Danske lov

Kontraktmæssig levering

Resumé

Efter bedømmelse af købers annullering, reklamationer, korrespondance og aftaler med sælger var der sket kontraktmæssig levering af folie bortset fra en dobbeltleverance.

Dom i sagen H-94-02 

Alkor Draka Nordic K/S 
(Advokat Martin Rudolf Engberg Kasten) 
mod 
Lagan Förpacknings AB 
(tidl. Allobi AB) 
(Advokat Karsten Olsen) 

Indledning og påstande 

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgte, Lagan Förpacknings AB (Lagan), tidligere Allobi AB (Allobi), er forpligtet til at betale for folie leveret af sagsøgeren, Alkor Draka Nordic K/S (Alkor).

Alkor har nedlagt påstand om, at Lagan skal betale 547.041,90 SEK med renter med 1,5 % pr. måned af 330.477,40 SEK fra den 11. december 2001, af 85.243,60 SEK fra den 21. december 2001, af 207.041,90 SEK fra den 28. december 2001 til den 27. marts 2002 og af 131.320,10 SEK fra den 28. marts 2002. 

Subsidiært, at Lagan skal betale 361.842,70 SEK med renter med 1,5 % pr. måned af 145.278,20 SEK fra den 11. december 2001, af 85.243,60 SEK fra den 21. december 2001, af 207.041,90 SEK fra den 28. december 2001 til den 27. marts 2002 og af 131.320,10 SEK fra den 28. marts 2002. 

Lagan har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af 154.800,80 SEK med procesrente fra den 11. september 2002. 

Faktum 

Alkor har hjemsted i Danmark og driver virksomhed ved produktion og salg af folie til videreforarbejdning i emballageindustrien. 

Lagan har hjemsted i Sverige og driver virksomhed ved produktion og salg af emballage. I efteråret 2001 skiftede Allobi AB navn til Lagan Förpacknings AB. 

Parterne har gennem flere år handlet med hinanden. Sagen vedrører Lagans manglende betaling af guldmetalliseret folie til indpakning af Fazer chokolader, som blev leveret fra Alkor i 2. og 3. kvartal 2001. 

I marts måned 2001 besøgte Alkors sælger, Steen Bruun Andersen, Lagan med henblik på at modtage ordre på folie. Alkors kontaktperson hos Lagan var virksomhedsleder Kent Trade. Den 26. marts 2001 sendte Lagan (Allobi) ordre 1749 
til Alkor med blandt andet følgende oplysninger: 

"... 
Attention: Sten Andersen 
... 
Dimensions: 450 x 0,20 
... 
Date of arrival to us: A.S.A.P= 5 ton u/18, 15 ton u/25, 12½ ton u/33 Making of goods: fazer 150 gr Comments: 90 dagar 5 ton v 119 15 ton v 125 12,5 ton v 33 Quantity (kg): 32 500 Price/Q: SEK 16,90 
..."

Folien skulle leveres successivt med det anførte kvantum i de pågældende uger. 

Alkorsendte 3 ordrebekræftelser den 30. marts 2001 til Lagan. Af den første ordrebekræftelse 208686 fremgår, at der i uge 18/2001 ville blive afsendt 5.000 kg folie 450 mm mærket Fazer 150 gram. Af den anden ordrebekræftelse 208687 fremgår tilsvarende, at der i uge 25/2001 ville blive afsendt 15.000 kg folie 450 mm, og af den tredje ordrebekræftelse 208688 fremgår, at 12.500 kg 450 mm ville blive afsendt i uge 33/2001. I alle tre bekræftelser var Steen Bruun Andersen anført som sælger. 

Nederst på forsiden af ordrebekræftelserne er anført: "Alm. salgs- og leveringsbetingelser ­ se bagsiden. Ved betaling efter forfaldsdato beregnes renter 1,5 % pr. påbegyndt måned." På bagsiden af ordrebekræftelserne var Alkors almindelige salgs- og leveringsbetingelserne påtrykt. Det fremgår blandt andet heraf: 

"1. Ethvert tilbud, som i øvrigt enhver forpligtende erklæring fra sælger, er afgivet på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser. Afvigende betingelser har kun gyldighed, såfremt de udtrykkeligt skriftligt bekræftes af sælger. 
... 
10. For det samlede kontraktforhold mellem parterne eller disses konkursboer gælder dansk ret, dog for så vidt angår eventuelle specifikke, internationale privatretlige regler, som måtte føre til anvendelse af udenlandsk ret, skal der ses bort fra disse, ligesom retssager vedrørende tvister i medfør af kontraktforholdet kun kan anlægges i København." 

