advokat_TW_1_inde_470_250

Fortrolighedsaftale - hemmeligholdelsesaftale

Resumé

Virksomhed havde ikke overtrådt en fortrolighedsaftale/hemmeligholdelsesaftale ved at lade ansatte, som virksomhedens kontrahent ikke på forhånd havde godkendt, arbejde på et projekt vedrørende udvikling af IT-software.

Dom i sagen H-85-08 


NeuString FZCO
(advokat Jens Christian Dreyer)

mod

Apide ApS
(advokat Michael Leiper Jacobsen)

Indledning
Sagens spørgsmål er, om Apide ApS (Apide), har overtrådt en fortrolighedsaftale og i givet fald om NeuString FZCO (NeuString), som følge heraf har krav på betaling af konventionalbod.

Påstande
NeuString har nedlagt påstand om, at Apide skal betale 1.000.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg 12. november 2008.

Apide har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen 

NeuString er et firma, der udvikler og markedsfører IT-softwareløsninger rettet mod telekommunikation, mens Apide er leverandør af IT-softwareydelser. Apide hed tidligere Bruun og Eiler ApS. Efter en henvendelse fra NeuString til Apide besluttede parterne sig for at indlede samarbejde om et projekt, og i den forbindelse blev der indgået følgende fortrolighedsaftale, underskrevet den 23. marts 2007 af Jacob Eiler og Morten Bruun:

"1. Parterne
Der er d.d. indgået en fortrolighedsaftale mellem

Part A:
Nikolaj Chris Jensen
...

og

Jens Nikolaj Ærtebjerg
...

I det følgende er Nikolaj Chris Jensen og Jens Nikolaj Ærtebjerg, hver for sig, såvel som sammen, be-
nævnt som Part A. Endvidere er eventuelle personer, som Nikolaj Chris Jensen eller Jens Nikolaj Ær-
tebjerg, i forbindelse med forhold der måtte vedrøre denne aftale og specifikt punkt 2 i denne aftale,
introducerer for Part B beskrevet herunder, ligeledes omfattet af denne aftale. Endvidere er et hvilket
som helst selskab, hidrørende i et hvilket som helst land, som Nikolaj Chris Jensen eller Jens Nikolaj
Ærtebjerg stifter eller er medejere af, og for hvilket formålet er at drive virksomhed i relation til for-
hold vedrørende denne aftale og specifikt punkt 2 i denne aftale, ligeledes omfattet af denne aftale.

Part B:
Morten Bruun
...
og

Jakob Eiler
...

og

Bruun & Eiler ApS


- 3 -

...

I det følgende Morten og Jakob, hver for sig, såvel som sammen, såvel som i form af deres selskab
Bruun & Eiler ApS, benævnt Part B. Endvidere er eventuelle personer, som Morten eller Jakob, i for-
bindelse med forhold der måtte vedrøre denne aftale og specifikt punkt 2 i denne aftale, introducerer
for Part A beskrevet herover, ligeledes omfattet af denne aftale.
Samlet er både Part A og Part B benævnt "parterne".

Det påhviler parterne hver i sig at sikre sig juridisk i relation til hemmeligholdelse af oplysninger og
informationer under denne aftale for så vidt angår introduktion af nye personer under aftalen, således
at parterne er direkte ansvarlige overfor hinanden, men Part A og Part B er hver især ansvarlige over-
for de personer de hver især introducerer overfor den modsatte Part.

Denne aftale indgås på følgende vilkår:

2. Formål
Mellem underskrevne Part A og Part B er der i forbindelse med forhandling om kravspecificering og
udvikling af flere simulerings produkter i relation til telefoni opkald og prissætning af telefoni opkald
(herefter benævnt simulerings produkter), der af Part A søges kravspecificeret og udviklet af Part B,
med henblik på salg til og anvendelse af Mobil operatører, samt andre Tele operatører, indgået føl-
gende aftale om gensidig fortrolighed:

Part B har, efter Part A's henvendelse til Part B omkring kravspecificering og udvikling af flere simu-
lerings produkter, udvist seriøs interesse for at indgå en aftale om kravspecificering og udvikling af
disse simulerings produkter. I den forbindelse vil Part B få adgang til oplysninger som Part A ønsker
hemmeligholdt, idet disse oplysninger udgør Part A's interne forretningsviden og produkt konceptua-
lisering. Part B vil således blandt andet få kendskab til Part A's (ideer, koncepter, produkt beskrivel-
ser, oplysninger, database overvejelser, kildekode overvejelser, osv.). Ligeledes vil Part B i forbindelse
med drøftelserne få kendskab til personlige og økonomiske forhold omkring Part A som denne ønsker
hemmeligholdt.

3. Information
Information af enhver art som Part B modtager fra Part A skriftligt, mundtligt, elektronisk eller i form
af udleverede dokumenter, prototyper, skitser, tegninger, kildekoder eller genstande, er omfattet af
denne fortrolighedserklæring.
...

5. Opbevaring af information

Part B forpligter sig til at behandle informationen på en sådan måde at den forbliver utilgængelig for
uvedkommende. Det påhviler Part B at sikre at den modtagne information kun er tilgængelig for de
medarbejdere hos Part B der skal deltage i drøftelserne vedrørende et eventuelt samarbejde, og samti-
dig påhviler det Part B at gøre medarbejderne opmærksomme på denne fortrolighedserklæring.



- 4 -

Part B forpligter sig til udelukkende at benytte informationer i overensstemmelse med formålet for
deres afgivelse. Informationerne må således på intet tidspunkt benyttes af Part B til noget andet
formål, hverken i Part B's eller i tredjemands interesse.

