Danske lov

Krænkelse af rettigeder - Nørgaard - Rebecca - t-shirt

Resumé

Rebecca Modes markedsføring af T-shirten, model ”Heart Beat Style Drop Needle”, i en periode frem til 2003 krænkede sagsøgeren, J. Nørgaard A/S’ rettigheder efter markedsføringsloven til T-shirten, model ”NØRGAARD PAA STRØGET NO. 101”. Ikke ophavsretlig beskyttelse af J. Nørgaard A/S’ T-shirt.

 

Dom i sagen V8903

J. Nørgaard A/S
(Advokat Lennart Ricard)
mod
Rebecca Mode ApS
(Advokat Johan Løje)

Sagens hovedspørgsmål er, om sagsøgte, Rebecca Mode ApS (herefter Rebecca Mode) ved i en periode fra 2001 2003 at markedsføre en Tshirt, model "Heart Beat Style Drop Needle" (herefter "Heart Beat"), har krænket sagsøgeren, J. Nørgaard A/S' (herefter Nørgaard) rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven til Tshirt, model "NØRGAARD PAA STRØGET NO. 101" (herefter "no. 101").

Indledning og påstande
Sagen vedrørte oprindeligt også børneudgaver af de pågældende Tshirts, men Nør
gaard har under hovedforhandlingen frafaldet den del af sagen og korrigeret sine på
stande i overensstemmelse hermed.


- -
2

Da parterne under hovedforhandlingen endvidere opnåede enighed om, at Nørgaards
påstand 3 om tilbagekaldelse og tilintetgørelse af Tshirts ikke udtrykte et tvistepunkt i
sagen, har Nørgaard frafaldet denne påstand.

Nørgaard har herefter nedlagt følgende endelige påstande:

Påstand 1
Rebecca Mode tilpligtes at anerkende, at Rebecca Mode ved at fremstille, lade frem
stille, markedsføre, eksportere, importere, sælge eller på anden måde overdrage Tshirt
model "Heart Beat Style Drop Needle", fremlagt som bilag 68 og bilag N side 2, 4, 6, 7
og 9, krænker Nørgaards rettigheder til den af Nørgaard udviklede, fremstillede og
markedsførte Tshirt, model "NØRGAARD PAA STRØGET NO. 101", fremlagt som
bilag N side 1, 3, 5, 8 og 10.

Påstand 2
Rebecca Mode forbydes at fremstille, lade fremstille, markedsføre, eksportere, impor
tere, sælge eller på anden måde overdrage Tshirt modellen "Heart Beat Style Drop
Needle" eller tilsvarende produkter under andre produktangivelser, der er identiske
eller nærmest identiske med den af Nørgaard udviklede, fremstillede og markedsførte
Tshirt, model "NØRGAARD PAA STRØGET NO. 101".

Påstand 3
(udgået)

Påstand 4
Rebeccca Mode tilpligtes til Nørgaard at betale rimeligt vederlag, erstatning og godtgø
relse skønsmæssigt opgjort til 1.500.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg,
subsidiært fra nedlæggelse af foreløbig erstatningspåstand, mere subsidiært fra
nedlæggelse af endelig erstatningspåstand til betaling sker.

Rebecca Mode har påstået frifindelse.


- -
3


Rebecca Mode har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at Nørgaard tilpligtes at
betale til Rebecca Mode 1.269.000 kr. med procesrente fra påstandens nedlæggelse.

Nørgaard har overfor Rebecca Modes selvstændige påstand påstået frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om, at Sø og Handelsretten i forbindelse med afgørel
sen af sagen tillige træffer afgørelse om de sagsomkostninger, som relaterer sig til Rød
ovre Fogedrets forbudskendelse af 15. juli 2003, som ændret (ophævet) ved Østre
Landsrets 10. afdelings kendelse af 3. juni 2004, jf. Østre Landsrets 10. afdelings beslut
ning af 16. juni 2004. Forbudssagen omtales senere i dommen.

Sagsfremstilling
Nørgaards Tshirtmodel "no. 101" og Rebecca Modes "Heart Beat" har været forevist
retten bl.a. i farverne sort og hvid. De har været forevist på levende modeller og under
hele forløbet af hovedforhandlingen befundet sig på giner i retssalen i farven oliven
grøn. Fotos af Tshirtmodellerne på giner ("no. 101" til venstre "Heart Beat" til højre)
ses nedenfor:



- -
4

Nørgaards "no. 101" kan beskrives som en kropsnær one sizeTshirt i bomuld, som er
skabt til at blive båret uden over eller underbeklædning. Den er kreeret med "drop
needle 9:1"strikteknik, hvilket populært vil sige, at strikken består af 9 x retvrang,
hvorefter der tabes en maske (heraf udtrykket "drop needle"). Torsoen er rundstrikket
uden sidesømme. Som teknisk afslutning, med designmæssig virkning, er valgt rou
leauer i hals og på ærmer. Den markedsføres i en række klassiske basisfarver. Den er
kreeret af Nørgaards direktør, Jørgen Nørgaard, blev første gang markedsført i 1967 og
har fra 1972 og frem til nu været markedsført i uændret form. Den er siden 1967 solgt i
2,5 3 mio. eksemplarer udelukkende i Danmark.

Rebecca Modes "Heart Beat"model består af samme grundelementer ("drop needle"
strikteknik 9:1, bomuld, rouleauer i hals og på ærmer), men er skabt af en 34 % tungere
metervare og markedsføres i forskellige størrelser (XL, L, M og S). Torsoen er ikke
rundstrikket, men syet sammen i siderne. Der er enkelte andre detailforskelle i forhold
til "no. 101". Disse omtales senere. "Heart Beat" modellen kom på markedet i 2001 og
blev solgt fra Rebecca Modes egne butikker.

Som bilag 19 er fremlagt en Jørgen Nørgaard udarbejdet 109siders scrapbog om T
shirten "no. 101" med titlen "Dokumentation 1970 2003" med billed og artikeludklip
fra aviser, ugeblade og magasiner.

Jørgen Nørgaard har om Tshirten afgivet en erklæring fra "september 2007", hvoraf
bl.a. fremgår:

"En Tshirts fødsel

I løbet af 60erne blev moden dristigere og frejdigere i overensstemmelse med
en tid, hvor friheden og det uformelle trængte sig på. Det sensuelle og dristige
fremtrådte ikke kun i nederdele, som blev kortere og kortere fra sæson til sæson
... men også i hot pants i 1972 og stramme cowboybukser den amerikanske drøm.

En Tshirt er på amerikansk en undertrøje med rund hals og korte ærmer. I lø
bet af 50erne og 60erne blev også denne betegnelse grundfæstet på dansk,
ikke blot som et nyt ord, men som betegnelse for et selvstændigt beklædnings
stykke. En af årsagerne var, at stuetemperaturen i velfærdsstaten var steget fra 17°
til 21°, således at man kunne sidde indendørs i korte ærmer og bomuld, hvilket


- -
5

var uhørt tidligere.

En anden vigtig årsag til Tshirtens nye status var den sensualitet, som fulgte i dens
spor anført af toneangivende og provokerende filmskuespillere som James Dean og
Marlon Brando. Kvindefrigørelsen havde meldt sig med den kropsnære rib.

Den tredje årsag var funktionaliteten.
Den fjerde årsag var demokratiske priser.
I midten af 60erne var opgaven således at lave et selvstændigt stykke beklæd
ning med sensualitet til erstatning for strikvarer (sweaters, jumpere) og til er
statning for skjorter. Strikvarer af uld var tunge og varme og skjorter besvær
lige. Selv om nylonskjorten var opfundet og var praktisk i vask, var den ubeha
gelig i brug.

Altså var opgaven at opfinde en karakterfuld Tshirt med kort og senere med langt
ærme.
Materialet skulle være 100 % bomuld, kvaliteten skulle være høj og gerne ribstrikket
med en nådleudtagning således at Tshirtens signal både blev kropsnært og ka
rakteristisk i modsætning til den glatstrikkede anonymitet i en almindelig ameri
kansk Tshirt.

Resultatet blev efter nogle års forsøg 1967 til 1972 med forskellige justeringer den
nuværende NPSTshirt, med langt ærme som således har følgende kvaliteter:
...
Høj kvalitet i bomuld, farvning og teknik. Høj kvalitet ved vask og brug.
Mange farver (ca. 20 og striber ca. 10). Høj sensualitet til glæde for begge køn.
Made in Denmark.
..."

Under Østre Landsrets 10. afdelings behandling af Rebecca Modes kære af Rødovre Fo
gedrets forbudskendelse af 3. juni 2004 (omtales nærmere nedenfor) var fremlagt en er
klæring af 5. december 2003 fra direktør Leif Bernth, Dansk Textil Union, hvoraf bl.a.
fremgår:
"...
Ad. 1: Grundmodellen er en standard Tshirt i rundstrikket udgave med om
bukket kant. Ved ærmer og halsudskæring er påsyet ribkant. Ellers ingen
særlige kendetegn. Den strikkede metervare er i bomuld.

Ad. 2: Rebeccas Tshirt er ligeledes en standardmodel, dog syet sammen i si
derne. Modellen er bredere og med mindre halsudskæring. Tshirten har påsyet
ribkant ved ærmer og halsudskæring. Den strikkede metervare er i en noget krafti
gere garntype. Ellers ingen særlige kendetegn.
...
Ad. 4: Efter vor opfattelse er de anvendte produktionsmetoder almindelige i
branchen, ligesom metervaren frit kan anskaffes, da den er lagervarer.

Ad 5: Nørgaards model er ikke et særpræget design i dag. Der er ingen særlige ken
detegn, der gør, at den adskiller sig fra andre.


- -
6


Ad. 6: Når man tilgodeser det antal stort set identiske dessins, der findes på
markedet, må det anses for lige så sandsynligt, at Rebecca vil kunne have hentet
inspiration fra andre. ..."

I en erklæring af 30. september 2003 fra Søndergaard Consult ApS (aut. fagkyndig til
lidsmand Per Søndergaard) omtales Tshirt "no. 101" som "et standardprodukt" uden
"særpræg". Tshirttypen findes hos "adskillige producenter sæson efter sæson" og
kan betegnes som "en basisvare".
Sagens start. Forbud. Kære af forbud.
Ved anbefalet brev af 10. december 2001 rettede Jørgen Nørgaard sålydende henven
delse til Rebecca Mode, stilet til direktør Flemming Olesen, med kopi til Nørgaards da
værende advokat Michael Svanholm:

"Vi har bemærket, at De med etiketten "Heart Beat" forhandler en tshirt, som desværre er
meget beslægtet med den af os igennem 34 år producerede Nørgaard Tshirt.
...
Nu henstiller vi til Dem om snarest muligt at indstille produktionen. Også som kollega
opfordrer jeg Dem i anstændighedens navn til at undgå denne kopiering. ..."

Ved anbefalet brev af 10. januar 2002 rykkede direktør Jørgen Nørgaard for svar på
brevet af 10. december.

Rebecca Mode besvarede ikke Nørgaards breve, og Nørgaard rettede henvendelse til
Fogedretten i Rødovre, der uden underretning og uden sikkerhedsstillelse den 15. juli
2003 afsagde kendelse om forbud og beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens § 645,
stk. 2. Af en udskrift af fogedprotokollen fremgår bl.a.:

"...
Rekvirenten ... anførte ..., at salg og markedsføring af tshirts af mærket Heart Beat Style
Drop Needle ... er i strid med rekvirentens rettigheder efter markedsføringsloven og med
rekvirentens ophavsret. ...

Rekvisitus ved lagerchef Else Christensen forklarede, at ... tshirtsene sælges i rekvisitus 9
modebutikker. Else Christensen protesterede ... mod nedlæggelse af forbud og anførte ..., at
de af rekvisitus fremstillede tshirts godt nok ligner rekvirentens tshirt, men der er ikke tale
om samme kvalitet, og derfor er tshirtsene forskellige.


- -
7

Flemming Olesen, direktør for Rebecca Mode ApS, protesterede telefonisk ... mod nedlæg
gelse af forbud. Han anførte, at de af rekvisitus og de af rekvirenten fremstillede tshirts ikke
er ens, blandt andet har de forskellig halsudskæring og den af rekvisitus fremstillede tshirt
har syninger i siden, hvilket den af rekvirenten fremstillede tshirt ikke har. ...

Fogedretten afsagde sålydende

K E N D E L S E :
...
Sammenfattende finder fogedretten det sandsynliggjort, at der foreligger en retsstridig pro
duktefterligning og dermed en handling som strider mod rekvirentens ret efter markedsfø
ringsloven.
Retten finder det endvidere sandsynliggjort, at rekvisitus vil foretage de handlinger, der
søges forbudt. ...

Retten finder det endelig sandsynliggjort, at formålet vil forspildes, såfremt rekvirenten
henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang ...

Da betingelserne ... er opfyldt...

bestemmes:

Begæringen om fogedforbud fremmes.
...
Rekvirenten anmodede om, at de af forbuddet omfattede produkter, der er i rekvisitus be
siddelse, beslaglægges, jf. retsplejelovens § 645, stk. 2 ...

Rekvisitus protesterede ...

Fogedretten afsagde sålydende

K E N D E L S E :

...
Herefter findes betingelserne for beslaglæggelse i retsplejelovens § 645, stk. 2, opfyldt,

hvorfor bestemmes:

Rekvirentens begæring om beslaglæggelse fremmes.

Fogedretten foretog herefter beslaglæggelse ...

Beslaglagt blev således 81 kasser med tshirts afmærket Heart Beat Style Drop Needle

Efter lagerchef Else Christensens oplysninger indeholdt de 81 kasser i alt 2545 tshirts.
...
Rekvirenten frafaldt sin begæring om at fogedforretningen skulle fortsættes i flere af rekvi
situs butikker med henblik på yderligere beslaglæggelse, idet rekvirenten og rekvisitus ved
direktør Flemming Olesen telefonisk aftalte, at beslaglæggelsen ... gennemføres torsdag den
17. juli 2003 kl. 13.00 fra adressen Islevbrovej 22 B, 2610 Rødovre, hvor rekvirenten afhenter
de resterende varer ..."


- -
8


Rebecca Mode kærede fogedrettens kendelser til Østre Landsret, hvor kæresagen blev
forhandlet mundtligt. Der blev under sagen afgivet en række forklaringer, bl.a. af Re
becca Modes direktør Flemming Olesen og af vidnet Claus Petersen:
"...
Flemming Olesen har forklaret bl.a. ... Selskabet har ikke efter fogedforbudets nedlæggelse
solgt de af fogedforbudet omfattede Tshirts. ...

Claus Petersen har forklaret bl.a., at han er kategorigruppechef for Coop Danmark og Nor
den med ansvar for indkøb af tekstiler. ... Coop har solgt Tshirten "Michelle" uden hen
vendelser fra indkærede. Tshirten er en del af modebilledet."

Østre Landsret ophævede ved kendelse af 3. juni 2004 forbuddet og den foretagne be
slaglæggelse med følgende begrundelse:

"Direktør Nørgaards henvendelser af 10. december 2001 og 10. januar 2002 var eg
nede til at bibringe kærende det indtryk, at henvendelserne ville blive fulgt op med
retslige skridt, hvis kærende ikke indstillede salget.

Der forløb væsentlig længere tid mellem disse henvendelser og forbudsbegæringens indgi
velse den 30. juni 2003, end det med rimelighed var nødvendigt for iværksættelsen
af retslige skridt gennem fogedretten, og der har ikke foreligget nogen saglig grund
til, at der således forløb ca. 1½ år, før indkærede indgav forbudsbegæring.

Under disse omstændigheder har indkærede ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at formålet
ville have været forspildt, med retstab for indkærede til følge, såfremt indkærede på
tidspunktet for indgivelsen af forbudsbegæringen havde været henvist til at gøre sin
ret gældende ved almindelig rettergang, jf. herved Bet. nr. 1107/1987, s. 93, og FT
198889, Tillæg A, sp. 274, sp. 276277 og sp. 293.

Da forbudsbetingelsen i retsplejelovens § 642, nr. 3, således ikke har været opfyldt, tages kæ
rendes principale påstand om ophævelse af det nedlagte fogedforbud samt i
konsekvens heraf tillige kærendes påstand om ophævelse af beslaglæggelsen til
følge."

Tshirt "no. 101" i relation til kulturinstitutioner mv.
Tshirten "no. 101" er udstillet i "Krop og Forklædning" i Nationalmuseets udstillings
bygninger i Brede. Den indgår endvidere i Kunstindustrimuseets permanente samling
af dansk mode, hvilket i følge museumsdirektør Bodil Busk Laursens erklæring af 11.
juni 2003 til Nørgaard skyldes Tshirtens "designmæssige kvaliteter". Der er fremlagt
fotos af to Tshirts fra samlingen. Af beskrivelsen af den ene (katalognr. 116/1994), som


- -
9

var blevet købt af en kunde i butikken "Nørgaard på Strøget" i november 1970, frem
går bl.a.:

"Design: Jørgen Nørgaard, København.
Maskinstrikket af mørk nougatbrun bomuld med ribmønster af ca. 1 cm. brede striber i glat
strikning, adskilt af vrangstribe i én maske. Rørstrikket kropsdel.
Facon. Kropsnær med skuldersøm og tilsyede, lange, stramme ærmer med søm. Rund hals
udskæring. Ombukkede kanter til vrangen med sort maskinsyning, der ses på retsiden.
Mærket i nakken med vævet mærkat: Nørgaard på Strøget.
Mål: L.: ca. 53 cm. ...
Modellen har været produceret fra påsken 1967.
...
Jørgen Nørgaard oplyser, at den første model havde dæksømme som denne, derefter med
rouleauer (117/1994). Der er i årenes løb solgt 1million eksemplarer af denne Tshirt. Vare
nummer 101. Varen er strikket og syet i Danmark og har altid været det. ..."

Den anden Tshirt (katalognr. 117/1994) havde omtrentligt samme beskrivende tekst,
dog var det om kanterne anført, at de var "dækket af smalle rouleauer i glatstrikning".
Tshirten var indkøbt af en kunde i butikken "efter 1972".

Lærer på linien for beklædningsformgivning på Danmarks Designskole, Jette With, har
i en erklæring af 20. juni 2003 til Nørgaard om "den klassiske Nørgaard Tshirt" udtalt,
at den er "at betragte som et stykke gedigent og originalt design."

Jørgen Nørgaard ovenfor omtalte "scrapbog" (bilag 19) indgår i Kunstindustrimuseets
bibliotek.

Tshirten "no. 101" var i 2004 udstillet på Kunstindustrimuseets udstilling "De
industrielle ikoner". I udstillingskataloget var der en særlig artikel om Tshirten, skre
vet af Nikolina OlsenRule, hvorfra citeres.:

"Fra undertrøje til modeklassiker. Idéen om at skabe en trøje, der var en mellemting mellem
en undertrøje og en sweater, ansporede Jørgen Nørgaard (f.1930) til at sætte den nu vel
kendte ribstrikkede bomuldsTshirt i verden. ... et ikon i dansk modehistorie.

Nørgaard trøjen er inspireret af Tshirtens kulturelle betydning i efterkrigstidens USA. Som
en del af den maskuline subkultur, inkarneret af kultfigurer som Marlon Brando og James
Dean, blev Tshirten synonym med den sensuelle og rebelske streetstyle æstetik, der tonede
frem på de amerikanske lærreder i 1950'erne, ligesom trøjens officielle navn, 101, danner as


- -
10

sociationer til den berømte californiske "highway 101". I Nørgaard trøjen blev denne ma
skuline symbolik omstøbt og tilpasset den kvindelige beklædning. Til begejstring for det
mandlige køn og den frigjorte kvinde hyldede trøjen med sin elasticitet og fine bomuldskva
litet kvindens naturlige former og introducerede en mere afslappet stil. ... Og som fusion
mellem den tykke ribbesweater og den spinkle bomuldsundertrøje dannede Tshirten, med
det karakteristiske ribbemønster, sin helt egen stil, og har siden sit frembrud haft kommer
ciel medgang. Skønt den til at starte med blev produceret i beskedent omfang, er den nu at
finde i omtrent enhver pigegarderobe.
...
På sin vis er Nørgaard trøjen både generel og unik, arketype og særegen, hvilket har ind
skrevet den i den danske modehistorie. Trøjen er i al sin ydmyghed blevet sit eget brand, og
inkarnerer på sin vis Jørgen Nørgaards filosofi om, at man ikke bør annoncere for sine pro
dukter ... en forfinelse af Tshirten og helt speciel i sit udtryk.

... Nørgaards talent for at forene lødigt købmandskab med en brændende interesse for
eksperimenterende kunst og filosofi. Butikskonceptet var hentet direkte fra "swinging Lon
don" ... Nørgaard ... har bl.a. i samarbejde med kunstnere som Susanne Ussing, Hans E.
Madsen og Kirsten Dehlholm, stået bag en talstærk række af avantgardistiske vinduesud
smykninger ... Som frontfigur i den danske modeverden har Nørgaard desuden introduce
ret udenlandske designernavne som Cacharel, Kenzo, Comme des Garçons, JeanPaul Gaul
tier og Dries van Noten og sideløbende ført den mere prisvenlige kollektion under eget
navn. ...