Samme dag, den 30. marts 2001, sendte Lagan ordre 1759 til Alkor, attention Steen Bruun Andersen, med oplysning om dimensionerne "570 x 0,20" og "Fazer 150 gram". Med håndskrift er Paul Kiefel GMHB's adresse påført ordresedlen. Mængden er anført til 30.000 kg med en kilopris på 16,90 SEK. Under "Comments" er anført: 

"Vår order 1749 skall reduceras med denna mängd. 2 stora rullar av denne kvantite skall sändas till Firma Paul Kiefel GMBH". 

Parterne er uenige om forståelsen af denne bemærkning. Lagan gør under sagen gældende, at ordre 1749 blev annulleret ved ordre 1759, og at der alene var bestilt folie i bredden 570 mm. 

På den ovenfor nævnte ordrebekræftelse 208686 af 30. marts 2001 er med håndskrift er påført "Paul Kiefel, D Testkørsel" med et tilhørende tal "816". 

Alkor sendte en ny ordrebekræftelse den 26. april 2001 til Lagan under henvisning til ordre 1749 og ordrebekræftelse 208686. Det fremgik heraf, at der i uge 18 ville blive afsendt 5.000 kg folie og 816 kg folie, begge i 450 mm. Af faktura den 30. april 2001 fremgik, at en palle var sendt til Paul Kiefel og fem paller til Lagan. Fakturaen blev betalt, men bestrides under sagen. 

Den 8. juni 2001 bekræftede Alkor en leverance på 15.000 kg folie 450 mm ved ordrebekræftelse 208687 på den anden leverance med reference til ordre 1749 til levering i uge 25 og oplyste, at leveringen var en uge forsinket. Den 8. juni 2001 sendte Alkor ordrebekræftelse vedrørende den tredje leverance på 12.500 kg i 450 mm med reference til ordre 1749, ordrebekræftelse 208688, til afsendelse i uge 33, men prisen var ændret til 18,25 SEK pr. kilo. 

Den 26. juni 2001 mødtes Steen Bruun Andersen og Kent Trade hos Lagan. 

Omkring den 27. juni 2001 fik Lagan leveret 14.682 kg folie i bredden 450 mm. Faktura af 29. juni 2001 vedrørende denne leverance blev betalt. Følgende oplysninger fremgår af et håndskrevet notat, dateret den 27. juni 2001, som blev udarbejdet af Anne Grete Sejer, der er en af Alkors medarbejdere, efter en samtale med Kent Trade: 


Allobi 
1749 ændret til 1759 

30.000 i 570 x 0,200 

12.500 fra 208688 
17.500 udskrives" 

Den 8. juli 2001 sendte Kent Trade en telefax til Steen Bruun Andersen, hvoraf blandt andet fremgår: 

"... 
Ni har från oss fått orderna 1749 och 1759 båda i mars månad. Ni har inte rätt beaktat dessa, men levererat såsom order 1759 inte existerat. Ni har oförbehållsamt vidgått detta förhållande. Ni har nu utfäst att ni skall leverera minst 15 ton under vår order 1759 innan juli månads utgång. Vidare har ni utfäst er att leverera resterande kvantitet enligt vår order 1759 in-
nan augusti Månads utgång. Vi hade för avsikt att producera från ert material i vår nya Kiefelmaskin i full bredd, dette har tilintetgjorts, vi har i stället nödgats att som nödlösning producerat kapacitetsutnyttjande i vår nya maskin. 
..." 

Alkor besvarede dette ved telefax af 13. juli 2001 fra Anne Grete Sejer. Vedrørende ordre 1579 fremgår: 

"Denne læser vi som følger: Kvantiteten fra ordre 1749 skal reduceres med 2 ruller, som skal sendes til Paul Kiefel, Tyskland. Ordrenr. på de 2 ruller er 1759. 

Vi overser ret nok at de 2 ruller skal leveres i bredden 570 mm.  

D. 26.04.2001 modtager De ny bekræftelse på ordre 2086868, hvor vi har delt ordren op i Allobi/Kiefel D. 08.06.2001 modtager De nye bekræftelser på ordrenr. 208687 og 208688, der bekræfter nye priser 

I vecka 18/2001 modtager Kiefel og Allobi de 5.000 kg. 
I vecka 26/2001 samtidig med at næste 15.000 kg er på vej til Allobi ­ ringer de og gør opmærksom på at hele ordren skulle ha været leveret i 570 mm. 
... 
De 12.500 kg til vecka 33/2001 forsøger vi at ændre til 570 mm. 
..." 

Den 23. juli 2001 bekræftede Alkor ved ordrebekræftelse 210138 over for Lagan levering af 14.000 kg folie 570 mm med en kilopris på 16 SEK med afsendelse i uge 39 under ordre 1759. Den 30. juli 2001 ændredes kiloprisen til 16,90 SEK. 