6. Forholdet til tredjemand
Part B forpligter sig til ikke at overlade informationen til nogen Part B samarbejder med eller har som
sine ansatte, ud over hvad der efter forudsætningerne må anses for nødvendigt og forsvarligt. Forud
for at Part B overlader informationen til tredjemand, skal denne være instrueret om oplysningernes
fortrolige karakter, ligesom tredjemand skal have underskrevet en lignende fortrolighedserklæring.

Forud for at Part B overlader informationen til tredjemand, skal Part B indhente Part A's skriftlige
samtykke.

Part B skal føre en fortegnelse over ansatte og eventuelt tredjemand som helt eller delvis får kendskab
til de oplysninger der ligger i informationen, og Part A kan til enhver tid kræve at få denne fortegnelse
udleveret.
...

9. Varighed
Denne aftale kan fra Part B's side ikke opsiges. Denne aftale er endvidere i en periode på 5 år fra d.d.
uopsigelig. Endvidere henledes B's opmærksomhed på markedsføringslovens § 10.

10. Misligholdelse
Tilsidesætter Part B en eller flere af sine pligter i henhold til denne aftale, foreligger der misligholdelse
af aftalen, og Part A er i så fald berettiget til at kræve konventionalbod og erstatning. Part B hæfter og-
så for eventuelle ansattes eller tredjemands brud på aftalen.

Såfremt uvedkommende tredjemand får et kendskab til alle eller dele af informationerne som sætter
tredjemand i stand til f.eks. at fremstille et lignende program/udstyr, og dette kendskab stammer fra
Part B eller eventuelt fra en tredjemand som Part B har kontraheret med, er der ligeledes tale om mis-
ligholdelse, jf. ovenfor, medmindre Part B kan bevise at tredjemands kendskab er erhvervet ved et
strafbart forhold som Part B ikke burde have undgået.

11. Konventionalbod og erstatning
Såfremt Part B misligholder aftalen jf. ovenfor, ifalder Part B en bod på 500.000 kr. for hver overtræ-
delse. Erlæggelse af boden gør dog ikke brugen lovlig og udelukker ikke at Part A kan kræve sit tab
erstattet i henhold til dansk ret. Den erlagte bod modregnes i et eventuelt supplerende erstatningsbe-
løb.
..."

I forbindelse med, at en af Morten Bruuns og Jacob Eilers tidligere kolleger, Christian Østergaard,
overvejede at blive partner i Apide, bad Jacob Eiler i en e-mail af 17. april 2007 om NeuStrings


- 5 -

godkendelse i henhold til fortrolighedsaftalen, således at Christian Østergaard kunne få oplysnin-
ger om projektet. Ved e-mail af 26. april 2007 godkendte Nikolaj Ærtebjerg, at Christian Øster-
gaard kunne modtage informationer.

Den 1. juli 2007 underskrev parterne følgende projektaftale:

"§ 1. PARTERNE


Mellem
NeuString


under etablering ved


Jens Nikolaj Ærtebjerg og Nikolaj C. Jensen


...

(herefter "Kunden")


og
Bruun & Eiler ApS
...
(herefter "Leverandøren")

er dags dato indgået nærværende aftale.

§ 2. FORMÅL

Aftalen fastsætter vilkårene for samarbejdet mellem Kunden og Leverandøren i forbindelse med spe-
cificering og udvikling af flere værktøjer til simulering i relation til telefoniopkald og prissætning af
disse.
...

§ 3. PROJEKTBEMANDING

Projektet bemandes som følger:
-
Morten Bruun: Projektleder, arkitekt og systemudvikler, 130 timer per måned.
-
Jacob Eiler: Arkitekt og systemudvikler, 130 timer per måned.

Det angivne antal timer per ressource per måned beregnes som et gennemsnit over projektfor-
løbet. Der kan således være afvigelser, eksempelvis i forbindelse med ferie.
Såfremt timeforbruget i gennemsnit over hele projektforløbet er mindre end 130 timer per res-
source, fortsætter projektet indtil timerne er forbrugt.
Leverandøren forpligter sig til at rapportere afholdte timer per ressource på månedlig basis.
Den månedlige rapportering skal være afsluttet senest den sidste hverdag i måneden.

I det omfang projektet kræver yderligere bemanding eller kompetencer, aftales dette parter-
ne imellem i en særskilt tillægsaftale.


- 6 -

§ 4. PROJEKTPERIODE

Projektet påbegyndes 1. juli 2007 og løber uafbrudt frem til 1. oktober 2007, hvor første fase af projek-
tet forventes afsluttet.


Parterne er enige om senest den 1. september 2007 at have afklaret en eventuel forlængelse af
aftalen.
...
§ 7. LEVERANDØRENS FORPLIGTELSER
Leverandøren er forpligtet til at udføre sine leverancer i overensstemmelse med god praksis indenfor IT-
branchen. I tillæg hertil er Leverandøren forpligtet til at udføre sine leverancer i henhold til vilkårene be-
skrevet i projektcharteret og projektplanen.
§ 8. RETSLIGE STATUS
Leverandøren og Kunden er i forhold til hinanden at betragte som selvstændige erhvervsdrivende og
har ingen beføjelser til at påtage eller pådrage sig forpligtelser overfor tredje part på hinandens vegne.

§ 9. RETTIGHEDER

Alle rettigheder, herunder opfindelser og forbedringer af enhver art, hvad enten disse stilles til rådig-
hed for Leverandøren af Kunden eller udvikles af Leverandøren i henhold til denne samarbejdsaftale,
tilhører Kunden, som har eneretten til den kommercielle anvendelse heraf ­ herunder eventuel over-
dragelse af rettigheder til tredje part.
...

Såfremt Leverandøren misligholder aftalen jf. ovenfor, ifalder der Leverandøren en bod på
500.000 kr. for hver overtrædelse. Erlæggelse af boden gør dog ikke brugen lovlig og udelukker ikke
at Kunden kan kræve sit tab erstattet i henhold til dansk ret. Den erlagte bod modregnes i et eventuelt
supplerende erstatningsbeløb.