Med over 30 år på bagen har Nørgaards Tshirt ikke blot været en modedille, men dannet
grundform i dansk mode."

Udstillingen "De industrielle ikoner" var under overskriften "Behov og Begær" omtalt
i en artikel i Weekendavisen (8.11. marts 2004). Af omtalen fremgik bl.a.:

"... på "Ikon" udstillingen har kunsthistoriker og kurator, Lars Dybdahl, lagt vægt på at
blande de stilskabende ikoner med hverdagslivets anonyme design ...

Der er mellem 900 og tusind objekter på udstillingen, og alligevel er der tale om en selektiv
udvælgelse. ... Det er imponerende, at Jørgen Nørgaards Tshirt model 101 har holdt til flere
generationer af forbrugere og i dag begæres af de helt unge piger, der er med til at bringe
oplaget op over 2 millioner eksemplarer.
..."

Af Berlingske Tidendes omtale af udstillingen i en artikel af 6. marts 2004 fremgik bl.a.,
at man i skyndingen noterer sig Jørgen Nørgaards "klassiske ribstrikkede, kropsnære
Tshirt fra 1970'erne, der er et ikon i dansk modehistorie. ... den ... er samtidig et
stykke kønsrollehistorie, fordi trøjen varsler kvindens erobring af den maskuline, rå
tøjstil ...".


- -
11

I Berlingske Tidendes tillægssektion "M/S Berlingske" den 28. marts 2004 omtales T
shirten i overskriften til en artikel af Karen Margrethe Schelin som "Den eneste ene",
hvilket henviser til, at Tshirten var den eneste beklædningsgenstand, der var med på
udstillingen "De industrielle ikoner." I artiklen hedder det videre bl.a.:

"Fra hot mode til uundværlig klassiker. Fra tøser på 10 til fruer på 60 alle elsker de Nør
gaard Tshirten. Få stykker tøj spænder så vidt som den lille bomuldstrøje ... Blev jeg bedt
om at vælge tre stykker tøj, som jeg måtte få med mig til Mars ..., ville Nørgaard Tshirten
med garanti være iblandt dem.

Den ydmyge trøje ... har fulgt mig trofast, siden min spæde ungdom i 1970'erne. Ja, så
uundværlig var den, at jeg, da jeg en årrække boede på Grønland, fik Tshirten sendt med
posten ... Og lige nu ligger den der igen ... i klædeskabet. Fordi den er højeste mode, og
fordi den kan så meget også se fræk ud.

Det specielle ved Nørgaard Tshirten er, at den ikke alene købes af de gamle, trofaste kun
der, men at den hele tiden har formået at føje nye generationer af fans til. ... "... Det mor
somme er, at der hele tiden føjes nye generationer til", siger Jørgen Nørgaard, der tilføjer, at
det generelt er gået op og ned med Tshirten i årenes løb. "Men vi har hele tiden holdt ud ...
og vi har også hele tiden solgt mange. Men de seneste år har den igen fået et boom, måske
det fjerde af slagsen i dens levetid, og når vi er inde i et sådant boom, sælger vi over 100.000
trøjer om året, og det er rigtig mange for Danmark."
Nørgaard Tshirten er i øjeblikket genstand for en større kopisag. ... Kopisterne vil givetvis
mene, at Tshirten er en universel beklædningstype ... Men Nørgaard trøjen er som det
også påpeges i kataloget til udstillingen ... "ved sit karakteristiske ribbemønster og sin
særlige kvalitet en forfinelse af Tshirten og helt speciel i sit udtryk." Hvilket vi er mange,
der vil skrive under på efter devisen: Vis mig din Tshirt, og jeg skal fortælle dig, om det er
en Nørgaard."

DR TVDrama har den 15. februar 2006 bekræftet, at karakteren Margrethe i afsnit 18 i
serien "Krøniken" optrådte i en scene iført Tshirten i lilla farve.

Fra Thomas Dicksons bog, "dansk design", (2006) citeres:

"...
Baseret på min egen baggrund som arkitekt og designer har jeg forsøgt at beskrive produk
ter og de designede omgivelser ud fra den vinkel, som mange designere anlægger, når de
arbejder.
...
Hjemme i København gærede det ved indgangen til 1960'erne, især de unge ville have noget
nyt, og noget der så ordentligt ud, og gerne så man ikke blev flået samtidig. De rige og
kendte kunne gå til Holger Blom, og dem der havde deres på det tørre kunne gå i Fonnes
bech og købe en kopi af Jacqueline Kennedys små fikse dragter. Men alle andre var henvist
til kedeligt stangtøj hos manufakturhandelen og i herrekonfektionsforretningen. Begrebet


- -
12

teenager var ved at få adgang til sproget, og moderigtigt tøj til de helt unge var en mangel
vare. På Strøget i København overtog manufakturhandler Jørgen Nørgaard (f. 1930) i 1958
familieforretningen Sørgemagasinet, der havde eksisteret siden 1863. Før i tiden var der et
marked for mørkt begravelsestøj, men det var nu passé. Jørgen Nørgaard grundlagde i ste
det en ny forretning, Nørgaard på Strøget, i de samme lokaler. Han havde været i udlandet
nogle år og arbejdet i tekstilbranchen og havde nok i den forbindelse set, hvad den nye teen
agegeneration var interesseret i. Tøjet i den nye butik var ungt og friskt, og navnet blev slået
fast som stedet, hvor man kunne gå hen og finde noget smart.
..."

Fra værket "Dansk Design 1945/1975" (2006) af Lars Dybdahl, Institut for Kunst og
Kulturvidenskab, Københavns Universitet, citeres:

"...
En Tshirt i modebilledet. Sammenlignet med tidens mange nyetablerede danske tøjprodu
center og tøjdesignere rettede manufakturhandler Jørgen Nørgaard tidligt sit fokus mod den
fremspirende teenage og ungdomskultur ... Parallelt med forretningens import af den unge
modes udenlandske designernavne begyndte Nørgaard paa Strøget at føre sin egen mere
prisvenlige kollektion. I 1967 ramte Nørgaards Tshirt ikon markedet med helt usædvanlig
præcision, og i begyndelsen af 1970'erne brød den langærmede variant, model 101, afgø
rende igennem. ... Fænomenet Tshirt, der normalt blev forbundet med rebelsk og maskulin
streetstyle, transformeredes og forfinedes her til et beklædningsstykke med særlig appeal til
tidens nye selvberoende, men også fællesskabssøgende kvinder. Med sin tynde behagelige
kvalitet i ribstrikket bomuld placerede den sig i en attraktiv position mellem uldsweateren
og den spinkle bomuldsundertrøje, ligesom den populære Tshirt matchede bredt fra det
mere popmoderne over det feminine hippietøj til 1970'ernes kvindekamp."

Fra værket "Dansk Mode Historie Design Identitet" (Thomas Schødt Rasmussen/red.
2006) citeres:

"...
Men hvad har forskudt definitionen af design fra at være et håndværksorienteret og produkt
nært fag til at være en immateriel proces?
...
Med denne udvikling er moden også blevet en del af historien om dansk design. Dansk mode
var tidligere uforenelig med dansk design, fordi moden blev anset for flygtig og dermed ikke
som et bidrag til den velfærdsreformistiske dagsorden. I dag er dansk mode en del af begrebet
dansk design, også selvom det kun er et fåtal af danske modevirksomheder, der deler ideolo
gisk standpunkt med den tidlige definition af dansk design, som det har været tilfældet for
modevirksomheden Dranella og stadig er det for ... Nørgaard paa Strøget ...

Siden begyndelsen af 1970'erne har modevirksomheden Nørgaard paa Strøget dels gennem sit
udvalg af tøj i sine forretninger og sin egen produktion af tøj, tilstræbt at signalere en antika
pitalistisk holdning til mode og i stedet opdyrket tidløst design. Stærkest er det kommet til
udtryk gennem virksomhedens vedvarende produktion af bomulds Tshirten 101..."


- -
13

Den 6. november 2007 modtog Jørgen Nørgaard "Designrådets Årspris". Fra Design
rådets formand, Anders Byriels tale i forbindelse med prisoverrækkelsen citeres:


"...
Designrådets Årspris 2007 går til Jørgen Nørgaard for hans store pionerindsats og betydning
for dansk mode.
...
Nørgaard har undervejs skabt et industrielt ikon med sin ribstrikkede bomulds tshirt "101".
..."

I et til Nørgaards advokat stilet brev af 5. februar 2008 har medlem af Designrådets be
styrelse, Christian Bjørn, bl.a. udtalt:

"...
I forbindelse med udarbejdelsen af Designrådets KANON blev der holdt et møde på DTU,
hvor medlemmer af Designrådets bestyrelse Per Boelskifte og Bodil Busk Laursen var le
dende kræfter. Under dette møde blev Jørgen Nørgaards tshirt fremhævet som et fremra
gende eksempel på et originalt beklædningsstykke, der har været med til at skabe vor kultu
relle platform og samtidig være til gavn og glæde både for bruger og producent."

Presseomtale af Tshirt "no. 101".
I "Politiken" den 27. juni 2003 var gengivet et interview med Jørgen Nørgaard. Fra ar
tiklen, skrevet af Libbie Fjelstrup, citeres:

" I 36 år har Nørgaard på Strøget solgt en ribstrikket Tshirt med kælenavnet "ribribben".
Den er kendt af piger i alle aldre, brugt og genbrugt i mange sammenhænge og elsket for sin
vidtrækkende anvendelighed. Siden foråret 2000 har dette ærkedanske modeikon i klassisk
trikotagestrik desuden været udsat for et comeback i en størrelsesorden, der kan gøre enhver
(anden) tøjhandler skæv af misundelse. ... Således har Nørgaard for første gang nogensinde
henvendt sig til en advokat for at få stoppet den omsiggribende kopiering. ... "Ribben er al
tid blevet kopieret, jeg tror en 2030 gange i tidens løb", fortæller Jørgen Nørgaard, der anfø
rer følgende begrundelse for omsider at tage affære. "For at ingen skal tro, jeg bare er lige
glad det har jeg nemlig aldrig været så synes jeg efterhånden, det var på tide at statuere et
eksempel.""

Månedsmagasinet "IN" havde den 24. juli 2003 en omtale af "Nørgaard På Strøget",
som Jørgen Nørgaard skabte som en "helt ny type butik" med det mål "at introducere
den nye teenage og ungdomskultur i Danmark og sælge tøj på en tidssvarende og
moderne måde". Parallelt med introduktionen af de mest toneangivende udenlandske


- -
14

designere "har Nørgaard også selv haft egne designs i butikkerne som f.eks. den rib
strikkede Tshirt NO. 101, hvoraf der er produceret over 2 millioner siden 1967."

Af en omtale i "Politiken" søndag den 5. juni 2005 (Livsstilsektionen Minna Skau) af
modellen Helena Christensen og Leif Sigersens åbning af en butik, omtalt som en
"sand rodebutik", i "New Yorks hippe West Village", fremgår, at der i butikken blandt
mange forskelligartede varer blandt andet forefindes "små ordentlige stakke af den
Danmarksberømte Tshirt "ribben" fra Nørgaard paa Strøget"

I "Børsen" den 5.august 2005 med flere modelfotos med "no. 101" skrev journalisten og
modellen Lotte Freddie om personlige erfaringer med Nørgaard paa Strøget bl.a.:

"...
Siden har jeg først købt utallige moderne stykker tøj hos Nørgaard på Strøget, dernæst som
model blevet foreviget i dem til utallige modeoptagelser og senest som moderedaktør brugt
utallige af de trendy mærker til mine egne modeserier til Berlingeren og Børsen. I alle tre til
fælde også Jørgen Nørgaards eget design, den nu berømte 101'er, den langærmede, klassiske
ribTshirt, der siden 1967 er fremstillet i over to millioner styk i mange farver. Navnet er en
hyldest til Levis 501model og til USA's Highway 101."

Fyens Stifttidende (Rikke Dal Støttrup)bragte den 13. august 2005 et artikelpotpourri
om Tshirt, model "No. 101" under overskriften: "Hyldest til en Tshirt". En af artik
lerne indledtes med ordene: "Kvinderne vidste det ikke selv. At de stod og manglede
sådan én. Men det gjorde Jørgen Nørgaard... Han skævede mod USA: her havde James
Dean i midt50'erne fascineret den amerikanske ungdom med sin fåmælte indestængt
hed og forpinte sjæl." Der var endvidere et interview med en 15årig gymnasieelev,
Laura, som "elsker sine NørgaardTshirt", af hvilken hun har 8 styk, samt redaktør
Camilla Frank, Modemagasinet Costume, der selv har to NørgaardTshirt, og som
fortæller, hvorfor Tshirten "holder".

Magasinet "Eurowoman" (Lene Johansen) bragte i maj 2006 en længere artikel om Jør
gen Nørgaard, under overskriften "Portræt af Dansk Modes Godfather" og med un
deroverskriften: "Keep it simple. Det er den opskrift, der har sikret Jørgen Nørgaard
succes med Nørgaard paa Strøget i snart et halvt århundrede. Vi tegner et portræt af


- -
15

den 75årige gentleman, der stadig formår at klæde tre generationer af kvinder på." Fra
artiklen citeres:

"TSHIRTEN
Den røde tråd i designet er svær for ham at sætte ord på. Men når han tvinges, så betyder
det, at linjen i designet er klassisk og samtidig rummer en overraskelse. Ligesom hans egen
ribstrikkede 101 Tshirt, som rigtig mange danske kvinder mellem 0 og 100 har i kommoden.
..."

Berlingske Tidendes M/Ssektion søndag den 24. september 2006 bragte under rubrik
ken "Klassiker" og overskriften "Den sensuelle undertrøje" en artikel (Marlene Mee
Ahrens) om Tshirten model "no. 101" Artiklen indledes således:

"Din mor havde måske en, da hun var ung. Du har sandsynligvis selv en eller flere eller
også vasker du din teenagedatters samling af dem i mindst syv forskellige farver. Den lang
ærmede Nørgaardtshirt med den karakteristiske rib har været en del af det danske mode
billede i snart 40 år ... Men det er ikke nødvendigt at gå på museum for at se den. I øjeblik
ket sidder den på en masse teenagepiger, der samler på trøjen i flest mulige farver. ... De
sidste knap 40 år har tshirten oplevet firefem dyk i popularitet, men også tilsvarende høj
depunkter. ... Selv i 1980'erne, hvor moden var til det posede, solgte tshirten fint. ... "Den
er mit barn, og den vil jeg holde i hånden til det sidste", siger Jørgen Nørgaard."

I et tillæg til "Politiken" om "Design" var beskrevet, hvilket favoritvalg fem personer,
der arbejder med design til hverdag, havde gjort. Forskningsleder på Danmarks De
signskole, Thomas Schødt Rasmussen havde valgt Tshirten "No. 101" med denne be
grundelse:

"...
Det er et godt design, fordi det er klassisk, bæredygtigt og enormt tilpasningsdygtigt. Der
er tale om et produkt af god kvalitet, som ikke bliver slidt ned, og hvor designet i sig selv
er så klassisk, at det holder. Der er mulighed for at variere farverne en smule fra sæson til
sæson, mens basisfarverne kan forblive de samme. Der er desuden tale om en håndværks
mæssig god forarbejdning det er ikke en brugogsmidvæk vare men samtidig er den så
billig, at den er tilgængelig for alle. Og så får man simpelt bare bedre bryster i den!"

Der har yderligere været dokumenteret fra magasinet "Eurowoman" november 2004
(om Tshirten "No. 101" med illustrationer), fra "Berlingske Tidende" den 5.maj 2006
(omtale af Tshirten som "evergreen" sammen med andre artikler), fra "Urban" den 26.
september 2007 om "Nørgaards model", der "fylder fyrre", fra "Børsen" den 7. no


- -
16

vember 2007 med omtale af Jørgen Nørgaards modtagelse af Designprisen 2007, fra
"Berlingske Tidende" den 12. november 2007 om samme emne, samt fra "Weekendavi
sen" den 8. februar 2008 om mode.

Syn og skøn
Syns og skønsmand Jeanne Betak Cleemann har udarbejdet skønserklæringer af 10.
april 2006 og 10. juli 2007. Som et led i skønnet har der været indhentet en erklæring af
11. juni 2007 fra Teknologisk Institut.

Skønserklæring af 10. april 2006
"...
1 GENERELT
Spørgsmål
1.1 ... skønsmanden[bedes] oplyse, hvorvidt model Nørgaard paa Strøget nr. 101 ud
fra en helhedsvurdering på lanceringstidspunktet udgjorde et selvstændigt
design, der adskilte sig fra de eksisterende bluser/trøjer, som blev anvendt
som ydre beklædningsdele på dette tidspunkt. ...
Skønsmanden bedes ved besvarelsen redegøre for, hvilken type beklædning til
overkroppen, unge kvinder almindeligvis benyttede på lanceringstidspunktet,
for så vidt angår materiale, form og kropsnærhed.
Svar:
1.1
Ja, Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 udgjorde ud fra en helhedsvurdering på
lanceringstidspunktet et selvstændigt design, der adskilte sig fra de aktuelle bluser og
trøjer til unge kvinder fordi:
1.1.1 Tshirten var den første kropsnære onesize Tshirt udviklet i en høj kvalitet
indfarvet 9:1 bomuldsrib,
1.1.2 Tshirten blev som »det ny« udviklet til at blive båret uden over eller underbeklædning.
1.1.3 Tshirten blev lanceret som en konstant produktlinie, og brød dermed med selve
modesystemets klassiske fokus på sæsonbestemt lancering af »det Nye«.
1.1.4 Tshirten tilknyttes modens cyklus alene ved fornyelse af farver og stribevariationer.
1.1.5 Tshirten fastholder som kvalitetsprodukt en fast markedsværdi og tilbydes
aldrig som udsalgsvare.
1.1.6 Tshirten sælges som eksklusiv modevare i et begrænset oplag og til en rimelig pris.
1.1.7 Tshirtens forfinede 9:1 bomuldsrib var et kvalitetsalternativ til uld og »manmade«
fibre:
som »det ny« er Tshirten et behageligt produkt i et varmere indeklima.
som »det ny« er Tshirten anvendelig året rundt.
1.1.8 Tshirtens rundstrikkede torso uden sidesømme sikrer optimal komfort ved
kontakt med huden.
1.1.9 Tshirten introducerede i sin helhed en »ny« både behagelig, afslappet, funktionel og
sensuel stil:
som »det ny« former den fine og lette bomuldskvalitet sig fast, smidigt og behageligt om
kroppen.
som »det ny« fremhæver Tshirtens form og materiale det naturlige bryst.


- -
17

som »det ny« åbnes Tshirtens halsudskæring.
1.1.10 Tshirten appellerer på tværs af køn, klasser og aldre.
1.1.11 Tshirten er, og vil altid være, strikket, syet og indfarvet i Danmark.

...
1.1.12 FORM OG KROPSNÆRHED
Ved at aflæse den generelle produktudvikling af undertøj, bluser og trøjemo
deller til kvinder i perioden 196269, ses det tydeligt, at modellerne er under
lagt kulturelle forestillinger om kvindens ideale bryst: »ikke må ses», »må anes«
eller »skal ses» under blusen.

Den ideelle bh fra begyndelsen af 1960`erne og frem til lanceringstidspunktet,
sidder fast om torso og både løfter, støtter og deler brysterne i en opadrettet
form, samt skaber en decollete. Bhen er opbygget med corsager og stivere i
poplin og nylon.
...
Brystet var stadig på lanceringstidspunktet mere en antydning af form under
en løst siddende bluse, og brystvorten var ikke synlig.
Læst i denne kontekst bliver model Nørgaard paa Strøget nr. 101 i al sin sensuelle
enkelhed »det ny» ved at fremhæve kroppens og brystets naturlige form.
Brystvorten bliver et smykke i den lette mod huden næsten transparente 9:1
bomuldsrib blot camoufleret af stærke klare farver.

1.1.13 BLUSE OG TRØJEMODELLER TIL UNGE KVINDER
De maskinstrikkede bluse og trøjemodeller til overkroppen fremstillet i
perioden 1962 til 1967, undergår ikke nogen radikal form eller materialeudvikling.
I varierende garnkvaliteter anvendes ribvaren 1:1 traditionelt til blusens krop i
samspil med ribvare 2:2, der gerne anvendes til taljestykket, til ribben ved ærmer,
kraver o.l.

På lanceringstidspunktet er den gennemgående almindelige klassiske facon til
at trække over hovedet og med rib i taljen. Modellerne er med kort ærme med
rib, med langt ærme med rib eller uden ærme. Formen er rummelig omkring
overkrop og barm, hvorfor brystet ikke er synligt. Halsudskæring er
tætsluttende og kan være rund eller vformet, med eller uden krave eller med ribkant
samt ses som Poloshirt.

