Danske lov

Ilva - krænkelse af markedsføringsloven

Resumé

Bordben krænkede producents ret til sekstrådsben efter markedsføringsloven

Dom i sagen V-154-04

Forchromnings Industrien ApS
(Advokat Flemming Boye v/advokat Jesper Ginnerup)

mod

Ilva A/S
(Advokat Peter Lind Nielsen)


Indledning og påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt nogle af Ilva A/S (Ilva) markedsførte bordben krænker Forchromnings Industrien ApS´ (FCI) ret til sekstrådsbordben efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven.

FCI har nedlagt følgende påstande:

1. Ilva forbydes at indføre, markedsføre samt videresælge sekstrådsbordben, svarende til de for Ilva i Kina fra ultimo 2003 producerede og til Ilva leverede, og som har produktlighed og forvekslelighed med det af FCI udviklede og producerede sekstrådsbordben.

2. Ilva tilpligtes at betale 91.152 kr. i erstatning, subsidiært et mindre beløb, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 8. december 2004.

Ilva har påstået frifindelse.


Sagsfremstilling

John Eriksen, der er uddannet smed, indledte i begyndelsen af 1990'erne et samarbejde med Ilva. I 1994 begyndte han produktion og levering af et sekstrådsbordben til møbelkæden Ilva til erstatning for et tidligere leveret tretrådsbordben. Produk- tionen skete for virksomheden J.E. Design v/Tove Eriksen. Denne virksomhed blev med virkning fra den 1. august 1997 overdraget til FCI, der ejes af Søren Jensen. Ved overdragelsen blev samtlige immaterielle rettigheder, herunder "Firma Ilva stel sekstråd spisebord og sofabord" overdraget.

FCI handlede herefter med Ilva indtil efteråret 2000, hvorefter FCI lod John Eriksen producere og sælge trådbenene i eget navn, uden at de immaterielle rettigheder til bordbenene blev ført tilbage til John Eriksen.

I eftersommeren 2003 ophørte Ilvas og John Eriksens samarbejde, hvorefter Ilva begyndte at importere og markedsføre lignende sekstrådsbordben fra Kina.

I brev af 27. november 2003 meddelte advokat Flemming Boye på vegne af FCI, at Ilvas erhvervelse af identiske trådben fra anden side stred mod FCI´s rettigheder til bordbenene.

Syn og skøn

Under sagen har som syns- og skønsmand været udpeget designer, m.d.d., Ebbe Gehl, der har afgivet erklæring af 20. november 2005, hvoraf fremgår:

"Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes beskrive det af sagsøger producerede sekstrådsbordben med hensyn til anvendt materiale, dimensioner, vægt samt udseende/design.
Svar:
Det af sagsøger producerede sekstrådsbordben er fremstillet af stål og efterfølgende blankforkromet. Benets højde er totalt 710 mm. Benets vægt er 989 g.
Benet har foroven en rektangulær monteringsplade, 100 x 135 x 2 mm. med 4 stk. Ø/8 huller. Et hul i hvert hjørne af monteringsplade. Hullerne er til monteringsskruer for fastgørelse af bordbenet under en bordplade.
I bordbenets øverste ende på monteringsplade er et bundt af 6 stk. Ø/10 mm runde rør påsvejset. Alle 6 stålrør er 710 mm lange. Rørene er placeret på pladen i en sekskantformation med 50 mm centerafstand mellem hvert rør. Sekskantfigurens tværmål er 75 x 105 mm i centerafstand. I bordbenets anden ende samles de seks rør i et tæt bundt således at de løber parallelt de sidste 110 mm.
Rørene er holdt sammen med en svejsning 85 mm over gulv synlig på benenes smalle sider som en enkelt 20 mm lang svejsning (se fotoark 3).
Stålrørenes forløb fra bordbenets top på monteringspladen til afslutningen, hvor rørene løber sammen, er et jævnt forløb i en blød konkav bue. Bordbenet får derved populært sagt form som et seksbenet, omvendt Eiffeltårn. Hvert af de seks benrør afsluttes, formoder jeg, med en plastprop mod gulvet. Plastpropper var ikke monteret på sagsøgers fremsendte bordben. (fotoark 1-2)

Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes beskrive det for ILVA A/S i Kina producerede sekstrådsbordben med hensyn til anvendt materiale, dimensioner, vægt samt udseende/design.
Svar:
Det af sagsøgte ILVA A/S producerede sekstrådsbordben er ligeledes fremstillet af blank forkromet stål. Benet er praktisk talt i alle detaljer identisk med sagsøgers bordben. Bordbenets højde er totalt 710 mm. Benets vægt 982 g.
Bordbenet har foroven en rektangulær monteringsplade 100 x 135 x 2 mm med 4 stk. Ø/8 huller. Et hul i hvert hjørne af monteringsplade beregnet til skruer for fastgørelse af bordbenet under en bordplade.
På monteringspladen i bordbenets øverste ende er et bundt af 6 stk Ø/10 mm runde rør påsvejset. Alle 6 stålrør er 710 mm lange. Rørene er placeret i en sekskantet figur med 50 mm centerafstand mellem hvert rør. Sekskantfigurens tværmål er 75 x 105 mm i centerafstand. I bordbenets anden ende samles de seks rør i et tæt bundt, som løber parallelt i et tæt bundt de sidste 110 mm. Rørene er sammenholdt[] med svejsninger, synlige på benbundtets to modstående smalle sider og ses som to små svejseklatter (fotoark 3).
Stålrørenes forløb fra benets monteringsplade og top til afslutningen, hvor rørene løber sammen i et bundt, er et jævnt forløb i en blød konkav bue. Bordbenet får derved form som et seksbenet, omvendt Eiffeltårn. Hvert benrør afsluttes med en plastprop mod gulvet (fotoark 1-2).

Spørgsmål 3: Er det efter skønsmandens opfattelse i overensstemmelse med praktisk erfaring i forbindelse med gennemarbejdning af materialevalg og design, at de af ILVA A/S i Kina producerede sekstrådsbordben kan være udviklet og fremstillet uden kendskab til de af sagsøger producerede sekstrådsbordben.
Svar:
Nej. Udformningen og alle detaljer samt mål, dimensioner og kurver er på det af ILVA A/S producerede bordben så identiske med sagsøgers bordben, at det er usandsynligt, at ILVA A/S´ ben kan være udviklet uden kendskab til sagsøgers bordben.

Spørgsmål 4: Fremstår de af ILVA A/S i Kina fremstillede sekstrådsbordben efter skønsmandens opfattelse som en efterligning eller en kopi af de af sagsøger producerede sekstrådsbordben. Skønsmandens svar bedes nærmere begrundet.
Svar:
Ja. Det af ILVA A/S producerede bordben er praktisk talt identisk med det af sagsøger producerede bordben. ILVAS A/S´ bordben er igangsat senere end sagsøgers bordben og udformet til at erstatte netop sagsøgers bordben. Følgelig må det ses som e[n] efterligning af sagsøgers bordben og betegnes som e[n] kopi af sagsøgers bordben.

Spørgsmål 5: Består der nogen forskel i kvalitet/materialevalg og finish mellem de 2 typer sekstrådsbordben.
Svar:
Nej. Der er ikke nogen væsentlig forskel, hverken i kvalitet/materialevalg eller finish. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1 og 2, er praktisk talt alle detaljer, alle dimensioner og materialer helt identiske. De meget små og få forskelle, der kan iag[t]tages, beskrives i følgende svar 6.

Spørgsmål 6: Såfremt Spørgsmål 5 besvares bekræftende bedes skønsmanden nærmere angive, hvori eventuelle forskelle består.
Svar:
Mindre forskelle kan ses i forkromningen, idet dele af sagsøgers bordben fremstår knap så blank i forchromningen som sagsøgtes. Der ses forskel i sammensvejsningen i benenes nederste parallelle del, idet sagsøgers bordben er sammensvejset med én ca. 20 mm aflang svejsning på hver af benafslutningens to
smalle modstående sider. Dette i modsætning til sagsøgtes bordben, hvor sam-
mensvejsningen i samme område er udført som to små svejsepunkter. (Vist på
fotoark 3)