Kunden er desuden berettiget til at nedlægge forbud uden sikkerhedsstillelse over for Leveran-
dørens uretmæssige brug af de udleverede informationer.

§ 10. TAVSHEDSPLIGT

Såvel Kunden som Leverandøren har tavshedspligt med ethvert forhold, som de måtte erhverve
kendskab til hos den anden part eller hos tredjemand, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur
er påkrævet eller bliver foreskrevet af den anden part.

Tavshedspligten vedvarer i 5 år efter aftalens ophør.

Begge parter erklærer sig indforstået med til enhver tid, på opfordring af den anden part at re-
turnere ethvert dokument eller andet materiale, som måtte være blevet dem udleveret med mindre
sådanne dokumenter udgør en del af den leverede ydelse.


- 7 -


Tavshedspligten viger for oplysningspligter, der måtte påhvile parterne i henhold til ufravigeli-
ge lovbestemmelser.

Såfremt Leverandøren misligholder aftalen jf. ovenfor, ifalder der Leverandøren en bod på
500.000 kr. for hver overtrædelse. Erlæggelse af boden gør dog ikke brugen lovlig og udelukker ikke
at Kunden kan kræve sit tab erstattet i henhold til dansk ret. Den erlagte bod modregnes i et eventuelt
supplerende erstatningsbeløb.

Kunden er desuden berettiget til at nedlægge forbud uden sikkerhedsstillelse over for Leveran-
dørens uretmæssige brug af de udleverede informationer.

§ 11. ÆNDRINGER

Bliver parterne opmærksomme på, at en ændring af aftalens omfang vil være hensigtsmæssig, bør den
anden part underrettes herom snarest muligt.

Ændringer til nærværende aftale skal kun have gyldighed, såfremt de foretages skriftligt med
henvisning til denne aftale og underskrives af begge parter.
..."

Som bilag til projektaftalen angives: "1. Projektcharter, 2. Projektplan og 3. Fortrolighedsaftale"

Ved tillægsaftale af 24. juli 2007 skete der en udvidelse af projektbemandingen med Christi-
an Østergaard, der var indtrådt i Apide. Af aftalen fremgår:

"...

§ 3. PROJEKTBEMANDING

Projektbemandingen udvides som med Christian Østergaard, systemudvikler. Christian Østergaard
er allokeret 120 timer per måned.

Timerne beregnes som et gennemsnit over projektforløbet. Der kan således være afvigelser, ek-
sempelvis i forbindelse med ferie og barsel.

Såfremt timeforbruget i gennemsnit over hele projektforløbet er mindre end 120 timer, fortsæt-
ter projektet indtil timerne er forbrugt.
...

§ 4. PROJEKTPERIODE

Udvidelsen af projektbemandingen er gældende i perioden 1. juli 2007 og løber uafbrudt frem til 1. ok-
tober 2007, hvor første fase af projektet forventes afsluttet.

Parterne er enige om senest den 1. september 2007 at have afklaret en eventuel forlængelse af
aftalen.
..."


- 8 -


Efter et møde den 4. september 2007 bad Nikolaj Ærtebjerg Jacob Eiler om, at Christian Østergaard
underskrev kontrakten og blev tilføjet på fortroligheds- og non-compete-aftalen. Jacob Eiler svare-
de, at Christian Østergaard allerede havde underskrevet fortroligheds- og konkurrenceklausulen.
Den 9. oktober 2007 underskrev parterne endnu en tillægsaftale, hvorved projektbemandin-
gen med Morten Bruun, Jacob Eiler og Christian Østergaard blev forlænget til 30. november 2007.

Ved e-mail af 16. oktober 2007 meddelte Nikolaj Ærtebjerg til Jacob Eiler, at NeuString var
ved at ansætte en person ved navn Peter True, og at information i relation til Peter True også var
omfattet af fortrolighedsaftalen og skulle holdes hemmelig.

I forlængelse af en korrespondance mellem parterne om Christian Østergaards tiltrædelse af
fortrolighedsaftalen, skrev Jacob Eiler den 17. oktober 2007 til Nikolaj Ærtebjerg, at Apide ikke
havde problemer med aftalen, men at de for god ordens skyld ville sende den til deres advokat.

Den 5. november 2007 skrev Christian Østergaard til Nikolaj Ærtebjerg, at Apide kunne til-
slutte sig den nye aftale, men at advokat Steen Hvidt ikke ønskede at underskrive, da han allerede
var underlagt tavshedspligt i henhold til sit erhverv som advokat samt reglerne om bestyrelsesan-
svar.

NeuString fastholdt imidlertid, at advokat Steen Hvidt også skulle underskrive fortrolig-
hedsaftalen, og herefter blev følgende tillæg til fortrolighedsaftalen underskrevet den 6. november
2007:

"Tillæg til fortrolighedsaftale
...

Bilag B ­ personer og selskaber omfattet af fortrolighedsaftalen
Nedenstående liste af personer er dags dato omfattet af denne fortrolighedsaftale, og er blevet gjort
bekendt med denne fra Part B's side:

Apide ApS
(Bruun-Eiler ApS)
...

Christian Østergaard
...

Morten Bruun
...



- 9 -


Jacob Eiler
...

Steen Hvidt
...

Bilag C - ændringer til fortrolighedsaftalen
...

Punkt 9:
Teksten: "Denne aftale er endvidere i en periode på 5 år fra d.d. uopsigelig", slettes fra punktet
og erstattes med nedenstående.
Denne aftale, og herunder specifikt punkt 3, 4, 5, 6, 7, 10, og 11, vil fortsætte med at eksistere og
er uopsigelig fra nogen af parternes side. Fortrolighedsaftalen fortsætter således udover ethvert
samarbejde eller nogen form for aftale imellem parterne.
..."