Den 21. august 2001 sendte Anne Grete Sejer en oversigt over indeværende ordrer til Lagan, som omfattede 14.000 kg folie 570 mm i uge 39 under ordre 1759 og to andre ordrer, som ikke er omtvistet under sagen. Den 10. september 2001 fremsendte Lagan faktura 75154 vedrørende levering af 13.312 kg folie 570 mm under ordre 1749/211033. Lagan har ikke betalt denne faktura, men har ikke bestridt fakturaens berettigelse. Fakturaen erstattede faktura 74836 under ordre 1749/208688, som blev krediteret ved kreditnota 20802 under ordre 1749/211032. To fakturaer vedrørende andre leverancer er på samme måde hverken betalt eller bestridt. 

Lagan har ikke betalt faktura 75505 vedrørende levering af 12.251 kg folie 570 mm under ordre 1759/210138 på i alt 207.041,90 SEK og har bestridt fakturaens berettigelse, idet Lagen hævder, at der er sket dobbeltlevering. 

Det er omtvistet, hvorvidt der fandt telefonsamtaler sted mellem parterne i forbindelse med modtagelsen af ordrebekræftelser, leverancer og fakturaer, herunder om Lagan reklamerede over formatet og oplyste, at formatet ville medføre ekstraom-kostninger, og om Alkor accepterede at foretage omlevering. 

Kent Trade og Steen Bruun Andersen mødtes den 11. september 2001. Kent Trade henviste i telefax af 16. september 2001 til dette møde, men Alkor bestrider at have modtaget telefaxen. I telefaxen redegjorde Kent Trade for, at Lagan i maj måned fik leveret folie i forkert størrelse. Lagan benyttede folien i produktionen af hensyn til leveringen til sine kunder, men måtte omstille produktionen, hvilket førte til et merforbrug af folie på 15 % og et tidsforbrug på 285 timer i stedet for 150 timer. Omkostningerne herved blev opgjort til 243.000 SEK med tillæg af yderligere udgifter til specialværktøj med 60.000 SEK. Det samlede tab anslog Kent Trade til 340.000 SEK og udbad sig Alkors kommentarer hertil. En identisk telefax, dateret den 10. december 2001, bestrides også at være modtaget af Alkor, ligesom en anden telefax af 10. december 2001 bestrides at være 
modtaget. I denne telefax beklagede Kent Trade sig over, at Steen Bruun Andersen var udeblevet fra aftalte møder, i urimelig grad ændrede leveringstidspunkter, leverede varer, som ikke var bestilt, og sendte fakturaer herfor, samt undlod at kommentere Lagans opgørelse af ekstra omkostninger. Lagan meddelte, at alle betalinger til Alkor ville blive standset i venten på en bedre behandling. Alkorbestrider endelig af have modtaget telefax af 10. januar 2002 fra Lagan, hvori der blev rykket for svar. 

I besøgsrapport af 30. november 2001, hvori der henvises til et møde den 13. november 2001 mellem Kent Trade og Steen Bruun Andersen, noterede Steen Bruun Andersen, at der var opstået en misforståelse vedrørende ændring af en ordre til et andet format, men at Alkor ikke ville acceptere noget erstatningsansvar henset til alt for sene reaktioner og reklamationer fra Lagan. 

Lagen henviste den 25. januar 2002 til telefax af 10. januar 2002 som svar på Alkors erindringsskrivelse af 23. januar 2002. Sten Bruun Andersen svarede, at han først "nu" havde fået denne og tidligere telefaxer, og at han ville vende tilbage. 

Parterne mødtes den 12. februar 2002 og den 12. marts 2002. Steen Bruun Andersen skrev den 18. marts 2002 til Lagan, at Alkor snarest ville tage stilling til Lagans erstatningskrav, men at intet ville ske, før et skyldigt beløb på 622.763,70 SEK blev betalt. 

Kent Trade svarede den 26. marts 2002, at Lagan ville betale 75.721,80 SEK, idet Alkor urigtigt havde faktureret 207.041,90 SEK, og idet Lagans erstatningskrav på 340.000 SEK skulle fratrækkes. Beløbet blev betalt. Alkor protesterede mod Lagans fremgangsmåde. 

Skønsmand H. Henning Jensen har opgjort det tab, som leveringen af den smalle folie har forvoldt, til 185.199,20 SEK. Parterne er enige om, at dette beløbsmæssigt i givet fald kan lægges til grund. 