Ofte indgår modellen med lille ærme eller uden ærme i et twinsæt med en
tilhørende langærmet bluse med gennemgående knaplukning i forkant.
Frem til 1967 spiller hjemmestrikning og håndarbejde desuden en betydelig
rolle for beklædningens sammensætning.
1.1.14 NYE BRUGERKRAV
Ved gennemsyn af modemagasinernes modereportager og reklamekampagner,
orienteret mod unge kvindelige brugere i perioden 1962 til 1969, gives et
modehistorisk indblik i og forståelse for, at udvikling af Model Nørgaard paa
Strøget nr. 101s materiale, form og kropsnærhed, sker i samspil med de unge
kvinders højaktuelle nye brugerkrav samt omfattende ændringer i kulturelle og
moralske værdier.


- -
18

I 1967 kommer ppillen og fri abort på dagsordenen i den offentlige debat.
Kvindefrigørelse er under opsejling, og de første frigjorte kvinder smider
deres bher. Tidens tendens er klar: de unge kvinder vil have behagelige
materialer, fuld bevægelsesfrihed og kræver en helt ny slags praktisk tøj til at røre sig i.
Jørgen Nørgaard ser, som en af de første designere i Danmark, at den reelle
konfektion stangtøjet endnu ikke er udviklet til tidens tempo og oplevelse
af kroppen, og sætter sig for at ændre beklædningssituationen i Danmark ved at:
fremstille en kropsnær langærmet Tshirt i bomuld, som er funktionsdygtig, selvstændig og
sensuel til en rimelig pris.
Bilag 17: Danish Design Review, 8. februar 2001.
1.1.15 MATERIALER
På lanceringstidspunktet fremhæves strikkvaliteter i syntetiske fibre som det
ypperste materiale. Slogans lyder: »Krympefri«, »Strygekvikt«, »Vaskelet«,
»Formfast«, »Sol, lys og farveægte«, »Tørrer hurtigt«, »Formbestandigt, krøller
ikke og skal aldrig stryges« og »Det ser nyt ud ­ altid!«.

Maskinstrikning i de nye fibre skaber dog problemer med hensyn til komfort, da de har
stor tendens til statisk opladning, samt at materialet ikke opsuger transpiration. I samme
periode opstår der derfor annoncer, der reklamerer for antiperspirantprodukter samt
hårfjerningsmidler.
Journalist Olga Golbæk, der er tidens store rådgiver omkring personlig
hygiejne, skriver:
Påklædningen, ikke mindst underbeklædningen, spiller en stor rolle i sommervarmen. Hvis man
udelukkende går med nylonundertøj, kan man være sikker på at føle sig både varm og utilpas.
TIDENS KVINDER/ nr. 24/ juni 1967.
Alternativer til de kunstige fibre er fortrinsvis garnvariationer i uld. I
sommeren 1967 indsætter 19 førende danske undertøjsfabrikanter, under et
særligt bomuldsmærkat, en fælles annonceserie, der skal gøre unge kvinder
opmærksom på bomuldsundertøj, som det mest behagelige alternativ til de syntetiske
fibre.

1.1:16 PRODUKTUDVIKLING AF MODEL NØRGAARD PAA STRØGET NR. 101
Tre afgørende faktorer:

Nørgaards berømmede evne for at læse og transformere sin tid i modeobjekter
Nørgaards mange års erfaring med strikkede bluser til kvinder i Nørgaard paa
Strøget­butikken i varierende kvaliteter i både uld og bomuldsgarner
Nørgaards afkodning af den generelle hvide Tshirts kulturelle betydning som
rebelsk streetstyle æstetik
muliggør i 1967 Jørgen Nørgaards transformation af den generelle hvide bom


- -
19

uldsundertrøje til en farvestrålende, funktionsdygtig, selvstændig og sensuel
beklædningsgenstand Model Nørgaard paa Strøget nr. 101.
Modellens navn: Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er en hyldest til hhv. Levis
501model og til USAs Highway 101.
Nørgaard lægger sig fast på at perfektionere en 9:1 ribkvalitet. Som »det ny«
produktudvikles strikvaren i et merceriseret højkvalitets bomuldsgarn og ind
farves efterfølgende i særligt udvalgte sæsonfarver. De én centimeter brede
striber af glatstrikning i ni masker, adskilles subtilt af vrangstribe i en maske, og
giver en både fast, smidig og holdbar bomuldskvalitet. Den forfinede
merceriserede bomuldskvalitet giver i 9:1 riben en særlig behagelig formbarhed, og
bliver med tiden et af blusens mest karakteristiske kendetegn.
Den både levende og formfaste 9:1 rib er produceret i samme høje kvalitet i Danmark
siden 1967.

1.1.17 »THE SEXY SIXTIES«
Nørgaard har nu skabt et kvalitetsprodukt ­ en onesize Tshirt der, som en
mellemting mellem en spinkel undertrøjekvalitet og en ribstrikket uldbluse,
ikke er for varm, kan bruges på alle årstider, er nem at vaske og som ikke går ud
af form selv om den bliver vasket mange gange.
Ved lancering produceres blusen i syv­otte farver, og kvinderne finder, at
blusen har en kropsnærhed, som er lige tilpas. Hurtigt indser Jørgen Nørgaard,
at det er lykkedes at produktudvikle et unikt stykke tøj, der i al sin enkelhed kan
spille en stor rolle kvindernes garderobe.
Helt i tidens ånd åbner ribmønsteret sig subtilt og fremhæver brystets naturlige
form hvorved brystvorten fremhæves som et smykke. ...
.
Spørgsmål:
1.2 Skønsmanden bedes i forlængelse af ovenstående spørgsmål udtale sig om,
hvorvidt Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 ved sin lancering repræsenterede
en designmæssig nyskabelse i sin helhed.
Svar:
1.2 Ja, på la nce ri ngs tids pu nk te t re præ se nte re de Mo del Nørg aard paa St røg et
n r. 101 e n desi gnmæ ssi g nyskabelse i sin helhed.

Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 opponerer i al sin enkelhed mod tidens
hierakisk etablerede modes y s t e m . M e d d e n r e t t e k o m b i n a t i o n a f e n
m e r c e r i s e r e t b o m u l d a f h ø j k v a l i t e t , r i m e l i g p r i s o g e t b å d e k l a s s i s k ,
e n k e l t o g s e n s u e l t u d s e e n d e , s æ t t e r T s h i r t e n e n n y n o r m f o r
b e k l æ d n i n g i D a n m a r k s o m e t tilbagelænet antimodeikon. Dels ved at
forløse unge kvinders forestillinger omkring en ny identitet, der er
l øs re ve t f ra social status . De ls ve d a t udfordre tidens mora lske værdier,
ved a t f remhæ v e kroppens og brystets naturlige form i sig selv et tegn på
frigørelse.
S i d e n 1 9 6 7 o g f r e m ti l i d a g h a r d e t a t b æ r e M o d e l N ø r g a ar d p a a S t r ø g e t
n r . 1 0 1 m u l i g g j o r t b å d e d e l t a g els e i modens cyklus; men og så


- -
20

u nd dra gel se af modens tradi tionell e er st atn ings log ik kra ve t om a t det
nye skal erstatte det gamle som det vanlige modetøj udsættes for. Alene
gennem
udbygning
af
farveu dvalg
og
ny e
kara kte ris tisk e
s tri be va riati one r, tilknyttes blusen e n ny sæs on. Derved sæ ttes en supp le
ringslogik i gang ...

Spørgsmål:
1.3 Skønsmanden bedes udtale sig om, hvorvidt Model Nørgaard paa Strøget
nr. 101 grundlæggende har bevaret sin identitet gennem hele markedsfø
ringsperioden, idet det oplyses, at Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 i 1973
undergik den ændring at gå bort fra dæksøm til roleauer i hals og ærmeafslutninger.
Svar:
1.3
Ja, Tshirtens grundlæggende identitet, som beskrevet i punkt 1.1.11.1.10, er fastholdt i
hele markedsføringsperioden.

Hal sud skær ing og kante r bl ev på de n f ø rs te model ombuk ke t til vrangen
og ma ski ns ye t med dæ ks ømme, s o m ve d s ta ndar d Ts hi r t pr od uk ti on.
Tilf øjel se af r ol ea ue r i hal s og æ r metil slutni nger øger modellens
holdbarhed sa mt præcis er er halsu ds kæri ng e ns f or m . ...

Spørgsmål:
1.4 Finder skønsmanden, at Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s popularitet ...
udelukkende er udslag af en aktuel modetendens.
Skønsmanden bedes i denne sammenhæng oplyse, hvorvidt Model Nørgaard
paa Strøget nr. 101 må betegnes som en tidstypisk modevare, eller hvorvidt
Model Nørgaard paa. Strøget nr. 101 har været populær i gennem en lang periode
uanset tidens modestrømninger.
Svar:
1.4 Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er udslag af andet og mere end flygtige
modestrømninger.
Citeret i Berlingske Tidende, 28. marts 2004, fortæller Jørgen Nørgaard at
Tshirten: (...) igen har fået et boom, måske det fjerde af slagsen i dens levetid.

Som belyst i punkt 1.1.14, har Nørgaards produktudvikling af Model
Nørgaard paa Strøget nr. 101 fundet sted i en særlig historisk periode. T
shirten indskriver sig i. modehistorien ved på lanceringstidspunktet at
fremstå som et tidsrigtigt antimodeikon. Modellen er i dag anerkendt
som et moderne dansk designikon en s j æ l d e n t til del t s ta tus i e n
omskif teli g og flygtig m o d e v e r d e n .

Til en forelæsning om »Mode og identitet« på Danmarks Designskole,
februar 2006, var 40 kvinder til stede hhv. mod es tu de rend e, unde rvis er e,
mode forske re o.a . med modefaglig tilknytning, hvoraf d e 35 bar en variant
af Model Nørgaard paa Strøget nr. 101.
I dette forum bliver det at bære Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 nærmest
en slags uniform og en anerkendelse af Tshirten, som et autentisk anti
modeikon synonym med et demokratisk orienteret forhold til mode og
modehvervet i Danmark

Spørgsmål:
1.5 Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er
blevet et særligt kendetegn et brand for J. Nørgaard A/S eller Nørgaard paa
Strøgetbutikkerne.


- -
21

Svar:
1.5 Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er et brand for Nørgaard paa Strøgetbutikkerne.

I sæsonens nye farve og stribevariationer, er Model Nørgaard paa Strøget nr.
101 altid placeret i Nørgaard paa Strøgetbutikkernes højaktuelle og ofte
prisbelønnede udstillingsvinduer. Etableret som en konstant o g e k s k l u s i v
v a r e , s a m m e n s æ t t e s T s h i r t e n m e d d e n y e s t e d a n s k e o g i n t e r n a t i o n a l e
m o d e v a r e r , o g e r i dag e n e ta bl er e t klass ike r ...
Spørgsmål:
1 . 6 F i n d e r s k ø n s m a nd e n , a t Mod e l N ø r g a a r d p a a S tr øg e t n r . 1 0 1 ha r s æ r
præg? ...
Svar:
1.6
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 udmærker sig ved, med et både enkelt og
klassisk særpræg at forene det funktionelle, det hverdagsagtige, det sensuelle og det
moderigtige.
...
Spørgsmål:
1.7
...
Svar:
1.7
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er et indarbejdet design, som har opnået en særlig
velkendthed.
Med 39 års repræsentation på modemarkedet i Danmark er Model Nørgaard
paa Strøget nr. 101 i dag et klassisk dansk designikon. Tshirten bæres af tre
generationer, fremstilles og markedsføres i ca. 32 forskellige farver, hvoraf ca.
24 er ensfarvede og ca. otte er flerfarvede. ...
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er siden 1970 synlig i danske modereportager,
annoncekampagner o.a. herunder fremhævet:
1970 Tshirten lanceres med hotpants/ Ekstrabladet, januar 1970.
1971 Tshirten styles til både kvinder og mænd som unisex mode/ Søndags BT, april 1971.
1973 Tshirten lanceres til børn/ Femina 1973.
19762000 Den moderne kvindetype ses iført Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 i reklamekam
pagner o.a.:
Forside, »Vi Unge«, august 1970; »Mor og datter mode«, Ekstra Bladet, april 1975; Annonce,
"Scotchlite"1976; Forside, »Femina«, august 1977; Annonce, »Fanta«, 1977; Annonce,
».Jägermeister«, 1977; Forside, »Alt for Damerne«, marts 1980; Forside, »Alt om Håndarbejde«,
april 1980; Annonce, »Naturelle«, 1980; Annonce, »Colgate«, 1981; Annonce, »Kløver«, 1986;
Annonce, »Kløver«, 1995; Portræt, »Nat&Dag« april 1997; Portræt »Alt for Damerne«,
januar 1998; Portræt, »Berlingske Tidende«, januar 2000.
1992 Tshirtens 25års jubilæum/ Særomtale, Politiken, april 1992.
1997 Tshirten bæres som lagpålag mode/ Alt for Damerne, juni 1997.
2004 Tshirten fremhæves som uundværlig klassiker i et særtillæg om mode/ Berlingske
Tidende«, marts 2004.

Model Nørgaard paa Strøget nr.101 er inddraget i de to danske dragtsamlinger
for moderne tid ­ hhv. N a t i o n a l m u s e e t s a f d e l i n g N y e r e Tid i B r e d e s a m t
K u ns ti ndus tri muse e ts te ks ti l og d r a g ts a ml i n g i København.

Dragtsamlingen i Brede rummer beklædning og tilbehør samlet i Danmark
gennem mere end 100 år. Samlingen har som optagelseskriterie at beklæd
ningsmodellen skal være repræsentativ for den fremtidige historiske forståelse
af danske beklædningsforhold.


- -
22


En tidlig Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er optaget i Dragtsamlingen på
Nationalmuseet, Brede, og har siden 1994 været udstillet som en central dansk
beklædningsdel i udstillingsafsnittet om 1970erne, under den permanente
udstilling »Krop og Forklædning«, i Nationalmuseets udstillingsbygning i Brede.
...
Desuden er Model Nørgaard paa Strøget nr. 107 udpeget af et modefagligt
udvalg og optaget som et produkt blandt 500 danske designobjekter i Danish
Design Review. Et søgesystem der har til formål at fremhæve danske
designprodukter af særlig væsentlig karakter.

Spørgsmål:
1.8
Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt Model Nørgaard paa Strøget nr.
101 er resultat af en selvstændig original og kunstnerisk indsats.
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende bedes skønsmanden om at pege på
de designmæssige karakteristika, der kendetegner Model Nørgaard paa Strøget
nr. 101.
Svar:
1.8
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er et resultat at Jørgen Nørgaards
selvstændige og originale kunstneriske indsats.
...
Den både enkle og sensuelle Tshirt er i dag en model som tre generationer
af kvinder gerne vil bære til hverdag, til fest, til sport og til at sove i. Med
sit høje kvalitetsniveau og til en rimelig pris, er Model Nørgaard paa Strøget
nr. 101 indskrevet som en moderne klassiker i en garderobe under bestandig
forvandling.
...
2
SAMMENLIGNING
...
Spørgsmål:
2.2 Skønsmanden bedes oplyse, om der er nogen kvalitetsmæssig forskel imellem
trøjerne.
Besvares spørgsmålet bekræftende bedes skønsmanden oplyse, om denne
forskel kan siges at skyldes, at Heart Beat Style Drop Needletrøjen er hår
dere/strammere strikket end Model Nørgaard paa Strøget nr. 101?
Svar:
2.2 Ja, der er kvalitetsmæssige forskelle imellem trøjerne:

Bomuldskvalitet:
­ fremstår i Heart Beat Style Drop Needle­trøjen fast og usmidig i en hård og
stram strikkvalitet. Materialet fremstår desuden som appreteret med et
fyldstof, der har til formål at gøre varen fyldig samt pæn og blank i finish,
hvorfor trøjens reale bomuldskvalitet er camoufleret. Trøjens overordnede
udtryk indikerer, at der er anvendt en lav kvalitet bomuldsgarn.
fremstår i Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 levende og næsten transparent i en
merceriseret bomuldskvalitet. (Mercerisering: en speciel kemisk forædlingsproces, der
har til formål at give bomuldsvarer permanent glans, større slidstyrke, glattere
overflade og mørkere indfarvning).
Trøjens overordnede udtryk indikerer at der er anvendt en høj kvalitet bomuldsgarn.


- -
23

Farveintensitet:
fremstår i både den sorte og khaki »Heart Beat Style Drop Needle«­trøje mat støvet.
Udtrykket indikerer at der er anvendt en lav kvalitet farvestof.
­ fremstår i både den sorte og khaki Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 intens klar.
Udtrykket indikerer, at der er anvendt en høj kvalitet farvestof.

Pasform:
Grundform i Heart Beat Style Drop Needle­trøjen har identisk for og bagstykke,
som ved standard tilskæring af Tshirt modeller.
Den kropsnære form i Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 fremstår, som
opbygget over en draperet grundform, der giver en særdeles god pasform og med
plads til ryg og skuldre.

Holdbarhed:
det forventes pga. et overordnet lavt produktniveau, at Heart Beat Style Drop
Needle­trøjen fremstår bleget og ude af form, når den bliver vasket 1015 gange.
det forventes pga. et overordnet højt produktniveau, at Model Nørgaard paa
Strøget nr. 101 bevarer sin overordnede materialekarakter og formbarhed, når den
bliver vasket 1015 gange.
...
Spørgsmål:
2.4 ...
2.4.1 Har trøjerne samme ærmeretning?
Med udtrykket ærmeretning henvises til den vinkel, der dannes mellem
ærmet og kropsstykket, når trøjerne ligger foldet ud på en flade.

Svar:
2.4 Direkte sammenhold ... De to modeller er nålet sammen til et nyt bilag 1:

2.4.1 Ja, trøjerne har samme ærmeretning,

Spørgsmål
2.4.2 Har trøjerne samme skulderbredde?
Svar:
2.4.2 Heart Beat Style Drop Needle­trøjen har et plus på en centimeter i skuldersøm. Se bilag 1.

Spørgsmål:

2.4.3 Har trøjerne samme overvidde (afstanden rundt om brystet)?
Svar:
2.4.3
Ja, trøjerne har samme overvidde...

Spørgsmål:
2.4.4 Er trøjerne skåret ens, således at trøjernes facon/proportioner er identisk(e)?
Svar:
2.4.4 Ved at lægge de to modeller ind i hinanden og fastholde grundformens
hovedpunkter med nåle, bilag 1, fremgår det helt overordnet, at de to trøjer i
facon/proportioner er identiske med undtagelse af følgende fire punkter:

­
Heart Beat Style Drop Needle­trøjens ærmelængde er tillagt én centimeter.
­
Heart Beat Style Drop Needle­trøjen har en centimeter lavere ærmekuppel.


- -
24

­
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 har en ryglængde på plus to centimeter.
­
Med et tillæg på én centimeter former halsudskæring i Heart Beat Style Drop Needle­
trøjen sig nøjagtigt efter halsudskæring i Model Nørgaard paa Strøget nr. 101. Herved
bliver Heart Beat Style Drop Needle­trøjens halsudskæring fem centimeter mindre i
omfang og lægger sig tæt til den nederste del af halsen.

Forskellene i trøjernes ærmekuppel og ryglængde tillægges, at Model Nørgaard
paa Strøget nr. 101 er opbygget over en draperet grundform, der giver en
særdeles god pasform med plads til ryg og skuldre. Heart Beat Style Drop
Needle­trøjen har til sammenligning identisk opbyggede for og bagstykker,
som ved standard tilskæring af Tshirt modeller.

Spørgsmål:
...
Spørgsmål:
2.5 Skønsmanden bedes sammenligne Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s
ærmekanter og halsudskæring med Heart Beat Style Drop Needle
trøjens og besvare følgende:
2.5 1 Er trøjernes ærmekanter henholdsvis halsudskæring konstrueret på samme
måde?
Svar:
...
2.5.1 Ja, trøjernes ærmekanter er konstrueret på samme måde.

Heart Beat Style Drop Needle­trøjens halsudskæring er påfaldende identisk i
form med Model Nørgaard paa Strøget nr. 101. Blot et tillæg på én centimeter til
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101­trøjens ærmekanter og halsudskæring
adskiller de to trøjer, hvorfor det formodes, at Heart Beat Style Drop Needle
trøjen ikke er udviklet på grundlag af et selvstændigt konstruktionsprincip. Se bilag 1.