Den 6. november 2007 spurgte Jacob Eiler pr. e-mail, om Ruben Iversen var en del af NeuString og
derfor kunne informeres om projektet, uden at Apide kom i konflikt med fortrolighedsaftalen,
hvilket Nikolaj Ærtebjerg bekræftede.

Ved tillægsaftale af 14. november 2007 blev bemandingen med Morten Bruun, Jacob Eiler og
Christian Østergaard forlænget igen, således at kontrakten skulle være fortløbende, indtil den blev
opsagt af en af parterne. Det fremgår af tillægsaftalen, at Jacob Eiler udgår af kontrakten i perioden
1. februar 2008 til 31. maj 2008.

Den 18. juni 2008 holdt parterne et telefonmøde i anledning af en e-mail fra NeuString ved-
rørende krav som følge af, at NeuString mente, at Apides leverancer var mangelfulde.

Af et referat af mødet, der er udarbejdet den 19. juni 2008 af Nikolaj Ærtebjerg, men ikke un-
derskrevet af Apide, fremgår blandt andet, at NeuString gav udtryk for utilfredshed med fejl og
mangler og ikke kunne forstå sammenhængen mellem fakturerede timer på månedsbasis og det
udførte arbejde og projektplanernes fremskridt. Det fremgår videre, at Morten Bruun redegjorde
for timelisterne og oplyste, at yderligere to medarbejdere hos Apide, Søren Horn og Christian Riis,
havde arbejdet på projektet i et nærmere angivet omfang. Nikolaj Ærtebjerg gav udtryk for, at der
efter hans mening var tale om brud på fortrolighedsaftalen, og mødet blev ifølge referatet hævet
på grund af parternes uenighed.


- 10 -


Ved e-mail af 20. juni 2008 meddelte Nikolaj Ærtebjerg, at NeuString pr. kulance havde valgt
at del-indbetale 180.000 kr. i relation til Apides seneste faktura, idet NeuString fortsat mente at ha-
ve krav som følge af fejl og mangler samt overtrædelse af fortrolighedsaftalen.

Af en efterfølgende e-mailkorrespondance fremgår, at Apide herefter tilbageholdt en kilde-
kode, indtil resten af fakturaen var betalt.

Den 17. juli 2008 sendte NeuString en e-mail vedhæftet to breve og to fakturaer, hvorved
NeuString fremsatte krav om betaling for to gange 500.000 kr. for brud på fortrolighedsaftalen i re-
lation til Søren Horn og Christian Riis.

Forklaringer
Nikolaj Ærtebjerg har forklaret, at han er stifter af, aktionær og administrerende direktør i Neu-
String. Der er ansat lidt over 20 medarbejdere i firmaet. I dag har NeuString én underleverandør af
software, men de har tidligere haft to, hvoraf den ene var Apide.
Aftalen med Apide kom i stand ved, at de undersøgte potentielle leverandører og fandt, at
Apide kunne levere tjenester i den form, de efterspurgte. Da NeuString lægger stor vægt på at be-
skytte sin forretningsidé og specielle informationer i forhold til produkterne, lavede de en fortro-
lighedsaftale før den videre konkrete dialog. Aftalen er udarbejdet af NeuString og sendt frem og
tilbage mellem parterne samt drøftet mundtligt. Han mener, at der var et par ændringer fra begge
sider, men han kan ikke huske hvilke.
I fortrolighedsaftalen er personerne udtrykkeligt nævnt, fordi selskaberne ikke var stiftet
endnu. På dette tidspunkt var det ham og Nikolaj Chris Jensen, der tegnede projektet. Morten
Bruun og Jacob Eiler er nævnt ved navn, fordi det var magtpåliggende for ham, at de to personer
stadig var bundet af fortrolighedsaftalen, hvis deres firma gik konkurs. Der har aldrig været tvivl
om, at fortrolighed var et kernepunkt for NeuString.
Der er ikke tvivl om, at meningen med fortrolighedsaftalens punkt 6 med overskriften "For-
holdet til tredjemand" er at Apide er forpligtet til fortrolighed og skal spørge NeuString om lov til
at inddrage andre personer, det være sig eksterne parter eller interne parter, f.eks. en bestyrelses-
formand. Det var meningen, og det blev drøftet mundtligt, at enhver, der ikke var omhandlet af af-
talen på tidspunktet for aftaleindgåelsen, skulle tiltræde denne og NeuString give samtykke. Over-
skriften "Forholdet til tredjemand" er ikke tilfældig valgt. "Tredjemand" er enhver, der ikke står


- 11 -

på listen eller senere tiltræder efter forudgående aftale. Efter hans opfattelse er ansatte, som ikke
har tiltrådt aftalen således også tredjemænd. En tredjepart kan også være en helt anden virksom-
hed, som Apide har samarbejde med. I ordene "nødvendigt og forsvarligt" ligger at det er nød-
vendigt og forsvarligt at udlevere information til folk, som fremgår af projektbemandingsaftalen.
Ifølge aftalens punkt 5 skal informationen være utilgængelig for "uvedkommende", og "uved-
kommende" er folk, der ikke er involveret i projektet ifølge aftalen. Begge parter har efterfølgende
håndhævet fortrolighedsaftalen på samme måde i fire tilfælde. Han blev spurgt, om samarbejdet
med NeuString måtte fremgå af Apides hjemmeside. Det ønskede han ikke af hensyn til fortrolig-
heden.
Konventionalboden på 500.000 kr. blev sat så relativt lavt af hensyn til Apide. I andre sam-
menhænge opererer de med en større bod, da det er store beløb, de har med at gøre.
Et par måneder senere, da de var blevet enige om samarbejdet, lavede de en projektkontrakt
med dertil hørende projektcharter og projektplan. Samarbejdet varede i godt et år.
Apide har stået for hele konciperingen af projektkontrakten. Kontrakten har været drøftet,
og der var vist enkelte småting, der blev rettet til.
Vidnet blev af Apide spurgt, om Christian Østergaard kunne indtræde med henblik på at
blive partner. Forinden han gav tilladelse til, at Christian Østergaard som tredjemand kunne ind-
træde, undersøgte han Christian Østergaards profil på internettet. Han gav tilladelse under forud-
sætning af, at Christian Østergaard tiltrådte aftalen. Han ved ikke, om Christian Østergaard endte
med at blive partner eller medarbejder. Som han husker det, underskrev Christian Østergaard af-
talen i november, men arbejdede på projektet allerede, inden han underskrev.