Alkor har opgjort sit krav 547.041,90 SEK således: 

Faktura 75154 af 10. september 2001(bilag 19) 224.972,80 SEK 3 fakturaer, der ubestridte, på i alt 194.247,30 SEK 
Faktura 75505 af 27. september 2001(bilag 23) 207.041,90 SEK Med fradrag af Kreditnota - 3.498,30 SEK Indbetaling 
- 75.721,80 SEK 

Alkor har fremlagt kontoudtog med henvisning til fakturaer for nærmere dokumentation af rentekravet. 

Alkors subsidiære påstand fremkommer ved at fratrække 185.199,20 SEK, som ifølge syns- og skønserklæringen udgør Lagans tab ved anvendelsen af folie med en bredde på 450 mm. 

Sagen afgøres efter dansk ret, dog er Lagan af den opfattelse, at spørgsmålet om reklamation og konsekvenserne af indtræden i forhandling mellem parterne skal afgøres efter svensk ret. 

Forklaringer 

Steen Bruun Andersen har forklaret, at han i dag har egen virksomhed. Han blev ansat i Alkor i 1996 og blev salgschef. Han modtog fast løn og ingen provision. Lagan var allerede kunde hos Alkor, og Lagan var en af de kunder, som han overtog. Alkor solgte for ca. 1,5 mio. kr. årligt til Lagan fordelt over gennemsnitligt 15 forskellige ordrer. Antallet af ordrebekræftelser var dobbelt så højt, afhængigt af omfanget af ændringer. På et tidspunkt gennemgik han salgsbetingelserne med Lagans indkøbschef. Der havde tidligere været to reklamationer. Den ene var Lagans fejl ved vejning, og den anden drejede sig om et be-
skadiget rør i en rulle, som Alkor erstattede. 

Han havde et møde med Kent Trade den 26. marts 2001, hvor de drøftede fremtidige ordrer. Kent Trade nævnte intet om investering i ny maskine eller behov for at ændre størrelsen fra 450 til 570 mm på grund af ny maskine. Han modtog ordre 1749 og flere andre ordrer under mødet. Alkor sendte rutinemæssigt ordrebekræftelser for at binde Lagan. Lagan reklamerede ikke over bekræftelserne. 

Han så ikke ordre 1759, selv om hans navn står på al korrespondancen. Når han ikke var til stede, blev henvendelserne besvaret af en anden. Han så ikke Kent Trades telefax af 8. juli 2001 før ca. et halvt år senere, da han var på ferie i juli. 

Der blev ikke reklameret over den første levering af 3.475 kg til Lagan og 816 kg til Paul Kiefel, og der blev heller intet oplyst om ekstra omkostninger hos Lagan. Ordrebekræftelserne fra juni måned blev der heller ikke reklameret over. Han mødtes med Kent Trade omkring den 27. juni 2001, hvor de talte om løst og fast. Der var ingen reklamationer, men Kent Trade spurgte, om han vidste, hvordan det gik med leverancen. Han sagde, at han vidste, at der var afsendt noget, og henviste Kent Trade til at kontakte Anne Grete Sejer. 

Lagan reklamerede ikke over ordrebekræftelser, leverancer eller fakturaer i september 2001. Under mødet den 11. september 2001 beklagede Kent Trade sig over, at han havde måttet ændre noget i produktionen, som havde kostet penge. Han opfattede det ikke som en egentlig reklamation, og telefaxen af 16. september 2001 svarer meget godt til indholdet af mødet. Kent Trade sagde ikke noget om erstatning. Det var først i januar 2002, at han så telefaxen af 16. september 2001. Mødet den 11. september 2001 skete på hans initiativ for at drøfte kommende ordrer. Under mødet kom Kent Trade ind på ordre 1749, men han kan ikke huske de nøjagtige ord. Han stod fast på ordre 1749, som han havde afleveret til Anne Grete Sejer, da han ikke havde hørt mere til den. Han var ikke bekendt med ordre 1759. 

Det var aldrig på tale, at leverancen den 28. september 2001 [faktura 75505] skulle retur. Der kom ingen meddelelser fra Lagan i efteråret 2001 om, at betalingerne ville blive tilbageholdt på grund af Lagans erstatningskrav. 

Under besøget hos Lagan den 13. november 2001 blev der ikke drøftet noget erstatningskrav. De drøftede nye ordrer. Tidligere ordrer blev annulleret på grund af lang leveringstid, og Kent Trade var utilfreds med forsinkelserne. Betalingsbetingelsen var 90 dage netto, men han rykkede ikke for betaling af de skyldige beløb på 5-600.000 kr., selv om det var tæt på forfaldstid, da beløbet ikke var forfaldent. 