Spørgsmål:
2.5.2 Fremtræder trøjernes ærmekanter henholdsvis halsudskæring på samme
måde?
Svar:
2.5.2 Ja, trøjernes ærmekanter og halsudskæring fremtræder på samme måde mht. afslutning
med roleauer.
...
Spørgsmål:
2 . 6
...
Svar:
2.6 Fremtoning og helhedsindtryk af Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 og »Heart
Beat Style Drop Needle«trøjen præges ikke i nævneværdig grad visuelt men
taktilt, om den valgte tekniske løsning er rundstrik eller overlocksømme.
...
Spørgsmål:
2.7
...
Svar:
2.7 Ud fra en helhedsvurdering af Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 og »Heart
Beat Style Drop Needle«trøjen kan det oplyses, at Heart Beat Style Drop
Needle­trøjen i sin fremtoning ikke adskiller sig på en sådan måde fra Model


- -
25

Nørgaard paa Strøget nr, 101, at Heart Beat Style Drop Needle­trøjen kan beteg
nes, som værende et resultat af en selvstændig indsats.

Spørgsmål:

...
Svar:
2.8 Ja, ud fra en helhedsbetragtning må det antages at Heart Beat Style Drop Needle­
trøjen er tilvejebragt som en efterligning af Model Nørgaard paa Strøget nr. 101.

Spørgsmål:
2.9 ...
Svar:
2.9 Ja, ud fra en helhedsvurdering bedømmes det at Heart Beat Style Drop Needle­
trøjen fremtræder med en betydelig grad af lighed med Model Nørgaard paa Strøget nr.
101.

Spørgsmål:
2.10 ...
Svar:
2.10 Ja, det må anses som en nærliggende mulighed at de to produkter vil kunne
substituere hinanden på markedet og at det købende publikum kan forveksle
de to trøjer, når disse ikke udsendes til salg samtidig og ved siden af hinanden.
...
Spørgsmål:
B.
Skønsmanden bedes oplyse, om den på de i nærværende sag omhandlede Tshirts an
vendte ærmelukning henholdsvis halslukning må anses for en almindelig anvendt luk
ning i forbindelse med produktion af Tshirts i Danmark.
Svar:
Ved standard Tshirt produktion i Danmark er kanter traditionelt ombukket
til vrangen og maskinsyet med dæksømme, hvorfor en roleau ikke anses som en
almindelig anvendt afslutning

Spørgsmål:
C.
Skønsmanden bedes oplyse, om den på de i nærværende sag omhandlede Tshirts an
vendte ærmelukning henholdsvis halslukning må anses for at have været kendt forud
for den af sagsøger udviklede Tshirt 101.
Svar:
Anvendelse af roleau er traditionelt anvendt i faste stoffer og udført i skråbe
lægning af selve stoffet, eks.: kanter i halsen, ved ærmegab, forneden ved ærmerne,
knaphuller, lommepaspler samt som dekoration.

Overføring af roleauteknikken til en strikket vare Model Nørgaard paa
Strøget nr. 101 tilføjes i 1971 roleauer i hals og ærmetilslutninger anses derfor
som »nyt«.

Spørgsmål:
D.
Skønsmanden bedes oplyse, om 91 Drop Needle metervare må anses for almindelig an
vendt til produktion af beklædningsgenstande i Danmark og om 91 Drop Needle
metervare må anses for at have været kendt forud for den af sagsøger udviklede
Tshirt 101, herunder til brug ved produktion af undertøj.


- -
26

Svar:
Drop Needle metervaren blev udviklet som en herreundertøjskvalitet med
en særlig elasticitet samt god og holdbar formbarhed. Varierende Drop
Needle kvaliteter er fortrinsvis anvendt ved herreundertøjsproduktion
samt i sporty beklædningsdele.

Spørgsmål:
E.
Skønsmanden bedes ved sammenligning af Tshirt 101 og Heart Beat oplyse om der er
kendelig forskel mellem de to trøjer vægtmæssigt, samt om denne forskel må
antages at have betydning for det købende publikum i købsøjeblikket.
Svar:
Ja, der er forskel mellem de trøjer vægtmæssigt og de opfattes forskelligt:
-
Heart Beat Style Drop Needle­trøjen fremstår som efterbehandlet med stivelse
for at opnå en større vægt. En behandling, der har til formål at tilsløre en ringe
bomuldskvalitet, og som afsløres efter vask.
­
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 fremstår levende, let og nærmest
transparent i et rent merceriseret bomuldsgarn.

Spørgsmål:
F.
Skønsmanden bedes, efter besigtigelse af samtlige de i sagen fremlagte Tshirts
oplyse, om sagsøgers Tshirt adskiller sig udseendemæssigt og kvalitetsmæssigt
fra de fremlagte Tshirts.
G.
Såfremt spørgsmål F besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, på
hvilke punkter sagsøgers Tshirt adskiller sig udseendemæssigt fra de
fremlagte Tshirts, herunder navnlig den ... fremlagte af mærket Saint Tropez og den
... fremlagte af mærket Morrisson.
K.
Skønsmanden bedes på baggrund af de i sagen fremlagte Tshirts vurdere,
hvorvidt Tshirt 101 i foråret 2003 besad et for det købende publikum
konstaterbart særpræg i forhold til de i øvrigt på markedet værende Tshirts,
herunder de i sagen fremlagte Tshirts.
L.
I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, på hvilken måde dette særpræg giver
sig til udtryk i sagsøgers Tshirt 101.
Svar:
F/ G/ K/ L
Ud fra en helhedsvurdering adskiller Model Nørgaard paa Strøget nr. 101
sig udseende og kvalitetsmæssigt samt besidder et konstaterbart særpræg
ifh. til de i sagen fremlagte plagiater: C/D/E/F/G/H/K/S/T/AA/AC/AD/AE/Al/
AL/AM/AN/AO samt adskiller sig fra de generelle hvide undertrøjemodeller A/B:
Bomuldskvalitet:
...
Farveintensitet:
...
Pasform:
...
Holdbarhed:
...

Spørgsmål:
J.
Skønsmanden bedes oplyse, om det efter skønsmandens opfattelse er væsentligt
for en kundes køb af Tshirt 101, at der i nakken tydeligt er anført varemærket
NØRGAARD PÅ STRØGET.


- -
27

Svar:
Den klassiske label Nørgaard paa Strøget er et efterstræbt varemærke og i nakken
af Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 en klassisk signatur, der for brugeren står som
garant for et overordnet højt kvalitetsniveau.
I det omfang et brugersegment efterstræber Model Nørgaard paa Strøget nr.
101, men ikke ønsker at betale den reelle markedspris, snyltes der på
originalmodellens stærke genkendelses og markedsværdi, ved til den halve
pris at købe Heart Beat Style Drop Needletrøjen, der til forveksling ligner
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101.
Om det er væsentligt for brugeren, at der i Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er
anført Nørgaard paa Strøget, må nødvendigvis afhænge af, hvordan de mange
og individuelle brugersegmenter tillægger den klassiske label betydning.
Eksempelvis som garant for pasformens og bomuldsmaterialets holdbarhed
og at originalmodellen er indskrevet i dansk modehistorie som designikon.
...
Spørgsmål:
M ....
Svar:
Nej, ... Tshirt Mdesign, indeholder ikke samme karakteristika som Model
Nørgaard paa Strøget nr. 101. Der henvises til beskrivelsen af de overordnede
kvalitetsmæssige forskelle i punkt F.
Det bemærkes at bomuldsmaterialet i Tshirt Mdesign er opbygget af 1.5
centimeter brede striber af glatstrikning i 11 masker, adskilt af vrangstribe i
én maske, samt at hals, ærmekant og oplægning er syet med dæksøm.
...".

Tillægserklæring af 10. juli 2007

Spørgsmål P:
Udover eventuelt at være ny på introduktionstidspunktet anmodes skønsmanden om
detaljeret at redegøre for, hvilke designelementer i sagsøgers design, som kan
anses for særegne for sagsøgers design rent fremtoningsmæssigt.
Svar:
DROPNEEDLE
Metervaren er fremstillet i dropneedle teknik i maskeforholdet 9:1 i en høj kvalitet
indfarvet bomuldsgarn. Grundideen er, at producere en fast, men transparent
metervare i klare farver, der illuderer en blonde. Ifh. til traditionelle blondevarer
anslår materialet, der subtilt åbner sig over huden i lange vertikale linier, et
afslappet udtryk. Kvaliteten fremtoner i touch både fast og formbar og i finis
transparent. ...
Der henvises til 1/ GENERELT, punkt: 1.1.1; 1.1.2; 1.1.7; 1.1.8; 1.1.9, 1. linie; 1.1.16,
afsnit 4; 1.1.17, afsnit 3, der uddyber designelementets betydning i en modehistorisk
kontekst.
FORM
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er fremstillet som en mellemting mellem en
spinkel undertrøjekvalitet og en ribstrikket uldbluse. Model Nørgaard paa Strøget nr.
101s grundform er ikke alene konstrueret ved fladbordstilskæring; men er tilprøvet
på gine og levende model. Ved at tilprøve Tshirtens form i tre dimensioner, er
der arbejdet med og taget højde for materialets iboende egenskaber, mens Tshirten
er blevet til. ... I den rundstrikkede grundform påsættes ærmer i en syrunde, der
følger den naturlige kurve over skulder og arm. Ærmets tilslutning til grundform


- -
28

giver en bedre og mere kropsnær pasning ved buste og under arm. Ærmets
påsætning i Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 bryder med generel industriel
standard, hvor ærme og sidesøm samles i en tværgående sygang, med mere stof ved
buste og under arm til følge. Halsudskæring i Model Nørgaard paa Strøget nr. 101
er sænket, ifh. til halsudskæring i den på lanceringstidspunktet generelle Tshirt,
til en mere åben og feminin linieføring. Der afsluttes med en roleaukant og ærmer
er ligeledes kantet med en roleau. Skuldersømmens bredde fastholdes i brug
med et tyndt syntetisk fladbånd påsyet med overlock.
Der henvises til 1/ GENERELT, punkt: 1.1.1; 1.1.2; 1.1.8; 1.1.9; 1.1.12, afsnit 5; 1.1.14,
afsnit 3, der belyser designelementernes betydning i en modehistorisk kontekst.
FARVESTILLINGER OG STRIBEVARIATIONER
Forbrugerstyrelsen var på lanceringstidspunktet meget kontrollerende overfor en
beklædningsvares brugsværdi, hvorfor det var industriel standard at fremstille
bomuldsvarer i hvidt garn. Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er den første
funktionsdygtige Tshirtmodel, der er industrielt fremstillet i indfarvet
bomuldsgarn. ...

DELKONKLUSION
A
... Med sit både tidløse og funktionsdygtige særpræg, har Model Nørgaard
paa Strøget nr. 101 over 40 år på det danske modemarked opnået en særlig
velkendthed, og har over tre generationer opnået både at fastholde og udvide en
trofast kundegruppe. Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er beskrevet, inddraget,
udstillet og fremhævet som et enestående industrielt designikon i Danmark.
Der henvises til 1/ GENERELT, punkt: 1.7, afsnit 49.
B
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er et indarbejdet design med høj status. T
shirten udmærker sig ved, at der er kræset om garnspecifikation, pasform og
farvestillinger, samt stillet strenge produktionskrav til grundform, metervare,
indfarvning, komfort og holdbarhed. Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er et
originalt kvalitetsprodukt der, med sit tidløse designmæssige særpræg, i sig selv
evner at skabe interesse. Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 anslår en demokratisk
orienteret livsstil, der på en gang distancerer sig fra hurtigt skiftende moder, og
samtidig sikrer brugen af Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 at deltagelse i
modens cyklus er mulig. Tshirten bryder med det traditionelle fokus på
sæsonbestemt lancering af »Det Nye», og unddrager sig herved modesystemets
erstatningslogik.
Der henvises til 1/ GENERELT, punkt: 1.1.3; 1.1.5; 1.1.6; 1.1.10; 1.1.11; 1.2.
C
... Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s stilskabende farve og stribestillinger giver
mulighed for både at kommunikere og udtrykke individualisme såvel som
gruppetilhørsforhold.
Der henvises til 1/ GENERELT, punkt: 1.1.10; 1.1.11; 1.1.14, afsnit 2; 1.2, afsnit 2;
1.4, afsnit 3; 1.7, afsnit 2; 1.8, afsnit 3.
D
... Jørgen Nørgaard har med præcision skabt en Tshirt model, der besidder den
kulturelle evne at flette fortiden ind i nutiden og samtidig favne fremtiden ­ en
klassiker.

Spørgsmål Q:
Når bortses fra de af nærværende sag omfattede Tshirts kan det så i dag
anses for sædvanligt, at unge kvinder bærer langærmede bomulds Tshirts,
som er kropsnære og derved fremhæver kroppens og brystets naturlige former?
Svar:

Ja, det anses i dag som sædvanligt, at unge kvinder bærer langærmede bomulds T


- -
29

shirts, som er kropsnære og derved fremhæver kroppens og brystets naturlige
former. Udviklingen ses som en naturlig følge af, at Model Nørgaard paa Strøget nr.
101, som den første kropsnære og farvestrålende bomulds Tshirt på det danske
modemarked, sætter nye banebrydende standarder for skønhed.
...

HEREFTER
­
Model A = Model Nørgaard paa Strøget nr. 101
­
Model B =, Model Heart Beat Style Drop Needle;
­
T.I. = Teknologisk Institut.
...
Spørgsmål V:

Skønsmanden bedes oplyse, hvor stor vægtforskellen er mellem sagsøgers Tshirt og
sagsøgtes Tshirt modeller i de fremlagte størrelser.
Svar:
Model B er 34 % tungere end Model A.
...
Spørgsmål W:
Skønsmanden bedes oplyse, om den konstaterede vægtforskel kan have indflydelse
på forbrugerens vurdering af sagsøgtes Tshirt i forhold til sagsøgers Tshirt
Svar:
Den konstaterede vægtforskel i Model A og Model B har indflydelse på
fremtoning i metervare, og har dermed indflydelse på forbrugerens vurdering af
produkternes designmæssige særpræg.
A Model As både faste og meget formbare fremtoning sikrer optimal pasform og
komfort. Den anvendte metervares både transparente og faste fremtoning er et
centralt og identificerbart kvalitetsparameter.
Forbruger, der ved direkte sammenligning vurderer fremtoning i Model A i
forhold til Model B, vil i Model B finde et tungt, formfast, tæt samt mindre
komfortabelt produktalternativ.
B
Model Bs tunge, formfaste og tætte metervare, er i fremtoning og komfort
identificerbar med generel bomuldsmetervare anvendt til Tshirtproduktion.
Forbruger, der ved direkte sammenligning vurderer fremtoning i Model B i
forhold til Model A, vil i Model A finde et fast, formbart, transparent samt mere
komfortabelt produktalternativ.

Spørgsmål X:
Skønsmanden bedes oplyse, på hvilket grundlag hun udtaler i besvarelsen af
spørgsmål 2.2, at sagsøgtes Tshirt er fremstillet af metervare som er appreteret
med et fyldstof.
Svar:
Min formodning om, at Model Bs metervare indeholder et appreteret fyldstof, var alene
baseret på en taktil fornemmelse. Det tunge grif i Model Bs metervare skyldes alene,
at den er fremstillet af et tungere garnnummer samt med et tættere antal maskestave.
...
Spørgsmål Ø:

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 2.4.4. anmodes skønsmanden oplyse, hvad
der menes med, at Model Nørgaard på Strøget nr. 101 er opbygget over en draperet
grundform.


- -
30

Svar:
... Linieføring er ... analyseret på »Stockmann« gine str. 38 (anerkendt europæisk
standard til 3D formgivning) og her fremkommer det at:
A ­ Model As grundform ligger i perfekt overensstemmelse med Stockmann ginens
linieføring og grundform.
...
B ­ Model Bs grundform ligger ikke i perfekt overensstemmelse med Stockmann ginens
linieføring og grundform. ...
...
Spørgsmål Å:
I fortsættelse af besvarelserne af spørgsmål F/G/K og L bedes skønsmanden nøje
redegøre for, hvorledes sagsøgers Tshirt adskiller sig fra hver enkel af de i
besvarelsen anførte Tshirts samt de nu fremlagte Tshirts fremlagt som bilag
AT AÅ. ...

Å/ GENNEMGANG AF FREMLAGTE BILAG OG SAMMENSTILLING MED MODEL A
A er mærket »ANKY«.
...
C er mærket »mario cotelli«
...
E er mærket »pepper corn«
...
F er mærket »Michelle«.
...
G er mærket »LEl«.
...
K er mærket »M·DESIGN«.
­
Bilag K er fremlagt i str. XL, hvorfor direkte sammenligning af mål ikke er mulig.
Rib er 11:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, halsudskæring er afsluttet
med kant og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i et. Metervare fremtoner
ifh. til Model A tæt, mere fast og mindre formbar, samt er begyndende hvidslidt
over kanter og folder. I vaskeanvisning er anført at beklædningsvaren tåler 60 grader.
S er mærket »soya«
...
T er mærket »Morrison«
­
Bilag T er fremlagt i str. M, rib er 9:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock,
ærme og sidesøm interlocket ud i ét. Bilag T og Model A er identisk i
grundformens overvidde og i ærmelængde. Bilag T er 8 cm kortere end Model A.
Afslutning i halsudskæring med roleau og skulderbredde er skæv (venstre 8 cm,
højre 9 cm), hvorfor direkte sammenligning ikke er mulig. Overordnet fremtoner
metervare i lethed påfaldende identisk med Model A. Nakkemærke i Bilag T er for
stort, hvorfor mærket trækker halsudskæring og roleau ud af form. Generel
skævhed giver en indikation af hurtig produktionsgang og manglende efterkontrol med
Bilag T.
...
AB er af mærket »ln Wear«.
...
AD; AM er mærket »CAT«.
...
AE er af mærket »KÅ«.
...


- -
31

AH; AC; D er alle af mærket »Saint Tropez«.
­
AH er fremlagt i str. L, hvorfor direkte sammenligning af mål ikke er mulig. Rib er
7:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud i
ét. AH er fremstillet i en lysegul indfarvning som vurderes, aldrig har været eller vil
være at finde i virksomheden Nørgaard paa Strøgets farvesortiment.
­
AC er fremlagt i str. S, hvorfor direkte sammenligning af størrelse ikke er mulig.
Rib er 9:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock, ærme og sidesøm interlocket ud
i et.
­
D er fremlagt i str., M, rib er 9:1, ærme er afsluttet med ombuk og interlock,
ærme og sidesøm interlocket ud i ét. Model A og Bilag D er identisk i
grundformens overvidde. Model A er i grundform 10 cm længere end Bilag D.
Afslutning i halsudskæring med roleau og skulderbredde er skæv (venstre 9 cm,
højre 10 cm), hvorfor direkte sammenligning ikke er mulig. Skævhed giver en
indikation af hurtig produktionsgang og manglende efterkontrol med Bilag D.
Overordnet fremtoner metervare i Bilag AH; Bilag AC og Bilag D i formbarhed
påfaldende identisk med Model A.
AL er mærket »ONE WAY«
...
AN er mærket »Lysgaard«.
...
AO; H er begge mærket »Rose«.
...
AP er mærket »ICHI«
...
AQ er mærket »CHOPIN«
...
AS er mærket »Sparkz«
...
AZ; AY er mærket "Collection Club"
...
AÆ er mærket »BASIC«
...
AØ er mærket »TAPUZ«
...
AÅ er mærket »Panorama«.
...