Spørgsmål 7:Fremstår sagsøgers sekstrådsbordben som et originalt værk og som resultatet af en selvstændig designmæssig nyskabelse præget af sagsøgers individualitet i forhold til, hvad der var kendt på markedet i 1994, herunder de af Stilling Furniture fremstillede tretrådsbordben.
Svar:
Nej. Hverken omtalte tretrådsben eller sagsøgers sekstrådsbordben kan betegnes som et produkt med stor selvstændig værkshøjde eller som en designmæssig nyskabelse. Lignende benkonstruktioner er set før og selve princippet med at samle relativt spinkle materialer i en kegleformet konstruktion for derved at opnå stor styrke trods relativt spinkle dimensioner, er et kendt og tidligere brugt motiv. Princippet og motivet er bl.a. benyttet af nordiske møbeldesignere som Bruno Mathsson, Bernt, Gerlev Knudsen, Rud Thygesen og Johnny Sørensen, O og M Design m.fl. samt adskillige internationale designere. Der markedsføres nu som tidligere en række produkter med beslægtede benkonstruktioner.
Jeg ser ikke sagsøgers produkt som en unik videreudvikling af "Eiffeltårnsprincippet" som er kendt og markedsført i en række udgaver med både to, tre, fire eller flere opstandere.
Sagsøgtes seksbenskonstruktion er en videreudvikling af en form og et eksisterende princip uden at der er tilført det allerede kendte princip noget væsentligt nyt eller designmæssigt tilført bordbenet et væsentligt nyt eller selvstændigt udtryk. Sagsøgers produkt må ses som en designvariant over et kendt og tidligere brugt tema, dog i sin specifikke udformning med sine seks ben, med et vist eget særpræg.

Spørgsmål 8: Besvares spørgsmålet bekræftende, anmodes skønsmanden om at beskrive, hvilken bearbejdning og særpræg der gør, at sagsøgers sekstrådsbordben designmæssigt adskiller sig fra konkurrerende produkter og kendte principper.
Svar:
Sagsøgers sekstrådsbordben adskiller sig fra lignende produkter, jeg har kendskab til, alene i kraft af sin udformning, hvor de seks stålrør/opstandere er samlet i en let fladtrykt sekskantform, symmetrisk over kun to akser, og således at de seks stålrør ved gulvet mødes parvis i en figur på 2 x 3 rør. (fotoark 2)"

Nedenfor ses syns- og skønsmandens fotoark 1-3.

Foto_1

 

Foto_2

 

Foto_3


Ilvas tretrådsben

Ilva har som dokumentation for, at sekstrådsbenet alene er en sammenstilling af to tidligere udviklede tretrådsben fremlagt bilag A, B og E, der alle er tegninger af dette ben. Bilag E er gengivet nedenfor.

Bilag_E

 

Der er uenighed om, hvem der har designet dette bordben. Ifølge Ilva er det virsomheden Stilling Furniture, der har udviklet bordbenet og senere overdraget rettighederne hertil til Ilva. Ilva har i den forbindelse fremlagt aftale af 8. oktober 2001, hvoraf fremgår, at Stilling Furniture har overdraget rettighederne til et tretrådsben til Ilva mod betaling af 30.000 kr. med tillæg af moms.

FCIs tabsopgørelse

FCI har som dokumentation for sit tab fremlagt en række fakturaer for perioden 7. januar 2000 til 18. september 2003 samt revisorerklæring af 25. november 2004 udarbejdet af registreret revisor Jess Højvar Petersen. Af erklæringen fremgår følgende:

"REVISORERKLÆRING:

I forbindelse med en opstået sag mellem Ilva A/S og Forchromnings Industrien Aps, har jeg som revisor for Forchromnings Industrien Aps, foretaget en gennemgang af selskabets beregnede tab for perioden 01.01.03. ­ 31.12.04. på kr. 91.152,-.

Jeg har konstateret, at beregningen er foretaget i henhold til bilag af den 25.08.04. fra J.E. Design og Forchromnings Industrien ApS.