Han tror ikke, at han i december måned 2001 så Kent Trades telefax af 10. december 2001 med beklagelsen over hans opførsel, for i så fald ville han have reageret. Den 10. januar 2002 modtog han første gang Lagans telefax fra den 16. september 2001, men han så den ikke nødvendigvis samme dag. Sammen med Lagans telefax af 25. januar 2002 modtog han telefaxen af 10. januar 2002 og de tidligere telefaxer. Han svarede med det samme, at han ville undersøge problemet, hvilket han straks gik i gang med. 

I februar 2002 holdt han møde med Kent Trade, der fremsatte Lagans krav. Han kunne ikke tage stilling til et beløb i den størrelsesorden, hvilket han meddelte Kent Trade. Han talte med sin chef om det, og sagen skulle forelægges den administrerende direktør. Alkor har hele tiden afvist kravet, da de ikke havde begået fejl. 

Kent Trade har på intet tidspunkt kontaktet ham og reklameret over forkerte leverancer. Kent Trade drøftede ikke betaling af fakturaer med ham. Han har hverken hørt eller set noget om, at leverancerne skulle være forkerte, eller at Alkor skulle hente varerne igen. 

Anne Grete Sejer har forklaret, at hun er salgsassistent hos Alkor. Hun udfører alle ekspeditioner omkring en ordre samt andet forefaldende arbejde og korrespondance. 

Steen Bruun Andersen orienterede hende telefonisk om ordre 1749. Det var hende, der bekræftede ordre 1749 ved ordrebekræftelse 208686 m.fl. 

Lagans ordre 1759 blev modtaget af hende, og hun bad om en ny, da adressen på Paul Kiefel var ulæselig. Hun forstod ordre 1759 således, at ordre 1749 skulle reduceres med to ruller, som skulle sendes til Tyskland, hvilket hun bad produktionsafdelingen om. Dette var, hvad hun bekræftede overfor Lagan, der ikke reklamerede. Hun overvejede ikke at kontakte Steen Bruun Andersen eller Kent Trade for at få fastlagt, hvad meningen var med ordre 1759, for hun var ikke i tvivl om indholdet. Det var ikke underligt, at ordre 1749 og 1759 blev afgivet kort tid efter hinanden, da nogle ruller skulle sendes et andet sted hen. Hun tænkte ikke over, at Lagan anførte 30 tons i ordre 1759. 

Hun har sendt næsten alle ordrebekræftelserne i sagen. Hun talte ikke med Kent Trade om hverken ordrebekræftelser eller fakturaer, bortset fra at hun bad om at få ordre 1759 igen med henblik på tydelig adresse på Paul Kiefel. Kent Trade ringede den 27. juni 2001 og sagde, at han havde forventet folie i 570 mm bredde. Han bad om, at den endnu ikke leverede mængde blev ændret til 570 mm, og at hun skulle lægge supplerende ordrer ind, således at der blev leveret i alt 30.000 kg i denne bredde. Hun lavede et notat samme dag om telefonsamtalen. 

Kent Trades telefax af 8. juli 2001 modtog hun, og hun besvarede den på egen hånd. Derimod modtog hun ikke Kent Trades telefax af 16. september 2001, og hun kan ikke huske, om hun så telefaxen den dag eller senere. Så vidt hun ved, var der ikke problemer med telefaxmaskinen hos Alkor.

Kent Trade har forklaret, at han er virksomhedsleder i Lagan. Lagan havde et godt samarbejde med Alkor, hvor den faste og eneste kontaktperson var Steen Bruun Andersen. 

Mødet med Steen Bruun Andersen den 24. marts 2001 og bestillingen af ordre 1749 var en del af produktionsplanlægningen, som var baseret på chokoladeindustriens forventninger til julen 2001. Juleproduktionen er en speciel produktion med større æsker. Lagan havde netop investeret i ny teknik, som ville medføre større kapacitet, men brug af et andet format. Dette fortalte han Steen Bruun Andersen. De drøftede indgående, at leveringstidspunktet for ordre 1749 kunne ændres, og at specifikationen af de 32,5 tons folie måske skulle ændres afhængig af, hvornår produktionen skulle finde sted. Han sagde, at han ville vende tilbage med den endelige specifikation, hvilket han gjorde skriftligt ved ordre 1759 af 30. marts 2001. Han reagerede ikke på de tre ordrebekræftelser af 30. marts 2001 vedrørende 1749, som han modtog efter afgivelsen af 1759. 

Ordre 1759 blev sendt, da specifikationerne var på plads. Ordre 1749 skulle reduceres med denne mængde. Den tidligere ordre blev dermed ændret med nye specifikationer. 