Projektbemandingen angives, fordi han vil vide, hvem han betaler for, så han kan sikre sig,
at han ved, hvem der får den høje løn. Man betaler for topmedarbejdere, og det er vigtigt at vide,
hvem der arbejder på projektet.

Det fremgår af projektkontrakten, at såfremt projektet kræver yderligere bemanding, skal
der laves en særskilt tillægsaftale. Bestemmelsen skyldtes, at de havde diskuteret, om Apide havde
ressourcer nok til at imødekomme NeuStrings behov, og hvis Apide havde behov for yderligere
timer, skulle de kunne ansætte flere. Hvis vedkommende skulle indføres i projektet, skulle ved-
kommende tiltræde aftalen. Kontraktens punkt 10 om tavshedspligt er indsat for endnu en gang at
rette fokus på tavshedspligten. NeuString kunne ikke sikre sig nok mod, at viden om produktet


- 12 -

tilgik tredjemand. Vidnet korresponderede i anledning af Christians Østergaards tiltræden som
systemudvikler med Jacob Eiler, da det var magtpåliggende for ham, at Christian Østergaard til-
trådte fortrolighedsaftalen, uanset om han indtrådte som partner eller medarbejder.

Peter True var ansat hos NeuString, og selv om NeuString ikke var forpligtet på samme må-
de som Apide, ønskede vidnet at informere om Peter Trues tiltrædelse, så Apide vidste, at de roligt
kunne tale med Peter True uden at komme i konflikt med fortrolighedsaftalen.

Han ønskede endvidere, at advokat Steen Hvidt skulle tiltræde fortrolighedsaftalen, da Steen
Hvidt havde været til stede som bestyrelsesformand en dag, hvor projektet blev diskuteret. Steen
Hvidt mente, at advokatansvaret og bestyrelsesansvaret var et tilstrækkeligt værn, men vidnet var
uenig heri. Vidnet var meget vedholdende omkring dette, og til sidst skrev Steen Hvidt under.

Peter True præsenterede Apide for Ruben Iversen, før vidnet kunne nå at orientere om, at
Ruben var medarbejder hos NeuString. Han var glad for at se, at Jacob Eiler fulgte fortrolighedsaf-
talen og spurgte ham, om det var ok, før Jacob Eiler talte med Ruben, som han troede var tredje-
mand.

I foråret 2008 begyndte han at konstatere, at der var flere fejl og mangler i det leverede, hvor-
for de overvejede at finde en alternativ leverandør. I en mail til Apide rettede han fokus på de fejl
og mangler, der ikke var udbedret. Han havde et telefonmøde med Apide, da han havde svært ved
at få timeantallet til at passe i forhold til, hvad han fornemmede, der blev lagt af timer. Han mod-
tog ikke timesedler fra Apide. Han erfarede, at der var blevet holdt ferie og barsel, og spurgte,
hvordan timeantallet hang sammen. I telefonmødet den 18. juni 2008 fik han forklaret, at der var et
efterslæb, og at der ikke var leveret alle de timer, der var faktureret, men Apide lovede, at dette
ville blive indhentet. Apide forklarede også, at en række af de fakturerede timer var leveret af an-
dre end de tre personer i kontrakten. Karakteren af mødet ændrede sig herefter, og det vigtigste
var nu, at der arbejdede personer på projektet, som ikke var godkendt kontraktmæssigt og fortro-
lighedsmæssigt af NeuString. Apide tilbød at lade arbejdet gå tilbage, hvilket ville forsinke projek-
tet. Herudover havde disse personer, uanset om arbejdet gik tilbage, fået adgang til fortrolige op-
lysninger, der potentielt set kunne medføre et milliontab for NeuString. Hans første reaktion var
"at få stoppet branden", og han har derfor blandt andet mundtlig opfordret til, at Søren Horn og
Christian Riis underskrev fortrolighedsaftalen. Det er svært at sige, om sagen var endt i retten,
hvis opfordringen var blevet fulgt.


- 13 -


Efterfølgende var der drøftelser, hvor han krævede en redegørelse i forhold til fejl og mang-
ler og i forhold til disse personer. I relation til Søren Riis og Christian Horn vidste han ikke, om de
var medarbejdere i selskabet, og han var ikke bekendt med, at de skulle have tiltrådt fortrolig-
hedsaftalen. I relation til fejl og mangler bestred han fakturaen. Han ville ikke betale, men Apide
ville ikke udlevere kildekoden, som var NeuStrings ejendom ifølge kontrakten, medmindre han
betalte. NeuString var derfor tvunget til at betale og fik udleveret kildekoden.

Han fremsendte to fakturaer for overtrædelse af fortrolighedsaftalen, med da Apide ikke be-
talte kravet, overlod han sagen til sin advokat.

Han har pådraget sig et stort erstatningsansvar som følge af, at medkontrahenten i forbindel-
se med en virksomhedsoverdragelse krævede dokumentation for, at Søren Horn og Christian Riis
har tiltrådt fortrolighedsaftalen, hvilket han ikke har kunnet dokumentere. Erstatningsansvaret be-
løber sig til et anseeligt millionbeløb, der langt overstiger kravet mod Apide.

