens ide, og da det var denne, der havde indskudt den væsentligste del af
selskabets kapital. Den 31. oktober 2001 modtog han ligesom de øvrige
medarbejdere en opsigelse. Han mente, at han havde krav på 6 måneders opsigelse,
men valgte at kræve løn mv. for 3 måneder, da han syntes dette var rimeligt. Han
blev ikke straks fritstillet, men fortsatte med at arbejde frem til slutningen af
november 2001. Der er ikke udbetalt 300.000 kr. i henhold til kontraktens pkt. 10.2.

Nicolai Kampmann har forklaret, at han var ansat som journalist og tillidsmand på
dagbladet Aktuelt fra 1998 til 2001. Da avisen måtte lukke, var der i kredsen af
medarbejdere et stort ønske om at udgive en ny avis. Da han samtidig fik mulighed
for at få et arveforskud, indskød han dette i det nye selskab. På forslag fra tidligere
medarbejdere fik han kontakt med anmelderen, som han havde fået oplyst var en
anerkendt og dygtig journalist, hvorfor vidnet skønnede, at anmelderen som
redaktionel leder ville kunne indføre princippet om "public journalism". Under et
møde med anmelderen tilkendegav vidnet, at anmelderen skulle finde egnede
journalister fra det tidligere Aktuelt, men at vidnet ville drøfte de økonomiske vilkår
i forbindelse med ansættelse af disse nye medarbejdere. Vidnet ville derimod ikke
deltage i selve redaktionen af avisen. Opgaverne blev derfor fordelt således, at
anmelderen skulle tage sig af alle redaktionelle spørgsmål, mens vidnet i det
væsentlige skulle tage sig af selskabets økonomi og drift. Da vidnet ønskede at sikre
sig ro omkring den redaktionelle linie, stillede han over for anmelderen krav om 24
måneders uopsigelighed. Anmelderen har sammen med vidnet deltaget i en række
drøftelser med investorer og selskabets revisor, men formålet hermed var
udelukkende, at anmelderen skulle besvare spørgsmål angående den redaktionelle
linie. Anmelderen har ikke deltaget i møder med selskabets bankforbindelse. Når
anmelderen var til stede på bestyrelsesmøderne, var det ligeledes med det formål at
give ledelsen et "input" omkring de redaktionelle forhold i relation til forskellige
økonomiske scenarier. Beslutningen om at bringe virksomheden til ophør blev truffet
af bestyrelsesformand Karsten Willi Hansen og vidnet i forening.

Ellen Vibeke Gotfredsen har forklaret, at hun tidligere var ansat som journalist på
dagbladet Aktuelt. Hun tog sammen med en række andre medarbejdere initiativ til


- 7 -

stiftelsen af Weekend A/S og var derfor med i selskabets bestyrelse fra begyndelsen;
oprindelig som bestyrelsesformand. Kompetencen omkring selskabets økonomi lå
udelukkende hos direktør Nicolai Kampmann, der var hovedaktionær, mens
anmelderen som chefredaktør alene var ansvarlig for bladets redaktionelle ledelse.
Direktøren deltog i en række møder i august/september 2001, hvor han forsøgte at
redde virksomheden, og anmelderen deltog vidnet bekendt ikke i disse møder.
Anmelderen har derimod ved flere lejligheder på bestyrelsesmøder givet udtryk for
sin holdning til de redaktionelle konsekvenser af forskellige økonomiske
dispositioner.

Karsten Willi Hansen har forklaret, at han tidligere var direktør i Alm. Brand
Pension, og at han i kraft af sit økonomiske kendskab indtrådte som
bestyrelsesformand i selskabet den 8. oktober 2001 efter anbefaling fra selskabets
revisor. Arbejdsopgaverne mellem anmelderen og direktør Nicolai Kampmann var
skarpt opdelt, idet anmelderen udelukkende varetog redaktionelle opgaver, mens
direktøren varetog de økonomiske og ansættelsesmæssige opgaver. Anmelderen
deltog i en række bestyrelsesmøder, men han havde udelukkende til opgave at
besvare redaktionelle spørgsmål. Han beskæftigede sig hverken med
personalemæssige eller økonomiske spørgsmål. Det var direktøren og vidnet i
forening, der traf alle beslutninger i relation til selskabets økonomi.

Anmelderen har gjort gældende, at han har været ansat i et almindeligt
tjenesteforhold, hvorfor krav på løn, erstatning mv. er omfattet af konkurslovens §
95, stk. 1. Han har hverken været medlem af bestyrelsen eller direktionen, men er
ansat på sædvanlige funktionærvilkår, hvor han har været underordnet direktøren.
Han er ligeledes som alle øvrige medarbejdere afskediget af bl.a. direktøren.
Ansættelseskontraktens bestemmelse om uopsigelighed i de første 24 måneder var
ikke et særvilkår, der blev indsat på anmelderens foranledning, men derimod et
vilkår, der blev indsat efter selskabets ønske og tjente det formål at knytte ham til
virksomheden i en længere periode, således at han kunne repræsentere selskabet over
for omverdenen. Anmelderen har ikke udøvet direktørbeføjelser, men har alene
varetaget den faglige, redaktionelle styring af avisen. Han har medvirket i forbindelse
med ansættelse af andre medarbejdere, men dette har været med henblik på at
vurdere ansøgernes faglige kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkårene blev fastsat
af den administrerende direktør, der var selskabets reelle leder. Anmelderen har


- 8 -

udelukkende deltaget i bestyrelsesmøderne som sagkyndig rådgiver og med det
formål at kunne besvare redaktionelle spørgsmål.