Ordrebekræftelsen af 26. april 2001 vedrørende ordre 1749 reagerede han ikke på, da denne ordre ikke længere fandtes. Kun ordre 1759 var gældende. Han reagerede heller ikke på faktura af 30. april 2001 eller ordrebekræftelserne af 8. juni 2001. Som virksomhedsleder håndterer han ikke fakturaer eller afstemning af ordresedler. Samhandlen med Alkor var ikke baseret på nærlæsning af ordrebekræftelser m.v. 

Tidligere reklamationer var alene sket telefonisk til Alkor, da parterne havde et enkelt og professionelt samarbejde uden fokus på de juridiske aspekter. Salgsog leveringsbetingelserne havde aldrig været omdrejningspunktet, og han var ikke klar over indholdet heraf. Parterne fulgte ikke Alkors betingelser. 

Lagan sendte den nye maskines værktøj til Paul Kiefel i Tyskland for prøvekørsel. Værktøjet kom dog ikke frem samtidig med maskinen. Derfor blev de ruller, som Paul Kiefel modtog, aldrig anvendt til prøvekørsel og blev ikke åbnet. 

Lagan opdagede fejlen, da Lagan modtog den første leverance. Det var uforståeligt, da specifikationerne jo var rettet. Lagan kører en hel produktion ad gangen, før der skiftes til en anden produktion, og blev derfor nødt til at bygge et nyt mindre værktøj, som passede til den gamle maskine og det leverede folie, for at kunne overholde sine leveringsaftaler. Det ville være for sent at levere til Fazer ultimo september. Det var derfor ikke muligt at returnere folien. Den 27. juni 2001 talte ham med Anne Grete Sejer og sagde, at bredden var forkert. Hun forstod ikke, hvad der var galt. Han ønskede at drøfte det med Steen Bruun Andersen, for Anne Grete Sejer var en underordnet, og han ville ikke diskutere med hende. Han ringede til Steen Bruun Andersen og sagde, at det var en forkert leverance. Han sagde ikke noget om erstatning på dette tidspunkt, for det ville have været upassende. Steen Bruun Andersen beklagede det meget og forstod ikke, hvordan Kent Trades telefax kunne være blevet misforstået. Han forklarede til Steen Bruun Andersen, at Lagan var nødt til at bruge den forkerte folie, og at det ville medføre yderligere omkostninger, jf. telefaxen af 8. juli 2001. Lagan var nødt til at producere med mindre kapacitet på en gammel maskine. 

Han talte med Steen Bruun Andersen flere gange om dette. Han ønskede folie i rigtig størrelse så hurtigt som muligt, men i stedet modtog Lagan yderligere 12-15 tons af den forkerte folie. Han talte med Steen Bruun Andersen, der sagde, at folien bare skulle blive liggende og ikke sendes retur, så ville Alkor tage sig af det senere. 

Hans telefax af 10. december 2001 blev sendt flere gange. Der var ingen fejl på Lagans telefaxmaskine. Han drøftede indholdet mundtligt med Steen Bruun Andersen og fremsatte krav om erstatning. 

Han mødtes med Steen Bruun Andersen og en chef fra Alkor, men da de oplyste, at de ikke havde mandat til forhandle en aftale, blev han vred og standsede forhandlingen. Det var ikke den 13. november 2001, at chefen fra Alkor deltog, det var muligvis først efter jul.

Alkor havde tilgodehavender hos Lagan for andre leverancer, og Lagan modregnede sit krav heri. Lagan havde betalt nogle fakturaer vedrørende folie i forkert bredde. Fakturaer blev betalt ved forfald, men dermed accepterede Lagan ikke at betale for forkerte varer. 

Procedure 

Alkor gør gældende, at dansk ret finder anvendelse, og at Alkors salgs- og leveringsbetingelser er aftalt. Betingelserne fremgår af samtlige fakturaer og ordrebekræftelser og er gennemgået med Lagan. Parterne har haft et samarbejde gennem mange år. Rentesatsen fremgår af betingelserne, er aftalt og må være Lagan bekendt gennem samarbejdet. Parterne er enige om, at dansk ret finder anvendelse, bortset fra reklamationssynspunktet. 

Det er ubestridt, at ordre 1749 vedrørte 32,5 ton folie 450 mm fordelt over tre leverancer. Det fremgår af ordre 1759, at to ruller folie skulle leveres til et firma i Tyskland. Det fremgår derimod ikke af ordre 1759, at 1749 blev annulleret, således at Alkor kun skulle levere 30 tons folie 570 mm. Lagan reklamerede ikke over ordrebekræftelserne vedrørende 1749, som fremkom umiddelbart efter 1759. Alkor foretog derfor kontraktmæssig levering. Anne Grethe Sejers forklaring støtter, at alene leverancen i uge 33 blev ændret til 570 mm, og at der yderligere blev bestilt 17.500 kg 570 mm. 