Jacob Eiler har forklaret, at Apide er stiftet og ejet af Morten Bruun og ham selv, som er direktør.
Apide sælger konsulentydelser og software til mobil- og telebranchen.
Samarbejdet med Nikolaj Ærtebjerg og Nikolaj Chris Jensen blev indledt i marts 2007 på ini-
tiativ fra Nikolaj Chris Jensen. Fortrolighedsaftalen blev udarbejdet af Nikolaj og Nikolaj, som
fremsendte den i en e-mail den 22. marts 2007. De læste den igennem og drøftede den telefonisk
med advokat Steen Hvidt. De eneste ændringer, Apide foretog, var at ændre navn og adresse,
hvorefter de returnerede den underskrevne aftale. Som han husker det, blev der ikke foretaget
ændringer i ordlyden, og der har ikke været forhandlinger om indholdet.
Punkt 5 og 6 i fortrolighedsaftalen forstår han sådan, at de ikke måtte udlevere information
til tredjemand, samarbejdspartnere eller ansatte, som ikke lavede noget på projektet. Når der i afta-
len skelnes mellem ansatte og tredjemand må der være forskel på de to begreber, ellers var der in-
gen grund til at skrive det. Når firmaet skrives på, må det omfatte de ansatte i firmaet.
De begyndte at arbejde på projektet i april i forlængelse af påsken. Mens de arbejdede, for-
handlede de projektkontrakten på plads. Den blev underskrevet i maj, men efter ønske fra
NeuString fremdateret til juli. De arbejdede på projektet, før de underskrev projektaftalen og fik
tilsendt materiale. Projektaftalen er lavet på deres brevpapir. Det var en standardkonsulentaftale,
som de fremsendte. Den indeholder oplysninger om pris, timer mv. NeuString fik ændret lidt i be-


- 14 -

skrivelsen af formålet og under punkterne om bemanding, tavshedspligt og henvisning til deres
fortrolighedsaftale samt konventionalbod. Der er normalt ikke indsat en konventionalbod i deres
standardkontrakter. Den fortrolighedsaftale, der er anført som bilag til projektaftalen, er den for-
trolighedsaftale, der blev underskrevet i marts. Der var ikke lavet andre fortrolighedsaftaler end
denne på dette tidspunkt.
Når en kunde køber konsulentbistand, får kunden tilsendt konsulentens cv, så kunden er
sikker på, hvad han køber. Derfor tilføjes det i kontrakten, hvem der arbejder på projektet. Be-
stemmelsen om bemanding er ikke kædet sammen med fortrolighed. Da de lavede kontrakten i
maj, var der kun ham selv og Morten Bruun i firmaet. Christian Østergaard er en tidligere kollega,
som gerne ville være selvstændig, hvorfor de foreslog ham at købe sig ind i deres firma som part-
ner. De spurgte NeuString, om det var i orden, da Christian Østergaard var tredjemand på det
tidspunkt, men gerne ville have indsigt i selskabet.
De var enige om at få Christian Østergaard ind som partner pr. 1. juli 2007. De havde en dia-
log med Neustring og tilbød at sætte Christian ind på projektet. Prisen på 234.000 kr. i tillægsafta-
len af 24. juli 2007 er for Christian Østergaards timer i de tre måneder, aftalen løb. Christian Øster-
gaard deltog fra begyndelsen, først som udvikler, senere som projektleder. Det hastede ikke med
at få Christian Østergaard til at underskrive fortrolighedsaftalen, da de mente, at han måtte være
dækket ind, i kraft af at firmaet stod på aftalen. Nikolaj Ærtebjerg sagde, at fortrolighed var vigtig,
men han havde tilsyneladende ingen problemer med, at Christian Østergaard arbejdede fire må-
neder, før han underskrev aftalen.
Den oprindelige projektaftale løb til udgangen af september 2007, men de aftalte i en tillægs-
aftale at forlænge perioden med yderligere to måneder. Det var den tid, de forventede, der skulle
bruges til projektet.
"Tillæg til fortrolighedsaftale" af 6. november 2997, er formuleret af NeuString. Det er dog
muligt, at Apide har udfyldt adresser på Christian Østergaard og Steen Hvidt. Baggrunden for til-
lægget var, at de var begyndt at drøfte nye opgaver. I slutningen af oktober begyndte de at drøfte
et yderligere projekt. NeuString kom med idéer til 5-6 opgaver/produkter. Da Christian Øster-
gaard var partner og medejer, tænkte de ikke nærmere over, at han skulle underskrive. NeuString
bad om at få Steen Hvidt tilføjet fortrolighedsaftalen. Steen Hvidt mente ikke, at det var nødven-
digt, men ville ikke stille sig i vejen for samarbejdet og skrev derfor under.


- 15 -


I november lavede de endnu en tillægsaftale. De kunne ikke helt blive enige om pris og be-
manding på øvrige projekter, og derfor lavede de en fortløbende aftale.
Vidnet udgik af projektet i perioden fra 1. februar 2008 til 31. maj 2008, da han skulle løse en opga-
ve for TDC. Det blev imidlertid rykket, og han kunne godt lægge timerne alligevel.

De havde statusmøder med NeuString, og hver 14. dag afleverede de et produkt, som de
kunne teste. Hver gang blev NeuString oplyst om, hvor mange timer der var brugt. Timeregnska-
bet blev lavet på baggrund af regneark ud fra 160 timer pr. måned. De fakturerede faste beløb i
henhold til kontrakten, uanset om de var forud eller bagud i forhold til projektet.

Han blev præsenteret for Ruben Iversen i efteråret. I begyndelse var det Nikolaj Chris Jensen,
der var deres kontakt hos NeuString, men fra december var det Ruben. Der har også været andre
medarbejdere tilknyttet, f.eks. André, Peter Broberg Schultz og Kim Hildebrandt med flere. Nogle
lavede test, nogle stod for fejlrapportering.