Vedrørende den beregnede omsætning, er denne beregnet som et gennemsnit for perioden 01.01.01.-30.09.03. Jeg har stik-prøvevis kontrolleret fakturaer vedrørende omsætningen for perioden.

Jeg kan oplyse, at kalkulationen vedrørende produktionspris pr. sæt, er beregnet udfra faktisk forbrug af materialer og arbejds-løn.

Kalkulationen er beregnet af selskabets ledelse. Jeg har stikprøvevis kontrolleret kalkulationen.

Jeg kan erklære, at det opgjorte tab efter min opfattelse er både rimelig og saglig begrundet henset til de fremlagte oplys-ninger.
..."

FCIs omsætning i den nævnte periode er opgjort til 417.780 kr. svarende til 1899 ben à 220 kr., og produktionsomkostningerne til 326.628 kr.

Forklaringer

Søren Jensen har forklaret, at han har kendt John Eriksen siden slutningen af 1970´erne. I 1990´erne begyndte FCI at over-fladebehandle bordben for John Eriksen. Der var tale om tretråds- og firetrådsben, som blandt andet blev leveret til Ilva. John Eriksen har tegnet tretrådsbenet. FCI forkromede også bordben for Stilling Furniture.

Han deltog ikke i drøftelserne mellem John Eriksen og Ilva om udviklingen af sekstrådsbenet. I 1994 var der ikke andre seks-trådsben på markedet end John Eriksens.

Baggrunden for overdragelsen fra J. E. Design v/Tove Eriksen var, at omsætningen i virksomheden var for lille. Efter overdragel-sen blev John Eriksen ansat hos FCI.

I 2003 kom der mange ordrer på sekstrådsben fra Ilva, og frem til sommeren 2003 var der en stigning i omsætningen. I sommeren 2003 ophørte ordrerne imidlertid. En medarbejder hos Ilva fortalte, at Ilva havde fundet en ny producent. Ophøret kom uvarslet, og FCI havde ikke forud for opsigelsen annonceret prisstigninger. FCI ville gerne have fortsat med at levere trådben, og selskabet lå inde med meget stort varelager. De forsøgte forgæves at sælge restlageret til Ilva og at få et mindre beløb for at afstå rettighederne til benene.

De blev opmærksomme på kopibenene ved, at en medarbejder hos FCI havde købt et bord i Ilva med sekstrådsben, der lig-nede deres bordben fuldstændig, bortset fra at benene var lidt blankere. Ved nærmere eftersyn kunne de endvidere konstatere, at svejsningerne var anderledes. Sebastian Bøhmer fra Ilva oplyste, at benene var fra Kina.

De har opgjort selskabets tab fra den 1. oktober 2003, hvor ordrerne ophørte. Vidnet har udleveret alle fakturaer på den hid-tidige omsætning til revisor, som på den baggrund har udregnet tabet. De har i gennemsnit solgt knap 2.000 sæt om året.

Sebastian Bøhmer har forklaret, at han har været ansat i 12 år hos Ilva. Da han begyndte i afdelingen for spiseborde, fik de leveret tretrådsben fra Stilling Furniture. Ilva købte senere tegningerne til benene af Stilling Furniture, selv om de mente, at idéen, og dermed rettighederne til benene, egentlig var Ilvas. De lagde herefter produktionen af bordbenene hos John Eriksen.

Ilva havde et tæt samarbejde med John Eriksen. På Ilvas foranledning diskuterede de stabiliteten på tretrådsbenene, da de fik klager over, at de tungere spiseborde var ustabile. Der havde hele tiden været problemer med stabiliteten, og John Eriksen kan derfor have talt med en anden medarbejder hos Ilva om det.

Opdraget til John Eriksen var at lave et mere stabilt bord. John Eriksen fik ikke udleveret tegninger, skitser eller nærmere anvisninger. John Eriksen foreslog firetrådsbenet, som de fik en prøve på, men det var Ilvas daværende ejer og direktør, Jørgen Linde, der fik idéen til sekstrådsbenet, som de kom frem til ved at sætte to sæt tretrådsben sammen. De talte på intet tidspunkt om rettighederne til benene med John Eriksen, men John Eriksen har aldrig lavet sekstrådsben til andre end Ilva, fordi det måtte han ikke.