Lagan betalte faktura af 30. april 2001 uden at reklamere, og det er usandsynligt, at Lagan betalte 72.000 SEK for en vare, som påstås at være mangelfuld. Lagan reklamerede ikke ved modtagelsen i maj måned af denne folie til Lagan og til firmaet i Tyskland. Lagan har bevisbyrden for reklamation. Steen Bruun Andersen bestrider, at Lagan rettede telefonisk henvendelse. Det er ubestridt, at Alkor ikke reklamerede over ordrebekræftelserne af 8. juni 2001 vedrørende 450 mm. Lagan har ikke ført bevis for, at Kent Trade i juni 2001 oplyste Alkor om øgede omkostninger ved leverancen af folie i forkert format. Lagan reklamerede heller ikke over faktura af 29. juni 2001 vedrørende 14.682 kg folie 450 mm, men betalte fakturaen, hvorfor det er usandsynligt, at Lagan mente, at varen var mangelfuld. 

Kent Trades telefax af 8. juli 2001 er ikke en reklamation og indeholder hverken krav om omlevering eller forbehold for erstatning. Indholdet er i det mindste uklart. Anne Grete Sejers brev af 13. juli 2001 er ikke en anerkendelse af, at Alkor havde foretaget mangelfuld levering. Alkor prøvede derimod at hjælpe sin kunde, jf. "forsøger", men det er ikke at påtage sig en forpligtelse. 

Lagan reklamerede ikke over ordrebekræftelserne af 23. og 30. juli 2001 vedrørende folie 570 mm. Det er ubestridt, at Alkors faktura 75154, 75155 og to andre fakturaer er berettigede, men de er ikke betalt. 

Lagan har ikke ført bevis for reklamation ved modtagelse af folie i september måned 2001, og Alkor bestrider, at der blev reklameret. Det bestrides endvidere, at Alkor påtog sig at afhente 12.000 kg folie 450 mm. 

Selv hvis det lægges til grund, at Alkor ikke foretog kontraktmæssig levering, er Lagan forpligtet til at betale, idet Lagan ikke reklamerede rettidigt. Der har været lejlighed til at reklamere i forbindelse med de mange bekræftelser og fakturaer. 

Parterne indgik ikke i forhandling om reklamation. Steen Bruun Andersen har forklaret, at det ikke blev drøftet. Først i november 2001 fremkom Lagan med sit krav, og Alkor afviste det, jf. besøgsrapporten af 30. november 2001. Alkor har derfor ikke forlænget reklamationsfristen ved at indgå i forhandling. 

Hvis Lagan måtte have et erstatningsberettiget tab, kan dette højst udgøre 185.000 SEK, jf. syns- og skønserklæringen. 

Lagan gør gældende, at det afgørende for sagen er forståelsen af ordre 1759 med hensyn til, hvilken aftale parterne indgik. Parterne aftalte den 26. marts 2001, at Lagan kunne ændre formatet. Lagan afgav først ordre 1749 på 32.500 kg folie og derefter kontraordre 1759 på 30.000 kg. folie med beskeden: "dette skal 1749 reduceres med". Der er der ikke forskel på svensk og dansk i den sammenhæng, og ordren var umulig at misforstå. Der var således ingen aftale om levering af 32.500 kg 450 mm, men alene 2.500 kg i denne bredde. Ordrebekræftelserne vedrørende 1749 var derfor ikke gyldige, for det var ikke det, der var aftalt. Alkor leverede folie med en forkert størrelse, og Lagan kunne ikke bruge det. 

Alkors salgs- og leveringsbetingelser var ikke aftalt mellem parterne, for selvom de stod på bagsiden af brevene, blev de ikke fulgt i handelsforholdet. Betingelserne kom først frem ved sagsanlægget. Parternes samhandel var baseret på en kutyme med eget indhold, som ikke havde noget med betingelserne at gøre. 

Lagan foretog straks telefoniske reklamationer ved modtagelse af ordrebekræftelsen af 26. april 2001, ved modtagelse af folie 450 mm i begyndelsen af maj måned 2001, ved modtagelse af ordrebekræftelse af 8. juni 2001, ved modtagelsen af folie 450 mm den 27. juni 2001 og ved modtagelse af ordrebekræftelse af 23. juli 2001. Lagan fulgte op på reklamationerne ved telefaxer af 8. juli 2001 og 16. september 2001. Parterne aftalte, at Alkor skulle hente leverede varer og at faktura 75505 skulle krediteres, idet varerne ikke var bestilt. 