Anmelderen har indgået en aftale om uopsigelighed i de første 24 måneder af
ansættelsesperioden, og ved opsigelsen den 31. oktober 2001 manglende der fortsat
19 måneder. Han har ikke i den anledning modtaget 300.000 kr. i henhold til
kontraktens pkt. 10.2. Anmelderen fortsatte med at arbejde for selskabet frem til den
26. november 2001 og har alene krævet løn mv. frem til udgangen af januar 2002. Da
anmelderen forud for ansættelsen i selskabet var ansat i en uopsagt stilling med mere
end 9 års anciennitet og med et langt opsigelsesvarsel, anses et opsigelsesvarslet på 3
måneder efter praksis som sædvanligt, og der er herefter ikke grundlag for at regulere
opsigelsesvarslet i medfør af konkurslovens § 61, stk. 1.

Anmelderen har subsidiært gjort gældende, at såfremt der måtte være grundlag for
konkursregulering, skal begyndelsesfristen regnes fra den 26. november 2001, hvor
anmelderen reelt ophørte med at arbejde for selskabet.

Boet har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at anmelderen ikke har
krav på privilegium i medfør af konkurslovens § 95, stk. 1, idet han som chefredaktør
har indtaget en central og ledende stilling i selskabet og således ikke har været
undergivet et sædvanligt over- og underordnelsesforhold. Han har således haft
vidtgående beføjelser i forbindelse med ansættelse af personale, ligesom han i
henhold til ansættelseskontraktens pkt. 2.1 har været tiltænkt en udvidelse af disse
beføjelser. Han har dernæst deltaget i bestyrelsesmøder og medvirket i væsentlige
beslutninger omkring selskabets økonomi og videre drift. Han har i henhold til
ansættelseskontraktens pkt. 6.1 haft adgang til at råde over betydelige midler i
selskabet, ligesom han ifølge tillægskontrakten har skullet medvirke ved vurderingen
af, om der var skabt grundlag for en ansvarlig drift. Han har således reelt "kørt
parløb" med den administrerende direktør i selskabet.

Boet har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at boet i medfør af
konkurslovens § 61, stk. 1, kan opsige anmelderen med et sædvanligt varsel, og da
anmelderen i henhold til funktionærlovens § 2, stk. 2, alene har krav på 1 måneds
opsigelse regnet fra den 31. oktober 2001, har han kun krav på løn mv. for november
2001 svarende til 141.250 kr.


- 9 -


Boet har til støtte for den mere subsidiære påstand gjort gældende, at
opsigelsesvarslet på 1 måned skal regnes fra dekrets afsigelse den 20. november
2001, hvorefter anmelderen kun har krav på løn mv. til udgangen af december 2001
svarende til 202.500 kr.

Skifteretten skal udtale:

Det følger af ansættelseskontraktens § 10.1, at der var indrømmet anmelderen
uopsigelighed i 24 måneder regnet fra den 1. juni 2001. Anmelderen blev afskediget
ved skrivelse af 31. oktober 2001 til udgangen af måneden, dvs. på et tidspunkt, hvor
der fortsat manglede 19 måneder af opsigelsesperioden. Anmelderen, der fortsat
arbejdede for selskabet i november 2001, har kun anmeldt krav på løn mv. i 3
måneder fra opsigelsen.

Under disse omstændigheder, og når henses til, at anmelderen kom fra en uopsagt
lønmodtagerstilling, hvor han havde været beskæftiget i ca. 9 år, finder skifteretten,
at der ikke er tale om et usædvanligt varsel, hvorfor der ikke er grundlag for at
konkursregulere det anmeldte krav i medfør af konkurslovens § 61.

Efter bevisførelsen lægger skifteretten dernæst til grund, at anmelderen hverken var
medlem af selskabets bestyrelse eller direktion, og at han alene har varetaget den
faglige, redaktionelle styring af avisen, mens han i enhver anden henseende var
underlagt den administrerende direktør Nicolai Kampmann og bestyrelsesformanden
i selskabet.

Under disse omstændigheder finder skifteretten ej heller grundlag for at nægte
anmelderen privilegium, jf. konkurslovens § 95.

Thi kendes for ret:

Weekend A/S under konkurs ved kurator advokat Michael Ziegler tilpligtes at
anerkender 260.000 kr. som privilegeret krav i boet.

Konkursboet betaler inden 14 dage fra dato sagens omkostninger med 20.000 kr.

 

 

Torben Kuld Hansen
Jens Christian Larsen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 


Betalingsstandsning

SelskabsAdvokaterne har bred erfaring og stor indsigt i rekonstruktion af store såvel som mindre virksomheder. ...»

Rekonstruktion

SelskabsAdvokaterne medvirker ved rekonstruktion af små og mellemstore virksomheder. Det er altid vores ...»

Insolvens

Ved insolvens forstås manglende evne til at fyldestgøre et betalingskrav, enten på grund af ilikviditet ...»

privilegeret krav på provision i konkursboet.

Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat »

Kapitalejere - virksomhedspant

En række kapitalejere, der havde sikret deres indskud i et selskab ved virksomhedspant, blev »

Vi er medlemmer af