Å/ KONKLUSION
Model Nørgaard paa Strøget nr 101 adskiller sig fra samtlige anførte Tshirts ved:
A ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er et indarbejdet design der i et enkelt blik kan
genkendes.
B ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er i 40 år vedvarende produceret, gennemprøvet og
efterkontrolleret i Danmark i overensstemmelse med den oprindelige unikke
kombination af grundform, metervare, indfarvning samt stribestillinger.
C ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 fremtoner i sin helhed som en både
funktionsdytig, komfortabel og holdbar beklædningsvare af særlig høj kvalitet.
D Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s metervare fremtoner både fast, formbar og
transparent i klare stilskabende farver og stribevariationer.
E
­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s grundform er tilprøvet i tre dimensioner
med højde for materialets iboende egenskaber.
F
­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101's halsudskæring tilslutter ifh. til hals i en


- -
32

feminin og åbnet linieføring. Sammenholdt med »Stockmann« ginens grundform er
linie sænket 1 cm ved nakkepunkt og sænket 2,5 cm fortil.
G ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s grundform er rundstrikket ­ strikket ud i ét
uden sømme ­ hvilket bevirker, at modellen tilslutter mere kropsnært samt er mere
behagelig at bære.
H ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101s ærmer påsættes i én syrunde, der følger den
naturlige kurve over skulder og arm. Ærmets tilslutning til grundform giver en
bedre og mere kropsnær pasning ved buste og under arm. Ærmets påsætning i
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 bryder med generel industriel standard, hvor
ærme og sidesøm samles i en tværgående sygang med mere stof ved buste og under
arm til følge.
I ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 har i over tre generationer både evnet at skabe
interesse samt fastholde og udvide en trofast kundegruppe.
J ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 sælges til fast markedspris og tilbydes aldrig som ud
salgsvare.
K ­ Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 er beskrevet, inddraget, udstillet og fremhævet
som et enestående industrielt designikon i Danmark.
L Ud over at opretholde sin formmæssige, æstetiske og funktionelle værdi, repræsenterer
Model Nørgaard paa Strøget nr. 101 fælleskulturelle koder. Disse symbolistiske værdier
ses som udtryk for en social konstruktion af virkeligheden ­ en særlig levemåde.
Bagvedliggende associationer kan være, at Model Nørgaard paa Strøget nr. 101
repræsenterer virksomheden Nørgaard paa Strøgets stil og traditioner ­ tidløst og
tilgængeligt design.
...
KOMMENTERING IFH. TIL T.I. RAPPORT
VASK OG TØRRETUMBLING
I Model A er anført »Finvask 40 grader, ikke tørretumble« og i Model B er anført
»40 grader, ikke tørretumble«. Model A og Model B blev fremsendt til T.I. uden
mærker
med
vaskeanvisning.
Efter
anbefaling
af
Charlotte
Fischer,
prøvningsansvarlig, T.I, blev vaskeprøve udført som standardvask 40 grader med
efterfølgende fuld tørring i tumbler, da det er den vask og efterbehandling, der udføres
af flest forbrugere.
SAMMENLIGNING AF MODEL A OG MODEL B EFTER 15x VASK OG TØRRING
A -- Model A tåler ikke standardvask og tørretumbling. Model A mister sin særegne
formbare og transparente materialefremtoning ved at trække sig betydeligt sammen i
både længde (8.5%) og bredde (9%).
B
-- Model B tåler standardvask og tørretumbling. Model B fremtoner efter
behandling som det forventes af en generel bomuldsmetervare og trækker sig
ubetydeligt sammen i både længde (2%) og bredde (3%).
...
FARVEFREMTONING EFTER VASK OG TØRRETUMBLING
A -- Model A fremtoner med en dyb sorthed samt jævn farvedybde over kanter og folder.
B -- Model B fremtoner med en støvet sorthed samt begyndende hvidslidthed over
kanter og folder."


- -
33

Markedsundersøgelser
Der er fremlagt en interviewundersøgelse (14. 21. januar 2004), foretaget af Observer
Danmark A/S vedr. "Modeeksperters kendskab til "Tshirt fra Nørgaard på Strøget"".
Undersøgelsens overordnede formål (rapporten side 3) er "at undersøge, om
Nørgaards Tshirt er et indarbejdet design, som har opnået en særlig velkendthed".
De interviewede personer er "et repræsentativt udsnit af danske modeeksperter ...
førende modejournalister, indkøbere fra førende detailbutikker og stormagasiner
samt designere, som designer modetøj til kvinder". Fra konklusionen (side 4) citeres:

"...
Ribstrikken bliver hyppigt nævnt som det karakteristiske ved designet, og desuden
nævnes også bomuldsmaterialet, den smalle facon, kantbåndene, og den runde hals ... Det
er ud fra disse kendetegn ..., at respondenterne genkender Tshirten.

Kvaliteten fremhæves som en parameter ... Hovedparten er ... enige om, at det er en god
kvalitet. ...

Holdningen til Tshirtens status i branchen er, at den beskrives som en "klassiker".
Derudover beskriver enkelte den som "historisk", "en evergreen", "et brand", "Nørgaard
husets ikon", og "en del af kulturhistorien".

Markedsundersøgelsen viser, at modetøjseksperter generelt mener, at Tshirtens design har
opnået en særlig velkendthed i Danmark".

Fra konklusionen i endnu en markedsanalyserapport fra Observer Danmark,
benævnt "Kendskabsmåling for "Tshirt fra Nørgaard på Strøget"", citeres:

"Kendskabet til Tshirten ... blandt kvinder bosiddende i Storkøbenhavn i alderen 2060 år
[502 interviewede personer].

Telefonisk adspurgt kender 46 % Tshirten uden beskrivelse, mens 61 % kender den med
beskrivelse. ...

To tredjedele af kvinderne under 50 år kender Tshirten de fleste uhjulpet. Det er især de
yngste kvinder mellem 2029 år, hvor kendskabet er højt. Her kender næsten 7 ud af 10 T
shirten.

Respondenterne mener, at Tshirten er karakteriseret ved god kvalitet (32 %) og med en
mangfoldighed af farver (30 %). Ribberne er det designkendetegn, som flest (23 %) nævner
som karakteristisk. En del hæfter sig også ved den tætsiddende facon (14 %).

15 % udnævner Tshirten til at være tidløs/klassisk. Kun ganske få betegner den som
unik."


- -
34


Øvrige "drop needle"Tshirts
Rebecca Mode har fremlagt og i oversigtsform præsenteret en række andre Tshirts
fra andre producenter og udbydere, strikket med "dropneedle"teknik. Rebecca
Mode har udarbejdet to oversigtsbilag med systematiserede oplysninger om de
fremlagte modeller. Modellerne er omtalt i syns og skønserklæringerne (bortset fra
enkelte, som er fremlagt efter skønserklæringen). Der er i bilagene redegjort for T
shirtens producent/mærke, om Tshirten har rouleauer på hals og ærmer, hvilken
"drop needle"teknik, der er anvendt, Tshirtens vægt, Rebecca Modes opfattelse af
tidspunktet for markedsføringens start, om der af Nørgaard er rejst indsigelse mod
markedsføringen, om markedsføringen er ophørt og i givet fald, på hvilket tidspunkt
dette er sket. I meget vidt omfang er der ifølge bilagenes egne oplysninger tale om T
shirts, der er kommet på markedet efter lanceringen af Rebecca Modes "Heart Beat"
model og efter Nørgaard indsigelse mod Rebecca Modes markedsføring i december
2001. De to eneste Tshirts med "drop needle"strik fra tiden før december 2001 er i
følge bilagene en hvid herreundertrøje fra ANKY Underwear i "drop needle" 11:1 fra
1995, og en mørkeblå Tshirt fra MDesign i "drop needle" 12:1 og alene rouleau
afslutning i halsen, men ikke på ærmerne (1980).

Erstatning. Vederlag
Nørgaard har til støtte for sin betalingspåstand som procedurebilag under hovedfor
handlingen fremlagt "sagsøgers reviderede tabsopgørelse" indeholdende to bereg
ningsmodeller for Nørgaards afsætningstab, udvisende henholdsvis 2.090.800 kr. og
1.393.840 kr., et erstatningskrav for markedsforstyrrelse på 500.000 kr., et
godtgørelseskrav for ikkeøkonomisk skade på 30.000 kr. og et vederlagskrav opgjort
til 557.536 kr.

Rebecca Modes revisor, statsaut. revisor Søren Nielsen, har afgivet en erklæring af 27.
maj 2008 vedrørende Rebecca Modes tabsopgørelse på 1.269.000 kr., som Rebecca
Mode har rejst som erstatningskrav mod Nørgaard med henvisning til Østre
Landsrets ophævelse den 3. juni 2004 af Rødovre Fogedrets forbud af 15. juli 2003. Af


- -
35

det samlede tab er 976.000 kr. opgjort som "mistet dækningsbidrag i fogedperioden",
126.000 kr. som "tab på returneret varelager, solgt på udsalg efter fogedperioden",
100.000 kr. som "tab i genbestillingsperioden" (anslået til 12 uger efter
fogedforbuddets ophævelse) og 67.000 kr. som "tab af engrossalg af børneTshirts".
Der er til illustration fremlagt en intern "Salgsrapport" af 5. juli 2004 samt syv
fakturaer til firmaet Milibe ApS.


Forklaringer
Syns og skønsmand, Jeanne Betak Cleemann, har vedstået syns og
skønserklæringerne af 10. april 2006 og af 10. juli 2007. Med Tshirtens "forfinede" 9:1
bomuldsrib (pkt. 1.1.7) hentyder hun til det transparente look.

Det "eksklusive" ved Tshirten "No. 101" er dels en træfsikkerhed med hensyn til
farvevalg, dels en sikkerhed med hensyn til øvrige foretagne valg, både subtilt og
taktilt, herunder f.eks. materialevalg. Et designprodukts succes er summen af de valg
og beslutninger, man tager. Det transparente understreger "no.101"'s eksklusivitet.

Tshirten "no. 101" har (pkt. 1.1.16, næstsidste afsnit) efter hendes opfattelse med en rib
9:1 ramt den rigtige balance mellem fasthed og smidighed. Jo længere, der er mellem
ribbene, jo mere fast bliver modellen. Hendes vurdering tager udgangspunkt i,
hvordan modellen føles på kroppen.

Rouleauer er (pkt. 1.3) mere kostbare end traditionelle dæksømme og en mere
eksklusiv afslutningsmåde. Rouleauer gør en model mere formfast og holdbar. De
anvendes ikke traditionelt som afslutning på en trøje, idet produktionsgangen kræver
mere præcist arbejde. Selv en lille unøjagtighed kan give skævvridning. Når rouleauer
anvendes i trøjens hals, fremhæves selve halsudskæringen nærmest som et smykke.

Interlock er en maskinfremstillet dæksøm, som ses anvendt på ærmerne på en del af de
fremlagte Tshirts.


- -
36


Tshirten "no. 101" har særpræg (pkt. 1.6). Når summen af de trufne
designbeslutninger lykkes, når de virker i praksis, er beslutningerne rigtige. Også ved
brugen viser Tshirten sig som noget særligt. Den "går ind ad mange døre", bruges ved
fest og til almindelig dagligdag og til at sove i. Den bæres direkte på kroppen og både
med og uden noget andet over. Farvespektret argumenterer for, at den er til stede i
markedsbilledet. Den har en særlig måde at åbne sig over kroppen på, fordi den sidder
så godt, som den gør. Netop måden, den sidder på kroppen, gør den genkendelig. Den
er skabt ved tredimensionel formgivning med omhu i designet. Den har
"formautoritet".

Den "selvstændige og originale kunstneriske indsats" (pkt. 1.8) består i det, udefra set,
trufne valg, der fremtræder som en sum af Jørgen Nørgaards egen erfaring, evnen til at
læse sin samtid og den kunstneriske nerve. Han skabte det rigtige produkt på det
rigtige tidspunkt.

Det er nok er en fejl, når det (pkt.2.4) fremgår, at de to Tshirtmodeller har samme
ærmeretning. En almindelig forbruger ville dog næppe opfatte nogen forskel i
ærmeretningen. "Heart Beat" har en anden ærmekonstruktion end "no. 101".
Ærmegabene på de to modeller er ikke ens. Hvis man forestillede sig, at man skar en
model "no. 101" op og kopierede modellen på dette grundlag, ville man ikke nå til
"Heart Beat"modellen. De to modeller er formgivet på to grundlæggende forskellige
måder drapering og fladbordstilskæring. Ved indvendig undersøgelse af modellerne
ses de forskellige produktionsløsninger. Skønsmanden valgte for sammenligning af
modellerne at lægge den ene model ind i den anden. Det er ikke en fremgangsmåde,
hun selv har opfundet, og den er velegnet, når man, som hun selv, tænker rumligt.
Hun er trænet i at arbejde tredimensionalt.

Ærmet på Tshirten "no. 101" går længere ned end på "Heart Beat"modellen, når pro
dukterne sammenlignes ved, at de lægges på en flade ved siden af hinanden.


- -
37

Som en mere subtil detalje kan nævnes, at "Heart Beat"modellen lægger sig tættere til
halsen end "no. 101", der ved at være lidt mere åben fremstår mere feminin.

De to modeller forfølger samme mål. "Heart Beat" søger at signalere den samme
udstråling som "no. 101", og "Heart Beat"modellen kan ikke tænkes at være
produceret uden kendskab til "no. 101".

Rouleau er i dag en almindeligt anvendt afslutning ved hals, men ikke så almindelig
ved ærmer (pkt. B).

Hun er uddannet beklædningsdesigner fra 1988 med speciale i design og
formudvikling og har ikke nogen særlig teknisk baggrund. Hun arbejder nu mest med
grafisk design. At det ved en nærmere undersøgelse viste sig, at "no.101"'s stof ikke,
som hun oprindeligt havde anført, var merceriseret, og at "Heart Beat"modellens stof
ikke var appreteret, ændrer ikke på konklusionerne i rapporterne.

Direktør hos Nørgaard, Jørgen Nørgaard, har forklaret, at han efter udstået læretid
rejste til udlandet. Han ønskede at beskæftige sig med metervarer og søgte ansættelse i
et metervareen grosfirma i London. Han fik arbejde på en kjolefabrik, og i Manchester
lærte han at væve skjorter. Han kom siden på købmandsskole i Bremen og fik
ansættelse på en metervarefabrik i samme by. Han blev senere ansat på en frakkefabrik
i Berlin. Da han kom tilbage til København i 1958, overtog han sin mors forretning på
Strøget. Han ønskede at starte egen produktion af tøj og at gøre forretningen moderne.
Inspireret af en Ikastfabrikants maskiner og arkiver over, hvad der var produceret
gennem 100 år, fandt han på den kropsnære, ribstrikkede Tshirt. Den var inspireret af
den amerikanske, maskuline ungdomskultur med centrale navne som Marlon Brando
og James Dean. Han ville have den sensuelle udtryksform over på kvindesiden.

Nørgaard driver i dag butikken "Nørgaard paa Strøget", der sælger tøj til piger og
kvinder, og børnetøjsbutikken "Englebørn". Tshirten "no. 101" sælges endvidere


- -
38

gennem 51 en gros kunder. Engroskunderne er ikkeeksklusive, små modetøjsbutikker
på mellem 50 og 150 kvadratmeter. Tshirtens kunder er kvinder i stort set alle aldre.

Efterkrigstidens store ungdomsårgange lignede ikke deres forældre. De fremstod
nærmest som en trussel mod det bestående. Der lå et spirende oprør i tiden, hvilket
man også kunne aflæse på rockandrollmusikken. Musikken blev spillet højt de
unge mennesker var langhårede og frække, og dem så han det som sin opgave at lave
tøj til. Han indså, at det var nødvendigt med betydelig kortere leveringstider end de 6
måneder, som var minmum på det tidspunkt. Dette kunne opnås ved at producere
selv. De eksisterende, amerikanske Tshirts var ikke af rib og kunne ikke give sig. Med
inspiration fra Ikast fandt han frem til en Tshirt i rib til piger til at bæres inderst på
kroppen og alligevel yderst. Tshirten var fra start kortærmet, men fandt i 1972 sit
endelige, langærmede udtryk som en mellemting mellem datidens garderobe: uldtrøjer
og strygefri skjorter.

Det er kombinationen af rundstrikning, rouleau på ærmer og hals, trikotagestof, rib
m.v., der var det nyskabende. Det er vidnet, der har fundet på at anvende rouleauer i
trikotage.

Da han skabte Tshirten i 1967, var det ikke en modevare og alligevel mode. I T
shirtens forsimpling ligger også dens udtryk. Dens funktion kombineret med dens
sensualitet gør den til et forførende tøjstykke. Det forførende ligger i måden, kroppen
vises. Den er uhyre nem at kopiere, og det er i dag, hvor man kan få sin kopi
produceret udenfor Danmark, meget nemmere end i gamle dage. Ikke én af de Tshirts,
som Rebecca Mode har fremlagt, havde eksisteret uden "no. 101".

I 1967 fandtes der ikke lignende modeller i Skandinavien, i Paris eller andre steder, og
det gør der vist stadig ikke. "no. 101" sælges da også kun i Danmark.


- -
39

Det nyskabende ved "no. 101" var: Undertøjet blev til Tshirt, den maskuline Tshirt,
som den var kendt fra USA, blev til kvindebeklædning, Tshirten blev langærmet,
nåleudtagningen og rouleauerne.

Allerede fra Tshirtens fremkomst solgte den godt. Den blev omtalt i aviser og
ugeblade. Nørgaard producerer masser af andet tøj; der er flere hundrede
egenproduktioner, men selv i dag er Tshirten Nørgaards identitet. Nørgaards salg er
50 % egenproduktion og 50 % andres. Denne fordeling er Nørgaards "grundlov". Et
andet princip er, at Tshirten aldrig annonceres.

Det var fra starten planen at lave Tshirten i mange farver og stribekombinationer. Det
giver mulighed for hurtigt at tilpasse Tshirten ændrede trends.

Selvom en del kvinder de mindste og de største ikke er tilfredse hermed, produceres
Tshirten som one size ud fra devisen "less is more". Det er enestående, at det har
kunnet lade sig gøre at holde dette koncept. Tshirtens længde varierer med op til 6 cm.

Gennem årene er der solgt 2,5 3 mio. Tshirts "no. 101". Der blev solgt ca. 216.000 stk.
i 2005, ca. 218.000 stk. i 2006 og ca. 200.000 stk. i 2007. Salgstallene har igennem årene
bevæget sig op og ned, og i disse år er der tale om en bølge. Han kan ikke forestille sig,
at Tshirten ikke kendes af alle professionelle.

I 2007 modtog han Designrådets Årspris. Det var opsigtsvækkende og opløftende for
hele branchen, at den blev tildelt en tekstilperson.

I 2001 blev han opmærksom på "Heart Beat"modellen, som ikke kan tænkes at være
udviklet uden nøje kendskab til "no. 101". Han forsøgte at ordne problemet over
telefonen, hvilket han havde haft held med i andre situationer. Det lykkedes imidlertid
ikke, idet Rebecca Mode valgte ikke at besvare hans henvendelser. Dette ærgrede ham,
og selvom retssager byder ham imod, søgte han for første gang juridisk assistance.


- -
40

Undervejs døde advokaten imidlertid, hvilket var med til at forsinke
fogedforbudssagen.

Forevist Tshirten af mærket "MDesign" forklarede han, at han givetvis har haft
kontakt til udbyderen, og det var hans indtryk, at man ophørte med salget.

Forevist Tshirten af mærket "Saint Tropez" forklarede han, at han er overbevist om, at
produktionen er stoppet, når Niels Martinsen siger det. Han har tidligere handlet med
Niels Martinsen.

Det er et bevidst valg, at mærket "Nørgaard paa Strøget" ikke er synbart på Tshirten,
som præsenterer sig selv, men det kan godt være, at mærket betyder noget for salget.

Dækningsbidraget på Tshirten er ca. 50 %. Nørgaard giver ikke licens. Han formoder,
at det påvirker Nørgaards omsætning, når der er kopister på markedet.

Direktør hos Rebecca Mode, Flemming Olesen, har forklaret, at Rebecca Mode driver
detailhandel med tøj til damer og piger og på det seneste også til mænd. Han har været
i branchen, siden han var teenager, og stod i lære i C. P. Lauritzen , der solgte de fineste
mærker samt trikotageundertøj af alle slags med og uden ærmer. I perioden 19791981
forhandlede han selv "MDesign"Tshirten, som senere har været "on and off" på
markedet.

Han ser af og til Tshirts af samme type som "no. 101" på messer.

Det er hovedsagelig kvinder fra 25 ­ 60/70 år, der køber Rebecca Modes Tshirts, som
ikke er specielt trendy. Rebecca Mode har ikke megen egenproduktion, men dog
enkelte basisvarer.

"Heart Beat"modellen blev skabt i efteråret 2000 eller foråret 2001. De handlede med
Bo Hagbarth, til hvem de sagde, at de trængte til noget nyt og havde set, at en del


- -
41

konkurrenter solgte drop needle Tshirts bl.a. H&M, Vero Moda, Magasin (Mario
Cotelli), Janus, og også Coop Danmark. Tshirten fra Saint Tropez kom først til senere.
Bo Hagbarth præsenterede nogle metervarer, og da AnneLise syntes, at det (bilag Y)
var en pæn kvalitet, valgte de den. De "lavede herefter i fællesskab lidt udvikling", og
Bo Hagbarth tog materialet med til Tyrkiet, hvorefter modellen blev rettet til. Den blev
produceret i fire størrelser. Der blev solgt flest i størrelserne large og xlarge.

Da "Heart Beat"modellen blev sat i produktion, kendte han til Nørgaards Tshirt "no.
101", men ikke i detaljer, og han var ikke i besiddelse af et eksemplar. De kigger ikke
efter, hvad andre laver, fordi man så har en tendens til at lave det samme. Rouleau
lukningen blev valgt, fordi den holder bedre. AnneLise går op i den slags detaljer.

"Heart Beat"modellen blev solgt i 10 farver, måske flere, herunder basisfarverne sort,
hvid og offwhite. Farveskemaet havde de ikke fra Nørgaard. De brugte Pantonefarve
kortet. I efteråret 2002 og foråret 2003 blev "Heart Beat" solgt i armygrøn, der på dette
tidspunkt var en generel farve også til bukser.

I 2001 havde de butikker i Lyngby, Rødovre, Frederiksberg Centret, Ballerup og City 2.

De hørte ikke om forvekslinger mellem "Heart Beat" og "no. 101". Han blev flere
gange kontaktet af andre, der gerne ville sælge "Heart Beat"modellen i deres butikker,
hvilket blev afslået.