Bruddet mellem parterne kom, fordi markedet ændrede sig. John Eriksen varslede voldsomme prisstigninger på 14 % på nye ordrer, hvilket Ilva ikke kunne acceptere, da markedet udviklede sig i den modsatte retning. Han sendte et brev til John Eriksen, hvor han opsagde samarbejdet på grund af prisstigningerne. Han oplyste endvidere, at Ilva ville gå til en anden producent. John Eriksen tog opsigelsen tungt, men sagde ikke, at Ilva var forhindret i at gå til en anden producent på grund af rettighederne til benene.

Han sendte et eksemplar af sekstrådsbenet til Kina med henblik på at få det kopieret. Han så ingen problemer heri, da han var af den opfattelse, at rettighederne til bordbenet var Ilvas. Han aftalte med John Eriksen, at Ilva ville aftage hele restlageret af bordben. John Eriksen fortalte ham, at der lå et endnu større restlager af råmaterialer. Da dette restlager repræsenterede et stort beløb, afviste han at aftage det. Han blev herefter kontaktet af FCI, der sagde, at rettigheder til benene var deres.

Syns- og skønsmand Ebbe Gehl har vedstået sin erklæring og supplerende forklaret, at bordbenene fremstår som identiske for en fagmand og dermed også for en forbruger. Han er ikke vidende om, at der laves andre sekstrådsben, men der laves andre ben efter samme princip. Princippet har været kendt længe.

Bruno Mathssons er det mest kendte, og siden er der lavet et utal af variationer over temaet. Om man vælger seks, syv eller otte ben er ligegyldigt, da der overordnet set er tale om en flok af ben. Det, at der er seks ben, gør det derfor ikke særligt specielt. Der er kun fire tråde i det af Bruno Mathssons designede bordben, og det er stabilt, så seks tråde er muligvis ikke nødvendigt for at sikre stabilitet. Sekstrådsbenet har et vist eget særpræg. Hvis man sætter to sæt tretrådsben som vist i bilag A, B og E sammen vil man, bortset fra enkelte afvigelser, nå frem til de i sagen omhandlede sekstrådsben.

John Eriksen har forklaret, at han er uddannet smed. Han fik kontakt til Ilva omkring 1985. I 1991 spurgte Ilva, om han kunne udvikle nogle lette bordben til træplader. En medarbejder hos Ilva viste ham et billede af Piet Hein-bordet og sagde, at benene skulle være i den stil. Han lavede herefter et firetrådsben, og da Ilva samtidig lavede en superellipseplade, kom bordet til at lig-ne Piet Heinbordet, hvilket der kom en sag ud af. Han ophørte derfor med at producere firetrådsbenet og udviklede i stedet en model med tre tråde, som han viste til Ilva i februar 1993. Denne model blev sat i produktion. Der var da mange på markedet, der producerede tretrådsben. Han prøvede at få designet mønsterbeskyttet, men det var ikke særpræget nok. Det var ham, der lavede tretrådsbenet til Stilling Furniture, men Stilling Furniture mente, at de havde rettighederne til bordbenene.

På et tidspunkt fortalte en sælger hos Ilva, Jørgen Nielsen, at tretrådsbenet var ustabilt. Han kontaktede en ingeniør, der sagde, at han skulle prøve at bukke flere tråde ind mod hinanden. Han lavede herefter et ben med seks tråde. Jørgen Nielsen foreslog, at han lavede et ben med fem tråde. Han fik ingen tegninger. Han fik ikke at vide, at Ilva ønskede et sekstrådsben. Det var derfor hans idé i samarbejde med ingeniørens og ikke Ilvas.

Han solgte virksomheden til FCI, da han ikke kunne få økonomien til at hænge sa mmen. Ilva aftog 60-90 % af hans produk-tion. Da han solgte virksomheden, overtog FCI salget. Der blev da solgt ca. 2.000 stel om året.