Søren Horn blev ansat i Apide pr. 1. februar 2008 som programmør, fordi de gerne ville ger-
ne have flere ressourcer. Han blev ansat med en fast månedsløn og underskrev en ansættelseskon-
trakt indeholdende en fortrolighedsklausul, og han blev gjort bekendt med, at Apide havde en for-
trolighedsaftale. Da de ansatte Søren Horn, blev der holdt en reception, som NeuString var invite-
ret til. Nikolaj Jensen medbragte en gave til Søren Horn. Det er en fodfejl fra deres side, at Søren
ikke blev skrevet ind i en tillægsaftale om yderligere bemanding, men der er i den relation ingen
sammenhæng mellem fortrolighedsaftalen og projektkontrakten.

Da de var under tidspres, hjalp Søren Horn lidt til med projektet. Søren Horn var ikke invol-
veret i kernefunktionaliteter, men indlagde licenser på enkelte maskiner og lavede noget grafisk
arbejde. Christian Riis' rolle på projektet var ganske perifer. Han lavede alene en lille optimering
med at række data ud, og det var så lidt, at de ikke fakturerede herfor. Søren Horn og Christian
Riis har til sammen lagt under 50 timer på projektet, hvilket skal holdes op imod, at der i alt er
brugt 5-6000 timer på hele projektet.

Apide var et lille firma i begyndelsen og havde et kontor på blot 80 m² i Mikkel Bryggersga-
de. Nikolaj Jensen havde idéerne til produkterne oppe i hovedet, og de stod om et whiteboard
sammen med Nikolaj og Nikolaj og talte om idéerne. I begyndelsen kom Nikolaj og Nikolaj på
kontoret ca. hver 14. dag, og senere kom Nikolaj Jensen flere gange ugentligt. Da Nikolaj Jensen fik
en mere kundeorienteret rolle, overtog Ruben Iversen opgaven, herunder statusmøderne. Søren


- 16 -

Horn har været til stede omkring whiteboardet, mens Nikolaj Jensen har været der, og projektet
blev drøftet, men Nikolaj Jensen har ikke protesteret mod Søren Horns tilstedeværelse. Ruben
Iversen har også været til stede samtidig med Søren Horn, og både Peter True og Ruben Iversen
har haft dialog med Søren Horn om licenser.

Det var hans opfattelse, at projektet kørte godt indtil marts, hvor Nikolaj Ærtebjerg i et tele-
fonmøde meddelte, at han syntes, at Apide lavede for mange fejl. Det udviklede sig til en diskussi-
on, og for at holde samarbejdet kørende gav de NeuString et afslag. De lavede initiativer med Pe-
ter og Ruben og strammede op på procedurerne.

NeuString ville ikke betale fakturaen for maj måned, da NeuString fortsat mente, at der var
fejl, og at timeantallet ikke stemte. Apide var ikke enig i, at der var fejl og mangler. De fremsendte
et detaljeret timeregnskab fra december/januar. Der manglede sammenlagt 25 timers arbejde i for-
hold til det fakturerede.

Da Nikolaj Ærtebjerg i et efterfølgende telefonmøde konstaterede, at Søren Horn og Christi-
an Riis havde lavet noget på projektet, ændrede samtalen sig til spørgsmålet om fortrolighed. Som
en indskydelse i den ophedede diskussion tilbød de at lade arbejdet gå tilbage. Nikolaj Ærtebjerg
tilbød ikke under telefonsamtalen, at Søren Horn og Christian Riis kunne underskrive en fortrolig-
hedsaftale.

De tilbageholdt kildeteksten for at have sikkerhed for betaling, og da de fik det, udleverede
de kildeteksten. Fakturaen for juni måned på 300.000 kr. er aldrig betalt af NeuString. De har ikke
forfulgt kravet, da Apide er et relativt lille firma, og de håbede, at NeuString ville komme på bedre
tanker.

I dag er de to partnere i firmaet samt Søren Horn og Christian Riis. Christian Østergaard er
købt ud igen.

Parternes synspunkter
NeuStrings advokat har gjort gældende, at fortrolighed er et gennemgående tema i alle de forelig-
gende kontrakter. Det har været magtpåliggende for NeuString, at dette blev indskærpet, da
NeuString også har forpligtelser i forhold til sine andre kontraktpartnere, og da der er tale om op-
lysninger af en anseelig værdi. Foruden de to fortrolighedsaftaler er der lavet fire bemandingskon-


- 17 -

trakter, alle med bestemmelser om konventionalbod ved brud på tavshedspligten. NeuString har
ikke kunnet gøre noget anderledes for at beskytte sig.

Efter en ordlydsfortolkning af fortrolighedsaftalen er der ikke tvivl om, at Apide ikke må
overlade information til ansatte eller andre parter. Begrebet "tredjemand" omfatter alle, der ikke
har underskrevet en aftale om fortrolighed, da der ikke sondres mellem ansatte og andre tredje-
mænd. Efter aftalens punkt 5 skal informationen være utilgængelig for "uvedkommende", og
"uvedkommende" er ifølge Nikolaj Ærtebjerg alle, der ikke arbejder på projektet. Apide har tidli-
gere efterlevet aftalen ved at indhente Christian Østergaard og Steen Hvidts underskrifter. Det var
en fejl fra NeuStrings side, at det ikke blev meddelt Apide, at Ruben Iversen var med på projektet,
men Apide reagerede herpå, hvilket viser, at Apide kendte og efterlevede proceduren. Personerne
i aftalen er direkte omfattet, og der skal endvidere laves en liste over personer, som får kendskab
til oplysningerne. Ved ændring af bemandingen skulle der laves en aftale herom, således at
NeuString kunne styre informationsstrømmen. Der er indgået seks kontrakter mellem parterne, og
alle disse indeholder en bestemmelser om tavshedspligt.