Rebecca Mode har ikke tidligere været involveret i kopisager. Jørgen Nørgaard kontak
tede ham ikke telefonisk før fogedsagens start. Da Rebecca Mode modtog brevene fra
Nørgaard, rådførte han sig med Bo Hagbarth og spurgte, om der kunne være noget i
det, hvilket Bo svarede nej til. Da de modtog rykkerbrevet fra Nørgaard, købte han en
NørgaardTshirt for at sammenligne, men kunne ikke se ligheden. "Heart Beat" har en
anden halsudskæring, er syet sammen i siderne, er ikke transparent og er meget
tungere.


- -
42

Fogedsagen blev foretaget uden forudgående varsel på Rebecca Modes lager. Han blev
kontaktet telefonisk i sit sommerhus og bad om at kunne komme ind for at forsvare
sig, hvilket der ifølge fogeden ikke kunne være tale om. Rebecca Modes
tilstedeværende lagerdame var dybt rystet. Efter forbuddet samlede han alle Tshirts
sammen på 4 dage og afleverede dem til Nørgaards advokat. Derved nåede man op på
i alt 3.147 stk. inkl. de beslaglagte under forbudsforretningen. Efter Østre Landsrets
kendelse om ophævelse af forbuddet fik de de beslaglagte Tshirts retur, og de blev
solgt til 40 kr. pr. stk. på torvedage på Frederiksberg.

Det er ham, der har leveret oplysningerne til den fremlagte tabsopgørelse. I Rebecca
Modes salgsrapport (bilag BU) står "HB 5499" for ""Heart Beat" langærmet,
uspecificeret farve". Indkøbsprisen var 32 kr.

Børne Tshirts blev alene solgt en gros. Salget hos Milibi var stigende. Han mener, at
der blev leveret yderligere to gange til Milibi, efter at fogedforbuddet blev ophævet.

Der er i dag mange drop needleTshirts på markedet. Hver gang, han er i byen, ser
han 3 4 nye drop needleTshirts. Der er de samme, der fører dem Lysgaard,
Magasin, Saint Tropez, Dansk Supermarked osv.

Det er helt almindeligt i branchen, at man inspirerer hinanden. Rebecca Modes ting er
basisting, som ikke skifter hver sæson. "Heart Beat"modellen har ikke været
annonceret.

AnneLise Olesen har forklaret, at hun er Rebecca Modes indkøber. Hun designer "lidt
i det små", men har ikke uddannelse som designer. Rebecca Mode startede i 1976.
Rebecca Mode har tidligere bl.a. solgt Tshirten af mærket "Mdesign", som hun
oplevede som en almindelig basisvare. "Heart Beat"modellen blev udarbejdet i
samarbejde med Bo Hagbarth, som kom med nogle klip. Vidnet valgte den
pågældende rib, som hun syntes var pæn, og som hun havde set andre steder, bl.a. hos
Vero Moda, hvis sortiment hun kendte. Hun valgte rouleaulukning for at sikre imod,


- -
43

at den skulle blive slap i brug. Bo Hagbarth bragte ved brug af måleskema nogle
rouleaustørrelser på bane. Det er den normale arbejdsgang, at Bo Hagbarth på
baggrund af drøftelserne med vidnet får udarbejdet nogle prøver, som så sendes op til
hende, og det er sædvanligt, at der så kan blive tale om nogle korrektioner. Farverne til
"Heart Beat" valgte hun efterfølgende fra Pantonefarvekortet. Kriteriet for farvevalget
var markedets aktuelle farver.

Hun har kendt Nørgaards Tshirt "no. 101", siden hun var ung. Hun havde ikke
forestillet sig en sag som denne, idet de to Tshirtmodeller er så forskellige. Hun
havde ikke set den olivengrønne "no. 101"model, da hun valgte farver til "Heart
Beat", som altid føres i 10 farver, hvoraf sort, hvid, råhvid og melangegrå er
standardfarver. Da hun valgte ribstrik, var hun sig ikke bevidst, at det var rib 9:1, som
blev valgt. Ribben blev valgt, fordi den var pæn, og det var først bagefter, at de fik at
vide, at "no. 101" også havde rib 9:1.

Rebecca Mode har ikke på noget tidspunkt søgt at efterligne en konkurrents produkter.
Rebecca har også fået strik og andre varer, f.eks. dunjakker, fra Kina.

Rebecca Modes typiske kunde er en kvinde i alderen 3060 år, der efterspørger en
basisvare uden at ville give meget for den. Vidnet har mange veninder, hvis
teenagedøtre bare vil have Nørgaards Tshirt, og til dem kommer vidnet så ikke med
sin egen.

Jan Mackenhauer har forklaret, at han er uddannet på Skolen for Brugskunst
(Danmarks Designskole) med afgangseksamen 1976. Han driver butikken "Zone 1" på
Nikolai Plads, der mest sælger hans eget design, overvejende i små serier. Han har eget
skrædderi. Han har gennem årene modtaget mange priser og anerkendelser bl.a.
Kunsthåndværkerrådets Årspris, der specielt blev givet for hans regnfrakke, Georg
Jensenprisen og Statens Kunstfonds 3årige legat. Han henter sin inspiration fra alt
mellem himmel og jord og er også bevidst om modens udvikling.


- -
44

"Kreativitet" kan betegnes som en form for kunstnerisk udtryk et talent, som kan
dyrkes, raffineres og bruges. I en kreativ proces indgår også allerede kendte teknikker.
I en kreativ proces, baseret på en indsigt i tidens strømninger, tilføres noget nyt til
noget bestående.

Tshirten "no. 101" er en civiliseret Tshirt, en klassiker. Han kender dens historie fra
sin tidligste ungdom, og den har været i hans univers gennem alle årene. Designet er
minimalistisk, enkelt og samtidig originalt. Tshirten er smukt formet og sidder godt.
Den er resultatet af en individuel, kreativ proces. Den tilføjer noget nyt til noget
allerede eksisterende. Ved fremkomsten i 1960'erne indgik den med sin kombination af
designelementer som en del af en kulturforandring. Den manifesterede Tshirtens
forandring fra undertøjsprodukt til modetøj. Enhver branchekyndig person i Danmark
har kendskab til Tshirten "no. 101".

Han er også selv udsat for kopiering af sine produkter. Han henvender sig i disse
tilfælde direkte til de pågældende, der omgående viser forståelse. Han får ofte at vide,
at der er tale om uvidenhed.

Både "drop needle"teknik og rouleauer er ældre end Tshirten "no. 101". Ribstrik er
almindelig kendt.

Også den velbekendte "Poloshirt", som vist har sin oprindelse fra polosporten, må be
tegnes som en klassiker, hvilket ligeledes gælder "Sømandstrøjen".

"Heart Beat"modellen er mindre elastisk end "no. 101", kedeligere i pasformen og død
i overfladen. Modellerne fremtoner forskelligt for vidnets skarpe blik, men ligner i
øvrigt præcist hinanden.

Nørgaard er som brand meget kendt i Danmark Vidnet kender Jørgen Nørgaard
personligt og i forretningssammenhæng, men de omgås ikke privat.


- -
45

Bodil Busk Laursen har forklaret, at hun siden 1995 har været direktør på Kunstindu
strimuseet. Hun er uddannet i historie og kunsthistorie og har været tilknyttet flere
museer, herunder Frederiksborgmuseet, Nationalmuseet og Ribe Kunstmuseum. Hun
er medlem af Designrådets femmands forretningsudvalg og har sæde i
Kulturværdiudvalget og en række udvalg og fonde inden for design og kunstindustri.

Kunstindustrimuseet begyndte først klart at satse på mode fra midten af 1980´erne i
takt med dansk modedesigns interessante udvikling. Ordet "kunstindustri" er i dag
erstattet af "design".

Designrådets forretningsudvalg udarbejder indstilling til Designrådet om tildeling af
årspriserne. I 2007 fandt forretningsudvalget, at det på grund af dansk modes høje
profilering var på tide, at prisen tilfaldt en repræsentant fra modebranchen. Valget
faldt på Jørgen Nørgaard, fordi han har tilført dansk modeplatform et kulturelt tilsnit
og har medvirket til, at dansk mode tænkes ind i en kulturel sammenhæng.

Hun ses ikke privat, men i professionelle sammenhænge med Jørgen Nørgaard. På an
modning fra forlaget Gyldendal er hun redaktør på en ny bog om Jørgen Nørgaard.

Tshirten "no. 101" har fået prædikat som ikon. Den er blevet et sindbillede på Jørgen
Nørgaards arbejde og virksomhed siden 1968. Tshirten bærer prædikatet med rette.
Det dækker ikke bare Tshirtens design, men også det værdisæt, der ligger bag.

Designrådet besluttede at udarbejde sin egen KANON det 20. århundredes design
som et modstykke til Kulturministeriets, som ikke havde vakt den store begejstring.
Forretningsudvalget skrev ud til Rådets medlemmer for at indsamle forslag til de 12
genstande, som skulle med. Nørgaards Tshirt "no. 101" blev foreslået af flere af
medlemmerne, men kom ikke med, da stemmerne blev optalt.


- -
46

"Sømandstrøjen" findes ikke i museets samling, men den er under overvejelse, idet
dens historie er interessant. Hun har ikke noget nærmere kendskab til "Poloshirten"'s
tilkomst.

Hun følger området for mode og design og var medstifter af Danish Fashion Institute,
som med held har arbejdet for at få moden indenfor i Kulturministeriet. Hun er ikke
uddannet inden for området, men Museet har ekspertise.

At Tshirten "no. 101" findes i Kunstindustrimuseets samling, skyldes, at den er et or
dentligt produkt funktionelt og materialemæssigt, og at den har ikonstatus. Tingene
blev med "no. 101" vendt på hovedet en herreundertrøje blev udviklet og ændret til et
kvindebeklædningsstykke. Den blev et oprørssymbol og indgik næsten som et
kampmiddel i kvindernes frigørelse.

Museet har en meget stor samling af tekstiler. Dansk mode fra det 20. århundrede
repræsenterer ca. 500 stykker i samlingen.

Lars Dybdahl har forklaret, at han er lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab
ved Københavns Universitet, hvor han særligt varetager fagene designhistorie og
designteori. Han er magister i kunsthistorie. I årene 1984 1998 var han tilknyttet
Kunstindustrimuseet, først som forskningsbibliotekar, senere som museumsinspektør.
Han har forskellige tillidshverv, bl.a. ved Center for Designforskning og Kulturarvens
Forskerskole, og han er medlem af Kunstindustrimuseets repræsentantskab. Han har
ingen praktisk baggrund inden for tekstildesign, men har arbejdet med grafisk design.

Han var redaktør på publikationen "De Industrielle Ikoner: Design Danmark", der
havde sin basis i udstillingen af samme navn på Kunstindustrimuseet i 2004. Han var
som udstillingens kurator eneansvarlig for udvælgelsen af de genstande, der kom med
i publikationen. Udvælgelsen fandt sted inden for fire hovedgrupper: produktdesign,
møbeldesign, grafisk produktion og tekstildesign. I "ikon", der betyder billede på
græsk, ligger bl.a., at der er en motiveret sammenhæng mellem udtrykket og


- -
47

indholdet. Ikon markerer noget betydningsfuldt og eftertragtet og har elementer af
kultværdi i sig.

Et af udstillingens 1213 temaer var "design inden for byens rum", hvor Tshirten "no.
101" var placeret. Blandt kriterierne for udvælgelsen af produkterne var, at de var
innovative
med
designmæssig
prægnans,
at
de
havde
markedsmæssig
gennemslagskraft, var en kommerciel succes, og at de havde betydning for
forbrugernes generelle identitet.

Artiklen i publikationen om Tshirten "no. 101", der er skrevet af Nikolina OlsenRule,
er redigeret af vidnet. Ud af de i alt ca. 700 genstande på udstillingen blev der i små
case stories kun sat fokus på ganske få. Nørgaards Tshirt var den eneste modeartikel,
som var med. Valget af Tshirten skyldtes dens designmæssige prægnans, dens
kulturelle betydning, at den var innovativ og en nøgle til at forstå historiske, kulturelle
sammenhænge. Tshirten har ikonstatus og stor folkelig appeal. Alle kender den
uden nødvendigvis at vide, hvem der har skabt den.

Den oprindelige "street style"Tshirt med sine maskuline symbolværdier er ved
Jørgen Nørgaards greb og materialevalg gjort til en krydsning af maskulinitet og
højaktuelt feminint dress. Heri genfindes det kreative element: at gribe elementer fra
begge sider og vælge materialer, der udtrykker målet. Innovationen ligger i resultatet
af de kreative processer og valg. Og det, som er skabt som nyskabelse, bliver ved med
at være det.

Tshirten no. 101´s særegne status ligger i kombinationen af inspirationen fra en under
trøje, som bliver til noget andet end en undertrøje, og en inspiration fra en ribstrikket
sweater plus en materialemæssig kvalitet, som ligger et sted midt i mellem. Tshirtens
udtryk bliver derved tvetydigt. Den spiller på flere forskellige betydninger og er
hverken en undertrøje eller en trøje.


- -
48

Nørgaards Tshirt rangerer på niveau med "Steltonkanden", "Margretheskålen" og
"Wegnerstolen". Poloshirten er så ordinær, at den nødvendigvis må have et mærke
påsyet. Sømandstrøjen har udviklet sig fra en gammel tradition og fik masseudbredelse
i 1960'erne.

I lange historiske løb kan ting miste deres ikonstatus. Det kan styrke en genstands
ikonstatus, at den kopieres meget.

Rouleaukanter kendes tilbage til 1700tallet. Det kreative aspekt ved Tshirten skal
findes i den vellykkede måde at nå frem til enkelheden i udtrykket.

Thomas Schødt Rasmussen har forklaret, at han har en ph.dgrad og er cand. phil. i
litteraturhistorie. Han blev i 2002 ansat til at opbygge en forskningsafdeling på
Danmarks Designskole. Han er redaktør af værket "Dansk Mode Historie Design
Identitet", og han er medinitiativtager til dannelsen af Danish Fashion Institute og har
siddet i bestyrelsen for Cumulus.

Moden er blevet uendeligt meget stærkere, end den var tilbage i 1950'erne. Den
udviklede sig i ideologisk retning og blev en del af værdikampen. I de seneste år er der
kommet stigende politisk fokus på mode. Der er opstået en erkendelse af, at moden
ikke kun er et flygtigt fænomen, men også repræsenterer en økonomisk og kulturel
værdi. Tshirten "no. 101" er kerneeksemplet på det, man kan kalde opnormering af
moden. Jørgen Nørgaard opnåede ved at skabe et tidløst design og holde fat i det at
skabe kultur.

På tidspunktet, hvor Brian Mikkelsen som kulturminister fremkom med sin kulturKA
NON, sad vidnet i Designrådet, hvor man blev enige om at give et svar på den
officielle KANON. Flere, heriblandt vidnet selv, bragte Tshirten "no. 101" på bane som
et oplagt emne til en dansk designKANON. Den er et originalt, tidløst produkt med en
ideologisk side, og "den har altid været der". Vidnet har ikke mødt en eneste kvinde,
der ikke kender Tshirten.


- -
49


Vidnet sad i Designrådets bestyrelse, da Designrådets Årspris 2007 blev tildelt.
Prismodtager var Jørgen Nørgaard personligt, men i centrum står hans Tshirt som den
genstand, som han i sit kreative virke er forbundet med.

Nogle produkter har opnået en særlig aura, f.eks. "Levis 501". Det "kræver ganske vist
et øje" at genkende "Levis 501", men når man køber en sådan vare, får man mere end
blot et par bukser. Nørgaards Tshirt "no. 101" er i samme kategori.

Forevist Nørgaards Tshirt "no. 101" (bilag 3) og Rebecca Modes Tshirt "Heart Beat"
(bilag 8), begge på giner, forklarede vidnet, at han ikke kan se forskel på de to
modeller.

Mette Freyberg har forklaret, at hun er direktør for to tøjbutikker i henholdsvis Frede
riksberg Centret og Lyngby Storcenter. Hun er uddannet i tøjbutik 19781980. Hun
deltager i modemesser et par gange om året. Hun mener, at hun har et godt kendskab
til modebranchen.

I vidnets læretid blev Tshirten "Mdesign" solgt i butikken, der lå i Roskilde. Hun har
aldrig været ansat under Flemming Olesen.

Vidnet kender Nørgaards Tshirt. Hun støder på messer og hos leverandører hele tiden
på ribstrikkede Tshirts og har selv solgt nogle, bl.a. fra firmaet "Soya". De popper op
en gang i mellem, men hun har ikke nogen klar tidshorisont herpå. Inden for de sidste
8 år har der været mange på markedet.

Farven olivengrøn kommer og går. Enten sælger den meget eller også slet ikke.

Nørgaard Tshirten er lidt finere i strikken og kvaliteten end de øvrige Tshirts, og det
er vel deri, forskellen består. Vidnets datter på 16 år nægter at gå med andet end
Nørgaards Tshirt, og sådan er det også med hendes veninder. Vidnet mener, at det


- -
50

skyldes mærket de unge er mærkefikserede samt den omstændighed, at Tshirten
sidder så tæt. Det kan de unge godt lide. Det er en unik Tshirt og en mærkevare.

Bo Hagbarth har forklaret, at han har været i tøjbranchen siden 1983 og tidligere ansat
som indkøbschef og butikschef i forskellige forretninger. Han har i dag to firmaer,
hvoraf "Eurotex" er det ene, som han startede i 1992.

Eurotex formidler produktion af tøj til danske, norske og svenske virksomheder. Tøjet
produceres af en virksomhed i Tyrkiet. Der er navnlig tale om Tshirts og sweatshirts,
men også bukser. Vidnet fremviser kollektioner, som Eurotex selv står for, og
stofprøver til de skandinaviske kunder. I samråd med kunderne defineres deres behov.
Kunderne har ofte deres eget oplæg.

Det var vidnet, der leverede modellen "Heart Beat". AnneLise Olesen havde nogle
idéer om en drop needleTshirt, som skulle være "basic". Vidnet havde 4050 klip
med. "Eurotex" lavede halsudskæringen. Rouleaulukninger er ganske almindelige.
Der er ikke så mange muligheder. Han drøftede ikke NørgaardTshirten med Anne
Lise Olesen. Vidnet kender Nørgaards Tshirt, men ligger ikke inde med en model af
den. Med sit indgående kendskab til markedet kan han "beskrive den med lukkede
øjne".

Efter kontakten med AnneLise Olesen lavede vidnet et måleskema, og Tshirten i de
forskellige størrelser blev sendt op til Rebecca Mode til godkendelse. Der kan i denne
fase komme nogle småkorrektioner.

Vidnet får sin inspiration fra tv, messer mv. Drop needle 9:1 er en sædvanlig
metervare, som der produceres meget i. Vidnet ser mange forskellige drop needle
modeller, fra 1:1, 2:1 etc. One size inden for Tshirts er nok noget usædvanligt, men
vidnet har set det.

Vidnet har mange forskellige typer Tshirts i sit sortiment, formentlig 1000 forskellige.


- -
51

De to Tshirts (bilag 3 og bilag 8) ligner hinanden. Vidnet vil karakterisere Nørgaard
som et stærkt brand.

Statsaut. revisor, Søren Nielsen, har vedstået sin revisorerklæring (bilag BS) og
forklaret, at det dækningsbidrag, der danner grundlag for tabsopgørelsen (pkt. 1), er
det sædvanlige. Indkøbsprisen på 3,24 euro er stikprøvevist kontrolleret. Det samlede
antal Tshirts, 17.794 stk., er summen af Tshirts fra Rebecca Mode og Tshirts fra et
andet selskab, VM Høje Taastrup ApS, som vidnet også fik salgsstatistikker fra,
visende 3.113 stk. solgte Tshirts. Dette tal har han kontrolleret. Vedr. tab på returneret
varelager (pkt. 2) har han foretaget stikprøvevis kontrol af salgspriser.
Genbestillingsperioden (pkt. 3) er oplyst af Flemming Olesen. 30 kr. var den normale
engrossalgspris for børneTshirts (pkt. 4).

Vidnets revisorerklæring i denne sag repræsenterer den laveste (af tre) grad af
sikkerhed for oplysningernes rigtighed. Tabsopgørelsen er baseret på en beregnet 12
måneders periode. Vidnet har foretaget stikprøvevis gennemgang af en række købs og
salgsfakturaer.

Parternes synspunkter
Nørgaard har anført, at Tshirten no. 101 har værkshøjde, idet den er frembragt som et
resultat af en selvstændig og original kunstnerisk indsats. Tshirten nyder derfor
ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1.

Ingen danske domme har anset beklædningsgenstande for ophavsretligt beskyttet,
men der har, jf. dommene i UfR 1979.844 S og UfR 2001.2387 S, været tilfælde, der har
været tæt på. I Sverige, hvor de juridiske kriterier er de samme som i Danmark, har
man taget skridtet (fx Hovrätten för Vestra Sveriges dom af 1. november 1996 om en
jakke og Högsta domstolens dom af 28. marts 1995 om en tunika).