I august 2003 blev han ringet op af Sebastian Bøhmer, der sagde, at Ilva ikke længere ville købe bordbenene. Det var første gang, at han hørte, at de ikke ville købe flere. Omkring en måned tidligere havde han dog bemærket, at der ikke kom flere "flydende" ordrer ind. En medarbejder hos Ilva var da på ferie, og han troede, at det var årsagen til nedgangen i ordrerne.

Han blev meget overrasket over opsigelsen af samarbejdet. Begrundelsen for opsigelsen var, at Ilva kunne få benene billigere andetsteds. Han fik ingen skriftlig opsigelse fra Ilva, ligesom han ikke i øvrigt modtog noget brev fra Ilva. Han havde ca. 3 måneders lager liggende ved opsigelsen, som han ikke havde mulighed for at sælge til andre. Han foreslog, at han fik sit lager betalt af Ilva, men Ilva købte hverken hel- eller halvfabrikata efter opsigelsen.

Der havde været prisstigninger på bordbenene hen ad vejen. I foråret 2003 kan han godt have talt om prisstigninger, men han havde ikke forud for opsigelsen varslet prisstigninger i størrelsesordnen 14 %. Ilva havde ikke udtrykt nogen utilfredshed med produktet.

Der findes ikke andre sekstrådsben på markedet end hans. Med fem tråde ville designet blive ødelagt. Hans sekstrådsben har ikke noget med tretrådsbenet at gøre. Udformningen af sekstrådsbenet var også funktionelt bestemt, da det skulle være stabilt.

Jørgen Nielsen har forklaret, at han gennem mange år har arbejdet som sælger i Ilva. Ilva solgte først et firetrådsben, hvilket imidlertid blev forbudt. Han kan ikke huske, om John Eriksen også producerede dette ben. Herefter lavede de tretrådsbenene, som imidlertid var ustabile, hvorfor kunderne klagede over dem. Han ved ikke, om tretrådsbenet var John Eriksens opfindelse. Han talte af og til med John Eriksen og spurgte ham, om han ikke kunne finde en anden konstruktion. Vidnet nævnte i den forbindelse formentlig muligheden med fem eller seks tråde, men det var John Eriksen, der skulle komme med en løsning. John Eriksen fik ingen tegninger, anvisninger eller beskrivelser. Kort tid efter kom John Eriksen med en prøve på sekstrådsbenet, som var væsentligt mere stabil. Han ved ikke, om der var nogen korrespondance mellem John Eriksen og Ilva vedrørende forløbet. Ham bekendt var der ikke andre producenter af sekstrådsben. John Eriksen var selvstændig og ikke ansat hos Ilva.

Per Bardtrum har forklaret, at han har været produktchef hos Ilva, hvor han senest var ansat i perioden 1990-1999. Ilva mod-tog ikke mange reklamationer over manglende stabilitet ved tretrådsbenene. På et tidspunkt skulle der imidlertid laves et nyt massivt bord, der var dobbelt så tungt som de eksisterende. Der var derfor behov for en ny benkonstruktion. Han havde i den anledning en dialog med John Eriksen sammen med Jørgen Linde. Jørgen Linde bad John Eriksen om at lave et sekstrådsben. Firetrådsbenet var ikke til diskussion, og fem tråde ville give asymmetri. John Eriksen lavede forskellige prøver, og de så fire-, fem- og sekstrådsben. De drøftede ikke rettigheder med John Eriksen. Han er ikke bekendt med aftalen med Stilling Furniture. Der forelå intet skriftligt materiale til brug for udviklingen af sekstrådsbenet.

Parternes argumenter

FCI har anført, det er tvivlsomt om benkonstruktion er beskyttet efter ophavsretsloven. Derimod må konstruktionen antages at være beskyttet i medfør af markedsføringsloven. Efter markedsføringsloven kræves alene, at produktet har en behersket grad af særpræg, der adskiller det fra andre produkter i sin fremtoning. Skønsmanden har i sin erklæring anført, at benkonstruktionen har et vist eget særpræg, hvilket er blevet gentaget under forklaringen. Det fremgår videre af forklaringen, at valget af seks tråde ikke alene er funktionelt bestemt. Det må derfor lægges til grund, at sekstrådsbenet efter markedsføringsloven er beskyttet mod efterligning.