Under alle omstændigheder gav Alkor afkald på at gøre for sen reklamation gældende under forhandlingerne den 11. september og 13. november 2001.

Parternes aftale påberåbes af Alkor som det centrale, men dette synspunkt må føre til frifindelse af Lagan. Lagan har i alle tilfælde et berettiget erstatningskrav, som mindst svarer til det af syns- og skønsmanden opgjorte. 

Lagan har i sagsomkostninger til advokat Karsten Olsen afholdt 216.000 SEK. 

Rettens begrundelse og resultat

Ved telefax af 8. juli 2001 reklamerede Kent Trade over leverancen af folie i 450 mm bredde og gentog denne reklamation i telefax af 16. september 2001, hvori der tillige fremsættes erstatningskrav. Der er ikke grundlag for at antage, at Lagans telefaxer ikke kom frem til Alkor. Ligeledes findes det at må lægges til grund, at forholdet har været drøftet under en telefonsamtale i juni/juli og på mødet den 11. september mellem Kent Trade og Steen Bruun Andersen. Lagan findes derfor ikke at have mistet retten til at gøre et evt. krav gældende på grund af manglende reklamation på grund af forhold, der opstod efter dette tidspunkt. 

Efter afgivelsen af ordre 1749 til Steen Bruun Andersen ønskede Lagan at ændre denne ordre, hvilket Lagan meddelte ved ordre 1759. Denne ordre er uklar med hensyn til, om reduktionen af 1749 indebar, at 1759 var en ny ordre eller en ændring af den eksisterende. Det må påhvile Lagan at afgive en klar ændringsmeddelelse, og det har ikke afgørende betydning herfor, hvorvidt parterne i marts måned 2001 havde drøftet, at Lagan havde investeret i nye maskiner. Den måde, Alkor opfattede ordre 1759 på, kan derfor ikke bebrejdes Alkor, hvortil kommer, at der ikke kom indsigelse mod de fremsendte ordrebekræftelser. 

Ved Anne Grete Sejers notat af 27. juni 2001 må det lægges til grund, at ordre 1749 var accepteret delvist annulleret, således at tredje leverance blev erstattet med 12.500 kg folie 570 mm, og at der blev udskrevet ny produktion af 17.500 kg folie 570 mm. Det må herefter lægges til grund, at Lagan havde gjort indsigelse på dette tidspunkt. Lagans reklamation var imidlertid for sen i forhold til produktionen af de to første leverancer af folie 450 mm. 

Da de erstatningskrav, som Lagan gør gældende, er opstået i forbindelse med de to første leverancer, og da Alkor intet kan bebrejdes vedrørende disse leverancer, frifindes Alkor for Lagans erstatningskrav. 

I Anne Grethe Sejers opsummering af 21. august 2001 er alene anført 14.000 kg folie i 570 mm med reference til ordre 1759. Efter dette tidspunkt har Alkor leveret 2 forsendelser i denne størrelsesorden. Retten finder derfor at måtte lægge Kent Trades forklaring til grund, således at Lagan skal frifindes for betaling af faktura 75505 på 207.041,90 SEK. Alkors krav opgøres herefter til 340.000 SEK. 

Efter varigheden af parternes samhandelsforhold findes Alkors forretningsbetingelser, som har fremgået af Alkors fakturaer under hele samhandelsforholdet, at være gældende mellem parterne, hvorfor Alkors krav skal forrentes med 1,5 % pr. måned, dog således at betalingsfristen er 90 dage i overensstemmelse med den mellem parterne fulgte praksis. 

Lagan skal betale sagsomkostninger til Alkor med 32.000 DKK incl. retsafgift 7.180 DKK. samt betale omkostningerne ved syn og skøn med 29.222,50 DKK. 

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Lagan Förpacknings AB tilpligtes til Alkor Draka Nordic K/S inden 14 dage at betale 340.000 SEK med renter med 1,5 % pr. måned af 330.478,20 SEK fra den 11. december 2001, af 85.243,60 SEK fra den 21. december 2001 til den 27. marts 2002, og af 9.521,80 SEK fra den 28. marts 2002. 

Lagan Förpacknings AB betaler inden samme frist i sagsomkostninger til Alkor Draka Nordic K/S 32.000 DKK inkl. retsafgift og afholder udgifter til skøn og skøn med 29.222,50 DKK 

Otto Raben
Mette Christensen
Hans Havsager 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Rammeaftale - Cowi

Aftaleparten på sælgerside i eksisterende rammeaftale var i forbindelse med overdragelse af »

Handelsagent berettiget til erstatning

Handelsagent var berettiget til erstatning i opsigelsesperioden og til goodwillgodtgørelse som følge »

Vi er medlemmer af