Alene på grundlag af syns og skønserklæringerne, hvori der peges på, at Tshirten
"no. 101" på lanceringstidspunktet var designmæssigt ny (pkt. 1.2), og at den er et


- -
52

resultat af en selvstændig og original kunstnerisk indsats (pkt. 1.8), har retten grundlag
for at anse Tshirten for ophavsretligt beskyttet. Dette støttes yderligere entydigt af
forklaringerne fra de på dette felt højt kvalificerede vidner, forskningsleder Thomas
Schødt Rasmussen, lektor Lars Dybdahl, modedesigner Jan Mackenhauer og
museumsdirektør Bodil Busk Laursen.

Tshirten "no. 101" har rigtig nok et enkelt udtryk, og den er sammensat af enkle, i
forvejen kendte designelementer. Dette modsiger imidlertid ikke ophavsretlig
beskyttelse. Der henvises illustrerende til UfR 1961.1027 H (spisebestik), UfR 1985.1087
S (mobiler), UfR 1998.941 S (opvaskebørsteholder) og UfR 1999.158 S (Eva Trio
grydeserie). Noget af det, der står allerstærkest, er også det mest enkle. Dette gælder
inden for alle kunstarter, også musikken, f.eks. "C Jam Blues" af Duke Ellington og
"One Note Samba", eller i billedkunsten det enkle maleri med enkle farver. Noget
tilsvarende må også gælde for tøj. Nørgaards Tshirt er ikke bare en Tshirt, ikke bare
bomuldsribstrik, ikke bare rouleau osv., men det er den Tshirt som modedesigner
Jan Mackenhauer omtalte som minimalistisk design, dvs. hvor intet overflødigt er
medtaget.

Tshirten "no. 101" er et resultat af en udviklingsproces, der bærer Jørgen Nørgaards
personlige præg. Bag designet ligger Jørgen Nørgaards personlige fortolkning, hans
overvejelser og udviklingstanker, inspireret fra udlandet og ungdomsbevægelsen. Det
var med Jørgen Nørgaards forhistorie fra London og Bremen, hans samarbejde med
fabrikken i Ikast osv. ikke tilfældigt, at han blev ophavsmand til Tshirten "no. 101"
med den, som det fremhæves i skønserklæringen, særlige fremtoningsmæssige
egenart. Tshirten var på udviklingstidspunktet original, idet den adskilte sig markant
fra det, der i øvrigt fandtes. Den har været på markedet gennem fire årtier og er i dag
stort set den samme Tshirt som på fremkomsttidspunktet i 1967 og helt den samme
som i 1972, hvor den havde undergået nogle mindre justeringer i forhold til 1967. Den
er således alt andet end en døgnflue og har overlevet modens skiften. Der henvises til
skønserklæringernes (pkt. 1.3 og 1.4).


- -
53

Udover at være særdeles velkendt og indarbejdet nyder Tshirten anerkendelse som
designikon. Den er udstillet på Kunstindustrimuseet og Nationalmuseet, er omtalt i
værker om dansk design og har, som det er dokumenteret, herunder i
skønserklæringen pkt. 1.7, gennem årene været genstand for massiv medieomtale i
modeblade og dagspressen.

Anerkendelsen af Jørgen Nørgaards designindsats kom markant til udtryk ved
tildelingen af Designrådets Årspris i 2007. Det var første gang, prisen gik til en person
inden for modeverdenen. Tshirtens betydning blev specielt fremhævet i forbindelse
med tildelingen.

I medfør af ophavsretslovens § 2, stk. 1, har Nørgaard eneret til at råde over Tshirten
"no. 101". Rebecca Modes "Heart Beat" model krænker Nørgaards ophavsret, idet den
er en særdeles nærgående, grænsende til en slavisk efterligning af Nørgaards Tshirt.
Der er mindre detailforskelle, som er uden betydning for helhedsindtrykket, der er
påfaldende identisk. Dette støttes meget klart af skønserklæringen (pkt. 2.8 og 2.9), der
bygger på skønsmandens minutiøse gennemgang af de to Tshirtmodeller. Der
henvises til UfR 1998.941 SH (opvaskebørsteholder) og UfR 2004.2464 SH (Vola
armaturer).

Når Tshirt "no. 101"'s indarbejdelse og velkendthed samt den betydelige lighed
mellem de to Tshirtmodeller tages i betragtning, strider det mod al sandsynlighed, at
"Heart Beat"modellen er udviklet uden kendskab til model "no. 101". Det fremgik da
også klart af Flemming Olesen og AnneLise Olesens forklaringer, at de havde et godt
kendskab til Tshirt "no. 101". Også skønsmanden har den opfattelse, at der er tale om
en efterligning (pkt. 2.8 og 2.9). Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at "Heart
Beat"modellen er udviklet med et nøje kendskab til Tshirt "no. 101".

Der er ikke noget ved "Heart Beat"modellen, der adskiller sig på en sådan måde, at
den kan anses for udviklet på grundlag af en selvstændig kunstnerisk indsats. Der
foreligger ingen selvstændigt skabende elementer og ingen dokumentation for nogen


- -
54

udviklingsindsats. Det kan således, jf. skønserklæringens pkt. 2.8, fastslås, at "Heart
Beat"modellen er tilvejebragt som en efterligning af Nørgaards Tshirt.

Det gøres endvidere gældende, at Tshirten "no. 101" i kraft af sit kommercielle
særpræg, sin velkendthed og stærkt indarbejdede markedsposition nyder beskyttelse
mod slaviske og meget nærgående efterligninger i henhold til markedsføringslovens §
1.

Tshirten er et særligt dansk produkt, som har været uafbrudt markedsført gennem 40
år; forløbet er illustreret i scrapbogen (bilag 19). Observerundersøgelserne giver et
illustrativt indtryk af, hvor velkendt Tshirten er. Velkendtheden er bekræftet af syns
og skønsmanden og underbygget ved Thomas Schødt Rasmussen, Lars Dybdahl og Jan
Mackenhauers forklaringer. Bo Hagbarth kaldte Tshirten no. 101 for et stærkt brand.
At Nørgaards logo er syet i nakken på Tshirten er helt uden betydning for sagen. Det
er Tshirten, sagen drejer sig om.

"Heart Beat"modellen udgør en særdeles nærgående, grænsende til slavisk
efterligning af Tshirten "no. 101", jf. skønserklæringens pkt. 2.8 og 2.9. Da de to T
shirts blev forevist i retten, båret af to levende modeller, var det da heller ikke til at se
forskel. Såvel AnneLise Olesen som Bo Hagbarth, som samarbejdede om "Heart Beat"
modellen, kendte Nørgaards Tshirt særdeles godt. Rebecca Mode har i juridisk
forstand været i ond tro. Det er uden for enhver sandsynlighed, at "Heart Beat"
modellen kan være lavet uden nøje kendskab til Nørgaards Tshirt, hvilket også er
syns og skønsmandens opfattelse. "Heart Beat"modellen efterlader så påfaldende et
ensartet helhedsindtryk, at det må lægges til grund, at man har bestræbt sig på på
illoyal vis at lægge sig op ad Nørgaards Tshirt.

Syns og skønsmanden har gennemgået samtlige de detaljer, som Rebecca Mode har
peget på som forskelle mellem de to Tshirts. Det klinger hult at hænge sig i disse
detaljer, som er uden betydning for modellernes substituerbarhed. Såfremt Tshirten
"no. 101" ikke var blevet skabt, ville "Heart Beat"modellen aldrig have set dagens lys.


- -
55

At "Heart Beat"modellen er sammensyet i siderne i modsætning til Tshirten "no.
101", der er syet i rundstrik, at der er en detailforskel ved halsudskæringerne, at "Heart
Beat" er tættere strikket end "no. 101", at "Heart Beat" markedsføres i str. S, M, L og
XL, mens "no. 101" er one size, har ikke nogen nævneværdig betydning for
fremtoningen, som er påfaldende identisk. Dette accentueres af, at Rebecca Mode har
valgt overlappende farver.

I kraft af sit designmæssige særpræg og den mangeårige, uafbrudte markedsføring har
Tshirten "no. 101" opnået en velkendthed og en helt særlig og beskyttelsesværdig
markedsposition. Ved den tilstræbte efterligning af Tshirten har Rebecca Mode
utilbørligt snyltet på Tshirtens stærke genkendelses og markedsværdi og ved at
udbyde "Heart Beat"modellen som plagiat til den halve pris forsøgt at fortrænge "no.
101" fra markedet. Rebecca Modes markedsføring udsatte Nørgaards Tshirts
renommé for risiko for devaluering.

"Heart Beat"modellen med "drop needle" kunne have set ud på et utal af andre
måder, end det blev tilfældet, men man valgte en model, der ligner "no. 101" til
forveksling.

Det bestrides, at Tshirten no. 101 skulle være degenereret og have mistet sin
kommercielle adskillelsesevne som følge af andre producenters kopiering. At andre
kopierer "no. 101", svækker ikke Nørgaards retsstilling i forhold til Rebecca Mode. Det
ville savne mening, om Rebecca Mode frit kunne kopiere, bare fordi andre gør det. Kun
en enkelt, Mdesign" (197880), af de Tshirts, som Rebecca Mode har fremlagt, har
været på markedet før denne sag. Med hensyn til de øvrige Tshirts har Nørgaard rejst
indsigelse, og nogle har rettet ind. Nogle krænker ikke Nørgaards rettigheder. Det
svækker ikke Nørgaards position, at der ikke er foretaget retlige skridt. Det kan der
være flere årsager til, f.eks. at udfaldet af denne sag afventes. At anse "no. 101" for
udvandet savner mening. Tshirten genkendes stadig i uændret omfang og er ikke
blevet et generisk produkt. Intet i sagen antyder, at Tshirten ikke længere kan


- -
56

identificeres. Tshirten er ikke noget almindeligt modeprodukt, men den er også et
modeprodukt.

Som følge af Rebecca Modes retsstridige markedsføring af "Heart Beat"Tshirten er
Rebecca Mode pligtig at betale erstatning for Nørgaards afsætningstab og den
forvoldte markedsforstyrrelse, godtgørelse for ikkeøkonomisk skade samt rimeligt
vederlag efter ophavsretsloven. Ved udmålingen af erstatningen for afsætningstab skal
der tages hensyn til Nørgaards tabte fortjeneste og omfanget af Rebecca Modes salg.
Der henvises til UfR 2004.1085 H samt Sø og Handelsrettens dom af 15. august 1997
(sag V003406) (Tripp Trapp).Ved udmålingen af erstatning for markedsforstyrrelse
skal der henses til de negative konsekvenser for originalproduktets kommercielle
værdi, som markedsføringen af "Heart Beat" må antages at have medført. Med
henvisning til den reviderede tabsopgørelse har Nørgaard nærmere anført, at
erstatningen må baseres på Rebecca Modes oplysninger om et årssalg af "Heart Beat"
modeller på 17.794 stk. Markedsføringsperioden for "Heart Beat" var 23,5 måneder (1.
august 2001 ­ 15. juli 2003), hvilket svarer til 34.846 solgte Tshirts. Erstatningskravet
for så vidt angår afsætningstab kan herefter enten opgøres med udgangspunkt i en
skønsmæssigt mistet afsætning svarende til 75 % af antallet af solgte "Heart Beat"
modeller, et lavt ansat gennemsnitligt dækningsbidrag på 50 % og en gennemsnitlig
salgspris på 160 kr. ekskl. moms til 2.090.800 kr. Eller der kan tages udgangspunkt i det
samme antal solgte "Heart Beat"modeller ganget med Rebecca Modes udsalgspris på
80 kr. ekskl. moms, sat i forhold til et dækningsbidrag på 50 %, hvilket giver et
erstatningsberettiget beløb på 1.393.840 kr. Erstatning for markedsforstyrrelse må
opgøres skønsmæssigt og kan passende sættes til 500.000 kr., og et godtgørelseskrav
for ikkeøkonomisk skade til 30.000 kr. Det samlede erstatningskrav efter den
førstnævnte beregningmodel andrager herefter 2.620.800 kr. og efter den anden model
1.923.840 kr. Som vederlagskrav efter ophavsretsloven kan Nørgaard med
udgangspunkt i 34.846 solgte "Heart Beat"modeller, en salgspris på 160 kr. ekskl.
moms samt en hypotetisk licensafgift på 10 % beregne sit krav til 557.536 kr.

Nørgaards påstand på 1.500.000 kr. ligger inden for de nævnte beregninger.


- -
57


Med hensyn til Rebecca Modes erstatningspåstand på 1.269.000 kr. gøres det
gældende, at opgørelsen hviler på et meget usikkert grundlag. Erklæringen af 27. maj
2008 fra Rebecca Modes revisor var ifølge revisorens forklaring afgivet med den laveste
grad af sikkerhed, og tabsopgørelsen er ifølge erklæringens ordlyd "uden nogen grad
af sikkerhed".

Det gøres overordnet gældende, at opgørelsen lider af så mange fejl og i det hele er be
hæftet med så megen usikkerhed, at den ikke kan bruges til noget.

Særligt med hensyn til tabsopgørelsens pkt. 1 er tallene opgjort som svarende til 12
måneder, men forbudsperioden var på 10,5 måneder. Der er ikke overensstemmelse
mellem Rebecca Modes fremlagte salgsrapport (bilag BU) og de værdier, der er
anvendt i tabsopgørelsen. Der er bl.a. anvendt et dækningsbidrag på 68 % i
tabsopgørelsen, mens et gennemsnit, beregnet efter oplysningerne i salgsrapporten,
giver 58 %. At en del af de solgte Tshirts skulle kunne henføres til et selskab VM Høje
Taastrup, kan ikke bruges til noget i denne sag. Så det stykantal, som Rebecca Mode
højst kan operere med, må være 15.298 stk. (reduceret fra 17.794), yderligere reduceret
til 10,5 måneder. Med et dækningsbidrag på 58 % er tabet iht. tabsopgørelsens pkt. 1
reduceret fra 976.000 kr. til 682.666 kr.

Med hensyn til tabsopgørelsens pkt. 2 gøres det gældende, at det ikke er
dokumenteret, hvorfor partiet ikke kunne sælges til halv pris. Dertil kommer, at der
kun blev beslaglagt 2.545 Tshirt, og det er alt, hvad der er dokumentation for.

Tabet under pkt. 3 er helt fiktivt og kan ikke lægges til grund.

Med hensyn til pkt. 4 er Nørgaard enig i, at Nørgaard er erstatningspligtig, da
Nørgaard under hovedforhandlingen frafaldt sit krav vedrørende børneTshirts. Hvis
opgørelsen sammenholdes med de fremlagte fakturaer er der imidlertid ikke


- -
58

dokumentation for mere end et beregnet salg på 1.283 stk. børneTshirts, svarende til
et tab på 9.305 kr.

Med hensyn til forbudssagens omkostninger er det af Østre Landsret overladt til Sø og
Handelsretten at træffe afgørelse herom. Det gøres gældende, at det af fogedretten i
Rødovre nedlagte forbud materielt set var nedlagt med rette. Østre Landsrets
ophævelse af forbuddet skete alene med henvisning til de formelle regler i
retsplejelovens § 642, nr. 3, og de materielle betingelser for fogedforbuddet blev ikke
efterprøvet.

Rebecca Mode har anført, at ophavsretlig beskyttelse, der er meget langvarig, ikke er
oplagt for modeartikler navnlig ikke, når genstanden er så enkel i sit udtryk som Nør
gaards Tshirt. Der foreligger da heller ikke tidligere retspraksis, som har tillagt
modeartikler ophavsretlig beskyttelse. Markedsføringsretlige synspunkter passer bedre
til dette område, hvilket afspejles i retspraksis.

Nørgaard har ikke løftet bevisbyrden for, at Tshirten har den fornødne værkshøjde.
Vurderingen skal udelukkende tage afsæt i Tshirtens fremtoning med udgangspunkt i
skabelsestidspunktet. Der er ikke idébeskyttelse efter dansk ret, og idéen om Tshirtens
anvendelse som overbeklædning og de lange ærmer har således ikke betydning for
vurderingen.

De elementer, som Jørgen Nørgaard nævner i sin erklæring fra september 2007 (bilag
34), peger ikke rigtig på noget, der indikerer den fornødne kreative indsats til opnåelse
af ophavsret. Den gode kvalitet er ikke tilstrækkelig, heller ikke at Tshirten er
kropsnær, at den er ribstrikket, at den er sensuel, eller at man gerne ville have en T
shirt, der ikke var glat som dem, man kendte i forvejen.

Alt materiale om Tshirten, som Nørgaard har fremlagt, vedrører tiden efter retssagens
start, bortset fra udklippene i scrapbogen, bilag 19, som imidlertid ikke entydigt peger
på, at Tshirten gennem årene skulle have været noget ganske særligt. På en del af


- -
59

udklippene er der fokus på andet tøj end Tshirten, og på side 10 vises Tshirts med
applikationer. Omtalen af Tshirten har generisk karakter, og det er karakteristisk, at
der henover årene ses færre og færre klip.

Lars Dybdahl, der er forsker, men ikke branchekyndig, indlemmede Tshirten "no.
101" i de udvalgte industrielle ikoner. Ikonerne i samlingen er i vidt omfang uden
ophavsretlig beskyttelse, men har, ligesom Tshirten "no. 101", folkelig
genkendelighed og appeal. Ikoner har i juridisk forstand intet med ophavsret at gøre
også selv om kvaliteten er god. Et ikon er vel, som forklaret af Bodil Busk Laursen, et
sindbillede et markedsmæssigt symbol.

At Kunstindustrimuseet og Nationalmuseet i Brede har valgt at udstille Tshirten no.
"101" som et symbol på 1960´ernes strømninger, siger ikke noget om dens værkshøjde.
Det gør dens kommercielle succes heller ikke, og at den har været konstant produceret,
er Nørgaards valg. Som Libbie Fjelstrup skrev, har den undervejs også haft trange kår.

Syns og skønserklæringerne er udarbejdet af en skønsmand uden erfaring som skøns
mand. Hun kan ikke betegnes som sagkyndig på tekstilområdet. Erklæringerne er be
hæftet med flere faktuelle fejl. At lægge den største Tshirt ind i den mindste er en
uholdbar måde at foretage målinger på. Erklæringerne fremstår som en begejstret
hyldest til Tshirten, hvilket har påvirket skønsmandens konklusioner, der ikke er
baseret på faktuelle omstændigheder. Det er forblevet ubesvaret, hvad der er det
særlige ved Tshirten "no. 101". På denne baggrund kan skønserklæringernes
konklusioner ikke lægges til grund.

De i skønserklæringerne fremhævede omstændigheder, herunder det omfattende pkt.
1.1, underbygger ikke, at Tshirten har værkshøjde. Skønsmanden fremhæver igen og
igen de efterfølgende omstændigheder, som imidlertid er uden betydning for
spørgsmålet. Skønsmanden henviser i pkt. 1.8 til Jørgen Nørgaards kunstneriske
indsats, men der er under sagen kommet meget lidt frem herom. Under pkt. P peger
skønsmanden på nogle konkrete forhold. Konklusionen skulle så være, at


- -
60

kombinationen af drop needleteknik og rouleauer, god smag og praktisk
anvendelighed skulle føre til, at Tshirten skulle være ophavsretligt beskyttet. Det er
alt, hvad der kan uddrages af skønserklæringerne, og det løfter ikke Nørgaards
bevisbyrde. Som sagkyndig ret har Sø og Handelsretten kapacitet til selv at danne sig
sit billede uden at være afhængig af syn og skøn.

Det bestrides ikke, at der kan opnås ophavsret til frembringelser med et enkelt
udseende. Et eksempel er MagLitelygten (UfR 2000.212 S), som imidlertid var
resultatet af en kompleks proces, og som er et komplekst produkt, hvorved det
adskiller sig fra Tshirten "no. 101". Der henvises herom til Dansk Textil Unions
udtalelse af 5. december 2003.

Den ophavsretlige beskyttelse er begrænset til meget nærgående efterligninger.
Formgivningen på de to Tshirts er forskellig. "Heart Beat" er udskåret på fladbord, er
symmetrisk og passer ikke til ginen. "No. 101" er draperet, asymmetrisk og passer til
ginen. Nok ligner modellerne hinanden, men der kan konstateres flere detaljer, der
adskiller dem fra hinanden, og som man måske ikke bemærker i gadebilledet, nemlig
forskelle i ærmeretning, ærmelængde, halsudskæring, garntyngde samt pasform. Man
kommer ikke til "Heart Beat" ved at tage udgangspunkt i en opklippet "no. 101". Syns
og skønsmandens sammenligninger lider under, at det er uoplyst, hvilke
modelstørrelser hun har anvendt.