Ilva har ikke godtgjort, at bordbenene er blevet udviklet på baggrund af et bundet opdrag givet af Ilva. John Eriksen har således forklaret, at han ikke modtog noget oplæg om, at han skulle lave et ben med seks tråde. Det er endvidere udokumenteret, at Ilvas direktør skulle have foreslået sekstrådsbenet. Derimod har Jørgen Nielsen forklaret, at der ikke var givet en bestemt opgave, men at Jørgen Nielsen godt kan have foreslået fem eller seks tråde.

De ben, der er produceret i Kina, er en slavisk efterligning af John Eriksens bordben. Dette fremgår af syns- og skønserklæring-en og af Sebastian Bøhmers forklaring. Der foreligger endvidere en konkurrencesituation, da det originale produkt blev taget ud af markedet og erstattet af kopiproduktet. Ilva var bekendt med det originale produkt, og der foreligger derfor ond tro fra Ilvas side. Der er endvidere ingen undskyldende omstændigheder for Ilvas handling, som fx leveringsnægtelse fra John Eriksens side. Da der således foreligger en krænkelse, er sanktionen forbud, hvilket er hjemlet i markedsføringslovens § 13, stk. 1.

Markedsføringslovens § 13, stk. 2, hjemler endvidere ret til erstatning efter de almindelige erstatningsregler. FCI har lidt et tab, der udgøres dels af et afsætningstab, dels af tab for markedsforstyrrelse. Det er åbenlyst, at der er lidt et omsætningstab, da Ilva har erstattet FCIs produkt med et kopiprodukt. Størrelsen af omsætningstabet for perioden 1. oktober 2003 til 31. decem-ber 2004 er forsøgt beregnet af revisor Jess Højvar Petersen. FCI har fremlagt alle fakturaer for perioden, hvoraf det fremgår, at det gennemsnitlige salg over en periode på 15 måneder er beregnet til 1.900 sæt. Da der var en stigning i omsætningen i tiden frem til opsigelsen, er et salg på 1.900 sæt lavt sat. Tabet på 91.000 kr. er beregnet på baggrund af en avance på 48 kr. pr. bordben.

De øvrige erstatningsbetingelser som kausalitet og adækvans er ligeledes opfyldt. Der kan endvidere ikke antages at foreligge egen skyld, da det ikke er bevist, at John Eriksen forud for opsigelsen havde varslet en voldsom prisstigning, som kunne begrunde opsigelsen.

Ilva har anført, at sekstrådsbenet ikke er beskyttet efter ophavsretsloven, da benkonstruktionen ikke har den fornødne værks-højde. Konstruktionen er heller ikke beskyttet i medfør af markedsføringsloven, da den ikke har en passende grad af særpræg. Benenes særpræg består i, at de er udformet af seks tråde, og den måde, trådene er knækket på. Sidstnævnte fremgår imidlertid af tretrådsbenet, og sekstrådsbenet er derfor ikke andet, end resultatet af en parring af to tretrådsben. Der er derfor ikke tilført noget nyt ved udviklingen af sekstrådsbenet. Syns- og skønsmanden har i den forbindelse forklaret, at det er nærliggende at komme frem til sekstrådsbenet ved en sådan parring. Udformningen af benet er endvidere funktionsbestemt, da det er nødvendigt for stabiliteten, at benet består af seks tråde.

Hvis benene må antages at have fornødent særpræg, så tilkommer eneretten til benene Ilva, da Ilva har leveret en væsentlig indsats ved udviklingen af bordbenene. John Eriksen havde således et delvist bundet opdrag, idet Ilva ønskede et mere stabilt ben, der fortsat var udformet efter "Eiffeltårnsprincippet", og da andre havde nævnt muligheden for at lave et bordben med fem eller seks tråde.

FCI har endvidere ikke medvirket ved markedsføringen af bordbenene. Hos slutkunderne var bordbenene kendt som Ilvas bordben. Særpræget er derfor indarbejdet af Ilva, hvorfor rettighederne tilkommer Ilva.