Det er ubestridt, at Søren Horn og Christian Riis har arbejdet på projektet, og at den aftalte
projektbemanding ikke omfatter disse to. NeuString er blevet mødt med et krav fra en samar-
bejdspartner, fordi det ikke kunne dokumenteres, at de nævnte personer havde tiltrådt en aftale
om fortrolighed. Da Apide ikke har indhentet NeuStrings samtykke i forbindelse med Søren Horn
og Christians involvering i projektet, har Apide overtrådt fortrolighedsaftalen og projektkontrak-
ten i begge tilfælde, hvorfor der skal betales 1.000.000 kr. i konventionalbod til NeuString.


Apides advokat har gjort gældende, at der ikke er dokumentation for, at der er sket misbrug af op-
lysninger, og at det er ikke tidligere gjort gældende fra NeuStrings side, at NeuString skulle have
lidt et tab. Det må kræve usædvanligt stærke holdepunkter i aftalen, hvis den blotte ansættelse af
Søren Horn og Christian Riis skal udgøre en krænkelse, der medfører betaling af konventionalbod.

Det er korrekt, at parterne har lagt vægt på fortrolighed, men aftalen har ikke tilstrækkelig
klarhed til at støtte NeuStrings synspunkter. Aftalen er konciperet af NeuString, og uklarhed må
komme NeuString til skade. Der står ikke i aftalen, at Apide ikke må lade sine medarbejdere arbej-
de på projektet, ligesom der heller ikke står, at Apide skal betale bod, hvis de ansætter folk, der ik-
ke har tiltrådt en fortrolighedserklæring.


- 18 -

Aftalen indeholder en sondring mellem tredjemand og ansatte, hvilket er helt sædvanligt i
den type aftaler. NeuStrings samtykke skal kun indhentes, hvis der overlades information til tred-
jemand. Af aftalens punkt 5 fremgår blot, at medarbejdere skal gøres opmærksom på fortrolig-
hedserklæringen, men ikke at de selv skal underskrive den. Efter aftalens punkt 6 må oplysninger
endvidere i nødvendigt omfang gives til ansatte. Det giver heller ikke mening at tilføje selskabet i
fortrolighedsaftalen, hvis de enkelte medarbejdere hver især skal underskrive fortrolighedsaftalen.
Christian Østergaard tiltrådte aftalen, fordi han var tredjemand, da han indtrådte som partner i
Apide.

De efterfølgende aftaler om projektbemanding er Apides standardkontrakter og har ikke no-
get med fortrolighedsaftalen at gøre, og det er i øvrigt uklart, om NeuString påberåber sig fortro-
lighedsaftalen eller konventionalboden i projektkontrakten.

Nikolaj Chris Jensen er endvidere kommet hos Apide som projektleder, mens Søren Horn
har været til stede omkring whiteboardet, og Ruben Iversen har instrueret Søren Horn på et tids-
punkt. NeuString har altså haft kendskab til ansættelsen, men har undladt at kræve godkendelses-
procedure sat i gang.


Sø- og Handelsrettens afgørelse
Det kan lægges til grund, at Søren Horn og Christian Riis har arbejdet på projektet, og at der ikke i
den forbindelse er lavet en tillægsaftale om projektbemandingen.

I projektkontrakten af 1 juli 2007 er der kun omtale af "kunden" og "leverandøren" som har
tavshedspligt, og kontrakten henviser til bilag 3, fortrolighedsaftalen.

Fortrolighedsaftalens punkt 5 om opbevaring af information foreskriver, at informationen
skal forblive utilgængelig for uvedkommende, og at det påhviler Apide at gøre sine medarbejdere
opmærksomme på denne fortrolighedserklæring.

Fortrolighedsaftalens punkt 6 om forholdet til tredjemand foreskriver, at Apide ikke må
overlade information til nogen, som Apide arbejder med eller har som sine ansatte, ud over hvad
der efter forudsætningerne må anses for nødvendigt og forsvarligt. Forud for overladelse af infor-
mation til tredjemand skal denne have underskrevet en lignende fortrolighedsaftale. Endelig skal
Apide føre en fortegnelse over ansatte og eventuelt tredjemand, som helt eller delvis får kendskab
til oplysninger.


- 19 -


Fortrolighedsaftalen sondrer således mellem ansatte og tredjemænd, og en naturlig fortolk-
ning af ordet "tredjemand" omfatter ikke en ansat Hvis NeuString som har udarbejdet aftalen
har ønsket den forståelse af ordet tredjemand, som Nikolaj Ærtebjerg giver udtryk for, og som er i
strid med den naturlige fortolkning, måtte det fremgå klart af aftalen. Da dette ikke er sket, må ret-
ten lægge vægt på aftalens ordlyd. Apide kunne således overgive fortrolige oplysninger til ansatte,
i det omfang det var nødvendigt. Da det ikke er gjort gældende, at Søren Horn og Christian Riis
har modtaget oplysninger ud over, hvad der måtte anses som nødvendigt og forsvarligt, og da det
ikke er bestridt, at Nikolaj Chris Jensen var bekendt med, at de medarbejdere deltog i projektet, fri-
findes Apide.

Efter sagens udfald skal NeuString til Apide betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til dækning
af advokatbistand.



Thi kendes for ret:

Apide ApS frifindes.

Inden 14 dage betaler NeuString FZCO til Apide ApS 50.000 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.


Michael Kjær
Mette Christensen
Claus Thorsgaard

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Fortrudt ansættelse af medarbejder før tiltræden

I har endelig fundet den rigtige medarbejder til virksomheden, og glæder jer til vedkommende kan starte ...»

Krav til aktieselskaber er nu kun 400.000 kroner

Billigere at stifte et aktieselskab Den 1. juli 2018 trådte flere ændringer i selskabsloven i kraft, ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af