Ophavsretlig krænkelse kræver subjektiv tilregnelse. Den krænkende part skal have
haft kendskab til originalproduktet og forsøgt at efterligne det. Det er Nørgaards
bevisbyrde, at disse omstændigheder foreligger. AnneLise Olesen kendte Tshirten
"no. 101", men intet tyder på, at "no. 101" har været forlægget for "Heart Beat". Der
var mange andre drop needleTshirts på markedet. Bo Hagbarth forklarede, at drop
needle 9:1 med rouleau var helt almindelig. "Heart Beat"modellen er, selvom den ikke
udtrykker nogen større grad af kreativitet, et selvstændigt produkt. I modebranchen
inspireres man gensidigt, og det vil fastlåse modeområdet urimeligt, hvis Nørgaard får
medhold i sit ophavsretlige standpunkt.


- -
61


Med hensyn til Nørgaards anbringende om beskyttelse efter markedsføringsloven
anføres, at den markedsmæssige investering, som beskyttes efter markedsføringsloven,
ikke er dokumenteret af Nørgaard, som ikke bruger midler på markedsføring.

Fremtoningen af produktet, som det tager sig ud for kunden, kan være beskyttet, men
når produktet, som det er tilfældet med Tshirten "no. 101", er uhyre enkelt og med et
ringe fremtoningsmæssigt særpræg, er beskyttelsen meget snæver ikke mindst inden
for modeområdet, hvor det netop er traditionen, at man lader sig inspirere af hinanden.
Dette er helt acceptabelt, så længe det sker loyalt ("fair followers"). Der henvises til
dommen i UfR 2004.737 H (Diesel bukser). Når det tages i betragtning, at der på
markedet ses en nærmest kakofoni af Tshirtdesigns, er det spørgsmålet, hvad der
skulle være særegent ved Tshirten "no. 101".

For den kunde, der i købsøjeblikket sammenligner de to Tshirtmodeller, vil detailfor
skellene være så umiddelbart iøjnefaldende, at modellerne ikke er forvekslelige. Hvis
kunden f.eks. vægter, at Tshirten skal være tynd og transparent, fremstår "Heart Beat"
som en tung model. Der foreligger da heller ikke oplysninger om forvekslingstilfælde.
Spørgsmålet om farver er uden betydning. Begge produkter har en farvepalet.
Spørgsmålet er ikke nærmere dokumenteret.

Den ene Observerrapport, hvor fagfolk besvarer spørgsmål i relation til NørgaardT
shirten, er uden relevans for vurderingen. Med hensyn til den anden Observerrapport,
hvor kvinder i alderen 2060 besvarer spørgsmål, var der tale om hjulpne spørgsmål,
hvor de adspurgte personer spores ind på svaret. Retten må se bort fra rapporten, der
ikke er toneangivende for, hvordan en sådan udarbejdes, og som endvidere er ensidigt
indhentet af Nørgaard.

Der findes på markedet en række Tshirts, som designmæssigt ligner Nørgaards, og
som Nørgaard har ikke rejst indsigelse mod. Nørgaard må jo mene, at
markedsføringen af disse ikke krænker Tshirten "no. 101". Tshirten "Mdesign" var


- -
62

på markedet helt tilbage til 1970'erne, og det kan lægges til grund, at der gennem årene
løbende har været efterligninger på markedet.

Det er tvivlsomt, om der foreligger en konkurrencerelation mellem parterne, hvilket er
en betingelse for at bringe markedsføringsloven i anvendelse. Nogle kundegrupper vil
efterspørge Nørgaads Tshirt, andre Rebecca Modes.

For at statuere markedsføringsretlig krænkelse kræves solid ond tro. AnneLise og
Flemming Olesens forklaringer om "Heart Beat"modellens tilblivelse må lægges til
grund, hvorefter der ikke er grundlag for statuere ond tro. De har kendt til Nørgaards
Tshirt, men ikke tilstræbt nogen efterligning.

Tshirten "no. 101"'s kendthed relaterer sig ikke mindst til brandet. Bo Hagbarth
omtalte Nørgaard som et stærkt brand. Man taler om "Nørgaardtrøjen". At
varemærket findes påtrykt Tshirten "no. 101" er med til at skabe adskillelse mellem
produkterne.

Nørgaard har ikke dokumenteret at have lidt et erstatningsberettiget tab. Der er ikke
sammenhæng mellem Rebecca Modes salg og et manglende salg hos Nørgaard. Der er
kvalitetsforskel mellem Tshirtmodellerne og forskel mht. varemærker og
kundegrupper. Nørgaards salgstal er steget, og der er ingen dokumentation for
faktiske tilfælde af forveksling. De tal, f.eks. den gennemsnitlige salgspris på 160 kr.,
der i Nørgaards bilag om erstatning er lagt til grund for beregningen, er
udokumenterede. At afsætningstabet skulle svare til 75 % beregnet i forhold til antallet
af solgte "Heart Beat"modeller, er grebet ud af luften.

Nørgaard kan selvsagt først opnå forrentning fra det tidspunkt, hvor der er nedlagt en
erstatningspåstand. Et forbehold om at nedlægge en påstand er ikke tilstrækkeligt.


- -
63

Der er intet grundlag for godtgørelse for ikke økonomisk skade. At Nørgaard skulle
have et vederlagskrav på grundlag af en beregningsmæssig licensafgift på 10 % er helt
udokumenteret. Nørgaard har undladt at løfte sin bevisbyrde.

Med hensyn til Rebecca Modes selvstændige erstatningspåstand på 1.269.000 kr., som
følger af, at Nørgaards fogedforbud var nedlagt med urette, må det erkendes, at nogle
af de fremlagte fakturaer, der ligger til grund for tabsopgørelsen, ikke er relevante. Det
er også rigtigt, at de 12 måneder, som danner grundlag for beregningen, rettelig skal
være 10,5 måneder, og at ca. 3.100 Tshirts vedrører et andet selskab. De øvrige
fremlagte, interne tal kan tillige med tabsopgørelsen med de anførte korrektioner
lægges til grund. At de Tshirts, som havde været beslaglagt, blev solgt til et mindre
beløb, skyldes devaluering af værdien som følge af den lange liggetid.

Det er overladt til Sø og Handelsretten at træffe afgørelse om sagsomkostningerne
vedrørende det nu ophævede fogedforbud. Den mundtlige forhandling for Østre
Landsret varede 2 retsdage. Det gøres gældende, at Nørgaard på objektivt grundlag må
godtgøre Rebecca Mode dennes sagsomkostninger, på i alt 273.283,30 kr. inkl. moms,
herunder møde og vidnehonorarer på 23.468,10 kr. og sagkyndig erklæring på 4.880
kr.


Rettens bemærkninger
Indledende bemærkninger
Nørgaards Tshirt "no. 101" blev udviklet af Jørgen Nørgaard til markedsføring i 1967.
Den undergik i årene derefter nogle ikke nærmere dokumenterede forandringer/til
retninger for i 1972 at opnå det udtryk, som har været grundlaget for sagen. Den har
været markedsført kontinuerligt siden starten. Salget har efter det oplyste gennem
årene svinget en del med et antal opture ("booms") undervejs.

Tshirten "no. 101" er grundlæggende en i form og udtryk enkel frembringelse,
sammensat af få enkeltelementer, der på frembringelsestidspunktet alle var kendte i


- -
64

forvejen: tyndt bomuldsstof, drop needle ribsstrikteknik 9:1, rouleauer (på hals og
ærmeafslutninger), rund hals og klassiske farver. Tshirten er kropsnær, produceret
som rundstrik med påsyede ærmer og markedsføres som "one size", udelukkende til
kvinder.

Ophavsretsloven
To af rettens medlemmer (Claus Forum Petersen og Christian Hvidt) udtaler:
Nørgaards Tshirt "no. 101" fremtræder på alle måder som et kvalitetsprodukt med
enkle, rene linier og et harmonisk, feminint design, der, som det er fremgået af
bevisførelsen, på en sensuel måde fremhæver de kvindelige kropsformer. Den må efter
bevisførelsen, herunder navnlig Jørgen Nørgaards oplysninger, anses at være skabt
som modeartikel til datidens unge mennesker, og der er efter det fremkomne intet
grundlag for at betvivle, at den gik godt i spænd med de nye strømninger, som
ungdommen repræsenterede. Denne omstændighed adskiller dog ikke i sig selv T
shirten fra andre vellykkede modeartikler, hvis særkende det er, at de afspejler deres
kreatørers evne til at give deres forståelse af tendenser og strømninger i samtiden
kvalitativt udtryk i modeartiklens design.

Det kan ikke anses for afgørende for vurderingen af det ophavsretlige spørgsmål, at
Nørgaard valgte at fortsætte med at udbyde Tshirten i årene efter dens fremkomst,
hvor den med periodevist betydelige udsving i salgstallene blev en kommerciel
succes, og ej heller at den, som det er fremgået af bevisførelsen, i en kulturel kontekst
har opnået ikonstatus eller som symbol sindbillede for en tidsepoke har fundet vej
til museer.

Under hensyn til den markedsmæssige bevægelsesfrihed, herunder for at modvirke
monopolisering, stilles der ifølge dansk retstradition betydelige krav i henseende til
originalitet og kunstnerisk indsats, for at ophavsretlig beskyttelse kan komme på tale
for modeartikler, som begrebsmæssigt er skabt til at være markedsmæssigt flygtige.
Ved vurderingen af disse krav i relation til Tshirten "no. 101" må det udover det
allerede anførte tages i betragtning, at Tshirts som beklædningsgenstande, stramtsid


- -
65

dende og med rund hals, var kendte i forvejen (efter det oplyste udelukkende til
mænd), at samtlige Tshirten "no. 101"´s ganske få design og formelementer hver for
sig var velkendte på fremkomsttidspunktet, og at Tshirten med hensyn til fremtoning
og formudtryk fremstår som en frembringelse af uhyre enkelhed, hvilket i særlig grad
er eksponeret ved enkelheden i hver enkelt af de form og materialedetaljer, som T
shirten er en sammensætning af. Når disse omstændigheder ses i lyset af, at den
samtid, som den ophavsretlige vurdering tager afsæt i, ligger 35 40 år tilbage i tiden,
og at Tshirten inden for de første 5 år undergik nogle ikke fuldt dokumenterede,
designmæssige ændringer, findes Nørgaard uanset Tshirtens æstetik og kvalitet og på
trods af sin bevisførelse, herunder det foretagne syn og skøn, ikke at have godtgjort, at
betingelserne for ophavsretlig beskyttelse er opfyldt, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1.

Et af rettens medlemmer (Lisbet Friis) udtaler:
1960'ernes ungdom, som ifølge Jørgen Nørgaards forklaring havde haft hans
bevågenhed, repræsenterede et opgør med samtidens autoriteter og førte nye
strømninger med sig, hvilket bl.a. gav sig udtryk inden for musik, kunst og mode.

Jørgen Nørgaard analyserede og læste denne samtid og skabte en Tshirt, som
matchede tidens strømninger. Netop på grund af sin grundlæggende minimalisme og
underspillethed var Tshirten et meget præcist udtryk for sin tid. Den var på
fremkomsttidspunktet ny og epokegørende med bevidste til og fravalg og stak en kurs
ud, som var anderledes end hidtil set. Dens udtryk var stærkt og om end enkelt så
alligevel særpræget. I harmoni med de kvindelige (og seksuelle) frigørelsesstrømninger
var denne sensuelle og feminine Tshirt i ganske tynd garntykkelse kropsnær og
stramtsiddende, hvorved den næsten som om den ikke var der tredimensionalt
fremhævede de kvindelige former, hvilket må betegnes som et kunstnerisk greb.

Under hensyn til det anførte må Tshirten "no. 101" anses i en sådan grad at være et re
sultat af Jørgen Nørgaards selvstændigt skabende og kunstneriske indsats, at den
nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.


- -
66

Efter udfaldet af voteringen findes Tshirten "no. 101" ikke at have ophavsretlig
beskyttelse.

Markedsføringsloven
Kombinationen af Tshirtens præcise finish, materialekvalitet og design giver den et
elegant og minimalistisk udtryk og gør den til et kvalitetsprodukt, der efter det
fremkomne nyder betydelig anseelse. Det lægges efter bevisførelsen, herunder syns og
skønserklæringen, til grund, at Tshirten naturligt ikke mindst i den kvindelige del af
befolkningen er velkendt, og at den har en stærk markedsmæssig identitet og en
indarbejdet markedsposition. Herefter, og idet Rebecca Modes henvisning til øvrige T
shirtmodellers tilstedeværelse på markedet ikke findes at kunne føre til en anden vur
dering, finder retten det ubetænkeligt at fastslå, at Tshirten ved sagens start i 2003,
hvor den kontinuerligt havde været solgt gennem mere end 30 år i omkring 2,5 mio.
eksemplarer, havde den til markedsføringsretlig beskyttelse fornødne adskillelsesevne.

Rebecca Modes "Heart Beat"Tshirt er teknisk fremstillet på en anden måde
("fladbordstilskæring") end Nørgaards rundstrikTshirt ("drapering"), hvilket bl.a.
har til følge, at der på "Heart Beat"modellen er sømme i hver sin side på Tshirtens
krop. Der er, som det har været dokumenteret under sagen, også andre detailforskelle
mellem de to Tshirts, f.eks. i halsudskæring og ærmeretning, hvortil kommer, at
"Heart Beat"modellens bomuldsstof er forholdsmæssigt tungere og i kvaliteten tæt
tere end Nørgaards. Markedsføringsmæssigt blev "Heart Beat" solgt i fire forskellige
størrelser (S, M, L, XL), mens Nørgaards Tshirt er "one size".

Ved forvekslelighedsvurderingen har retten imidlertid lagt afgørende vægt på, at
grundlæggende designelementer er ens eller næsten ens: Bomuldsstof, drop needle 9:1,
rund hals og rouleauafslutninger i hals og på ærmer, samt at det efter bevisførelsen,
der stemmer med rettens eget indtryk, er dokumenteret og med de to Tshirts på
giner og levende modeller demonstreret at produkternes look og udtryk er særdeles
meget lig hinanden, hvor de påpegede detailforskelle næppe observeres af personer


- -
67

uden særlige forudsætninger. De to Tshirtmodeller efterlader et så ensartet
helhedsindtryk, at de må anses for substituerbare og forvekslelige.

Med den position og stærke identitet, som Nørgaards Tshirt "no. 101" historisk har
haft og fortsat i 2003 havde på markedet, samt idet ikke mindst AnneLise Olesen, som
hos Rebecca Mode stod for de designmæssige beslutninger, har et indgående kendskab
til Tshirten, som hun har kendt fra sin ungdom, finder retten det uanset oplysningerne
om "Heart Beat"modellens tilblivelse ubetænkeligt at fastslå, at Rebecca Modes
markedsføring af "Heart Beat"modellen skete med den fornødne tilregnelse i henhold
til markedsføringsloven.

Erstatning
Ved at forhandle sin Tshirt model "Heart Beat" i strid med markedsføringsloven har
Rebecca Mode handlet ansvarspådragende over for Nørgaard og er derfor pligtig at
yde Nørgaard erstatning for det tab, som Nørgaard måtte have lidt som følge af den
ansvarspådragende adfærd, jf. den dagældende markedsføringslovs § 13.

Med hensyn til erstatning for afsætningstab bemærkes, at der mellem produkterne er
substituerbarhed og i betydelig grad kommerciel identitet. Det må derfor antages, at
salg af "Heart Beat"Tshirts har influeret på salget af "no. 101"Tshirts. Uden anden
dokumentation for et tab end oplysningerne om antallet af Rebecca Modes solgte T
shirts, og idet der henses til Jørgen Nørgaards forklaring med relevans for dette punkt
samt øvrige oplysninger i sagen herom, må der imidlertid udvises en betydelig
forsigtighed med hensyn til en erstatningsudmåling, der må ske på skønsmæssigt
grundlag.

Rebecca Modes markedsføring af "Heart Beat"modellen har på retsstridig vis lukreret
på Nørgaards Tshirts markedsposition. "Heart Beat"modellen lægger sig
fremtoningsmæssigt meget tæt op ad Tshirt "no. 101", men er, som det er fremgået af
bevisførelsen, et produkt af ringere kvalitet uden den særlige elegance, som er
kendetegnende for Nørgaards Tshirt. Rebecca Modes salg af 3035.000 stk. "Heart


- -
68

Beat" må derfor antages at have skadet Nørgaards Tshirts image og goodwill, hvorfor
der er grundlag for at tilkende Nørgaard erstatning for markedsforstyrrelse.

Det Nørgaard tilkommende erstatningsbeløb kan under de anførte omstændigheder
passende og skønsmæssigt bestemmes til i alt 100.000 kr., der forrentes fra
erstatningspåstandens nedlæggelse ved indgivelse af replik den 5. oktober 2007.

Efter sagens udfald, jf. ovenfor, er der ikke grundlag for at imødekomme Rebecca
Modes selvstændige erstatningspåstand på 1.269.000 kr., der er gjort gældende med
henvisning til tabsopgørelsen (bilag BS), bortset fra at Rebecca Mode ubestridt har krav
erstatning vedr. børneTshirts. Som sagen er forelagt fastsættes dette beløb til 9.305 kr.
med tillæg af renter fra påstandens nedlæggelse den 9. juli 2004 (processkrift A).

Sagsomkostninger
Med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger i forbuds og beslaglæggelsessagen
må det tages i betragtning, at Rebecca Mode vandt kæresagen i Østre Landsret, idet
Landsretten tiltrådte Rebecca Modes anbringende om, at forbudsbetingelserne i
retsplejelovens § 642, nr. 3, på grund af tidsmæssige omstændigheder ikke var opfyldt.
I sin kendelse vurderede Østre Landsret ikke, om Rebecca Mode med sin
markedsføring af Tshirten "Heart Beat" måtte antages at krænke Nørgaards
rettigheder til Tshirten "no. 101". Ved nærværende dom er en sådan krænkelse blevet
fastslået
i
henhold
til
markedsføringsloven.
De
af
Rebecca
Modes
kæresagsomkostninger, der vedrører spørgsmålet om Rebecca Modes materielle
krænkelse af Nørgaards rettigheder (retsplejelovens § 642, nr. 1), er derfor i udgangs
punktet Nørgaard uvedkommende, hvilket bl.a. gør sig gældende med hensyn til
Rebecca Modes omkostninger til honorarer og salærer. Ved at tage de nævnte forhold i
betragtning finder retten, at Nørgaard bør betale sagsomkostninger til Rebecca Mode
med 40.000 kr.

Efter rettens afgørelse med hensyn til Nørgaards hovedanbringender med henvisning
til henholdsvis ophavsretsloven og markedsføringsloven samt sagens samlede udfald


- -
69

findes hver part at måtte bære egne sagsomkostninger for Sø og Handelsretten, dog
således at Rebecca Mode som delvis godtgørelse af Nørgaards udlæg til syn og skøn til
Nørgaard betaler 33.916 kr. Nørgaards samlede, foreløbigt udlagte beløb til syn og
skøn, 67.832 kr., afholdes herefter endeligt af denne part.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Rebecca Mode ApS, tilpligtes at anerkende, at Rebecca Mode ApS ved at fremstille, lade fremstille, markedsføre, eksportere, importere, sælge eller på anden måde overdrage Tshirt model "Heart Beat Style Drop Needle", fremlagt som bilag 68 og bilag N side 2, 4, 6, 7 og 9, krænker J. Nørgaard A/S' rettigheder efter markedsføringsloven til den af J. Nørgaard A/S udviklede, fremstillede og markedsførte Tshirt model
"NØRGAARD PAA STRØGET NO. 101", fremlagt som bilag 13 og bilag N side 1, 3, 5, 8 og 10.

Rebecca Mode ApS forbydes at fremstille, lade fremstille, markedsføre, eksportere, importere, sælge eller på anden måde overdrage Tshirt modellen "Heart Beat Style Drop Needle" eller tilsvarende produkter under andre produktbetegnelser, der er identiske eller nærmest identiske med den af J. Nørggard A/S udviklede, fremstillede og markedsførte Tshirt model "NØRGAARD PAA STRØGET NO. 101".

Rebecca Mode ApS betaler inden 14 dage i erstatning til J. Nørgaard A/S 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. oktober 2007.

J. Nørgaard A/S betaler inden 14 dage i erstatning til Rebecca Mode ApS 9.305 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. juli 2004.

I sagsomkostninger vedrørende forbuds og bevissikringsforretningen, jf. Rødovre Fogedrets kendelse af 15. juli 2003 (FS 5972/2003) og Østre Landsrets kendelse af 3. juni 2004 (10. afd. kære nr. B238603), betaler J. Nørgaard inden 14 dage til Rebecca Mode ApS 40.000 kr.

I sagsomkostninger for Sø og Handelsretten betaler Rebecca Mode ApS inden 14 dage til J. Nørgaard A/S 33.916 kr. til delvis dækning af J. Nørgaard A/S' udlæg til syn og skøn. I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til den anden part. 


Lisbet Friis Claus
Forum Petersen
Christian Hvidt

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af