FCI bærer selv ansvaret for bruddet mellem parterne, der ifølge Sebastian Bøhmers forklaring kom på grund af voldsomme prisstigninger. Denne forklaring understøttes af John Eriksens, hvoraf det fremgår, at han havde talt om en prisstigning i foråret 2003. En prisstigning er i et tilfælde som det foreliggende det samme som leveringsnægtelse. Produktionspriserne på møbelproduktion stiger ikke, tværtimod er de faldende, og det var baggrunden for, at Ilva ønskede en billigere leverandør. Da Ilva mente, at man havde rettighederne, fik Ilva i god tro produceret kopier af bordbenene i Kina.

FCI har ikke dokumenteret noget tab. Af FCI´s egen opgørelse over omsætningen fra 1995-2003 fremgår det, at man i intet år nåede den gennemsnitlige omsætning, der fremgår af revisors erklæring. Tabet er derfor udokumenteret, og hvis Ilva skal betale erstatning, skal erstatningen udmåles skønsmæssigt til et væsentligt lavere beløb.

Rettens begrundelse og resultat

Efter skønsmandens erklæring har bordbenene ikke værkshøjde, men dog et vist eget særpræg. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmandens vurdering. Bordbenene er dermed ikke beskyttet efter ophavsretsloven, men alene efter markedsføringsloven.

Det findes ikke godtgjort, at der forelå et samarbejde om designet mellem Ilva og John Eriksen. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger noget skriftlig oplæg, at det alene efter forklaringerne er godtgjort, at Ilvas opdrag bestod i at, der skulle udvikles et mere stabilt bordben, og at der heller ikke, efter at Ilva havde fremsat anmodningen om et mere stabilt bordben, var nogen dialog mellem parterne om udviklingen af benene. Bordbenene må derfor antages at være udviklet af John Eriksen alene, og rettighederne til benkonstruktionen tilkom derfor John Eriksen, som har overdraget sin ret til FCI.

Da bordbenene har et vist særpræg, er bordbenene beskyttet mod efterligning i medfør af markedsføringslovens § 1. Beskyttelsen omfatter ikke alle sekstrådsben, men alene slaviske efterligninger. I denne sag fremgår det af skønsmandens erklæring og Sebastian Bøhmers forklaring, at de bordben, Ilva har ladet producere i Kina, er fuldstændige efterligninger af de bordben, John Eriksen har udviklet. Ilvas markedsføring af benene er derfor i strid med markedsføringsloven og kan som følge heraf forbydes, jf. markedsføringslovens § 13, stk. 1. FCIs påstand om forbud tages derfor til følge.

Med hensyn til kravet om erstatning finder retten det godtgjort, at FCI har lidt et tab i forbindelse med det pludselige ophør af parternes langvarige samarbejde, hvilket blandt andet medførte et omsætningstab. Dette tab fastsættes skønsmæssigt til 50.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at nedsætte erstatningen under henvisning til, at FCI skulle have udvist egen skyld, da den varslede prisstigning ikke kan sidestilles med leveringsnægtelse.

Under henvisning til rettens resultat skal Ilva i sagsomkostninger til FCI betale 20.000 kr. til dækning af advokatsalær, 14.375 kr. i honorar til syns- og skønsmanden og 5.260 kr. til dækning af retsafgift.

Thi kendes for ret:

Det forbydes Ilva A/S at indføre, markedsføre samt videresælge sekstrådsbordben, svarende til de for Ilva A/S i Kina fra slutningen af 2003 producerede og til Ilva A/S leverede, og som har produktlighed og forvekslelighed med det af Forchromnings Industrien ApS udviklede og producerede sekstrådsbordben.

Inden 14 dage betaler Ilva A/S 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. december 2004 til Forchromnings Industrien ApS.

Inden for samme frist betaler Ilva A/S 20.000 kr. i advokatsalær, 14.375 kr. i honorar til syns- og skønsmanden og 5.260 kr. i retsafgift.

Lisbet Friis
Mette Christensen
Christian Hvidt
(sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af